Ledige seniorer i Ribe Amt. December Sanne Ipsen, Henning Hansen, Nadia El-Salanti og Katrine Ardal CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledige seniorer i Ribe Amt. December 2002. Sanne Ipsen, Henning Hansen, Nadia El-Salanti og Katrine Ardal CASA"

Transkript

1 Ledige seniorer i Ribe Amt December 2002 Sanne Ipsen, Henning Hansen, Nadia El-Salanti og Katrine Ardal ASA

2 ASA Ledige seniorer i Ribe Amt December 2002 Sanne Ipsen, Henning Hansen, Nadia El-Salanti og Katrine Ardal enter for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: entre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 openhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Ledige seniorer i Ribe Amt ASA, december 2002 ISBN Elektronisk udgave:

4 Forord Arbejdsmarkedsrådet for Ribe Amt har i efteråret 2002 igangsat en analyse af ledige seniorer i Ribe Amt. Analysen er gennemført af enter for Alternativ Samfundsanalyse (ASA) og afsluttet ultimo november Baggrunden for at igangsætte analysen er, at der indenfor de næste 10 år vil ske store aldersmæssige forskydninger på arbejdsmarkedet. Seniorerne har således en overledighed. Samtidig har flere brancher en skæv aldersstruktur, og der vil derfor i de kommende 5-10 år blive et stort behov for at ansætte nye medarbejdere i disse brancher Formålet med analysen har været følgende: At få en uddybende beskrivelse af seniorgruppens sammensætning med udgangspunkt i flere aldersintervaller. At få en afdækning af barrierer for seniorers ansættelse og udslusning på arbejdsmarkedet, både gennem inddragelse af eksisterende undersøgelser og af regionale virksomheder og faglige organisationer. At få anbefalinger og forslag til, hvilke redskaber der kan understøtte udfordringerne på seniorområdet samt forslag til, hvilke aktører der skal/kan samarbejdes med. Analysens resultater skal anvendes til at udbygge strategien på det seniorpolitiske område samt konkretiseres i en handlingsplan for konkrete initiativer og tiltag i de kommende år. Til sidst vil jeg gerne pointere, at alle synspunkter i analysen ikke nødvendigvis deles af Arbejdsmarkedsrådet. Arbejdsmarkedsrådet håber, at analysen vil danne grundlag for en positiv dialog om det fremtidige samarbejde på det seniorpolitiske område. Bent Friis formand for Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Beskæftigelsesproblemer blandt seniorer i Ribe Amt i statistisk belysning Ledighedogalder ProfilafdeældreledigeiRibeAmt Ledighedsprocentenia-kasser Jobønsker ErhvervsstruktureniRibeAmt Opsummering Barrierer for ansættelse af ledige seniorer Barriererivirksomhederne Barriererideældreledigessituationogpraksis Barriereriformidlings-ogvejledningssystemet Andrebarrierer Anbefalinger til AF IndsatseninterntiAF AFisamarbejdemedandre Andre initiativer...40

6 1 Indledning Arbejdsmarkedsrådet for Ribe Amt ønskede udarbejdet en analyse af de ledige seniorer i Ribe Amt med inddragelse af hvilke barrierer, der er for at seniorerne kan finde beskæftigelse. Baggrunden for ønsket om analysen er, at der indenfor de næste 10 år vil ske store aldersmæssige forskydninger på arbejdsmarkedet. Det kan konstateres, at seniorer har en overledighed. Samtidig har flere brancher en skæv aldersstruktur med mange seniorer, og der vil derfor i de kommende 5-10 år blive et stort behov for at ansætte nye medarbejdere i disse brancher, efterhånden som de ansatte trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet gennem pension eller efterløn. Andre brancher har en alderssammensætning med mange unge, og set i lyset af at ungdomsårgangene i de næste år vil være små, vil der også i disse brancher blive behov for at ændre rekrutteringsmønstret. Analysen af de ledige seniorer indeholder to hoveddele: en statistisk beskrivelse af seniorgruppens sammensætning med hensyn til aldersgrupper, køn, ledighedens længde, a-kassetilknytning og jobønsker samt af arbejdsmarkedets alderssammensætning fordelt på brancher. en afdækning af barrierer for seniorers ansættelse i virksomhederne, hvor barriererne kan være knyttet til virksomhedernes rekrutteringspraksis og holdninger til ældre eller til de ældre lediges situation og jobsøgningspraksis. Endelig kan der være barrierer i formidlings- og vejledningssystemet samt i lovgivningen. Barriererne er analyseret gennem inddragelse af eksisterende undersøgelser. Som et supplement til denne analyse er der gennemført en kvalitativ interviewundersøgelse, som har inddraget et udvalg af regionale virksomheder i forskellige brancher, både offentlige og private. Desuden er der gennemført interview med grupper af ledige i forskellige a-kasser samt med a-kasserepræsentanter og vejledere ved uddannelsesinsitutioner og AF. Denne del af undersøgelsen var væsentlig, fordi den kunne indkredse faktorer af betydning for ledigheden, som ikke kan opfanges gennem den statistiske a- nalyse, og fordi den kunne sammenkæde problemer og barrierer med mulige løsninger og anvendelige redskaber. Virksomhederne er blevet interviewet om deres rekrutteringspraksis med særlig henblik på rekruttering af ældre samt deres syn på eventuelle fremtidige rekrutteringsproblemer og deres syn på, hvordan et samarbejde med AF kunne styrkes. De ledige er interviewet om deres ledighedssituation, erfaringer med jobsøgning og hvilken hjælp og støtte de har fået i forbindelse med denne. A-kasserne og vejlederne er interviewet om deres erfaringer fra kontakten med ældre 6

7 ledige, om samarbejdet mellem organisationerne, uddannelsesinstitutionerne og AF, og hvordan dette kunne styrkes i forhold til en indsats for de ældre ledige. Som resultat af analysen opstilles en række anbefalinger og forslag til AF til en øget indsats på området og til hvilke parter, der eventuelt kan samarbejdes med om forskellige initiativer. Rapportens struktur er: - Kapitel 2 indeholder hovedresultaterne fra den statistiske analyse - Kapitel 3 indeholder de væsentligste barrierer, fordelt i forhold til virksomhedernes praksis og holdninger, de lediges situation og jobsøgningspraksis samt formidlings- og vejledningssystemet. - I kapitel 4 opstilles anbefalinger til AF til en øget indsats i forhold til de ældre ledige. I tilknytning til rapporten er udarbejdet en bilagsrapport, som indeholder en udvidet statistisk analyse samt delbeskrivelser af interviewene med virksomhederne, de ledige, vejledere og a-kasser. Desuden er der en liste over litteratur om ældre på arbejdsmarkedet. 7

8 2 Beskæftigelsesproblemer blandt seniorer iribeamtistatistiskbelysning I dette afsnit vil vi tegne et billede af beskæftigelsesforholdene og arbejdsløsheden blandt seniorerne i Ribe Amt. Har seniorerne større problemer end andre aldersgrupper? Hvordan er sammensætningen af de ledige seniorer, f.eks. med hensyn til køn, a-kassetilhørsforhold og etnisk baggrund. 2.1 Ledighed og alder Vi kan først tegne et billede af, hvilke beskæftigelsesgrupper befolkningen befinder sig i på forskellige alderstrin. I den følgende figur betragter vi seks forskellige kategorier: - Beskæftigelse - Arbejdsløshed og aktivering - Førtidspension - Overgangsydelse (50-59 årige) - Efterløn (60-66 årige) - Udenfor arbejdsstyrken i øvrigt, f.eks. husmødre, kontanthjælpsmodtagere og uddannelsessøgende Figur 1: Erhvervsstatus på forskellige alderstrin år 51 år 52 år 53 år 54 år 55 år 56 år 57 år 58 år 59 år 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år 66 år Procent Beskæftiget Arbejdsløs Udenfor arbejdsstyrken Pension Efterløn Overgangsydelse Kilde: Statistiske Efterretninger. Arbejdsmarked. 2002:17 8

9 Figur 1 viser, at 80% af befolkningen er i beskæftigelse indtil 54 års alderen. Ved efterlønsalderen 60 år er beskæftigelsesprocenten reduceret til 50%, og lige før folkepensionsalderen ved 66 år er kun 15% i beskæftigelse. Efterlønnen har en afgørende betydning for tilbagetrækningen. Førtidspensionen spiller også en væsentlig rolle for tilbagetrækningen, men i modsætning til efterlønnen, er tildeling af førtidspension ikke et frit valg for de enkelte. Der skal være tale om alvorlige fysiske eller psykiske problemer, før en person tildeles en førtidspension. I perioden var det desuden muligt at opnå overgangsydelse i alderen år, hvis man havede været ledig i mere end 15 måneder. Det var en slags efterløn for de årige, men ordningen blev ophævet igen i Der er stadig en del personer, som modtager overgangsydelse. Man bemærker også, at andelen af personer, der er arbejdsløse eller i aktivering er relativt stor lige før efterlønsalderen. Det vises i figur 2, hvor ledighedsprocenten (gennemsnitligt antal ledige forsikrede og kontanthjælpsmodtagere i procent af arbejdsstyrken) i Ribe Amt er sammenlignet med hele landet. Figur 2: Ledighedsprocenten i forskellige aldersgrupper år Hele landet år Ribe Amt år år år år år Procent Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Figur 2 viser, at ledighedsprocenten er højest blandt ældre, mens den er mindst i aldersgruppen år. Ledighedsproblemerne starter for alvor ved 55 års alderen ifølge figur 2. Aldersgruppen år har således en markant højere ledighedsprocent end andre, og dette aldersmæssige mønster findes både på landsplan og i Ribe Amt. Ribe Amt har dog generelt en lidt lavere ledighedsprocent end de fleste andre amter og landet som helhed. 9

10 Selv om ledighedsprocenten både er høj blandt de unge og de ældre, er der tale om forskellige problemstillinger for de to grupper. De unge bliver ret ofte ramt af ledighed, men de er sjældent ledige ret længe. De ældre bliver også ofte ramt af ledighed, men de er desuden ledige i meget længere tid end unge og midaldrende. Det fremgår af de følgende to figurer. Figur 3 viser risikoen for at blive ledig i løbet af et år, dvs. procentdel af arbejdsstyrken, der har været ledig på et eller andet tidspunkt i løbet af Figur 3: Procentdel, der har været ledig i løbet af sidste år Ribe Amt Alle år år år år Kvinder Mænd år år år Procent Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Figur 3 viser ikke bare, at både de unge og de ældre ofte bliver ramt af ledighed, figuren viser desuden, at kvinderne meget oftere bliver ramt af ledighed end mændene. Risikoen for at blive ramt af ledighed er altså både et spørgsmål om køn og alder. Det er de unge og de ældre kvinder, der oftest bliver ramt af ledighed. I den anden enden af skalaen er det de midaldrende mænd (40-54 år), som især sjældent bliver ramt af ledighed. Aldersgruppen år er den gruppe, der sjældnest bliver ramt af ledighed. Hvis man er blevet ledig, er det næste spørgsmål, hvor længe ledigheden varer. Det fremgår af figur 4, som viser den procentdel af de ledige, der har en ledighedsgrad på mere end 0,5, dvs. har været ledig i mere end et halvt år inden for det seneste år. 10

11 Figur 4: Procentdel, der har ledigsgrad over 0,5 det sidste år Ribe Amt Alle år Kvinder Mænd år år år år år år Procent Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Figur 4 viser meget tydeligt, at flere af de ældre har været ledige i lang tid i mere end et halvt år. Desuden ser man, at kvinderne først adskiller sig fra mændene efter 55 års alderen. Indtil 55 år er mænds og kvinders ledighed lige langvarig. Derefter er flere kvinder end mænd ledige i lang tid. Vi kan konstatere, at slutningen af 50erne er en beskæftigelsesmæssig vanskelig aldersperiode. Problemet for de ældre er ikke kun, at de har stor risiko for at blive ledig, men især at de har svært ved at finde et nyt job, når de først er blevet ledige. Selv om kvinder generelt har større ledighedsproblemer end mænd, gælder der de samme aldersmønstre for de to køn. 2.2 Profil af de ældre ledige i Ribe Amt I dette afsnit vil vi tegne nogle profiler af de ledige i Ribe Amt. Udgangspunktet er en aldersopdeling af de ledige især i de ældre aldersgrupper. Datamaterialet er primært hentet fra AMANDA. Køn Den første profil er kønssammensætningen af de ledige i Ribe Amt. Figuren viser, at der er lidt flere ledige kvinder indtil 60 år. Derefter er flere ledige mænd. 11

12 Figur 5: Ledige i Ribe Amt - procentvis fordelt på mænd og kvinder år år år år år år Kvinder Mænd Kilde: Analyser fra AMANDA i Ribe Amt Etnisk baggrund Der er kun ganske få procent ledige med anden national eller etnisk baggrund end dansk i Ribe Amt. De fleste af de ledige med udenlandsk baggrund kommer fra de såkaldt mere udviklede lande, mens kun få ledige er fra mindre udviklede lande. Desuden kan man bemærke, at der endda er endnu færre med anden etnisk baggrund i de ældre aldersgrupper. A-kasse tilhørsforhold De forsikrede ledige i Ribe Amt kan også gøres op efter deres tilhørsforhold til en a-kasse. I de følgende figurer 6a og 6b vises hvilke a-kasser henholdsvis de ældre mænd og ældre kvinder tilhører. Af praktiske grunde har vi udvalgt de fem mest betydningsfulde a-kasser for henholdsvis mænd og kvinder. Figur 6a viser, at de ældre ledige, forsikrede kvinder som oftest er medlem af HK, KAD og den kristelige a-kasse. Desuden er en del kvinder medlem af SiD og de forskellige pædagogiske a-kasser (BUPL, PMF og SL). Der er desuden det aldersmæssige mønster, at med stigende alder er der en mindre andel, der er medlemmer af HK, SiD og de pædagogiske a-kasser, mens det omvendte mønster er gældende for den kristelige a-kasse. 1 1 Den kristelige a-kasse oplyste, at de relativt mange ældre ledige medlemmer kan skyldes, at en del tidligere selvstændige har valgt den kristelige a-kasse nærmest af ideologiske grunde. Efter 1/ kan de selvstændige fortsætte i de selvstændiges a-kasse, når de ikke længere er selvstændige. 12

13 Figur 6a: Hvilke a-kasser tilhører ledige kvinder i Ribe Amt? 2002 HK KAD Kristelig SiD år år Pædagoger år Procent Kilde: Oplysninger fra AMANDA i Ribe Amt Figur 6b: Hvilke a-kasser tilhører ledige mænd i Ribe Amt? 2002 SiD Selvstændige Kristelig Håndværkere år år HK år Procent Kilde: Oplysninger fra AMANDA i Ribe Amt Note: Figur 6a og 6b skal læses således, at hvis man læller tallene sammen i hver aldersgruppe bliver det til i alt 100% bortset fra at der mangler en række a-kasser). For de ældre ledige mænds vedkommede er SiD den helt dominerende a-kasse, mens de selvstændige, de kristelige, HK og de samlede håndværkeres (elektrikere, TIB, rør og blik samt malere) a-kasser hver kun har en mindre del af de ledige mænd som medlemmer. 13

14 Det aldersmæssige mønster blandt de ældre ledige mænd er, at jo ældre de bliver, des flere er medlem af de selvstændiges a-kasser. Der er en tendens til det modsatte mønster for SiDs og HKs a-kasser, hvor andelen bliver mindre med stigende alder. Samlet profil En sammenfatning af profilen for de ledige i Ribe Amt med vægt på aldersdimensionen viser for det første, at med stigende alder vokser andelen af mænd, der er ledige i forhold til kvinder. Desuden bliver der færre med anden etnisk baggrund end dansk. Endelig er der en mindre andel ledige medlemmer af de traditionelle a-kasser, f.eks. SiD, HK og pædagoger, men til gengæld er der en større andel, der er medlem af de kristelige og de selvstændiges a-kasser. 2.3 Ledighedsprocenten i a-kasser Vi har netop tegnet en profil af de ledige, som indeholder a-kassetilhørsforhold, dvs. hvor mange af de ledige, der er medlem af forskellige a-kasser. Men denne profil viser ikke, hvor stor ledighedsprocenten er blandt medlemmer af de forskellige a-kasser. Hvis der eksempelvis er en stor procentdel ledige fra HKs a-kasse, kan det blandt andet skyldes, at der er mange medlemmer af HKs a-kasse. I dette afsnit vil vi se på nærmere på ledighedsprocenten i forskellige a-kasser både blandt mænd og kvinder. Da vi har koncentreret os om de enkelte a-kasser, omfatter det kun forsikrede medlemmer af a-kasser. Ledighedsprocenten er derfor defineret som det gennemsnitlige antal forsikrede ledige i procent af alle forsikrede inden for det seneste år. I de følgende figurer 7a og 7b har vi slået en række af de mindre a-kasser sammen. 14

15 Figur 7a: Ledighedsprocenten blandt mænd i a-kasser i Ribe Amt Selvstændige Akademikere Teknikere FTF år år FOA år HK METAL Byggefag Fremstillingsfag SiD Procent Kilde: Danmarks Statistiske Statistikbank Blandt mændene er det for det første tydeligt, at medlemmerne af SiD har den højeste ledighedsprocent, mens den laveste ledighedsprocent findes blandt medlemmerne af de selvstændiges a-kasser. Figur 7a viser desuden, at der er et klart aldersmønster, som går igen i næsten alle a-kasserne jo ældre medlemmerne er, des højere er ledighedsprocenten. Kun medlemmerne af FOA og HK afviger en lille smule fra dette mønster. 15

16 Figur 7b: Ledighedsprocenten blandt kvinder i a-kasser i Ribe Amt Selvstændige Akademikere Teknikere FTF år år FOA år HK Byggefag Fremstillingsfag SiD KAD Procent Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Figur 7b viser kvindernes ledighedsprocent, hvor de højeste ledighedsprocenter findes blandt medlemmer af KAD, SiD, fremstillingsfag og byggefag. Det skal dog nævnes, at der er ret få kvindelige medlemmer over 60 år af byggefagenes og fremstillingsfagenes a-kasser. Ligesom det var tilfældet blandt mændene, er der et klart aldersmønster blandt kvinderne jo ældre medlemmerne er, des højere er ledighedsprocenten. Dette mønster gælder i alle a-kasser. 16

17 2.4 Jobønsker De ledige bliver bedt om at prioritere nogle jobønsker, når de har kontakt med AF. De kan have et eller flere ønsker, som registreres i AMANDA. Vi har foretaget en kategorisering og analyse af disse jobønsker dog kun første prioritetsønskerne. Der er altså kun registreret et ønske fra hver person. 2 Det er ikke overraskende, at jobønskerne i høj grad afspejler det kønsopdelte arbejdsmarked. Kvinders og mænds jobønsker er meget forskellige. Kvindernes rangliste med de fem mest ønskede job ser således ud. De øvrige kategorier er væsentlig mindre end de fem nævnte. 1. Kontorarbejde 2. Børnepasning 3. Fabriksarbejde 4. Rengøring m.v. 5. Butik og salgsarbejde. Mændenes rangliste med de fem mest ønskede job ser således ud. De øvrige kategorier er væsentlig mindre end de fem nævnte. 1. Fabriksarbejde 2. hauffører o.l. 3. Håndværk og reperation 4. Kontorarbejde 5. Byggeri og anlæg. Figur 8a viser, at der kun er nogle få mønstre i aldersforskellene. Det tydeligste mønster er, at rengøring samt butik og salgsarbejde ønskes mere af de ældre kvinder end af de yngre. Der er også en tendens til, at de ældre kvinder oftere ønsker kontorarbejde. Det omvendte mønster viser sig, når vi ser på børnepasning, som ønskes mest af de yngre kvinder (hvis vi ser bort fra de årige). Endelig er der ingen forskel på de unge og de gamle, når det drejer sig om fabriksarbejde. De ledige kvinder ønsker tilsyneladende næsten de samme typer arbejde, som kvinder som helhed er beskæftiget med. De ledige kvinder ønsker også mange af de fag, der har stor ledighed, f.eks. er der ret stor ledighed blandt ældre kvinder indenfor ufaglært fabriksarbejde og andre former for ufaglært arbejde. Der er også en vis ledighed indenfor HK-området. 2 Hvis man lægger tallene sammen i hver aldersgruppe bliver det til i alt 100% 17

18 Figur 8a: Jobønsker blandt ledige kvinder i Ribe Amt Rengøring år år Butik og salg 55-57år år Børnepasning år Kontorarbejde Fabriksarbejde Procent Kilde: Oplysninger fra AMANDA i Ribe Amt Figur 8b: Jobønsker blandt ledige mænd i Ribe Amt Kontorarbejde år år Håndværk 55-57år år Byggeri og anlæg år hauffør mv. Fabriksarbejde Procent Kilde: Oplysninger fra AMANDA i Ribe Amt Figur 8b viser, at aldersmønstrene i jobønskerne blandt mændene heller ikke er helt tydelige. Der er imidlertid en tendens til, at de ældre ledige mænd ikke så ofte ønsker fabriksarbejde og bygge/anlægsarbejde som de yngre ledige. Det omvendte mønster viser sig i forhold til kontorarbejde og håndværk. 18

19 Disse aldersmæssige forskelle kunne tyde på, at de ældre mænd i et vist omfang fravælger det fysisk hårde og måske stressende arbejde på fabrikker eller i byggesektoren. Til gengæld er de mere interesserede i kontorarbejde, som ofte er fysisk lettere. Der er en tendens til, at de ledige mænd også ønsker andre job, end dem mændene generelt er beskæftiget med, f.eks. kontorarbejde. De er muligvis opmærksom på, at de ikke kan klare de fysisk hårde job, når de bliver ældre. 2.5 Erhvervsstrukturen i Ribe Amt Erhvervsstrukturen (antal beskæftigede i forskellige brancher) i Ribe Amt ligner på mange måder erhvervsstrukturen for landet som helhed, men der er enkelte afvigelser, som fremgår af figur 9. Det mest bemærkelsesværdige ved figur 9 er, at der i Ribe Amt er procentvis væsentlig flere beskæftigede i industri og landbrug/fiskeri end i landet som helhed. Især er der i Ribe Amt flere ansatte i møbelindustri og i nærings- og nydelsesmiddelindustri, mens der er væsentlig færre ansatte indenfor finansiering og forretningsservice end i landet som helhed. 19

20 Figur 9: Erhvervsstrukturen i Ribe Amt og hele landet Landbrug/fiskeri Industri Bygge og anlæg Handel Hotel/restauration Ribe Amt Transport/tele Hele landet Finansiering Offentlig admin. Undervisning Sundhedsvæsen Socialvæsen Øvrige Procent Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Et områdes erhvervsstruktur er under konstant forandring. Denne forandring er en kompliceret proces, som typisk er resultatet af en global, national og regional udvikling. Nye virksomheder opstår, mens andre virksomheder stopper. Den følgende figur viser udviklingen i beskæftigelsen i forskellige brancher i Ribe Amt i perioden Vi har dels vist de 5 brancher, der har haft størst fremgang, og dels de 5 brancher, der har haft størst tilbagegang. 20

21 Figur 10: Brancher i fremgang og tilbagegang i Ribe Amt Socialvæsen Sten, ler og glasindustri Byggeri og anlæg Forretningsservice Hotel/restauration Energi/vandforsyning Offentlig admin. Fiskeri Landbrug mv. Finansiering Procent Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank De 5 brancher der har haft størst stigning i beskæftigelsen siden 1993 er meget forskellige: Det sociale område, f.eks. børnepasning og ældrepleje. +32% Sten, ler og glasindustri. +31% Bygge og anlægsvirksomhed. +27% Forretningsservice (revisor, advokat og EDB). +20% Hotel og restauration. +16% De 5 brancher, der har haft den største nedgang i beskæftigelsen siden 1993 er: Finansiering (f.eks. banker)og forsikring. -28% Landbrug, gartneri og skovbrug. -27% Fiskeri. -24% Offentlig administration. -24% Energi og vandforsyning. -16% De 5 tilbagegangsbrancher er også meget forskellige. To af brancherne er i de primære erhverv (landbrug m.v. og fiskeri), men offentlig administration og finansieringsvirksomhed har også haft en kraftig tilbagegang i beskæftigelsen. Et væsentligt spørgsmål er, hvordan alderssammensætningen ser ud i de forskellige brancher. Er det sådan, at de ældre især er beskæftiget i tilbagegangsbrancherne, og de unge specielt er beskæftigede i fremgangsbrancherne? Den 21

22 følgende figur 11 viser både de 5 brancher med den ældste aldersstruktur, og de 5 brancher med den yngste aldersstruktur. Figur 11: Aldersfordelingen i brancher i Ribe Amt I procent Energi og vandforsyning Landbrug mv. Fiskeri Ejendomsformidling Undervisning Under 30 år år 50 år og derover Autobranchen Jern og metalindustri Post og telekommunikation Detailhandel Hotel og restaurant Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Procent Det viser sig, at der er et vist overlap mellem brancher i tilbagegang og aldersstrukturen i branchen. Det er brancherne: landbrug m.v., fiskeri samt energiog vandforsyning klare eksempler på. På den anden side er der ikke nævneværdig overlap mellem brancher i fremgang og ung aldersstruktur. I vores top-5 ranglister er det kun hotel og restaurationsbranchen, der både er i fremgang og har mange unge ansatte. Spørgsmålet om fremtidige rekrutteringsproblemer kan især rejses omkring brancher med relativt mange ældre, f.eks. landbrug m.v. og fiskeri. Men disse brancher er samtidig tilbagegangsbrancher, og derfor er der ikke udsigt til rekrutteringsproblemer. Energi- og vandforsyning har også mange ældre beskæftiget, men det er en antalsmæssig meget lille branche, som næppe giver anledning til større rekrutteringsproblemer. Den branche, som i denne sammenhæng kan give anledning til flest problemer, er formentlig undervisning, hvor næsten 40% af de ansatte er 50 år og derover. De brancher, som især beskæftiger unge, kan også risikere rekrutteringsproblemer i fremtiden, hvor der bliver færre unge at rekruttere blandt. Det gælder bl.a. detailhandel og hotel/restauration. Spørgsmålet er, om man i stedet kan rekruttere ældre medarbejdere til disse brancher, hvor arbejdsforholdene kan være lidt specielle, f.eks. sæsonarbejde, skæve arbejdstider og lav løn. 22

23 2.6 Opsummering De statistiske analyser har klart vist, at alderen spiller en vigtig rolle for beskæftigelsessistuationen og ledigheden. Indtil 55 års alderen er der ingen nævneværdige problemer, men når man passerer 55 år, begynder ledighedsprocenten at stige, og i års alderen er der en meget høj ledighed. Når man passerer 60 år, går mange på efterløn, men for dem der bliver tilbage på arbejdsmarkedet, er ledigheden stadig et stort problem. Vores analyser viser, at dette aldersmønster i ledigheden gør sig gældende for både mænd og kvinder og i stort set alle fag. Og det er ikke kun tilfældet i Ribe Amt, men i hele landet. Det der især karakteriserer de ældres ledighed er, at de har svært ved at finde et nyt job, når de først er blevet ledige. Hvis vi sammenligner dem med de unge, har de unge næsten lige så stor risiko for at blive ledig, som de ældre, men deres ledighedsperioder er meget kortere, fordi de tilsyneladende har meget lettere ved at finde et nyt job. Når de ældre er blevet ledige, viser det sig, at de ledige kvinder stort set ønsker job indenfor de områder, som kvinderne typisk er beskæftiget indenfor, dvs. kontorarbejde, børnepasning, fabriksarbejde, rengøring og butiksarbejde, selv om der er relativt stor ledighed på flere af disse jobområder. Mændene har derimod en tendens til at fravælge det fysisk hårde arbejde og i stedet ønske sig job inden for kontorområdet. Vi har også set lidt på nærmere på brancheudviklingen og aldersfordelingen. Her viser det sig, at nogle af de brancher, der har haft størst beskæftigelsesmæssig tilbagegang også er blandt de brancher, der har flest ældre ansatte: landbrug, fiskeri samt energi- og vandforsyning. Til gengæld kan vi ikke sige, at de brancher, der har haft størst fremgang samtidig har flest unge ansatte. Der kan muligvis blive problemer med at rekruttere arbejdskraft til hotel/ restauration og detailhandel, som i stort omfang beskæftiger unge mennesker. Det vil især blive et problem, hvis der kommer til at mangle unge i fremtiden. Spørgsmålet er, om de ældre kan og vil arbejde under de arbejdsforhold, der findes i disse brancher, f.eks. skæve arbejdstider, sæsonarbejde og lav løn. 23

24 3 Barrierer for ansættelse af ledige seniorer Den statistiske analyse har vist, at alder har en selvstændig betydning for ledighed, især for hvor lang ledighedsperioden bliver. Det vil sige, at hvis man som ældre bliver ledig, har man en klart ringere sandsynlighed for igen at finde beskæftigelse end en yngre person. Men statistikken siger ikke noget direkte om, hvorfor alder har en betydning. Dette vil i stedet blive belyst gennem en analyse af de barrierer på arbejdsmarkedet, som mindsker de ældre lediges muligheder for at få et nyt job. Der er i analysen arbejdet med, at barrierer kan have deres forankring forskellige steder. Nogle barrierer udspringer således af virksomhedernes rekrutteringspraksis og andre forhold på virksomhederne. Andre barrierer opstår på grund af de ældre lediges egne måder at agere på i ledighedssituationen, og endelig er nogle barrierer knyttet til formidlings- og vejledningssystemet. I det følgende gennemgås de vigtigste barrierer i forhold til de tre udgangspunkter. Det er dog vigtigt at pointere, at barriererne spiller sammen i mere komplekse mønstre, og at én barriere ofte er konsekvens af eller påvirket af en anden barriere. 3.1 Barrierer i virksomhederne Virksomhedernes valg i ansættelsessituationen er den væsentligste faktor for, hvilke ledige der får beskæftigelse, og hvilke der ikke gør. Derfor ses først på barriererne i virksomhederne. Mange virksomheder foretager ved ansættelser en første screening af ansøgerne, og i denne screeningsproces frasorteres de ældre. Screeningen af ældre i ansættelsesproceduren har en sammenhæng med ansætternes billede af hvilke karakteristika, der er knyttet til den optimale medarbejder i det job, der skal besættes. En screening består typisk i at sortere alle de personer fra, som ikke matcher dette billede. Når de ældre ledige sorteres fra, skyldes det ofte ansætternes holdninger til ældres arbejdsevne, kvalifikationer og engagement. I nogle virksomheder er der således en række stereotype billeder af ældre ledige, som bruges til at forklare screeningen uden at relatere frasorteringen til de konkrete ansøgere. De hyppigste af disse stereotyper er: - ældre er ikke ajourført med hensyn til kvalifikationer og faglig udvikling - ældre ønsker ikke udfordringer i arbejdet og har vanskeligt ved at lære nyt - ældre ønsker et nedtrapningsjob og er mindre motiverede og engagerede i forhold til arbejdet 24

25 - ældre kan ikke klare stress i arbejdet, mange er nedslidte og kan ikke klare belastninger eller et højt arbejdstempo - ældre er vanskeligere at placere ind i virksomhedens hierarki. Specielt ældre, som tidligere har haft ansvar i arbejdet, f.eks. ledere ses som en trussel mod ledernes autoritet - ældre forventes ikke at blive længe i virksomheden, derfor ønsker virksomheden ikke at bruge for megen tid eller ressourcer på oplæring - der er en bekymring for, hvordan ældre vil indgå i det sociale miljø og virksomhedskulturen, specielt i virksomheder med et lavt aldersgennemsnit. I nogle brancher satses især på unge medarbejdere, ofte med begrundelser, der svarer til de ovennævnte holdninger, eller med udgangspunkt i virksomhedens image som ungt og dynamisk. Screeningen af ældre kan i andre virksomheder, især virksomheder med et højt aldersgennemsnit, have sit udspring i at virksomheden ønsker en spredning på aldersgrupper, eller at virksomheden ønsker et generationsskifte i medarbejderstaben. Screeningen af ældre og holdningerne til ældre er kun delvis bekræftet i interviewene med virksomhederne til denne analyse. En anden barriere, som er blevet konstateret mere gennemgående på virksomhederne var, at Virksomhederne modtager kun sjældent ansøgninger fra ældre ledige. Dette gælder for alle typer af ansøgninger til virksomhederne, både som svar på annoncer og gennem uopfordrede henvendelser til virksomhederne. En konsekvens af denne barriere er, at de ansættende personer i virksomhederne kun har få erfaringer med at bedømme ældres kvalifikationer og om disse matcher til virksomheden og det ledige job. Samtidig er de ældres kvalifikationer i højere grad baseret på erhvervserfaring end på uddannelse, og hvis erhvervserfaringen ikke er sat i relation til virksomhedernes kvalifikationskrav, kan det være vanskeligt for ansætterne at bedømme dem. Virksomhederne i undersøgelsen så det da heller ikke som deres problem, hvis de ikke kunne aflæse de ældres kvalifikationer. Tværtimod oplevede virksomhederne det som de ældres problem, at de ikke kan omsætte deres kvalifikationer til noget, som virksomheden kan bruge. Virksomhederne er tilbøjelige til ikke at ville ansætte personer med lang ledighed. Denne barriere er dokumenteret i flere analyser, og den bekræftes af virksomhederne i denne undersøgelse. Det er ikke en barriere rettet specielt mod ældre, men i og med at ældre oftere er længere ledige end yngre, er denne barriere et mere udbredt problem for de ældre. De ældres længere ledighedsperioder er dokumenteret i den statistiske analyse (se f.eks. figur 4). 25

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Ikke-faglærte seniorer i Storkøbenhavn

Ikke-faglærte seniorer i Storkøbenhavn Ikke-faglærte seniorer i Storkøbenhavn Marts 2005 Jonas Markus Lindstad og Henning Hansen CASA Ikke-faglærte seniorer i Storkøbenhavn Marts 2005 Jonas Markus Lindstad og Henning Hansen Center for Alternativ

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Rambøll Management Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Oktober 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Forår 2005 Rambøll

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Erfaren leder - Udvikling eller afvikling -

Erfaren leder - Udvikling eller afvikling - Erfaren leder - Udvikling eller afvikling - Ledernes Hovedorganisation April 2002 Indhold Indhold...2 Sammenfatning...2 Ledighed...4 Mobilitet...7 Rekrutteringskanaler til lederjob...8 Fremtidig karriere...9

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred

Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Virksomhedernes behov for kompetence

Virksomhedernes behov for kompetence FEBRUAR 2013 Virksomhedernes behov for kompetence Jobcenter Bornholm Bornholm Virksomhedernes behov for kompetence - Jobcenter Bornholm 2 Virksomhedernes behov for kompetence - Jobcenter Bornholm 3 Indholdsfortegnelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere