PERSONALET I TAL PERSONALET I TAL

Transkript

1 PERSONALET I TAL 1 PERSONALET I TAL 214

2 2 PERSONALET I TAL PERSONALET I TAL 214 Udgiver Folketinget Marts 215 Christiansborg DK-124 København K Tlf ft@ft.dk Foto Anders Hviid David Kahr Christoffer Regild

3 PERSONALET I TAL 3 INDHOLD ANTAL ANSATTE... 5 PERSONALEGRUPPER... 6 ALDERS- OG KØNSFORDELING... 7 ANCIENNITET... 9 ANSÆTTELSESFORMER... 1 REKRUTTERING OG MOBILITET... 1 SYGEFRAVÆR EFTERUDDANNELSE... 14

4 4 PERSONALET I TAL

5 PERSONALET I TAL 5 ANTAL ANSATTE I Folketingets Administration var der ultimo 214 ansat 424 medarbejdere, svarende til 392,3 årsværk inkl. timelønnede, barselsvikarer mv. Figur 1 viser udviklingen i antallet af årsværk siden 21: Antal årsværk siden 21 Figur 1 Årsværk ,5 392,1 392, Årstal

6 6 PERSONALET I TAL PERSONALEGRUPPER Den største personalegruppe i Folketingets Administration er kontorfunktionærer, som foruden kontorpersonale tæller referenter, kontorelever og praktikanter. Den næststørste gruppe er AC-medarbejdere (herunder bibliotekarer). Den tredjestørste gruppe er folketingsbetjente 1. Herefter følger husbetjente 2, it-medarbejdere, håndværkere/inventarbetjente, studentermedhjælpere og chefer, jf. figur 2. Ansatte ultimo 214 fordelt på personalegrupper Figur 2 Antal ansatte Kontorfunktionærer Folketingsbetjente Husbetjente It-medarbejdere Håndværkere / inventar Studentermedhjælpere AC ere Chefer 1 Folketingsbetjente sørger bl.a. for sikkerhed og adgangskontrol, tager imod Folketingets gæster, servicerer under Folketingets møder, står for omvisning af besøgsgrupper og omdeler post i huset. 2 Husbetjente varetager rengøringen i hele Folketinget.

7 PERSONALET I TAL 7 ALDERS- OG KØNSFORDELING Der har de senere år været en stigning i gennemsnitsalderen for de ansatte i Folketingets Administration. I 214 var gennemsnitsalderen 45,8 år. Aldersfordelingen fremgår af figur 3: Aldersfordeling ultimo 214 Figur 3 Antal ansatte Alder <

8 8 PERSONALET I TAL I Folketingets Administration var kønsfordelingen ved udgangen af året 227 kvinder (53,5 %) og 197 mænd (46,5 %). Til sammenligning var kønsfordelingen på det statslige område i ,5 % kvinder og 52,5 % mænd 3. Som det fremgår af figur 4 varierer kønsfordelingen i Folketingets Administration inden for de enkelte personalegrupper. Antal ansatte fordelt på køn Figur 4 1 Kvinder 8 77 Mænd Kontorfunktionærer AC ere Folketingsbetjente Husbetjente It-medarbejdere Håndværkere / inventar Studentermedhjælpere Chefer 3 Kilde: Moderniseringsstyrelsen, ISOLA, 4. kvartal 214.

9 PERSONALET I TAL 9 ANCIENNITET Den gennemsnitlige anciennitet for ansatte i Folketingets Administration har været svagt stigende siden 2, hvor den gennemsnitlige anciennitet var 9, år. Ultimo 214 var den gennemsnitlige anciennitet for alle ansatte 11,2 år. Figur 5 viser ancienniteten for ansatte i Folketingets Administration pr. 31. december 214. Anciennitet ultimo 214 Figur 5 Antal ansatte Anciennitetsår

10 1 PERSONALET I TAL ANSÆTTELSESFORMER Ultimo 214 var der 52 tjenestemænd (12,3 %) og 372 overenskomstansatte (87,7 %) ansat i Folketingets Administration. Antallet af tjenestemænd falder - som også i staten - år for år i takt med den øgede anvendelse af overenskomstansættelser. I 1998, hvor fordelingen første gang blev opgjort, var andelen af tjenestemænd i Folketingets Administration 33 %. REKRUTTERING OG MOBILITET Folketingets Administration har i 214 sagt goddag til 45 nye medarbejdere og farvel til 44. Figur 6 viser tilgang og afgang i de senere år: Nyansatte og fratrådte Figur Nyansatte Fratrådte

11 PERSONALET I TAL 11 Personaleomsætningen i Folketingets Administration var i 214 1,4 %. Til sammenligning var personaleomsætningen i staten 12,1% 4. Udviklingen i personaleomsætningen fremgår af figur 7: Udvikling i personaleomsætning i staten og Folketingets Administration Figur Folketinget Staten 4 Kilde: Moderniseringsstyrelsen, ISOLA, 4. kvartal 214 (rullende år). Personaleomsætningsprocenten i staten er beregnet som årsværkssummen for afgående medarbejdere i forhold til det gennemsnitlige antal medarbej derårsværk, mens personaleomsætningen i Folketingets Administration beregnes ved at sætte antallet af afgåede medarbejdere i forhold til det samlede antal ansatte.

12 12 PERSONALET I TAL Der blev i alt gennemført 17 stillingsopslag i 214 mod 28 i 213. Der var 8 interne ansøgere til de opslåede stillinger, svarende til et gennemsnit på,7 intern ansøger pr. opslag. Stillingsopslagene tiltrak i alt eksterne ansøgere mod i 213. Figur 8 illustrerer udviklingen i antallet af eksterne ansøgninger: Eksterne ansøgninger Figur 8 Antal

13 PERSONALET I TAL 13 SYGEFRAVÆR I 214 var sygefraværet 7,8 sygedage pr. medarbejder mod 6,8 i 213, svarende til en stigning på 14,7 % 5. Til sammenligning kan nævnes, at sygefraværet i staten i 214 var 8,3 sygedage pr. medarbejder (213: 8,2) 6. Figur 9 viser udviklingen i det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder i perioden Gennemsnitligt sygefravær pr. medarbejder Figur ,7 8,9 8,7 6,5 Folketinget Staten 8,2 8,2 8,3 7,8 6, Sygefraværet beregnes på grundlag af fraværsdage og fraværstimer som følge af sygdom sat i forhold til det samlede antal arbejdsdage pr. ansat i året. I opgørelsen indgår alle former for sygdom, herunder også graviditetsbetinget sygefravær og sygdom som følge af arbejdsskader. 6 Kilde: Moderniseringsstyrelsen, ISOLA, 4. kvartal 214 (rullende år).

14 14 PERSONALET I TAL EFTERUDDANNELSE Efteruddannelsesmidlerne er opdelt i en central pulje, som administreres af Personalekontoret, og en række decentrale puljer, som fordeles til de enkelte enheder efter en objektiv fordelingsnøgle. Den centrale pulje anvendes bl.a. til lederudvikling, seminarer om strategi og værdier, tværgående kurser og kompetenceudvikling, foredrag, sprog- og færdighedskurser, elev- og lærlingeuddannelse, introduktion for nyansatte og uddannelse af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Desuden afholdes udgifter til studierejser for medarbejderne af midlerne. De decentrale puljer kan efter de enkelte enheders prioritering anvendes til uddannelsesaktiviteter, som er knyttet specifikt til enhedens opgavevaretagelse, eller som har til formål at vedligeholde den enkelte medarbejders faglige og personlige kompetencer. Der var i det oprindelige budget afsat kr. til uddannelsesformål. Tillagt omflytninger og videreførte midler fra 213 og fratrukket budgetomflytninger i løbet af året har der i alt været kr. til rådighed 7. Det samlede efteruddannelsesbudget i 214 svarede dermed til 2,2 % af den bevilgede lønsum 8. Der var ved årets udgang brugt kr., svarende til 72 % af midlerne. Det svarer til, at der i gennemsnit blev brugt kr. pr. medarbejder til uddannelsesformål. 7 Rådighedsbeløbet omfatter både oprindeligt budget, eventuelle merbevillinger og budgetomflytninger, videreførte midler og eventuelle ekstraordinære præsidiebevillinger. 8 Folketingets Administration har en målsætning om at afsætte et beløb svarende til ikke under 2 % af lønsummen til uddannelsesformål.

15 PERSONALET I TAL 15 Udviklingen i forbruget af efteruddannelsesmidler set i forhold til rådighedsbeløbet fremgår af nedenstående figur: Forbrug af efteruddannelsesmidler Figur 1 Forbrug i pct. af bevilling Uforbrugte efteruddannelsesmidler videreføres automatisk fra år til år, så administrationen har mulighed for at gennemføre en langsigtet uddannelsesplanlægning.

16 PERSONALET I TAL 214