Ledige seniorer i Ribe Amt. December Sanne Ipsen, Henning Hansen, Nadia El-Salanti og Katrine Ardal CASA

Transkript

1 Ledige seniorer i Ribe Amt December 2002 Sanne Ipsen, Henning Hansen, Nadia El-Salanti og Katrine Ardal ASA

2 ASA Ledige seniorer i Ribe Amt December 2002 Sanne Ipsen, Henning Hansen, Nadia El-Salanti og Katrine Ardal enter for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: entre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 openhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Ledige seniorer i Ribe Amt ASA, december 2002 ISBN Elektronisk udgave:

4 Forord Arbejdsmarkedsrådet for Ribe Amt har i efteråret 2002 igangsat en analyse af ledige seniorer i Ribe Amt. Analysen er gennemført af enter for Alternativ Samfundsanalyse (ASA) og afsluttet ultimo november Baggrunden for at igangsætte analysen er, at der indenfor de næste 10 år vil ske store aldersmæssige forskydninger på arbejdsmarkedet. Seniorerne har således en overledighed. Samtidig har flere brancher en skæv aldersstruktur, og der vil derfor i de kommende 5-10 år blive et stort behov for at ansætte nye medarbejdere i disse brancher Formålet med analysen har været følgende: At få en uddybende beskrivelse af seniorgruppens sammensætning med udgangspunkt i flere aldersintervaller. At få en afdækning af barrierer for seniorers ansættelse og udslusning på arbejdsmarkedet, både gennem inddragelse af eksisterende undersøgelser og af regionale virksomheder og faglige organisationer. At få anbefalinger og forslag til, hvilke redskaber der kan understøtte udfordringerne på seniorområdet samt forslag til, hvilke aktører der skal/kan samarbejdes med. Analysens resultater skal anvendes til at udbygge strategien på det seniorpolitiske område samt konkretiseres i en handlingsplan for konkrete initiativer og tiltag i de kommende år. Til sidst vil jeg gerne pointere, at alle synspunkter i analysen ikke nødvendigvis deles af Arbejdsmarkedsrådet. Arbejdsmarkedsrådet håber, at analysen vil danne grundlag for en positiv dialog om det fremtidige samarbejde på det seniorpolitiske område. Bent Friis formand for Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Beskæftigelsesproblemer blandt seniorer i Ribe Amt i statistisk belysning Ledighedogalder ProfilafdeældreledigeiRibeAmt Ledighedsprocentenia-kasser Jobønsker ErhvervsstruktureniRibeAmt Opsummering Barrierer for ansættelse af ledige seniorer Barriererivirksomhederne Barriererideældreledigessituationogpraksis Barriereriformidlings-ogvejledningssystemet Andrebarrierer Anbefalinger til AF IndsatseninterntiAF AFisamarbejdemedandre Andre initiativer...40

6 1 Indledning Arbejdsmarkedsrådet for Ribe Amt ønskede udarbejdet en analyse af de ledige seniorer i Ribe Amt med inddragelse af hvilke barrierer, der er for at seniorerne kan finde beskæftigelse. Baggrunden for ønsket om analysen er, at der indenfor de næste 10 år vil ske store aldersmæssige forskydninger på arbejdsmarkedet. Det kan konstateres, at seniorer har en overledighed. Samtidig har flere brancher en skæv aldersstruktur med mange seniorer, og der vil derfor i de kommende 5-10 år blive et stort behov for at ansætte nye medarbejdere i disse brancher, efterhånden som de ansatte trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet gennem pension eller efterløn. Andre brancher har en alderssammensætning med mange unge, og set i lyset af at ungdomsårgangene i de næste år vil være små, vil der også i disse brancher blive behov for at ændre rekrutteringsmønstret. Analysen af de ledige seniorer indeholder to hoveddele: en statistisk beskrivelse af seniorgruppens sammensætning med hensyn til aldersgrupper, køn, ledighedens længde, a-kassetilknytning og jobønsker samt af arbejdsmarkedets alderssammensætning fordelt på brancher. en afdækning af barrierer for seniorers ansættelse i virksomhederne, hvor barriererne kan være knyttet til virksomhedernes rekrutteringspraksis og holdninger til ældre eller til de ældre lediges situation og jobsøgningspraksis. Endelig kan der være barrierer i formidlings- og vejledningssystemet samt i lovgivningen. Barriererne er analyseret gennem inddragelse af eksisterende undersøgelser. Som et supplement til denne analyse er der gennemført en kvalitativ interviewundersøgelse, som har inddraget et udvalg af regionale virksomheder i forskellige brancher, både offentlige og private. Desuden er der gennemført interview med grupper af ledige i forskellige a-kasser samt med a-kasserepræsentanter og vejledere ved uddannelsesinsitutioner og AF. Denne del af undersøgelsen var væsentlig, fordi den kunne indkredse faktorer af betydning for ledigheden, som ikke kan opfanges gennem den statistiske a- nalyse, og fordi den kunne sammenkæde problemer og barrierer med mulige løsninger og anvendelige redskaber. Virksomhederne er blevet interviewet om deres rekrutteringspraksis med særlig henblik på rekruttering af ældre samt deres syn på eventuelle fremtidige rekrutteringsproblemer og deres syn på, hvordan et samarbejde med AF kunne styrkes. De ledige er interviewet om deres ledighedssituation, erfaringer med jobsøgning og hvilken hjælp og støtte de har fået i forbindelse med denne. A-kasserne og vejlederne er interviewet om deres erfaringer fra kontakten med ældre 6

7 ledige, om samarbejdet mellem organisationerne, uddannelsesinstitutionerne og AF, og hvordan dette kunne styrkes i forhold til en indsats for de ældre ledige. Som resultat af analysen opstilles en række anbefalinger og forslag til AF til en øget indsats på området og til hvilke parter, der eventuelt kan samarbejdes med om forskellige initiativer. Rapportens struktur er: - Kapitel 2 indeholder hovedresultaterne fra den statistiske analyse - Kapitel 3 indeholder de væsentligste barrierer, fordelt i forhold til virksomhedernes praksis og holdninger, de lediges situation og jobsøgningspraksis samt formidlings- og vejledningssystemet. - I kapitel 4 opstilles anbefalinger til AF til en øget indsats i forhold til de ældre ledige. I tilknytning til rapporten er udarbejdet en bilagsrapport, som indeholder en udvidet statistisk analyse samt delbeskrivelser af interviewene med virksomhederne, de ledige, vejledere og a-kasser. Desuden er der en liste over litteratur om ældre på arbejdsmarkedet. 7

8 2 Beskæftigelsesproblemer blandt seniorer iribeamtistatistiskbelysning I dette afsnit vil vi tegne et billede af beskæftigelsesforholdene og arbejdsløsheden blandt seniorerne i Ribe Amt. Har seniorerne større problemer end andre aldersgrupper? Hvordan er sammensætningen af de ledige seniorer, f.eks. med hensyn til køn, a-kassetilhørsforhold og etnisk baggrund. 2.1 Ledighed og alder Vi kan først tegne et billede af, hvilke beskæftigelsesgrupper befolkningen befinder sig i på forskellige alderstrin. I den følgende figur betragter vi seks forskellige kategorier: - Beskæftigelse - Arbejdsløshed og aktivering - Førtidspension - Overgangsydelse (50-59 årige) - Efterløn (60-66 årige) - Udenfor arbejdsstyrken i øvrigt, f.eks. husmødre, kontanthjælpsmodtagere og uddannelsessøgende Figur 1: Erhvervsstatus på forskellige alderstrin år 51 år 52 år 53 år 54 år 55 år 56 år 57 år 58 år 59 år 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år 66 år Procent Beskæftiget Arbejdsløs Udenfor arbejdsstyrken Pension Efterløn Overgangsydelse Kilde: Statistiske Efterretninger. Arbejdsmarked. 2002:17 8

9 Figur 1 viser, at 80% af befolkningen er i beskæftigelse indtil 54 års alderen. Ved efterlønsalderen 60 år er beskæftigelsesprocenten reduceret til 50%, og lige før folkepensionsalderen ved 66 år er kun 15% i beskæftigelse. Efterlønnen har en afgørende betydning for tilbagetrækningen. Førtidspensionen spiller også en væsentlig rolle for tilbagetrækningen, men i modsætning til efterlønnen, er tildeling af førtidspension ikke et frit valg for de enkelte. Der skal være tale om alvorlige fysiske eller psykiske problemer, før en person tildeles en førtidspension. I perioden var det desuden muligt at opnå overgangsydelse i alderen år, hvis man havede været ledig i mere end 15 måneder. Det var en slags efterløn for de årige, men ordningen blev ophævet igen i Der er stadig en del personer, som modtager overgangsydelse. Man bemærker også, at andelen af personer, der er arbejdsløse eller i aktivering er relativt stor lige før efterlønsalderen. Det vises i figur 2, hvor ledighedsprocenten (gennemsnitligt antal ledige forsikrede og kontanthjælpsmodtagere i procent af arbejdsstyrken) i Ribe Amt er sammenlignet med hele landet. Figur 2: Ledighedsprocenten i forskellige aldersgrupper år Hele landet år Ribe Amt år år år år år Procent Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Figur 2 viser, at ledighedsprocenten er højest blandt ældre, mens den er mindst i aldersgruppen år. Ledighedsproblemerne starter for alvor ved 55 års alderen ifølge figur 2. Aldersgruppen år har således en markant højere ledighedsprocent end andre, og dette aldersmæssige mønster findes både på landsplan og i Ribe Amt. Ribe Amt har dog generelt en lidt lavere ledighedsprocent end de fleste andre amter og landet som helhed. 9

10 Selv om ledighedsprocenten både er høj blandt de unge og de ældre, er der tale om forskellige problemstillinger for de to grupper. De unge bliver ret ofte ramt af ledighed, men de er sjældent ledige ret længe. De ældre bliver også ofte ramt af ledighed, men de er desuden ledige i meget længere tid end unge og midaldrende. Det fremgår af de følgende to figurer. Figur 3 viser risikoen for at blive ledig i løbet af et år, dvs. procentdel af arbejdsstyrken, der har været ledig på et eller andet tidspunkt i løbet af Figur 3: Procentdel, der har været ledig i løbet af sidste år Ribe Amt Alle år år år år Kvinder Mænd år år år Procent Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Figur 3 viser ikke bare, at både de unge og de ældre ofte bliver ramt af ledighed, figuren viser desuden, at kvinderne meget oftere bliver ramt af ledighed end mændene. Risikoen for at blive ramt af ledighed er altså både et spørgsmål om køn og alder. Det er de unge og de ældre kvinder, der oftest bliver ramt af ledighed. I den anden enden af skalaen er det de midaldrende mænd (40-54 år), som især sjældent bliver ramt af ledighed. Aldersgruppen år er den gruppe, der sjældnest bliver ramt af ledighed. Hvis man er blevet ledig, er det næste spørgsmål, hvor længe ledigheden varer. Det fremgår af figur 4, som viser den procentdel af de ledige, der har en ledighedsgrad på mere end 0,5, dvs. har været ledig i mere end et halvt år inden for det seneste år. 10

11 Figur 4: Procentdel, der har ledigsgrad over 0,5 det sidste år Ribe Amt Alle år Kvinder Mænd år år år år år år Procent Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Figur 4 viser meget tydeligt, at flere af de ældre har været ledige i lang tid i mere end et halvt år. Desuden ser man, at kvinderne først adskiller sig fra mændene efter 55 års alderen. Indtil 55 år er mænds og kvinders ledighed lige langvarig. Derefter er flere kvinder end mænd ledige i lang tid. Vi kan konstatere, at slutningen af 50erne er en beskæftigelsesmæssig vanskelig aldersperiode. Problemet for de ældre er ikke kun, at de har stor risiko for at blive ledig, men især at de har svært ved at finde et nyt job, når de først er blevet ledige. Selv om kvinder generelt har større ledighedsproblemer end mænd, gælder der de samme aldersmønstre for de to køn. 2.2 Profil af de ældre ledige i Ribe Amt I dette afsnit vil vi tegne nogle profiler af de ledige i Ribe Amt. Udgangspunktet er en aldersopdeling af de ledige især i de ældre aldersgrupper. Datamaterialet er primært hentet fra AMANDA. Køn Den første profil er kønssammensætningen af de ledige i Ribe Amt. Figuren viser, at der er lidt flere ledige kvinder indtil 60 år. Derefter er flere ledige mænd. 11

12 Figur 5: Ledige i Ribe Amt - procentvis fordelt på mænd og kvinder år år år år år år Kvinder Mænd Kilde: Analyser fra AMANDA i Ribe Amt Etnisk baggrund Der er kun ganske få procent ledige med anden national eller etnisk baggrund end dansk i Ribe Amt. De fleste af de ledige med udenlandsk baggrund kommer fra de såkaldt mere udviklede lande, mens kun få ledige er fra mindre udviklede lande. Desuden kan man bemærke, at der endda er endnu færre med anden etnisk baggrund i de ældre aldersgrupper. A-kasse tilhørsforhold De forsikrede ledige i Ribe Amt kan også gøres op efter deres tilhørsforhold til en a-kasse. I de følgende figurer 6a og 6b vises hvilke a-kasser henholdsvis de ældre mænd og ældre kvinder tilhører. Af praktiske grunde har vi udvalgt de fem mest betydningsfulde a-kasser for henholdsvis mænd og kvinder. Figur 6a viser, at de ældre ledige, forsikrede kvinder som oftest er medlem af HK, KAD og den kristelige a-kasse. Desuden er en del kvinder medlem af SiD og de forskellige pædagogiske a-kasser (BUPL, PMF og SL). Der er desuden det aldersmæssige mønster, at med stigende alder er der en mindre andel, der er medlemmer af HK, SiD og de pædagogiske a-kasser, mens det omvendte mønster er gældende for den kristelige a-kasse. 1 1 Den kristelige a-kasse oplyste, at de relativt mange ældre ledige medlemmer kan skyldes, at en del tidligere selvstændige har valgt den kristelige a-kasse nærmest af ideologiske grunde. Efter 1/ kan de selvstændige fortsætte i de selvstændiges a-kasse, når de ikke længere er selvstændige. 12

13 Figur 6a: Hvilke a-kasser tilhører ledige kvinder i Ribe Amt? 2002 HK KAD Kristelig SiD år år Pædagoger år Procent Kilde: Oplysninger fra AMANDA i Ribe Amt Figur 6b: Hvilke a-kasser tilhører ledige mænd i Ribe Amt? 2002 SiD Selvstændige Kristelig Håndværkere år år HK år Procent Kilde: Oplysninger fra AMANDA i Ribe Amt Note: Figur 6a og 6b skal læses således, at hvis man læller tallene sammen i hver aldersgruppe bliver det til i alt 100% bortset fra at der mangler en række a-kasser). For de ældre ledige mænds vedkommede er SiD den helt dominerende a-kasse, mens de selvstændige, de kristelige, HK og de samlede håndværkeres (elektrikere, TIB, rør og blik samt malere) a-kasser hver kun har en mindre del af de ledige mænd som medlemmer. 13

14 Det aldersmæssige mønster blandt de ældre ledige mænd er, at jo ældre de bliver, des flere er medlem af de selvstændiges a-kasser. Der er en tendens til det modsatte mønster for SiDs og HKs a-kasser, hvor andelen bliver mindre med stigende alder. Samlet profil En sammenfatning af profilen for de ledige i Ribe Amt med vægt på aldersdimensionen viser for det første, at med stigende alder vokser andelen af mænd, der er ledige i forhold til kvinder. Desuden bliver der færre med anden etnisk baggrund end dansk. Endelig er der en mindre andel ledige medlemmer af de traditionelle a-kasser, f.eks. SiD, HK og pædagoger, men til gengæld er der en større andel, der er medlem af de kristelige og de selvstændiges a-kasser. 2.3 Ledighedsprocenten i a-kasser Vi har netop tegnet en profil af de ledige, som indeholder a-kassetilhørsforhold, dvs. hvor mange af de ledige, der er medlem af forskellige a-kasser. Men denne profil viser ikke, hvor stor ledighedsprocenten er blandt medlemmer af de forskellige a-kasser. Hvis der eksempelvis er en stor procentdel ledige fra HKs a-kasse, kan det blandt andet skyldes, at der er mange medlemmer af HKs a-kasse. I dette afsnit vil vi se på nærmere på ledighedsprocenten i forskellige a-kasser både blandt mænd og kvinder. Da vi har koncentreret os om de enkelte a-kasser, omfatter det kun forsikrede medlemmer af a-kasser. Ledighedsprocenten er derfor defineret som det gennemsnitlige antal forsikrede ledige i procent af alle forsikrede inden for det seneste år. I de følgende figurer 7a og 7b har vi slået en række af de mindre a-kasser sammen. 14

15 Figur 7a: Ledighedsprocenten blandt mænd i a-kasser i Ribe Amt Selvstændige Akademikere Teknikere FTF år år FOA år HK METAL Byggefag Fremstillingsfag SiD Procent Kilde: Danmarks Statistiske Statistikbank Blandt mændene er det for det første tydeligt, at medlemmerne af SiD har den højeste ledighedsprocent, mens den laveste ledighedsprocent findes blandt medlemmerne af de selvstændiges a-kasser. Figur 7a viser desuden, at der er et klart aldersmønster, som går igen i næsten alle a-kasserne jo ældre medlemmerne er, des højere er ledighedsprocenten. Kun medlemmerne af FOA og HK afviger en lille smule fra dette mønster. 15

16 Figur 7b: Ledighedsprocenten blandt kvinder i a-kasser i Ribe Amt Selvstændige Akademikere Teknikere FTF år år FOA år HK Byggefag Fremstillingsfag SiD KAD Procent Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Figur 7b viser kvindernes ledighedsprocent, hvor de højeste ledighedsprocenter findes blandt medlemmer af KAD, SiD, fremstillingsfag og byggefag. Det skal dog nævnes, at der er ret få kvindelige medlemmer over 60 år af byggefagenes og fremstillingsfagenes a-kasser. Ligesom det var tilfældet blandt mændene, er der et klart aldersmønster blandt kvinderne jo ældre medlemmerne er, des højere er ledighedsprocenten. Dette mønster gælder i alle a-kasser. 16

17 2.4 Jobønsker De ledige bliver bedt om at prioritere nogle jobønsker, når de har kontakt med AF. De kan have et eller flere ønsker, som registreres i AMANDA. Vi har foretaget en kategorisering og analyse af disse jobønsker dog kun første prioritetsønskerne. Der er altså kun registreret et ønske fra hver person. 2 Det er ikke overraskende, at jobønskerne i høj grad afspejler det kønsopdelte arbejdsmarked. Kvinders og mænds jobønsker er meget forskellige. Kvindernes rangliste med de fem mest ønskede job ser således ud. De øvrige kategorier er væsentlig mindre end de fem nævnte. 1. Kontorarbejde 2. Børnepasning 3. Fabriksarbejde 4. Rengøring m.v. 5. Butik og salgsarbejde. Mændenes rangliste med de fem mest ønskede job ser således ud. De øvrige kategorier er væsentlig mindre end de fem nævnte. 1. Fabriksarbejde 2. hauffører o.l. 3. Håndværk og reperation 4. Kontorarbejde 5. Byggeri og anlæg. Figur 8a viser, at der kun er nogle få mønstre i aldersforskellene. Det tydeligste mønster er, at rengøring samt butik og salgsarbejde ønskes mere af de ældre kvinder end af de yngre. Der er også en tendens til, at de ældre kvinder oftere ønsker kontorarbejde. Det omvendte mønster viser sig, når vi ser på børnepasning, som ønskes mest af de yngre kvinder (hvis vi ser bort fra de årige). Endelig er der ingen forskel på de unge og de gamle, når det drejer sig om fabriksarbejde. De ledige kvinder ønsker tilsyneladende næsten de samme typer arbejde, som kvinder som helhed er beskæftiget med. De ledige kvinder ønsker også mange af de fag, der har stor ledighed, f.eks. er der ret stor ledighed blandt ældre kvinder indenfor ufaglært fabriksarbejde og andre former for ufaglært arbejde. Der er også en vis ledighed indenfor HK-området. 2 Hvis man lægger tallene sammen i hver aldersgruppe bliver det til i alt 100% 17

18 Figur 8a: Jobønsker blandt ledige kvinder i Ribe Amt Rengøring år år Butik og salg 55-57år år Børnepasning år Kontorarbejde Fabriksarbejde Procent Kilde: Oplysninger fra AMANDA i Ribe Amt Figur 8b: Jobønsker blandt ledige mænd i Ribe Amt Kontorarbejde år år Håndværk 55-57år år Byggeri og anlæg år hauffør mv. Fabriksarbejde Procent Kilde: Oplysninger fra AMANDA i Ribe Amt Figur 8b viser, at aldersmønstrene i jobønskerne blandt mændene heller ikke er helt tydelige. Der er imidlertid en tendens til, at de ældre ledige mænd ikke så ofte ønsker fabriksarbejde og bygge/anlægsarbejde som de yngre ledige. Det omvendte mønster viser sig i forhold til kontorarbejde og håndværk. 18

19 Disse aldersmæssige forskelle kunne tyde på, at de ældre mænd i et vist omfang fravælger det fysisk hårde og måske stressende arbejde på fabrikker eller i byggesektoren. Til gengæld er de mere interesserede i kontorarbejde, som ofte er fysisk lettere. Der er en tendens til, at de ledige mænd også ønsker andre job, end dem mændene generelt er beskæftiget med, f.eks. kontorarbejde. De er muligvis opmærksom på, at de ikke kan klare de fysisk hårde job, når de bliver ældre. 2.5 Erhvervsstrukturen i Ribe Amt Erhvervsstrukturen (antal beskæftigede i forskellige brancher) i Ribe Amt ligner på mange måder erhvervsstrukturen for landet som helhed, men der er enkelte afvigelser, som fremgår af figur 9. Det mest bemærkelsesværdige ved figur 9 er, at der i Ribe Amt er procentvis væsentlig flere beskæftigede i industri og landbrug/fiskeri end i landet som helhed. Især er der i Ribe Amt flere ansatte i møbelindustri og i nærings- og nydelsesmiddelindustri, mens der er væsentlig færre ansatte indenfor finansiering og forretningsservice end i landet som helhed. 19

20 Figur 9: Erhvervsstrukturen i Ribe Amt og hele landet Landbrug/fiskeri Industri Bygge og anlæg Handel Hotel/restauration Ribe Amt Transport/tele Hele landet Finansiering Offentlig admin. Undervisning Sundhedsvæsen Socialvæsen Øvrige Procent Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Et områdes erhvervsstruktur er under konstant forandring. Denne forandring er en kompliceret proces, som typisk er resultatet af en global, national og regional udvikling. Nye virksomheder opstår, mens andre virksomheder stopper. Den følgende figur viser udviklingen i beskæftigelsen i forskellige brancher i Ribe Amt i perioden Vi har dels vist de 5 brancher, der har haft størst fremgang, og dels de 5 brancher, der har haft størst tilbagegang. 20

21 Figur 10: Brancher i fremgang og tilbagegang i Ribe Amt Socialvæsen Sten, ler og glasindustri Byggeri og anlæg Forretningsservice Hotel/restauration Energi/vandforsyning Offentlig admin. Fiskeri Landbrug mv. Finansiering Procent Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank De 5 brancher der har haft størst stigning i beskæftigelsen siden 1993 er meget forskellige: Det sociale område, f.eks. børnepasning og ældrepleje. +32% Sten, ler og glasindustri. +31% Bygge og anlægsvirksomhed. +27% Forretningsservice (revisor, advokat og EDB). +20% Hotel og restauration. +16% De 5 brancher, der har haft den største nedgang i beskæftigelsen siden 1993 er: Finansiering (f.eks. banker)og forsikring. -28% Landbrug, gartneri og skovbrug. -27% Fiskeri. -24% Offentlig administration. -24% Energi og vandforsyning. -16% De 5 tilbagegangsbrancher er også meget forskellige. To af brancherne er i de primære erhverv (landbrug m.v. og fiskeri), men offentlig administration og finansieringsvirksomhed har også haft en kraftig tilbagegang i beskæftigelsen. Et væsentligt spørgsmål er, hvordan alderssammensætningen ser ud i de forskellige brancher. Er det sådan, at de ældre især er beskæftiget i tilbagegangsbrancherne, og de unge specielt er beskæftigede i fremgangsbrancherne? Den 21

22 følgende figur 11 viser både de 5 brancher med den ældste aldersstruktur, og de 5 brancher med den yngste aldersstruktur. Figur 11: Aldersfordelingen i brancher i Ribe Amt I procent Energi og vandforsyning Landbrug mv. Fiskeri Ejendomsformidling Undervisning Under 30 år år 50 år og derover Autobranchen Jern og metalindustri Post og telekommunikation Detailhandel Hotel og restaurant Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Procent Det viser sig, at der er et vist overlap mellem brancher i tilbagegang og aldersstrukturen i branchen. Det er brancherne: landbrug m.v., fiskeri samt energiog vandforsyning klare eksempler på. På den anden side er der ikke nævneværdig overlap mellem brancher i fremgang og ung aldersstruktur. I vores top-5 ranglister er det kun hotel og restaurationsbranchen, der både er i fremgang og har mange unge ansatte. Spørgsmålet om fremtidige rekrutteringsproblemer kan især rejses omkring brancher med relativt mange ældre, f.eks. landbrug m.v. og fiskeri. Men disse brancher er samtidig tilbagegangsbrancher, og derfor er der ikke udsigt til rekrutteringsproblemer. Energi- og vandforsyning har også mange ældre beskæftiget, men det er en antalsmæssig meget lille branche, som næppe giver anledning til større rekrutteringsproblemer. Den branche, som i denne sammenhæng kan give anledning til flest problemer, er formentlig undervisning, hvor næsten 40% af de ansatte er 50 år og derover. De brancher, som især beskæftiger unge, kan også risikere rekrutteringsproblemer i fremtiden, hvor der bliver færre unge at rekruttere blandt. Det gælder bl.a. detailhandel og hotel/restauration. Spørgsmålet er, om man i stedet kan rekruttere ældre medarbejdere til disse brancher, hvor arbejdsforholdene kan være lidt specielle, f.eks. sæsonarbejde, skæve arbejdstider og lav løn. 22

23 2.6 Opsummering De statistiske analyser har klart vist, at alderen spiller en vigtig rolle for beskæftigelsessistuationen og ledigheden. Indtil 55 års alderen er der ingen nævneværdige problemer, men når man passerer 55 år, begynder ledighedsprocenten at stige, og i års alderen er der en meget høj ledighed. Når man passerer 60 år, går mange på efterløn, men for dem der bliver tilbage på arbejdsmarkedet, er ledigheden stadig et stort problem. Vores analyser viser, at dette aldersmønster i ledigheden gør sig gældende for både mænd og kvinder og i stort set alle fag. Og det er ikke kun tilfældet i Ribe Amt, men i hele landet. Det der især karakteriserer de ældres ledighed er, at de har svært ved at finde et nyt job, når de først er blevet ledige. Hvis vi sammenligner dem med de unge, har de unge næsten lige så stor risiko for at blive ledig, som de ældre, men deres ledighedsperioder er meget kortere, fordi de tilsyneladende har meget lettere ved at finde et nyt job. Når de ældre er blevet ledige, viser det sig, at de ledige kvinder stort set ønsker job indenfor de områder, som kvinderne typisk er beskæftiget indenfor, dvs. kontorarbejde, børnepasning, fabriksarbejde, rengøring og butiksarbejde, selv om der er relativt stor ledighed på flere af disse jobområder. Mændene har derimod en tendens til at fravælge det fysisk hårde arbejde og i stedet ønske sig job inden for kontorområdet. Vi har også set lidt på nærmere på brancheudviklingen og aldersfordelingen. Her viser det sig, at nogle af de brancher, der har haft størst beskæftigelsesmæssig tilbagegang også er blandt de brancher, der har flest ældre ansatte: landbrug, fiskeri samt energi- og vandforsyning. Til gengæld kan vi ikke sige, at de brancher, der har haft størst fremgang samtidig har flest unge ansatte. Der kan muligvis blive problemer med at rekruttere arbejdskraft til hotel/ restauration og detailhandel, som i stort omfang beskæftiger unge mennesker. Det vil især blive et problem, hvis der kommer til at mangle unge i fremtiden. Spørgsmålet er, om de ældre kan og vil arbejde under de arbejdsforhold, der findes i disse brancher, f.eks. skæve arbejdstider, sæsonarbejde og lav løn. 23

24 3 Barrierer for ansættelse af ledige seniorer Den statistiske analyse har vist, at alder har en selvstændig betydning for ledighed, især for hvor lang ledighedsperioden bliver. Det vil sige, at hvis man som ældre bliver ledig, har man en klart ringere sandsynlighed for igen at finde beskæftigelse end en yngre person. Men statistikken siger ikke noget direkte om, hvorfor alder har en betydning. Dette vil i stedet blive belyst gennem en analyse af de barrierer på arbejdsmarkedet, som mindsker de ældre lediges muligheder for at få et nyt job. Der er i analysen arbejdet med, at barrierer kan have deres forankring forskellige steder. Nogle barrierer udspringer således af virksomhedernes rekrutteringspraksis og andre forhold på virksomhederne. Andre barrierer opstår på grund af de ældre lediges egne måder at agere på i ledighedssituationen, og endelig er nogle barrierer knyttet til formidlings- og vejledningssystemet. I det følgende gennemgås de vigtigste barrierer i forhold til de tre udgangspunkter. Det er dog vigtigt at pointere, at barriererne spiller sammen i mere komplekse mønstre, og at én barriere ofte er konsekvens af eller påvirket af en anden barriere. 3.1 Barrierer i virksomhederne Virksomhedernes valg i ansættelsessituationen er den væsentligste faktor for, hvilke ledige der får beskæftigelse, og hvilke der ikke gør. Derfor ses først på barriererne i virksomhederne. Mange virksomheder foretager ved ansættelser en første screening af ansøgerne, og i denne screeningsproces frasorteres de ældre. Screeningen af ældre i ansættelsesproceduren har en sammenhæng med ansætternes billede af hvilke karakteristika, der er knyttet til den optimale medarbejder i det job, der skal besættes. En screening består typisk i at sortere alle de personer fra, som ikke matcher dette billede. Når de ældre ledige sorteres fra, skyldes det ofte ansætternes holdninger til ældres arbejdsevne, kvalifikationer og engagement. I nogle virksomheder er der således en række stereotype billeder af ældre ledige, som bruges til at forklare screeningen uden at relatere frasorteringen til de konkrete ansøgere. De hyppigste af disse stereotyper er: - ældre er ikke ajourført med hensyn til kvalifikationer og faglig udvikling - ældre ønsker ikke udfordringer i arbejdet og har vanskeligt ved at lære nyt - ældre ønsker et nedtrapningsjob og er mindre motiverede og engagerede i forhold til arbejdet 24

25 - ældre kan ikke klare stress i arbejdet, mange er nedslidte og kan ikke klare belastninger eller et højt arbejdstempo - ældre er vanskeligere at placere ind i virksomhedens hierarki. Specielt ældre, som tidligere har haft ansvar i arbejdet, f.eks. ledere ses som en trussel mod ledernes autoritet - ældre forventes ikke at blive længe i virksomheden, derfor ønsker virksomheden ikke at bruge for megen tid eller ressourcer på oplæring - der er en bekymring for, hvordan ældre vil indgå i det sociale miljø og virksomhedskulturen, specielt i virksomheder med et lavt aldersgennemsnit. I nogle brancher satses især på unge medarbejdere, ofte med begrundelser, der svarer til de ovennævnte holdninger, eller med udgangspunkt i virksomhedens image som ungt og dynamisk. Screeningen af ældre kan i andre virksomheder, især virksomheder med et højt aldersgennemsnit, have sit udspring i at virksomheden ønsker en spredning på aldersgrupper, eller at virksomheden ønsker et generationsskifte i medarbejderstaben. Screeningen af ældre og holdningerne til ældre er kun delvis bekræftet i interviewene med virksomhederne til denne analyse. En anden barriere, som er blevet konstateret mere gennemgående på virksomhederne var, at Virksomhederne modtager kun sjældent ansøgninger fra ældre ledige. Dette gælder for alle typer af ansøgninger til virksomhederne, både som svar på annoncer og gennem uopfordrede henvendelser til virksomhederne. En konsekvens af denne barriere er, at de ansættende personer i virksomhederne kun har få erfaringer med at bedømme ældres kvalifikationer og om disse matcher til virksomheden og det ledige job. Samtidig er de ældres kvalifikationer i højere grad baseret på erhvervserfaring end på uddannelse, og hvis erhvervserfaringen ikke er sat i relation til virksomhedernes kvalifikationskrav, kan det være vanskeligt for ansætterne at bedømme dem. Virksomhederne i undersøgelsen så det da heller ikke som deres problem, hvis de ikke kunne aflæse de ældres kvalifikationer. Tværtimod oplevede virksomhederne det som de ældres problem, at de ikke kan omsætte deres kvalifikationer til noget, som virksomheden kan bruge. Virksomhederne er tilbøjelige til ikke at ville ansætte personer med lang ledighed. Denne barriere er dokumenteret i flere analyser, og den bekræftes af virksomhederne i denne undersøgelse. Det er ikke en barriere rettet specielt mod ældre, men i og med at ældre oftere er længere ledige end yngre, er denne barriere et mere udbredt problem for de ældre. De ældres længere ledighedsperioder er dokumenteret i den statistiske analyse (se f.eks. figur 4). 25