3Flere lag i historien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3Flere lag i historien"

Transkript

1 dm faktor 4 nr november 2014 Sektoren for honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende 3Flere lag i historien 5 Et rigtig godt spørgsmål 6 Ekstra tab for ældre arbejdsløse Én størrelse passer ikke alle Ældre ledige akademikere er en meget forskelligartet gruppe. Derfor er det både vigtigt at møde dem individuelt og svært at sige, at nogle midler er bedre end andre, når det gælder om at komme i arbejde igen. Sådan lyder meldingen fra to af de jobcentre, der ser flest akademikere. De er nemmere at arbejde med end andre AC ere, fordi de ved, hvad det vil sige at arbejde, og har erfaringer og netværk. De er åbne over for nye opgaver og har et opdateret cv. Det generelle indtryk er, at de er opsatte på at finde et nyt job, ihærdige, har et højt energiniveau og er rimeligt fortrøstningsfulde. Sådan lyder den overordnede karakteristik af de ældre ledige akademikere fra Janni Filt Kristensen, der er afdelingsleder i Job og vejledning i Jobcenter Aarhus, hvor hun er chef for en gruppe konsulenter, der arbejder med ledige med lange og mellemlange videregående uddannelser. Karakteristikken ligger langt fra eventuelle fordomme om ledige seniorer, der kun vil arbejde inden for det felt, hvor de altid har arbejdet, som sikkert er gået i stå, slet ikke forstår det moderne arbejdsmarked og bare er modløse fra dag ét. Det er faktisk trist med det billede, for sådan ser jeg dem slet ikke, siger Janni Filt Kristensen. Fat i forskelligheden Selvom Janni Filt Kristensen godt kan tegne et overordnet billede af de ledige seniorer, så er der grænser for, i hvor høj grad man kan generalisere om akademikerne på +55 og deres behov, styrker og udfordringer i forbindelse med ledighed. Naturligt nok, for de kommer med meget forskellige erfaringer og forudsætninger efter mange år på arbejdsmarkedet. Man kan ikke sætte dem i bokse på samme måde som for eksempel dimittender, konstaterer Janni Filt Kristensen. Artiklen fortsætter på side 2

2 2 af Benedikte Ballund Det er ikke en gruppe, der ytrer sig voldsomt, hvis de er utilfredse, så nogle gange opdager man det måske ikke Janni Filt Kristensen, afdelingsleder i Job og vejledning Samme melding kommer fra Jens Sibbersen, der er chef for Karrierestedet, som er Jobcenter Københavns afdeling for akademikere. Hvis man skal sige, at der er noget, som ikke virker for denne her gruppe, er det one size fits all. Man skal i højere grad tage fat i deres forskellighed. Den indledende screening er vigtig, så man ikke giver dem den samlede pakke, som man måske i højere grad kan tillade sig over for nyuddannede. Man skal have en mere differentieret tilgang, så man får sat målrettet ind fra starten af i forhold til deres behov, siger han og peger på, at det også er vigtigt i forhold til at undgå, at den ledige får en modstand mod systemet. En modstand, som mange, der har været igennem arbejdsløshedssystemet, sikkert kan nikke genkendende til. Og en modstand, som måske ikke kommer til udtryk. Det er ikke en gruppe, der ytrer sig voldsomt, hvis de er utilfredse, så nogle gange opdager man det måske ikke, fortæller Janni Filt Kristensen. Tillidsvækkende relation Fordi de ældre ledige er en sammensat gruppe, er det svært at pege på enkelte redskaber, der er særligt effektive i de ældres jobjagt, lyder erfaringen fra både København og Aarhus. Det handler meget om at møde dem, hvor de står, siger Janni Filt Kristensen. Jens Sibbersen mener heller ikke, at der kan gives håndfaste anvisninger på, hvordan de ældre ledige bedst kommer videre. Man kan ikke sige, at der er noget, hvor det er givet på forhånd, at det ikke har effekt. Det, der er rigtig vigtigt, er, at man ved første møde får etableret en tillidsvækkende relation. Og her drejer det sig nok i endnu højere grad om at få foretaget et kvalitets- og realitetstjek, i forhold til, hvor selvkørende de ledige er. Er det bare et midlertidigt nedslag, og så er de videre igen? Er det brancheskift, det handler om? Er det netværk, som det handler om? Så kan reaktivering af det udstrakte netværk, som de typisk har, være nedslaget, siger Jens Sibbersen. Løntilskud er typisk ikke noget, som de ældre akademikere er rettet mod på grund af deres mangeårige erfaring. Omvendt: Hvis de stiler mod brancheskift og modtager noget relevant vejledning, så kan de pludselig godt se perspektivet. Men for den enkelte er det selvfølgelig ikke det, der ligger først for. Samlet viden Alle ledige akademikere visiteres til fire-fem nye tværkommunale samarbejder, så der bliver skabt det fornødne akademikerspor. Sådan lød et forslag, som Akademikerne (AC) bragte på banen sidste år. Baggrunden var, at landets akademikere især bor i de store universitetsbyer, hvilket gør det vanskeligt for mindre kommuner at opbygge tilstrækkelig erfaring om dem med de lange videregående uddannelser og deres arbejdsmarked. Dertil kommer, at akademikernes arbejdsmarked er landsdækkende og dermed rækker langt ud over det enkelte jobcenters fokus på lokalområdet, som det hedder i oplægget. Der har da også været foretaget adskillige undersøgelser, der har dokumenteret, at magistre og andre akademikere har været særdeles utilfredse med, hvad de har fået tilbudt af hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og i flere af de store kommuner har man i de senere år oprettet særlige enheder for akademikerne ved jobcentrene, fordi man har indset, at det er nødvendigt. Det lykkedes dog ikke AC at få politikerne til at købe ideen om at samle indsatsen endnu mere. Foto: Polfoto Ældre ledige akademikere er en gruppe, som er nem at arbejde med, fordi de har erfaringer med arbejdsmarkedet. Til gengæld er det også nødvendigt at tage hensyn til, at deres erfaringer er meget forskellige.

3 af Benedikte Ballund 3 Aldersdiskrimination fra arbejdsgivernes side kan være forklaringen på, at arbejdssøgende i senioralderen kan regne med at være ledige i længere tid end de yngre, mener konsulent i DM, Frederik Ravn. Flere lag i historien Dimittenderne og deres ledighed har fået stor opmærksomhed de seneste år og med god grund. Selvom de ældre ikke er ramt i samme omfang af arbejdsløsheden, betyder det imidlertid ikke, at de ikke har alvorlige problemer og barrierer at slås med. Umiddelbart ser det godt ud. Hvis man kigger igennem Akademikernes (AC s) ledighedsstatistik for august måned, er det de magistre, der er længst oppe i årene, der står for de laveste bruttoledighedsprocenter. 2,3 procent står der under aldersgruppen og 1,8 procent for dem, der er +60. Det er ikke meget i sammenligning med magistrene under 30 år, der har en ledighedsprocent på næsten 20, og også et stykke under gennemsnittet for alle aldersgrupperne, som er 5,3 procent. Den modsatte historie De pæne tal fortæller imidlertid slet ikke hele historien om, hvordan udfordringerne er for ledige magistre med en fødselsattest, der signalerer masser af erfaring. Vi ved, at der er sammenhæng mellem alder og længden af ens ledighedsperiode. Man er simpelthen ledig i længere tid, jo ældre man er, siger konsulent i DM Frederik Ravn. Det er en udtalelse, som kan underbygges med solid og aktuel statistik. Af tal, som Faktor 4 har fået AC til at trække fra

4 4 Det er et problem, at arbejdsgivere overser den erfaring og viden, som ældre ledige medarbejdere kan tilføre virksomheden. Beskæftigelseschef i Djøf Gert Nielsen sin ledighedsstatistik for august, fremgår det, at ledighedsprocenten og længden af ledigheden opfører sig modsat hinanden set i forhold til alder. Ser man for eksempel på, hvor mange af de ledighedsberørte fra auguststatistikken der havde brugt tolv måneder eller mere af deres dagpengeperiode, gjaldt det 34 procent af de ledige mellem 40 og 50. For gruppen af årige var tallet 37 procent, og for +60 erne var det 41 procent. I det sidste tal gemmer der sig endnu en historie. Tallet kunne formentlig være højere end de 41 procent, hvis det ikke var, fordi der er magistre, der tvinges på efterløn eller andre former for tilbagetrækning, fordi det simpelthen ikke kan lade sig gøre at finde arbejde trods pæne ord om gråt guld og formaninger om vigtigheden af, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet. Klogt at rekruttere ældre En nærliggende forklaring på, hvorfor seniorerne må gå længere tid uden arbejde, kan ifølge Frederik Ravn være, at arbejdsgiverne diskriminerer dem. Fra en anden akademisk fagforening er der også ærgrelse over, at arbejdsgiverne ikke har et bedre blik for fordelene ved at give seniorerne plads. Det er et problem, at arbejdsgivere overser den erfaring og viden, som ældre ledige medarbejdere kan tilføre virksomheden. Det er en barriere, som ældre ledige møder. Djøf opfordrer arbejdsgiverne til at få øjnene op for det potentiale, der ligger hér. Kloge, vidensintensive virksomheder vil sørge for at rekruttere ledige ældre, der kan tilføre erfaring og specialiseret viden, siger beskæftigelseschef i Djøf, Gert Nielsen. Generalforsamling i sektion Vest Der afholdes ordinær generalforsamling i Sektion Vest under HTDA. Sektion Vest omfatter området vest for Storebælt. Dagsorden: 1. Sektionens beretning v. sektionsformand Peter Magnussen 2. Forslag fra medlemmer 3. Suppleringsvalg til sektionsbestyrelsen 4. Eventuelt. Medlemmer, der ikke kan deltage i generalforsamlingen, kan forud melde opstilling til suppleringsvalget pr. til nedenstående mailadresse. Dokumenterede transportudgifter dækkes (standardklasse). Med venlig hilsen Henning Nissen generalforsamlingsansvarlig tlf.: Tid: Fredag d. 28. november kl Sted: DM Odense, Slotsgade 21B, 4. sal, 5000 Odense C

5 af Benedikte Ballund foto: Colourbox 5 Et rigtig godt spørgsmål Der mangler viden om, hvad det betyder for de sidste år af arbejdslivet, at man har bygget det op om atypiske ansættelser. Det er et rigtigt interessant spørgsmål. Arbejdsmarkedsforskeren i den anden ende af røret er imødekommende. Desværre kan hun ikke hjælpe med et svar. Og det er hun ikke ene om. Opkald til en række arbejdsmarkedsforskere, der med den ene eller anden indgangsvinkel beskæftiger sig med atypiske ansættelser, viser, at der tilsyneladende ikke findes viden om, hvad det betyder i et langsigtet perspektiv, at man hovedsageligt har været ansat i midlertidige stillinger, været projektansat eller stykket sin indtægt sammen af timer hos flere forskellige arbejdsgivere. Sagt på en anden måde: Mens der er enighed om, at atypiske stillinger kan være en måde at komme ind på arbejdsmarkedet på i første omgang, så er der tilsyneladende ikke nogen, der endnu ved, om man i længden kan risikere, at det også bliver vejen ud af arbejdsmarkedet. Og det til trods for, at det atypiske arbejde ikke er en ny opfindelse og slet ikke for magistre, der i mange år har valgt eller været tvunget til at arbejde på den måde. Halter bagud på efteruddannelse Når spørgsmålet er relevant at stille, er det ikke kun, fordi erfaringer fra udlandet kan antyde, at vi vil se endnu flere, der kommer til at arbejde på den måde, fremover. Det er også relevant, fordi en dansk undersøgelse, som arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer har gennemført for LO, viste, at mennesker med atypiske ansættelser halter langt efter de fastansatte, når det kommer til at få del i den efteruddannelse, som kan være et vigtigt middel til at beholde sin værdi på arbejdsmarkedet (se boks). Hvad handler det om? Også på det meget konkrete plan kan det være en hindring med et cv med mange arbejdsgivere, vurderer Jens Sibbersen, der er leder af Jobcenter Københavns afdeling for akademikere, Karrierestedet. Alt andet lige vil min vurdering være, at en arbejdsgiver, der ser, at man har mange små, hyppige og ikke faste ansættelser, vil gøre sig overvejelser om ansøgerens personlige forudsætninger i forhold til at fastholde et job, siger Jens Sibbersen og fortsætter: Jeg bemærker det også selv, hvis jeg har ansøgere til samtale, og de har mange små og hyppige ansættelser. Man spørger sig selv: Hvad handler det om? Hvis man er en type af virksomhed, som er vant til at have folk, der bevæger sig ind og ud, og er vant til korte ansættelser, for eksempel på et museum, så tænker man selvfølgelig ikke over det. Hvis den ledige derimod foretager et brancheskift over mod en branche, hvor der er tradition for, at man er fastansat og typisk for en længere periode, så vil man bemærke det. Men jeg tror også, at arbejdsgiverne kan forholde sig til det fagspecifikke felt, folk kommer fra, siger Jens Sibbersen. Dem med størst behov får mindst Blandt dem med typiske ansættelser får 90 procent tilbudt efteruddannelse og kurser i forbindelse med deres arbejde. Blandt de atypisk ansatte er det kun 42 procent. Det viser en analyse, som professor Steen Scheuer i 2011 gennemførte for LO. De atypiske kan i mindre grad end de typiske hvile på laurbærrene, og de skal i højere grad kunne dokumentere deres evner og kvalifikationer over for en ny arbejdsgiver. Derfor har de atypiske næsten i højere grad end de typiske behov for at deltage i kurser og efteruddannelse, hedder det blandt andet i rapporten. Kilde: LO-dokumentation 1/2011

6 6 af Benedikte Ballund illustration: Suzanne Ulrikka Pedersen Ekstra tab for ældre arbejdsløse Hvis man bliver ramt af ledighed, når man er i slutningen af 50 erne eller ældre, betyder det ikke kun, at lønnen holder op med at komme ind på bankkontoen. Det kan også få en stor økonomisk effekt ind i efterløns- og pensionsalderen. Det er vigtigt at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, har parolen lydt i efterhånden en del år. Det har affødt en række ordninger, der i form af kontante belønninger skal gøre det attraktivt at udskyde tilbagetrækningen og dermed holde flere seniorer i job. Fælles for flere af ordningerne er imidlertid også, at de er rettet mod folk, der allerede er i arbejde, mens det kniber mere med at få øje på belønninger for de ældre, der også gerne vil fortsætte med at arbejde, men bare ikke kan finde et job. Og den problemstilling er kun blevet forværret med dagpengereformen, fordi den forkortede dagpengeperiode og den forlængede genoptjeningsperiode betyder, at flere reelt ikke har Ventetillæg for at udskyde folkepensionen Når man er i arbejde: Når man når de 65 år, er man berettiget til folkepension. Man kan imidlertid ansøge om at vente med at få den udbetalt. Det udløser et tillæg, hvis man stadig arbejder mindst timer om året eller i gennemsnit 20 timer om ugen. Venter man ét år med folkepensionen, bliver den i resten af ens levetid forhøjet med seks procent, og procentsatsen stiger, jo længere man venter. Efter fem år er tillægget nået op på 34 procent af den udbetalte folkepension før skat. Det svarer til, at grundbeløbet bliver omkring kr. højere om måneden. Dertil kommer en tilsvarende forhøjelse af det personlige tillæg. Man skal dog have en høj timeløn eller være sikker på at blive ret gammel, før det er en indlysende fordel at udskyde folkepensionen. Når man ikke er i arbejde: Er man arbejdsløs, kan man i sagens natur ikke opfylde kravet om at arbejde mindst timer om året. Finder man et vellønnet fast eller midlertidigt arbejde, efter at man er begyndt at modtage pensionen, er det dog stadig muligt at sige farvel til folkepensionen i en periode og på den måde optjene et tillæg.

7 7 Skattenedslag for seniorer Når man er i arbejde: Er man født i perioden fra 1946 til og med 1952, kan man få det såkaldte skattenedslag for seniorer, hvis man stadig arbejder til man er 64 eller 65 år og i øvrigt højst har tjent cirka kroner om året i gennemsnit, i de år hvor man fyldte 57, 58 og 59. Skattenedslaget er på op til cirka kroner, og det berøres ikke af en eventuel skattefri præmie fra efterlønsordningen. Det vil sige, at hvis man arbejder, til man fylder 65 år, kan man få både kroner i skattenedslag og cirka i skattefri præmie. Når man ikke er i arbejde: En periode med arbejdsløshed går ud over skattenedslaget. Man optjener retten til nedslaget, fra man er 60 til 64, og som lønmodtager er kravet, at man arbejder mindst 27 timer om ugen eller 117 timer om måneden i de år. Kravet skal være opfyldt i 90 procent af tiden. Derfor er der kun plads til seks måneder uden fuld beskæftigelse, fra man er Er man ledig længere, ryger retten til nedslaget. andet valg end at trække sig tilbage, selvom de gerne ville være blevet på arbejdsmarkedet. Resultatet er, at det økonomiske tab ved at være ledig i de sidste år inden pensionen ikke kun handler om ikke at have en fast løn. Der er mange tusinde kroner på spil derudover penge, som mange sikkert vil opleve som et velkomment bidrag til en økonomisk stødpude, inden de for alvor trækker sig tilbage og siger farvel til lønindkomsten. Matthæus-effekten enhver, som har, til ham skal der gives, som det hedder i evangeliet kan siges at gælde for reglerne for at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet. Som ledig er der nemlig en række belønninger, som man ikke har mulighed for at få del i. Hvis ledigheden følger efter et arbejdsliv præget af midlertidige ansættelser uden arbejdsgiverbetalt pension, er ordningerne således med til at udbygge forskellen i levevilkår mellem dem, der har haft fast ansættelse, og dem, der ikke har. Skattefri præmie for at udskyde efterlønnen Når man er i arbejde: Der ligger en skattefri præmie og venter, hvis man vælger at fortsætte med at arbejde, selvom man har nået den alder, hvor man er berettiget til efterløn. Præmien kan være på op til godt kroner. De præcise krav for at få præmien afhænger af ens alder, men for dem, der er født før 1956 og fuldtidsforsikrede, er hovedtrækkene som følger: Man skal opfylde den såkaldte toårsregel. Det betyder, at man skal have haft sit efterlønsbevis i mindst to år og have arbejdet mindst timer i perioden. Herefter optjener man en præmie, hver gang man arbejder 481 timer. Man kan maksimalt optjene tolv præmieportioner, der som nævnt kan løbe op i kroner, som er skattefrie. Når man ikke er i arbejde: Det giver sig selv, at det er et problem både at opfylde kravene i toårsreglen og optjene skattefrie præmier, hvis man er arbejdsløs. Derfor kan ledighed betyde, at man i stedet for kroner ender med nul kroner, selvom man stadig er til rådighed for arbejdsmarkedet. Toårsreglen har i øvrigt heller ikke kun betydning for den skattefrie præmie. Klarer man ikke kravene, er der også udsigt til en lavere efterlønssats og mere ufordelagtig modregning af pension, hvis man vælger at gå på efterløn. Kilder: borger.dk, skat.dk, ma-kasse.dk, aeldresagen.dk

8 8 Leder af Hanne Veber, sektorformand HTDA Behov for solidaritet og nytænkning Prekære arbejdsforhold midlertidige ansættelser, deltidsjob, periodisk ledighed det er arbejdsvilkår, som i stigende grad er reglen snarere end undtagelsen ikke mindst på forskningsinstitutioner og universiteter, hvor 95% af de nyansatte i blev ansat i tidsbegrænsede stillinger. Tendensen breder sig tilsvarende i det offentlige og private. For den enkelte betyder prekære arbejdsforhold usikkerhed med hensyn til at kunne foretage langsigtede privatøkonomiske dispositioner og derudover en mangel på kontinuitet i det faglige arbejde. For samfundet implicerer det et tab af viden og ekspertise, som forbliver uden for institutionel forankring. En rektor i Aarhus finder de prekære arbejdsforhold helt i orden. De er gode for konkurrencen, som holder forskerne skarpe, siger han. Hvordan usikre arbejdsforhold helt præcist, skulle generere god forskning, er svært at se det er vel snarere omvendt. Udtalelsen kan ses som udtryk for et normskred. Engang var midlertidige ansættelser, som udtrykket siger, midlertidige. Det var foranstaltninger, man ville tolerere i en kortere periode. Fagforeningerne er fortsat politisk gearet efter en model, hvor faste ansættelser er normen. Men virkeligheden er ændret; de midlertidige ansættelser er blevet det normale inden for store akademiske arbejdsområder. De prekære arbejdsforhold er ikke længere bare en periode, unge forskere skal igennem, før de fastansættes. Det er en måde, hvorpå universiteterne kan ansætte højt kvalificeret arbejdskraft til lavest mulig løn med ringe eller ingen udsigt til fast ansættelse efterfølgende. Når de prekære arbejdsforhold har fungeret over en årrække, produceres i sagens natur en gruppe modne akademikere, som har levet deres arbejdsliv fra projekt til projekt. Hvad sker der med den gruppe, når den bliver ældre 50+? En stor del af de midlertidige ansættelser er efterhånden målrettet de yngre (adjunkturer, postdocer, ph.d.er), så mulighederne for midlertidig ansættelse indsnævres, når dåbsattesten nærmer sig udløbsdatoen. Dertil kommer, at det fortsat er nemt at fyre medarbejdere, når en arbejdsplads om- eller nedlægges. Det betyder alt i alt, at det akademiske arbejde bliver en blindgyde, hvor medarbejderen en dag opdager at han/hun som ældre bliver skubbet ud af systemet. Med udfasningen af efterlønnen og forkortelsen af dagpengeperioden er ældre akademikere uden fast arbejde hårdt ramt. Det tager ganske enkelt længere tid for den ældre ledige at finde et nyt job, midlertidigt eller fast, end det gør for den yngre, og chancen for helt at ryge ud af systemet er stor. Fra de akademiske fagforeningers side har der været megen fokus på dimittendledigheden og ringe opmærksomhed på ældreledigheden. På landets jobcentre er der ingen hjælp at hente for ældre arbejdssøgende akademikere. Det er også her, der øjensynlig verserer en række fordomme om ældre ledige, fx om at de kun vil arbejde inden for det felt, hvor de altid har arbejdet, at de sikkert er gået i stå og slet ikke forstår det moderne arbejdsmarked. Erfaringerne viser, at disse fordomme er ude af trit med virkeligheden. En anden falsk forestilling går på, at ældre ledige bare kan gå på efterløn eller på pension. Men ældre akademikere har ikke nødvendigvis nogen god pension eller efterløn at se frem til. Som reglerne er, skal man have haft langvarigt fast arbejde for at have optjent en solid pension eller ret til efterløn. I magistrenes pensionskasse er det yderligere sådan, at ledige over 50, der ikke kan betale selvbetalerbidraget, udelukkes fra at genoptage deres pensionsindbetalinger, hvis de ikke bliver genansat på en offentlig overenskomst. Der er således gode grunde til, at ældre arbejdssøgende akademikere foretrækker at blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Men efter dagpengereformen bliver ældre ledige i stort tal tvunget på efterløn eller på en pension, der sjældent er højere end folkepensionen. Det er dér, de prekære arbejdsforhold fører hen for stadig flere. Talen om det grå guld og økonomiske belønninger, der skal hjælpe til at fastholde ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet, gælder kun for de fastansatte. For de ledige seniorer er virkeligheden en stærkt begrænset adgang til arbejdsmarkedet og et manglende engagement i ældre lediges forhold fra de akademiske fagforeningers og pensionskassers side. Men problemet er ikke, at folk bliver ældre. Problemet er et arbejdsmarked, som producerer et prekariat, hvoraf en stor del p.t. er seniorer, som er skubbet ud af systemet eller er ved at blive det. De prekære arbejdsforhold råber på solidaritet og nytænkning. Det er det, fagbevægelsen skal til at vågne op til! Faktor 4 er sektorblad for honorarog timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende medlemmer af DM. Bladet udkommer fire gange om året. Redaktionen: Ole R. Kentmark Peter Magnussen Jakob W. Buhl Inge Birte Velling Inger Staahl Jensen Eva Jensen Redaktionssekretær: Benedikte Ballund Ansvarshavende redaktør: Eva Jensen Forsidefoto: Colourbox Næste nummer af Faktor 4: 17. april 2015

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL TAT s temadag for kommende seniorer 1.3.2011 Vi beskæftiger

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6 25 juni 2015 Nr. 6-25. juni 2015. Nr. 6 Tage holder styr på Kunsthallens penge Seniorjob er en win-win-ordning, mener administrator i Nikolaj Kunsthal, Helene Hertzum. Af Eva Birgitte Jensen Fotos: Per

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

dm faktor 4 HTDA har fået en filosof som formand

dm faktor 4 HTDA har fået en filosof som formand dm faktor 4 NR. 1 24. FEBRUAR 2012 Dansk iværksætterkultur er underudviklet 33 Det har været dræbende for min gejst 34 DM-workshopper for medlemmerne 34 Filosoffer er nysgerrige mennesker 36 SEKTOREN FOR

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Gode råd. til jobsøgning. - til medlemmer over 50 år

Gode råd. til jobsøgning. - til medlemmer over 50 år Gode råd til jobsøgning - til medlemmer over 50 år Hvorfor denne pjece? Denne pjece har til formål at formidle en række gode råd om jobsøgning til medlemmer over 50 år. Disse råd er opstået i forbindelse

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Nyuddannet. og hvad så?

Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Nyuddannet. og hvad så? Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Nyuddannet og hvad så? Indhold: Optagelse som nyuddannet 3 Hvornår har du ret til dagpenge? 4 Hvis du er medlem i forvejen 5 Feriedagpenge

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn 1 Den fleksible efterløn 2 3 Indhold 04 Efterlønsbeviset 08 Den skattefri præmie 09 Hvornår og hvor meget 11 Pensionsordninger og fradrag 14 Efterløn og arbejde 15 Efterløn og ferie 18 Efterløn og indtægter

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Oktober 2007 HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Ny strategi i TDC Borgfred og overtallighed Individuelle lønsamtaler 2007 Feriehuse Helbredsforsikring

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

STUDIESTART SNART BACHELOR SNART KANDIDAT PH.D. STUDIESTART. A-kassen for højtuddannede 2012. ma-kasse.dk ma-kasse.dk/email

STUDIESTART SNART BACHELOR SNART KANDIDAT PH.D. STUDIESTART. A-kassen for højtuddannede 2012. ma-kasse.dk ma-kasse.dk/email MA - København MA - Aarhus STUDIESTART Mimersgade 47 Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 2200 København N 8000 Aarhus C 70 20 39 71 70 20 39 71 ma-kasse.dk Færdiguddannet 4 / 8 Færdiguddannet 5 / 8 MA - Odense

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Snart bachelor Snart kandidat

Snart bachelor Snart kandidat MA - København MA - Aarhus Studiestart Mimersgade 47 Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 2200 København N 8000 Aarhus C 70 20 39 71 70 20 39 71 Færdiguddannet 4 / 8 Færdiguddannet 5 / 8 MA - Odense Slotsgade 21B,

Læs mere

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Ved overenskomstfornyelsen

Læs mere

a-kasse2002 Dimittend

a-kasse2002 Dimittend a-kasse2002 Dimittend Når du bliver medlem Er udgivet af Offentligt Ansatte og Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse. Pjecen henvender sig til dimittender og lønmodtagere, som arbejder indenfor FOAs

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere