Postboks Ballerup Giro no væ re redakti on en i h ænde se nest den 1. november, notitser dog 1. december.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Postboks 121 2750 Ballerup Giro no. 9 02 02 25. væ re redakti on en i h ænde se nest den 1. november, notitser dog 1. december."

Transkript

1

2 SVAM PE er et medlemsblad for foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formå l er at udbrede kend skab et til sva mpe, såvel videnska beligt som praktisk med hen syn til deres anvendelse som fød emiddel. Foreningen afholder eksk ursioner, arrangerer svampeudstillinger og sørger for afholdelse af foredrag og kur ser om svampe. IIHIIlH'I<klst' sko r vod at indsend e 7;) kr. med tydeligt. navn og ad resse ti l: Foreningen til Svampekunds kabens Fremme Postboks Ballerup Giro no SVAMPE udkommer to ga nge å r ligt, n æ st e ga ng i februa r. Man us kriptet s ka l væ re redakti on en i h ænde se nest den 1. november, notitser dog 1. december. SVAMPE is issued twice a year. Subseription ean be obtain ed by sending Dkr. 75 to : Foreningen til Svampekunds kabens F remme P. O. Box 121, DK-2750 Ballerup Clear indi eation of nam e and address. RE DAKTION Jørgen F. Albertsen Lan gemarksvej 32, 2860 Sø borg Henning Knudsen Øster Farimagsgad e 2 D, 3. sal, 1353 Københav n K Forentngen til Svampekunuska nens.t remme Postboks Ballerup Giro no SVAMPE udkommer to gange å r ligt, n æ st e ga ng i februa r. Man us kriptet s ka l væ re redakti on en i h ænde se nest den 1. november, notitser dog 1. december. SVAMPE is issued twice a year. Subseription ean be obtain ed by sending Dkr. 75

3 Har De lyst til at studere svampe? Poul Printz Frugtpa rken 1, 2820 Gentofte Igen nem årene er jeg ofte afsvampeinteresserede blevet spurgt, hvordan man bedst kan bid rage ti l sva m peri gets udforskning med private studier. Når jeg er kom met med et par forslag, er spø rgeren som regel blevet skuffet. selv om jeg synes, at jeg er ko m met med for slag til und ersøgelser, der ald rig er foretaget, og so m ville give vigtig ny viden om sva m pene. Skuffelsen skyldes nok, at spørgeren har næret en d røm o m at gø re sensa tionelle fund af nye arter for landet eller helst for vide nska ben, og det er nu engang en form for sva mp estud ium. so m det er svæ rt at give råd o m. Ikke for det - der ka n sagtens findes nye sva m pea rt er i Danm a rk. Det gøres der fak tisk hvert eneste å r, og ikke sjældent er det store og særp rægede arter, der fin des. Det kan man læse om i næsten hvert nummer afsvam PE. Men der skal naturligvis en vis portion held til at gøre sådanne fund, og - ikke m indst - tilstrækkeligt indsigt til at op dage, at man står ove r for noget usæd vanligt. Det bed ste råd de r ka n gives i så he nseende er at gå på sva m pejag t, hvor ingen a n dre kommer. Der findes man ge sm åsko ve, fugtige krat, pa rker og anlæg, ga mle græs marker og stra ndenge, hvo r der ald rig kommer en mykolog, og un dersøger man systematisk sådanne lokalit eter, kan man i det lange løb ikke undgå at gøre fine fund. Sålede s fand t F.H. Møller ads killige nye dan ske arter, da ha n i halvtredsern e systema tisk besøg te de små skove på Vestlolland. De nne side af sva m pefo rskni ngen dyrkes imi dlert id allerede inten sivt af de relativt få profession elle myko loger og et sto rt a nta l så kaldt»v iderekorn ne«a matø rer, fo rd i der knytt er sig en ufor ståelig prest ige til opled ning afsj ældenheder. Mener man det med sva mpestud iet alvo rligt, kan man gø re la ngt stø rre nytte på andre af sva m peforskningens om råder. Jeg skal nævne nogle stykker og heru nd er komme med konkrete forslag til et halvthundrede små projekt er, so m enhver kan tage op, hvis han eller hun kom met med et par forslag, er spø rgeren so m regel ble vet skuffet. selvom jeg synes, at jeg er kommet med for slag til un dersøgelser, der ald rig er foretaget, og so m ville give vigtig ny viden om sva m pene. Skuffelsen skyldes nok, at spø rgeren har næret en drøm o m at gøre sensa tionelle fund af nye arter for landet eller helst for vide nska ben, og det er nu enga ng en form for sva rnpestud ium, so m det er svæ rt at give råd o m. Ikke for det - der kan sagtens find es nye svam pearter i Da nm ark. Det gøres der fak tisk hvert eneste å r, og ikke sjældent er det store og særprægede arter, der fin des. Det kan ma n læse om i næsten hvert nummer afsvam PE. Men der skal naturligvis en vis F.H.Møller stude rede sva mpe det meste af sit liv. mi svi sende. Som det er nærm ere besk revet i ovennævnte artikel kan m an særde lse enkelt undersøge, hvor ledes for skellige mennesker opfa tter lugten af sa m me svam p. Specielt er det intere ssa nt, at visse specifikke sva m pelugte ikke kan registreres af alle mennesker. Det synes f.eks. som om det stof, der har givet Ruslæder-Vokshat tcamaroph vllus russo-coriaceus) den s navn, ikke kan lugtes af omkring halvde-

4 dorium«eller hvad man nu skal kald e det. Det best år af en kasse med 54 sm å flaske r, hvis indhold angi ves at lugte fra ja smin og abrikos over honning, karamel og mel til klor, rådde n kål og kad aver. Desuden medfølger brugsanvisninger og beskri velser afde svampe, der har de rigtige lugte. Hvis ikke de 1000 eksemplarer, som oplaget omfatter, allerede er revet væ k, kan et stort antal mennesker til for at få rim eligt sikre result ater, så det vil være op lagt at opfordre de ltagerne i en større eksk urs ion til at deltage i und ersøgelsen. En anden side afsva m penes smag er deres ve lsmag eller man gel på sam me, når de o ptræder so m midda gsret eller som tilbehør til sådan ne.' De for skelli ge kogebogsforf attere er sjældent særligt enige om arter- person s lugtspektrum, kan ændre lugtoplevelsen totalt, så det kan ikke undre, at der hersker vild ueni g hed om de fleste af sva m pebø gerne s lugtangivelser. Da forfattern e på dette punkt tilsyneladende uh æmmet skriver afefter hin anden, kan der væ re god grund til at stude re sva m pelugte grun digere med henblik på at få en sikrere og mere nu an ceret vide n. Opfatt es f.eks. den såkaldte fiske- eller hummer Iugt, som visse skørhatte og mælkehatte siges at have, af alle mennesker? Kan alle lugte den mandellugt, som en ræ kke sva m pe fra forskellige slægter siges at have? Er den frugtagtige lugt hos visse træv lhatte til stede for alle? Lugter de svam pe, der siges at have en specifik lugt, som man samme nligner med bestemte va rer, nu også som det, de sammenlignes med? Lugter svam pe n nu også so m»r å kart ofler, persille, an is, kakao, irisrod, honning, agur ker«og de tusi nde andre ting, opfindsomme hoved er i tid ens løb har draget samme nligning med? Mig bekendt er der aldrig offentliggjort undersøgelser, hvor man direkte sam me nligner svam pene med de»r å kartofler osv.«. Der er ma sser afuafklarede spø rgsmå l vedrørende svarnpelugte, og under søgelsern e har deres særlige charme derved, at man er nødt til at foretage dem i samarbejde med en ikke alt for lille gruppe fors øgspersoner, hvis lugtangivelser skal levere statistisk material e. Som et kuriosum kan det nævn es, at franskmændend e Marcel Locquin og Jean Lenair så sent som i december 1986 har udsent et»duftotek«eller»sti nkodorium«eller hvad man nu skal kalde det. Det best år af en kasse med 54 sm å flasker hvis indhold angi ves at lugte fra jasmin og abrikos over honning, karam el og mel til klor, rådden kål og kadaver. Desuden medfølger brugsanvisninger og beskri velser afde svam pe, der har de rigtige lugte. Hvis ikke de 1000 eksemplarer, som oplaget omfatter, allerede er revet væk, kan det for en bagatel af1250 franske francs erhve rves ho s forlaget Jean Lenoir, Carn oux en Pro venc e. Visse svampe der normalt har en tydeligt lugt, mangler den undertiden. Det gælder f.eks. Anis-Savblad hat tl entinellus cochleatusi. Man kunne foretage en lille undersøgelse af, om det afh ænger af årstide n, voksestede t, vej ret eller om det va r en egenskab ved visse mycelier og således formentlig er genetisk bestemt, Svampenes sm ag trænger også til at blive nøjere undersøgt. Det gælder for det første den bitre eller skarpe smag, som mange arter er kendt for at have. Sammenlignende studier i sva mpenes sma g er en hyggelig hobby. Foto Susanne Thorbek. tert, og jeg kender også nogle, som har svært ved at forstå, at Rø dbr un Mæ lkehat tlactarius rufus) skulle væ re»uudho lde lig ska rp«. Hvor alm inde lig eller snarere hvor sjæ lde n er denne smagsdefekt? Der skal nok et stort anta l mennesker til for at få rim eligt sikre result ater, så det vil være op lagt at opfordre de ltagerne i en større eksk urs ion til at deltage i undersøgelsen. En ande n side afsva m penes smag er deres ve lsmag eller man gel på sam me, når de optræde r so m middag sret eller som tilbehør til sådan ne.' De for skelli ge kogebogsforfattere er sjæ lde nt særligt enige om arte r nes kulin ari ske værdi, selvom Kantareller Ka rl Johan Rørh atte og Cha mpignoner vel nok finder nåd e for alle. Nå r derimod de populære sva mpebøger stort set er enige i ford elin gen afstje rne, gafler eller kok kehu er, så hænger det formentli g sam me n m ed, at di sse forfattere ikke int ersserer sig sto rt for smagen og skr i ve r, som tradi tion en byder. Jeg har altid selv me nt, at Violet Hekseringshat tlepista nuda) smager ret ubehageligt, og det har man ge andre erklæret sig enig i, og alligevel pri ses den i de fleste bøger, som en fortrinlig spisevam p. Heller ikke Øs tershat te bryd er jeg mi g om, selvom den er kommet i den gra d på mod e, at

5 En und ersøgelse af sva m penes kulina riske væ rdi ind byder til et lige så hyggeligt og festligt som nytti gt efte rårsst udium. For m an m å sa m le person erikke gerne færre af hensyn til den sta tisti ske validitet til en række sm å m iddage i efterårets løb hvor ho vedattrakt ionen er forskellige svam pe. Svam pe ne tilberedes lækkert m en på ens artet m åd e og serveres, så de så vidt muligt er ukendelige på fade der ku n er for synet m ed et nummer. Så bede r m an deltagerne nedsk rive deres m en ing o m de for skellige fad es kulinariske fort rin og inddele de m efte r velsmag. Ti l sammen ligning kan man hver gang servere en prø ve na tur ligvis tilberedt so m de and re arte r - afalm inde lige kulturcharnpignoner, so m m an jo altid ka n skaffe sig. Der er også m uiighed for på den ne m åd e at afprøve for skellige ti lberedningsmåder, så m an kan give for slag t il den bed ste anvende lse af de forskellige sva mpe. Jeg er sikker på, at en sådan syste m atisk afprøvn ing v il bri nge overraskende res ulta te r. Sva mpenes kulina risk e egenskaber har flere facetter. Afhænger sa mgen af sva m pe nes størrelse? (Resta urant er, der køber vilde svam pe af m erkanti lt indstilled e findere, av erterer efte r»de gans ke små, lækre Kanta reller eller Ka rl Johan sv am pe«). Bet yd er å rst iden eller stedet, hvor sva m pe ne er plukket, noget? Har tørring eller nedfrysning ind en tilberedningen betyd ni ng for smagen? (Det er alle sikkert rede til stra ks at svare ja ti l, m en hvad m ed at basere svaret på en grund ig statistisk under søgelse?) End nu en under søgelse af svam pe nes væ rdi som spises va mpe træn ger sig på, m en den vil nok væ re lidt va ns keligere at genne m føre. Det er velkendt, at visse sva m pea rter - f.eks. Honningsva m pe. Hekserin gshatte. Aspe-Rørha t il eccinum versipellei, Rød Ametysthat m.fl. - ikk e tå les af alle. En større eller m indre pro centdel får lettere ma veonde, kva lm e og o pkas tn ing eller a nd re sym pto me r efter nydelse af di sse svam pe selv i vel tilbe red t sta nd. På grund af svam pe nes alm ent dårlige I)' er der en ten dens til i al a lm inde lighed at råde folk fra at sp ise sådanne sva m pe, og det er ege ntlig ikke logisk. Der findes næsten ikke et eneste føde m idde l, som man ikke kan fin de per so ner, der får ubeh ag af. Vi kender alle folk, der får o ndt afska ld yr eller røgvarer, ogjeg ken der en enkelt der ikke tåler ærter og en ande n som bliver hundesyg af jordbær. Me n derfor fra rå de r vi do g ikke alle og e nhver at delikat ere sig med d isse gode sager. Det Yille.. y.æg:.. m stor landvindinz. hvis man kunne finde End nu en under søgelse af svam pe nes væ rdi som spises va mpe træn ger sig på, m en den vil nok væ re lidt va ns keligere at genne m føre. Det er velkendt, at visse sva m pea rter - f.eks. Honningsva m pe, Hekserin gshatte. Aspe-Rørha t il eccinum versipellei, Rød Ametysthat m.fl. - ikk e tå les af alle. En større eller m indre pro centdel får lettere ma veonde, kva lm e og le appellere til folk. der er interessered e i fødem id lers skade lighed eller det m odsatte. Svampenes hvor og hvornår? Det er egentlig for bløffe nd e så lidt der vide s om, h vor og hvornår svam pe ne gror. Der findes en m ed stort besvær tilvejebragt liste over, hvilke svam pearte r, der er registreret fra de forskellige bot an iske di strik ter (og d enne liste er endog særde les m an gelfuld). Men da listen blot sam m enstiller alle fund, tæller et eksem plar af en art fundet en gang i løb et af 20 år lige så m eget som hundreder af fund af snesevis af eksem plarer. Det er viden af en helt ande n aj1, der ska l til, hvis vi v il prøve at besvare spørgsm ålet om, hvor og hvornår sva m pe ne vokser, m en enhver m ed omhu og t id til råd ighed kan være m ed til at skaffe den. H o veds agen er nemlig, at man gennem en længere period e system atisk und ersøger et bestemt område. Man kan kon cen trere sig om enk elte sv am pearter, en sva m pegruppe eller alt hvad man kan overkom me, m en det er forekomsten afde alm inde lige arter, der er m est int eressant. Man m å regn e m ed at under søge sit o mråde mindst en gang om ugen - og gerne dagligten eller flere sæso ner. Lad mi g nævn e nogle eksem pler. H vilke arter kommer i Deres ha ve? Gå en runde hver morgen og noter. Mæ rk op, så D e kan se, hvor mange eksem plarer der kommer. D er finde s m eget få af den slags undersøgelser, og en grundig undersøgelse af denne art vil væ re af langt stø rre værdi end funde t afadskillige sjælde nhede r. I Jægers bo rg D yreh ave gror fors kellige steder enkeltekse m plarer af Europæisk Lærk (L arix decidua) deriblandt enkelte to hundred årige ve te ra ne r fra de første lærkepl antninger i D anmark. Det ville være spændende at undersøge, hvad der gror under d isse tr æer. Man kan være ret sikke r på at møde en af Europas sjæld neste sva m pe, Tr æb oende Rørhat (Pulveroboielus lignicola) ved en såda n undersøgelse, m en d e øvrige arter er nok så interessante. Ma n kan også studere en del af en park, et mindre sko vområde eller ba re et enkelt træ. Vore kirkegå rde er et spæ nde nde for skn in gso m råd e, som a ldrig er blevet beh andlet. Ma nge svam pearter siges at være knyttet til ga ns ke bestemte træer, m en hævd es undert iden at kunne optr æd e på and re værter. Er dett e rigtigt? M a n har længe v idst, at Rosenrød Slimslør tgomphidius roseus) kun fruknficerer ~.rn m.en. tu f'.0 f]ro.yjtwetbylth.;u f Su illus funde t afadskillige sjælde nhede r. I Jægers bo rg D yreh ave gror forskellige steder enkeltekse m plarer af Europæisk Lærk (Larix decidua) deriblandt enkelte to hundred årige ve te ra ne r fra de første lærkepl antninger i D anmark. Det ville være spændende at undersøge, hvad der gror under d isse tr æer. Man kan være ret sikke r på at møde en af Euro-

6 ske am atørmykolog postm ester J.P Jensen allerede formodede i tredi vern e, at Træbo end e Rørhal kun fruktificerer sammen med Brunporesvamp tphaeolus schw einit ziii, lader til at væ re blevet endeligt bevist i de allersidste år. I de sidste år er der mange stede r på stier og i buskadse r i parker udlagt træflis (dvs ituhugget træaffald). Hvad kommer der til at gro på dett e nye substrat i de kommend e år. På den helt friske belægning af træflis på gangene i»insulinrnose n«ved Ge ntofte sø gror der i øje blikket store mængder af Kliddet Fnughat itubariafur furaceai. Hv ilke arter følger efter? Man kan også være excentrisk og kaste sig over usæd vanli ge vo ksesteder. I SVAMPE 8 var der en stor artikel om sva m pe på drivtøm mer, og i SVAMPE Il behandl er ingen ringere end pro fessor Morten Lange sva mpene på bøgestammer. Og hvad med at und ersøge gødningssvampe? Den kendte engelske mykolog Dennis efterlyser i sin bog» British Ascomyce tes«ama tører til at tage del i udfor skningen afsæksporesvampene. Han not erer med beklagelse, at ingen side n århundredets begynd else har und ersøgt, hvilk e svampe der kommer på hundeekskrementer. Med den københavnske overflod af hundeefterladenskaber skulle der være alle muligheder for at gøre sig gældende på dette specielle område. Snehvid Blækhat t Coprinus niveus) vokser her på en kokasse. Vokser den også på hestepærer og hvilke andre blæk- Hvem find er spænde nde sva m pe på G rand Danais efterladenskaber? Hvorn år kommer svampene? Bøgerne henviser til enkelte out sidere, som kommer om foråret eller om som mere n, men ellers siges meget gen erelt, at de kommer i»svarnpetide n«. Det er karakteristisk, at et af de første forsøg her til lands på at besvare dette spørgsmå l blev gjort af Danmarks eneste professor i svampe, Morten Lang e, for ganske få år side n. Han nåede på ganske få år spænd ende og hidtil ukendte result ater om sam me nhængen mellem nedb øren og sva mpeforekomsten, og han s undersøgelser kunne i virkelighede n have været foretaget af enhve r med tilstrækkeligt omhu og ihærdighed, for de bestod kun i måling af nedb ør og opt ælling af frugtlegem er gennem tre sæsoner. Hertil kom mer naturligvis en statistisk behandling og eve ntuelt bestemmelse af enkelte sva mpearter, men det kan man altid få hjælp til. En lille und ersøgelse som enhve r kan overkomme består i at not ere, hvornår der gror svampe i en eller flere af havens hekseringe (oftest af Elledans-Bruskhat tmarasmius oreades)). Noter for hver dag sæso nen igenn em hvor mange eksem plarer, der bliver synlige og hav eve ntuelt en regnm åler stående midt i ringen. Jeg har en mistanke om, at Karl Johan Rørhatten (Botetus edu/is) kommer frem hvert år, men til forskellige tid spunkter. I hvert fald har jeg fundet kolossale mængd e både i august og i oktober. Følg et sted, hvor De ved, at denn e svamp kommer, gennem nogle sæsoner og noter, hvornår frugtlegem ern e viser sig, og i hvilken mængd e. For visse æblesorter er det velkendt, at der kun kommer frugt hvert andet år. Er der svampemycelier, der har det på samme m åde? En dag først i september 1986 vrim lede det med svam pe på Gladsaxe Kirkegård. I rabatter og bede stod de i tætte klynger og store ringe, og mange arter var repr æsent eret. Dagen efter besøgte jeg Mariebjerg Kirkegård lige syd for Lyngb y. Her var der så at sige ikke en sva mp. Hvorfor? De to lokaliteter ligger få kilom eter fra hinanden, har nogenlunde samme bevoksning og jordbund. Svaret kunne m åske gives, hvis man fulgte svampefloret gennem en årrække de to stede r. Hvorn år erder orm i svampe? Og i hvilke svampe? Der er skrevet en del om de art er afsvampem yg, eller hvad det nu er for kræ, der er ansvarlig for ormene, men jeg har aldrig kunnet finde nogen forklaring på, at man undertiden kan finde alle svam pe - selv helt unge, lukkede frugtlegem er - totalt opædte, mens i hvilken mængd e. For visse æblesorter er det velkendt, at der kun kommer frugt hvert andet år. Er der sva mpemycelier, der har det på samme m åde? En dag først i september 1986 vrim lede det med svam pe på Gladsaxe Kirkegård. I rabatter og bede stod de i tætte klynger og store ringe, og mange arter var repr æsent eret. Dagen efter besøgte jeg Mariebjerg

7 Blækh att enes va righed kan nem t stud eres i en græsplæne. Nog le arter holder kun en dag!. Foto Preben G raae Sørensen. H vordan vokser svampe? Ja. hvordan vokser en sva mp? H vor hurtigt gror den? H vo rdan ændrer den form? H vordan ænd res dens far ve i vo ksetide n? H vor sto r bliver den? - sim ple sp ørg smål som litt eraturen kun giver særde lse m angelfulde sva r på. Systema tiske un dersøgelser ove r sva m penes levetid i naturen afhæ ngig af tem peratu r, årstid, nedb ø r og j ordbund har jeg ald rig set, og det ville dog væ re nærli ggen de og sim pelt - omend tid srøvende - at foretage såda nne undersøgelser for en række arte r. At sva m pe ænd rer fo rm under deres udvikling, har sva m pebøgernes forfattere opdaget, men prøv at slå op i en tilfæld ig bog og se, hvor ofte der står sa m me stereo type for mel»fø rst hvælvet, derpå ud bred t til nedtrykt og til sidst noget tragtforrnet«. Der er næpp e tvi vl o m, at der er stø rre forskel i form og ud vi kling, end beskri velserne i'4; r udu k for. Den bed ste fl:em- Det sam me gælder farveunders øgelser og -beskrivelser. Ma nge arter af skørhatte angives a t kunne have næsten enhver af spektrets farver. Det er im idlert id svæ rt at se, om disse farver find es hos forske llige frugtlegemer eller afløse r hinanden un der sva m pen s ud vikling. Så godt so m alle beskrivelser af svampe er baseret på en stø rre eller m indre kollektion. de r er indsam let på en gang. Der er ikke m an ge, der har fulgt farveændringern e hos leven de svam pe. Jeg tror, der vil kunne gives langt mere fornuftige farvebes krivelser. hvis farvernes ænd ring under svam pens ud vikling kommer med. Slørhatte nes farveændringer er så hurtige, at de næsten kun kan fastholdes ved en serie farvebi lleder optaget med kort e mellem rum. Svampen es størrelse - ek

8 man så fuldt udvok sede svampe? Mine erfaringer siger mig, at man snarere mener fra de begynd er at brede sig ud og til de stå r fuldt udbredte, men endnu ikke viser alderdomstegn. Det ville svare til, at man opgav dan skeres højde som (1,0-)1,2-1,90(-2.2) m, og de t vil vel ingen kalde en rim elig højdeangi velse for os alle sammen. Det er også uklart, om angivelsen af 4-10 cm udsiger mellem hvilke grænser svampene i en bestemt kollektion befind er sig, eller om man mener, at denn e størrelsesforskel kon stateres, når man und ersøger mange kollektioner. Tænkes der med yderpunkterne 2 cm henholdsvis IS cm på hun gerfor mer henh oldsvis luxuri øse eksem plarer på særligt frodigt und erlag, således som man kan find e dem af næsten en hver art, eller er det»no rmale«grupper af sva mpe, der når disse mål? Der er mange ubesvarede spørgsmå l selv i forbindelse med noget så simpelt som sva mpenes stø rrelse. For en perso n med lidt sans for statistik, vil man kunne hent e ads killig ny og veldefineret viden blot ved en grundig opm åling afhatdiameteren afet stort anta l eksem plarer af en bestemt art. Man kan jo begynde med en alm indelig art for at find e frem til en bestemt procedure og så tage sjældnere arter med, hvis man skulle støde på dem. Mikroskopiske undersøgels er Alle ovenn ævnte forskningsaktivit eter kræver en vis fysisk udfold else. Har man ikke lyst til større anstrengelser eller er benene ikke længere til det, kan man sagtens dri ve meningsfyldt svampeforskning alligevel. For at und ersøge mikroskopiske karakterer må man naturligvis råd e over et mikroskop, men det behøver ikke at være et kostbart, modern e apparat, og har man en bestemt und ersøgelse i tankern e, kan man måske låne sig frem. Sporernål- og til en vis grad sporeform - hører til de mest anve ndte mikrok arakt erer i bestemmelsesnøgler og svampebeskrive lser, og skal man tro disse sidste, er sporerne s størrelse og facon særdeles konstante karakterer som med stor fortr østning bruges til artsafgrænsning. Alligevel er der ofte uenigh ed blandt de lærde om art ernes sporem ål, og det er ingenlunde klart, hvad der menes med de gængse spore rnålsangivelser som f.eks.»sporelængde 5-8 urn«. Lad mig pege på et par sim ple undersøgelser, der vil kunne bidrage væsentligt til at skaffe lidt system i virv aret. Er sporestørrelsen (længde henholdsvis bredde) normalford elt omkring en middelværdi? De fleste svampeforskere går tilsyneladende ud fra dette som en selvfølge, men der foreligger meget få undersøgel-

9 ser til stø tte for a ntage lsen. H vis det er tilfældet, v ille den eneste rimelige m åde at angive f.eks. en sporelængde på være at opgive middelværdi og sp redning. Derved v ille man få en m ålangivel se so m»sporelængde 6,7 11m ± 0,7 um«, og det bet yder, at ved målingafet stort antal sporer af den pågældende art får man et aritmetisk m iddeltal a f deres længder på 6,7 um, og de varierer i længd e omkring dette middeltal, således at ca. 67% afsporerne befinder sig i int er va llet mell em 6,0 11m og 7,4 11m, men s ca. 95% a f dem har længder i in tervallet 5,3 11m ti l 8, I urn. Matematikeren ta ler om afvigelser på henholdsvis en og to gange sp redningen. Selvom der er brugt enkelte fagudtryk i ovenståe nde, er under søgelse n og udr egni ngen af mi ddeltal og sp red ni ng ga nske sim pel og ka n læres på få timer, selvom ens m atematisk-stati sti ske baggrund er nok så beskeden, og det ville være et væ ld igt frem skridt, hvi s m an på svam peområdet gik over til at ben ytt e målangivelser, so m m an gø r de t så at sige alle andre stede r i videns kab og tekni k. Men det kræ veret pione ra rbejde at finde fre m ti l pålidelige sporernå l og sta ndard ise rede m åleforskrifter. De fleste af de mål, de r findes i svampevide n ska be ns beskri velser, er bleve t til, ved at den beskrivende for sker ha r kastet et blik i sit m ikroskop og har målt nogle sm å og nogle store sporer i b illedfeltet mere eller m indre tilfæ ldigt valgt ud. Det er delfor ikke underligt, at der hersker betydelig uenighed om spo rem ål. Vil man tage de tte problem op, kan man trygt begynde med almindelige arter (som ingen i lange tid er har gide t måle spo rer på). Som et biprodukt kan man arbejde sig frem til et skøn ove r, hvor mange spo rer der skal m åles for at få pålidelige værd ier for m idd eltal og spred ning. Først når man har ve ldefinerede sporernå l og m åleprocedurer, kan det blive me ni ngsfyldt at søge at løse en mængd e problem er, so m mykologerne indtil i dag m ed mere eller m indre god sa mvitt ighed har ladet ligge, sel v o m de god t nok er klar over d eres eks iste ns. Er de r forsk el på spo remål taget fra en lamel og taget fra fælded e sporer? Man anbefaler det sids te, d a de fæld ed e sporer a ntages at væ re modne og fuldt ud vi klede. o m k;'ing d;tte ~ i'cide lta l, såi~des at ca. 67 /;afsporir-' ne befi nd er sig i int ervallet mellem 6,0 11m og 7,4 11m, men s ca. 95% afdem har længder i intervallet 5,3 11m til 8, 1 11 m. Matemat ikeren ta ler om afvigelser på he n hold svis en og to gange spredningen. Selvom der er brugt enke lte fagudtryk i ovenstående, er undersøgelsen og udregningen af m iddeltal og spredning ganske simpel og kan læres på få timer, selvom ens matemati sk-statisti ske baggrund er nok så besk ed en, og det ville væ re et væ ld igt fremskridt, h vis man på sva m peområd et gik over til at ben ytte m ålangivelser, som m an gør det så at sige alle an dre steder i v ide nskab og teknik. Men det kræver et pionerarbejde at finde frem Sporernes størrelse angives ofte forskelligt fra forfatter til forfatter selvom de ser meget ens ud, her hos en Trævlhat, hvor man også kan se de tykvæggede cystider. Foto Preben Graae Sørensen. Afhæ nger sporemålet afvo kses tedet? Ka n til sted e værelsen eller fraværet af visse stoffer i su bstratet have bet ydning? Afhænge r sporemålet af vejret? Man ku n ne tænke sig, at tørke elle r over dreven fugtighed kunne have bet ydning. Ændres sporemålet ved tørring? Ved frysetørring? Ved nedfrysning? Afhænger det af, hvilken væske præparatet mikroskoperes i? Det er afstor betydning af få dette opklaret, da sammen lign ing med tørret materiale er afgørende ved alle me re dy btgående studier. De r har na tu rlig vis været st ud ier af ovennæ vnte art, men be mærkelsesværd igt lidt er publiceret om em net. Den schweiziske amatørm ykolog, J. Knecht, har skrevet par artikler om em net i Schweizeriselie Zei tsc hrift fur Pilzkunde, og han har gen ne m en herboende slægtning forespurgt, om der sk ulle findes en dan sk svam peinteresseret. so m kun ne tænke sig a t sa m arbejde om v ide re stu d ier. Hr. Kn echt skriver på tysk, og man kan få hans adresse og eksem pler på Sporernes størrelse angives ofte forskelligt fra forfatter til forfatter selv om de ser meget ens ud, her hos en Trævlhat, hvor man også kan se de tykvæggede cystider. Foto Preben

10 Der er naturligvis mange andre mikroskopiske sva mpestr ukturer, som kan kan undersøge. En enk elt forekommer mig særlig vigtig. De lærd e tillæger tilstedeværelsen eller fraværet af øskence ller (hv ad det er, og hvorledes de kan iagttages, kan man lære på få øje blikke) så stor betydning, at de anvender denne karakter ikke blot som artskarakter, men også til afgrænsning af slægter og højere ta xonomiske enheder. Alligevel er foreko msten og hyppi gheden af øskner på hyfern e ikke und ersøgt syste matisk. Det ville være en fortje nstfuld gerning at undersøge, om forekomsten va rierer fra eksem plar til eksemplar afen svampeart (hvad jeg har alvorlig mi stanke om), at undersøge hvilke sva mpehyfer der oftest bærer øskner, og hvor stor en proce ntd el det drejer sig om. Specielt kunne jeg ønske, at nogen tog sig på at und ersøge øskenforekom sten hos de slimede slørhatte (underslægten Myxacium ), for jeg har aldrig kunnet finde nogen overen sstemmelse med bøgern e på dette punkt. Også Honningsvampene kunne trænge til en nærmere undersøgelse, ligesom en del arter af Skærmhatte ipluteusi og mange andre artsgrupper. S vampe og microcomputeren Nu hvor mange er blevet eje re afen mi crocomputer, som de ikke aner, hvad de skal stille op med, når bibbib spillene har tabt deres fascination, kan det være fristende at foreslå forskellig e forskningsprojekter, der inddrager dette nye redskab. De første computer-bestemmelsesnøgler har set dagen s lys men betragtes stadig som ku riositeter, selv om de i de gode versioner frembyde r væsentlige fordele frem for de gængse, skrevn e (di chotome) nøgler. Man kan således opn å, at nøglekaraktererne ben yttes i valgfri rækkefølge, så den dichotome nøgles bestandige tvivl delvis elim ineres. Det er også langt lettere at lave ændringer dier at indføre nye arter i en computern øgle. Hvem laver gode nøgler til en eller flere sva m peslægter og demonstrerer dem på svampedagen 1988 (eller senere)? Datamatens mulighed for at opsamle og sortere store datamængder opfordrer til, at man organiserer en database afsvampevid en. Man kan tage specielle emner op - som f.eks. forgiftninger - til en begyndelse, men særdeles ønskeligt ville det væ re, hvis nogen tog sig for at lave en computeroversigt over svampepublikationer. Der udgi ves hvert år i Europa flere hundrede svam pebøger af vide nskabelig og populær art, og der udgives større og m indre svarnpetidsskrifter. Al den viden, der nedl ægges i disse tusind er afsider er til dels overordentlig svært tilgængeligt. Er der en pensionist eller en anden med tid til sin rådighed, som vil prøve at organisere dette stofpå en overskuelig måde? Det er noget, der allerede sker på økonomisk betydningsfulde områd er som kemi, planteavl og bygningsteknik, men på et områd e som svampene må der nok ventes på et privat initiativ.. I det ovenstående er der peget på mange små og store forskningsprojekter, som kan gøres spændende afden, som gribes afemnet og lægger et stykke arbejde i det. Der kan utvivlsomt nævn es mange flere, og jeg er kun bange, at forslagene på tryk tager sig alt for ambitiøse ud. Sm å undersøgelser som»rnin grøftekants svampe«eller»svarnpen e i min vinterhave«er lige så velkomne. Har man en ide, som man ikke helt kan få stru ktureret, eller som kræver hjælp i en eller anden retning, kan man trygt hen vende sig til foreningen. Der skal nok findes en person, som kan hjælpe over dødvandet. Det samme er naturligvis tilfæld et, hvi s man er ked af at arheid e alen e Ol': kunne ønske si l': en medarligt. Er der en pensionist eller en anden med tid til sin rådigh ed, som vil prøve at organisere dette stofpå en overskuelig måde? Det er noget, der allerede sker på økonomisk betydn ingsfulde områd er som kemi, planteavl og bygningsteknik, men på et områd e som svampene må der nok ventes på et privat initiativ.. I det ovenstående er der peget på mange små og

11 Mykorrhiza-svampenes afhængighed af værtstræ og jordbund M orten Lange Institut/ ar Sporeplanter, ø. Farimagsgade 2 D Enhver svampekender er fortroli g med mykorrh izasvampenes binding til særlige værtstræer. Lærke-Rørhat (Suil/us gre villeiy hører til de meget selektive, Spiselig Rørhat (Boletus edulis) viser større alsidighed, for nu blot at nævne et par eksempler. - De fleste er sikkert også opm ærksomme på jordbundens betydning, hvor det vel især er bøgeskov på muld og mor, der demonstrerer voldsomme forskelle. Søger man efter mere præcise analyser af disse forhold, er der man ge spændende aspekter og endn u flere uafklarede problemer. Dyrknin gsforsøg med mykorrhiza-svamp e har ofte vist hen tiiet bredere værtsspektrum, end det der sædvanligvis ses i naturen for de pågældende arter. Men netop disse naturiagttagelser er et usikkert område. Det er svært at sikre sig, at selv de reneste plantninger ikke har en indblanding af et par "fremmede" træer, der svækker iagttagelsens sikkerhed. De undersøgelser, der er beskrevet her, er især inspireret af, at jeg fik adgang til helt ideelle forsøgsparceller. Statens forstlige forsøgsvæsen har nogle træart sforsøg, hvor 12 træarter er plantet i rene bestand e. Der er ialt 13afdisse planta ger spredt ud over landet på forskellig jordbund. Plant agerne er nu over 20 år gamle, og aldeles ideelle til at und ersøge mykorrhizasva mpenes afhængighed af træart ogjordbund - og da iøvrigt mange andre problemer omkri ng storsvampenes økologi. I de 2 første af mine undersøgelser har jeg opn oteret svampefloret i IO af disse planta ger. De opn åede resultater viser nogle meget interessante forskelligheder. Plant agerne er spredt ud over land et, som det ses af kortet. Jordbunden veksler tilsvarende fra moræneler på Lolland og i Sydsjælland til hede- og klitsand i Midt- og Vestjylland. I tabel I er plantagerne ordnet, så de 5 til venstre udgør ler-serien... mens de 5 til høire svampenes omcnng tu særlige vær tstræer, Lærke-Kørhat (Suil/us grevilleii hører til de meget selektive, Spiselig Rørhat (Boletus edulis) viser større alsidighed, for nu blot at nævne et par eksempler. - De fleste er sikkert også opmærksomme på jordbundens betydning, hvor det vel især er bøgeskov på muld og mor, der demons trerer voldsomme forskelle. Søger man efter mere præcise analyser af disse forhold, er der mange spændende aspekter og endn u flere uafklarede problemer. Dyrkningsforsøg med mykorrhiza-svamp e har ofte vist hen tiiet bredere værtsspektrum, end det der sædvanlig vis ses i natu ren for de pågældende arter. M pn n etrm ti i ~<;;;p n ~ tll rl ~ ot t ~ opkp r pr p t 1 I c::i lrlrpy; r-o-n., og 12 observationer i 1986, de fleste i september-oktober. Stenholt Hegn i Grib Skov er besøgt 8 gange, øvrige 9 plantager hhv. 2 eller I gang. For disse 9 gælder det naturli gvis, at listerne er højst ufuldkomne, men taget som helhed har resultaterne en særdeles klar tendens, som yderligere undersøg elser næppe vil ændre afgørende. I tabellen er angivet anta llet af mykorrhiza-arter under hvert værtstræ. For plantager, hvor der er 2 eller flere lister, er det højeste tal anført, alle tal dækker således l obervation. Der ligger mange flere observatio ner bag tallene for lerjordsse rien, ialt 14, mod kun 6 observationer af sandjo rdsseriens plantager. Til gengæld er disse 6 måske lidt mere velvalgte i "sæsonrnæssig" henseend e. Utvivlsomt giver tabellen et ganske godt samlet indtryk afmykorrhiza-arternes udb redelse, men ma n bør altså ikke lægge for stor vægt på sammenligning mellem enkelte plantager. Tilsvarende er tabe llernes gennemsnitstal ikke udregnet efter de højeste stat istiske principper. Det vil dog næppe kunne svække hovedresultatet, især hvad angår de enkelte værtstræers antal af mykorrhiza-arter. Mest påfaldend e er de høje tal for Alm. Ædelgran (Abiesalba), Sølvgran (Abiesprocerai er. en o egn l n ov er esøg gange, øv rige 9 plant ager hhv. 2 eller I gang. For disse 9 gælder det naturligvis, at listerne er højst ufuldkomne, men taget som helhed har resultaterne en særdeles klar tendens, som yderligere undersøgelser næppe vil ændre afgørende. I tabellen er angivet anta llet af mykorrhiza-arter under hvert værtstræ. For plantager, hvor der er 2 eller flere lister, er det højeste tal anført, alle tal dækker således I obervation. Der ligger mange flere observationer bag tallene for lerjordsserien, ialt 14, mod kun 6 observat ioner af sandjo rdsseriens plantager. Til gengæld er disse 6 måske lidt mere velvalgte i " <:. ::p <:.n n m w foi. <:.ip" h pn <:.ppnnp

12 3 5 gnst gns t. Bøg O Fagus silvatica Eg Quer cus robur 3 Lær k O 3 O Larix leptolepis 4 Rød-Gr an O Pice a abies 5 Sitka-Gr an O Pi cea s itehensis 6 Æde lgr an Abies alba Sølvgr an Abies procera 8 Kæmpegran Abies gr andis 9 Dougl as gran O 3 l Pseudot suga 10 Bjerg- Fyr O Pinus mugo 11 Klit - Fyr O O O 0.2 O O Pinus contorta 12 Cypres O O O 0.3 O O O Chamaecypar i s gns t Tabel l. Antal mykorrhiza-arter noteret i IO plantager I Christianssæde, 2 Holsteinsborg, 3 Skjold næs holm, 4 Stenho lt (Frede nsbo rg), 5 Willestrup, 6 Løvenholm, 7 Lourup (Linnet), 8 Hastrup (Randbø l), 9 U lfborg, IO Rødhus (Tranum). 1-5på ler til leret sand, 6-10 på sand. 1, 2,9 er besøgt 2 gange, 4 er besøgt 8 gange, resten besøgt en gang. O veralt er her angivet højeste noterede væ rdi for hver træart. - angiver parceller, der har urene bestande. Tab. 1. Number ofmycorrhiza-formers noted in 10 plantations The localities are listed above. l-son clay to c1ayey sand, 6-10 on sand. Locality 1, 2,9 visited two times each, 4 visited 8 times, and th e remaining visited once. Th e figures are the highest value not ed for each tree. og Eg (Quercus robur) på de lerede jorder. De er af samme størrelsesorden som tilsvarende sandjordstal. Bøg (Fagus si/vatica), Lærk (Larix /epto/epis), Sitka Gran (Picea sitchensis) og Douglasgran (Pseudotsuga) har derimod helt påfaldende få mykorrhiza-dannere på leretjord, og Fyr (Pinus)synes først at komme med på de magrestejorder. Disse forskelle bevirker, at det samlede resultat viser langt højere antal mykorrhiza-dann ere på de sandede jorder, med helt speciel høj frekvens på det rene klit- og hedesand. Tend ensen forstærkes yderligere, hvis man også indregner arternes hyppighed. I min e observationer har jeg søgt at angive arternes frekvens i en 5-delt skala, der viser at et stort artsantal i gennemsnit svarer til relati vt højere hyppighed af de enkelte arter. Den samled e opstilling dækker naturligvis over servationer en nødvendighed. Men allerede nu kan der ses delresultater, der må forvent es at være holdbare. Mælkehattene (Lactarius) må være et godt eksempel. Foreløbig er 14arter noteret (Tab. 2). Som ventet har nogle af disse et meget specialiseret mykorrhizaforhold. Dråbeplettet Mælkehat (L. b/ennius) und er Bøg, Gran-Mælkehat (L. deterrimusi under Rød Gran og Sitka-Gran og Ege-Mælkehat (L. quietus) und er Eg dækker endda jordbundsspekteret meget bredt. Velsmagende Mælkehat (L. de/iciosus) og Sødlig Mælkehat (L. subdu/cis) er nok også specialister. Manddraber-Mælkehat (L. necator) og Rødbrun Mælkehat (L. rufus) har derimod et bredt værtsspektrum, men er kun fundet på de magreste jorder. På tværs af de to karakterer ses så de to isolerede fore- Tab. 1. Number of myc orrhiza-forme rs noted in 10 plantations The localities are listed above. l-son clay to c1ayey sand, 6-10 on sand. Localit y 1, 2,9 visited two times each, 4 visited 8 times, and the remaining visited once. Th e figures are the highest value not ed for each tree. og Eg (Quercus robur) på de lerede jorder. De er af samme størrelsesorden som tilsvarende sandjordstal. Bøg (Fagus si/vatica), Lærk (Larix /epto/epis), Sitkaservationer en nødvendighed. Men allerede nu kan der ses delresultater, der må forvent es at være holdbare.

13 ~!æ lk eh a t Lactarius Orange-M. L. aurantiacus Dråbeplettet M. blenneus Kamfer-M. camphoratus Velsmagende M. deliciosus Gran- M. deterrimus Sødtduftende M. glyciosmus 6 8 Mose-M. helvus 8 11 Leverbrun M. hepaticus Manddr aber -M. necator 6 9 l Ege-M. quietus Rødbru n M. rufus 3 8 i-ri 2-11 Tæge-M. serifluus Sødlig M. subdulcis Rynket M. theiogalus Tab el 2. Forekomst af Mælkehat (La ctariu si i 10 plantagers 12 parceller Tallene i tabellen angiver træa rten, nummereret som i Tab. I. Lokalitetern e er ligeledes nummereret som i Tab. I. Ingen arte r noteret i Skjo ld næs ho lm. kolonnen udeladt. Tab. 2. Occ ur rence ofspecies oflactarius in 10 plantati on s with 12 parcels. - Plantations nu m bered as in Tab. I. 10 experime ntal plantations with 12 tree species on vari ous soil types have been studied for the occ urren- ce of ectomycorrhiza l fungi. T he number of species was significantly high on th e poorest sandy soils. On richer soils, th e figures were high in plantations of Abiesalba, A. nobilis, and Quercus. On sandy soi l, the high figure s for Fagus-plantations were no ticeable. - Den vil blive udvidet med 5 plantager med løvtræs- The occurrences ofthe individual species show a va - for søg. De er endnu kun 12 år gamle, og ikke helt ried pieture (Tab. 2). Some species of Lactarius are ud vok sede. Til sammen sklllle undersøc elsen nok verv narro w in host nreferen ce. oth er snecies are Tab el 2. Forekomst af Mælkehat (Lactariusi i 10 plantagers 12 parceller Tallene i tabellen angiver træa rte n, nummereret som i Tab. I. Lokalitetern e er ligeledes nummereret som i Tab. I. Ingen arter noteret i Skjold næsho lm. kolonnen udeladt. endda hypp ige på deres lokali tet er. Gruppen har også eksempler på undersøgelsen s vanskeligste punkt. Bestemmelsen afrynket Mælkehat (L. theiogalus) og afleverbru n M ælkehat (L. hepaticus) er nok ikke helt sikker. Artsbestem me jsen mangler finpudsning. Naturligvis er der også problemer med afgrænsningen af, hvad der skal regnes som my korrhiza-arter. Amethysthattene (Laccaria) angives som "fakultative mykorrhiza-dannere", og ligeledes er der usikkerhed om nogle gasterornyceter, Feltundersøgelsen påregnes videreført i endnu 2 år. med analyser afjordbundsforhold, der må forventes at give gode muligheder for vurderi ng afmaterialet. Summary Dependence of soil type and of species of host tree. Tab. 2. Occurrence ofspecies oflactarius in 10 plantati on s with 12 parc els. - Plantations numbered as in Tab. I. en dda hyppige på deres lokalitet er. Gruppen har også eksempler på undersøgelsen s med analyser afjordbundsforhold, der må forventes at give gode mul igheder for vurderi ng af materialet.

14 Heraldik og svampe Ole Rostock Sigmundsvej 8, 2880 Bagsværd Artiklen bragtes oprindeligt i Heraldisk Tidsskrift 5 nr. 42, 1980, og vi takker for forfatt erens tilladelse til at gengive den. En amerikansk mikrobiolog, der også er interesseret i sva mpe, både mykologisk og gastronomisk, og som ved at jeg interesserer mig for hera ldik og, i hvert fald gastronom isk, også for svampe, henledt e for nogen tid siden min opmærksom hed på, at der i en kendt sva mpebog af en forsker der hedder Ramsbottom omtales, at der i et Ha rleian Ma nuscript i Britisk Museum nævnes et våben for en engelsk familie Dryland, der har et mykologisk mot iv: "wert, a chevron purpure between three mu shroom s slipped argent" eller på da nsk: "i grønt en purpur sparre mellem tre sølv svampe (= champignons)". I en følgende diskussion blev jeg overta lt til at grave videre i hera ldikkens svampebed i håb om at finde flere sva mpe end Dryland's og de tre and re, af fransk oprindelse. som også viste sig at være næv nt i Herleian Ma nuscript. Det blev til en lilje artikel som blev publiceret i Boston Mycological Club Bulletin i okto ber 1979 og som her gengives i fordansket og let udvidet form. Jeg gennemgik Renesse og Rolland, Papwo rth og Burke samt adski llige andreog fandt at der mellem de mere end registrerede våbener ku n fand tes 18 med svampe-mo tiver. Af disse var IOfranske, 3 tyske og et fra hver af landene Belgien, England, Ita lien, Polen og Schweiz. Renesse nævn te dog yder ligere et svampe-våben, et finsk for en fam ilie Frazer, af engelsk oprindelse, som ved nærmere undersøgelse viste sig at have, ikke svampe, men 5-foils i deres våben, Selvom det ikke var mu ligt i alle tilfælde at fastslå nogen forbindelse mellem famil ienavnet og den kendsgerning at svampe var brugt som våben-mærker - v åbene rne var altså stort set ikke talende - så var der i hvert fald fire tilfælde, hvor der ingen tvivl var, og for restens vedkommende har ma n jo lov at gøre sig sine egne tanker! At familien Piltz har sva mpe i våbnet kan ikke undre; at familien Mo ussiere også har det kræver måske lidt mere fransk-kunnen end jeg havde til at begynde med, da jeg ikke vidste at champ ignon bl.a. kan hedde mousseron'. Lidt mere undskyldelig er vel nok mit manglend e kendskab til provencalsk, der gjorde at jeg først efter en nærmere efterfo rskning var i stand til at ident ificere fam ilien Rabasse's trøffelvåbener med den provencalske betegnelse for trøffel end nu et godt talen de våben! Det italienske fami lienavn Fongarini får jo un ægtelig en til at tænke på at svamp på italiensk hedd er fungo! Og Lesseps kan meget vel være et homofon for les cepes, som er den franske betegnelse for svampen En amerikansk mikrobiolog, der også er interesseret i sva mpe, både m ykologisk og gastronomisk, og som ved at jeg interesserer mig for heraldik og, i hvert fald gastronomisk, også for svampe, hen ledte for nogen tid siden min opmærksom hed på, at der i en kendt sva mpebog af en forsker der hedd er Ramsbottom omtales, at der i et Harleian Manuscript i Britisk Museum nævnes et våben for en engelsk familie Dryland, der har et mykologisk motiv: "wert, a chevron purpure between three mushrooms slipped argent " eller på da nsk: "i grønt en purpur sparre mellem tre Selvom det ikke var m uligt i alle tilfælde at fastslå nogen forbi ndelse mellem fam ilienav net og den kendsgerning at svampe var brugt som våben-mærker - våbenerne var altså stort set ikke talende - så var der i hvert fald fire tilfælde, hvor der ingen tv ivl var, og for resten s ved kom mende har man jo lov at gøre sig sine egne tanker! At fami lien Piltz har sva mpe i våbnet kan ikke undre; at fam ilien Mouss iere også har det kræver måske lidt mere fransk-kunnen end jeg havde til at begynde med, da jeg ikke vidste at champignon bl.a. kan hedde mousseron!. Lidt mere und skyldelig er vel

15 -- --=-. t Optenberch B ruxelles Dryla nd En gland Avra nge Frankrig Boul et Gascogne Go rgias Frankrig Guyot No rmandiet Lau ny Bretagne Lesseps Pan s M oreau Frankrig M oussier e D ijan Rab asse Provener R a basse de Yerg no n D auphine O ptenberch B ruxelles Dryla nd En gland Avra nge Frankrig Bou let Gascogne

16 Karl Jo han iboletus edulis)'. Et yderligere bemærkelsesværd igt træk i denne navn e kombination er, at vinra nken, som også find es i våbenet, på fra nsk hedde r les ceps (de vigne)' Boulet kunne væ re Boletus, på fran sk bolet og More au viser i sit vå ben ganske tydeligt morkl er, på fran sk m orilles. Figurmæssigt kunne de fleste af de repræsent erede sva mpe væ re ente n cha m pigno ner eller rørhatt e og farv ern e er til rin ge hjælp, da de ho ved sagelig er guld eller sølv ; et enkelt våben, Werberichsha usen, har en fra resten afvigend e farv esignatur, nemlig m ørk rødbrun hat og hvid stok, hvilk et kunne tyde på at det sk ulle være en rørhat, m en desværre kunne den ne farvea ngivelse også gælde for andre svam pe uden for cha m pignon/ rørhatkom plekset. Selv antagelsen af forb indelsen Boulet/ boletus kan m åske drages i tvivl, når man find er en op lysning om, at bo letus-betegnelsen også har væ ret brugt om fluesvam pen langt ind i Linries tid! Så til sidst står vi med de n kendsgern ing, at de eneste sva m pe der kan ide ntificeres efter tegnin gerne er morkler og trøfler! Fra de givn e oplysninger er det ikke muligt at angive tid sp unk ter for de pågældend e v åbeners opståe n, m en jeg ville være tilbøjelig til at sætte dem til tallet. Ejheller er det muligt at bekr æfte Ra ms bottom s charmerende ide, at norma nnerne bragte deres gastro nom iske sans for sva mperetter m ed til Engla nd, og at det der skulle have været betr agtet som et udslag af aris tokra tisk livsførelse at spise svam pe! Desværre har de t nem lig vist sig at m an spiste svampe i Engla nd før den no rm anniske in va sion. Selv om anta llet af m ykologiske våbe ner er ret så begræn set afslører de dog fra et temmelig uventet hold en gam mel interesse for svam pe. Anmeldelse E. Kits van Waveren:T he Dutch, French an d British species uf Psathyrella. Persoon ia Supplem en t vol. 2. Pris 55 on. Mø rk hat Psathyrella er en af de vanskeligste slægter ind enfor hat svampene. De er ret små, grå bru ne, skøre, ofte med et fint slør, der sam men med randstrib ni ngen, forsvinder hurtigt efter indsamlingen. Kort sagt, de er besværlige at have med at gøre i en grad, så en ame rikansk m yko log udt alte: Psathyrella har kun int eresse for psath yrellologer!. Men slægten er stor og ind eh old er mange alm ind elige arter, så et brugba rt bestemmelsesværk har været stæ rkt savnet, og nu find es det! Forfalleren er en hollands k amatø r mykolog, der siden 1958 har arbejdet med slægten. I bogen besk rives 123 arter, varietete r og form er fordelt på to underslægter og 12 sektioner. H vel' art er detaljeret beskrevet med synonymer, noter og tegninger affrugtlegemer, sporer, basidier og forskellige slags cystider, som er vigtige for bestemmelsen. Nøg lerne bygger overvejende på m ikro sko piske karakt erer, og hvis ma n vil bestemme m ør khatte kom mer ma n ikke uden om et mi kroskop, men så kom mer ma n til gengæld ved brug af bogen også til over bevi sende bestemmelser. En af de mest almi ndelige arter, Lysstok ket Mørk hat (P hvdrophila; skal desværre (de t mener forfalleren også) skifte navn til P piluliformis, men ellers er navneændringerne til at overse. Det er en forn øjelse, at der stadig find es mennesker, so m vil ofre den tid det tager at gå i dybd en, både med studiet af litt eratu ren og med materialet, og på baggrund heraf nå frem til et resultat, der givet vis vil blive en klassiker i generat ioner frem. Så bliver særheder, som at forfalleren konsekvent omtaler sig selv som»vi«lettere at bære over me d. H. Knudsen -/J eller sølv; et enkelt våben, Werberichsha usen, har en fra resten afvigend e farvesignat ur, nemlig m ørk rødbrun hat og hvid sto k, hvilket kunne tyde på at det skulle være en rørhat, men desværre kunne denne farvean givelse også gælde for andre svam pe uden for cha m pignon/ rørhatkom plekse t. Selv antagelsen af fo rbindelsen Bou let/boletus kan måske drages i tvivl, når ma n find er en oplysning om, at boletus-betegnelsen også har været brugt om fluesvampen lan gt ind i Linries tid' Så til sids t stå r vi med den kend sgerning, at de enes te svam pe der kan ide ntificere s efter tegningerne er morkler Og trøfler' udta lte: Psathyrella har kun int eresse for psath yrellologer! Men slægten er stor og indeh older mange alm inde lige arter, så et brugbart bestemmelsesværk har væ ret stærkt savnet, og nu find es det' Forfall eren er en hollan dsk amatø r mykolog, der siden 1958 har arb ejd et med slægten. I bogen beskrives 123 arter, varieteter og former fordelt på to underslægter og 12 sektioner. Hvel' art er detaljeret beskrevet med synonymer, not er og tegni nger affrugtlegemer, sporer, basidier og forskellige slags cystider, so m er vigtige for bestemme lsen. Nøg lerne bygger overveje nde på mikrosko piske karakterer, og hvis man vil bestemme mør khatte kommer ma n ikke uden om et mikroskop, men så kommer man til gengæld ved brug af bogen også til over bevisend e bestemm elser. En af de mest almi nd elige arter, Lysstokk et

17 Nye danske poresvampe Jan Vesterholt Byagervej 109 G, 8330 Beder Jens H. Petersen Europaplads 8, 2, 8000 Århus C [ denne og en fø lgend e artikel vil en række pores varnpe. der ikke tid ligere har væ ret angive t fra Danmark bli ve beskrevet. Mens en kommende artik el vil o mtale de hat dannende arter, vil denne ko ncen trere sig om de res upina te, d vs. skorpeformede arter. Der find es i Danmark omkring 40 arter af poresv am pe, som altid - eller i hvert fald hyppigt - optræd er som resupinate. Stø rstede len a f d isse kan kun m ed sikkerh ed kendes på mikroskopiske karakter er, men de fem arter, som omtales i det fø lgende, burde a lle væ re genkende lige - også ud en brug af mikroskop. T il en forklar ing af de termer, der anvendes ved beskrivelsen a f art ern e, henvises til ord listen i Sva m pe I. De citerede ind sam linger er alle opbevaret på Botanisk Museum i København. A notnoporie tnyceliose (Peck) Pouz. Fru gtlegeme resupinat, op til 12 cm langt, m en i reg Ien mi nd re, op ti l 2 mm tyk t, meget blødt og let a t ødelægge ved hå rd hæ nd et behand lin g. Porelag cremefarv et. porer kanted e, 2-4 per mm, den ret brede ste rile rand er vatagtigt sa m menv ævet afhvide hyfer. H yfes ystem mo nomitisk m ed øskne r, sporer am y lo ide, bredt ellipso id iske, 3-5 x 2,5-3,5 11m. Vokser på stærkt nedbrudt nåletræ; begge danske fun d er taget på Fyr (Pinus). Slægten Ano inopotia omfatter 3 a rter, de r alle har ~."..,..'., J [ den ne og en følgend e artikel vil en række po resvarnpe, der ikke tidligere har væ ret angivet fra Danmark bli ve beskrevet. Mens en kommende artikel vil o mtale de hatdann ende ar ter, vil den ne ko ncen trere sig om de resupina te, d vs. skorpeforme de arter. Der find es i Danmark omkring 40 a rter af poresvam pe, som altid - eller i hvert fald hyppigt - optræder som resupinate. Stø rstede len af d isse kan kun m ed sikkerh ed kendes på mikroskopiske karakter er, men de fem art er; som omtales i det følgende, burde a lle væ re genkende lige - også ud en brug af m ikrosko p. T il en forklaring af de termer, der an vendes ved beskrivelsen afart erne, henvises til ord listen i Sva m- amyloide sporer, en karakter der ikke kendes fra andre slægte r af poresvampe i Europa. Makros kopisk kan arte n kendes på de ret store porer, den meget bløde kon sisten s og far verne på porelaget og den sterile ra nd. Kotiranta & Niemelå (1981) betegn er arten som ekstrem t sjæ lden i N orde uro pa, hvor den hidtil har været kendt fra to sve nske og en fins k loka litet. N iernelå (1978) omtaler, at den er kendt fra Sovjet (Hviderusland), men andre euro pæ iske angivelser har vi ikke væ ret i stand til at finde. Domanski (1972 ) kender så lede s ikke arten fra Europa og Julich (\984) a ngiver kun Sverige og Finland som udbredelsesom råd e. Uden for Euro pa er arten kendt fr a U SA (hvorfra den er beskrevet ) og fra Nep al (Ryvarden 1976). ivi ateriale J yllan d: Silkeborg Nords kov. 14.X.1956, L. Harmsen. Bornholm : Dueodde. 23.X H. Knuds en. A ntrodia Iindbladii (Berk.) Ryv. Syn.: Cin ereomyces I. (Berk.) J ul., Polyporus cinerascens Bres. Fru gtlegem e resup ina t, oft e vidt udbred t, 1-8 m m tykt, hvid t til lyst okkerfarve t, typi sk helt eller de lvist grå ligt a nløbende med alderen og ved tøning, konsist ens ret sej. Det grå lige str ej f er tyde ligt på a lle de 5 d an ske indsamlinger. Porer runde ti l kanted e, 3-4 per mm. H yfesystem dimitisk, skelethyfer tykvæggede og op løselige i ka lium hyd ro xid, generative hyfer med øskner. Sporer let krum me, 4-6,5 x 1,5-2,5 11m. På nåletræ eller lø vt ræ. Forårsager hv id m uld. Mikroskopisk er skelethyferri es tilbøjelighed til at lad e sig op løse i kaliumhydroxid en v igt ig karakter, so m dog deles af to a ndre Anlrodia-arter-A. crassa og amyloide sp~~er, en karakter d e~ ikke' kendes f~~ and re slægter af poresvampe i Eu ropa. Makro skop isk kan arte n kendes på de ret st ore porer, den meget blød e ko nsist ens og farv erne på po relaget og den sterile ra nd. Kotiranta & Niernelå (\981) betegn er arte n som ekstrem t sjælden i N orde uro pa, hvor den hidtil har væ ret kendt fra to sve nske og en fin sk lok alitet. Niernelå (1978) omtaler, at den er kendt fra Sovjet (Hviderusland), men andre europæiske angivelser har vi ikke væ ret i stand til at finde. Domanski (1972 ) kender så lede s ikke art en fra Europa og Julich ( 1984) a ngiv er kun Sverige og Finland som udbredelsesom-...l....1:'_"_ T TC"" 1 1- _

18 Fig. 2. Antrodia lindbladii, x 6 (tørret eksemplar). Jylland, Tolne. 2.X Foto J.H. Petersen. I 1982 oprett ede Julich slægten Cinereomyces, som kun omfatter denne ene art. Slægten er beskrevet på kombina tionen af hvidmuldsdannelse og op løselige skelethyfer. Flere forfattere vælger at udelukke arter, som danner hvidmuld fra slægen Antrodia, og disse placeres efter spo restø rrelsen og skelethyfernes kem iske reaktion er i slægterne Cinereom yces, Diplomitoporus og An trodiella. Brun m uldsdannern e kun ne man - hvis man ville det - dele op efter et tilsvarend e princip, og resultatet ville blive, at man stod med et betragteligt antal slægter for en grupp e arte r, der har ganske mange karaktere r til fælles. Da en såda n o psp litning j sig selv ikke tjener noget form ål og da mu ldtype n i ret stor ud str ækning synes at gå på tvær s af de i øv rigt eksisterende grupperi nger i Antro dia i bred forsta nd, foretrækker vi - i hvert fald foreløbig - at bibehold e den trad itionelle bred e opfattelse af slægte n. Gels toporis pannocinctus (Rom.) N iemela Syn.: Gloeoporus p. (Ro m.) J. Erikss. Frugt legem e resup inat, vidt ud bredt på substra tet, op til 9 mm tykt, hvidt med et gulgrø nligt skæ r, konsiste ns som frisk noget gelatinøs til vo ksagtig. Porer kantede, 6-8 per m m, po relaget ski lt fra det un derli g gende subiculum af en meget tynd (lup ') mørkere linie(fig.3). Fig. 2. Antrodia lindbla dii, x 6 (tørret eksemplar). Jylland, Tolne. 2.X Foto J.H. Petersen. Gels toporis pannocinctus (Rom.) N iemela Syn.: Gloeoporus p. (Ro m.) J. Eriks s.

19

20 Hyfesystem mon cmitisk med øskne r, sporer m e get sma lt cylind riske til let krumme, 3,5-4 x 0,5-1um. l Danmark fundet på Bøg (Fagus). Mik roskopisk er d e meget smalle spo rer kende tegnende for den ne art. Tilsvarende smalle sporer find es i slægten Skeletocutis, men hos arterne i denne slægt er hyfeendern e i porem und ingerne ineru stered e, og de Skeletacutis-art er; der er kend t fra Danmark er a lle di- eller trim itiske. ' Ma kroskopisk er konsistensen af den frisk e sva mp, de meget små porer, den gulgrø nlige farve og den tynde sk illelinie mellem porelag og subieulum tilstrækkeligt til at sikre ide nti fika tion i felten. I Norde uro pa har Gelatopona pannocincta en udpr æget østlig ud bredelse. De n er meget sjælden i Sverige og Norge, men s den er mere udbredt i Fin land og de øs teuropæ iske lande (N iem ela 1985, Ryvarden 1976). Derimo d har vi hverken hos Ju lich (1984) eller a nd re været i sta nd ti l at finde a ngive lser fra f.eks. Ves ttysk la nd eller England. Den da nske ind samling er gjo rt på en gam me l, liggende Bøg (Fagus), so m også er den hyppigste væ rt i landene syd for os. l N or ds ka ndi na vien find es arten hypp igst på Birk (B etu/a), men listen ov er værte r er la ng og om fatter ud over et stort antal lø vtræsarter også Rød-Gran (Pi cea abi es) (N ierne la 1985). T idligere var arten hen ført til slægten Gloeoporus, men Niernelå har for nylig ko mbineret den ind i den nye slægt Gelatoporia, da porelaget hos G. pann ocincta dannes på en an de n m åd e, end det er tilfældet hos de øv rige arter i slægten G/oeoporus. lateriale Sjælland: SI. Bøgeskov. l8.ix H. Knudsen & J.H. Petersen (JHP ). S ke letocutis carneogrisea Da vid Frugtlegeme resupinat eller med lille ud stående hat kan t, op til 5 cm i d iameter, op til 2 mm tyk, ko nsistens sej. Porelaget kød farve t-gr åbrunligt. porer ka n tede, 4-6 per mm. Ved tørring slippe r frug tlege mets ran d substra tet og ruller rundt (Fig. 6). Hyfesystem d im itisk, skelethyfer ret tykv æggede, gene rative hyfer med øskne r, hyfeender i poremund ingern e ineru stered e (Fig. 7). Spo rer krumme, 3-4 x l urn. Vokser på nålet ræ. Det ene danske fund er gjort på Fyr (Pi nus), det andet på Gran (Pi cea) delvist vokse n de hen o ver gamle ekse m plarer afviolet Læderporesvam p ttrichaptum abi etinum ). U de n for D anmark er arte n også fundet på Æ de lgran (Abi es)(david 1982, Jahn 1983). Fig. 6. Ske letocutis carneogris ea, x 6 (tørret eksemplar). Falster. Bøtø Plamage. l6.x Foto J.H. Petersen. kant, op til 5 cm i diameter, op til 2 mm tyk, ko ns i stens sej. Porelaget kødfarvet-gråbru nligt, por er kantede. 4-6 per mm. Ved tørring slipper fru gtlegemet s ra nd substratet og ru ller ru nd t (Fig. 6). Hyfesystem d im itisk, skelethyfer ret tykvægged e, generative hyfer med øs kne r, hyfeender i poremund ingerne inerustered e (Fig. 7). Sporer kr um m e, 3-4 x l um. Vokser på nåletræ. Det ene dan ske fund er gjo rt på Fyr (Pinus), det a ndet på Gran (Picea) delvist vokse n de hen over gamle eksem plarer af Violet Læderporesva m p ttrichaptum abietinumi. U den for Danmark

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ. otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

ÅTOFTENS GRUNDEJERFORENING 20. se p t e mb e r 2006 I h e n h o l d t i l v e d t æ g t e rn e s 4 i n d k al d e s h e rme d t i l ORDINÆ R GENERA L FORSA M L ING t o rsd ag d e n 5. o k t o b e r 2006

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Studiereis Kopenhagen ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Het Deense Onderwijssysteem Enkele statistische gegevens Aantallen leerlingen in de Grondschool Aantallen tweetalige leerlingen

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

Afrodites øje . E. " & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O " % O O - . " .

Afrodites øje . E.  & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O  % O O - .  . Vocal Pano 1 & O \ \ I 2 & O \ \ Afrodtes ø ar r en bldt Tekst Musk: Pet Spes kjær % O \ \ ja nu knt sne Lang væn ge 4 & O 5 6 & O børn med rø de kn d skøj t rundt Kob b dam so n står lavt Pet % O 7 te

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning 21-0 6-2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 A og B har den 20. november 2011 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år

Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år I lø bet af for året hav de In ger og jeg ar bej det på et inter vi ew, der skul le brin ges i det te num mer af bla det. Vi brin ger som plan

Læs mere

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet BILAG 8 PRØVER 1 Afpr øvnin g a f sy st e m e t Afpr øv ning af sy st em et sk er v ed en ov er t agelsespr øv e og en dr ift spr øv e i ov er - ensst em m else m ed k ont r ak t ens punk t 12 og det t

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

Kronikeromsorg. Visioner for fremtiden. Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011

Kronikeromsorg. Visioner for fremtiden. Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011 Kronikeromsorg Visioner for fremtiden Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011 ved Per Busk, direktør, Region Syddanmark Disposition: 1. Arbejdet med kronisk

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

Kristian Buhl-Mortensen

Kristian Buhl-Mortensen h ne ) En tidlig morgen ringer nogen p d r n eg v gner bange op, angsten bryder frem For fog den sig, at hun vil ha mine b rn Og hun vil ta dem fra deres hem h ne, h ne sparker som ti vilde heste Psykologen

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk ISBN ISBN 978-87-7857-699-6 87-7857-699-7 9 788778 576996 Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer Dværgschnauzer Denne bog giver dig svar på utal li ge prak tis ke ting om fod ring, træ ning og pel s pleje. Med

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØBENHA V NS UNIV ERSITET V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T NØ R R E G AD E 10 1165 K B H. K F akultet Vejledning s enhed K ontaktpers

Læs mere

Vedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune

Vedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune 19-12- 2011 T I L S Y N E T Vedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune Statsforvaltningen Midtjylland modtog den 8. august 2011 via Statsforvaltningen Nordjylland,

Læs mere

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ re korsange tl dgte a Wllam Henesen ens erg ol og ne oran lt enor as q» I - I - dag er der Lys dag er der Lys oo sost.. O - ver- lod, et.. O - ver - lod et. n b. Lut - syn er er - den, n b. Lut - syn er

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Langsomt at falde i søvn

Langsomt at falde i søvn Koatitu Langsomt at falde i søvn o Gunge 2012 øen Ulik homsen 2002 oano 12 8 Mezzo temo (q = 54) 2 lto 12 8 2 eno 12 8 2 ass 12 8 2 cene # Det # # # # bed ste e lang somt 216 cene # # N # # Det bedste

Læs mere

Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder

Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder

Læs mere

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85.

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85. Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C 04-10- 2011 T I L S Y N E T Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85. A har den 15. marts 2011 rettet henvendelse til

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

POLITIK FOR KVALITET I UNDERVISNINGEN / 2. JUNI Indholdsfortegnelse. Politik for kvalitet i undervisningen

POLITIK FOR KVALITET I UNDERVISNINGEN / 2. JUNI Indholdsfortegnelse. Politik for kvalitet i undervisningen P o l it ik f o r k v a l it e t i u n d e r v is n in g e n Hvordan udvikler vi vores skole, så den bliver endnu bedre? Vedtaget af Hovedbestyrelsen 9/5-2015 Indholdsfortegnelse 2 Politik for kvalitet

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

Dronning Dagmar, en mini-opera.

Dronning Dagmar, en mini-opera. Coyright www.dichmusik.dk Sorano 1 Piano, hands layed by singers Allegro molto q=10 11 1 19 Arne Dich. 00 Dronning Dagmar, en mini-oera. Sorano 1, Piano, hands layed by singers 7 Allegretto 1. I Ribe Dron

Læs mere

Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde

Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde Aktivering af ældre

Læs mere

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47 AFSTED: Star ten er gået for Anne-Met te Bre dahl ved de Pa ra lym pis ke Lege (PL) i Vancou ver. Hun er psy ko log og skiskytte, og har deltaget seks gan ge i PL si den 1992. 428 tidsskrift f o r n o

Læs mere

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ Allegretto 1 ( = a 100) Sor/Alt Tenor/Bass 5 5 1 Sa q Guds Guds Søn har gort mig ri (Hans Adolh Brorson) Søn tans Ty-ran - ni har gort mig ri ra ra Sa - tans har molto rit Oddvar S Kvam, o 1 har gort mig

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w.

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w. 1 Sute over dnske olkesnge or blnt kor, oblgt nstrumt klver Instr Klver Rolgt c gto c Π c Arrnet Lsse Tot Erks, 009 S S T 5 5 5 9 9 stl ly ro, hvor r ned, be 1I H 0 r sn bu r h 0 re t bo,, hvor sm sko

Læs mere

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED Årsberetning i FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Årsberetning FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Skagen skolekom m

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der FUAM på Facebook FUAM fyl der 30 Er om sorg til for hand ling? Al der dom mens rej ser? Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 2 29. år gang Au gust 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627

Læs mere

Hjælp til min datter med dyspraksi

Hjælp til min datter med dyspraksi Hjælp til min datter med dyspraksi Om støtte til elev med dyspraksi S p ø r g s m å l : Je g hå be r virke lig, a t I ka n g ive m ig e t g o dt rå d ve dr. m in da tte rs s ko le g a ng, da je g e r s

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

Kystturismen. Information om rapportens datagrundlag. Helle Damkjær Analysechef, VisitDenmark

Kystturismen. Information om rapportens datagrundlag. Helle Damkjær Analysechef, VisitDenmark Kystturismen Information om rapportens -7.300 datagrundlag km. potentiale Helle Damkjær Analysechef, VisitDenmark Kystovernatninger i Danmark Kystturisterne i Danmark vælger primært feriehuset og camping

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

An svar for egen aldring Ældreomsorg - holdninger Referater af FUAM-møder

An svar for egen aldring Ældreomsorg - holdninger Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter An svar for egen aldring Ældreomsorg - holdninger Referater af FUAM-møder Min bed ste mors historie

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C

Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C 11-04- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende Århus Lejerforenings henvendelse om udpe g- ning af medlemmer til huslejenævnene i Århus Århus Lejerforening

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I DAGTILBUD (VIDA+) PETER BERLINER & DORTE KOUSHOLT

FORÆLDREINDDRAGELSE I DAGTILBUD (VIDA+) PETER BERLINER & DORTE KOUSHOLT FORÆLDREINDDRAGELSE I DAGTILBUD (VIDA+) PETER BERLINER & DORTE KOUSHOLT SMÅ BØ RNS INSTITUTIO NS- OG HVERDAGSLIV BAGGRUND VIDA+ retter sig mod at uddanne ledere og pæ dagoger til a t medinddrage foræ ldre

Læs mere

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs oh acose (Music) Has Scherfig (Words) Sogs Damark i l ys og skygge Ukulele-Lola Det er så sudt Dask sommer Her ligger ladet Efteraar 1 oice, Guitar wwwstarmolecom Sogs 10-1 Has Scherfig 17 oh acose 00

Læs mere

Alm. Brand A/S Å rs rap p o rt 2 0 0 6 - I nv e s t o re r Alm. Brand Koncernen Alm. Brand A/S Alm. Brand Bank Alm. Brand F o rs i k ri ng Alm. Brand L i v o g P e ns i o n K j ø b e nh av ns k e R e Alm.

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der Skal 2012 bli ve et ældre ven lig he dens år? Fin des der ældre ven lig hed? Kan der være ældre ven lig hed i en by? Tan ker om ro i al der dom men Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he

Læs mere

Vedrørende takst for daginstitution

Vedrørende takst for daginstitution 17-01- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende takst for daginstitution Du har den 31. maj 2011 rettet henvendelse til Statsfo r- valtningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb

Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb Dansk Selskab for Boligret 26. februar 2013 p TATI RÆ SEN ON Dias 2 Dansk Se lska b for Bolig re t Generelt om kontrakter med lang løbetid Problem:

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 9. maj 2001 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Onsdag den 9. maj kl. 18.30 i mødelokale 3 Mødedeltagere: Grethe Olsen, D ann Eland, K urt Jensen, K

Læs mere

Ir ma Mag nus sen 8625 9804 Børge Helmer 8627 2900

Ir ma Mag nus sen 8625 9804 Børge Helmer 8627 2900 Skriv og skriv om gam les liv For fat ter ve jen Livs historie er at for tæl le til sig selv Tin ge ne for tæl ler livs histori er Fa mi li e fred med di ne voks ne børn Ind kal del se til Gen eral for

Læs mere

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014 denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven uettens legeplads Swing q=130 Omkvæd # # et var den hvi en hvide hest fra "uettens" legeplads de hest min bed œ j œ œ œ œ œ œ j œ œ œ œ j œ œ ste ven det

Læs mere

IN SPIRUM - en ny gen era tions FU AM? Om at hu ske det man glem mer Referater af FUAM-møder

IN SPIRUM - en ny gen era tions FU AM? Om at hu ske det man glem mer Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter IN SPIRUM - en ny gen era tions FU AM? Om at hu ske det man glem mer Referater af FUAM-møder Li vet

Læs mere

TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR

TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR TEMAMØDE OM UDEAREALER - 1.MØDE 26. FEBRUAR DAGSORDEN KL. 19.30 KL. 19.45 KL. 19.55 KL. 20.20 KL. 20.35 KL. 20.40 KL. 21.15 KL. 21.45 VELKOMST PRÆSENTATIONSRUNDE

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

Reager assertivt på kritik

Reager assertivt på kritik Reager assertivt på kritik Lotte Ingerslev, Psykoterapeut, M.A. Angst-Strategier.dk Hvordan reagerer du normalt på kritik? Jeg bliver forvirret og målløs. Jeg bliver defensiv. Jeg fjoller og laver sjov

Læs mere

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ.

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ. Korartitur orano lgto (q = 108) Når son rammer o Gunge 2012 øren Ulrik homsen 2002 lto enor ass aryton solo b b b 3 b b værste er når so n rammer en bar berkniv og b b 129 133 b b lasken klor hex i din

Læs mere

Tid til selvrealisering Mø der flyt tet tilbage til ons dag Referater af FUAM-møder

Tid til selvrealisering Mø der flyt tet tilbage til ons dag Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Tid til selvrealisering Mø der flyt tet tilbage til ons dag Referater af FUAM-møder Æl dre har er farin

Læs mere

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER å under p d l a n k visn e r e ing m en Få Yin ngh a gb Yan TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER KÆ R E L Æ R E R E KÆ R E F O RÆ L D R E Der er meget at glæde sig til... Sommeren de lange lyse som meraftner,

Læs mere

Sy net på an dres al der vari erer med ens egen al der AgeForce i Roskilde Referater af FUAM-møder

Sy net på an dres al der vari erer med ens egen al der AgeForce i Roskilde Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Sy net på an dres al der vari erer med ens egen al der AgeForce i Roskilde Referater af FUAM-møder Bla

Læs mere

FU AM fyl der 35 år Køre kor tet-hvor vig tigt er det? Tænk din be gra vel se Mo der ne om sorg Re ferat af gen eral for sam ling.

FU AM fyl der 35 år Køre kor tet-hvor vig tigt er det? Tænk din be gra vel se Mo der ne om sorg Re ferat af gen eral for sam ling. FU AM fyl der 35 år Køre kor tet-hvor vig tigt er det? Tænk din be gra vel se Mo der ne om sorg Re ferat af gen eral for sam ling Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 1 34. år gang

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 6. juni 2000 Side 1 af 6 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Tirsdag den 6. juni 2000 kl. 16.30 i mødelokale nr. 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Fire Florasange. for blandet kor. Musik: Morten Ahti Lyng, 2012 Tekst: Gertie Sjøen, 2009. (rev. februar 2014)

Fire Florasange. for blandet kor. Musik: Morten Ahti Lyng, 2012 Tekst: Gertie Sjøen, 2009. (rev. februar 2014) Fre Florasange for blandet kor Musk: Morten Aht Lyng, 2012 Tekst: Gerte Sjø 2009 (rev. februar 2014) Gyvel Se! Nu gyldnes gyvelbusk sætter sol på haver, væk er vnters vnd og rusk majsols forårsgaver. Gul

Læs mere

Fem danske sange. Arrangement for SAB & klaver

Fem danske sange. Arrangement for SAB & klaver Fem danske sange Arrangement for SAB & klav 1. Aprlvse (Grøn vårens hæk) 2. Nu lakk d ad t småt 3. dag vejr, solsknsvejr 4. en grønne sø vår 5. I skovens dybe stl ro Arr. Uffe Most 2013 opyrght Most Musc

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der Hans Lud vig Lar sen i tusch il lu stra tio ner for FU AM gen nem 12 år Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 1 30. år gang Marts 2010 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm

Læs mere

Skagen kommunale skolevæsen

Skagen kommunale skolevæsen Skagen kommunale skolevæsen Beretning for året 1970-71 KJPFpn Beretning om Skagen kommunale skolevasen for 1970-71 v ed stadsskoleinspektør Svend Biskjær Sk ole væ senets t ilsyn, ledelse og råd Skolekom

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der Vi min des In ger Ny gård Li vets blan de de bol scher For æl dre til voks ne børn Nyt om AgeForce Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 2 30. år gang August 2010 Bestyrelse Knud Ra

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag:

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag: 000p bb cg u F C D L z C ay ac bt 0af ae bi Nav: Tøreha resse: Søgae tal bolig: olig størrelse: - m 0ao s 0am bq 0p Nav: øgeha resse: Tøre -J tal bolig: 0 olig størrelse: m bl bx H y G br 000ak 0l bk bv

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER DATA OG BAGGRUND 3000 studerende i omkring 280 klasser på 25 erhvervsskoler over hele la ndet. Ud af ca. 45 relevante erhvervsskoler er 25 repræ

Læs mere

Alvorlig konflikt med skole

Alvorlig konflikt med skole Alvorlig konflikt med skole Om samarbejdsproblemer S p ø r g s m å l : He j Je g ha r e t s æt tvilling e r på 8 å r, s o m g å r i 1. kla s s e på e n fo lke s ko le. De t he dde r s ig, a t s ko le n

Læs mere

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P -

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - F r e d e r ik s h a v n k o m m u n a le sk o le v æ s e n S k o le å r e t 1 9 6 2-6 3 V e d T h. A n d e r s e n s k o l e d ir e k t ø r F R E D E R

Læs mere

Nyt fra FU AM. For æl dre til Voks ne Børn Om at være mor til en for fat ter Om at op da ge al der dom mens mu lig he der Mere liv i gam les hver dag

Nyt fra FU AM. For æl dre til Voks ne Børn Om at være mor til en for fat ter Om at op da ge al der dom mens mu lig he der Mere liv i gam les hver dag For æl dre til Voks ne Børn Om at være mor til en for fat ter Om at op da ge al der dom mens mu lig he der Mere liv i gam les hver dag Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 2 33. år

Læs mere

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM BRUGERVEJLEDNING Import: Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 DK5250 Odense SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 INFORMATION OM DERES TRUE-SURFACE VIBRATORY

Læs mere

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009 FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 3 29. år gang November 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm (sek re

Læs mere