Siegfried Lenz. Fyrskibet. På dansk ved. Knud Holst. Bechs Forlag - Viatone

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Siegfried Lenz. Fyrskibet. På dansk ved. Knud Holst. Bechs Forlag - Viatone"

Transkript

1

2 Fyrskibet

3 Af samme forfatter: De skyldfries tid - de skyldiges tid, 1962 Tysktime, 1970 Et forbillede søges, 1974 Historier fra Bollerup, 1976 Belatonsøens bølger og andre noveller, 1978 Forhistorien, 1981 Det tabte, 1982 Eksercerplads, 1986 Den serbiske pige, 1989 Klangprøven, 1991 Oprøret, 1997 Sønderjysk kaffebord, 2007

4 Siegfried Lenz Fyrskibet På dansk ved Knud Holst Bechs Forlag - Viatone

5 Fyrskibet er oversat fra tysk efter Das Feuerschiff (1960) Copyright 1997 Hoffmann und Campe Verlag, Hamburg Published by agreement with Agentur Literatur Gudrun Hebel, Berlin Omslag: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Illustration Anne-Mette Granner Bogen er sat med Aldus og trykt hos Nørhaven A/S, Viborg 3. udgave 1. oplag Printed in Denmark 2007 ISBN

6 De lå og lå fast ved de vandrende sandbanker. Ni år igennem siden krigen havde deres skib ligget fastholdt af den lange ankerkæde som en ildrød høj på havets skifergrå slette, dækket af muslinger, bevokset af alger. Bortset fra de korte perioder, når det var på værft, lå det der i de varme somre, når Østersøen strakte sig blank og blændende og uden en krusning, og alle vintrene, når tunge søer løb ind under skibet, og isflager splintrende slog mod skibssiden og skramlende skurede langs med den. Det var et gammelt reservefyrskib, som man efter krigen endnu en gang havde udrustet og sendt ud for at varsko skibene mod de vandrende banker og give dem et pejlemærke for den minefri rute, de skulle benytte. I ni år havde den sorte kugle hængt i masten og angivet, at de lå på positionen, og i ni år havde den blinkende stråle af landkendingslyset fejet i en kreds ud over den lange bugt og den natsorte sø over til øerne, der hævede sig grå og flade som åreblade over horisonten. Nu var minefelterne ryddet, farvandet gjaldt for at være sikkert, og om fjorten dage skulle det gamle fyrskib inddrages. Det var den sidste vagt. Den sidste vagt skulle ende inden vinterstormene, som jog ind i bugten med krappe og stærke søer, undergravede de stejle lerskrænter på kysten og efterlod en skorpe af 5

7 tang, issplinter og pileformede søgræsarter på den flade strandbred. Før stormene sætter ind, er Østersøen her uden for den lange bugt rolig; dønningen går blidt og jævnt, vandet har en blåsort farve. Det er en god tid for fiskeriet. I stimer farer makrellene af sted med de tigerstribede rygge tæt under overfladen, laksen bider på krogen, og i bundgarnets masker sidder torskene tæt, som skudt ud af et jagtgevær. Nu er det også den alleryderste tid for kystskibsfarten for de firskårne motorsejlere, for de store sejlskibe og træskonnerterne, som kommer ned fra Finland med den sidste ladning grubetræ eller med udsavede planker og drager videre mod deres vinterskjul. Farvandet foran den lange bugt og mellem øerne er fuldt af dem før stormene, og fra fyrskibet ser de den vippende, slingrende, besværlige procession drage forbi mod sikkerheden bag horisonten; og når den er forsvundet, kommer stormmågerne og de store svartbagmåger, først enkeltvis, så i skrigende flokke, der kredser om fyrskibet og sætter sig til hvile på masterne eller lander på vandet, hvor skibets rødlige spejlbillede ligger. Da den sidste vagt begyndte, var søen så godt som tom for de slingrende træskuder, kun enkelte efternølere kom endnu forbi og klemte sig ned under horisonten, og på fyrskibet så de nu næsten kun de hvide jernbanefærger, som morgen og aften forsvandt med skum om stævnen bag ved øerne, svære fragtskibe og brede fiskerkuttere, som ligegyldigt løb forbi dem. Denne disede morgen var der intet i sigte. Fyrskibet vuggede trægt på bølgerne i sin lange ankerkæde, mens strømmen stemmedes op i et pres mod skroget, og et grønt, svovlgrønt skær lå glødende over havet. Med en fløjtelyd fra vingernes svingfjer strøg et træk gråænder tæt over 6

