Årgang 57. i.yngede SIKRISF. BRUG DEN. IOLGER ANDREASEN AGENTURER AS Ind ustriholmen 3 5, 2650 Hvidovre, Tlf.: JUNI 1980

Transkript

1 I: / / JUNI 1980 BRUG DEN i.yngede SIKRISF. Ud over at være et 100% stykke dansk fremstillet kloakstøbegods i højeste kvalitet, er den børnesikret og utrolig kørestærk. Det vil sige, at den heller ikkespringer op ved f.eks. overkørsel at tung trafik. Den er selvfølgelig cyklistvenlig og tra nu af, ved De at vi altid har den på lager. Både i tast og flydende karm. IOLGER ANDREASEN AGENTURER AS Ind ustriholmen 3 5, 2650 Hvidovre, Tlf.: Y;:-7 I Årgang 57

2 1:1 JL. 106 Dansk Vejtidsskrjft nr

3 -, Dansk Vejtidsskrift ISSN Udgivet at Dansk Vejtidsskrift ApS, reg.nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening Vejfraktionen, Foreningen at Amtskommunernes Tekniske Chefer Meddelelsesbiad for Vejdirektoratet og Ministeriet for offentlige arbejder, 4: Redaktion: Professor, civilingeniør H. H. Ravn, ansvarshavende Buddingevej 28 A, 2800 Lyngby CivilingeniørA. 0. Haugaard Redaktionel medarbejder: Kgl. Kommissarius F. J. Boas Forlagssekretær: Anni Kibshede, tlf. ( , lokal 316 Ekspedition: teknisk forlag a-s Skelbækgade 4, 1717 København V Tlf. (01l Forlagsleder, Benny L. Nielsen Annoncer: Helga Høffer, tlf , lokal 334 England F. A. Smyth & Associates Ltd., 23A, Aylmer Parade, London N2OPQ Frankrig Sté William BuhI 142, Avenue des Champs Elysées F Paris Tyskland August-Wilhelm Rust Hufelandstrasse Nürnberg Abonnementspris: Kr. 145,- + moms, om året for l2numre Løssalg: Kr. 14,50 + moms Tryk: teknisk forlag a-s. København INDHOLD: Forslag til et organisationsorienteret, se parat vejledningssystem 109 Motorvejsbro over Vejle Fjord 113 Turistinformationstav ler i Roskilde Amt. 120 Motorvejstillæg ind hæftet i midten Prioritering af belægningsarbejde 127 Effektstudiefra SSV 134 Optimal busdrift 139 HOTACO producerer alle typer vejmaterialer og ud fører belægninger med moderne udlægningsmateriel. Løbende laboratoriekontrol under produktion og udlægning giver sikkerhed for ensartet kvalitet. Skærvebærelag ekspederes hurtigt med stor læssekapacitet. Hver 10. dag foreligger»friske«analyse resultater, som De er velkommen til at rekvirere. AIS ILOPflIO IIEJMflTEHIALEH Lundemarksvej Holbæk Tlf. (03) Dansk Vejiidsskrift nr

4 det Hvornår er det bedst at nedlægge Panther Flex diænror? LANGELANDS KEMISKE FABRIKER vi interesserer os for færdseissikkerhed har vi gjort i 12 år De kan få: Striber ti) gader Striber ti) veje Striber ti) broer Striber ti) fodgængere Striber ti) P-pladser Striber ti) knaflertbaner Striber til flyvepladser Striber ti) bo)dbaner Striber til advarsel Striber ti) anvisning Striber til svømmebassiner Malede striber Termoplast striber Nedfræsede striber Hvide striber Sorte striber Farvede striber Longelse yv anther Flex drænrør fremstilles af PEH polyethylen. PEH er et særdeles velegnet materiale til rør. Det er kuldebestandigt, knækker ikke ved håndtering i koldt vejr og er smidigt ved alle temperaturer. Vore drænrør er godkendt efter Dansk Standard DS 2077 og VA godkendt. Rørene føres i indvendig lysning på 50,80 og 113 mm. Få tilsendt brochure over drænrørprogrammet. Panther Plast A/S er den eneste danske virksomhed, der udelukkende producerer PE-rør. PN T IEI EI PLAST AKTIESELSKAB DK-4760 Vordingborg. Tlf. (03) Telex I II I I II I II I I I BESTIL DERES EGET ABONNEMENT NU Dansk Vejtidsskrift Bladet om planlægning, projektering, bygning og reparation af veje. I I I II I II I i års abonnement (12 nr.) kr. 145,- + moms : Bestil på i±1 108 Dansk Vejtidsskrift nr

5 Forslag til et organisationsorienteret, separat vejledningssystem afaage Danø Aage Danø er overingeniør i Vejle amtskommunes forvaltning for teknik og miljø med ansvar for veje og vandløb. Ligesom for sikkert mange andre vejteknikere er papirdyngerne nu blevet et større problem end jord dyngerne for Danø. Han uddyber nedenfor dette problem, beskriver et forsøg på problemløsning og opfordrer andre, der måtte have bedre løsninger, til at lade høre fra sig. Et af vejfolkets og vel også andre folks væsentlige problemer i den nuti dige og herværende verden er efter min gennem nogle år oparbejdede mening den stedse stigende strøm af information. De tekniske medier til produktion, distribution og opbygning af informa tionsmateriale er inde i en enorm og accelererende udvikling. De menneskelige medier, som in formationerne jo til syvende og sidst er tiltænkt, har en noget langsomme re indstillingsevne. Hvor et teknisk dokumentations medie kan virke fortrinligt med infor mationer lagret hulter til bulter med f.eks. en nøgleordsadresse eller til svarende filosofisk set usystematisk ordning, så tror jeg mennesket i al mindelighed tilstræber et mere filo sofisk præget ordenssystem. Mennesket som enkeltindivid an vender egne individuelle systemer, der kan række lige fra alt i papirkur ven til loftet fuldt af nummererede arkivkasser. Her er problemet altså ikke større, end man selv gør det til. Mennesket som organisatorisk ele ment er værre stillet. Her er proble met generelt set følgende: Rundt omkring i organisationen og uden for den produceres materiale af instruktiv karakter, såsom love, nor mer, vejledninger og principielle af gørelser. Da alle organisationens medlemmer i relevant omfang skal følge disse instrukser og vejledninger sendes de i den ene yderlighed til alle og i den anden yderlighed slet ikke. Første yderlighed er ikke ukendt, omend i modificeret omfang, i offent lige forvaltninger og vel også i nogle private virksomheder. Denne form kræver af lederen på alle niveauer stedse mere tid afsat til gennemlæs ninger, kursusdeltagelser og opbyg finger af erindrings- og informa tionssystemer, som de ikke har lært noget om i deres faguddannelse. Og hvad med nyt personale? Den anden yderlighed er typisk for statsmagtens forhold til borgeren, men man har da advokater! Kan problemet så ikke løses ved henvisning til virksomhedernes ofte meget avancerede, centrale arkivsy stemer? Næppe! De systemer jeg kender er velegnede til genfinding af de informationer, som man kender karakteren af, men giver intet over blik over virksomheden til inspiration og vejledning. For mig at se ligger løsningen i et organisationsorienteret, separat vej ledriingssystem. Organisationsorienteret står for, at vejledningssystemet skal være be skrevet for en defineret organisa tionsenhed og inden for denne være bearbejdet for delorganisatoriske målgrupper. Bearbejdelsen af de udefra til organisationsenheden mod tagne informationer, kan alt efter det modtagnes form og målgruppens art bestå i alt fra blot kopiering over es sensudskrivning til placeringshenvis ning. Separat står for, at vejledningssy stemet skal være uafhængigt af virk somhedens øvrige systemer, dels for di det skal udgøre hovednøglen til dis se, dels fordi det skal være håndgri beligt. For mig som borger, er det en øn skedrøm, at statsmagten definerer det danske samfund som en organisa torisk enhed, borgerne som en målgruppe og de offentlige forvaltninger som andre målgrupper og separat vejleder i overensstemmelse hermed. Så kunne vi borgere måske få lidt overblik og forvaitningerne lidt lette re tilgængeligt lovstof. For mig som ansat i Vejle amts kommune er informationsproblemet søgt løst på følgende måde: Forvaltningen for teknik og miljø har i denne relation defineret sig selv som en organisatorisk enhed, har de fineret målgrupperne, har uddelege ret redaktionsansvaret og har fast lagt hovedsystemet. To målgrupper udgøres af det ad ministrative personale i forvaltnin gens to kontorer. Vejledningen til dis se udgør to ringbind placeret med et eller flere sæt pr. afdeling, og redige res for de organisariske afsnits ved kommende af forvaltningens sekreta riat og for de faglige afsnits ved kommende af det respektive fagkon tor. To målgrupper udgøres af det ope rative personale i to at forvaitningens afdelinger (vandløbsvedligeholdel sesafd. og vejvedligeholdelsesafd.). Vejledningen til disse udgør et ringbind fordelt til alt månedslønnet ope rativt personale, og redigeres af den respektive afdeling. Forvaltningsledelsen har alle vejledninger for koordinering og kontrol. Vejledningssystemet er suppleret med frivillige afdelirigsvise og priva te samlinger, dog med henstilling om inkorporering i systemet af informa tioner af mere generel interesse. Hovedsystemet kan beskrives såle des: Tages der udgangspunkt i U.D.K. systemet, der kan siges at beskrive menneskehedens generelle organisa tion, synes følgende forkortede trans formation til en speciel delorganisati on at være erkeridelsesmæssig rime lig: Dansk Vejtidsskriftnr

6 U.D.K (folkebiblioteksudgaven) 0 Alment om U.D.K. 1 filosofi 2 religion 3 samfundsvidenskab 4 geografi 5 naturvidenskab 6/7 praktiske fag/kunst 8/9 litteratur/historie Med angivelsen af vejledende ind holdseksempler er det forkortede sy stem anvendt således: 0 Alment om systemet (formål, redaktion, form, åjourføring etc.) i Forudsætninger 1.1 Organisatoriske (tilhørsforhold, lovfortegnelser, givne tekniske og administrative instrukser). 1.2 Kontaktorganisationer (offentli ge myndigheder, nævn, kommis sioner, entreprenører, forenin ger). 2 Midler 2.1 Organisation 2.11 Organisatoriske systemer (or ganisationsplaner, stillingsbe skrivelser, kommunikations- og dokumentationssystem) 2.12 økonomi (regnskabs- og budget systemer, anvisningssystemer). Delorganisatlon 0 Alment om klassifikationssyste met i. forudsætninger 1.1 internt organisatoriske 1.2 eksternt organisatoriske (kontakter) 2 midler 2.1 organisation 2.2 ejendomme, bygninger 2.3 materiel 3/4 fctgopgaver 5 historie 2.13 Personale (personaleoversigt, uddannelse, sikkerhedssystem). 2.2 Ejendomme (kontor- og værk stedsbygninger). 2.3 Materiel (fortegnelse, brugsan visninger). 3 i Fagopgaver for miljø/plankon toret 4 Fagopgaver for anlægs/drifts kontoret (ADE) 4.1 ADK organisation specielt (sup plering til 1.2 med speciel ADK lovoversigt, samarbejdsaftale, vejregler, vejdirektoratets orga nisation, betingelsesoversigt) 4.2 Vejplanlægning (vejplanarbej det, høringsmyndigheder, vej fortegnelser, betingelser for planlægningsarbejde). 4.3 Vejanlæg (alm. bestemmelser for ekspropiration, alm. vilkår for anlægsarbejder, regulativ for anlægsarbejder, 006 anlægsover dragelse, paradigma for entre prenørkontrakt) 4.4 Vejvedllgeholdelsen (vinterre gulativ, vilkår for vedligeholdel sesarbejder, sildlagsvalg, veje i naboamter, rensning af vej vandsbassiner (detailinstrukser for vedligeholdelsen i vejledning for operativt personale)) 4.5 Vejudstyr (reklame skilte, 007 afmærkning, 004 beplantning, busstoppesteder, el-anlæg) 4.6 Vejgæster & vejtrafik (001 led ningsanlæg, 002 kvægtunneler, 005 faste genstande, tunge trans porter, uheldsregistrering, tra fiktælling) 4.7 Vejnaboer (overkørsler, benzin tankanlæg, oversigtsservitutter, 008 byggelinie, deklarationer, spildevandsudledning) 4.8 Vandløbsvedligeholdelse (vandløbskort, vandløbsforteg nelser) 4.9 Diverse fagopgaver (opgaver for andre forvaitninger, ejendoms forvaltning, Snaptun færgeleje) 5 Historie (vejhistorisk sammen fatning, årsberetninger) De enkelte delvejledninger numme reres med gruppenr. og lb.nr. inden for gruppen svarende til gruppens indholdsfortegnelse. Vejledningssystemet har været etableret siden 1975 og er under sta dig udvikling. Ikke mindst efter ind flytning i fælles amtsgård med et ikke umiddelbart tilgængeligt fælles, cen tralt arkiv, har det vist sig hensigts mæssigt at uddrage essenser til decentral placering. Målet med nærværende artikel har været at belyse et problem, der ikke synes mig at været ofret nok opmærk somhed, i håbet om derved at få en bredere kreds involveret i at hjælpe os og dermed sig selv med systemfor bedring. [Ni NABER OVNE1100 Ovnenes ydre kappe er frematillet af SM-atålplade, som både ud- og indvendigt er ovniakeret. Ind vendigt er ovnene udmuret med høitiaolerende aten, aom aamtidig ogaå har ator mekaniak atyrke. Model L51 har underhængalet dør og reguleres aom følger: Type 5 har trinløs temperaturkontrol %. Type SP er aom ovennævnte, men med temperatur viserinstrument. Type SR har elektronisk energiregulator for styring af temperaturer mellem 20 C og 1100 C med en neiagtighed på ± 5 C. Forlang proepektmateriale. Komplet udrustning til veilaboratorier. Eneforhandling for Danmark uc%4wo6se5 MARIELUNDVEJ HERLEV. TELEFON Dansk Vejtidsskrift nr

7 ...- -_- i: b- I I, - dk.,j,,ak,.r. zjt.:) 4t :.

8 --- - BLOKKEN Vejarbejde Beton Jordarbejde Asfalt QIL Ove Ark ii AIS 6100 Haderslev Telefon (04) VI 18. Danmark erivirkeligheden af bar miflimetre E og De skalhave 1 :13 hver eneste millimeter med Zeiss har de præcise måleinstrumenter med den tidssvarende betjcningskontrol. Nivelleringsinstrumenter. teodoliter. elektrooptiske afstandsmâlere O-1500/ m. Tachymeterteodolit Elta 2 og 4 med digital aflæsning af afstand, vinkler og reduceret afstand, samt udbygning for dataopsamling. Præcision er et krav- ved landmåling. p byggepladsen. til udstykning og til skibs- og maskinkontrol. Det er efter det, Zeiss konstruerer lu for at være LA _flo h 4t u IJ BROCK & MICHELSEN AIS Uö: I nø i - g Rekvirer prospekt OBIRKEROD 112 Dansk Vejtidsskrift nr

9 Fig. 1. En bro vokser frem. lirbtàrvejsbro over VejlLFjord af civilingeniør, merkonom Per Clausen, Vejdirektoratets broafdeling Licitation Den 14. april 1975 afholdt Vejdirek toratet licitation på udførelsen af mo torvejsbroen over Vejle Fjord. Tilbud skulle afgives på grundlag af 2 ikke fuldt detaljerede udbudsprojekter og opdeles i overbygning og underbyg ning. Broprojekt i bestod af en overbygning udført med stålkassedrager, orthotropt dæk og med fjordspænd vidder på 126 m. Broprojekt 2 havde en overbygning med kassedrager i forspændt beton udført enten ved in situ støbning eller med præfabrikere de elementer og med fjordspændvid der på 110 m. Underbygningen skulle for begge projekter udføres efter samme principper i beton. Pilleskaf. ter var tænkt glideformstøbt med rektangulært j ernbetonkassetvær snit, stående på fundamenter udfor met som massive jernbetonblokke. Under hver fjordpille skulle nedram mes sekskantede jernbetonpæle. Ud budsprojekterne var udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Cowi consult med arkitektfirmaet P. Hvidt & 0. Mølgård-Nielsen som æstetiske konsulenter. Ved licitationen afgav 10 firmaer eller konsortier tilbud på broprojekt 1, og 5 bydende afgav tilbud på broprojekt 2. Da tilbud på udførelse af overbygningen i stål lå væsentligt over de laveste tilbud på en overbyg ning i beton, valgte Vej direktoratet at lade broen opføre helt i beton støbt på stedet, og arbejdet blev samlet overdraget til Vejlefjordkonsortiet, der havde afgivet laveste pris på bå de underbygningen og overbygnin gen. Vejlekonsortiet består af de dan ske firmaer Monberg & Thorsen A/S og A. Jespersen & Søn A/S samt det tyske firma Dyckerhoff & Widmann AG. Geologiske forhold Vejle Fjord har ved brostedet en vanddybde på 2,5.3,5 m. Under fjord. bunden ligger et ca. 10 m tykt lag af fjorddynd. Disse dyndlag er meget bløde. I ca. 12 m s dybde under vandoverfladen holder dyndlaget op, og u nder dyndlaget ligger et m tykt lag sand og grus. Herunder finderman relativt fast og homogent moræneler med høj forskydningsstyrke og ringe kompressibilitet. Ind mod begge ky Dan8k Vejtidsskrift nr

10 ster forstyrres regelmæssigheden af disse lag ved tilstedeværelsen af ned skredne eller nedskyllede aflejringer, som er indblandet i de øvrige lag. Vejlefjordens sydskråning er en erosionsskrænt, frembragt ved at smeltevandet ved afslutningen af sid ste istid blev tvunget over mod fjordens sydside af isbræen og her grave de sig dybt ned igennem de glaciale og tertiære aflejringer. Sydskrånin gen falder fra kote + 53 m med en gennemsnitlig hældning på ca. 1:3. Under plateauet i kote + 53 ligger et Ca. 15 m tykt lag af glaciale aflejrin ger, hovedsageligt moræneler. Un der moræneleret ligger som over gang til de tertiære lag et 2 m tykt lag af smeltevandssand. De tertiære af lejringer består af svagt skrånende lag af sort glimmerler adskilt af brun siltholdigt finsand eller lyst kvarts sand. Skråningens overflade er dæk ket med skredmasser, som er en blanding af sort glimmerler, silt og finsand. Disse skredmasser er af stærkt varierende tykkelse og er lo kalt opblødt af vand, som trænger frem i skråningen. Sydskråningen langs Vejle Fjord har været kendt for sin store skredfare. Årsagen til dette er først og fremmest den plastiske sorte glimmerler, som kommer frem i skråningen i flere forskellige niveau er, og dertil forekommer som løse flager indblandet i moræneaflejrin gerne. Nordskråningen var i sidste istid formentlig dækket af en isbræ, som har høvlet skråningen af og afrundet denne. Skråningen er dækket af m tykke glaciale aflejringer, nederst moræneler, øverst sand og grus. Der under findes de samme tertiære lag som i sydskråningen. Da de tertiære lag helt er dækket af grovere masser er der ingen fare for skred. Skrånin gens topkote er ca m. Brogeometri Vejlefjordbroen har en total længde på 1710,15 m, målt fra fuge i landfæste til fuge i landfæste. Overbygningen er placeret på 18 piller (landfæster med regnet), og falder retlinet med 50/00 mod nord. 14 fag udføres med samme længde 110 m. På sydskråningen ud føres eet fag i længden 67,90 m. På nordskråningen udføres eet fag med længde 68,75 m og eet fag med længde 33,50 m. Topkoten i overbygningen er isyd + 50,7moginord + 42,2m. Fig. 2. Fjordpifle funderet pâ rammede betonpæle. Fundamenter Alle fjordpiller er placeret på ned rammede sekskantede jernbetonpæle med areal på 0,2 m2. Pælelængderne varierer mellem 30 og 40 m, dvs, alle pæle er rammet ned i den faste moræ neler. Inden ramningen var fjorddyndet bortgravet til kote 7,0 m. Derpå blev pæleramningen udført, således at der under hver pille er pla ceret ca. 135 pæle. Der er ialt rammet ca. 42,4 km pæle. Over den færdige pælegruppe blev placeret en stålsæn kekasse, der dannede væggene i den kommende byggegrube. Med under vandsbeton udstøbtes en bundprop i sænkekassen omkring de opragende pæleenheder. Derpå kunne sænkekassen lænses for vand, og alt efterfølgende fundamentsarbejde kunne foregå i tørlagt byggegrube. Pælear meringen blev frilagt og armering og forskalling til fundamentsklodsen an bragt. Fundamentsklodsen og neder ste del af pilleskaftet udstøbtes som en massiv konstruktion. Derefter blev sænkekassen fjernet og genan vendt ved næste pillefundament. Om kring færdige pillefundamenter er opfyldt med sand til naturlig havbund. På fjordens sydskråning er alle pil ler, d.v.s. pille 1, 2 og 3, funderet på ø 150 cm borede pæle. Dette er gjort på grund af de kendte skred- og stabili tetsproblemer i dette område. Med nedborede pæle undgås den fortrængning af jordmasserrie, der 114 Dansk Vejtidsskrift nr

11 SILTHOLDIT GLIMMRSAND 7 FAST C,LIMMERLER BOREDE PÆLE 150 CM Fig. 3. Landpille funderet pâ borede pæle. opstår ved ramninger, og som medfø rer en forøget fare for forstyrrelse af stabiliteten. Ved tilstrækkelig pælelængde opnås samtidig, at bropillerne ikke udsættes for deformationer som følge af de krybninger, der er påvist i skråningens øvre lag. De borede pæ les dimension og armering sikrer, at eventuelle større deformationer langs eksisterende glideflader i jordlagene hindres. Mindre deformatio ner medfører ikke en ringere bæreev ne. Nedboringen af foringsrøret til pælene udførtes med grab og specielt nedboringsmateriel, som under ned trykningen af borerøret gav dette en frem- og tilbagevridende bevægelse. Efter nedføring af borerøret udførtes en udvidelse af pælefoden til 225 cm. Langsgående armering og spiralar mering blev anbragt og udstøbningen kunne udføres kontinuerligt gennem et dykket rør, som blev holdt mindst 1,0 m under betonoverfladen. Under støbningen trak man foringsrøret successivt op og kunne genanvende det til næste pæl. Fundamentsklodsen er støbt som ved fjordpillerne som en massiv jernbetonkonstruktion ovenpå pælene. Samtidig støbtes den ne derste del af pilleskaftet. Pille 2 er yderligere sikret ved en forankret af lastningsvæg omkring fundamentet. På fjordens nordskråning er pille 16 funderet på 30 x 30 cm jernbetonpæ le, medens pille 17 og 18 (landfæste) er direkte funderet. Ved støbning af de store massive betonkonstruktioner frembragte var meudviklingen under hærdningspro I o: F-ui zz Z Q. CÆ u Zc, n c.uc Fig. 4. Tværsnit. zz cessen betydelige temperaturstignin ger i konstruktionernes indre. Der er målt temperaturer i det indre på over 60 C og efter en måned var tempera turen stadig over 45 C. Afhængig af temperaturen og varmeafgivelsen ved fundamentets overflade kan der optræde skadelige termospændinger hidrørende fra for store temperatur gradienter og resulterende i revne dannelser. For at forhindre for store temperaturgradienter har det derfor været nødvendigt at isolere funda mentsklodsen med en isolering, som kunne blive siddende efter, at funda mentet var sat under vand. På de lodrette sider af fundamen terne blev isoleringen udført som løse 50 mm flamingo flager. På grund af flamingoens ujævne overflade hæfter isoleringen godt til betonen, og den bliver siddende efter afforskalling. Umiddelbart efter støbning er oversi den afdækket med vintermåtter. In den fundamenterne sættes under vand, isoleres overside af fundament og de lodrette sider på pillesoklen med isoleringspaneler bestående af 22 mm krydsfiner og 50 mm flamingo. Isoleringspanelerne er fjernet efter 4-5 måneder. Piller Alle pilleskafter er udført som hule jernbetonpiller med rektangulært yd re tværsnit, 2,6 m x 12,0 m, og er støbt i glideform. Pilletop og ham merhoved er derefter støbt i fast form. Pillerne er indspændt forneden i fundamentet og foroven i overbyg ningen undtagen pille 2 og 16, som har charnier i fundamentshøjde, og pille 17, som har glideleje foroven. I underbygningen er der ialt, excl. pæle, udstøbt ca m3 beton med Ca tons blød armering. ij VED MIDTE AF BROSPAND OVER BROPILLE Dansk Vejtidsskrift nr

12 Overbygilingen Overbygningen er udført med kas. sedrager i forspændt beton og udkra get kørebaneplade. Kassedrageren er 12 m bred og højden varierer mel lem 3,0 m i midte af fag og 6,0 m over piller. Over piller samt ved dilatatio nerne afstives kassedrageren af be tontværvægge. Kassedragerens indre er tilgængelig for inspektion fra broenderne, og det er således muligt at gå over fjorden i kassens indre. Fra kassens indre er der endvidere ad gangsmulighed til pilleskafternes in dre. Kørebanepladen er opdelt af forspændte tværbjælker i rektangulære jernbetonpladefelter. Den totale bredde er 26,60 m. Hele overbygnin gens tværsnit (excl. kantbjælker) er støbt på een gang ved fri frembyg ning i sektioner på Ca. 3,5 m s længde. Ved fri frembygning støbes ud fra en pille en sektion skiftevis norl og syd for pillen, således at overbygningens resulterende tyngdekraft under an lægsperioden er rimeligt centreret over pillen. Hver sektion fungerer som arbejdsbasis for udførelsen af den næste sektion. Når denne har fået tilstrækkelig styrke og er blevet fast spændt, virker den som basis for ud førelsen af endnu en udkraget sek tion, og således arbejdes videre frem. I udførelsesstadiet giver egenvægt og belastninger fra frembygningsmate riellet negative bøjningsmomenter i den udførte del af brofaget. Disse mo menter er numerisk størst ved under støtningen, hvor den største indre momentarm altså er påkrævet, og denne er bestemmende for den størst krævede tværsnitshøjde. Sektionerne er støbt i flyttelige forme båret af frembygningsvogne, der kørte på overflangen af den allerede udførte del af broen. Entreprenøren har ved frembygningen benyttet en 105 m lang hjælpedrager, der rakte fra tidli gere støbt fagmidte til ny pille. Hjæl pedrageren skulle stabilisere ubalan ce i overbygningen under udførelsen samt tjene som adgangsvej for folk og materialer. Frembygningen er udført både fra nord- og sydsiden. Fig. 5. Bro med hjælpedrager tilfrifrembygning. retning går 2 kørespor à 3,5 m med 0,5 m kantbaner. Mod midterautoværn er en 1,5 m rabat, mod yderside af broen er placeret et 3 m bredt nød spor og en 0,55 m rabat. Yderst er broen forsynet med rækværk og auto værnsbjælke. Betonkonstruktionen. er forsynet med blød og spændt armering. Spændarmeringen kan grupperes i frembygxilngskab ler, kontinuitets kabler og tværkabler hver med sin statiske funktion. I overbygningen er ialt udstøbt m3 beton med tons blød armering og tons spændt armering. Ved fri frembygning forøges de»normalee temperaturproblemer som følge af udførelsesmetoden og arbejdstakten. Arbejdstakten forud sætter, at betonen af hensyn til opspænding og afforskalling i løbet af timer har opnået en meget høj styrke. Dette krav kan kun imødekommes ved brug af tempereret be ton i de udsatte områder. Vi har i overbygningen haft tre typer tempe raturproblemer: a.»normalee temperaturproblemer hidrørende fra store temperatur forskelle mellem indre og ydre i massive elementer, Betonoverbygningen er opdelt i 3 dilatationsafsnit med bevægelsesfu ger ved begge landfæster samt ved midten af fagene 6 og 11. Mellem be vægelsesfuger er overbygningen ud ført kontinuert. Broens kørebaneareal adskilles i midten af et midterautoværn. I hver Fig. 6. Næstc Jlig bro. 116 Dan.k Vejtidsskrifl nr

13 Falcon Knight 1928, 4-dørs sedan, 6 cyl., 40 HK, tophastighed 100 km/t. Lydløs glider-motor (ventilløs) efter det dengang avancerede Knight-system, opkaldt efter den engelsk-amerikan ske opfinder C.Y. Knight. (Foto udlånt af Aalholm Automobil Museum). KVALITET PÅ DANSKE VEJE

14 -derfor kan vi også samarbejde med en konkurrent et stort broprojekt må mange virk somheder kunne arbejde sammen. Også konkurrenter. På Vejle Fjord Broen mødtes Villadsen og Phønix. Ikke ansigt til ansigt, men skulder ved skulder i et fælles konsortium. Broisolering og vejbelægning er udført af et konsortium bestående at as Jens Villadsens Fabriker og AS PHØNIX. AS PHØNIX Tagpap og Vejmaterialer 6600 Vejen Tlf Dansk Vejtidsskrift nr

15 Fig. 7. Vejle Fjord broen et produkt af 70 erne. b. Temperaturforskelle mellem de enkelte tværsnitselementer, c. Temperaturforskelle over støbeskel mellem ny og gammel beton. For store temperaturforskelle fremkalder skadelige termospændin ger, som resulterer i revnedannelser. Det har ikke været muligt at forbedre forholdene ved indgreb i arbejdsme toden. Derfor er skadevirkningerne søgt mindsket ved at efterisolere. Un der- og ydersiden blev dækket af en efterløbervogn, som rækker 14 sek tion bag forskallingsvognen. Vognens sider bestod af 16 mm finer beklædt med 10 mm flamingo. Mellemrum met imellem isolering og betonover flader var 0,6-2,0 m. Da det er van skeligt at skabe 100% tæthed, blev isoleringen suppleret ved indblæsning af varm luft i efterløberen. På oversi den af brodæk og bundpiade af kassedrager blev isoleret med krydsfiner paneler med 50 mm flamingo. Med den normale arbejdstakt blev en udstøbt sektion isoleret i Ca. 4 døgn. Ved brug af efterløberen er de lokale tern peraturgradienter, som ellers ville optræde ved afforskauing af de mas sive tværsnitselementer, blevet redu ceret væsentligt. Desuden medfører efterløberen en langsommere afkø ling af den sidst udstøbte sektion, hvorved temperaturforskellen over støbeskellet mellem ny og gammel beton er reduceret. Maksimal tempe ratur i det indre af tværsnitselemen ter er målt til Ca. 55 C. Maksimal temperaturforskel over støbeskellet har været Ca. 30 C. Isolering og belægning Hovedentreprenøren på isolerings og belægningsarbejdet har været Tjærekompagniet AIS. Som underen treprenører for dette firma har Phø nix AIS, Jens Villadsens Fabrikker A/S og Dansk Asfalt Fabrik A/S ud ført brobelægningsentreprisen. Broisoleringen er udført med 2 lag 3 mm bitumenplader. Derpå er place ret en beskyttelsesmembran og mm drænlag. øverst er udlagt 30 mm støbeasfalt og 40 mm specialasfaltbe ton (mastifalt). Broudstyr Broen er forsynet med installation til driftsbelysning, kraft, søfartsaf mærkning og frostsikringsanlæg. Ar bejdet er udført af firmaet Vejle Lys & Kraft. Forhold overfor søfarten Vejlefjordbroen har et gennemsejl ingsfag med gennemsejlingsprofil b x h = 75 x 40 m, hvorigennem den gravede sejirende ind til Vejle havn løber. Fyrlinien er markeret med hvidt lys ved armaturer anbragt på overbygningen. På overbygningen er ligeledes anbragt projektører, som oplyser pillerne ved gennemsejlings faget. Begge piller er sikret mod på sejling ved en sandopfyldning til fast bund. Mod sejlrenden er nedlagt en beskyttende stenkastning oven på sandopfyldningen. Med fjordens lave vanddybde og de udførte opfyldnin ger ved sejirenden har Vejlefjordbro en en meget stor sikkerhed mod ska der hidrørende fra påsejling. Anlægsokonomi Anlægsomkostningerne ved opfø relsen af Vejlefjordbroen bliver ialt på 317 mill. kr. incl. moms. Dette sva rer til bygherreoverslaget før afhol delse af licitationen og er lidt lavere end estimatet i anlægsioven fra marts 1972 opregnet til løbende priser. Æstetik Ved udformning af brokonstruktio nen er der ud fra bro- og landskabs mæssige synspunkter lagt vægt på at skabe et enkelt bygværk, som på har monisk måde glider hid i landskabet. Blandt andet disse synspunkter er baggrunden for valget af den ensarte de, ret store spændvidde over fjorden, for den valgte udformning af overbygningen med en central kassedra ger som understøttes af piller af enkel konstruktion, samt for at placere fun damenterne helt under vandlinien. Den ensartede bredde på hoveddra ger og piller giver en harmonisk overgang mellem under- og overbyg ning. Ved samtidig at udnytte beto nens og armeringens materialeegen skaber optimalt har det været muligt at skabe en enkel og let brokonstruk tion. Dansk Vejtidsskrift nr

16 Da ministeriet for offentlige Arbejder udsendte cirkulære af 28. august 1975 om vejvisning til seværdigheder, servicean læg og private virksomheder, indeholdt cirkulæret også ret ningslinjer for, hvordan vejbe styrelserne kunne opsætte in formationstavler der kunne give turister og andre trafikan ter oplysning om beliggenhe den af seværdigheder, over natningssteder og andre rejse mål af betydning for trafikan terne i et område. af sektionsleder Karl Ove Rasmussen Turistinformationstavler i Roskilde Amt I henhold til Ministeriets cirkulære er det vejbestyrelsen, der træffer be slutning om opsætning af informa tionstavlerne og træffer bestemmelse om afholdelse af udgifterne. Da der for et område normalt vil blive opsat informationstavler ved veje, der hø rer under forskellige vejbestyrelser stat, amtskommune og kommune vil opsætning af informationstav lerne kræve et samarbejde mellem de interesserede vejbestyrelser. Også forskellige interesse-organisationer turistkredse m.fl. vil naturligt bli ve inddraget i forberedelserne til op sætning af informationstavler. Roskilde amtskommune, der i sam arbejde med Vejdirektoratet foretog en forsøgsopstiling af turistiriforma tionstavler ved Holbæk motorvejen allerede i 1973, har nu på grundlag af Ministeriets cirkulære gennemført opstilling af 30 turist-informations tavler på særligt udvalgte rasteplad ser ved hovedlandeveje og landeveje i amtet. Informationstavlerne er udarbej det og opsat i nært samarbejde med Vejdirektoratet, der også har delta get i afholdelse af udgifterne. De 30 informationstavler er land informationstavler, der viser turistmål i Roskilde amt eksklusive de større byområder i amtet, men sam tidig med opsætningen af land-infor mationstavlerne er der opsat byinfor mationstavler for Køge, udarbejdet af Køge kommune, og der vil senere blive opstillet byinformationstavler for byområderne Roskilde, Greve og Solrød. I det følgende redegøres for en del af de erfaringer man i Roskilde amts kommune har indhøstet under arbej det med tavlerne. Samarbejdet med andre Geodætisk institut, tematisk sekti on, medvirkede i projektets 1. fase med kartografisk rådgivning. Der var enighed om, at et helt nyt kort måtte fremstilles til formålet. Kortfremstillingen har krævet til ladelse fra Geodætisk Institut. Tilla delsen til at fremstille kortet uden be taling af afgift er opnået på Geodæ tisk instituts normale betingelser. Det er forudsat, at kortet alene frem stilles til brug for informationstavler ne. Turistforeningerne i Køge og Ros kilde var initiativtagere i sagen. De henvendte sig til amtskommunen i foråret 1977, og de har deltaget dels praktisk ved indsamling af de oplys ninger, der skulle fremgå af kortet, dels i de vurderinger, der har været nødvendige for at afgrænse kortets informationsindhold. Der er endvide re indhentet informationer hos turistforeninger uden for amtets område, idet kortet omfatter områder f.eks. i Vestsjællands amt. Greve, Køge, Roskilde og Solrød kommuner har deltaget i arbejdet. I de nævnte fire kommuner findes store sammenhængende byområder, for hvilke der opstilles særlige byinfor 120 Dansk Vejtidsskrift nr

17 Lille i.uiesaiby i KØG til n Dansk Vejtidsskrift nr

18 mationstavler, ligeledes efter regler ne i cirkulæret af 28/ Det var ikke muligt tilstrækkeligt tydeligt at angive oplysninger om disse byområ der på landinformationstavlerne. By informationstavlerne fremstilles af de pågældende kommuner. Da der på landinformationstavlerne er vist større samlede byområder uden for Roskilde amt, nemlig i Ringsted og Høje Tåstrup, blev disse kommuner orienteret samt fik lejlighed til at ud tale sig, ligesom de naboamter, hvis områder er med på kortet. Der er indhentet en udtalelse fra fredningsplanudvalget vedrørende informationstavlernes placering. Vejdirektoratet har som allerede nævnt deltaget i arbejdet med ud formningen af kortet samt den tilhø rende fortegnelse. Dana Kort I/S Roskilde, har stået for den kartografiske produktion af landinformationskortet, herunder trykning i seks farver, i samarbejde med amtskommunens tekniske for valtning. Trykning af kortene er ud ført af det serigrafiske firma Tekno A/S i København. Dana Kort har haft ansvaret for kortenes indstøbnirig i 8 mm træfiber plader. Indstøbning er foretaget af Perstorp i Sverige. Kortgrundlag til landinformationstavlerne I cirkulære af 28/ er foreskre vet et kort med signatur svarende til de på Geodætisk Instituts kort 1: , bortset fra angivelser af højdepunkter, amtsskel og lignende. Man kom dog hurtigt til det resultat, at det ikke var muligt at anvende et af Geodætisk instituts standardkort. Ved en opfotografering, GI s kort , ville f.eks. kortets tekst blive for dominerende på bekostning af de topografiske oplysninger. Det anvendte kort er et nytegnet kort fremstillet på grundlag af GI s kort i målestok 1 : Alene of fentlige veje er vist på kortet. Kun i de tilfælde, at en privat vej fører til en seværdighed eller lignende, er vejen vist. Endvidere er vist jernbaner, by områder, skovområder, vådområder, herunder større vandløb. Byområ derne er vist i samme udstrækning som på GI s kort 1 : , hvilket ik ke er forudsat i cirkulæret, hvor min dre byer er forudsat vist med en cir kel. Den anvendte bysignatur viser mere korrekt byområdernes faktiske udstrækning samt vejes forløb gen nem byområderne. Mere betydende byområder (købstæder) er vist i en mørkere farve end de øvrige byom råder. I overensstemmelse med cirkulære af 28/ er anvendt de på GI s kort anvendte farver, dog med den for skel, at veje, der ved en kommende rutenummerering bliver primærru ter, er vist med rødt medens veje der bliver sekundærruter samt alle lan deveje er vist med gult. Kommuneveje er brune, bortset fra enkelte overordnede veje, f.eks. ringgader, der er vist med gul farve. Den fremtidige rutenummerering af veje ne er anført. Med afbrudt stregsignatur er vist planlagte forlægninger af overordne de veje, der kan forventes anlagt, in den revisionen af informationstavler ne finder sted. Tavlen forudsættes re videret om ca. 5 år. Roskilde amtskommunes geografi ske udstrækning har gjort det muligt at lade et enkelt kort dække hele am tets område. Valget af skriftstørrelse for stednavne har som udgangspunkt typo grafien på GI s kort i : , hvor der er fire skriftstørrelser. Informationer på landinformationskortet Kortets informationsindhold følger cirkulærets forskrift med enkelte undtagelser. Seværdigheder Udover de større seværdigheder, der er angivet i den af Danmarks Tu ristråd, FDM og Vejdirektoratet ud arbejdede fortegnelse er yderligere et antal seværdigheder anført efter aftale med de lokale turistforeninger. Seværdigheder i områder, der er vist på byinformationskort, er ikke vist på landinformationstavlerne. Hoteller, kroer og moteller På kortet er angivet overnatnings steder, der er godkendt af brancheforening eller har mere end 10 senge pladser, og som er åbne hele året. For områder med byinformationstavler er under bynavnet for en større by (købstad) angivet symbolet for over natningsmulighed. For byområder med hovedsagelig boligområder, og hvis bymæssige karakter derved er forskellig fra egentlige købstæder, er overnatningsmulighedernes belig genhed angivet på landinformations kortet, selvom der er byinformations tavler for områderne. Restauranter og cafeterier På kortet er angivet de steder, hvor de tre daglige hovedmåltider kan ser veres hele året. En ugentlig dag med lukning er accepteret. Det er uden be tydning, om der er selvbetjening. Spi sesteder i områder, hvor der er byin formationstavler, er ikke vist på landinformationstavlerne. Campingpladser og vandrerhjem På kortet er angivet campingplad ser og vandrerhjem på samme måde som de tidligere nævnte overnat ningssteder (hoteller og kroer). Cam pingpladser skal være godkendt af Det Danske Lejrpladsudvalg. Cam pingpladser og vandrerhjem er und taget for kravet om åbning hele året. Diverse I stedet for den i Ministeriets cirku lære anvendte betegnelse»institutio flere er på kortets fortegnelse an vendt ordet»diversee, herunder er nævnt offentlige institutioner, goifba ner, travbaner, naturistparker m.v. Signaturer for bytavler og områder med byinformation På kortet er områder der dækkes af byinformationstavler omgivet af en tynd rød ramme. Endvidere er der på de steder, hvor alene bytavler er pla ceret, vist en rød signatur. Hvor både by- og landinformationstavler er pla ceret, er vist en sort signatur med rød ramme. Hvor alene landinforma tionstavler er placeret erpå kortet an givet en sort sig-natur. Der er på kortet koordinatnet, hvil ket ikke er forudsat i cirkulærets pa radigma. Produktion af kort, tavler og galger Kortet er serigraferet med farver af højeste lysægthed på et 135 g spe cialpapir, der er særligt velegnet til indstøbning i træfiberplader. Om kostningerne er indregnet i stk. pri sen for korttavler. Korttavle Roskilde amtskommune valgte en 8 mm vandfast træfiberplade, hvor kortet er indstøbt med den virkning, at pladens overflade er som overfla fortsættes side Dansk Vejtidsskrift nr

19 i BP GAS infrarode betonhærdere nedskærer hærdningstiden med mindst 50%. Betonhærderne monteres på specielle ophæng i telt. Hvert strålepsnel dækker cs. 10 m2. Det mobile tankanlæg tolger»teltet» og sikrer betonhærdningen den nødvendige energi. Dansk Vejtidsskrift nr

20 te j;ee. t ? : / J:s j.zri I I L I I e ø) UDEN KORT - INTET PROJEKT I 1966 de første luftfotograferinger til kort i I 1972 fotograferinger til planbogskort i 1:1000. I 1976 fotograferinger til terræntværprof iler. INTET PROJEKT UDEN FOTOGRAMMETRI LANDINSPEKTØRERNES LUFTFOTOOPMÅLING AIS KONG GEORGS VEJ 11,2000 KØBENHAVN F. TELEFON: (01) Dansk Vejtidsskrifl nr