3Flere lag i historien

Transkript

1 dm faktor 4 nr november 2014 Sektoren for honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende 3Flere lag i historien 5 Et rigtig godt spørgsmål 6 Ekstra tab for ældre arbejdsløse Én størrelse passer ikke alle Ældre ledige akademikere er en meget forskelligartet gruppe. Derfor er det både vigtigt at møde dem individuelt og svært at sige, at nogle midler er bedre end andre, når det gælder om at komme i arbejde igen. Sådan lyder meldingen fra to af de jobcentre, der ser flest akademikere. De er nemmere at arbejde med end andre AC ere, fordi de ved, hvad det vil sige at arbejde, og har erfaringer og netværk. De er åbne over for nye opgaver og har et opdateret cv. Det generelle indtryk er, at de er opsatte på at finde et nyt job, ihærdige, har et højt energiniveau og er rimeligt fortrøstningsfulde. Sådan lyder den overordnede karakteristik af de ældre ledige akademikere fra Janni Filt Kristensen, der er afdelingsleder i Job og vejledning i Jobcenter Aarhus, hvor hun er chef for en gruppe konsulenter, der arbejder med ledige med lange og mellemlange videregående uddannelser. Karakteristikken ligger langt fra eventuelle fordomme om ledige seniorer, der kun vil arbejde inden for det felt, hvor de altid har arbejdet, som sikkert er gået i stå, slet ikke forstår det moderne arbejdsmarked og bare er modløse fra dag ét. Det er faktisk trist med det billede, for sådan ser jeg dem slet ikke, siger Janni Filt Kristensen. Fat i forskelligheden Selvom Janni Filt Kristensen godt kan tegne et overordnet billede af de ledige seniorer, så er der grænser for, i hvor høj grad man kan generalisere om akademikerne på +55 og deres behov, styrker og udfordringer i forbindelse med ledighed. Naturligt nok, for de kommer med meget forskellige erfaringer og forudsætninger efter mange år på arbejdsmarkedet. Man kan ikke sætte dem i bokse på samme måde som for eksempel dimittender, konstaterer Janni Filt Kristensen. Artiklen fortsætter på side 2

2 2 af Benedikte Ballund Det er ikke en gruppe, der ytrer sig voldsomt, hvis de er utilfredse, så nogle gange opdager man det måske ikke Janni Filt Kristensen, afdelingsleder i Job og vejledning Samme melding kommer fra Jens Sibbersen, der er chef for Karrierestedet, som er Jobcenter Københavns afdeling for akademikere. Hvis man skal sige, at der er noget, som ikke virker for denne her gruppe, er det one size fits all. Man skal i højere grad tage fat i deres forskellighed. Den indledende screening er vigtig, så man ikke giver dem den samlede pakke, som man måske i højere grad kan tillade sig over for nyuddannede. Man skal have en mere differentieret tilgang, så man får sat målrettet ind fra starten af i forhold til deres behov, siger han og peger på, at det også er vigtigt i forhold til at undgå, at den ledige får en modstand mod systemet. En modstand, som mange, der har været igennem arbejdsløshedssystemet, sikkert kan nikke genkendende til. Og en modstand, som måske ikke kommer til udtryk. Det er ikke en gruppe, der ytrer sig voldsomt, hvis de er utilfredse, så nogle gange opdager man det måske ikke, fortæller Janni Filt Kristensen. Tillidsvækkende relation Fordi de ældre ledige er en sammensat gruppe, er det svært at pege på enkelte redskaber, der er særligt effektive i de ældres jobjagt, lyder erfaringen fra både København og Aarhus. Det handler meget om at møde dem, hvor de står, siger Janni Filt Kristensen. Jens Sibbersen mener heller ikke, at der kan gives håndfaste anvisninger på, hvordan de ældre ledige bedst kommer videre. Man kan ikke sige, at der er noget, hvor det er givet på forhånd, at det ikke har effekt. Det, der er rigtig vigtigt, er, at man ved første møde får etableret en tillidsvækkende relation. Og her drejer det sig nok i endnu højere grad om at få foretaget et kvalitets- og realitetstjek, i forhold til, hvor selvkørende de ledige er. Er det bare et midlertidigt nedslag, og så er de videre igen? Er det brancheskift, det handler om? Er det netværk, som det handler om? Så kan reaktivering af det udstrakte netværk, som de typisk har, være nedslaget, siger Jens Sibbersen. Løntilskud er typisk ikke noget, som de ældre akademikere er rettet mod på grund af deres mangeårige erfaring. Omvendt: Hvis de stiler mod brancheskift og modtager noget relevant vejledning, så kan de pludselig godt se perspektivet. Men for den enkelte er det selvfølgelig ikke det, der ligger først for. Samlet viden Alle ledige akademikere visiteres til fire-fem nye tværkommunale samarbejder, så der bliver skabt det fornødne akademikerspor. Sådan lød et forslag, som Akademikerne (AC) bragte på banen sidste år. Baggrunden var, at landets akademikere især bor i de store universitetsbyer, hvilket gør det vanskeligt for mindre kommuner at opbygge tilstrækkelig erfaring om dem med de lange videregående uddannelser og deres arbejdsmarked. Dertil kommer, at akademikernes arbejdsmarked er landsdækkende og dermed rækker langt ud over det enkelte jobcenters fokus på lokalområdet, som det hedder i oplægget. Der har da også været foretaget adskillige undersøgelser, der har dokumenteret, at magistre og andre akademikere har været særdeles utilfredse med, hvad de har fået tilbudt af hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og i flere af de store kommuner har man i de senere år oprettet særlige enheder for akademikerne ved jobcentrene, fordi man har indset, at det er nødvendigt. Det lykkedes dog ikke AC at få politikerne til at købe ideen om at samle indsatsen endnu mere. Foto: Polfoto Ældre ledige akademikere er en gruppe, som er nem at arbejde med, fordi de har erfaringer med arbejdsmarkedet. Til gengæld er det også nødvendigt at tage hensyn til, at deres erfaringer er meget forskellige.

3 af Benedikte Ballund 3 Aldersdiskrimination fra arbejdsgivernes side kan være forklaringen på, at arbejdssøgende i senioralderen kan regne med at være ledige i længere tid end de yngre, mener konsulent i DM, Frederik Ravn. Flere lag i historien Dimittenderne og deres ledighed har fået stor opmærksomhed de seneste år og med god grund. Selvom de ældre ikke er ramt i samme omfang af arbejdsløsheden, betyder det imidlertid ikke, at de ikke har alvorlige problemer og barrierer at slås med. Umiddelbart ser det godt ud. Hvis man kigger igennem Akademikernes (AC s) ledighedsstatistik for august måned, er det de magistre, der er længst oppe i årene, der står for de laveste bruttoledighedsprocenter. 2,3 procent står der under aldersgruppen og 1,8 procent for dem, der er +60. Det er ikke meget i sammenligning med magistrene under 30 år, der har en ledighedsprocent på næsten 20, og også et stykke under gennemsnittet for alle aldersgrupperne, som er 5,3 procent. Den modsatte historie De pæne tal fortæller imidlertid slet ikke hele historien om, hvordan udfordringerne er for ledige magistre med en fødselsattest, der signalerer masser af erfaring. Vi ved, at der er sammenhæng mellem alder og længden af ens ledighedsperiode. Man er simpelthen ledig i længere tid, jo ældre man er, siger konsulent i DM Frederik Ravn. Det er en udtalelse, som kan underbygges med solid og aktuel statistik. Af tal, som Faktor 4 har fået AC til at trække fra

4 4 Det er et problem, at arbejdsgivere overser den erfaring og viden, som ældre ledige medarbejdere kan tilføre virksomheden. Beskæftigelseschef i Djøf Gert Nielsen sin ledighedsstatistik for august, fremgår det, at ledighedsprocenten og længden af ledigheden opfører sig modsat hinanden set i forhold til alder. Ser man for eksempel på, hvor mange af de ledighedsberørte fra auguststatistikken der havde brugt tolv måneder eller mere af deres dagpengeperiode, gjaldt det 34 procent af de ledige mellem 40 og 50. For gruppen af årige var tallet 37 procent, og for +60 erne var det 41 procent. I det sidste tal gemmer der sig endnu en historie. Tallet kunne formentlig være højere end de 41 procent, hvis det ikke var, fordi der er magistre, der tvinges på efterløn eller andre former for tilbagetrækning, fordi det simpelthen ikke kan lade sig gøre at finde arbejde trods pæne ord om gråt guld og formaninger om vigtigheden af, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet. Klogt at rekruttere ældre En nærliggende forklaring på, hvorfor seniorerne må gå længere tid uden arbejde, kan ifølge Frederik Ravn være, at arbejdsgiverne diskriminerer dem. Fra en anden akademisk fagforening er der også ærgrelse over, at arbejdsgiverne ikke har et bedre blik for fordelene ved at give seniorerne plads. Det er et problem, at arbejdsgivere overser den erfaring og viden, som ældre ledige medarbejdere kan tilføre virksomheden. Det er en barriere, som ældre ledige møder. Djøf opfordrer arbejdsgiverne til at få øjnene op for det potentiale, der ligger hér. Kloge, vidensintensive virksomheder vil sørge for at rekruttere ledige ældre, der kan tilføre erfaring og specialiseret viden, siger beskæftigelseschef i Djøf, Gert Nielsen. Generalforsamling i sektion Vest Der afholdes ordinær generalforsamling i Sektion Vest under HTDA. Sektion Vest omfatter området vest for Storebælt. Dagsorden: 1. Sektionens beretning v. sektionsformand Peter Magnussen 2. Forslag fra medlemmer 3. Suppleringsvalg til sektionsbestyrelsen 4. Eventuelt. Medlemmer, der ikke kan deltage i generalforsamlingen, kan forud melde opstilling til suppleringsvalget pr. til nedenstående mailadresse. Dokumenterede transportudgifter dækkes (standardklasse). Med venlig hilsen Henning Nissen generalforsamlingsansvarlig tlf.: hn5220@gmail.com Tid: Fredag d. 28. november kl Sted: DM Odense, Slotsgade 21B, 4. sal, 5000 Odense C

5 af Benedikte Ballund foto: Colourbox 5 Et rigtig godt spørgsmål Der mangler viden om, hvad det betyder for de sidste år af arbejdslivet, at man har bygget det op om atypiske ansættelser. Det er et rigtigt interessant spørgsmål. Arbejdsmarkedsforskeren i den anden ende af røret er imødekommende. Desværre kan hun ikke hjælpe med et svar. Og det er hun ikke ene om. Opkald til en række arbejdsmarkedsforskere, der med den ene eller anden indgangsvinkel beskæftiger sig med atypiske ansættelser, viser, at der tilsyneladende ikke findes viden om, hvad det betyder i et langsigtet perspektiv, at man hovedsageligt har været ansat i midlertidige stillinger, været projektansat eller stykket sin indtægt sammen af timer hos flere forskellige arbejdsgivere. Sagt på en anden måde: Mens der er enighed om, at atypiske stillinger kan være en måde at komme ind på arbejdsmarkedet på i første omgang, så er der tilsyneladende ikke nogen, der endnu ved, om man i længden kan risikere, at det også bliver vejen ud af arbejdsmarkedet. Og det til trods for, at det atypiske arbejde ikke er en ny opfindelse og slet ikke for magistre, der i mange år har valgt eller været tvunget til at arbejde på den måde. Halter bagud på efteruddannelse Når spørgsmålet er relevant at stille, er det ikke kun, fordi erfaringer fra udlandet kan antyde, at vi vil se endnu flere, der kommer til at arbejde på den måde, fremover. Det er også relevant, fordi en dansk undersøgelse, som arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer har gennemført for LO, viste, at mennesker med atypiske ansættelser halter langt efter de fastansatte, når det kommer til at få del i den efteruddannelse, som kan være et vigtigt middel til at beholde sin værdi på arbejdsmarkedet (se boks). Hvad handler det om? Også på det meget konkrete plan kan det være en hindring med et cv med mange arbejdsgivere, vurderer Jens Sibbersen, der er leder af Jobcenter Københavns afdeling for akademikere, Karrierestedet. Alt andet lige vil min vurdering være, at en arbejdsgiver, der ser, at man har mange små, hyppige og ikke faste ansættelser, vil gøre sig overvejelser om ansøgerens personlige forudsætninger i forhold til at fastholde et job, siger Jens Sibbersen og fortsætter: Jeg bemærker det også selv, hvis jeg har ansøgere til samtale, og de har mange små og hyppige ansættelser. Man spørger sig selv: Hvad handler det om? Hvis man er en type af virksomhed, som er vant til at have folk, der bevæger sig ind og ud, og er vant til korte ansættelser, for eksempel på et museum, så tænker man selvfølgelig ikke over det. Hvis den ledige derimod foretager et brancheskift over mod en branche, hvor der er tradition for, at man er fastansat og typisk for en længere periode, så vil man bemærke det. Men jeg tror også, at arbejdsgiverne kan forholde sig til det fagspecifikke felt, folk kommer fra, siger Jens Sibbersen. Dem med størst behov får mindst Blandt dem med typiske ansættelser får 90 procent tilbudt efteruddannelse og kurser i forbindelse med deres arbejde. Blandt de atypisk ansatte er det kun 42 procent. Det viser en analyse, som professor Steen Scheuer i 2011 gennemførte for LO. De atypiske kan i mindre grad end de typiske hvile på laurbærrene, og de skal i højere grad kunne dokumentere deres evner og kvalifikationer over for en ny arbejdsgiver. Derfor har de atypiske næsten i højere grad end de typiske behov for at deltage i kurser og efteruddannelse, hedder det blandt andet i rapporten. Kilde: LO-dokumentation 1/2011

6 6 af Benedikte Ballund illustration: Suzanne Ulrikka Pedersen Ekstra tab for ældre arbejdsløse Hvis man bliver ramt af ledighed, når man er i slutningen af 50 erne eller ældre, betyder det ikke kun, at lønnen holder op med at komme ind på bankkontoen. Det kan også få en stor økonomisk effekt ind i efterløns- og pensionsalderen. Det er vigtigt at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, har parolen lydt i efterhånden en del år. Det har affødt en række ordninger, der i form af kontante belønninger skal gøre det attraktivt at udskyde tilbagetrækningen og dermed holde flere seniorer i job. Fælles for flere af ordningerne er imidlertid også, at de er rettet mod folk, der allerede er i arbejde, mens det kniber mere med at få øje på belønninger for de ældre, der også gerne vil fortsætte med at arbejde, men bare ikke kan finde et job. Og den problemstilling er kun blevet forværret med dagpengereformen, fordi den forkortede dagpengeperiode og den forlængede genoptjeningsperiode betyder, at flere reelt ikke har Ventetillæg for at udskyde folkepensionen Når man er i arbejde: Når man når de 65 år, er man berettiget til folkepension. Man kan imidlertid ansøge om at vente med at få den udbetalt. Det udløser et tillæg, hvis man stadig arbejder mindst timer om året eller i gennemsnit 20 timer om ugen. Venter man ét år med folkepensionen, bliver den i resten af ens levetid forhøjet med seks procent, og procentsatsen stiger, jo længere man venter. Efter fem år er tillægget nået op på 34 procent af den udbetalte folkepension før skat. Det svarer til, at grundbeløbet bliver omkring kr. højere om måneden. Dertil kommer en tilsvarende forhøjelse af det personlige tillæg. Man skal dog have en høj timeløn eller være sikker på at blive ret gammel, før det er en indlysende fordel at udskyde folkepensionen. Når man ikke er i arbejde: Er man arbejdsløs, kan man i sagens natur ikke opfylde kravet om at arbejde mindst timer om året. Finder man et vellønnet fast eller midlertidigt arbejde, efter at man er begyndt at modtage pensionen, er det dog stadig muligt at sige farvel til folkepensionen i en periode og på den måde optjene et tillæg.

7 7 Skattenedslag for seniorer Når man er i arbejde: Er man født i perioden fra 1946 til og med 1952, kan man få det såkaldte skattenedslag for seniorer, hvis man stadig arbejder til man er 64 eller 65 år og i øvrigt højst har tjent cirka kroner om året i gennemsnit, i de år hvor man fyldte 57, 58 og 59. Skattenedslaget er på op til cirka kroner, og det berøres ikke af en eventuel skattefri præmie fra efterlønsordningen. Det vil sige, at hvis man arbejder, til man fylder 65 år, kan man få både kroner i skattenedslag og cirka i skattefri præmie. Når man ikke er i arbejde: En periode med arbejdsløshed går ud over skattenedslaget. Man optjener retten til nedslaget, fra man er 60 til 64, og som lønmodtager er kravet, at man arbejder mindst 27 timer om ugen eller 117 timer om måneden i de år. Kravet skal være opfyldt i 90 procent af tiden. Derfor er der kun plads til seks måneder uden fuld beskæftigelse, fra man er Er man ledig længere, ryger retten til nedslaget. andet valg end at trække sig tilbage, selvom de gerne ville være blevet på arbejdsmarkedet. Resultatet er, at det økonomiske tab ved at være ledig i de sidste år inden pensionen ikke kun handler om ikke at have en fast løn. Der er mange tusinde kroner på spil derudover penge, som mange sikkert vil opleve som et velkomment bidrag til en økonomisk stødpude, inden de for alvor trækker sig tilbage og siger farvel til lønindkomsten. Matthæus-effekten enhver, som har, til ham skal der gives, som det hedder i evangeliet kan siges at gælde for reglerne for at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet. Som ledig er der nemlig en række belønninger, som man ikke har mulighed for at få del i. Hvis ledigheden følger efter et arbejdsliv præget af midlertidige ansættelser uden arbejdsgiverbetalt pension, er ordningerne således med til at udbygge forskellen i levevilkår mellem dem, der har haft fast ansættelse, og dem, der ikke har. Skattefri præmie for at udskyde efterlønnen Når man er i arbejde: Der ligger en skattefri præmie og venter, hvis man vælger at fortsætte med at arbejde, selvom man har nået den alder, hvor man er berettiget til efterløn. Præmien kan være på op til godt kroner. De præcise krav for at få præmien afhænger af ens alder, men for dem, der er født før 1956 og fuldtidsforsikrede, er hovedtrækkene som følger: Man skal opfylde den såkaldte toårsregel. Det betyder, at man skal have haft sit efterlønsbevis i mindst to år og have arbejdet mindst timer i perioden. Herefter optjener man en præmie, hver gang man arbejder 481 timer. Man kan maksimalt optjene tolv præmieportioner, der som nævnt kan løbe op i kroner, som er skattefrie. Når man ikke er i arbejde: Det giver sig selv, at det er et problem både at opfylde kravene i toårsreglen og optjene skattefrie præmier, hvis man er arbejdsløs. Derfor kan ledighed betyde, at man i stedet for kroner ender med nul kroner, selvom man stadig er til rådighed for arbejdsmarkedet. Toårsreglen har i øvrigt heller ikke kun betydning for den skattefrie præmie. Klarer man ikke kravene, er der også udsigt til en lavere efterlønssats og mere ufordelagtig modregning af pension, hvis man vælger at gå på efterløn. Kilder: borger.dk, skat.dk, ma-kasse.dk, aeldresagen.dk

8 8 Leder af Hanne Veber, sektorformand HTDA Behov for solidaritet og nytænkning Prekære arbejdsforhold midlertidige ansættelser, deltidsjob, periodisk ledighed det er arbejdsvilkår, som i stigende grad er reglen snarere end undtagelsen ikke mindst på forskningsinstitutioner og universiteter, hvor 95% af de nyansatte i blev ansat i tidsbegrænsede stillinger. Tendensen breder sig tilsvarende i det offentlige og private. For den enkelte betyder prekære arbejdsforhold usikkerhed med hensyn til at kunne foretage langsigtede privatøkonomiske dispositioner og derudover en mangel på kontinuitet i det faglige arbejde. For samfundet implicerer det et tab af viden og ekspertise, som forbliver uden for institutionel forankring. En rektor i Aarhus finder de prekære arbejdsforhold helt i orden. De er gode for konkurrencen, som holder forskerne skarpe, siger han. Hvordan usikre arbejdsforhold helt præcist, skulle generere god forskning, er svært at se det er vel snarere omvendt. Udtalelsen kan ses som udtryk for et normskred. Engang var midlertidige ansættelser, som udtrykket siger, midlertidige. Det var foranstaltninger, man ville tolerere i en kortere periode. Fagforeningerne er fortsat politisk gearet efter en model, hvor faste ansættelser er normen. Men virkeligheden er ændret; de midlertidige ansættelser er blevet det normale inden for store akademiske arbejdsområder. De prekære arbejdsforhold er ikke længere bare en periode, unge forskere skal igennem, før de fastansættes. Det er en måde, hvorpå universiteterne kan ansætte højt kvalificeret arbejdskraft til lavest mulig løn med ringe eller ingen udsigt til fast ansættelse efterfølgende. Når de prekære arbejdsforhold har fungeret over en årrække, produceres i sagens natur en gruppe modne akademikere, som har levet deres arbejdsliv fra projekt til projekt. Hvad sker der med den gruppe, når den bliver ældre 50+? En stor del af de midlertidige ansættelser er efterhånden målrettet de yngre (adjunkturer, postdocer, ph.d.er), så mulighederne for midlertidig ansættelse indsnævres, når dåbsattesten nærmer sig udløbsdatoen. Dertil kommer, at det fortsat er nemt at fyre medarbejdere, når en arbejdsplads om- eller nedlægges. Det betyder alt i alt, at det akademiske arbejde bliver en blindgyde, hvor medarbejderen en dag opdager at han/hun som ældre bliver skubbet ud af systemet. Med udfasningen af efterlønnen og forkortelsen af dagpengeperioden er ældre akademikere uden fast arbejde hårdt ramt. Det tager ganske enkelt længere tid for den ældre ledige at finde et nyt job, midlertidigt eller fast, end det gør for den yngre, og chancen for helt at ryge ud af systemet er stor. Fra de akademiske fagforeningers side har der været megen fokus på dimittendledigheden og ringe opmærksomhed på ældreledigheden. På landets jobcentre er der ingen hjælp at hente for ældre arbejdssøgende akademikere. Det er også her, der øjensynlig verserer en række fordomme om ældre ledige, fx om at de kun vil arbejde inden for det felt, hvor de altid har arbejdet, at de sikkert er gået i stå og slet ikke forstår det moderne arbejdsmarked. Erfaringerne viser, at disse fordomme er ude af trit med virkeligheden. En anden falsk forestilling går på, at ældre ledige bare kan gå på efterløn eller på pension. Men ældre akademikere har ikke nødvendigvis nogen god pension eller efterløn at se frem til. Som reglerne er, skal man have haft langvarigt fast arbejde for at have optjent en solid pension eller ret til efterløn. I magistrenes pensionskasse er det yderligere sådan, at ledige over 50, der ikke kan betale selvbetalerbidraget, udelukkes fra at genoptage deres pensionsindbetalinger, hvis de ikke bliver genansat på en offentlig overenskomst. Der er således gode grunde til, at ældre arbejdssøgende akademikere foretrækker at blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Men efter dagpengereformen bliver ældre ledige i stort tal tvunget på efterløn eller på en pension, der sjældent er højere end folkepensionen. Det er dér, de prekære arbejdsforhold fører hen for stadig flere. Talen om det grå guld og økonomiske belønninger, der skal hjælpe til at fastholde ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet, gælder kun for de fastansatte. For de ledige seniorer er virkeligheden en stærkt begrænset adgang til arbejdsmarkedet og et manglende engagement i ældre lediges forhold fra de akademiske fagforeningers og pensionskassers side. Men problemet er ikke, at folk bliver ældre. Problemet er et arbejdsmarked, som producerer et prekariat, hvoraf en stor del p.t. er seniorer, som er skubbet ud af systemet eller er ved at blive det. De prekære arbejdsforhold råber på solidaritet og nytænkning. Det er det, fagbevægelsen skal til at vågne op til! Faktor 4 er sektorblad for honorarog timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende medlemmer af DM. Bladet udkommer fire gange om året. Redaktionen: Ole R. Kentmark Peter Magnussen Jakob W. Buhl Inge Birte Velling Inger Staahl Jensen Eva Jensen Redaktionssekretær: Benedikte Ballund Ansvarshavende redaktør: Eva Jensen Forsidefoto: Colourbox Næste nummer af Faktor 4: 17. april 2015