Langs livets landevej i 50erne og 60erne fra bondesamfund til bosamfund i landsbyen Andst.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langs livets landevej i 50erne og 60erne fra bondesamfund til bosamfund i landsbyen Andst."

Transkript

1 Langs livets landevej i 50erne og 60erne fra bondesamfund til bosamfund i landsbyen Andst. Erindret og fortalt af Hans Winther. Foran værkstedet stod et i omfang og højde stort æbletræ. Når man kravlede derop, kunne man se langt ud i den verden, der omkransede mit barndomshjem. Min fars smedje lå som det sidste hus (nu Markdannersvej 10) på venstre hånd, når man kørte syd ud af landsbyen i retning mod stationen (Stationsvej 16), hvor togene med jævne mellemrum gjorde holdt, så man kunne stige på og køre så langt skinnerne, behovet og nysgerrigheden rakte. Fra æbletræets krone kunne jeg se Vanggård med de gule og grønne marker, de røde malkekøer, der fredeligt gik og græssede og tyggede drøv på tilværelsen helt uvidende om, hvilken kolossal forandring og udvikling de og landbruget skulle igennem i de kommende årtier. Tæt på vejkrydset ved Hovedvej 1, der fra Esbjerg gik tværs over Jylland, Fyn og Sjælland og endte på Rådhuspladsen i København, lå De gamles Hjem (Efterskolen). Her boede de ældre, der havde svært ved at klare sig selv og her var også kæmnerkontor (datidens rådhus) og sognerådets (datidens byråd) mødelokale. Bag De gamles Hjem lå den nye præstebolig, og hver søndag formiddag kunne man se sognepræsten i fuld ornat tage turen fra præsteboligen til kirken. Når jeg drejede hovedet mod nord, kunne jeg se den prægtige landsbykirke, hvor begravelser og dåb gang på gang vidnede om det enkelte menneskes dødelighed og slægtens videreførelse, og samtidig overskue det meste af byen - og det jeg ikke kunne se, stod alligevel lyslevende for mig, for det var her verden lå og jeg var selv en lille del af den. Som barn tænker man ikke ret meget på fortiden, men jo længere frem i livet man kommer, des større bliver interessen for den tid og de mennesker, der var forudsætningen for det liv, der blev en tildelt. En lille brun og undseelig bog er en del af min forhistorie. Det er en arbejds- og regnskabsbog fra den første tid, min far (Andreas Winther) var smed i Andst. Årstallet er ikke angivet (det må være 1941/ 42) men dato for dato kan man læse, hvem han har arbejdet for, hvad de har fået lavet, og hvad det har kostet. Laset og pjaltet er den men for mig er det en kostbarhed den er en del af mine rødder, en brik til det puslespil, der er blevet til mit livsforløb. Når man læser i den, forstår man, hvilket arbejde det har været at skabe en livseksistens for en familie, hvilke afsavn man har lidt og man forstår også, hvor godt vi har det i dag. Det er vigtigt, at vi giver den viden videre til vore børn til næste generation gid de vil lytte og forstå, for jo mere udviklet (eller indviklet) samfundet bliver, jo mere internationale de bliver des vigtigere er det, at de kender deres oprindelse, deres rødder kort sagt, de mennesker, der har lagt fundamentet til deres tilværelse i et Danmark med velfærd og socialt sikkerhedsnet til alle. Et par uddrag fra bogen sætter ord og tal på et nøjsomt arbejdsliv for en af datidens iværksættere. Den 15. (måned ukendt) var dagens omsætning: Doktor Løvenham (lægeboligen, Vestergyden 15): 2 liter olie ( uden angivelse af pris). Pastor Oldenburg: Cykel lappet 50 øre. Kontant salg 50 øre (ingen vareangivelse). Kontant salg 50 øre (heller ingen vareangivelse). Dagens omsætning var med andre ord 1,50 kr. + en senere indtægt for 2 liter olie. Den 9. har Chr. Knudsen, Den gule Gård (Koldingvej 52) fået en ventil flyttet i cykelslange. Pris 75 øre. Den 10. har Olfert Johansen (Erik og Jens Johansens far, Otteshavevej 2E) købt en stegepande med kant og greb (pris ukendt). Den 25. har sadelmager Nielsen (Lyngbakkevej) fået loddet en varmedunk. Pris 50 øre. Den 4. har Anton Siersbæk (Horskærvej) 1

2 fået beskåren en plag (hest). Mange måder at skabe sig en indtægt på, men nødvendigt for at overleve som håndværker i et lille lokalsamfund. Ud fra bogen kan man også se, at pastor Oldenburg cyklede meget han punkterede nemlig ustandselig på krigens dårlige dæk. Den enes død, den andens brød! Vareknaphed og dårlige materialer under tyskernes besættelse af Danmark satte også sit præg på den lille landsby Store Andst. Selv om pastor Oldenburgs cykeldæk punkterede i et væk på grund af ringe kvalitet og sikkert også dårligt vedligeholdte veje, så var der rift om de få cykeldæk og slanger, der var til at opdrive selv uden for smedjens almindelige åbningstid. Når natten og dermed mørket sænkede sig over landsbyen, så var det med vagtsomme øjne og øren, man begav sig til ro. For alle tilfældes skyld lå smedens jagtgevær parat under sengen i det tilfælde, at uinviterede gæster skulle komme på besøg i en for landet urolig og særdeles farefuld tid. Natligt besøg det kom der. Min far har fortalt, at han en sen nat hørte støj fra butikslokalet, hvor cykeldæk og slanger blev opbevaret. Iklædt lange underbukser og dobbeltløbet jagtgevær løb han fra soveværelset, der lå ovenpå, ned ad trapperne, ud gennem den opbrudte dør og bag efter tyven, der nu med dæk og slanger var på vej hen ad den særdeles mørklagte gade (Markdannersvej) i nordlig retning. Tyven undslap, uden at der blev løsnet et skud men det må have været et sælsomt optrin at beskue for en søvnig nattevandrer eller måske en sortbørshandler på natligt arbejde i ly af mørket. Hvem tyven var, blev ikke opklaret, og han gav sig aldrig senere til kende men han kan prise sig lykkelig for, at det ikke blev nødvendigt for ham at vække doktor Løvenham for at få pillet et skud hagl ud af siddepuderne. Det er heller ikke helt sikkert, at tyven, der sandsynligvis har været en lokal ungersvend, tog dæk og slanger i anvendelse, for i tiden derefter blev der holdt skarpt øje med hvem, der pludselig kunne cykle rundt på nye dæk i en ellers dækfattig tid! pludselig kunne cykle rundt på nye dæk i en ellers dækfattig tid! Et andet minde fra årene før min fødsel er en årskalender fra St. Andst Brugsforening. (Telefon Nr. 6 og centralt beliggende på hjørnet af Markdannersvej og Gejsingvej). Den er fra 1948 og fortæller sin egen lille historie om Andst på den tid. Kalenderen er prydet af smukke tremastede sejlskibe og tegninger fra fjerne destinationer, der skulle lede tankerne hen på datidens ofte stærkt rationerede forbrugsgoder som kaffe, te, vin og tobak. Krigens tid havde lært folk at sætte pris på den ægte vare og drømme om smagen og duften kunne man altid, hvis pengene var for små til at købe varerne. Datidens storcenter, Brugsforeningen, havde stort set, hvad man kunne få brug for. Kalenderen nævner kolonial (dagligvarer), isenkram (gryder, kopper, kander og meget mere), skotøj (sko, støvler og træskostøvler), have-og markfrø, cement, brændsel (bl.a. kul og koks), høstbindegarn (til selvbinderen datidens mejetærsker bare uden tærsker) og hønse- og kyllingefoder. Det fremgår også af kalenderen, at lokalbreve kunne sendes for 15 øre i porto. Det kostede 20 øre, hvis brevet skulle sendes til tante Oda på Fyn - og for 20 øre ekstra kunne man få brevet bragt ud om søndagen! Historisk og geografisk set bor vi her i Andst et interessant sted. Vi skal tilbage til den tid, da landet begyndte at tage form efter det Danmarksbillede, vi kender i dag. På en bakkeskråning vest for byenfornemmer man landskabets overgang fra istid til nutid. Mod vest, de flade, de vandfriserede marker (Søengene, en fladhed skabt af vandmasserne fra den smeltende is). Mod øst, det bakkede landskab med næsten kvindelige former, runde og hyggelige, men faretruende i dårligt vejr men ellers med et strejf af pirrende nysgerrighed og en ubeskrivelig lyst til nærmere udforskning. En vandring langs disse enge, der gennemskæres af rislende vandløb, giver fantasien frit løb, frembringer tanker og billeder om dengang. Dengang alt var anderledes. Dengang alt var bedre! Men historien er lang her skal den gøres kort. Omkring 1140 er der bygget en kirke højst sandsynlig først en trækirke, men fra midten af det 12. århundrede bygget i sten. Kirken er det mest synlige bevis på, at der bor mennesker her på stedet, mennesker, der har gjort sig tanker om livet og døden, dagen og vejen og det har der sikkert 2

3 gjort i århundreder før. Byen (og dens beboere) vokser op omkring kirkens monumentale udstråling og indre ro - år efter år, generation efter generation. Ind i denne mangfoldige verden blev jeg født i februar 1949 som den yngste i en søskendeflok på to! Med Danmarks genvundne frihed i maj 1945 efter 5 års undertrykkelse, mismod og vareknaphed tør den danske befolkning igen tænke positivt fremad. Stærkest i manges tanker står ønsket om eget parcelhus, bil i garagen og mange legende børn på græsplænen foran huset. Men et er drømmene, noget andet er virkeligheden. Manglen på materialer efter krigens afslutning bevirker stærkt stigende priser på nybyggeri. Et nyt parcelhus inklusiv grund kan i 1945 ganske vist bygges for kroner, men da den gennemsnitlige timeløn for en faglært mandlig arbejder i provinsen ligger på 259 øre (kvindelig arbejder 157 øre) og en voksen karl med arbejde ved landbruget tjener 2487 kr. om året før skat, er det langt fra alle, der kan realisere drømmen om nyt hus. På samme måde med en ny bil. En lille personvogn med en vægt på 850 kg koster i nyanskaffelse 7100 kr. uden gummi! Gummiet koster 400 kr. Benzinen fås til 60 øre literen, og dertil kommer forsikring og vægtafgift på omkring 400 kr. om året. Alt i alt for dyrt og dermed uopnåeligt for mange. Tilbage på ønskesedlen er der så børnene! De er relativt billige at fremstille, og udgifterne kommer først senere i en lind strøm. Den tid den sorg! Danskerne kravler under dynerne og frem af mørket dukker så de store efterkrigsårgange fra 46 til 49. Det voksende børnetal mærkes også i Store Andst. Det giver travlhed for byens læge og jordemoder. Hjemmefødsler er det mest almindelige og for doktor Løvenham betyder det, at han natten til Fastelavnssøndag den 27. februar 1949 må forlade den årlige dilettantforestilling (han blev hentet af min far) i Forsamlingshuset og ile jordemoderen til undsætning i det, der skulle vise sig at være en lang og besværlig fødsel. Men til verden kommer jeg - og med det obligatoriske lille klap i bagdelen bliver lyddelen på den lille nye testet og sat i gang. Alt er, som det skal være. En lille kernefamilie på fire er skabt - og en vidunderlig verden ligger lige uden for døren og venter på at blive udforsket og erobret. De første år har jeg af gode grunde ingen stærk erindring om, men da jeg først er stået ud af barnevognen og på vaklende ben og med min mor (Annelise) ved hånden begynder at komme rundt i byen, dukker der billeder op af stor og intens aktivitet, hyggelige miljøer og en medmenneskelig interesse og omsorg for hinanden. Men mest spændende er det at komme ud i den sorte smedje og stå og betragte min far og smedesvendene i hårdt arbejde. Se det gnistrende jern blive taget ud af de rødglødende kul på den store esse (åbent ildsted) og blive banket til plovjern i præcise taktslag, skiftende mellem hammer og forhammer (stor og langskaftet hammer) i et perfekt teamwork og med en vidunderlig metallisk, syngende lyd. Den store, smukt formede og meget tunge ambolt lagde ryg til de hamrende bevægelser og den store egekævle, der udgjorde amboltens fundament slog revner for sig men holdt stand lige så længe jeg kan huske. Eller når der skulle lægges ny jernring om et træhjul til en spidsbundet ajlevogn med tønde (datidens gyllespreder). Jernringen blev med korte intervaller drejet rundt i essens glødende kul ind til ringen havde udvidet sig nok til at blive lagt omkring træhjulet - for derefter hurtigt at blive afkølet med vand, så ringen igen kunne trække sig sammen omkring træet i et urokkeligt fast greb for derved at give hjulet styrke og robusthed. Et hjørne af værkstedet var belagt med store egeplanker her skulle de store arbejdsheste stå, mens de var til det halv- eller helårlige sko serviceeftersyn. Voldsomt kunne det gå for sig, hvis hesten mest var indstillet på at beholde de gamle og veltjente sko. Mens smeden fastholdt hestens ene ben i et jerngreb for at beskære hoven inden skoningen, så var det ofte gårdskarlens arbejde at neutralisere hestens uro, så han kunne udføre arbejdet på forsvarlig vis. Måden det blev gjort på, virkede stærkt på en lille dreng i plusfours, storternede knæstrømper og anden generations sko. Så var det rart, at kunne løbe ud på pladsen foran værkstedet, klatre op i det store æbletræ og iagt- 3

4 tage hele sceneriet lidt fra oven og i sikker afstand. Kun lydene, råb og forbandelser iblandet hestens vrede og angstfyldte vrinsken, hamrede løs på øregangene efterladende et stort spørgsmål: Hvorfor var hesten så ked af, at den skulle have nye sko? Det ville jeg da gerne have. Men tiderne var ikke altid til det. Tøj og sko blev som det mest naturlige i verden genanvendt. Da lærte man virkelig at sætte pris på blot at være nummer to i kongerækken og ikke den femte i en større børneflok. Trods alt! Anden halvdel af halvtredserne var for mit vedkommende mest præget af skolegang og leg. Skolegangen tog sin begyndelse i den lille skole ved siden af kirkens parkeringsplads. Skolestuen lå mod syd og vores lærerinde, frk. Meta Carlsen, boede mod nord i en lille lejlighed, der vendte ud mod vejen (Vestergyden 14). Skolestuen blev varmet op af en kakkelovn, og vi hjalp selv til med at fyre. Her lærte jeg med frk. Carlsens hjælp at læse og skrive. Lærebogen var Ole Bole ABC en en tynd bog på 48 sider, der indeholdt første års grundlæggende lærdom. To små vers på bogens sidste side har gennem tiderne brændt sig fast i tusinder af små skoleelevers hukommelse: Snip, snap, snude, nu er bogen ude, tip, tap, tønde, en anden kan begynde. Læs i den så pænt som Ole, så kan du gå glad i skole, og du bliver flink og stor, til glæde for din far og mor. I frikvartererne legede vi gemme og tagfat på gruspladsen foran kirken og i den lille skov bag kapellet. Legeredskaberne var det endnu eksisterende hegn af betonstolper og rør, hvor vi kunne svinge rundt og se hvordan verden så ud, når vi stod på hovedet. På den anden side af vejen gik de større elever ved førstelærer Rasmussen og lærer Clausen i den store skole (Vestergyden 19 - nu ombygget til fabrik og lager). Gymnastikken foregik ofte i Forsamlingshuset, hvor vi hang i ribberne i den store sal (derfor sidder sydvinduerne så højt), lærte at gå i takt og hoppede og sprang, det bedste vi havde lært, over både hest, plint og buk. Mangen en øm barnerumpe er vandret fra Forsamlingshuset efter mødet med et gymnastikredskab, der mest af alt var bygget til de store og stærke gårdskarles muskelopbyggende vintergymnastik. Handelen blomstrer, værksteder og butikker præger bybilledet nu og i årene fremefter. Købmænd, brugsforening, manufaktur-handler, Tatol, Lillebutik, slagter, sparekasse, smede, guldsmed, karetmager, cykelsmede, radioforhandler, skomager, bager, Isgrotten, benzinstation med værksted, vognmænd og mange flere er og bliver i kortere eller længere perioder en del af hverdagslivet i Andst. Alt kan stort set købes lokalt - eller bliver leveret til døren efter ønske. Mælkemanden Emil kører hver dag klokkeringende rundt med sin hestetrukne, flødefarvede mælkevogn, der i opbygning minder om en julekalender med små og lidt større låger, der kan åbnes. Her kan man bl.a. finde mælk på flasker eller få frisktappet fløde og kærnemælk i egen kande. Er man ikke hjemme, sætter mælkemanden, hvad man mangler han ved besked om familiens forbrug. Hver søndag morgen stiller bagerbudet en pose med fire friskbagte rundstykker og en krydder ( helst under-) uden for vores hoveddør, service som selvfølge. Købmand Johs. P. Jensen fra Andst St. kører rundt og indsamler ordrer fra kunderne og noterer alt ned i sin sorte bog. Han begynder altid med ordene: Hvad skulle der så være i dag, lille De? Alt imens der bliver snakket om løst fast, nævner min mor de ting, hun mangler eller vil komme til at mangle. Med et tak for ordren går turen så videre til næste potentielle kunde. De bestilte varer bliver så senere bragt ud selvfølgelig uden ekstra omkostninger. Postbud Hansen i flot uniform cykler rundt 4

5 med breve, pakker og aviser og modtager indbetalinger til den store verden uden for Andst. Desuden har han altid tid til en kop kaffe eller en rask diskussion om verdenssituationen eller skattebogen, der en gang om året bliver lagt frem på kæmnerkontoret (eller kan købes til ejendom for 1 kr. 50 øre), så man kan se, hvad folk betaler eller ikke betaler i skat. Skattebogen fortæller med al tydelighed, hvem det går godt for og hvem, der er på vej mod afgrundens rand. Den økonomiske sandhed fortæller ofte en anden historie, end den man kan se og opleve i det daglige! Bogen er uden tvivl årsag til mangen et anerkendende nik, men sikkert også skulende blikke og bøjede hoveder. Min barndoms gade (den sydlige del af Markdannersvej) emmer i disse år af nærvær og tryghed. Der er altid voksne i nærheden. De fleste mødre er hjemmegående, og der er næsten altid folk ved butikkerne og værkstederne. Pensionisterne, rentierne og rentricerne er som regel altid hjemme, så der er aldrig tomt eller ensomt i gaden. Over for os bor enkefru Pedersen fra Vanggård (Markdannersvej 7). Et rart og slidsomt menneske, der viede den sidste del af sit liv til den ulige kamp mod ukrudtet i den kæmpestore have og tabte. I nr. 9 har Kirsten Bill, et kært og varmt menneske, sin lille, velindrettede guldsmedeforretning med salg af guldsmykker, sølvtøj, ure og briller på recept. I baghuset til nr. 14 ligger Willy Christensens St. Andst Cykleforretning, hvor han sælger nye og brugte cykler, lapper og reparerer samt forhandler ELSUG støvsugere og PHILI SHAVE barbermaskiner. Willys værkstedslokale er sort og lidt skummelt, og Willy selv er lige så sort på hænderne, der er indsmurt i olie og fedtet snavs fra cyklerne. Men han er spændende at aflægge et besøg ved, når han let krumbøjet og hivende efter vejret på grund af astma og cigaretrygning fortæller en historie, alt i mens han elegant og med håndværksmæssig dygtighed skruer løs på en cykel eller en Skylon eller Diesella røvskubber knallert.. Willys verden, sort eller ej, er en naturlig del af gadens netværk som alle de øvrige er det. For videbegærlige og nysgerrige børn, små som større, er de voksnes verden i de nære omgivelser altid spændende at gå på opdagelse i. Min barndomsgade er ingen undtagelse. Fra tidlig morgen til sen aften foregår der aktiviteter, som vi med stor og intens interesse iagttager eller selv er en del af. Er man stor nok til at spise havregryn med mælk og sætte tænderne i velsmagende fedtemadder, så kan man også bidrage med en eller anden form for arbejdsindsats i dagligdagen. Hver lørdag eftermiddag skal der ryddes op i værkstedet, og gulvet bliver fejet så langt ud i hjørnerne, man nu kan komme for hensatte, bladløse roehakkere, skovle med store revner i livet og tandløse forke, der uafladeligt venter på forår og bedre tider. Værkstedet er en sand guldgrube af støvede og fedtede maskiner, der for det meste får overført energien via fladremme, der bliver drevet rundt af store og små remskiver, der sidder på en lang aksel under værkstedets loft. Efterhånden som nye maskiner kommer til, overtager en lille indbygget elmotor arbejdet. Den motoriserede jernsav med dens vuggende bevægelser fortrænger hestene fra deres vante plads i værkstedet og vidner med al tydelighed om, at nye tider er på vej. Kun svalerne, der år efter år bygger reder på siden af de store loftsbjælker, lader fremskridt være fremskridt og fortsætter ufortrødent arbejdet med at samle insekter til de altid sultne og forslugne unger. På travle dage skal saven også hele tiden fodres med lange jernrør og stænger, der bliver delt i kortere eller længere stykker alt efter behov og funktion i det videre arbejde. Metaldelene bliver ofte sammensvejsede til landbrugsvogne, staldinventar, trappegelændere eller jernporte alt kan laves lokalt og i håndværksmæssig kvalitet, og bliver det. Arbejdet kan dog selv i travle perioder stilles i bero for en kort stund, når en hestetrukken vogn med et læs kogte kartofler fra den store kartoffelkoger bag mejeriet (Gejsingvej 6) langsomt bevæger sig op ad den lille smedebakke med retning mod syd. Det er en sand delikatesse for en rask dreng, at gå ved siden af vognen og spise en nypillet og endnu varm kartoffel. De kogte kartofler er beregnet som foder til grisene hjemme i landmandens stald, men de må pænt vente, til det bliver deres tur til at sætte tænderne i resterne af det kulinariske måltid. Længere nede ad gaden sidder Jacob o æ central (Markdannersvej 20) sammen med sin Olga og passer al te- 5

6 lefonisk kommunikation indenbys såvel som udenbys. Går man ind af gavldøren, der vender ud mod Forsamlingshuset, er der et rum indrettet med en imponerende telefontavle med ledninger, der kan trækkes ud, flyttes rundt og sættes i, alt efter hvem folk har brug for at telefonere til. Jacob og Olga ved som regel om folk er hjemme eller har for travlt til at snakke i telefon en service, der er praktisk og tidsbesparende for alle parter. Drejer man på det lille håndtag på siden af vores sorte, men guldstafferedede gaffeltelefon fra JTAS, får man centralen. Så siger man det nummer, man vil ringe op til. Numrene er til at huske og de er normalt tildelt i den rækkefølge folk har fået telefon i centralens område. St. Andst Brugs har nr. 6, manufakturhandler Bendesen (Markdannersvej 26) nr. 8, smed List (Markdannersvej 33) nr. 21, tømrer Andersen (Frederiksbergvej 8) nr.28. Vores eget nummer (smed Winther) var 63. Carl S. Fallesen, der sælger Taarnhøj, Waldeck, Hunter og Sparta cykler, forhandler radioer af alle mærker samt udlejer højttaleranlæg og staalbaandsoptagere, får tildelt St. Andst nr. 99. Udviklingen er også begyndt at sætte sit præg på antallet af telefonnumre. På St. Andst Kro er fjernsynet, det nymodens pjat, nu installeret i slyngelstuen, og når der en sjælden gang er fjernsyn for børn eller et godt prøvebillede, får vi lov til at sidde på gulvet og stirre op mod det lille flimrende sort-hvide fjernsynsbillede højt oppe på væggen. Lørdag den 10. maj 1958 sender TV følgende programmer: 9.00: Prøvebillede, 13.30: Prøvebillede, 20.00: Aktuelt og 20.15: Lørdagskalejdoskop (broget underholdning med vekslende solister og Hans Peder Åses orkester). Ude i kroens baggang kan vi købe is fra den store kummefryser hvis pengene den dag rækker til det ellers må prøve-billedet stå for sig selv! Hver fjortende dag henter vi den store udlejnings-vaskemaskine med skorsten, to store hjul og løftehåndtag a la en trillebør hos slagter Hansen (Markdannersvej 52).. Ned ad den store bakke ved smed List går det i vild galop (turen tilbage er langt værre og særdeles op ad bakke hvor er Arbejdstilsynet og den samlede Børnekommission henne, når der er mest brug for dem?! ). Vel hjemme fyres der op i kedlen under vasketromlen og en lang og møjsommelig vaskedag ligger forude. Vaskekonen Johanne Jensen dirigerer sammen med min mor slagets gang, og tøjet bliver skinnende hvidt og hængt til skue i lange rækker. Messinghanen, der bruges til at tappe vandet ud af vaskemaskinen, kan tages op og anvendes som seksløber inden turen går tilbage til slagter Hansen. Drengedrømmene, om gamle dage i det vilde western og kaptajn Mickey med det drengede udseende og dobbelt revolverbælte fra de små tegneseriehæfter købt i Tatol, lever i bedste velgående og skal man lokalt opleve gamle dage, så trasker man en tur over på Vanggård for at opleve staldkarlen Kristian. Han må mindst have været hundrede år altså set med barneøjne et menneske fra en helt anden tidsalder og alligevel! Han passer og plejer arbejdshestene sover i et lille værelse for enden af hestestalden og arbejder iført træskostøvler og slidstærkt arbejdstøj. Senere bliver hestene og Kristian erstattet af en lille grå Ferguson med metalsæde og gummihjul. Ny teknologi er langsomt ved at tage over og den vidunderlige duft af gamle dage forsvinder efterhånden, som hestepærerne tørrer ind. Vasketøjet lugter til gengæld ikke af gylle og natten efter en vaskedag sover man vidunderligt i det nyvaskede sengetøj uden tanke om fremtiden og alle dens udfordringer for en lille dreng i en stadig større verden. I anden halvdel af halvtredserne begynder den gryende centraliseringstanke fra de større byer også at ramme de små landsbysamfund. Stordriftsfordelene på skoleområdet bliver vendt og drejet på mange møder i Sognerådet. Det er efterhånden svært at tiltrække lærerkræfter til de små skoler men en helt ny skole med moderne undervisnings-lokaler, egen gymnastiksal og centralvarme samt lærerboliger i skolens nærhed, må være vejen frem. Under de mange drøftelser for og imod sidder Sognerådets medlemmer i mødelokalet på Alderdomshjemmet (nu Efterskolen) og skuer ud over de grønne og gule marker, der grænser op til Hovedvejen. Det er selvfølgelig her de nye tider skal placeres. Men det 6

7 sker ikke uden sværdslag. God og udbytterig landbrugsjord til dyrkning af korn og kålroer skal dermed afløses af brødløs pædagogik og boglig uddannelse. Der er folk, der mener, at verden nu helt er af lave, når man påtænker at træffe så vanvittig en beslutning. Men Sognerådet står fast. Fremtrædende og stolt skal skolen placeres ud mod Hovedvej 1, som et synligt bevis på, at nytænkning og fremsynethed også er nået til vores lille del af den store verden. Den samlede pris for skolen, med indbygget lejlighed til lærerinde frk. Carlsen, pedelbolig, 4 lærerboliger og garageanlæg, siges at beløbe sig til den svimlende sum af ca. 1 million kroner. Men så er der også træk og slip toiletter med fuldt udsyn både for oven og for neden samt moderne auditorium til fysikundervisning og fremvisning af 16 mm spolefilm på det supermoderne Bell & Howell anlæg. Ud over de to skoler i St. Andst er der skole i Gamst, Gejsing og Lille Andst. I årene fra 1958 og fremefter bliver de alle samlet i Andst Centralskole, der i storhedstiden har flere end 200 elever, 2 spor på de fleste årgange, egne skolebusser kørt af Anna og Arne Mathiesen (Frederiksbergvej 40) og i en periode 8. klasse for de, der ikke vil gå realskole- eller gymnasievejen. Den ny centralskole bliver bygget på marken ved siden af mit barndomshjem, så jeg kan på tæt hold følge med i byggeriet. Det er imponerende at se, når Arne og Vilmar Ebbesen med deres Nuffield traktorer med gabende og umættelige jordskovle mulder af, der hvor skolen skal ligge - og med jorden forme de største bjerge, Andst nogensinde har set. Men byggeriet er hårdt arbejde og for jord- og betonarbejderne med trillebør og skovl er det til tider næsten umenneskeligt at køre og skovle beton, når sommersolen bager ned over den store og pulserende byggeplads. Tydeligt i erindringen står endnu den dag, da en af murerarbejdsmændene får solstik og må indfanges af Falck folk (iført spidsbukser og langskaftede støvler), der med baa buu udrykning og gult flag på den sorte ambulance er ankommet til byggepladsen under stor bevågenhed. Men byggeriet skrider planmæssigt frem, lokale håndværkere (og deres svende) som murer Høst (Gejsingvej 8), smedemestrene List og Winther o.a. med hjælp fra store firmaer fra bl.a. Kolding gør et solidt stykke arbejde, og stadig står skolen strunk og stærk, som den dag, den blev født ud af den sorte muld. Men endnu ligner landsbyen mest sig selv og gamle dage. Årstidernes skiften bestemmer livsrytmen. Foråret og sommeren står helt i landbrugets tegn. Markerne pløjes og harves med hestespand eller de fremstormende traktorer, som den lille grå Ferguson, David Brown, Allis Chalmers eller Farmall med de tætsiddende forhjul og amerikanerlook. I sensommeren høstes de gule byg-, havre-, hvede- og rugmarker med selvbinder, der ubønhørligt spytter det ene neg efter det andet ud af det tekniske vidunder af et McCormick bindeapparat langt hurtigere end en erfaren bondekone kan nå at slå bånd om kornstråene, så de danner et neg. Negene sættes i skok (normalt 4 6 par neg), så marken langsomt men sikkert dækkes af noget, der ligner små stråtækte huse, der snart efter indtages som bolig af markmus i den fødedygtige alder! Når de soltørrede neg skal køres i lade, får jeg på Vanggård ofte lov til at køre frem i første gear og i et tempo, så karlene fra to sider kan nå at forke negene op til den, der lægger vognen på en måde, så hele læsset ikke vælter på hjemturen over den ujævne mark til det midlertidige ophold i laden eller til direkte tærskning i det store Dronningborg tærskeværk, med et utal af roterende remskiver og svedende mænd indhyllet i støv og spektakel. Med efterårets komme starter roeoptagningen, Kålroer og sukkerroer bliver med håndkraft toppet af og lader sig modstræbende trække op af jorden. Aftopningen sker med et hakkelignende instrument med et vandret blad til at skære den grønne top af roen og to spidse tænder, der bruges til at hive roen op med. Med en mangetandet roegreb læsses de så på en landbrugsvogn og køres til det sted, hvor opbevaringsstedet (roekulen) for vinteren skal være. Et slidsomt og møjsommeligt arbejde, der giver beskæftigelse til mange landbrugsmedhjælpere, men så san- 7

8 delig også et stort antal børn, der på den måde bidrager til familiens udkomme. Sukkerroer til levering i Assens på Fyn placeres ved nærmeste vej klar til afhentning af en af Holger Linnets Scania lastbiler fra Andst Station (Gl. Stationsvej 4) eller Karl Nielsens (Frederiksbergvej 3) røde Mercedes Benz lastbil med anhænger. Læsningen af det store vogntræk kan stå på i timevis, når stærke overarme med roegreb skal flytte de mange tons fra jorden og op på lastbilens lad. Roesæsonen giver også stor travlhed i værkstedet, så der er meget at se på og følge med i. Så føles tiden heller ikke så lang, før efterårets altoverskyggende begivenhed indtræffer. Julekataloget med de mange drømme fra Daells Varehus i København imødeses med spænding, og ønskesedlerne ligger klar til at blive udfyldt med bestillingsnumre og navne fra de glitrende legetøjssider. Til aftensmad er der naturligvis kogt, moset kålrabi, der sættes til livs i et tempo, der underbyder de drøvtyggende røde danske malkekøer på marken bag smedjen. Efterhånden som sensommerens smålune dage og aftner forsvinder mere og mere bag Lyngbakkerne, indtræffer aftenmørket så tidligt, at Pedersen Granly allerede omkring spisetid starter dieselmotoren (fra en ophugget fiskekutter), der trækker en generator, som leverer strøm til husets elektriske installationer. Med lyden af en sagte og monoton tøffelyd a la en fiskekutter i kanten af Søengene og efterårets og den kommende vinters sikre tegn på naturens underfundige forandring fra grønt til brunt og ingenting, starter forberedelserne til årets sidste to store begivenheder, julens højtid med al dens glans og nytårets komme med hvad dertil hører af traditioner og fest i gaden. Liggende på gulvet i stuen med hovedet tungt hvilende i hænderne, der agerer støtteben, studeres det nye Julekatalog fra Daells Varehus. Valget af årets største gaveønske står mellem et Ingeniør sæt med 206 dele til en pris af 27,50 kr., der beskrives som et underholdende Legetøj, der udvikler både Øjemål og Fingerfærdighed og et batteridrevet Tog med Lokomotiv og tre Godsvogne til 29,85 kr. Toget er af Metal i flotte Farver og kan køre både frem og tilbage på Skinnelegemet (120 cm med Krydsspor). Valget er svært og forstyrres hele tiden af tankerne, som kredser om det lille elektriske Märklin tog, der suser rundt bag glasruden i Hobby-forretningen i Søndergade i Kolding. Det er helt sikkert det allerhøjeste ønske, men det er alt for dyrt. Det ved jeg godt inderst inde men alligevel! Juleturen til det smukt pyntede Kolding er overstået på en lørdag eftermiddag med et besøg i Engelsk Beklædnings Magasin (øv, bløde pakker igen) og et kig i de mange strålende butiksvinduer med alle deres lokkende og ofte uopnåelige tilbud. Resten af julegaverne købes lokalt eller kommer kort før juleaften i den brune kasse med de mange hemmeligheder fra Daells i København. Afgørelsen falder ud til fordel for Ingeniør sættet (nr. 7200F noteres omhyggeligt på ønskesedlen) det vil være ærgerligt at stå med to togsæt, hvis nu julemiraklet skulle indtræffe i form af en blå Märklin æske med cellofanvindue med indkig til drømmen af et modeltog. Den første lørdag i december pynter landsbyen til jul. Sidst på dagen, når kaffemøllens store hjul i St. Andst Brugsforening holder stille, går butikkens personale i gang med at etablere årets juleudstilling i de store butiksvinduer ud mod Markdannersvej og Gejsingvej. Der sættes en betydelig faglig ære i at lave en flot og indbydende udstilling, der helst skal overgå sidste års med hensyn til udformning og fantasifuldhed. Søndag morgen står jeg tidligt op, og så er det raskt af sted ned ad gaden. Der er lige tid til at kaste et blik på manufakturhandler Bendesens (Markdannersvej 26) to udstillingsvinduer med tøj og tilbehør til store, meget store og små. Er man til bløde pakker, er der et rigt udvalg i såvel manufaktur, konfektion som trikotage artikler alt lettere tilrøget, da Bendesen altid træffes med tændt cigar og målebånd om halsen bag disken i den tætpakkede forretning med hylder fra gulv til loft indeholdende lige fra stof i metermål til sytråd og bukseknapper. Næste og lange stop er Brugsens vinduer. Smukt er de pyntet, og den ene overraskelse efter den anden rammer øjets nethinde med julegaveforslag i alle afskygninger med det sidste nye fra den store verden og hengemte ting, der overlevede sidste års julehandel. Lang tid står jeg med næsen trykket ind mod den decemberkolde butiksrude og studerer nøje hver enkelt del før der rykkes til næste rude med 8

9 nye vidunderlige ting og nissestads. Med kolde hænder og fødder, men varm om hjertet, trasker jeg efterfølgende hjem til de lune stuer og aflægger opstemt beretning til resten af den lille familie, der er bænket med morgenbrød og Jyllands Posten. Op mod jul er det også tiden at aflægge barber Aage Thomsens frisørsalon (Vestergyden 23) et besøg. Salonen ligger til venstre for hovedindgangen og i det lyse lokale med det store salonvindue står den store barberstol, der kan hæves og sænkes alt efter kropsbygning og højdemål. Jeg er så lille og spinkel, at barber Thomsen lægger et bræt hen over de to store armlæn, det er så her jeg sidder, når den elektriske klipper pløjer sig vej gennem håret og efterlader en bibobbet (meget kortklippet) hårbund. Alt imens sidder jeg og kigger på de store flotte og grønne Esprit de Valdemar flasker med Gåsetårnet som skruelåg. Når klipningen er færdig, tager barber Thomsen en af de store flasker og fylder håndfladerne med den velduftende væske og gnider det ind i håret og hårbunden. Strithåret og i en tåge af Esprit de Valdemar begiver jeg mig efter endt behandling igen ud i byens pulserende liv, mens Aage Thomsen fejer de sørgelige rester op og gør klar til den næste klipning eller en kyndig og sikker rundbarbering med en særlig udformet og meget skarp barberkniv. I julemåneden aflægges der et besøg i byens frysehus (en lille bygning bag kroen) for at finde og klargøre det kød og de grøntsager, der i løbet af året er frosset ned til brug ved denne højtid. Det mørke og kølige rum er fyldt med indmurede frysebokse med låg og lås, og de lejes af familier, der ikke har en frostboks i hjemmet. I de sidste dage før jul er stemningen i landsbyen intens og forberedelserne store. Vores hus dufter af hjemmebagte småkager, klejnekogeri og julesylte kogt af det bedste på grisens hoved. Jeg cykler op til slagter Hansen (Markdannersvej 52) for at hente flere lag friskskåret pålæg og medister i centimetermål. Slagterforretningen emmer af kølig friskhed, juledufte og julestemning. Okse- og flæskefars kommer i en lind strøm ud af den store hakkemaskine og vikles sirligt ind i pergamentpapir og brun indpakning Et pund oksefars, så gerne var der elles andet? Hils hjemme og ønsk Glædelig Jul. Hjemmelavede rulle- og spegepølser smiler om kap med hver deres hvide fedtmarmoreringer for at gøre sig til og blive en del af den traditionsrige frokost 1. juledag. Lillejuleaften efter spisetid sætter min far det nyfældede og velduftende juletræ ind i vores lille spisestue, lukker døren og binder dørhåndtaget forsvarligt fast til vores væghængte bogreol med et tykt stykke reb. Juleaften står nu bag den lukkede dør - og ventetiden til, at døren igen åbnes, synes uendelig lang. Alt mens tusmørket og julefreden langsomt sænker sig mellem hustagene i landsbyen og lysene tændes bag de duggede forsatsvinduer forbereder indbyggerne sig på, som myrer i lange rækker, at bevæge sig op mod kirken for at modtage julebudskabet fra den prægtige prædikestol og i højtideligt fællesskab synge de velkendte julesalmer. Kirken fyldes til bristepunktet af forventningsfulde børn og andægtige ældre, der med fred i sindet folder de ru og barkede hænder for at takke for endnu et år på denne velsignede plet. Graver Peder Pedersen (Markdannersvej 24) sætter hele tiden ekstra klapstole op i kirkens midtergang for at skaffe plads til alle. I skæret af julelysene i den smukt pyntede kirke holder pastor Birkeland (præsteboligen, Markdannersvej 1) den traditionsfyldte og næsten forudsigelige juleprædiken. Under en af salmerne rejser en større gruppe mænd (og enkelte kvinder og børn) sig fra kirkebænkene for i langsom procession at bevæge sig op omkring altret og i anonym offentlighed lægge en offergave med tanke på de, der mangler og har brug for hjælp. Vel tilbage på plads nikkes og mumles der sagte jo igen i år ligger der blandt småsedler og mønter en plovmand (500 kr. seddel/nutidsværdi i forhold til år 1960 ca. 5000,- ifølge Danmarks Statistik). Hjemme venter anden lunt og godt i ovnen med en sveske- og æblefyldt mave og steger i sit eget fedt endnu intetanende om, at den vil ende sine dage som et sølle, afpillet og værdiløst skrog. Tilbehøret 9

10 bliver færdiggjort og serveres sammen med anden. Efter middagen hjælper alle, undtagen min far, med at tage af bordet og få opvasken klaret. Selve døren til juleaften er nu klar til at blive åbnet. Den store knude bliver bundet op og rebet slipper modvilligt sit faste greb om dørhåndtaget og døren glider langsomt op. Der står det smukkeste træ i verden i al sin glans og med strålende julelys og tager imod med åbne grene, gaver forneden og sølvstjerne i toppen. Hånd i hånd går vi rundt om træet syngende julens salmer med alt for mange vers for en spændt lille dreng, der kun venter på at se pakkernes indhold. I mine tanker må salmedigtere som Grundtvig og Ingemann være født som voksne uden en barndoms jul, ellers ville de ikke have skrevet mere end et vers i hver julesalme. Endelig bliver gaverne fordelt. De hjemmestrikkede uldstrømper fra tante Anna bliver pænt lagt ved siden af Ingeniørsættet fra Daells og bogen På æresord, der er en dejlig bog for årige, fyldt med spænding og frisk gåpåmod. Pris: 8,75 kr. I dagene op mod Nytårsaften aflægges St. Andst Brugsforening flere gange et besøg. I butikken kan der (lovligt) købes enøres kinesere i bundter, gule Tigerlyn og blå kanonslag til henholdsvis en eller to kroner. De blå kanonslag er udstyret med en tændstiks lignende lunte, så de er lettere at antænde i tilfælde af dårligt vejr. De få kroner, jeg har sparet sammen, bliver nu byttet til kinesere og kanonslag. Hjemme i gæsteværelset på loftet sidder min mormor og tante på hver deres seng og glæder sig over julens samvær og udveksler tanker og meninger om livet og dagen. Jeg føler trang til at vise dem min krudtbeholdning og sætter mig på gulvet mellem de to senge og fremdrager det ene kanonslag efter det andet. Med al tydelighed viser de deres gru og væmmelse over for det indkøbte. Værelset varmes op af en el-ovn udstyret med glødetråde bag et metalgitter. Faget Natur & teknik eksisterer endnu ikke i skolen, men det forhindrer jo ikke en lille nysgerrig og videbegærlig dreng i at gå på opdagelse i de fysiske love. Jeg vil undersøge hvor tæt på en glødetråd, man kan holde de nye tændstiklunter, uden at kanonslaget antændes. Den første del af forsøget er velgennemtænkt, den anden del resultatet af forsøget knap så gennemtænkt. Det viser sig, at lunten ikke skal særlig tæt på glødetråden, før den antændes men hvad stiller man op med et tændt kanonslag i et lille værelse med celotexvægge, lukket tagvindue, to senge og to elskelige, ældre mennesker, der er kommet for at tilbringe nogle dage i fredelige omgivelser. Med et vildt hvæsende kanonslag i den ene hånd og handlingslammelse i den anden, når jeg ikke at sige noget, men smider kanonslaget ind under den ene seng for ligesom at afbøde virkningen lidt. Braget er øredøvendeog min tante og mormor, der begge har oplevet og overlevet to verdenskrige, tror den tredje er brudt ud og deres sidste time kommet. Begge overlever dog krigen uden større skader, men i årene derefter hører min mormor ikke helt så godt som tidligere, men det er nu nok aldersbetinget! Årets sidste aften fejres med grønlangkål og man aflægger besøg hos hinanden med et tak for det gamle år og Godt Nytår. Overstadige unge mennesker drager gennem byen og ønsker godt nytår ved hoveddøren, mens andre samtidig går ind ad bagdøren og fylder gær i lokummet med et boblende og opløftende resultat til følge. Først på aftenen og omkring midnat genlyder landsbyen af kanonslag og kineserhvæs. Man fornemmer, at Brugsen har haft et godt salg af fyrværkeriartikler. Januar starter med kulde og sne. Holger Linnet har på sin lastbil før jul fået påmonteret det store stativ til fastgørelse af spidsploven og der er anbragt to store projektører på taget af førerhuset. Østenvinden tager til og snedriverne vokser hastigt i takt med vindens susen hen over de vidtstrakte marker. Vejen mellem byen og stationen er svær at holde åben og på vores vej ligger driverne visse steder meterhøje. Langs vores raftehegn ind mod skolen dannes en kæmpedrive, der er så høj, at jeg graver en tunnel ved fortovet, så man kan gå oprejst gennem driven og på den måde komme i skole. I buldrende mørke og snestorm kæmper Holger Linnet og vejmand Viggo Fallesen en næsten umenneskelig kamp mod 10

11 snemasserne. Viggo bestemmer, hvor der skal ryddes sne, og Holger forsøger at finde vejen i skæret af lysstrålerne fra de to lygter på taget. Søen i Anlægget fryser til og min far laver selv et par skøjter til mig. De er hulslebne som de rigtige skøjter og bindes fast på mine gummistøvler. Det fungerer fint, men det er hundekoldt for både tæer og fingre, der helt sikkert venter på forår og varmere dage. I januar og februar er det bakkede land omkring Andst dækket af sne i brugbare mængder. På de skrånende marker bag kirken står jeg på ski. Med tilløb på det flade stykke ved Hovedvej 1 går det stærkt ned mod den lille skov bag ved den gamle skole. Kun skal jeg passe på ikke at køre ind i hegnet, der omkranser den dybe branddam midt på marken. De lange træski har jeg fået af Jeppe Ravn (Markdannersvej 16), og de ligner noget, der har været med i krigen Snevejr er udevejr, og sammen med de andre drenge bygger jeg snemænd og snehuler i stort antal og vasker tøserne, der hyler af glæde eller løber hjem og sladrer alt efter temperament og hårdførhed! Men foråret og den lyse tid ligger og venter i horisonten. Et sikkert forårstegn er, når vejmændene begynder at nedtage de mange snehegn, der med jævne mellemrum står på markerne ved særligt udsatte vejstrækninger. Driverne kryber sammen bag snehegnene i stedet for på vejen men det fungerer nu ikke altid efter hensigt og vindretning. Forår betyder også fodbold. Sømmene i træknopperne under mine gamle fodboldstøvler bankes på plads og så går turen op til stadion, der ligger smukt omkranset af store træer på et areal syd for hovedvejen (nu smede og maskinforretning). Det lille undselige klubhus med dunkle omklædningsrum til hjemme- og udehold er til venstre for indgangen. Jeg husker endnu mange dygtige seniorspillere, som tryller med bolden og kan sparke som en hest. Stemningen på tilskuerrækkerne er altid høj, og der klappes ivrigt og anerkendende, når målmanden, Hans Skov Jørgensen, med kasket og handsker a la landsholdmålmand Henry From, kaster sig i fuld længde og redder, eller Sjaffe for syvende gang rammer overliggeren og er nær ved og næsten. Skydes der over målet, høres der undertiden hvinende bremser ude på hovedvejen, når den hårde læderbold rammer en forbikørende bil. Så er det helt klart en selvhenter, og kampen sættes i stå, ind til spilleren har afklaret sagen med bilisten. På vej til eller fra stadion aflægger jeg ofte et besøg hos Ester i Isgrotten (Vestergyden 1). Hun har alt i Is og Chokolade, Brød og Kager samt forhandler Rugbrød fra Bagermestrenes Rugbrødsfabrik. Butiksvinduet vender ud mod hovedvejen og tiltrækker også bilister og andet godtfolk. Ud mod Vestergyden har Esters mand, Edvard Nielsen, benzinstandere og reparerer cykler, knallerter og biler i en værkstedsbygning ved siden af Isgrotten. Bilerne overhaler nu hestene indenom både med hensyn til antal og hestekræfter, og det sætter også sit præg på landsbyen. Benzinen til vores bil og varevogn købes enten hos Edvard eller hos Ella og Louis Christensen (Rolykkevej 4), der ved siden af landbruget driver et Esso tankanlæg, der ligger på gårdspladsen ud til hovedvejen. I et metalskab med indkig står der oliedunke og oliekander til påfyldning af livsnødvendig motorolie eller den sidste olie til biler, der er ved at geare ned og køre til vejs ende. I krydset ved Alderdomshjemmet kører Jes Jessen i mange år lige over hovedvejen uden stop, men som tiden går, ligner det mere og mere russisk roulette men som han selv siger: Alle ved jo, hvilken vej jeg plejer at køre. I værkstedet mærker min far også den stigende biltrafik. Oftere og oftere høres vildt bremsende biler efterfulgt af et enormt brag. Han smider, hvad han har i hænderne og løber de hundrede meter op til hovedvejskrydset for at hjælpe de tilskadekomne eller fastklemte, indtil ambulancen fra Falckstationen i Vejen når frem. Det er værst, når lokale, han kender særlig godt, er blandt de kvæstede, og det tager lang tid at bearbejde og overvinde sådan en oplevelse. Den hastigt stigende mekanisering af landbruget med mejetærskere, enkornssåmaskiner til roefrø, grønthøstere og aflæsservogne samt traktoreri alle størrelser og farver betyder samtidig, at folkeholdene på gårdene ganske langsomt svinder ind og 11

12 bevirker, at en stadig større flok overflødige landbrugsmedhjælpere, daglejere, husassistenter og arbejdsmænd søger mod byerne for at arbejde på fabrik eller stå i butik. Lokalt bliver de gamle skolebygninger og nedlagte husmandssteder solgt til iværksættere, der vil være en del af industrialiseringen. Strikkeri, model-skibsfabrik, strømpefabrik og glasfiberfabrik er nogle af de navne, der nu og i de kommende år vil indgå i lokalområdets udvikling fra bondesamfund til bosamfund. Men endnu holder fiskemanden på parkeringspladsen ved Alderdomshjemmet en dag hver uge med friske forsyninger, og de dage får vi rødspætter, sild, skrubber, hornfisk eller stegt rogn til aften - eller i værste fald kogt torsk med stive ben og sennepssovs. I slagter Damgaards Opel Olympia Rekord varevogn (fra Gesten), der kører rundt i byen med alt i kød og pålægsvarer ses et tydeligt tegn på de store forandringer i landbrugslivet. Mængden af hakket hestekød til rimelige priser vokser i takt med, at det er den lille grå Ferguson og andre jernheste, der spændes for vogne og maskiner. Nedgangen i antallet af heste på gårdene mærkes også ved den årlige ringridning på Ringriderpladsen (Ryttervænget/Ryttervejsområdet). Hestene skifter udseende fra store og kraftige muskelbundter til mere elegante og smidige hobbyheste, der aldrig rigtig har prøvet livets hårde vilkår som heltidsansat i landbruget. Ryttere fra nær og fjern, oftest klædt i sort og hvidt, ankommer i stort tal og drager inden selve ringridningen i samlet procession gennem byen. Et flot syn at skue for de mange tilskuere samtidig med, at næseborene pirres af duften fra varme nedfaldne hestepærer. På ringriderpladsen er Karl Nielsens anhænger midlertidig kørt væk, græsset slået og galgerne gjort klar til den store begivenhed. Ring efter ring pilles ned, og til sidst kan kongen forlade pladsen med oprejst pande og skinnende laurbærkrans. Med forår og sommer er det også tid for reparation og vedligehold af huse, værksteder, stalde og lader. Glarmester Aksel Petersen ( lille Aksel, Anlægsvej 1) cykler rundt med nye vinduesglas og kitter dem forsvarligt fast der, hvor udsynet i løbet af vinteren har slået revner eller helt er faldet til jorden. Bag ved St. Andst Brugsforening hentes læsket kalk, der bruges til den årlige kalkning af blege og afskallede vægge. Den læskede kalk ligger i en kalkgrube, hvis sider kun lige rager op over jorden og det hele er overdækket med blik tagplader. Kalken slæbes hjem, og kalkkosten støves af og gøres klar til en ny omgang stryg. Til pinse danser solen traditionen tro hen langs de hvide facader, og de endnu ukalkede vægge slår skamfuldt øjnene ned og trækker mørke skygger i det ellers smukt lysende landskab. Det smukke, gamle træ med de favnende grene som platform for det store overblik over en landsby i forandring solidt forankret med rødder langt tilbage i fortiden viger uigenkaldeligt for udviklingen på pladsen foran værkstedet. Saven sætter sine tænder i den skurvede bark og bid for bid fjernes livsgrundlaget for kronen, der i generationer har båret frugt i rigelige mængder. Nu er det slut. Hvor selvbinderen med lethed kunne tilbringe dagen under det skyggefulde træ, kræver de nye mejetærskere luft til at skære tænder, vise styrke og handlekraft og fordrer plads til servicering af snegle, solde og akshævere. De første traktortrukne (bugserede) mejetærskere af mærket Dronningborg, som min far har solgt til udviklingsparate landmænd, ankommer på en lang godsvogn til Andst station og bliver rangeret ind på sidesporet for enden af stationens pakhus. Som bybud for guldsmed Kirsten Bill cykler jeg med jævne mellemrum den meget lange kilometer op til stationen for at hente pakker med ure eller sølvtøj ofte fra sølvvarefabrikken Cohr i Fredericia. Strid modvind og slagregn kan gøre turen ekstra lang, kun tanken om, at fru Bill har en krone parat ved hjemkomsten som betaling for turen, gør at jeg knokler på, det bedste jeg har lært. De store træer og ejendommene langs Stationsvejen bruges som pejlemærker for, hvor langt jeg er kommet i kampen for kronen, der ofte og hurtigt anvendes til køb af kortvarige forbrugsgoder som is, piratos eller lykkeposer med et ukendt og dragende ind- 12

13 hold. Men en vognladning mejetærskere er noget ganske andet og større det er fremskridtet, forklædt i metal og gummi, klar til at fortære en hel hær af daglejere, forkarle, landbrugsmedhjælpere og træer, der har slået rod på udsatte steder og nu står i vejen. Med største fornøjelse og helt uden betaling lægger jeg vejen forbi stationsbygningen for at beundre de orangefarvede giganter et historisk øjeblik set med barneøjne Stationen er porten til den store verden. Den lille stationsby vokser op omkring jernbanen, der ved etableringen ikke ønsker at slå et slag omkring Andst by, og huser på tidspunkter bl.a. Afholdshotel, mølle (Andst Korn & Foderstofforretning - først med møller K. Strøm, senere Marinus Jensen og Kaj Jørgensen), købmandsforretning, vognmand, entreprenør og boliger til banearbejdere. De brune motortog med gitre for førerhusets vinduer eller de nye MY diesellokomotiver med lange personvogne gør ophold, vinduerne trækkes ned og når jeg står på perronen hører jeg ord og stemmer fra folk, der taler på en anden måde, end jeg er vant til. Fin københavnsk, syngende fynsk og sindig vestjydsk blander sig elegant med stationspasser Aksel Nielsens (Krogen 6) fløjtelyde som signal til afgang mod Lunderskov eller Vejen og videre mod andre stationer eller Englandsbåden i Esbjerg. Inde i den smukke stationsbygning (Stationsvej 16) har stationsmester Balkov det store overblik over trafiksituationen og styrer signalerne med lange skinnende håndtag placeret i karnappen, der vender ud mod perron 1. I det lidt dunkle venteværelse er der bænke til de ventende passagerer. Til højre for indgangsdøren er billetlugen, hvor drømme og længsler bliver omsat til små brune billetter med pris og destination påtrykt. Omkring ankomst- og afgangstidspunkterne er der altid liv på perronerne. Folk i lange frakker bærende på brune kufferter vandrer rundt, og børn, barnevogne og andet rejsegods står klar til afgang mod fjerne horisonter eller næste stop. Min storebror (Marius) og jeg stiger en gang imellem selv på toget for at besøge vores mormor i Tinglev. Konduktøren får af min mor at vide, hvor vi skal skifte tog, og hvor vi skal stå af igen. Så sørger han for resten, og vi når altid helskindet frem. Statsbanernes service er uovertruffen og særdeles kundevenlig og så længe folk som stationspasser Aksel Nielsen og andre sætter kunden i centrum og udfører deres arbejde med faglig stolthed, er banens drift i sikre hænder og en helt naturlig og uundværlig del af lokalsamfundets infrastruktur. Årets skoleudflugt til H.C. Andersens hus i Odense foregår også med tog. Vi vinker farvel til de bekymrede mødre, der har taget opstilling på perronen, og drager ud i den store verden for at finde eventyret og de mange prinsesser. Til aften er vi hjemme igen - sprængfyldt med oplevelser og indtryk fra en storby i konstant bevægelse. Dagen derpå venter skolen med staveord, diktater og regnestykker i lange kolonner, der uafladeligt proppes ind i de små hoveder af energiske lærere og lærerinder. Skoledagen starter med, at vi klasse for klasse stiller op på to rækker foran hovedindgangen. Klassevis går vi så under ordnede forhold ind til det lokale, hvor vi skal være. Det gentager sig efter hvert frikvarter. Kun duksene er inde i frikvartererne, og de kan let kendes på et træskilt, de har hængende på brystet, med påskriften: DUKS. Duksene sørger for at hente træpennalhusene med skubbe-låg i depotet, så alle er klar til at skrive og regne fra timens start. Vi ser spolefilm og lysbilleder fra historiske begivenheder og den biologiske og botaniske verden. En gang om året er Skolekommissionen med pastor Birkeland i spidsen på besøg for at overvære undervisningen og høre, at vi bliver eksamineret i årets pensum. Med øjne i nakken og svedige hænder læses og løses i bøger og hæfter. I frikvartererne leger vi tuttelut eller flytter sten i de malede hinkeruder og pigerne sjipper eller hopper i langreb. Ind i mellem afbrydes legen af en rask slåskamp med en kødrand af interesserede tilskuere, som med passende og upassende tilråb opildner kamphanerne. Det hele ender som regel med, at de formastelige deltagere i slagsmålet stilles under skolens ur til afkøling og offentlig beskuelse, når klasse efter klasse vandrer ind efter endt pause. De første år på den nye centralskole oplever vi også en gang om året et sælsomt optrin. Ind i skolegården ruller vogne med en samling af dyr fra eksotiske steder i verden, og i dette menageri kan vi så gå rundt og fodre dyrene med majs og sukkerstykker, som menagerifolkene sælger 13

14 til os, for på den måde at tjene lidt til dagen og vejen. I middagspausen fortærer vi selv den medbragte mad i spiserummet i skolens kælder. Der breder sig hastigt en duft af spegepølsemadder, kartoffelskiver og makrelsalat iblandet duften af sure sokker og hyppige næsesnøft. Der pakkes ud, byttes madder og gumles igennem i sådan en stund er skolelivet og samværet ikke det værste, man har! Centralskolen er en af Andst Kommunes store arbejdspladser og sætter dermed sit tydelige præg på byen. Kommunen ejer 4 lærerboliger placeret ved skolen og næsten lige så mange rundt om i byen. Pedellen bor på skolen og har en hel lille hær af rengøringsdamer ansat, og tilsammen sørger de for, at skolen altid fremstår ren og velholdt. To skolebus-chauffører får også deres udkomme ved at arbejde for skolen. Samtidig leverer byens håndværkere og handlende serviceydelser og varer, der er med til at holde liv i erhverv og forretninger, der er hårdt presses på økonomi og indtjening i en tid med store forandringer. Skolens lokaler og personale er en naturlig del af lokalområdet aktiviteter og interessefelter. Husflidslokalet i skolens kælder benyttes flittigt af en del af sognets indbyggere, andre bruger skolekøkken, gymnastiksal og øvrige lokaler til foreningsaktiviteter og møder, og skolens lærere yder serviceydelser ud over det rent undervisningsmæssige. En gang om ugen kan vi hos klasselæreren for opsparede midler, f. eks. en krone, købe sparemærker (ligner små frimærker) som klistres ind i en lille sparebog. Når den er fyldt afleveres den i Sparekassen (Vestergyden 25 den oprindelige sparekassebygning eksisterer ikke mere) og jeg kan få pengene udbetalt eller endnu bedre få beløbet skrevet ind i den brune sparekassebog, så de bliver sat på renter. Alt skrives med blækpen og stemples efter alle kunstens regler og Sparekassens ansatte nikker anerkendende til en stolt lille opsparer, der har taget ved lære af Peter Spar og vendt ryggen til Søren Sold (to tegneseriefigurer fra opsparingsmaterialet). Andre nyder også godt af skolens nærhed. I Marie Ravns sort-hvide SLOTS iskiosk, der står i haven ved siden af huset (Markdannersvej 16) udgør skolens elever en solid kundekreds. Raketsodavandsis med chokoladetop koster 25 øre, hjemmelavede vaffelis med jordbærsyltetøj noget dyrere og dragende lykkeposer med ukendt indhold kan erhverves for et overkommeligt beløb. Marie Ravn har med stor forretningssans stillet dem bag kioskens glasskydelåge så øjnene nødvendigvis må flakke mellem lokkende isreklamer og ukendt lykke. Den slags valg er altid svære, og der er ikke råd til fejltagelser! På lune sommeraftner er Maries iskiosk samlingssted for mange af byens børn og unge og snakken og handlen går livligt. Cykler og knallerter holder parkeret på vejen og er ofte genstand for faglig vurdering og beundrende blikke. Men ungdommen varsler også nye tider, om end man skal kigge godt efter og forstå betydningen: Diesella knallerten er lige så stille kørt væk tilbage holder PUCH, SCO og NSU Quickly som nogle af de foretrukne statusmærker. På sigt betyder det døden for Diesellafabrikken i Kolding. Fabrikkens ledelse forbliver dog til alle tider uvidende om, at hele virksomhedens lange og lidelsesfyldte nedtur starter foran Marie Ravns iskiosk i Store Andst! Butiksdøden lurer lige om hjørnet, men det er ikke noget jeg fornemmer på mine cykelture rundt i byen. Jeg får endnu nye sko og støvler hos skomager Jensen i hans læderduftende butik (Markdannersvej 15) på hjørnet over for Kroen. Skomager Jensen, iført blåt forklæde, reparerer og forsåler sko og træsko, der helt er slidt ned til sokkerne eller sætter ny snude på sko, der har haft næsen lidt for langt fremme. Købmand Fuglsig (Frederiksbergvej 31) forsyner uforandret den nordlige bydel med alt i kolonialvarer og andre livsnødvendigheder. Skrædder Thomsen (Markdannersvej 23) syr stadig tøj efter mål og sadelmager Peter (Per) Grundahl (Lyngbakkevej 3) reparerer seletøj og andet tilbehør til heste, alt imens han går og tænker på udelukkende at blive møbelhandler for at sikre fremtiden for den lille forretning. Udviklingen rammer også Mejeriet (Gejsingvej 6). De hestetrukne mælkevogne, fyldt med sølvskinnende transportspande med frisktappet mælk fra de mange gårde og husmandssteder med malkekøer, 14

15 erstattes af traktorforspændte vogne, der i hastigt tempo kører op langs den store perron, der vender ud mod Gejsingvej. Uanset hest eller traktor, så er mejeriet et spændende sted at besøge. Går man ind i mejeriet fra østsiden kommer man først til det meget varme kedelrum med det store buldrende oliefyr, der forsyner hele mejeriet med varmt vand og damp. Selve mejeriet er et imponerende opbud af blanke rør i alle størrelser og mærkelige apparater og maskiner og store kar og beholdere til brug, når råmælken forarbejdes til sødmælk, kærnemælk smør, fløde og oste i alle aldre og størrelser. Ude i den store verden spises der kvalitetsoste fra Andst Mejeri: En smelteresistent Tropeost leveres til de varme lande, og US Army (udstationerede amerikanske styrker i Europa) aftager store mængder ost til brug for sultne soldaters morgenbord. Mejeribestyrer Laurs Andersen dirigerer med stor faglig kunnen og overblik arbejdet, og på hans stemmeføring kan man høre om alt kører, som det bør og skal, og i ostelageret passer og plejer mejerist Hans Fjordvald ostene, som er det hans egne børn. Den store sølvskinnende topkærner drejer rundt og rundt for til sidst at føde en kæmpe klat smør ud gennem den åbnede stållåge. Smørret fyldes i dritler (tønder) som lille Aksel (Anlægsvej1) (og efter ham mælkemanden Emil, som kun har kørekort til hest og derfor ikke kan køre Mejeriets nyindkøbte Folkevognsrugbrød, der med Jacob Thorning ved rattet nu er byens mobile mejeriudsalg), samler i et rum, der vender ud mod Forsamlingshuset. Går jeg op langs Forsamlingshuset kan jeg ofte se Aksel bag den åbne jerndør, der mest af alt ligner lågen til et pengeskab, i fuld gang med at hamre ringe om træstaverne, der bider sammen om bunden. Til sidst sættes der låg på de fyldte dritler og dermed er de klar til forsendelse og forbrug efter devisen: Rigeligt smør! Smørret er så godt, at det kåres som bedste smørprodukt i Kolding kredsen. Dritlerne afløses af en moderne, men teknisk indviklet smørpakkemaskine, der ofte protesterer mod at arbejde med det fedtede stads, så det giver ekstra arbejde til mejeristerne og min far, der ind imellem bliver tilkaldt for at justere mekanikken eller give den et par særdeles velvalgte smedeord med på vejen. Det første hjælper som regel på maskinen det sidste tager trykket af smedens temperament, når teknikken driller mere end almindeligt! Mod vest er indgangsdøren til mejeriudsalget. Når man træder ind i det meget kølige, store og lyse butikslokale fornemmes straks duften af mejeriprodukter og renhed. På stålbordet stilles varerne mælk, fløde, smør og ost - efterhånden som bestillingerne afgives. Der er endnu travlhed både i butikken og i mejeriet, men historien vil vise, at der kun går et årti fra storhed til fald for det lokale mejeri. Køerne på de små landbrug har for længst besluttet at flytte i kollektiv med andre køer og transportspandene bliver udskiftet med forslugne tankvogne, der ikke gider lægge vejen forbi 5 yvere for enden af en lang grusvej. Landbruget har sekel efter sekel udgjort hovedgrundlaget for landsbyens eksistens og overlevelse. Den tid er ved at udrinde og dermed er et landsbykulturskred af dimensioner sat i gang et selvforsynende og behovsdækkende lokalbondesamfund er med rasende fart på vej til at blive et bosamfund med eskalerende butiksdød med deraf afledt byfornyelse. I de kommende år bliver størstedelen af butiksvinduerne muret til, fyldt med blomster og storesgardiner eller erstattet af mindre parcelhusvinduer, og handel og indkøb kommer i stadig større grad til at foregå i omegnsbyerne Vejen, Lunderskov og Kolding. Den enes død den andens brød er dermed en vending, der med al synlighed viser sig mere og mere op gennem tresserne og halvfjerdserne. Porten mod den store verden åbnes først på klem, senere på vid gab, og vores lille trygge lokalsamfund bliver hurtigt en integreret del af en meget større og næsten frygtindgydende helhed. Vi er med, hvad enten vi vil eller ej! I St. Andst Bageri (Gejsingvej 3) bages der dog fortsat på livet løs og bagerbutikken er fyldt med friskbagt rugbrød, franskbrød og kager, der kan tilfredsstille ethvert smagsløgs behov. Når jeg for min mor skal hente et lunt rugbrød, piller jeg store stykker af skorpen af og spiser det med største velbehag 15