8 vandet forbi skibet, over mod øerne. Ankerkæden skurede imod og knirkede i klysene, når den bløde dønning hævede skibet, og der opstod en lyd, som om nogen trak rustne søm af en gammel kasse med et stemmejern. Dønningen klaskede mod hækken og løb videre. Et bredt skumspor trak sig fra bugten ud mod den åbne sø som en hvidlig åre, hvori der skvulpende drev blæretang, algebesatte træstumper, planterester, korkstykker og en flaske, som dansede op og ned. Det var den anden morgen på deres sidste vagt. Da Freytag åbnede kahytsdøren, så han op mod udkigsmanden. Manden på udkigsposten tog ikke kikkerten fra øjnene; i langsomme kredse drejede han overkroppen, som om man havde nittet hans fødder fast, drejede sig kun i hoften, uden at hans fødder bevægede sig, og Freytag vidste, at der ikke var noget galt, og trådte ud i den disede morgen. Han var en gammel mand med mager hals og stram hud over ansigtet, hans væskende øjne var ustandselig fulde af tårer som i erindringen om en fortvivlet anstrengelse. Skønt hans undersætsige skikkelse var krumbøjet, forrådte den dog stadig noget af den kraft, som engang havde skjult sig i ham, eller som måske endnu skjulte sig i ham. Hans fingre var knudrede og hans gang hjulbenet, som havde man i hans ungdom sat ham op at ride på en tønde. Før han blev kaptajn på fyrskibet, havde han i seks år sejlet med sit eget skib i kræmmerfart ned til Levanten, og siden dengang havde han vænnet sig til at rende rundt med en halvrøget, kold cigaret i munden. Under måltiderne lagde han den samvittighedsfuldt fra sig ved siden af tallerkenen. Han lænede sig med ryggen mod kahytsdøren, den kolde cigaret vandrede vippende frem og tilbage 7

9 mellem mundvigene, og han så over mod øerne, hen over skumsporet, der trak sig tværs over den åbne sø, og dernæst på vragbøjen, hvor spirene af et skib, der var blevet sænket under krigen, ragede op af vandet; og som han stod således, mærkede han, at døren bag ham blev åbnet. Uden at vende sig om trådte han til side, for han vidste, at det var drengen, som han havde ventet på. Freytag havde ikke spurgt nogen og havde ikke indhentet nogen tilladelse. Som kaptajn havde han ganske simpelt taget drengen med ud på den sidste vagt lige ud af sygehuset, hvor Fred havde ligget med en kviksølvforgiftning. Freytag havde set den blege, velvoksne dreng ligge i sengen med sit ophidsede blik, og efter at han havde talt med lægen på gangen, var han kommet tilbage og havde sagt til Fred:»I morgen kommer du med mig ud på stationen.«og skønt drengen hverken ville tilbage til barakken, hvor han arbejdede som termometerblæser, eller med på Freytags skib, var han nu ombord på stationen. Fred lod kahytsdøren falde i, og den lukkede sig med en hvæsende sugelyd, mens han målte den gamle med et fjendtligt blik fra øjenkrogene. Han sagde ikke noget til ham; han stillede sig ved siden af ham og ventede i fjendtlig tavshed. Så længe han kunne huske, havde han aldrig stået anderledes ved siden af den gamle ikke engang da han kun nåede ham til skuldrene, og heller ikke nu, da han kunne se ham ned i den løst siddende krave, hvorunder en stribe af den glatte, solbrændte hud, som strakte sig over hele ryggen ned til hoften, begyndte. Siden han havde fået at vide, hvad der dengang var sket nede i Levanten, på den tid, da den gamle fo r i kræmmerfart, og han selv endnu gik i skole, havde han 8

10 været færdig med ham, uden at de nogen sinde havde talt om det, og uden at det havde været nødvendigt, at han sagde noget om det. De stod tavse ved siden af hinanden, de kendte hinanden for godt, til at den ene skulle vente sig noget af den anden, og uden et ord opfordrede Freytag med et kort nik drengen til at fø1ge med. Bag efter hinanden klatrede de op ad den gule lanternebærer og så, det forvrængede spejlbillede af deres ansigter i det hårde runde glas. De så ud over havet og ned på dækket af skibet, hvis vuggende bevægelser de mærkede kraftigere heroppe, og Fred så den tungt nedhængende kæde plaskende dykke ned i vandet, når dønningen strakte sig op imod den. Han så også manden med den sorte krage stå i boven og hørte den gamle sige:»det er Gombert. Han har ikke opgivet det endnu han vil lære kragen at tale inden jul, og til påske skal den fremsige en salme.«fred svarede ikke, ligegyldigt betragtede han manden i boven, som ivrigt snakkede til kragen, der med stækkede, slapt hængende vinger sad og krøb sammen på dækket.»den hedder Edith,«sagde Freytag,»Edith von der Lahoe.«Så klatrede han ned med Fred bag efter sig, og de gik tavse over til radiorummet, hvor de fandt Philippi foran radiogrejet en lille spinkel mand i en forvasket pullover og med hovedtelefonerne på; i den ene hånd holdt han en blyant, og med den anden rullede han en cigaret på bordet.»han udsender strømmålingen ; «sagde Freytag,»søgangen og vejrmeldingen.«philippi vendte sig ikke om mod dem, skønt han så deres skygger på væggen og på bordet, der var fyldt med 9

11 tobakssmuler. Han tog ingen notits af højttaleren, hvorfra der lød en knitren, en tør knækken som af græshopper på et bliktag. Roligt sad han i sit vinduesløse rum og sagde efter et stykke tid:»der er luftet ud én gang.«og trak sine hovedtelefoner på plads.»det er radiorummet«, sagde Freytag,»nu har du også set det.«og han skubbede ham væk fra indgangen med skulderen, trak døren, der gik på ruller, til og så sig om, idet han spekulerede på, hvad Fred endnu ikke havde set, efter han var kommet ombord. Han lod blikket vandre ud over sit skib, og for første gang forekom det ham gammelt og forsømt et skib, der ikke var frit og kunne sejle til andre kyster, men lå som en straffefange i sin lange lænke, holdt fast af det kæmpemæssige anker, som lå gemt dybt nede i sandbunden, og Freytag fandt intet, som han endnu kunne vise drengen. Ubeslutsomt skød han skuldrene i vejret. Han så ud over sit skib som en mand, der ser ud over det flade land. Han halede et lommetørklæde frem, viklede det om den ene hånd og stak den i lommen igen. Et øjeblik lyttede han bagud mod drengen, som var blevet stående skråt bag ham; han hørte ikke noget, og han knyttede den beviklede hånd og mærkede, hvor stof fet spændtes ud over de knudrede fingerled. Hans blik var standset ved udkigsmanden, som havde sænket kikkerten og lænede sig ind over skifertavlen, hvorpå der denne morgen endnu ikke var skrevet noget, og han vinkede til Fred, at han skulle følge med. Deres skridt fik stigens jerntrin til at synge, trinene var rustne, bulede og udtrådte, og de riller, der skulle give fødderne fæste, var nedslidte og næppe til at mærke. Bag efter hinanden steg de op, Freytag forrest; udkigsmanden stod ved skifertavlen og så deres hoveder komme til syne over dækket, deres skuldre 10

12 og kroppe dukke op, til de til sidst svingede sig ud fra gelænderet og landede ved siden af ham. Fred havde aldrig før set Zumpe; han vidste kun, at den mand, han traf på udkigsposten, under krigen var blevet torpederet på en malmfragter og derefter havde drevet rundt i ni timer i en sønderslået redningsbåd af alle anset for død. Freytag havde fortalt ham det; og han havde også fortalt ham, at Zumpes kone dengang havde indrykket en dødsannonce, som Zumpe selv, da han kom tilbage og læste den, fandt så tarvelig, at han forlod hende. Nu gik han hele tiden omkring med sin egen dødsannonce på sig i en krøllet tegnebog, og han viste den frem med et grin et gulligt stykke papir, som var gnedet mørkt og laset mellem utallige tommel- og pegefingre. På turen herud, da den gamle havde fortalt ham om de mænd, han ville træffe på skibet, havde Fred for første gang hørt om Zumpe, og nu stod de over for hinanden og gav hinanden hånden, og Fred mærkede mandens hornagtige klofingre mellem sine egne. De lidt for korte lemmer, den lidt for korte hals og det tunge hoved gav Zumpe et dværgagtigt præg; nakken var fuld af dybe rynker, ansigtet var opsvulmet.»giv ham kikkerten,«sagde Freytag. Zumpe trak den tynde læderrem over hovedet og rakte kikkerten til Fred, som uden hastværk tog imod den og drejede den i hænderne.»kig i den,«sagde Freytag.»Derovre er øerne.«mændene udvekslede et blik, og drengen satte den svære kikkert for øjnene og så i skarptudstukne skiver kysten af øerne, og bag dæmningen fik han øje på et sejl, salthvidt og roligt glidende, som ikke syntes at tilhøre nogen båd, men så ud til at bevæge sig hen over dæmningen. Fred bøjede 11

13 de to rør sammen om stålakslen, så at de to møntrunde skiver skød sig ind over hinanden, og nu så han hen over øerne, drejede sig i hoften, så vragbøjen og spirene fra det sunkne skib vandre gennem den skarpe cirkel og igen forsvinde ud af den, mens han drejede kikkerten videre ud over den åbne sø. Skumsporet trak sig gennem cirklen, en nedstyrtende mige slog ned i vandet med ubevægelige vinger, og mod den disede horisont så han toppen af de drivende bølger titte frem. Så stirrede han vedholdende, afbrød pludselig den kredsende bevægelse, som om han var stødt på modstand, og mændene så ham tage kikkerten fra øjnene, straks igen hæve den og hastigt begynde at dreje på den takkede midterskrue, og de trådte helt hen til ham og kiggede i den retning, han søgte. De kunne ikke få øje på noget.»hvad er der?«spurgte Freytag.»Jeg har ikke set noget,«sagde Zumpe.»En båd,» sagde Fred,»en motorbåd. Jeg tror, den driver.«man kunne tydeligt skelne den grå båd, som lå på tværs af søen og drev af og derfor blev kastet højt i vejret af dønningen. Man så også i de skarpt udstukne skiver, at båden var bemandet, og at en af besætningen stod med skrævende ben på motorhjælmens træbeklædning og svingede et eller andet frem og tilbage.»ja,«sagde Fred,»det er en drivende båd, og der er mænd ombord.«zumpe tog kikkerten ud af hånden på ham; han trak overlæben i vejret og krusede den, så han blottede sine stærke fortænder, mens han satte kikkerten for øjnene, så i den et par sekunder og uden et ord rakte den videre til Freytag. Også Freytag så kun nogle sekunder i den, så gav 12

14 han den tilbage til drengen og sagde:»vi sætter båden ud.båden er nymalet,«sagde Zumpe.»Så sætter vi altså. den nyrnalede båd ud,«sagde Freytag.»Farven er ikke helt tør endnu.det kan du gøre dem opmærksom på,«sagde Freytag,»men tag dem ombord først. Måske er det dem oven i købet ganske ligegyldigt, hvad for en båd der tager dem ombord.alene?tag Gombert med. Han kan hjælpe dig. Du kan også spørge kragen fra mig. Måske har Edith også lyst til at komme med.«zumpe trådte hen til nedgangen. Der var noget besværligt ved hans bevægelser, noget kantet og stødvist. Mens han forsvandt, holdt Fred øje med båden, som drev sidelæns af sted mod det åbne hav.»de driver med strømmen,«sagde Freytag,»der går en stærk strøm fra bugten og udefter, og de befinder sig midt i den.«drengen sagde ingenting, og Freytag fortsatte:»om sommeren når sejlbådene kommer forbi, kan man tit se, hvor stærk den er ved sit jævne træk er strømmen selv ved flov brise stærkere end vinden og trykker bådene udefter.de signalerer til os,«sagde Fred, som uafbrudt så i kikkerten.» Vi skal nok få dem hentet,«sagde Freytag,»det er ikke første gang, den slags ting sker.jeg burde ta med,«sagde Fred.»Det er bedre, du bliver her,«sagde Freytag. 13

15 Nedenunder kom Zumpe og Gombert nu til syne ved klapdaviderne. De løftede båden ud af klamperne, svingede den ud og satte den ved hjælp af håndspillet i vandet. Båden var nu kun fortøjet ved forlinen og skurede mod fyrskibets side. Mens Gombert klatrede ad falderebet ned i båden og greb rorpinden, slog Zumpe motoren til, kastede forlinen og satte sig til rette på bundbrædderne, så at kun hans hoved stak op over rælingen. Med et knald fra motoren lagde de fra og drejede i en kort bue ud mod den drivende båd med hvirvlende kølvand efter sig. Fred så i kikkerten, hvor de red på dønningen og dernæst løb ud i skumsporet, som deres båd et øjeblik rev over, og han så, hvor det hvide bånd lukkede sig bag dem, mens båden blev kortere og fladere, til den til sidst var flad som en dæksplanke, hvorpå kun Gomberts massive ryg ragede op. De styrede mod den drivende båd, og da de havde nået den, så Fred dem sejle langsomt rundt om den og dernæst sætte kursen lige mod den og løbe op på siden af den. Tre gange så han omridsene af en skikkelse rejse sig og synke sammen, og han sagde til Freytag:»Der er tre. De skifter over. Jeg gad nok vide, hvad slags folk det er.det vil vi snart få at vide,«sagde Freytag.«De vil sige dig tak, for det var dig, der fik øje på dem. Måske ville de over til øerne og er kommet ud for et eller andet fordømt uheld.«fred vendte sig hastigt om mod ham og så ham stå der med den kolde cigaret mellem læberne og hænderne i lommen.»vil du ha kikkerten?«spurgte han.»nej,«sagde Freytag,»det var dig, der fik øje på dem, og nu skal du være med, når de kommer ombord. Behold kikkerten.«14

16 Drengen satte igen kikkerten for øjnene. Han mærkede, at den gamle trådte et skridt nærmere og længe så på ham fra siden. Han kunne fø1e, at han ville tale med ham og hørte ham trække vejret dybt og lavmælt sige:»det er meget godt for dig, Fred. Jeg skulle allerede for længe siden ha gjort det. Jeg skulle for længe siden ha taget dig med på en vagt, for du finder ingen steder sådan en luft som her. Der findes ikke noget bedre for dine lunger, Fred, det vil du mærke, når vi kommer tilbage.«drengen tav. Derude gjorde de to både sig klar af hinanden, og han troede, de ville opgive den drivende båd, men så drejede den langsomt ind i kølstriben, og Fred vidste, at de havde gjort den fast og tog den med.»jeg skulle ha taget dig med om sommeren,«sagde Freytag,»da er luften endnu mildere, der er masser af sol, og man kan se langt væk.«fred opdagede, at den grå båd, som de havde på slæb og bragte med sig, var større end deres egen, hvori der nu sad fem mand. Det så ud til at være en redningsbåd fra en stor passagerdamper, den var forsynet med tynde åretolde langs siderne og havde en solbleget korkfender i boven.»hører du efter, hvad jeg siger?«spurgte Freytag.»Ja,«sagde Fred,»Jeg har fået det hele med!«nu kunne han skelne Gombert ved rorpinden, Zumpe i boven og de tre mænd, som sad og krøb sammen mellem dem. Uden at tage kikkerten ned eller vende sig om mod den gamle spurgte han:»hvad gør vi med dem?det vil vise sig,«sagde Freytag.»Vi sender dem i land så hurtigt som muligt. Vi holder ikke hotel ombord. Om ikke før så sender vi dem med forsyningsbåden. De kan ikke blive her hele vagten.«15

17 Bådene kom nærmere. Man så tydeligt den stramme line, der forbandt dem, ansigterne blev tydeligere, og nu kom også Rethorn frem mellem daviderne og Soltow, maskinisten. Rethorn var iført en nystrøget khakiskjorte, og velpressede bukser og bar et brunt slips. Han var styrmand, og ombord på fyrskibet havde man aldrig set ham uden han var stivet og presset. Da bådene endelig var på prajehold, kom også Trittel kokken, en mager mand, som så ud til at lide af dårlig mave; og som foldede de magre hænder under forklædet, der var plettet af mel. De stod mellem daviderne og ventede på bådene, som havde kurs mod fyrskibets dæk, drejede bi i krappe buer og lagde sig langs skibssiden. Liner smældede ned til dem, de gjorde båden fast, og nu klatrede Freytag og drengen ned og gik også hen til daviderne, hvor hele besætningen var forsamlet med undtagelse af Philippi, som sad i sit radioskab. Fred lænede sig til håndsvinget og betragtede falderebets tove, som nogen trak i, og det så godt som nye læder knirkede under vægten af den første mand, som kom ombord fra båden nedenunder. Først kom Dr. Caspary en plump signetring meldte ham forud den sad på ringfingeren på den behårede hånd, som først kom til syne over rælingen, lagde sig fast om tovet, trak til og blev hvid om knoerne af anstrengelse, til den anden hånd også fik fat, og hans ansigt dukkede op. Det var et smilende ansigt med buskede bryn, som ikke var klippede, og dækket under et par tilstænkede solbriller. Rethorn hjalp ham ombord, og Dr. Caspary så sig smilende om og gik hen til hver af mændene og præsenterede sig smilende for hver især. Så trådte han hen til falderebet, og sammen med Rethorn hjalp han den næste med at komme 16

18 ombord en kæmpe med et blåligt hareskår, iført en skjorte uden flip og med et udtryk af idiotisk ømhed, og efter ham hjalp de en langhåret ung mand ombord, som med alle tegn på væmmelse for sammen ved Rethorns berøring og trådte til side, idet han glattede sit jakkeærme. De præsenterede sig ikke, men præsentationer så ud til at more Dr. Caspary, og han pegede med den ene tommel-finger på kæmpen og sagde:»hr. Kuhl, Eugen Kuhl!«hvorpå Eugen nikkede heftigt, og med den anden tommel-finger pegede han på den langhårede unge fyr og sagde:»edgar Kuhl. De herrer er brødre.«edgar målte Dr. Caspary med et blik fuldt af afvisende ringeagt. Han gav ikke hånd til nogen af mændene. Kun da Freytag opfordrede dem til at følge med ind i messen, vendte Edgar lynhurtigt hovedet, som om han ville overbevise sig om, at der ikke gik nogen bag ham. Freytag førte dem ind i messen et rum, hvis trævægge var dækket af vimpler, søstykker og mørknede portrætter af længst forglemte kaptajner. Tavs fandt han glas frem fra et vægskab, desuden en halv flaske kognak og stillede det hele på bordet, idet han gjorde en indbydende bevægelse mod de faste lænestole. Kæmpen med hareskåret løftede det tomme glas op foran øjnene med stilken over mod Freytag. Han anstrengte sig for at se gennem det og sukkede, og et godmodigt, idiotisk grin bredte sig over hans ansigt.»en høne,«sagde han,»du ligner en stor høne.«og han skubbede glasset hen mod ham, og Freytag fyldte det. Alle satte sig ved bordet. Kun Edgar blev stående ved døren, lænet op mod væggen med benene over kors i nonchalant agtpågivenhed. Han holdt en foldekniv med åbent blad i hånden og begyndte at bearbejde sine negle, alt mens han holdt øje med mændene. 17

19 »Hvad er den af?«sagde Freytag,»Skal De ikke også ha et glas?han drikker ikke,«sagde Dr. Caspary,»så længe jeg har kendt ham, har han ikke rørt det mindste og heller ikke ladet sig selv røre. Jeg formoder, Eddie har aflagt et løfte. Men vi andre er ikke bundet af noget, og jeg vil gerne med denne skål udtrykke min taknemmelighed over, at De har bragt os på det tørre.det er ham der, der fik øje på jer,«sagde Freytag.»Drengen der.deres søn?«spurgte Dr. Caspary.»Ja, det var ham, der så jer først.det skal jeg aldrig glemme,«sagde Dr. Caspary og skålede med Fred, Freytag og Rethorn, mens han nikkede opmuntrende til kæmpen, og alle drak. Den knækkende lyd af håndsvinget hørtes ude ved daviderne, hvor de hejsede båden op. Der lød stemmer og dirigerende råb, og Eddie trådte mistænksomt væk fra døren og hen til et koøje, kiggede ud et øjeblik og gik tilbage til sin plads.»det var nu ikke nogen stor aktion,» sagde Freytag.»Den slags kan altid ske her, for der går en stærk strøm derude.vi har drevet siden i morgendæmringen,«sagde Dr. Caspary.»Gudskelov var søen fredelig ikke, Eddie?«Atter blev han ramt af et kort blik fuldt af kold ringeagt, som han imidlertid ikke syntes at bemærke. Han bar stadig solbrillerne, som nu var oversået med små matte pletter de sidste spor af saltvandet og over hans ansigt lå endnu det samme smil, som han havde holdt frem for sig, da han klatrede ombord. 18

20 »Nej,«sagde Freytag,»det var ingen stor aktion. Det var ikke andet end et lille uheld til at øve sig på.udmærket?«sagde Dr. Caspary.»Det var hvad det var et prøveskibbrud. Forhåbentlig er det ikke bare en prøve, at De har taget os ombord.vi skal nok tilkalde en båd,«sagde Freytag,»den kan bringe Dem til en havn til Kiel eller Flensborg eller til øerne derovre. I hvert fald har vi forsyningsbåden at falde tilbage på.den kommer om fire dage,«sagde Rethorn.»Altså fire dage,«sagde Freytag,»hvis vi ikke finder andre udveje forinden.«han fyldte glassene op, som havde han dermed affundet sig med, at mændene måtte blive fire dage ombord, og han nu ville drikke på denne fuldbyrdede kendsgerning. Men Dr. Caspary sagde:»det kan vi ikke forlange af Dem. Vi vil slet ikke være her i fire dage, og vi bryder os ikke om, at De skal tilkalde nogen båd til os. Så vidt jeg husker, har vi selv en båd, vandkøleren fungerer bare ikke. Hvis den kan blive repareret her, forlader vi Dem.Hvis vi tilkalder en båd,«sagde Freytag,»måske en fiskekutter, som kan ta Dem med ind, vil De være i land allerede i morgen.det er vi ikke interesseret i,«sagde Dr. Caspary.»Eller er du måske interesseret i det, Eddie?«Eddie gjorde et benægtende kast med kniven.»eller du, Eugen?«Kæmpen betragtede Dr. Caspary mildt, rystede på hovedet og sagde i et tonefald, som om hans tvespaltede mund snittede hvert ord i småstykker:»ikke interesseret.så er det afgjort,«sagde Dr. Caspary.»De skal ikke 19

21 tilkalde nogen båd, det er fuldt ud tilstrækkeligt, hvis De vil hjælpe os med at reparere vor egen båd.skal De meget langt?«spurgte Freytag.»Til Faaborg,«sagde Dr. Caspary,»ind mellem øerne. Man venter os der.«han drejede hånden med den plumpe signetring på bordet, lagde hovedet på skrå og betragtede den og begyndte efter nogen tid at polere og pudse den mod hoften, idet han af og til så prøvende på den, mens han strakte håndfladen fladt mod bordet. Kæmpen med hareskåret fulgte det med hengiven opmærksomhed, og også Freytag, Fred og Rethorn så til, mens Dr. Caspary polerede signetringen, der sad som en glimtende svulst på hans behårede hånd. Udenfor hørtes en lyd som af hammerslag på træ, båden blev med et ryk sat på plads i klamperne, svinget snurrede løst tilbage, og linerne, der blev trukket over båden, slog mod dækket med deres spændskruer.»tror De, De kan hjælpe os?«spurgte Dr. Caspary.»Vores maskinist er allerede nede i Deres båd,«sagde Rethorn.»Soltow?«spurgte Freytag.»Ja, jeg sendte ham derned,«sagde Rethorn,»Zumpe hjælper ham.gi mig en snaps til, du,«sagde kæmpen til Freytag.»Bare en lille en ikke mer end der kan være i jeres små glas her.«dr. Caspary gjorde uset tegn til Freytag, idet han afslog og sagde:»jeg ville ikke drikke mere, Eugen. Det her er ikke noget særlig godt sprøjt, og alt hvad der ikke er særlig godt, skal vi holde os fra. Man taber tænderne af det, Eugen.«20

22 Kæmpen så forbløffet på ham. Så kastede han et fortørnet blik på Freytag og skjulte glasset under en tung hånd.»ja,«sagde Dr. Caspary,»det er rigtigt, sådan skal det være.«eugen skubbede glasset fra sig og tørrede sig over den svedige pande med ærmet. Så rejste han sig og trak sin korte forkrøllede jakke af, hængte den over ryglænet på stolen og satte sig igen.»ja,«sagde Dr. Caspary,»Ja, Eugen.«Han løftede hovedet, for Eddie trådte pludselig væk fra døren og blev stående, halvt dukket under koøjet, som om han ventede en fare med kniven og blikket rettet mod den ferniserede dør, som nu åbnedes i en sprække langsomt svingende, som var det ikke en hånd, men vinden, der skubbede den op, til pludselig Zumpes svulne ansigt viste sig i sprækken og vendte sig mod bordet, hvor mændene sad. Freytag rejste sig uvilkårligt.»er der sket noget?«spurgte Dr. Caspary.»Kaptajnen må komme til radiorummet,«sagde Zumpe.»Det tænkte jeg nok,«sagde Freytag. Han kantede sig op og gik hen til døren, da en hånd trak ham tilbage ved ærmet. Dr. Caspary holdt smilende fast i ham og sagde:»bare lige for at De ikke skulle glemme, at vi virkelig ikke er interesserede i, at De tilkalder nogen båd til os. De har hørt vor beslutning. Så snart vores båd er i orden igen, sejler vi straks videre.det forstod jeg,«sagde Freytag.»Udmærket,«sagde Dr. Caspary.»Det er ikke tit, folk forstår hinanden så hurtigt.«zumpe ventede udenfor, til Freytag stod ved siden af 21

23 ham og lukkede døren til messen. Tavs gik han foran hen til radiorummet. Det var tomt, og apparatet var slået fra.»hvor er Philippi?«Zumpe nikkede over mod falderebet, hvor de havde fortøjet mændenes båd for at reparere den, og hvorfra kun stumper af samtale nåede dem. Han lyttede et øjeblik, trak så Freytag med ind i radiorummet og drejede nøglen om. De stod ubevægelige i mørket, tæt ved hinanden og hørte ikke andet end deres eget åndedræt. Så klikkede den elektriske kontakt, og lyset blev tændt med et glimt. Zumpe bøjede sig ned og åbnede en slagbænk, lyttede, trak så en pakke frem, lyttede igen og løftede pakken op og lagde den på bordet. Det var en aflang pakke, viklet ind i sejidug og fast indsnøret af tynde læderremme. Uden et ord begyndte Zumpe at løse remmene. Han viklede sejldugen af, stødte på noget matglinsende olieret papir, viklede også det af hastigt, med øvede greb, som om han allerede havde gjort det en gang før og så forsvandt hans hånd famlende og raslende under endnu et lag papir, lå stille og begyndte langsomt, langsomt at trække i små ryk og trak endelig en maskinpistol frem, idet han holdt den om løbet, der skinnede blåligt i det elektriske lys. Zumpe lagde pistolen på bordet, og igen forsvandt hans hånd søgende ind under det olierede papir.»det er ikke det hele,«sagde han,»nu kommer det bedste for liebhavere.«og han trak en haglbøsse med afsavet løb frem og lagde den ligeledes på bordet. Bøssen havde et udskåret skæfte, som var sølvbeslået, og Zumpe strøg med sine korte fingre hen over det og sagde:»sikke køligt det sikke det føles!hvor har I fået det stads fra?«spurgte Freytag. 22

24 »Jeg fandt det i deres båd,«sagde Zumpe.»De havde skjult det under bundbrædderne, og jeg har stået på det under hele turen.læg det tilbage,«sagde Freytag.»Det hele?læg det tilbage. Det kommer ikke os ved, hvad de har i deres båd.vi skulle ikke lade dem slippe herfra,«sagde Zumpe.»Vi vil få dem fra borde så hurtigt som muligt,«sagde Freytag.»Det kommer ikke os ved, hvor de kommer fra, og hvor de skal hen.de er bevæbnede,«sagde Zumpe.»Jeg så det, da de skiftede båd.det ved jeg,«sagde Freytag.»Jeg har også bemærket det.vi skulle beholde dem her, til forsyningsbåden kommer, og når de så var fra borde, skulle Philippi snakke med havnepolitiet.jeg vil ha ro på den sidste vagt,«sagde Freytag.»Vi kunne tilkalde en båd,«sagde Zumpe.»Det er de ikke interesseret i.vi er syv, og de er tre,«sagde Zumpe.»Du har glemt at tælle deres pistoler med.men dette her,«sagde Zumpe og strøg kærtegnende henover skæftet på den afsavede haglbøsse.»det forandrer ikke noget,«sagde Freytag,»de har patronerne i lommen. Og læg nu skidtet tilbage det hele!«tøvende blev Zumpe stående og kiggede rådvildt på Freytag, som vippede op og ned med den kolde cigaret mellem læberne, så vendte han sig om og begyndte at 23

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns)

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Det bliver regnvejr Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Han svingede op over fortovet uden at stå af og pressede knallerten pludseligt hårdt det sidste stykke op ad fliserne i 5 indkørslen for at få en opbremsning,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Der var en gang et hus. Som lå alene.

Der var en gang et hus. Som lå alene. 2 Det Hjemsøgte Hus Der var en gang et hus. Som lå alene. 3 Fremvisningen Han tog imod dem med et let nervøst smil. Han var ikke den typiske sælger, og slet ikke den typiske ejendomsmægler, som de havde

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh METAN an original screenplay by Nanna Westh Nanna Westh Søren Norbys Allé 2A, 1.tv 2300 Kbh S +45 31364959 nannawesth@live.dk INT. KØKKEN-ALRUM - AFTEN Et kålhovedstort æble midt på et festdækket spisebord.

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han 1 Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han selv havde taget beslutningen. Nu skulle det være.

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

- Jeg vil have et barn. Og jeg skal ikke snakkes fra det en gang til, for jeg er ikke længere nødt til at rette mig efter andre. Denne gang er valget

- Jeg vil have et barn. Og jeg skal ikke snakkes fra det en gang til, for jeg er ikke længere nødt til at rette mig efter andre. Denne gang er valget 1 - Jeg vil have et barn. Og jeg skal ikke snakkes fra det en gang til, for jeg er ikke længere nødt til at rette mig efter andre. Denne gang er valget helt mit eget. Hun så forlegent ud over klassen,

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Skyggehævn

Nicole Boyle Rødtnes. Skyggehævn Nicole Boyle Rødtnes ; Skyggehævn ELVERSKUD 3: SKYGGEHÆVN Tekst 2014 Nicole Boyle Rødtnes og Forlaget Alvilda, København Omslag: Marlene Diemar/Imperiet Omslagsfoto: Aleshyn Andrei/Shutterstock Redaktion:

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 11

Julemandens arv. Kapitel 11 Kapitel 11 Johnny indrettede sig så godt han kunne i den gamle kaptajnskahyt. Der var ikke megen plads. Man kunne næsten ikke undgå at få en lille smule klaustrofobi. Der var ikke noget koøje så man kunne

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007 Frederikshavn Sportsdykker Klub Læsø, pinsen 2007 Det er fredag d. 25. maj 2007. Vi skal på dykkertur til Læsø. 11 parate dykkere, mad i lange baner og skulle vi snart finde ud af en blind passager: Murphy!

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Christfulness: Ingen er glemt af Gud

Christfulness: Ingen er glemt af Gud Christfulness: Ingen er glemt af Gud Om et øjeblik siger jeg en sætning. Du skal bare lytte til den måske gentage den inde i dit hovedet men ellers bare lytte og lade den sætning svæve i luften bare svæve

Læs mere

Tiderne_Philip og de andre.indd 9 08/03/11 10.07

Tiderne_Philip og de andre.indd 9 08/03/11 10.07 1 Min onkel Antonin Alexander var en underlig mand. Første gang jeg så ham, var jeg ti og han omkring de halvfjerds. Han boede i et enormt stort og hæsligt hus i Gooi som var proppet med de mest ejendommelige,

Læs mere

Sommerkys. Tri n e Bu n d sgaard

Sommerkys. Tri n e Bu n d sgaard --- 125 mm --- 12.4 Trin e Bu n dsgaard Siri er klar til gymnasiet, men først skal hun igennem sommerferien. Siris forældre skal skilles og sender hende ud på landet, imens alle andre ikke mindst hendes

Læs mere

Et eventyr fra Trinidad (1999)

Et eventyr fra Trinidad (1999) Vinteren 1999 opholdt jeg mig på Trinidad. En caribisk tropeø. I nærheden af havnen var der en regnskov, som jeg passerede hver dag, når jeg gik på Internetcafe. En dag opdagede jeg i en lysning nogle

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Julestjernen. Af Katrine Skovgaard

Julestjernen. Af Katrine Skovgaard Julestjernen Af Katrine Skovgaard Det er bedst at kigge på stjerner, når det er helt mørkt. Det vidste Otto godt, derfor var han også rigtig glad for, at han boede på landet. I byerne var der en masse

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Reisekammeraten. Erling Jepsen

Reisekammeraten. Erling Jepsen Reisekammeraten Erling Jepsen Johannes stod i entreen og kiggede sig i spejlet. Der var vist ikke noget at pege fingre ad; bukserne var lynet op og skoene bundet. Det nye høreapparat var også på plads.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.søndag efter påske side 1. Første søndag efter påske Tekst. Johs. 20,15-19.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.søndag efter påske side 1. Første søndag efter påske Tekst. Johs. 20,15-19. 03-04-2016 side 1 Første søndag efter påske 2016. Tekst. Johs. 20,15-19. En samtale mellem to. En tidlig morgen på strandbredden ved Galilæa sø. En dag som alle andre, men en dag som ingen andre. Samtalen

Læs mere

Han afbrød sig selv og skubbede en gren med en masse blade til side, så han bedre kunne se spøgelsets ansigt. Jamen, er det ikke?

Han afbrød sig selv og skubbede en gren med en masse blade til side, så han bedre kunne se spøgelsets ansigt. Jamen, er det ikke? Kapitel 1 Loftet De ansigtsløse mænd vaklede som robotter hen over græsplæn en i retning af huset. Der, hvor deres næse, mund og øjne skulle have været, var der bare glat hud. Alle skikkelserne var klædt

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere