Postboks Ballerup Giro no væ re redakti on en i h ænde se nest den 1. november, notitser dog 1. december.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Postboks 121 2750 Ballerup Giro no. 9 02 02 25. væ re redakti on en i h ænde se nest den 1. november, notitser dog 1. december."

Transkript

1

2 SVAM PE er et medlemsblad for foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formå l er at udbrede kend skab et til sva mpe, såvel videnska beligt som praktisk med hen syn til deres anvendelse som fød emiddel. Foreningen afholder eksk ursioner, arrangerer svampeudstillinger og sørger for afholdelse af foredrag og kur ser om svampe. IIHIIlH'I<klst' sko r vod at indsend e 7;) kr. med tydeligt. navn og ad resse ti l: Foreningen til Svampekunds kabens Fremme Postboks Ballerup Giro no SVAMPE udkommer to ga nge å r ligt, n æ st e ga ng i februa r. Man us kriptet s ka l væ re redakti on en i h ænde se nest den 1. november, notitser dog 1. december. SVAMPE is issued twice a year. Subseription ean be obtain ed by sending Dkr. 75 to : Foreningen til Svampekunds kabens F remme P. O. Box 121, DK-2750 Ballerup Clear indi eation of nam e and address. RE DAKTION Jørgen F. Albertsen Lan gemarksvej 32, 2860 Sø borg Henning Knudsen Øster Farimagsgad e 2 D, 3. sal, 1353 Københav n K Forentngen til Svampekunuska nens.t remme Postboks Ballerup Giro no SVAMPE udkommer to gange å r ligt, n æ st e ga ng i februa r. Man us kriptet s ka l væ re redakti on en i h ænde se nest den 1. november, notitser dog 1. december. SVAMPE is issued twice a year. Subseription ean be obtain ed by sending Dkr. 75

3 Har De lyst til at studere svampe? Poul Printz Frugtpa rken 1, 2820 Gentofte Igen nem årene er jeg ofte afsvampeinteresserede blevet spurgt, hvordan man bedst kan bid rage ti l sva m peri gets udforskning med private studier. Når jeg er kom met med et par forslag, er spø rgeren som regel blevet skuffet. selv om jeg synes, at jeg er ko m met med for slag til und ersøgelser, der ald rig er foretaget, og so m ville give vigtig ny viden om sva m pene. Skuffelsen skyldes nok, at spørgeren har næret en d røm o m at gø re sensa tionelle fund af nye arter for landet eller helst for vide nska ben, og det er nu engang en form for sva mp estud ium. so m det er svæ rt at give råd o m. Ikke for det - der ka n sagtens findes nye sva m pea rt er i Danm a rk. Det gøres der fak tisk hvert eneste å r, og ikke sjældent er det store og særp rægede arter, der fin des. Det kan man læse om i næsten hvert nummer afsvam PE. Men der skal naturligvis en vis portion held til at gøre sådanne fund, og - ikke m indst - tilstrækkeligt indsigt til at op dage, at man står ove r for noget usæd vanligt. Det bed ste råd de r ka n gives i så he nseende er at gå på sva m pejag t, hvor ingen a n dre kommer. Der findes man ge sm åsko ve, fugtige krat, pa rker og anlæg, ga mle græs marker og stra ndenge, hvo r der ald rig kommer en mykolog, og un dersøger man systematisk sådanne lokalit eter, kan man i det lange løb ikke undgå at gøre fine fund. Sålede s fand t F.H. Møller ads killige nye dan ske arter, da ha n i halvtredsern e systema tisk besøg te de små skove på Vestlolland. De nne side af sva m pefo rskni ngen dyrkes imi dlert id allerede inten sivt af de relativt få profession elle myko loger og et sto rt a nta l så kaldt»v iderekorn ne«a matø rer, fo rd i der knytt er sig en ufor ståelig prest ige til opled ning afsj ældenheder. Mener man det med sva mpestud iet alvo rligt, kan man gø re la ngt stø rre nytte på andre af sva m peforskningens om råder. Jeg skal nævne nogle stykker og heru nd er komme med konkrete forslag til et halvthundrede små projekt er, so m enhver kan tage op, hvis han eller hun kom met med et par forslag, er spø rgeren so m regel ble vet skuffet. selvom jeg synes, at jeg er kommet med for slag til un dersøgelser, der ald rig er foretaget, og so m ville give vigtig ny viden om sva m pene. Skuffelsen skyldes nok, at spø rgeren har næret en drøm o m at gøre sensa tionelle fund af nye arter for landet eller helst for vide nska ben, og det er nu enga ng en form for sva rnpestud ium, so m det er svæ rt at give råd o m. Ikke for det - der kan sagtens find es nye svam pearter i Da nm ark. Det gøres der fak tisk hvert eneste å r, og ikke sjældent er det store og særprægede arter, der fin des. Det kan ma n læse om i næsten hvert nummer afsvam PE. Men der skal naturligvis en vis F.H.Møller stude rede sva mpe det meste af sit liv. mi svi sende. Som det er nærm ere besk revet i ovennævnte artikel kan m an særde lse enkelt undersøge, hvor ledes for skellige mennesker opfa tter lugten af sa m me svam p. Specielt er det intere ssa nt, at visse specifikke sva m pelugte ikke kan registreres af alle mennesker. Det synes f.eks. som om det stof, der har givet Ruslæder-Vokshat tcamaroph vllus russo-coriaceus) den s navn, ikke kan lugtes af omkring halvde-

4 dorium«eller hvad man nu skal kald e det. Det best år af en kasse med 54 sm å flaske r, hvis indhold angi ves at lugte fra ja smin og abrikos over honning, karamel og mel til klor, rådde n kål og kad aver. Desuden medfølger brugsanvisninger og beskri velser afde svampe, der har de rigtige lugte. Hvis ikke de 1000 eksemplarer, som oplaget omfatter, allerede er revet væ k, kan et stort antal mennesker til for at få rim eligt sikre result ater, så det vil være op lagt at opfordre de ltagerne i en større eksk urs ion til at deltage i und ersøgelsen. En anden side afsva m penes smag er deres ve lsmag eller man gel på sam me, når de o ptræder so m midda gsret eller som tilbehør til sådan ne.' De for skelli ge kogebogsforf attere er sjældent særligt enige om arter- person s lugtspektrum, kan ændre lugtoplevelsen totalt, så det kan ikke undre, at der hersker vild ueni g hed om de fleste af sva m pebø gerne s lugtangivelser. Da forfattern e på dette punkt tilsyneladende uh æmmet skriver afefter hin anden, kan der væ re god grund til at stude re sva m pelugte grun digere med henblik på at få en sikrere og mere nu an ceret vide n. Opfatt es f.eks. den såkaldte fiske- eller hummer Iugt, som visse skørhatte og mælkehatte siges at have, af alle mennesker? Kan alle lugte den mandellugt, som en ræ kke sva m pe fra forskellige slægter siges at have? Er den frugtagtige lugt hos visse træv lhatte til stede for alle? Lugter de svam pe, der siges at have en specifik lugt, som man samme nligner med bestemte va rer, nu også som det, de sammenlignes med? Lugter svam pe n nu også so m»r å kart ofler, persille, an is, kakao, irisrod, honning, agur ker«og de tusi nde andre ting, opfindsomme hoved er i tid ens løb har draget samme nligning med? Mig bekendt er der aldrig offentliggjort undersøgelser, hvor man direkte sam me nligner svam pene med de»r å kartofler osv.«. Der er ma sser afuafklarede spø rgsmå l vedrørende svarnpelugte, og under søgelsern e har deres særlige charme derved, at man er nødt til at foretage dem i samarbejde med en ikke alt for lille gruppe fors øgspersoner, hvis lugtangivelser skal levere statistisk material e. Som et kuriosum kan det nævn es, at franskmændend e Marcel Locquin og Jean Lenair så sent som i december 1986 har udsent et»duftotek«eller»sti nkodorium«eller hvad man nu skal kalde det. Det best år af en kasse med 54 sm å flasker hvis indhold angi ves at lugte fra jasmin og abrikos over honning, karam el og mel til klor, rådden kål og kadaver. Desuden medfølger brugsanvisninger og beskri velser afde svam pe, der har de rigtige lugte. Hvis ikke de 1000 eksemplarer, som oplaget omfatter, allerede er revet væk, kan det for en bagatel af1250 franske francs erhve rves ho s forlaget Jean Lenoir, Carn oux en Pro venc e. Visse svampe der normalt har en tydeligt lugt, mangler den undertiden. Det gælder f.eks. Anis-Savblad hat tl entinellus cochleatusi. Man kunne foretage en lille undersøgelse af, om det afh ænger af årstide n, voksestede t, vej ret eller om det va r en egenskab ved visse mycelier og således formentlig er genetisk bestemt, Svampenes sm ag trænger også til at blive nøjere undersøgt. Det gælder for det første den bitre eller skarpe smag, som mange arter er kendt for at have. Sammenlignende studier i sva mpenes sma g er en hyggelig hobby. Foto Susanne Thorbek. tert, og jeg kender også nogle, som har svært ved at forstå, at Rø dbr un Mæ lkehat tlactarius rufus) skulle væ re»uudho lde lig ska rp«. Hvor alm inde lig eller snarere hvor sjæ lde n er denne smagsdefekt? Der skal nok et stort anta l mennesker til for at få rim eligt sikre result ater, så det vil være op lagt at opfordre de ltagerne i en større eksk urs ion til at deltage i undersøgelsen. En ande n side afsva m penes smag er deres ve lsmag eller man gel på sam me, når de optræde r so m middag sret eller som tilbehør til sådan ne.' De for skelli ge kogebogsforfattere er sjæ lde nt særligt enige om arte r nes kulin ari ske værdi, selvom Kantareller Ka rl Johan Rørh atte og Cha mpignoner vel nok finder nåd e for alle. Nå r derimod de populære sva mpebøger stort set er enige i ford elin gen afstje rne, gafler eller kok kehu er, så hænger det formentli g sam me n m ed, at di sse forfattere ikke int ersserer sig sto rt for smagen og skr i ve r, som tradi tion en byder. Jeg har altid selv me nt, at Violet Hekseringshat tlepista nuda) smager ret ubehageligt, og det har man ge andre erklæret sig enig i, og alligevel pri ses den i de fleste bøger, som en fortrinlig spisevam p. Heller ikke Øs tershat te bryd er jeg mi g om, selvom den er kommet i den gra d på mod e, at

5 En und ersøgelse af sva m penes kulina riske væ rdi ind byder til et lige så hyggeligt og festligt som nytti gt efte rårsst udium. For m an m å sa m le person erikke gerne færre af hensyn til den sta tisti ske validitet til en række sm å m iddage i efterårets løb hvor ho vedattrakt ionen er forskellige svam pe. Svam pe ne tilberedes lækkert m en på ens artet m åd e og serveres, så de så vidt muligt er ukendelige på fade der ku n er for synet m ed et nummer. Så bede r m an deltagerne nedsk rive deres m en ing o m de for skellige fad es kulinariske fort rin og inddele de m efte r velsmag. Ti l sammen ligning kan man hver gang servere en prø ve na tur ligvis tilberedt so m de and re arte r - afalm inde lige kulturcharnpignoner, so m m an jo altid ka n skaffe sig. Der er også m uiighed for på den ne m åd e at afprøve for skellige ti lberedningsmåder, så m an kan give for slag t il den bed ste anvende lse af de forskellige sva mpe. Jeg er sikker på, at en sådan syste m atisk afprøvn ing v il bri nge overraskende res ulta te r. Sva mpenes kulina risk e egenskaber har flere facetter. Afhænger sa mgen af sva m pe nes størrelse? (Resta urant er, der køber vilde svam pe af m erkanti lt indstilled e findere, av erterer efte r»de gans ke små, lækre Kanta reller eller Ka rl Johan sv am pe«). Bet yd er å rst iden eller stedet, hvor sva m pe ne er plukket, noget? Har tørring eller nedfrysning ind en tilberedningen betyd ni ng for smagen? (Det er alle sikkert rede til stra ks at svare ja ti l, m en hvad m ed at basere svaret på en grund ig statistisk under søgelse?) End nu en under søgelse af svam pe nes væ rdi som spises va mpe træn ger sig på, m en den vil nok væ re lidt va ns keligere at genne m føre. Det er velkendt, at visse sva m pea rter - f.eks. Honningsva m pe. Hekserin gshatte. Aspe-Rørha t il eccinum versipellei, Rød Ametysthat m.fl. - ikk e tå les af alle. En større eller m indre pro centdel får lettere ma veonde, kva lm e og o pkas tn ing eller a nd re sym pto me r efter nydelse af di sse svam pe selv i vel tilbe red t sta nd. På grund af svam pe nes alm ent dårlige I)' er der en ten dens til i al a lm inde lighed at råde folk fra at sp ise sådanne sva m pe, og det er ege ntlig ikke logisk. Der findes næsten ikke et eneste føde m idde l, som man ikke kan fin de per so ner, der får ubeh ag af. Vi kender alle folk, der får o ndt afska ld yr eller røgvarer, ogjeg ken der en enkelt der ikke tåler ærter og en ande n som bliver hundesyg af jordbær. Me n derfor fra rå de r vi do g ikke alle og e nhver at delikat ere sig med d isse gode sager. Det Yille.. y.æg:.. m stor landvindinz. hvis man kunne finde End nu en under søgelse af svam pe nes væ rdi som spises va mpe træn ger sig på, m en den vil nok væ re lidt va ns keligere at genne m føre. Det er velkendt, at visse sva m pea rter - f.eks. Honningsva m pe, Hekserin gshatte. Aspe-Rørha t il eccinum versipellei, Rød Ametysthat m.fl. - ikk e tå les af alle. En større eller m indre pro centdel får lettere ma veonde, kva lm e og le appellere til folk. der er interessered e i fødem id lers skade lighed eller det m odsatte. Svampenes hvor og hvornår? Det er egentlig for bløffe nd e så lidt der vide s om, h vor og hvornår svam pe ne gror. Der findes en m ed stort besvær tilvejebragt liste over, hvilke svam pearte r, der er registreret fra de forskellige bot an iske di strik ter (og d enne liste er endog særde les m an gelfuld). Men da listen blot sam m enstiller alle fund, tæller et eksem plar af en art fundet en gang i løb et af 20 år lige så m eget som hundreder af fund af snesevis af eksem plarer. Det er viden af en helt ande n aj1, der ska l til, hvis vi v il prøve at besvare spørgsm ålet om, hvor og hvornår sva m pe ne vokser, m en enhver m ed omhu og t id til råd ighed kan være m ed til at skaffe den. H o veds agen er nemlig, at man gennem en længere period e system atisk und ersøger et bestemt område. Man kan kon cen trere sig om enk elte sv am pearter, en sva m pegruppe eller alt hvad man kan overkom me, m en det er forekomsten afde alm inde lige arter, der er m est int eressant. Man m å regn e m ed at under søge sit o mråde mindst en gang om ugen - og gerne dagligten eller flere sæso ner. Lad mi g nævn e nogle eksem pler. H vilke arter kommer i Deres ha ve? Gå en runde hver morgen og noter. Mæ rk op, så D e kan se, hvor mange eksem plarer der kommer. D er finde s m eget få af den slags undersøgelser, og en grundig undersøgelse af denne art vil væ re af langt stø rre værdi end funde t afadskillige sjælde nhede r. I Jægers bo rg D yreh ave gror fors kellige steder enkeltekse m plarer af Europæisk Lærk (L arix decidua) deriblandt enkelte to hundred årige ve te ra ne r fra de første lærkepl antninger i D anmark. Det ville være spændende at undersøge, hvad der gror under d isse tr æer. Man kan være ret sikke r på at møde en af Europas sjæld neste sva m pe, Tr æb oende Rørhat (Pulveroboielus lignicola) ved en såda n undersøgelse, m en d e øvrige arter er nok så interessante. Ma n kan også studere en del af en park, et mindre sko vområde eller ba re et enkelt træ. Vore kirkegå rde er et spæ nde nde for skn in gso m råd e, som a ldrig er blevet beh andlet. Ma nge svam pearter siges at være knyttet til ga ns ke bestemte træer, m en hævd es undert iden at kunne optr æd e på and re værter. Er dett e rigtigt? M a n har længe v idst, at Rosenrød Slimslør tgomphidius roseus) kun fruknficerer ~.rn m.en. tu f'.0 f]ro.yjtwetbylth.;u f Su illus funde t afadskillige sjælde nhede r. I Jægers bo rg D yreh ave gror forskellige steder enkeltekse m plarer af Europæisk Lærk (Larix decidua) deriblandt enkelte to hundred årige ve te ra ne r fra de første lærkepl antninger i D anmark. Det ville være spændende at undersøge, hvad der gror under d isse tr æer. Man kan være ret sikke r på at møde en af Euro-

6 ske am atørmykolog postm ester J.P Jensen allerede formodede i tredi vern e, at Træbo end e Rørhal kun fruktificerer sammen med Brunporesvamp tphaeolus schw einit ziii, lader til at væ re blevet endeligt bevist i de allersidste år. I de sidste år er der mange stede r på stier og i buskadse r i parker udlagt træflis (dvs ituhugget træaffald). Hvad kommer der til at gro på dett e nye substrat i de kommend e år. På den helt friske belægning af træflis på gangene i»insulinrnose n«ved Ge ntofte sø gror der i øje blikket store mængder af Kliddet Fnughat itubariafur furaceai. Hv ilke arter følger efter? Man kan også være excentrisk og kaste sig over usæd vanli ge vo ksesteder. I SVAMPE 8 var der en stor artikel om sva m pe på drivtøm mer, og i SVAMPE Il behandl er ingen ringere end pro fessor Morten Lange sva mpene på bøgestammer. Og hvad med at und ersøge gødningssvampe? Den kendte engelske mykolog Dennis efterlyser i sin bog» British Ascomyce tes«ama tører til at tage del i udfor skningen afsæksporesvampene. Han not erer med beklagelse, at ingen side n århundredets begynd else har und ersøgt, hvilk e svampe der kommer på hundeekskrementer. Med den københavnske overflod af hundeefterladenskaber skulle der være alle muligheder for at gøre sig gældende på dette specielle område. Snehvid Blækhat t Coprinus niveus) vokser her på en kokasse. Vokser den også på hestepærer og hvilke andre blæk- Hvem find er spænde nde sva m pe på G rand Danais efterladenskaber? Hvorn år kommer svampene? Bøgerne henviser til enkelte out sidere, som kommer om foråret eller om som mere n, men ellers siges meget gen erelt, at de kommer i»svarnpetide n«. Det er karakteristisk, at et af de første forsøg her til lands på at besvare dette spørgsmå l blev gjort af Danmarks eneste professor i svampe, Morten Lang e, for ganske få år side n. Han nåede på ganske få år spænd ende og hidtil ukendte result ater om sam me nhængen mellem nedb øren og sva mpeforekomsten, og han s undersøgelser kunne i virkelighede n have været foretaget af enhve r med tilstrækkeligt omhu og ihærdighed, for de bestod kun i måling af nedb ør og opt ælling af frugtlegem er gennem tre sæsoner. Hertil kom mer naturligvis en statistisk behandling og eve ntuelt bestemmelse af enkelte sva mpearter, men det kan man altid få hjælp til. En lille und ersøgelse som enhve r kan overkomme består i at not ere, hvornår der gror svampe i en eller flere af havens hekseringe (oftest af Elledans-Bruskhat tmarasmius oreades)). Noter for hver dag sæso nen igenn em hvor mange eksem plarer, der bliver synlige og hav eve ntuelt en regnm åler stående midt i ringen. Jeg har en mistanke om, at Karl Johan Rørhatten (Botetus edu/is) kommer frem hvert år, men til forskellige tid spunkter. I hvert fald har jeg fundet kolossale mængd e både i august og i oktober. Følg et sted, hvor De ved, at denn e svamp kommer, gennem nogle sæsoner og noter, hvornår frugtlegem ern e viser sig, og i hvilken mængd e. For visse æblesorter er det velkendt, at der kun kommer frugt hvert andet år. Er der svampemycelier, der har det på samme m åde? En dag først i september 1986 vrim lede det med svam pe på Gladsaxe Kirkegård. I rabatter og bede stod de i tætte klynger og store ringe, og mange arter var repr æsent eret. Dagen efter besøgte jeg Mariebjerg Kirkegård lige syd for Lyngb y. Her var der så at sige ikke en sva mp. Hvorfor? De to lokaliteter ligger få kilom eter fra hinanden, har nogenlunde samme bevoksning og jordbund. Svaret kunne m åske gives, hvis man fulgte svampefloret gennem en årrække de to stede r. Hvorn år erder orm i svampe? Og i hvilke svampe? Der er skrevet en del om de art er afsvampem yg, eller hvad det nu er for kræ, der er ansvarlig for ormene, men jeg har aldrig kunnet finde nogen forklaring på, at man undertiden kan finde alle svam pe - selv helt unge, lukkede frugtlegem er - totalt opædte, mens i hvilken mængd e. For visse æblesorter er det velkendt, at der kun kommer frugt hvert andet år. Er der sva mpemycelier, der har det på samme m åde? En dag først i september 1986 vrim lede det med svam pe på Gladsaxe Kirkegård. I rabatter og bede stod de i tætte klynger og store ringe, og mange arter var repr æsent eret. Dagen efter besøgte jeg Mariebjerg

7 Blækh att enes va righed kan nem t stud eres i en græsplæne. Nog le arter holder kun en dag!. Foto Preben G raae Sørensen. H vordan vokser svampe? Ja. hvordan vokser en sva mp? H vor hurtigt gror den? H vo rdan ændrer den form? H vordan ænd res dens far ve i vo ksetide n? H vor sto r bliver den? - sim ple sp ørg smål som litt eraturen kun giver særde lse m angelfulde sva r på. Systema tiske un dersøgelser ove r sva m penes levetid i naturen afhæ ngig af tem peratu r, årstid, nedb ø r og j ordbund har jeg ald rig set, og det ville dog væ re nærli ggen de og sim pelt - omend tid srøvende - at foretage såda nne undersøgelser for en række arte r. At sva m pe ænd rer fo rm under deres udvikling, har sva m pebøgernes forfattere opdaget, men prøv at slå op i en tilfæld ig bog og se, hvor ofte der står sa m me stereo type for mel»fø rst hvælvet, derpå ud bred t til nedtrykt og til sidst noget tragtforrnet«. Der er næpp e tvi vl o m, at der er stø rre forskel i form og ud vi kling, end beskri velserne i'4; r udu k for. Den bed ste fl:em- Det sam me gælder farveunders øgelser og -beskrivelser. Ma nge arter af skørhatte angives a t kunne have næsten enhver af spektrets farver. Det er im idlert id svæ rt at se, om disse farver find es hos forske llige frugtlegemer eller afløse r hinanden un der sva m pen s ud vikling. Så godt so m alle beskrivelser af svampe er baseret på en stø rre eller m indre kollektion. de r er indsam let på en gang. Der er ikke m an ge, der har fulgt farveændringern e hos leven de svam pe. Jeg tror, der vil kunne gives langt mere fornuftige farvebes krivelser. hvis farvernes ænd ring under svam pens ud vikling kommer med. Slørhatte nes farveændringer er så hurtige, at de næsten kun kan fastholdes ved en serie farvebi lleder optaget med kort e mellem rum. Svampen es størrelse - ek

8 man så fuldt udvok sede svampe? Mine erfaringer siger mig, at man snarere mener fra de begynd er at brede sig ud og til de stå r fuldt udbredte, men endnu ikke viser alderdomstegn. Det ville svare til, at man opgav dan skeres højde som (1,0-)1,2-1,90(-2.2) m, og de t vil vel ingen kalde en rim elig højdeangi velse for os alle sammen. Det er også uklart, om angivelsen af 4-10 cm udsiger mellem hvilke grænser svampene i en bestemt kollektion befind er sig, eller om man mener, at denn e størrelsesforskel kon stateres, når man und ersøger mange kollektioner. Tænkes der med yderpunkterne 2 cm henholdsvis IS cm på hun gerfor mer henh oldsvis luxuri øse eksem plarer på særligt frodigt und erlag, således som man kan find e dem af næsten en hver art, eller er det»no rmale«grupper af sva mpe, der når disse mål? Der er mange ubesvarede spørgsmå l selv i forbindelse med noget så simpelt som sva mpenes stø rrelse. For en perso n med lidt sans for statistik, vil man kunne hent e ads killig ny og veldefineret viden blot ved en grundig opm åling afhatdiameteren afet stort anta l eksem plarer af en bestemt art. Man kan jo begynde med en alm indelig art for at find e frem til en bestemt procedure og så tage sjældnere arter med, hvis man skulle støde på dem. Mikroskopiske undersøgels er Alle ovenn ævnte forskningsaktivit eter kræver en vis fysisk udfold else. Har man ikke lyst til større anstrengelser eller er benene ikke længere til det, kan man sagtens dri ve meningsfyldt svampeforskning alligevel. For at und ersøge mikroskopiske karakterer må man naturligvis råd e over et mikroskop, men det behøver ikke at være et kostbart, modern e apparat, og har man en bestemt und ersøgelse i tankern e, kan man måske låne sig frem. Sporernål- og til en vis grad sporeform - hører til de mest anve ndte mikrok arakt erer i bestemmelsesnøgler og svampebeskrive lser, og skal man tro disse sidste, er sporerne s størrelse og facon særdeles konstante karakterer som med stor fortr østning bruges til artsafgrænsning. Alligevel er der ofte uenigh ed blandt de lærde om art ernes sporem ål, og det er ingenlunde klart, hvad der menes med de gængse spore rnålsangivelser som f.eks.»sporelængde 5-8 urn«. Lad mig pege på et par sim ple undersøgelser, der vil kunne bidrage væsentligt til at skaffe lidt system i virv aret. Er sporestørrelsen (længde henholdsvis bredde) normalford elt omkring en middelværdi? De fleste svampeforskere går tilsyneladende ud fra dette som en selvfølge, men der foreligger meget få undersøgel-

9 ser til stø tte for a ntage lsen. H vis det er tilfældet, v ille den eneste rimelige m åde at angive f.eks. en sporelængde på være at opgive middelværdi og sp redning. Derved v ille man få en m ålangivel se so m»sporelængde 6,7 11m ± 0,7 um«, og det bet yder, at ved målingafet stort antal sporer af den pågældende art får man et aritmetisk m iddeltal a f deres længder på 6,7 um, og de varierer i længd e omkring dette middeltal, således at ca. 67% afsporerne befinder sig i int er va llet mell em 6,0 11m og 7,4 11m, men s ca. 95% a f dem har længder i in tervallet 5,3 11m ti l 8, I urn. Matematikeren ta ler om afvigelser på henholdsvis en og to gange sp redningen. Selvom der er brugt enkelte fagudtryk i ovenståe nde, er under søgelse n og udr egni ngen af mi ddeltal og sp red ni ng ga nske sim pel og ka n læres på få timer, selvom ens m atematisk-stati sti ske baggrund er nok så beskeden, og det ville være et væ ld igt frem skridt, hvi s m an på svam peområdet gik over til at ben ytt e målangivelser, so m m an gø r de t så at sige alle andre stede r i videns kab og tekni k. Men det kræ veret pione ra rbejde at finde fre m ti l pålidelige sporernå l og sta ndard ise rede m åleforskrifter. De fleste af de mål, de r findes i svampevide n ska be ns beskri velser, er bleve t til, ved at den beskrivende for sker ha r kastet et blik i sit m ikroskop og har målt nogle sm å og nogle store sporer i b illedfeltet mere eller m indre tilfæ ldigt valgt ud. Det er delfor ikke underligt, at der hersker betydelig uenighed om spo rem ål. Vil man tage de tte problem op, kan man trygt begynde med almindelige arter (som ingen i lange tid er har gide t måle spo rer på). Som et biprodukt kan man arbejde sig frem til et skøn ove r, hvor mange spo rer der skal m åles for at få pålidelige værd ier for m idd eltal og spred ning. Først når man har ve ldefinerede sporernå l og m åleprocedurer, kan det blive me ni ngsfyldt at søge at løse en mængd e problem er, so m mykologerne indtil i dag m ed mere eller m indre god sa mvitt ighed har ladet ligge, sel v o m de god t nok er klar over d eres eks iste ns. Er de r forsk el på spo remål taget fra en lamel og taget fra fælded e sporer? Man anbefaler det sids te, d a de fæld ed e sporer a ntages at væ re modne og fuldt ud vi klede. o m k;'ing d;tte ~ i'cide lta l, såi~des at ca. 67 /;afsporir-' ne befi nd er sig i int ervallet mellem 6,0 11m og 7,4 11m, men s ca. 95% afdem har længder i intervallet 5,3 11m til 8, 1 11 m. Matemat ikeren ta ler om afvigelser på he n hold svis en og to gange spredningen. Selvom der er brugt enke lte fagudtryk i ovenstående, er undersøgelsen og udregningen af m iddeltal og spredning ganske simpel og kan læres på få timer, selvom ens matemati sk-statisti ske baggrund er nok så besk ed en, og det ville væ re et væ ld igt fremskridt, h vis man på sva m peområd et gik over til at ben ytte m ålangivelser, som m an gør det så at sige alle an dre steder i v ide nskab og teknik. Men det kræver et pionerarbejde at finde frem Sporernes størrelse angives ofte forskelligt fra forfatter til forfatter selvom de ser meget ens ud, her hos en Trævlhat, hvor man også kan se de tykvæggede cystider. Foto Preben Graae Sørensen. Afhæ nger sporemålet afvo kses tedet? Ka n til sted e værelsen eller fraværet af visse stoffer i su bstratet have bet ydning? Afhænge r sporemålet af vejret? Man ku n ne tænke sig, at tørke elle r over dreven fugtighed kunne have bet ydning. Ændres sporemålet ved tørring? Ved frysetørring? Ved nedfrysning? Afhænger det af, hvilken væske præparatet mikroskoperes i? Det er afstor betydning af få dette opklaret, da sammen lign ing med tørret materiale er afgørende ved alle me re dy btgående studier. De r har na tu rlig vis været st ud ier af ovennæ vnte art, men be mærkelsesværd igt lidt er publiceret om em net. Den schweiziske amatørm ykolog, J. Knecht, har skrevet par artikler om em net i Schweizeriselie Zei tsc hrift fur Pilzkunde, og han har gen ne m en herboende slægtning forespurgt, om der sk ulle findes en dan sk svam peinteresseret. so m kun ne tænke sig a t sa m arbejde om v ide re stu d ier. Hr. Kn echt skriver på tysk, og man kan få hans adresse og eksem pler på Sporernes størrelse angives ofte forskelligt fra forfatter til forfatter selv om de ser meget ens ud, her hos en Trævlhat, hvor man også kan se de tykvæggede cystider. Foto Preben

10 Der er naturligvis mange andre mikroskopiske sva mpestr ukturer, som kan kan undersøge. En enk elt forekommer mig særlig vigtig. De lærd e tillæger tilstedeværelsen eller fraværet af øskence ller (hv ad det er, og hvorledes de kan iagttages, kan man lære på få øje blikke) så stor betydning, at de anvender denne karakter ikke blot som artskarakter, men også til afgrænsning af slægter og højere ta xonomiske enheder. Alligevel er foreko msten og hyppi gheden af øskner på hyfern e ikke und ersøgt syste matisk. Det ville være en fortje nstfuld gerning at undersøge, om forekomsten va rierer fra eksem plar til eksemplar afen svampeart (hvad jeg har alvorlig mi stanke om), at undersøge hvilke sva mpehyfer der oftest bærer øskner, og hvor stor en proce ntd el det drejer sig om. Specielt kunne jeg ønske, at nogen tog sig på at und ersøge øskenforekom sten hos de slimede slørhatte (underslægten Myxacium ), for jeg har aldrig kunnet finde nogen overen sstemmelse med bøgern e på dette punkt. Også Honningsvampene kunne trænge til en nærmere undersøgelse, ligesom en del arter af Skærmhatte ipluteusi og mange andre artsgrupper. S vampe og microcomputeren Nu hvor mange er blevet eje re afen mi crocomputer, som de ikke aner, hvad de skal stille op med, når bibbib spillene har tabt deres fascination, kan det være fristende at foreslå forskellig e forskningsprojekter, der inddrager dette nye redskab. De første computer-bestemmelsesnøgler har set dagen s lys men betragtes stadig som ku riositeter, selv om de i de gode versioner frembyde r væsentlige fordele frem for de gængse, skrevn e (di chotome) nøgler. Man kan således opn å, at nøglekaraktererne ben yttes i valgfri rækkefølge, så den dichotome nøgles bestandige tvivl delvis elim ineres. Det er også langt lettere at lave ændringer dier at indføre nye arter i en computern øgle. Hvem laver gode nøgler til en eller flere sva m peslægter og demonstrerer dem på svampedagen 1988 (eller senere)? Datamatens mulighed for at opsamle og sortere store datamængder opfordrer til, at man organiserer en database afsvampevid en. Man kan tage specielle emner op - som f.eks. forgiftninger - til en begyndelse, men særdeles ønskeligt ville det væ re, hvis nogen tog sig for at lave en computeroversigt over svampepublikationer. Der udgi ves hvert år i Europa flere hundrede svam pebøger af vide nskabelig og populær art, og der udgives større og m indre svarnpetidsskrifter. Al den viden, der nedl ægges i disse tusind er afsider er til dels overordentlig svært tilgængeligt. Er der en pensionist eller en anden med tid til sin rådighed, som vil prøve at organisere dette stofpå en overskuelig måde? Det er noget, der allerede sker på økonomisk betydningsfulde områd er som kemi, planteavl og bygningsteknik, men på et områd e som svampene må der nok ventes på et privat initiativ.. I det ovenstående er der peget på mange små og store forskningsprojekter, som kan gøres spændende afden, som gribes afemnet og lægger et stykke arbejde i det. Der kan utvivlsomt nævn es mange flere, og jeg er kun bange, at forslagene på tryk tager sig alt for ambitiøse ud. Sm å undersøgelser som»rnin grøftekants svampe«eller»svarnpen e i min vinterhave«er lige så velkomne. Har man en ide, som man ikke helt kan få stru ktureret, eller som kræver hjælp i en eller anden retning, kan man trygt hen vende sig til foreningen. Der skal nok findes en person, som kan hjælpe over dødvandet. Det samme er naturligvis tilfæld et, hvi s man er ked af at arheid e alen e Ol': kunne ønske si l': en medarligt. Er der en pensionist eller en anden med tid til sin rådigh ed, som vil prøve at organisere dette stofpå en overskuelig måde? Det er noget, der allerede sker på økonomisk betydn ingsfulde områd er som kemi, planteavl og bygningsteknik, men på et områd e som svampene må der nok ventes på et privat initiativ.. I det ovenstående er der peget på mange små og

11 Mykorrhiza-svampenes afhængighed af værtstræ og jordbund M orten Lange Institut/ ar Sporeplanter, ø. Farimagsgade 2 D Enhver svampekender er fortroli g med mykorrh izasvampenes binding til særlige værtstræer. Lærke-Rørhat (Suil/us gre villeiy hører til de meget selektive, Spiselig Rørhat (Boletus edulis) viser større alsidighed, for nu blot at nævne et par eksempler. - De fleste er sikkert også opm ærksomme på jordbundens betydning, hvor det vel især er bøgeskov på muld og mor, der demonstrerer voldsomme forskelle. Søger man efter mere præcise analyser af disse forhold, er der man ge spændende aspekter og endn u flere uafklarede problemer. Dyrknin gsforsøg med mykorrhiza-svamp e har ofte vist hen tiiet bredere værtsspektrum, end det der sædvanligvis ses i naturen for de pågældende arter. Men netop disse naturiagttagelser er et usikkert område. Det er svært at sikre sig, at selv de reneste plantninger ikke har en indblanding af et par "fremmede" træer, der svækker iagttagelsens sikkerhed. De undersøgelser, der er beskrevet her, er især inspireret af, at jeg fik adgang til helt ideelle forsøgsparceller. Statens forstlige forsøgsvæsen har nogle træart sforsøg, hvor 12 træarter er plantet i rene bestand e. Der er ialt 13afdisse planta ger spredt ud over landet på forskellig jordbund. Plant agerne er nu over 20 år gamle, og aldeles ideelle til at und ersøge mykorrhizasva mpenes afhængighed af træart ogjordbund - og da iøvrigt mange andre problemer omkri ng storsvampenes økologi. I de 2 første af mine undersøgelser har jeg opn oteret svampefloret i IO af disse planta ger. De opn åede resultater viser nogle meget interessante forskelligheder. Plant agerne er spredt ud over land et, som det ses af kortet. Jordbunden veksler tilsvarende fra moræneler på Lolland og i Sydsjælland til hede- og klitsand i Midt- og Vestjylland. I tabel I er plantagerne ordnet, så de 5 til venstre udgør ler-serien... mens de 5 til høire svampenes omcnng tu særlige vær tstræer, Lærke-Kørhat (Suil/us grevilleii hører til de meget selektive, Spiselig Rørhat (Boletus edulis) viser større alsidighed, for nu blot at nævne et par eksempler. - De fleste er sikkert også opmærksomme på jordbundens betydning, hvor det vel især er bøgeskov på muld og mor, der demons trerer voldsomme forskelle. Søger man efter mere præcise analyser af disse forhold, er der mange spændende aspekter og endn u flere uafklarede problemer. Dyrkningsforsøg med mykorrhiza-svamp e har ofte vist hen tiiet bredere værtsspektrum, end det der sædvanlig vis ses i natu ren for de pågældende arter. M pn n etrm ti i ~<;;;p n ~ tll rl ~ ot t ~ opkp r pr p t 1 I c::i lrlrpy; r-o-n., og 12 observationer i 1986, de fleste i september-oktober. Stenholt Hegn i Grib Skov er besøgt 8 gange, øvrige 9 plantager hhv. 2 eller I gang. For disse 9 gælder det naturli gvis, at listerne er højst ufuldkomne, men taget som helhed har resultaterne en særdeles klar tendens, som yderligere undersøg elser næppe vil ændre afgørende. I tabellen er angivet anta llet af mykorrhiza-arter under hvert værtstræ. For plantager, hvor der er 2 eller flere lister, er det højeste tal anført, alle tal dækker således l obervation. Der ligger mange flere observatio ner bag tallene for lerjordsse rien, ialt 14, mod kun 6 observationer af sandjo rdsseriens plantager. Til gengæld er disse 6 måske lidt mere velvalgte i "sæsonrnæssig" henseend e. Utvivlsomt giver tabellen et ganske godt samlet indtryk afmykorrhiza-arternes udb redelse, men ma n bør altså ikke lægge for stor vægt på sammenligning mellem enkelte plantager. Tilsvarende er tabe llernes gennemsnitstal ikke udregnet efter de højeste stat istiske principper. Det vil dog næppe kunne svække hovedresultatet, især hvad angår de enkelte værtstræers antal af mykorrhiza-arter. Mest påfaldend e er de høje tal for Alm. Ædelgran (Abiesalba), Sølvgran (Abiesprocerai er. en o egn l n ov er esøg gange, øv rige 9 plant ager hhv. 2 eller I gang. For disse 9 gælder det naturligvis, at listerne er højst ufuldkomne, men taget som helhed har resultaterne en særdeles klar tendens, som yderligere undersøgelser næppe vil ændre afgørende. I tabellen er angivet anta llet af mykorrhiza-arter under hvert værtstræ. For plantager, hvor der er 2 eller flere lister, er det højeste tal anført, alle tal dækker således I obervation. Der ligger mange flere observationer bag tallene for lerjordsserien, ialt 14, mod kun 6 observat ioner af sandjo rdsseriens plantager. Til gengæld er disse 6 måske lidt mere velvalgte i " <:. ::p <:.n n m w foi. <:.ip" h pn <:.ppnnp

12 3 5 gnst gns t. Bøg O Fagus silvatica Eg Quer cus robur 3 Lær k O 3 O Larix leptolepis 4 Rød-Gr an O Pice a abies 5 Sitka-Gr an O Pi cea s itehensis 6 Æde lgr an Abies alba Sølvgr an Abies procera 8 Kæmpegran Abies gr andis 9 Dougl as gran O 3 l Pseudot suga 10 Bjerg- Fyr O Pinus mugo 11 Klit - Fyr O O O 0.2 O O Pinus contorta 12 Cypres O O O 0.3 O O O Chamaecypar i s gns t Tabel l. Antal mykorrhiza-arter noteret i IO plantager I Christianssæde, 2 Holsteinsborg, 3 Skjold næs holm, 4 Stenho lt (Frede nsbo rg), 5 Willestrup, 6 Løvenholm, 7 Lourup (Linnet), 8 Hastrup (Randbø l), 9 U lfborg, IO Rødhus (Tranum). 1-5på ler til leret sand, 6-10 på sand. 1, 2,9 er besøgt 2 gange, 4 er besøgt 8 gange, resten besøgt en gang. O veralt er her angivet højeste noterede væ rdi for hver træart. - angiver parceller, der har urene bestande. Tab. 1. Number ofmycorrhiza-formers noted in 10 plantations The localities are listed above. l-son clay to c1ayey sand, 6-10 on sand. Locality 1, 2,9 visited two times each, 4 visited 8 times, and th e remaining visited once. Th e figures are the highest value not ed for each tree. og Eg (Quercus robur) på de lerede jorder. De er af samme størrelsesorden som tilsvarende sandjordstal. Bøg (Fagus si/vatica), Lærk (Larix /epto/epis), Sitka Gran (Picea sitchensis) og Douglasgran (Pseudotsuga) har derimod helt påfaldende få mykorrhiza-dannere på leretjord, og Fyr (Pinus)synes først at komme med på de magrestejorder. Disse forskelle bevirker, at det samlede resultat viser langt højere antal mykorrhiza-dann ere på de sandede jorder, med helt speciel høj frekvens på det rene klit- og hedesand. Tend ensen forstærkes yderligere, hvis man også indregner arternes hyppighed. I min e observationer har jeg søgt at angive arternes frekvens i en 5-delt skala, der viser at et stort artsantal i gennemsnit svarer til relati vt højere hyppighed af de enkelte arter. Den samled e opstilling dækker naturligvis over servationer en nødvendighed. Men allerede nu kan der ses delresultater, der må forvent es at være holdbare. Mælkehattene (Lactarius) må være et godt eksempel. Foreløbig er 14arter noteret (Tab. 2). Som ventet har nogle af disse et meget specialiseret mykorrhizaforhold. Dråbeplettet Mælkehat (L. b/ennius) und er Bøg, Gran-Mælkehat (L. deterrimusi under Rød Gran og Sitka-Gran og Ege-Mælkehat (L. quietus) und er Eg dækker endda jordbundsspekteret meget bredt. Velsmagende Mælkehat (L. de/iciosus) og Sødlig Mælkehat (L. subdu/cis) er nok også specialister. Manddraber-Mælkehat (L. necator) og Rødbrun Mælkehat (L. rufus) har derimod et bredt værtsspektrum, men er kun fundet på de magreste jorder. På tværs af de to karakterer ses så de to isolerede fore- Tab. 1. Number of myc orrhiza-forme rs noted in 10 plantations The localities are listed above. l-son clay to c1ayey sand, 6-10 on sand. Localit y 1, 2,9 visited two times each, 4 visited 8 times, and the remaining visited once. Th e figures are the highest value not ed for each tree. og Eg (Quercus robur) på de lerede jorder. De er af samme størrelsesorden som tilsvarende sandjordstal. Bøg (Fagus si/vatica), Lærk (Larix /epto/epis), Sitkaservationer en nødvendighed. Men allerede nu kan der ses delresultater, der må forvent es at være holdbare.

13 ~!æ lk eh a t Lactarius Orange-M. L. aurantiacus Dråbeplettet M. blenneus Kamfer-M. camphoratus Velsmagende M. deliciosus Gran- M. deterrimus Sødtduftende M. glyciosmus 6 8 Mose-M. helvus 8 11 Leverbrun M. hepaticus Manddr aber -M. necator 6 9 l Ege-M. quietus Rødbru n M. rufus 3 8 i-ri 2-11 Tæge-M. serifluus Sødlig M. subdulcis Rynket M. theiogalus Tab el 2. Forekomst af Mælkehat (La ctariu si i 10 plantagers 12 parceller Tallene i tabellen angiver træa rten, nummereret som i Tab. I. Lokalitetern e er ligeledes nummereret som i Tab. I. Ingen arte r noteret i Skjo ld næs ho lm. kolonnen udeladt. Tab. 2. Occ ur rence ofspecies oflactarius in 10 plantati on s with 12 parcels. - Plantations nu m bered as in Tab. I. 10 experime ntal plantations with 12 tree species on vari ous soil types have been studied for the occ urren- ce of ectomycorrhiza l fungi. T he number of species was significantly high on th e poorest sandy soils. On richer soils, th e figures were high in plantations of Abiesalba, A. nobilis, and Quercus. On sandy soi l, the high figure s for Fagus-plantations were no ticeable. - Den vil blive udvidet med 5 plantager med løvtræs- The occurrences ofthe individual species show a va - for søg. De er endnu kun 12 år gamle, og ikke helt ried pieture (Tab. 2). Some species of Lactarius are ud vok sede. Til sammen sklllle undersøc elsen nok verv narro w in host nreferen ce. oth er snecies are Tab el 2. Forekomst af Mælkehat (Lactariusi i 10 plantagers 12 parceller Tallene i tabellen angiver træa rte n, nummereret som i Tab. I. Lokalitetern e er ligeledes nummereret som i Tab. I. Ingen arter noteret i Skjold næsho lm. kolonnen udeladt. endda hypp ige på deres lokali tet er. Gruppen har også eksempler på undersøgelsen s vanskeligste punkt. Bestemmelsen afrynket Mælkehat (L. theiogalus) og afleverbru n M ælkehat (L. hepaticus) er nok ikke helt sikker. Artsbestem me jsen mangler finpudsning. Naturligvis er der også problemer med afgrænsningen af, hvad der skal regnes som my korrhiza-arter. Amethysthattene (Laccaria) angives som "fakultative mykorrhiza-dannere", og ligeledes er der usikkerhed om nogle gasterornyceter, Feltundersøgelsen påregnes videreført i endnu 2 år. med analyser afjordbundsforhold, der må forventes at give gode muligheder for vurderi ng afmaterialet. Summary Dependence of soil type and of species of host tree. Tab. 2. Occurrence ofspecies oflactarius in 10 plantati on s with 12 parc els. - Plantations numbered as in Tab. I. en dda hyppige på deres lokalitet er. Gruppen har også eksempler på undersøgelsen s med analyser afjordbundsforhold, der må forventes at give gode mul igheder for vurderi ng af materialet.

14 Heraldik og svampe Ole Rostock Sigmundsvej 8, 2880 Bagsværd Artiklen bragtes oprindeligt i Heraldisk Tidsskrift 5 nr. 42, 1980, og vi takker for forfatt erens tilladelse til at gengive den. En amerikansk mikrobiolog, der også er interesseret i sva mpe, både mykologisk og gastronomisk, og som ved at jeg interesserer mig for hera ldik og, i hvert fald gastronom isk, også for svampe, henledt e for nogen tid siden min opmærksom hed på, at der i en kendt sva mpebog af en forsker der hedder Ramsbottom omtales, at der i et Ha rleian Ma nuscript i Britisk Museum nævnes et våben for en engelsk familie Dryland, der har et mykologisk mot iv: "wert, a chevron purpure between three mu shroom s slipped argent" eller på da nsk: "i grønt en purpur sparre mellem tre sølv svampe (= champignons)". I en følgende diskussion blev jeg overta lt til at grave videre i hera ldikkens svampebed i håb om at finde flere sva mpe end Dryland's og de tre and re, af fransk oprindelse. som også viste sig at være næv nt i Herleian Ma nuscript. Det blev til en lilje artikel som blev publiceret i Boston Mycological Club Bulletin i okto ber 1979 og som her gengives i fordansket og let udvidet form. Jeg gennemgik Renesse og Rolland, Papwo rth og Burke samt adski llige andreog fandt at der mellem de mere end registrerede våbener ku n fand tes 18 med svampe-mo tiver. Af disse var IOfranske, 3 tyske og et fra hver af landene Belgien, England, Ita lien, Polen og Schweiz. Renesse nævn te dog yder ligere et svampe-våben, et finsk for en fam ilie Frazer, af engelsk oprindelse, som ved nærmere undersøgelse viste sig at have, ikke svampe, men 5-foils i deres våben, Selvom det ikke var mu ligt i alle tilfælde at fastslå nogen forbindelse mellem famil ienavnet og den kendsgerning at svampe var brugt som våben-mærker - v åbene rne var altså stort set ikke talende - så var der i hvert fald fire tilfælde, hvor der ingen tvivl var, og for restens vedkommende har ma n jo lov at gøre sig sine egne tanker! At familien Piltz har sva mpe i våbnet kan ikke undre; at familien Mo ussiere også har det kræver måske lidt mere fransk-kunnen end jeg havde til at begynde med, da jeg ikke vidste at champ ignon bl.a. kan hedde mousseron'. Lidt mere undskyldelig er vel nok mit manglend e kendskab til provencalsk, der gjorde at jeg først efter en nærmere efterfo rskning var i stand til at ident ificere fam ilien Rabasse's trøffelvåbener med den provencalske betegnelse for trøffel end nu et godt talen de våben! Det italienske fami lienavn Fongarini får jo un ægtelig en til at tænke på at svamp på italiensk hedd er fungo! Og Lesseps kan meget vel være et homofon for les cepes, som er den franske betegnelse for svampen En amerikansk mikrobiolog, der også er interesseret i sva mpe, både m ykologisk og gastronomisk, og som ved at jeg interesserer mig for heraldik og, i hvert fald gastronomisk, også for svampe, hen ledte for nogen tid siden min opmærksom hed på, at der i en kendt sva mpebog af en forsker der hedd er Ramsbottom omtales, at der i et Harleian Manuscript i Britisk Museum nævnes et våben for en engelsk familie Dryland, der har et mykologisk motiv: "wert, a chevron purpure between three mushrooms slipped argent " eller på da nsk: "i grønt en purpur sparre mellem tre Selvom det ikke var m uligt i alle tilfælde at fastslå nogen forbi ndelse mellem fam ilienav net og den kendsgerning at svampe var brugt som våben-mærker - våbenerne var altså stort set ikke talende - så var der i hvert fald fire tilfælde, hvor der ingen tv ivl var, og for resten s ved kom mende har man jo lov at gøre sig sine egne tanker! At fami lien Piltz har sva mpe i våbnet kan ikke undre; at fam ilien Mouss iere også har det kræver måske lidt mere fransk-kunnen end jeg havde til at begynde med, da jeg ikke vidste at champignon bl.a. kan hedde mousseron!. Lidt mere und skyldelig er vel

15 -- --=-. t Optenberch B ruxelles Dryla nd En gland Avra nge Frankrig Boul et Gascogne Go rgias Frankrig Guyot No rmandiet Lau ny Bretagne Lesseps Pan s M oreau Frankrig M oussier e D ijan Rab asse Provener R a basse de Yerg no n D auphine O ptenberch B ruxelles Dryla nd En gland Avra nge Frankrig Bou let Gascogne

16 Karl Jo han iboletus edulis)'. Et yderligere bemærkelsesværd igt træk i denne navn e kombination er, at vinra nken, som også find es i våbenet, på fra nsk hedde r les ceps (de vigne)' Boulet kunne væ re Boletus, på fran sk bolet og More au viser i sit vå ben ganske tydeligt morkl er, på fran sk m orilles. Figurmæssigt kunne de fleste af de repræsent erede sva mpe væ re ente n cha m pigno ner eller rørhatt e og farv ern e er til rin ge hjælp, da de ho ved sagelig er guld eller sølv ; et enkelt våben, Werberichsha usen, har en fra resten afvigend e farv esignatur, nemlig m ørk rødbrun hat og hvid stok, hvilk et kunne tyde på at det sk ulle være en rørhat, m en desværre kunne den ne farvea ngivelse også gælde for andre svam pe uden for cha m pignon/ rørhatkom plekset. Selv antagelsen af forb indelsen Boulet/ boletus kan m åske drages i tvivl, når man find er en op lysning om, at bo letus-betegnelsen også har væ ret brugt om fluesvam pen langt ind i Linries tid! Så til sidst står vi med de n kendsgern ing, at de eneste sva m pe der kan ide ntificeres efter tegnin gerne er morkler og trøfler! Fra de givn e oplysninger er det ikke muligt at angive tid sp unk ter for de pågældend e v åbeners opståe n, m en jeg ville være tilbøjelig til at sætte dem til tallet. Ejheller er det muligt at bekr æfte Ra ms bottom s charmerende ide, at norma nnerne bragte deres gastro nom iske sans for sva mperetter m ed til Engla nd, og at det der skulle have været betr agtet som et udslag af aris tokra tisk livsførelse at spise svam pe! Desværre har de t nem lig vist sig at m an spiste svampe i Engla nd før den no rm anniske in va sion. Selv om anta llet af m ykologiske våbe ner er ret så begræn set afslører de dog fra et temmelig uventet hold en gam mel interesse for svam pe. Anmeldelse E. Kits van Waveren:T he Dutch, French an d British species uf Psathyrella. Persoon ia Supplem en t vol. 2. Pris 55 on. Mø rk hat Psathyrella er en af de vanskeligste slægter ind enfor hat svampene. De er ret små, grå bru ne, skøre, ofte med et fint slør, der sam men med randstrib ni ngen, forsvinder hurtigt efter indsamlingen. Kort sagt, de er besværlige at have med at gøre i en grad, så en ame rikansk m yko log udt alte: Psathyrella har kun int eresse for psath yrellologer!. Men slægten er stor og ind eh old er mange alm ind elige arter, så et brugba rt bestemmelsesværk har været stæ rkt savnet, og nu find es det! Forfalleren er en hollands k amatø r mykolog, der siden 1958 har arbejdet med slægten. I bogen besk rives 123 arter, varietete r og form er fordelt på to underslægter og 12 sektioner. H vel' art er detaljeret beskrevet med synonymer, noter og tegninger affrugtlegemer, sporer, basidier og forskellige slags cystider, som er vigtige for bestemmelsen. Nøg lerne bygger overvejende på m ikro sko piske karakt erer, og hvis ma n vil bestemme m ør khatte kom mer ma n ikke uden om et mi kroskop, men så kom mer ma n til gengæld ved brug af bogen også til over bevi sende bestemmelser. En af de mest almi ndelige arter, Lysstok ket Mørk hat (P hvdrophila; skal desværre (de t mener forfalleren også) skifte navn til P piluliformis, men ellers er navneændringerne til at overse. Det er en forn øjelse, at der stadig find es mennesker, so m vil ofre den tid det tager at gå i dybd en, både med studiet af litt eratu ren og med materialet, og på baggrund heraf nå frem til et resultat, der givet vis vil blive en klassiker i generat ioner frem. Så bliver særheder, som at forfalleren konsekvent omtaler sig selv som»vi«lettere at bære over me d. H. Knudsen -/J eller sølv; et enkelt våben, Werberichsha usen, har en fra resten afvigend e farvesignat ur, nemlig m ørk rødbrun hat og hvid sto k, hvilket kunne tyde på at det skulle være en rørhat, men desværre kunne denne farvean givelse også gælde for andre svam pe uden for cha m pignon/ rørhatkom plekse t. Selv antagelsen af fo rbindelsen Bou let/boletus kan måske drages i tvivl, når ma n find er en oplysning om, at boletus-betegnelsen også har været brugt om fluesvampen lan gt ind i Linries tid' Så til sids t stå r vi med den kend sgerning, at de enes te svam pe der kan ide ntificere s efter tegningerne er morkler Og trøfler' udta lte: Psathyrella har kun int eresse for psath yrellologer! Men slægten er stor og indeh older mange alm inde lige arter, så et brugbart bestemmelsesværk har væ ret stærkt savnet, og nu find es det' Forfall eren er en hollan dsk amatø r mykolog, der siden 1958 har arb ejd et med slægten. I bogen beskrives 123 arter, varieteter og former fordelt på to underslægter og 12 sektioner. Hvel' art er detaljeret beskrevet med synonymer, not er og tegni nger affrugtlegemer, sporer, basidier og forskellige slags cystider, so m er vigtige for bestemme lsen. Nøg lerne bygger overveje nde på mikrosko piske karakterer, og hvis man vil bestemme mør khatte kommer ma n ikke uden om et mikroskop, men så kommer man til gengæld ved brug af bogen også til over bevisend e bestemm elser. En af de mest almi nd elige arter, Lysstokk et

17 Nye danske poresvampe Jan Vesterholt Byagervej 109 G, 8330 Beder Jens H. Petersen Europaplads 8, 2, 8000 Århus C [ denne og en fø lgend e artikel vil en række pores varnpe. der ikke tid ligere har væ ret angive t fra Danmark bli ve beskrevet. Mens en kommende artik el vil o mtale de hat dannende arter, vil denne ko ncen trere sig om de res upina te, d vs. skorpeformede arter. Der find es i Danmark omkring 40 arter af poresv am pe, som altid - eller i hvert fald hyppigt - optræd er som resupinate. Stø rstede len a f d isse kan kun m ed sikkerh ed kendes på mikroskopiske karakter er, men de fem arter, som omtales i det fø lgende, burde a lle væ re genkende lige - også ud en brug af mikroskop. T il en forklar ing af de termer, der anvendes ved beskrivelsen a f art ern e, henvises til ord listen i Sva m pe I. De citerede ind sam linger er alle opbevaret på Botanisk Museum i København. A notnoporie tnyceliose (Peck) Pouz. Fru gtlegeme resupinat, op til 12 cm langt, m en i reg Ien mi nd re, op ti l 2 mm tyk t, meget blødt og let a t ødelægge ved hå rd hæ nd et behand lin g. Porelag cremefarv et. porer kanted e, 2-4 per mm, den ret brede ste rile rand er vatagtigt sa m menv ævet afhvide hyfer. H yfes ystem mo nomitisk m ed øskne r, sporer am y lo ide, bredt ellipso id iske, 3-5 x 2,5-3,5 11m. Vokser på stærkt nedbrudt nåletræ; begge danske fun d er taget på Fyr (Pinus). Slægten Ano inopotia omfatter 3 a rter, de r alle har ~."..,..'., J [ den ne og en følgend e artikel vil en række po resvarnpe, der ikke tidligere har væ ret angivet fra Danmark bli ve beskrevet. Mens en kommende artikel vil o mtale de hatdann ende ar ter, vil den ne ko ncen trere sig om de resupina te, d vs. skorpeforme de arter. Der find es i Danmark omkring 40 a rter af poresvam pe, som altid - eller i hvert fald hyppigt - optræder som resupinate. Stø rstede len af d isse kan kun m ed sikkerh ed kendes på mikroskopiske karakter er, men de fem art er; som omtales i det følgende, burde a lle væ re genkende lige - også ud en brug af m ikrosko p. T il en forklaring af de termer, der an vendes ved beskrivelsen afart erne, henvises til ord listen i Sva m- amyloide sporer, en karakter der ikke kendes fra andre slægte r af poresvampe i Europa. Makros kopisk kan arte n kendes på de ret store porer, den meget bløde kon sisten s og far verne på porelaget og den sterile ra nd. Kotiranta & Niemelå (1981) betegn er arten som ekstrem t sjæ lden i N orde uro pa, hvor den hidtil har været kendt fra to sve nske og en fins k loka litet. N iernelå (1978) omtaler, at den er kendt fra Sovjet (Hviderusland), men andre euro pæ iske angivelser har vi ikke væ ret i stand til at finde. Domanski (1972 ) kender så lede s ikke arten fra Europa og Julich (\984) a ngiver kun Sverige og Finland som udbredelsesom råd e. Uden for Euro pa er arten kendt fr a U SA (hvorfra den er beskrevet ) og fra Nep al (Ryvarden 1976). ivi ateriale J yllan d: Silkeborg Nords kov. 14.X.1956, L. Harmsen. Bornholm : Dueodde. 23.X H. Knuds en. A ntrodia Iindbladii (Berk.) Ryv. Syn.: Cin ereomyces I. (Berk.) J ul., Polyporus cinerascens Bres. Fru gtlegem e resup ina t, oft e vidt udbred t, 1-8 m m tykt, hvid t til lyst okkerfarve t, typi sk helt eller de lvist grå ligt a nløbende med alderen og ved tøning, konsist ens ret sej. Det grå lige str ej f er tyde ligt på a lle de 5 d an ske indsamlinger. Porer runde ti l kanted e, 3-4 per mm. H yfesystem dimitisk, skelethyfer tykvæggede og op løselige i ka lium hyd ro xid, generative hyfer med øskner. Sporer let krum me, 4-6,5 x 1,5-2,5 11m. På nåletræ eller lø vt ræ. Forårsager hv id m uld. Mikroskopisk er skelethyferri es tilbøjelighed til at lad e sig op løse i kaliumhydroxid en v igt ig karakter, so m dog deles af to a ndre Anlrodia-arter-A. crassa og amyloide sp~~er, en karakter d e~ ikke' kendes f~~ and re slægter af poresvampe i Eu ropa. Makro skop isk kan arte n kendes på de ret st ore porer, den meget blød e ko nsist ens og farv erne på po relaget og den sterile ra nd. Kotiranta & Niernelå (\981) betegn er arte n som ekstrem t sjælden i N orde uro pa, hvor den hidtil har væ ret kendt fra to sve nske og en fin sk lok alitet. Niernelå (1978) omtaler, at den er kendt fra Sovjet (Hviderusland), men andre europæiske angivelser har vi ikke væ ret i stand til at finde. Domanski (1972 ) kender så lede s ikke art en fra Europa og Julich ( 1984) a ngiv er kun Sverige og Finland som udbredelsesom-...l....1:'_"_ T TC"" 1 1- _

18 Fig. 2. Antrodia lindbladii, x 6 (tørret eksemplar). Jylland, Tolne. 2.X Foto J.H. Petersen. I 1982 oprett ede Julich slægten Cinereomyces, som kun omfatter denne ene art. Slægten er beskrevet på kombina tionen af hvidmuldsdannelse og op løselige skelethyfer. Flere forfattere vælger at udelukke arter, som danner hvidmuld fra slægen Antrodia, og disse placeres efter spo restø rrelsen og skelethyfernes kem iske reaktion er i slægterne Cinereom yces, Diplomitoporus og An trodiella. Brun m uldsdannern e kun ne man - hvis man ville det - dele op efter et tilsvarend e princip, og resultatet ville blive, at man stod med et betragteligt antal slægter for en grupp e arte r, der har ganske mange karaktere r til fælles. Da en såda n o psp litning j sig selv ikke tjener noget form ål og da mu ldtype n i ret stor ud str ækning synes at gå på tvær s af de i øv rigt eksisterende grupperi nger i Antro dia i bred forsta nd, foretrækker vi - i hvert fald foreløbig - at bibehold e den trad itionelle bred e opfattelse af slægte n. Gels toporis pannocinctus (Rom.) N iemela Syn.: Gloeoporus p. (Ro m.) J. Erikss. Frugt legem e resup inat, vidt ud bredt på substra tet, op til 9 mm tykt, hvidt med et gulgrø nligt skæ r, konsiste ns som frisk noget gelatinøs til vo ksagtig. Porer kantede, 6-8 per m m, po relaget ski lt fra det un derli g gende subiculum af en meget tynd (lup ') mørkere linie(fig.3). Fig. 2. Antrodia lindbla dii, x 6 (tørret eksemplar). Jylland, Tolne. 2.X Foto J.H. Petersen. Gels toporis pannocinctus (Rom.) N iemela Syn.: Gloeoporus p. (Ro m.) J. Eriks s.

19

20 Hyfesystem mon cmitisk med øskne r, sporer m e get sma lt cylind riske til let krumme, 3,5-4 x 0,5-1um. l Danmark fundet på Bøg (Fagus). Mik roskopisk er d e meget smalle spo rer kende tegnende for den ne art. Tilsvarende smalle sporer find es i slægten Skeletocutis, men hos arterne i denne slægt er hyfeendern e i porem und ingerne ineru stered e, og de Skeletacutis-art er; der er kend t fra Danmark er a lle di- eller trim itiske. ' Ma kroskopisk er konsistensen af den frisk e sva mp, de meget små porer, den gulgrø nlige farve og den tynde sk illelinie mellem porelag og subieulum tilstrækkeligt til at sikre ide nti fika tion i felten. I Norde uro pa har Gelatopona pannocincta en udpr æget østlig ud bredelse. De n er meget sjælden i Sverige og Norge, men s den er mere udbredt i Fin land og de øs teuropæ iske lande (N iem ela 1985, Ryvarden 1976). Derimo d har vi hverken hos Ju lich (1984) eller a nd re været i sta nd ti l at finde a ngive lser fra f.eks. Ves ttysk la nd eller England. Den da nske ind samling er gjo rt på en gam me l, liggende Bøg (Fagus), so m også er den hyppigste væ rt i landene syd for os. l N or ds ka ndi na vien find es arten hypp igst på Birk (B etu/a), men listen ov er værte r er la ng og om fatter ud over et stort antal lø vtræsarter også Rød-Gran (Pi cea abi es) (N ierne la 1985). T idligere var arten hen ført til slægten Gloeoporus, men Niernelå har for nylig ko mbineret den ind i den nye slægt Gelatoporia, da porelaget hos G. pann ocincta dannes på en an de n m åd e, end det er tilfældet hos de øv rige arter i slægten G/oeoporus. lateriale Sjælland: SI. Bøgeskov. l8.ix H. Knudsen & J.H. Petersen (JHP ). S ke letocutis carneogrisea Da vid Frugtlegeme resupinat eller med lille ud stående hat kan t, op til 5 cm i d iameter, op til 2 mm tyk, ko nsistens sej. Porelaget kød farve t-gr åbrunligt. porer ka n tede, 4-6 per mm. Ved tørring slippe r frug tlege mets ran d substra tet og ruller rundt (Fig. 6). Hyfesystem d im itisk, skelethyfer ret tykv æggede, gene rative hyfer med øskne r, hyfeender i poremund ingern e ineru stered e (Fig. 7). Spo rer krumme, 3-4 x l urn. Vokser på nålet ræ. Det ene danske fund er gjort på Fyr (Pi nus), det andet på Gran (Pi cea) delvist vokse n de hen o ver gamle ekse m plarer afviolet Læderporesvam p ttrichaptum abi etinum ). U de n for D anmark er arte n også fundet på Æ de lgran (Abi es)(david 1982, Jahn 1983). Fig. 6. Ske letocutis carneogris ea, x 6 (tørret eksemplar). Falster. Bøtø Plamage. l6.x Foto J.H. Petersen. kant, op til 5 cm i diameter, op til 2 mm tyk, ko ns i stens sej. Porelaget kødfarvet-gråbru nligt, por er kantede. 4-6 per mm. Ved tørring slipper fru gtlegemet s ra nd substratet og ru ller ru nd t (Fig. 6). Hyfesystem d im itisk, skelethyfer ret tykvægged e, generative hyfer med øs kne r, hyfeender i poremund ingerne inerustered e (Fig. 7). Sporer kr um m e, 3-4 x l um. Vokser på nåletræ. Det ene dan ske fund er gjo rt på Fyr (Pinus), det a ndet på Gran (Picea) delvist vokse n de hen over gamle eksem plarer af Violet Læderporesva m p ttrichaptum abietinumi. U den for Danmark

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØBENHA V NS UNIV ERSITET V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T NØ R R E G AD E 10 1165 K B H. K F akultet Vejledning s enhed K ontaktpers

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER å under p d l a n k visn e r e ing m en Få Yin ngh a gb Yan TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER KÆ R E L Æ R E R E KÆ R E F O RÆ L D R E Der er meget at glæde sig til... Sommeren de lange lyse som meraftner,

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR

TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR TEMAMØDE OM UDEAREALER - 1.MØDE 26. FEBRUAR DAGSORDEN KL. 19.30 KL. 19.45 KL. 19.55 KL. 20.20 KL. 20.35 KL. 20.40 KL. 21.15 KL. 21.45 VELKOMST PRÆSENTATIONSRUNDE

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

Vedrørende takst for daginstitution

Vedrørende takst for daginstitution 17-01- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende takst for daginstitution Du har den 31. maj 2011 rettet henvendelse til Statsfo r- valtningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

AMU-uddannelse. 22. november 2011 Jesper Juul Sørensen

AMU-uddannelse. 22. november 2011 Jesper Juul Sørensen AMU-uddannelse 22. november 2011 Jesper Juul Sørensen Hovedpunkter AMU-efteruddannelse Tilskudsmuligheder Færre faglærte fremtiden Antal beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen 2007-2010 2010-2011 2011-2012

Læs mere

BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA

BYG-ERFA tema Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt Michael Vesterløkke 1 Fugtkilder eliminering Kilde: 3. JUNI SBS/GI, 2014 Martin L. B. Schulze 2 Fugtmønster 3 Målemetoder

Læs mere

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM BRUGERVEJLEDNING Import: Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 DK5250 Odense SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 INFORMATION OM DERES TRUE-SURFACE VIBRATORY

Læs mere

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009 FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 3 29. år gang November 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm (sek re

Læs mere

Virksomheder i netværk - en genvej til viden

Virksomheder i netværk - en genvej til viden Virksomheder i netværk - en genvej til viden - erfaringer fra Industriens Viden- & Kompetencecenter i Kronjylland Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Udgivet af Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, 2002. Tekster:

Læs mere

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014 denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven uettens legeplads Swing q=130 Omkvæd # # et var den hvi en hvide hest fra "uettens" legeplads de hest min bed œ j œ œ œ œ œ œ j œ œ œ œ j œ œ ste ven det

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

Fritvalgsordningen vedr. Særlige personlige hjælpemidler. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en leverandør og en række kommuner

Fritvalgsordningen vedr. Særlige personlige hjælpemidler. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en leverandør og en række kommuner Fritvalgsordningen vedr. Særlige personlige hjælpemidler Resum é: S tatsf or val tni ngen Hovedstaden udtal er, at en r ække kommuner ikke har tilsidesat reglerne i servicelovens 112 ved ikke på villingen

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 192 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 192 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 192 Offentligt Mikael Kjeldga a rd Truelse n Duedale n 44 5240 Odense NØ 2014-173582 D a t o : 1 9-02 - 2 01 5 T i ls y n e t Henvendelse vedrørende Odense Kommunes

Læs mere

REKRUTTERINGSANALYSEN: ERHVERV OG RÅDIGHED OVER BIL

REKRUTTERINGSANALYSEN: ERHVERV OG RÅDIGHED OVER BIL En analyse fra virksomhedslokaler.dk REKRUTTERINGSANALYSEN: ERHVERV OG RÅDIGHED OVER BIL Kan du rekruttere ansatte til dit nye kontor? Analysen viser befolkningens forling i forskellige erhvervsgrupper

Læs mere

Af højheden oprunden er (a) Philipp Nicolai 1599

Af højheden oprunden er (a) Philipp Nicolai 1599 Af dybsens nød, o Gud, til dig Johann Walter 1524 2. Af dyb - sens nød, o Gud, til dig / mit ban - ge råb jeg ven - der, / bøj nå - dig ø - ret ned til mig, / hør bøn - nen, jeg op - sen - der! / Thi om

Læs mere

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 RESUMÈ OG FORBRUGERFORHOLD 3 2.0 MÅLINGER AF FORBRUGERFORHOLD 6 2.1 ForbrugerForholdsIndekset (FFI)

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Computeren som kreativt værktøj i musikundervisningen

Computeren som kreativt værktøj i musikundervisningen Computeren som kreativt værktøj i musikundervisningen en artikelsamling Finn Holst juni 2003 www.digidakta.dk Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen - ar ti kel sam ling Det te

Læs mere

Aktieavancebeskatningsloven 19. december 2005 V E D T A G N E L O V E A k t i ea v a n c eb es k a t n i n g s l o v en L 7 8 v ed t a g et a f F T d en 1 6. d ec em b er 2 0 0 5 F olket inget har nu v

Læs mere

Forslag til. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010

Forslag til. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.6.2010 KOM(2010)336 endelig 2010/0183 (COD) C7-0157/10 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010 af om ændring af Rådets forordning (EF)

Læs mere

Kenneth Gøtterup kennet hg@ d r a goe r. dk. Henvendels e vedrørende Dragør Kommune

Kenneth Gøtterup kennet hg@ d r a goe r. dk. Henvendels e vedrørende Dragør Kommune Kenneth Gøtterup kennet hg@ d r a goe r. dk 2014-197755 D a t o : 0 4-0 3-2 01 5 T i ls y n e t Henvendels e vedrørende Dragør Kommune Du har den 1. nov ember 201 3 rettet henv endelse til Statsforv altningen,

Læs mere

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 RESUMÈ OG FORBRUGERFORHOLD 3 2.0 MÅLINGER AF FORBRUGERFORHOLD 6 2.1 ForbrugerForholdsIndekset (FFI)

Læs mere

Indholdsfortegnelse g g u S k E l e k t r i s k s i k k e r h e d S i k k e r h e d v e d i n s t a l l a t i o n e n S i k k e r h e d v e d r e n g ø r i n g e n S æ b L C D k æ E l l l P l a c e r i

Læs mere

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg 21-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Jyllands-Posten bragte den 5. januar 2012 en artikel

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k.

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Poul Petersen indledte mødet med at takke Kreds 2-3 og Holbæk Akvarie Klub for en god og flot arrangeret aquadag,

Læs mere

Trekantsområdets kystlejrpladser

Trekantsområdets kystlejrpladser Gl.Å bo v Selum Stederup Søderskov De østyske forde,, og forde, byder på uikke atur ser lags kyste. Alle e. Favetræspladse Jorde er god, og skove er derfor frodig og varieret. De markerede rute, der går

Læs mere

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter LOKALPLAN 102 Buddinge skole Buddinge kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1996 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Hjæl p ti l r engør i ng gi ves som hovedr egel hver 14. dag. Det

Hjæl p ti l r engør i ng gi ves som hovedr egel hver 14. dag. Det Fredensborg Kommune 2 7-1 0-2 0 1 0 Ældre Sagen anmodede ved brev af 13. april 2010 Statsforvaltningen Hovedstaden om at vurdere lovligheden af, at Fredensborg Kommune har ændret sin kvalitetsstandard

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

... [ Kl ager ] over Ener gi t i l synet af den 23. august 2006 Ener gi Mi dt A/S vi l kår og pr i ser f or egenpr oducent

... [ Kl ager ] over Ener gi t i l synet af den 23. august 2006 Ener gi Mi dt A/S vi l kår og pr i ser f or egenpr oducent ( El f or syni ng)... [ Kl ager ] over Ener gi t i l synet af den 23. august 2006 Ener gi Mi dt A/S vi l kår og pr i ser f or egenpr oducent er med net t oaf r egni ng. Nævnsf or mand, dommer Poul K. Egan

Læs mere

Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme Herrnhut o. 1740

Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme Herrnhut o. 1740 Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme Herrnhut o. 1740 Hør, min sjæl, den go - de hyr - des stem - me! / Tro - fast ef - ter dig han går; / han dig el - sker, kan dig al - drig glem - me, / i hans hånd

Læs mere

Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde

Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde 17-01- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Roskilde Kommune anmoder ved henvendelse af 7. december 2012 Statsforvaltningen Sjælland om samtykke til at sælge

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Processer, logistik, standardisering og containere

Processer, logistik, standardisering og containere Fælles Akutmodtagelse, FAM Processer, logistik, standardisering og containere 11. januar 2013 Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Odense University Hospital FAM Vi skal forholde os til 1. Overcrowding

Læs mere

Vedrørende din henvendelse om OPP -samarbejde vedrørende

Vedrørende din henvendelse om OPP -samarbejde vedrørende 21-03- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende din henvendelse om OPP -samarbejde vedrørende svømmebad i Randers Statsforvaltningen Midtjylland modtog den 29. juni 2012 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 17. april 2012 til en kommune

Statsforvaltningens brev af 17. april 2012 til en kommune Statsforvaltningens brev af 17. april 2012 til en kommune 17-04- 2 0 1 2 Dette er en opfølgning på statsforvaltningens udtalelse af 11. januar 2012 i sagen om Kerteminde Kommune og delegation af myndighedskompetence.

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs.

Delegeretmøde. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs. Inden selve delegeretmødet blev Kaj Mortensen mindet. 1. Valg af dirige n t, dirige n tse k re tæ r o g m ø de se

Læs mere

E n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi

E n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi M ondo cane (1962, instr. Paolo Cavara, Gualtiero Jacopetti og Franco Prosperi). E n skør og blodtørstig verden Mondofilm, shockumentary og snuff af Kenneth T. de Lorenzi R e a l i t y is b o r i n g,

Læs mere

Odense Kommune besluttede i 2008 at udbyde opføre l- sen af det samlede ca. 32.000 m2 store Musik- og Teaterhus

Odense Kommune besluttede i 2008 at udbyde opføre l- sen af det samlede ca. 32.000 m2 store Musik- og Teaterhus Statsforvaltningens afgørelse af 31. maj 2013 til en kommune: 31-05- 2 0 1 3 T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E Odense Kommune har den 22. maj 2013 anmodet Stat s- forvaltningen Syddanmark, det

Læs mere

Ú 63. Natteregn. P œ. j œ c # # n œ œ œ œ 4. œ œ œ œ # œ J œ J œ. 3 œ œ n œ. œ œ. œ. œ. œ œ œ œ. œ J. œ J. # œ œ. n œ œ œ. œ J.

Ú 63. Natteregn. P œ. j œ c # # n œ œ œ œ 4. œ œ œ œ # œ J œ J œ. 3 œ œ n œ. œ œ. œ. œ. œ œ œ œ. œ J. œ J. # œ œ. n œ œ œ. œ J. Natteregn S Ú 6 1 n n Tekst: Nis etersen 196 Musik: Christian Dyrst 009 n. A ald bli de regn fald sag te giv mul kraft og høens luft n. T ald bli de regn fald sag te giv mul kraft og høens luft Œ. n. B

Læs mere

Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller

Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller 8. årgang Nummer 38 December 2011 Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller Bioenergi er ikke altid CO2-neutralt Dansk forgasningsteknologi kan blive et guldæg Brint vil koste en flaske rødvin om

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING. Import: Pro da na Seeds A/S Få borg vej 248 DK5250 Oden se SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19

BRUGERVEJLEDNING. Import: Pro da na Seeds A/S Få borg vej 248 DK5250 Oden se SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 BRUGERVEJLEDNING Import: Pro da na Seeds A/S Få borg vej 248 DK5250 Oden se SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 INDHOLD 1. GENEREL INFORMATION 4 2. KRAV TIL TRAKTORENS HYDRAULISKE UDSTYR 5

Læs mere

.exe. nørregade 6 dk-1165 københavn k

.exe. nørregade 6 dk-1165 københavn k At b esøge K ø b e n hav n e r i k ke l æ n g e re k un sp ø rgsmålet om at gæste e n g e o graf isk d estination på grund a f d e l o k a l e at trak tioner. I d a g rejser man i lige h øj grad for at

Læs mere

OPLEV NATUREN I BALLERUP

OPLEV NATUREN I BALLERUP Me at v Kra 01 OPLEV NATUREN I BALLERUP Naturvejlederen forår 2015 Oplev Ballerups natur på 8 forskellige ture og arrangementer med naturvejlederen. Arrangementerne er gratis, men enkelte kræver tilmelding.

Læs mere

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 T o r s d a g d. 2 1. n o v e m b e r 2 0 1 3 k l. 1 9. 0 0 D I S P O S

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Fra 2. til3. kvartal20 0 9 faldt beskæ ftigelsen m ed 4,6 pct. ivikarbranchen og fortsæ tter derm ed den nedadgående tendens fra 20 0 8 og 20 0 9. Faldet har dog ikke

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

Ind hold Fre dag den 24. sep tem ber Århus-København...4

Ind hold Fre dag den 24. sep tem ber Århus-København...4 Ind hold Fre dag den 24. sep tem ber Århus-København...4 Lør dag den 25. sep tem ber København-Moskva...4 Søn dag den 26. sep tem ber Moskva-Kathmandu....4 Mand ag den 27. sep tem ber Kath mandu og ud

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

FORKYNDER AF KRISTI NÆRVÆRELSE. JUNI 1956 JULI

FORKYNDER AF KRISTI NÆRVÆRELSE. JUNI 1956 JULI FORKYNDER AF KRISTI NÆRVÆRELSE. JUNI 1956 JULI DAGGRY udkommer om Gud vil i Begyndelsen af hver Maaned eller hveranden. Det udgives af nogle Brødre i København og bæres økonomisk af gamle Sandheds-Venner.

Læs mere

Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d. Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV

Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d. Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d 1 7-1 1-2 0 1 0 Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV Allerød Kommune har ved brev af 20. september

Læs mere

Til High lan der: info om ABC og hyring af bærer. Be stil le ho tel i Bhak ta pur. Bus til Pok hara. Tur til Dur bar Squ are.

Til High lan der: info om ABC og hyring af bærer. Be stil le ho tel i Bhak ta pur. Bus til Pok hara. Tur til Dur bar Squ are. Ne pal tur 2008 Dagsprogram An na pur na Base Camp Oktober Søn dag den 12.10. Af rej se fra Kø ben havn med Bri tish Air ways og Qa tar Air ways Fra År hus H.: 12.54, ank. Ka strup: 16.39. Check-in: se

Læs mere

LOKAL NYTTEN. Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den. CO2-neutralt lokalsamfund. Akvarel fra Træden

LOKAL NYTTEN. Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den. CO2-neutralt lokalsamfund. Akvarel fra Træden LOKAL NYTTEN CO2-neutralt lokalsamfund Akvarel fra Træden Idrætten Kirkelige arrangementer Lo kal rå det Miraklet i marts Historiske be mærk nin ger Månedens digt Rejsebrev fra Indien Tro el strup Gam

Læs mere

LOKAL NYTTEN. Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den. Svensk som mer. Na turens spi se kam mer. Sportsfesten. Idrætten

LOKAL NYTTEN. Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den. Svensk som mer. Na turens spi se kam mer. Sportsfesten. Idrætten LOKAL NYTTEN Svensk som mer Na turens spi se kam mer Sportsfesten Idrætten Kirkelige ar ran ge men ter Lo kal rå det Fuglefri industrigulve Månedens digt Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den År

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

FINANSIERING AF FORSKNINGSSAMARBEJDE MELLEM AALBORG UNIVERSITET OG VIRKSOMHEDER

FINANSIERING AF FORSKNINGSSAMARBEJDE MELLEM AALBORG UNIVERSITET OG VIRKSOMHEDER FINANSIERING AF FORSKNINGSSAMARBEJDE MELLEM AALBORG UNIVERSITET OG VIRKSOMHEDER F U N D R A I SING OG P R OJEKTLEDELSES K ONTORET J A N E T Y M M - A N D E R S E N Agenda F u n d r a i s ing o g P r o

Læs mere

Kandersteg. Sandved/Tornemark

Kandersteg. Sandved/Tornemark Kandersteg Sandved/Tornemark 4. - 13. juli 2007 Her er så de sidste informationer inden vi drager af sted mod Kandersteg i Schweiz. AFGANG: Vi mødes onsdag d 4. juli kl. 18.45 på Ringsted banegård og ankommer

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

Århus Kommunalbestyrelse Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes boliggaranti og kriterier for ti l- deling af ungdomsboliger

Århus Kommunalbestyrelse Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes boliggaranti og kriterier for ti l- deling af ungdomsboliger Århus Kommunalbestyrelse Rådhuset 8100 Århus C 09-01- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedr. Århus Kommunes boliggaranti og kriterier for ti l- deling af ungdomsboliger Statsforvaltningen Midtjylland rejste den

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT KORKONKURRENCE Det Kongelige Operakor 1. ALT 15. august 2015 73 Tempo giusto ( = 4) (Koret kommer nærmere. Under den følgende Lovsang fyldes Huset af festklædte Mænd 59 og Kvinder. Tilsidst

Læs mere

To arter af humlebier yngler på Færøerne (Hymenoptera, Apidae)

To arter af humlebier yngler på Færøerne (Hymenoptera, Apidae) To arter af humlebier yngler på Færøerne (Hymenoptera, Apidae) Jens-Kjeld Jensen & Henning Bang Madsen J-K. Jen sen & H. B. Madsen: Two spe ci es of Bumblebees bre ed on the Faroe Islands (Hymenoptera,

Læs mere

TIL LEJE I HØRNING. Ejendomsselskabet Vesterkrogen ApS, Es bjerg VESTERKROGEN

TIL LEJE I HØRNING. Ejendomsselskabet Vesterkrogen ApS, Es bjerg VESTERKROGEN TIL LEJE I HØRNING VESTERKROGEN Lej en lejlighed i en nyere skøn, central be lig gen de bo lig be byg gel se i Hørning, det er, hvad Ejendomsselskabet Vesterkrogen ApS Es bjerg, til by der Dem. Bebyggelsen

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma. Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr

Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma. Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Du har i et brev af 20. september 2011, bilagt korrespo n- dance med kommunen klaget over, at

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

ENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3

ENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3 ENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3 Virksomheden har i forbindelse med download af dette dokument erklæret, at alle dens evaluerede sager indgår i karakterbogen. Byggeriets Evaluerings Center har registreret

Læs mere

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7 ldrig alene m m m m sus m Kærligheden vandt m sus a verden blev stille - stille m u havde sagt og gjort m sus lt hvad du skulle - skulle m m øden fik et nej m m Og du rejste dig m m Stenen fjernede sig

Læs mere

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse Ejefeningen Slettehageej 23, 25, ZT Ekstadinæ genealfsamling d. 26111 200S BLAG A2 Side 1 af 3 'e Mdt. lse ed enei altanudidelse Fælleslån (Banktån) ndiiduel Realkediilån Entepisesum Ansl. Stiftelsesmk.

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

Brugerråd Derfor og sådan. Guide l jer der vil opre e et brugerråd

Brugerråd Derfor og sådan. Guide l jer der vil opre e et brugerråd Brugerråd Derfor og sådan Guide l jer der vil opre e et brugerråd Brugerråd Derfor Fordelen er de andre øjne, vi får på. Vi kommer hur gt l at se det hele indefra, og det bliver også hur gt silotænkning.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Brain breaks eksempelsamling

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Brain breaks eksempelsamling [Trivsel og Bevægelse i Skolen] Brain breaks eksempelsamling Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 SOCIALT FOKUS... 5 SVUISJ SPOING BANG... 5 HVEM ER HVEM HAR - SCHYYY... 6 HVIS DU HAR - SÅ SKAL DU...

Læs mere

Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 2 0. a pril 1 9 9 7 kl. 1 1.0 0 i Ha de rs le v

Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 2 0. a pril 1 9 9 7 kl. 1 1.0 0 i Ha de rs le v Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 2 0. a pril 1 9 9 7 kl. 1 1.0 0 i Ha de rs le v Poul Petersen indledte mødet med at takke Haderslev Akvarieforening for et godt og flot arrangement.

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER

S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER Af specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 13. september 211 S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2. ARBEJDSPLADSER S og SF ønsker en særskat på i alt 2 mia. kr. på banker og andre finansielle virksomheder.

Læs mere

Ind hold Ons dag den 3. ok to ber År hus-gentofte...4

Ind hold Ons dag den 3. ok to ber År hus-gentofte...4 Ind hold Ons dag den 3. ok to ber År hus-gentofte...4 Tors dag den 4. ok to ber Ka strup-moskva....4 Fre dag den 5. ok to ber Mosk va-kathmandu....4 Lør dag den 6. ok to ber Kath mandu Be søg på Dur bar

Læs mere

K01 STAN D ARD KON TRAKT FOR KORTV ARI GT I T- PROJEKT

K01 STAN D ARD KON TRAKT FOR KORTV ARI GT I T- PROJEKT K01 STAN D ARD KON TRAKT FOR KORTV ARI GT I T- PROJEKT K O N T R A K T m ellem CVR- nr.... ( i det følgende k aldet k unden) og CVR- nr.... ( i det følgende k aldet lev er andør en) om lev er ing og v

Læs mere

- t elefonint erview s m ed 1.3 0 1. m.v. Decem ber 1999

- t elefonint erview s m ed 1.3 0 1. m.v. Decem ber 1999 Diabetikernes rygevaner - t elefonint erview s m ed 1.3 0 1 diabet ikere om rygevaner, rygest op m.v. Decem ber 1999 DI ABETESFORENI NGEN RAPPORT 7 Filosofgangen 2 4, 50 0 0 Odense C, telf. 66 1 2 9 0

Læs mere