16 det ene stykke tager hurtigt det næste men det går nok, for hjemme har jeg tit hørt en sætning - måske uden helt at forstå betydningen: Tag lige og spis brød til! Ved hjemkomsten ligner brødet en hullet ost og det tynde indpakningspapir kan slet ikke skjule de sørgelige rester af et ellers formfuldendt og alt for indbydende bagerbrød. Søndag er ofte store kagedag. Der hentes konditorkager allerhelst Napoleonskager med fedt fyld og flødeskum og hjemme dækkes der op med søndagsstellet på den hvide kaffedug og duften af friskmalet kaffe indtager og fylder stuen med forventning og nydelse for alle sanser. Natten mellem lørdag og søndag er der i Bageriet altid salg af friske rundstykker til ligeså friske ungersvende og piger, der har været til fest i Forsamlingshuset eller på besøg hos venner i byen eller omegnen og nu vil slutte dagen og natten med nybagt morgenbrød og opkvikkende kaffe. Tre bank på ruden i bageriet og vinduet til en velduftende verden af bagerbrød åbnes, en handel gennemføres og efter et god nat og kom godt hjem, bæres den lune bagerpose gennem byen under den gryende morgensols første stråler uden tanke for, at bagerens ovn inden føje år vil gå kold og vinduet med de smagfulde brød for altid vil forblive lukket, uanset hvor mange bank, det får. I smedeværkstedet skubbes de sidste hestepærer til side for at gøre plads til rør og fittings, og hestens hår finder anvendelse som pakgarn for de mange meter rør som smeden og hans svende i årene fremefter skal skære gevind i og skrue sammen, når en aldrende og udtjent kakkelovn bliver erstattet af centralvarme med radiatorer og ildspyende oliefyr som varmekilde. Varmt vand i hanerne bliver mere og mere en selvfølge og sognets børn får nye ord og vendinger med i den opdragende bagage. Hvor man tidligere blev belært om at huske at trække ned efter toiletbesøg (træk og slip princippet), så skal man nu løfte op for at opnå samme virkning. Udviklingen sætter sit tydelige præg på selv den mindste detalje og medfører nye rutiner i det daglige liv. Den sidste tur er også kørt med slagter Hansens transportable vaskemaskine i hjørnet af badeværelset står nu et hvidt monstrum med vand og vasketøj og udstøder mærkelige lyde og foretager vibrerende bevægelser. Ind imellem skummer det voldsomt af raseri, når der er fyldt for meget Valo eller Rinso ned i uhyrets gab. Hvilket (h)vidunder, der hurtigt og skånselsløst sender vaskekonen på ufrivillig aftægt! Som barn i halvtredserne og begyndelsen af tresserne er det begrænset, hvor meget man kender til og interesserer sig for den verden, der ligger uden for landsbymiljøet og nærmeste omegn. Vi har ganske vist på korte ferieture i vores lille Opel Rekord besøgt Harzen, oplevet Rhinens og Mosels skønhed, besteget tårnene på Kølns Domkirke og bevæget os igennem de mest fantastiske og naturskønne områder. Men det er først i 1963, at den store verden rigtig kommer til mig. Vi får fjernsyn. Langt om længe. Jeg har på mine cykelture rundt i byen gennem lang tid kigget misundelig op på de hustage, hvor der sidder en fjernsynsantenne. Nu er det altså blevet vores tur til at opleve hele verden i grå, lidt flimrende billeder og hvilken verden! Vi har knap fået tændt fjernsynet, før USA s præsident John F. Kennedy bliver skudt under en køretur i Dallas i Texas. Det er nu ikke vores skyld men man kommer tæt på begivenheden rystende tæt. Den dag i dag husker jeg tydeligt, hvad jeg lavede den aften i november 1963, da meddelelsen om mordet på Kennedy kom på skærmen og sådan tror jeg, der er mange, der har det. Hvorfor husker man nu specielt sådan en begivenhed. Vel nok fordi verden fra det øjeblik forandrede sig. Vi blev for alvor klar over, at der egentlig ikke skulle ret meget til at ændre verdenshistorien og dermed også den lille, beskyttede verden vi levede i her i Andst. Året før havde vi fået et forvarsel om en skrøbelig verden. Den lille, trinde russer Khrustjev sendte en flåde af skibe med retning mod Cuba. Skibene var fyldt med raketter og atomvåben. Amerikanerne sagde stop og hele verden blev i nogle døgn holdt hen i spænding. I skolen lærte vi at stave til atomkrig og fik at vide, at kælderen under skolen hurtigt kunne gøres atombombe sikker! Det var ret beroligende men vi åndede trods alt lettet op, da skibene vendte om og sejlede hjem til Sovjetunionen igen. Nytåret bliver skudt ind med de sidste enøres kinesere og endnu lovlige kanonslag og pastor Birkeland får 16

17 Vanggårds gamle ajlevogn pænt parkeret på plænen foran præsteboligen jo det stille liv er næsten vendt tilbage, som i de gode gamle dage men det bliver nu aldrig helt det samme igen. Barndomsårene er uigenkaldeligt ved at være slut og turen langs livets landevej bevæger sig hastigt mod voksenlivets nære horisont endnu i lykkelig uvidenhed om, at de første års sorgløse uendelighed ikke varer evigt! 17

Der bliver afholdt årsmøder for udvalgene i Andst Hallens Cafeteria jf. nedenstående mødedatoer:

Der bliver afholdt årsmøder for udvalgene i Andst Hallens Cafeteria jf. nedenstående mødedatoer: 1. del: Langs livets landevej i 50erne og 60erne fra bondesamfund til bosamfund i landsbyen Andst. Erindret og fortalt af Hans Winther. Foran værkstedet stod et i omfang og højde stort æbletræ. Når man

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Jeg besøger mormor og morfar

Jeg besøger mormor og morfar Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul.

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Torsdag 2. august havde vi besluttet at vi skulle ud at køre i veterantog. Nicklas, Esben, mor, Jan, Pia, morfar

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie Overvejer du at skrive dit livs historie, eller brudstykker af den, så er her lidt inspiration. Alle mennesker har en helt speciel og enestående historie uanset hvor almindelig og ordinær man end måtte

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord? 1 LÆSEFIDUSENS ORDSKOV Som supplement til elevhæftet Læsefidusens Ordskov er her en række oplæg. Det er en del af idegrundlaget, at oplæg til nye ordtræer præsenteres gennem en lille fortælling. Her er

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Juleudstilling i Fåborg

Juleudstilling i Fåborg Juleudstilling i Fåborg I dag skal vi til Fåborg. Mor, Ulrik og jeg. Vi skal til byen for at handle og se på juleudstilling. Det er vi hvert år, så det er noget, jeg har glædet mig til længe. Det er ikke

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld

Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld Jeg hedder Lis, jeg er gift med Ole, vi bor Skovforte 10 Christiansfeld. Vi har en voksen datter Rikke som bor i nærheden sammen med Lasse og deres søn Gustav,

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter.

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Efter mødet mellem gruppen, Ezai og projektlederen gik gravearbejdet videre lørdag. - - De kom dog ikke så langt.

Læs mere

Ella (arbejdstitel) Version 2.0 (stor revision d. 26/2-13) Udarbejdet af Mads Engberg Hansen, Magnus Barkman og Matias Barkman.

Ella (arbejdstitel) Version 2.0 (stor revision d. 26/2-13) Udarbejdet af Mads Engberg Hansen, Magnus Barkman og Matias Barkman. 1 (arbejdstitel) Version 2.0 (stor revision d. 26/2-13) Udarbejdet af Mads Engberg Hansen, Magnus Barkman og Matias Barkman. Estimeret varighed: 10 15 min. Scene 1: Vinter EXT. Det stevnske landskab -

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

FOLK OMKRING RINGOVNEN

FOLK OMKRING RINGOVNEN FOLK OMKRING RINGOVNEN - ÅR 1900. Fortalt af Merete Bjerngaard Illustreret af Per Jørgensen 2 Folk omkring Ringovnen -år 1900 ISBN 978-87-994302-0-8 3 Kort over Nivå Her kan I se et kort over Nivå. Alle

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Spar mig for en bank kun for voksne SPARKY ER SPARBANKS KONTO FOR BØRN OP TIL 13 ÅR

Spar mig for en bank kun for voksne SPARKY ER SPARBANKS KONTO FOR BØRN OP TIL 13 ÅR Spar mig for en bank kun for voksne SPARKY ER SPARBANKS KONTO FOR BØRN OP TIL 13 ÅR en solid opsparing er en god støtte for dit barn eller barnebarn. vil du sikre dit barn en økonomisk stabil start på

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Vejens digte. Inger Jakobsen

Vejens digte. Inger Jakobsen Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

RØNTGEN. digte Daniel Boysen

RØNTGEN. digte Daniel Boysen RØNTGEN digte Daniel Boysen RØNTGEN Daniel Boysen og, 2015 Grafisk tilrettelæggelse Omslagsmaleri: Susser Vincentz Bogen er sat med Garamond Trykt hos ISBN: Til min far I MIN verden, som blomstrer, bærer

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007 Frederikshavn Sportsdykker Klub Læsø, pinsen 2007 Det er fredag d. 25. maj 2007. Vi skal på dykkertur til Læsø. 11 parate dykkere, mad i lange baner og skulle vi snart finde ud af en blind passager: Murphy!

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede.

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub Julen 2009 Skiferier Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Når man er med skiklubben går man blot uden for hotellet

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard Daginstitutionen - en informationspjece til forældre Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard HVAD ER EN DAGINSTITUTION? 2 DERFOR ER DET VIGTIGT AT GÅ I DAGINSTITUTION? 3 HVERDAGEN I DAGINSTITUTIONEN 3 SAMLING

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme, svede i saunaen og sludre over kaffen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af

Læs mere

Julen nærmer sig! Klik her

Julen nærmer sig! Klik her Julen nærmer sig! Klik her < Mit navn er Jack Stump. Jeg er blevet ringet op af skoleleder Boris Loftager. Han vil igen have mig til at kigge på en gammel sag. Nej, nu må han da snart holde op. Jeg fandt

Læs mere

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse En dag i Maries liv Undervisningsmateriale 5.-7. klasse Morgen på sengestuen: Klokken er 6, og Marie vækkes af en sygeplejerske, der banker på døren, stikker hovedet ind og siger godmorgen. Marie strækker

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

Kontaktblad for Nordvestskolen, Stormarkafdelingen

Kontaktblad for Nordvestskolen, Stormarkafdelingen Kontaktblad for Nordvestskolen, Stormarkafdelingen Nr.3 December 2014 52. Årgang Nyheder fra kontoret: J ulemåneden står for døren og med den følger mange traditioner. Eleverne har klippet og klistret

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

- Jo tak, siger hun, stadig uden at se på ham. Han fører hende ind i køkkenet, hvor moderen siger hej, hun har stået ude i gangen og lyttet.

- Jo tak, siger hun, stadig uden at se på ham. Han fører hende ind i køkkenet, hvor moderen siger hej, hun har stået ude i gangen og lyttet. Spritbilist Det er mørkt udenfor, oktobervinden rusker i ruderne, af og til kører en bil forbi ude på landevejen. Klokken er ti om aftnen, og uden for huset hæver de sorte træstammer sig mod stjernehimlen.

Læs mere

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et Juleaften Jeg husker juleaften som en travl dag, for lige fra morgenstunden af var der fart på både ude og inde. Ude var der travlt med at rydde op og gøre rent i stald og lo og omkring længerne, og blandt

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere