DSB opgiver stor satsning med IC4-toget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DSB opgiver stor satsning med IC4-toget"

Transkript

1 Energi Flyt energiforskningen til universiteterne, siger privat energiforsker. SIDE 6 Produktion Store industrivirksomheder sætter nu tempo på energiog ressourcebesparelser. Tema side Designbeskyttelse En skærm er en skærm er en skærm... Eller er det? Side Siden august 2011 ing.dk Støtteben på Siri skal forebygge olieudslip Renovering for to milliarder kroner skal udbedre revner i olietank på 60 meters dybde. side 8 DSB opgiver stor satsning med IC4-toget Grafik: Lasse Gorm Jensen Trods løfter om det modsatte er det ikke lykkedes for DSB at øge antallet af sammenkoblede IC4-tog i passagerdrift nævneværdigt, viser nye driftsdata. Dermed kan der gå år, inden passagererne får bedre togservice. ic4 Af Nicolai Østergaard DSB er gået i stå i arbejdet med at gøre IC4-toget klar som et rigtigt intercitytog, der skal erstatte det ældre IC3-tog på de passagertunge strækninger mellem København og Jylland. Dermed må danske togpassagerer se i øjnene, at problemerne med overfyldte tog og aflyste afgange kommer til at fortsætte lang tid endnu. Interne driftsdata, som Ingeniøren er i besiddelse af, afslører, at DSB dagligt kun benytter 4 af selskabets 33 typegodkendte IC4-togsæt til at køre sammenkoblet med passagerer og netop sammenkoblede tog er afgørende for, at togene kan sendes samlet af sted fra København, men senere deles op i mindre togsæt. Den yderst begrænsede brug af IC4-materiel skal efter planen fortsætte frem til årsskiftet. DSB s ledelse lovede ellers i Ingeniøren i januar, at antallet af sammenkoblede IC4-tog i drift skulle øges løbende i løbet af 2011, så de gamle IC3-tog kunne flyttes over på regionalbanerne. Af de nye data fremgår det, at: j DSB ved udgangen af juni valgte helt at indstille driften med sammenkoblede IC4-tog. j DSB i løbet af sommeren har opgivet en planlagt indsættelse af flere sammenkoblede afgange i efteråret. j DSB genoptog sammenkoblet drift 8. august med en plan om en lille forøgelse i den daglige sammenkoblede drift fra ét planlagt sammenkoblet togløb i foråret til to i efteråret. Driften er dog fortsat præget af nedbrud. Mange dage har der kun kørt et enkelt sammenkoblet togløb. Ifølge trafikforsker Per Homann Jespersen, RUC, er sammenkobling uhyre vigtig, fordi den gør det muligt at betjene yderstrækningerne med færre togsæt.»hvis alle destinationer i provinsen skulle betjenes fra København med enkelte togsæt, ville der ikke være plads på skinnerne til de mange togsæt,«siger han. En svensk jernbaneekspert, den uafhængige jernbanekonsulent Sven Malmberg, fortæller, at de mangeårige danske IC4-problemer bliver fulgt tæt i udlandet og betragtes som noget af en negativ sensation i den internationale jernbanebranche.»ic4-skandalen bliver i det internationale jernbanemiljø betragtet som et skoleeksempel på, hvor galt tingene kan gå i en togleverance. Det er bekymrende, at der er gået så mange år, uden at sammenkoblingsproblemerne er blevet løst. Det tyder på, at man famler sig frem i blinde,«siger Sven Malmberg. DSB ønsker ikke at svare på Ingeniørens spørgsmål om virksomhedens bestræbelser på at få IC4-togenes sammenkoblingsmekanisme til at fungere tilfredsstillende. I en mail skriver DSB, at man siden maj først og fremmest har haft fokus på at hæve driftsstabiliteten på de IC4-tog, som bruges i passagertrafikken. Ifølge en anonym kilde tæt på DSB s IC4-program skyldes sammenkoblingsproblemerne primært, at togenes kørecomputere bliver upålidelige ved sammenkobling.»derfor må værkstedet ofte opgive at få et sammenkoblet IC4-tog gjort klar til planmæssig afgang, fordi sammenkoblingen giver tekniske problemer. Det er et stort problem, at det fortsat kun er specialister, der kan koble togsættene sammen.«j Læs side 4-5 og leder side NYE JOB KARRIERE SIDE 28 Bosch varmepumper et trygt valg for fremtiden

2 2 Ingeniøren 1. sektion 19. august 2011 Ingeniøren IC4 er død: Milliardinvestering påkrævet Leder af Rolf Ask Clausen redaktionschef Om få uger bliver DSB s mest fatale fejlinvestering nogensinde hvis der er nogen form for rimelighed erklæret død. Det drejer sig naturligvis om indkøbet af IC4-tog, som punkt for punkt slår alle rekorder i fejlvurderinger. Og som jævnfør forsiden i dag fremstår som en international negativ sensation. Inden udgangen af august vil et såkaldt eksternt review af IC4-togene, bestilt af Transportministeriet, afsige dommen. Reviewets opgave er at afklare, hvorvidt det er troværdigt, at IC4 nogensinde bliver klar til fjerntogstrafikken. Samtidig undersøges, hvad der alternativt kan sættes ind, og endelig bliver de økonomiske konsekvenser af at opsige DSB s aftale med den italienske togproducent Ansaldobreda undersøgt. har man en Livlig fantasi, kan man måske forestille sig, at reviewet lander positivt for IC4. Men med den seneste dokumentation for togets elendige tilstand som vi fremlægger i dagens udgave af Ingeniøren er der reelt ingen vej tilbage. Toget er dødt. Op mod fire milliarder kroner er spildt. Og ti års arbejde er tabt hos DSB. Med togdøden som præmis kan der rejses tre væsentlige kritiske problematikker. Nemlig DSB s evner som 1) indkøber og 2) producent af tog. Og 3) nødvendigheden af helt ny omhu i trafikforvaltningen i Danmark. Uden elektrificering kan politikerne synge og spille på banjo, alt hvad de vil: Dieseltog er et historisk fænomen. Vi tager dem i rækkefølge: DSB har klokket monumentalt i det som indkøber af IC4. Det er fuldstændig uhørt, at en triviel togleverance kan blive ti år forsinket. DSB har i fatal grad ikke evnet at følge op på sin leverandør hvilket f.eks. illustreres af at DSB har 28 inspektører konstant pendlende til Italien, hvor de siden projektstart har fulgt alt ned til svejsning af vognkasser, og hvorvidt toiletdøre kan åbnes under strømsvigt. Og alligevel kommer togene fejlbehæftede frem til Danmark. Hvilket viser, at der er noget aldeles galt i forholdet mellem indkøber og producent. I desperation det må det have været gav DSB i 2008 Ansaldobreda et ultimatum, som udløb utilfredsstillet i Derefter skred DSB endnu længere ned ad glidebanen ved at forlade rollen som kritisk togkøber og overtage en del af produktionsopgaven for toget. Siden blev alt mudret, og interessesammenblandingen havde som bivirkning, at DSB s evne til at holde offentligheden troværdigt orienteret gik fløjten. for at tage ved lære bør disse to problematikker udsættes for kritisk, ekstern gennemgang. DSB må fremad rettet sikres bedre evne til at købe ind. Det BrInger os til den tredje, helt overordnede problemstilling. IC4 blev bestilt som dieseltog, fordi jernbanenettet ikke er fuldt elektrificeret. Nøjagtig samme argument lå bag købet af IC3 tyve år tidligere. Uden elektrificering kan politikerne synge, spille på banjo og kræve standardtog, alt hvad de vil for der er ingen på markedet. Dieseltog er et historisk fænomen. Med den stipulerede IC4-død er der derfor ingen tvivl om, at den korrekte beslutning nu er med fast hånd at gennemføre milliard-elektrificeringen af nettet og tvinge DSB til at købe eltog. j ugens satire: valg SPØRG SCIENTARIET? Hvordan måles elforbruget for tog? Talstorm Dansk økonomi lader til at blive hovedemnet for valgkampen, men det får paradoksalt nok økonomerne til at trække sig fra den offentlige debat. De frygter at blive misbrugt og beskyldt for at vælge side i en skinger debat, lyder det. >> se flere på ing.dk/satire Jørn Jespersgaard spørger:»jeg har ofte spekuleret på, hvordan diverse jernbaneselskaber afregner forbrugt energi ved el-lokomotiver både i Danmark, og når togene krydser landegrænserne. Samtidig har flere lokomotiver udstyr til at sende bremseenergi tilbage til nettet bliver dette modregnet?«stærkstrømsingeniør Niels Helmø, der bl.a. har arbejdet med elektrificering af DSB s hovedstrækninger, svarer:»afregning af el sker på forskellig måde, afhængig af om det er S-tog (1.500 V), eller om det er fjerntog (25 kw). Og på fjernbanen afhænger det endda af, hvilken operatør der er tale om. S-tOg: På S-banen er der kun én operatør, nemlig DSB S-tog. Derfor kan afregningen ske ud fra aflæsning af elmåleren i omformerstationerne (39 stk.). Pga. ensretteren i omformerstationerne kan man ikke sende regenereret energi tilbage til el-leverandøren, og afregningen påvirkes derfor ikke. Regenereret energi skal derfor bruges af andre S-tog eller brændes af i bremsemodstande på togets tag. Den bremseenergi, som nyttiggøres, udgør 40 pct. af energien fra elselskabet. Kun 5 pct. brændes af i bremsemodstanden. FjerntOg: På fjernbanen afregnes forbruget for f.eks. DSB på grundlag af nøgletal og køreplan. Det er en ret primitiv form for afregning og er ikke særlig nøjagtig, da der ikke tages højde for forhold, der påvirker det enkelte togs energiforbrug. Der tages højde for regenereret energi og tab i kørestrømsanlæg. Denne afregningsform skyldes, at DSB endnu ikke har installeret brugbare elmålere i togene. Nogle operatører, f.eks. DB Schenker, har eller er ved at få installeret afregningsmålere i trækkraften de er udviklet i et nordisk samarbejde (se Disse målere måler for hvert femte minut optaget og regenereret energi samt GPS-koordinater. På dette grundlag kan der foretages en forholdsvis præcis afregning. Alle data samles i en database i Oslo, hvor der hver måned kan udskrives en regning. Når man har Eress-målere installeret, vil det også være muligt selv at gå på elmarkedet og købe strøm. Ellers køber man via Banedanmark, som efter et udbud har indgået aftale med en el-leverandør. Andre elmålere med samme specifikationer vil naturligvis også kunne bruges.«j Læs flere svar og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Telefon / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, Telefon Telefax Stillingsannoncer: Thomas Ellekjær Hansen , Telefax Kommentarer og læserindlæg: Abonnement og adresse ændringer: Telefon Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 PAPDUKKER OG DAMETØJ? LAD OS SNAKKE ØKONOMI! Nu er valgkampen i gang. Det ser ud til at blive en beskidt omgang med forsøg på at knække folks personlige troværdighed. Der vil blive peget fingre, og de værste ting vil blive antydet til begge sider i salen. Men er det nødvendigt? Er det gavnligt? Liberal Alliance ønsker en lødig valgkamp med konkrete og sammenlignelige forslag til, hvordan vi løser krisens udfordringer. Så har vælgerne den bedste mulighed for at pege på den løsning, de foretrækker. Her er fakta: LIBERAL ALLIANCE Vi støtter en borgerlig regering og har fokus på fire mærkesager: MAKS. 40% SKAT: Lavere skat skaber vækst og nye job til fordel for alle. Vores plan giver nye job og ca kr. mere i hånden til en almindelig LO-familie hvert år. Det er sund fornuft. VÆKST: Giv erhvervslivet bedre vilkår. Vækst og nye investeringer giver i den sidste ende flere penge i statskassen og dermed råd til fremtidens velfærd. EFFEKTIVITET: En offentlig sektor med mindre bureaukrati, mere udlicitering og langt bedre brug af IT. Mere konkurrence. Og mere fokus på at levere service til borgerne. Det gør en forskel. FRIHED: Den personlige frihed skal tilbage i fokus. Staten skal ikke fortælle dig, hvordan du skal leve dit liv. SMS liberal til 1414 og støt os med 100 kr. (plus normal SMStakst). Eller brug vores bankkonto: Tak for hjælpen! MØD OS PÅ NETTET: facebook.com/liberalalliance danskere frygter at gå personlig fallit. Hver fjerde butik i Danmark risikerer at gå konkurs. Udenlandske investeringer går i stigende grad uden om Danmark. Ungdomsarbejdsløsheden stiger og stiger. Vi har på få år mistet op mod arbejdspladser. Der er stort underskud på de offentlige budgetter. Væksten er styrtdykket ingenting er i bedring. Det er vores pligt som politikere at pege på løsninger. Her er Liberal Alliances handlingsplan: Maks. 40% skat på arbejde styrk det private råderum. Halvering af selskabsskatten bedre vilkår for erhvervslivet. 5% færre ansatte i den offentlige sektor (via naturlig afgang). Væk med iværksætterskat, multimedieskat m.m. Væk med efterlønnen, og hæv pensionsalderen til 68 år. Vælgerne kan sammenligne S-SF-, VKO- og LA-planerne med DREAM! Hvilke resultater vil Liberal Alliances handlingsplan føre til? I stedet for at gætte har vi underkastet planen den ultimative test og bedt DREAM (Danmarks bedste regnemaskine, som også Vismændene, Finansministeriet, diverse kommissioner m.fl. bruger) beregne resultaterne for os. DREAM s beregninger viser, at hvis Danmark gør, som LA anbefaler, så vil det skabe nye job samt massive nye investeringer i Danmark. Det offentlige underskud vil blive vendt til overskud allerede i Men ikke nok med det. Planen lader en almindelig LO-familie beholde kr. mere om året og en funktionærfamilie ca kr. Det skaber m.a.o. råderum og sætter gang i økonomien. Her er vores opfordring og udfordring til både S-SF og VKO: Drop mudderkastningen. Lad i stedet jeres planer gennemgå samme test, som vi har gjort. Så får danskerne et reelt grundlag at vælge på. Liberal Alliance har modet til at gøre det rigtige for Danmark. Vi håber at kunne trække resten af Folketinget i den rigtige retning. Giv LA mindst 8 mandater, så genindfører vi fornuften i dansk politik. Med venlig hilsen Anders Samuelsen

4 4 Ingeniøren 1. sektion 19. august 2011 FOKUS IC4-skandalen IC4 kan ende som overflødigt regionaltog Politikerne vil med begejstring skrotte IC4-togene som fremtidigt intercitytog, hvis den kommende IC4- evaluering anbefaler det. Desværre vil de 83 IC4-togsæt ikke reelt kunne afhjælpe den desperate materielmangel på regionalbanerne. tog Af Nicolai Østergaard Drop IC4-togene i landsdelstrafikken og indsæt dem som enkeltkørende togsæt i regionaltrafikken. Sådan har det beslutsomme kampråb lydt mere og mere højrøstet i 2011 blandt andet her i Ingeniøren efterhånden som det er blevet afdækket, hvor store og fundamentale driftsproblemer, der fortsat plager IC4-togene. Og at dette scenarie bliver udgangen på den mangeårige IC4-skandale har aldrig været mere sandsynligt end netop nu. Uafhængige jernbaneeksperter fra rådgivervirksomheden Atkins er i gang med at lægge sidste hånd på en af transportministeren bestilt evalueringsrapport, der skal give et uvildigt og objektivt svar på det helt store spørgsmål i IC4-sagaen: Bliver det nogensinde muligt at køre med fire sammenkoblede IC4- togsæt i effektiv intercitytrafik mellem landsdelene? Hvis svaret på dette spørgsmål bliver et nej, vil DSB med stor sandsynlighed blive efterladt med 83 IC4- togsæt, som ikke kan køre sammenkoblet, men som statsbanerne måske nok kan få til at køre driftssikkert som enkeltkørende togsæt. Sandheden er bare den, at det langt fra er nogen lykkelig slutning at sende IC4 på pension på regionalbanerne. En IC4-degradering vil indebære, at store millionbeløb til opgradering af stationsinfrastrukturen, så den passer til IC4-togene, vil være tabt. Samtidig vil IC4 selv som driftssikkert enkeltkørende togsæt ikke være den store hjælp i forhold til at løse den skrigende mangel på materiel på regionalbanerne. Ingeniøren præsenterer her nogle af de mange problemer, som vil være forbundet med at forsøge at sende IC4-togene på førtidspension på regio nalbanerne: Spildte millioner til infrastruktur-opgradering Hvis IC4-modellen bliver opgivet som IC3-togets afløser i intercitytrafikken, vil det betyde, at et trecifret millionbeløb til opgradering af den fysiske infrastruktur omkring de nye tog vil være spildt. Tag f.eks. Københavns Hovedbanegård, hvor der er blevet investeret store summer i at forlænge to fjerntogs-perroner til en længde på 347 meter, hvilket præcist svarer til længden på fire sammenkoblede IC4-togsæt. Lignende ombygninger er foretaget på andre stationer på fjernbanen for at skabe plads til de planlagte lange IC4-tog med plads til helt op til 812 siddende passagerer. Også på andre områder er der investeret store summer i at tilpasse perronerne til IC4-toget. På København H er fire perroner blevet ombygget til en perronhøjde på 55 cm, der passer til IC4-togenes indstigningshøjde. De perroner, som er højere end 55 cm er blevet ombygget og har fået monteret vinkelbeslag for at sikre, at det udskydelige trin på IC4 ikke sætter sig fast under perronen. IC4 for lille til den sjællandske regionaltrafik Hvis politikerne beslutter sig for at droppe IC4 som erstatning for IC3, vil dette naturligvis betyde, at IC3 ikke som planlagt vil kunne overføres til den sjællandske regionaltrafik. I dette tilfælde vil IC3 skulle levetidsforlænges og fortsætte som rygraden i intercitytrafikken mellem landsdelene. Derfor ville det være mest naturligt hurtigst muligt at overføre IC4-materiellet til den sjællandske regionaltrafik, hvor behovet for nyt materiel er nærmest desperat ikke mindst i myldretidstrafikken. Men med sine 204 siddepladser har et IC4-togsæt for få sæder til at kunne blive indsat i myldretidstrafikken mellem København og de sjællandske byer. Det dobbeltdækkermateriel, som i øjeblikket er det primære i regionaltrafikken på Sjælland og Lolland-Falster kører typisk i en konfiguration med mere end 400 siddepladser. Samtidig er der ikke ledig kapacitet i myldretiden på skinnenettet omkring København til at indsætte IC4-togsættene som et supplement til det nuværende dobbeltdækkermateriel i den sjællandske regionaltrafik. IC4 for stort til mange jyske og fynske regionalbaner De 83 enkeltkørende IC4-togsæt vil være for store til at indsætte som regio naltog på mange jyske og fynske regionalbaner mellem f.eks. Aarhus og Grenå, Svendborg og Fredericia eller mellem Fredericia og Padborg. Her vil der kun på ganske få afgange i myldretiden være behov for IC4-togsættenes 204 siddepladser. De regionaltog, som Arriva benytter til den midt- og vestjyske regionaltrafik, har f.eks. 121 siddepladser pr. togsæt. Trafikeksperter har dog peget på de nordjyske regionaltogsstrækninger, Frederikshavn- Aalborg- Aarhus, som værende velegnede til enkeltkørende IC4-togsæt. Problemer med perronhøjden IC4-togets indstigningshøjde på 55 centimeter er skræddersyet til den mest udbredte perronhøjde på fjernbanen. Hvis IC4 bliver forvist til fremtidig tjeneste på regionalbanerne, vil IC4-materiellet skulle indgå i et jernbanemiljø med meget varierende perronhøjder. På en lang række regionalstationer ligger perron-højden helt nede på 26 centimeter, hvilket vil betyde Tidslinje ic4 s sammenkoblingsproblemer : Fire IC4-togsæt testkøres i Danmark. Det står klart for DSB, at togsættene ikke kan køre sammenkoblet. Maj 2008: DSB konfronterer Ansaldobreda med et ultimatum: Bl.a. skal Ansaldobreda inden ét år have leveret ét togsæt godkendt til sammenkoblet drift. Maj 2009: Forlig mellem DSB og Ansaldobreda. DSB accepterer, at Ansaldobreda ikke kan få sammenkoblingen til at virke og indvilger i at modtage togsættene, selv om de ikke kan sammenkoble. Dermed overtager DSB ansvaret for at få software og sammenkobling til at fungere. April 2010: De første prøvekørsler i Danmark med to sammenkoblede togsæt uden for IC4-værkstedet i Aarhus finder sted mellem Vojens og Tinglev. September 2010: IC4 kører for første gang som to sammenkoblede togsæt med passagerer. I første omgang et ugentligt returløb mellem Aarhus og Kolding, men endnu ikke i landsdelstrafikken. Januar 2011: IC4 kører for første gang sammenkoblet med passagerer i landsdelstrafikken, men den sammenkoblede drift indstilles hurtigt igen på grund af dårlig driftsstabilitet. Sammenkoblet et gab på knap 30 centimeter, når IC4- toget holder ved perron. I sig selv forhindrer det ikke IC4-toget i at køre på disse strækninger, da f.eks. Arrivas Lint-tog også kører med væsentligt højere indstigningshøjde end 26 cm. Til gengæld vil ingen så få glæde af IC4- togsættenes lavgulvsektion, som jo netop skulle sikre, at handicappede og gangbesværede kan komme ubesværet ind i toget. j drift genoptages i det tidlige forår. Juni 2011: Driftsdata fra DSB viser, at den sammenkoblede drift med IC4-tog er særdeles ustabil. På mange dage er de sammenkoblede afgange helt aflyst, mens man kører tre sammenkoblede afgange på de dage, hvor det går bedst. Juli 2011: Der kører ingen sammenkoblede IC4-tog. August 2011: DSB beslutter at aflyse et større antal af de planlagte sammenkoblede IC4-afgange resten af året. Ifølge DSB s plan skal der resten af året køres med to forskellige sammenkoblede togsæt i den daglige køreplansdrift.

5 Ingeniøren 1. sektion 19. august TO TYPER SAMMENKOBLING IC4-togets problemer med sammenkobling handler om software- og computerproblemer og er stort set mørklagt for offentligheden. Selve den fysiske sammenkobling er dog ikke noget problem den udgøres nemlig af velafprøvet hyldevareteknologi fra tyske Voith; en såkaldt Scharfenberg-kobling, der ifølge producenten er solgt i over eksemplarer. 1 Klar til sammenkobling 2 Sammenkoblet 3 Frakoblet Grafik: LGJ Den sidste udvej: Skrot Ansaldobredas IC4-computer International jernbaneekspert vurderer, at DSB efterhånden kun har ét kort tilbage at spille i kampen for at redde togsættenes evne til at sammenkoble: IC4-togets oprindelige Ansaldobredakørecomputer skal skrottes og udskiftes. IC4 Af Nicolai Østergaard Ingen uden for DSB er rigtig klar over, hvad der helt konkret bliver ved med at forstyrre IC4-togenes evne til at køre driftssikkert som sammenkoblet togsæt. Det eneste, der står klart, er, at sammenkoblingen af to IC4-togsæt fortsat giver så mange problemer, at kun DSB-værkstedets tekniske eksperter kan foretage en fra- eller tilkobling. Det står fast, at IC4-togenes forskellige kørecomputere ved sammenkobling giver udslag i så mange fejlmeddelelser, som skal nulstilles, at det kun er specialister, der kan gøre en sammenkoblet togstamme klar til afgang. Derudover afslørede det hårde vintervej tidligere på året, at IC4 s sammenkoblingsmekanisme fungerer dårligt under påvirkning af hård frost og sne. DSB indstillede fuldstændig driften med sammenkoblede IC4-togsæt i en periode i vinter. Og DSB har i et skriftligt svar til Folketinget erkendt, at der er store problemer med den frontlåge, der skjuler det enkelte togsæts sammenkoblingsmekanisme. Frontlågen skal glide op for at sammenkoblingsmekanismen kan skydes ud fra en gemt position inde i selve togsættets snude. Men denne funktion fungerer ikke. De dybereliggende årsager til problemerne i IC4-togenes softwarestruktur har DSB imidlertid aldrig ønsket at dele med offentligheden. Fra DSB har beskeden altid lydt, at problemerne eksisterede, men at man havde en klar plan for, hvordan de skulle løses. De færreste kan forestille sig, hvor enorm en operation det egentlig er at nulstille hele togkontrolsystemet. Men mere og mere tyder på, at det er, hvad der skal til. Chris Jackson, chefredaktør, Railway Technology << Sjælden gæst IC4-togsættene fylder fortsat uhyre lidt i DSB s lyn- og intercitytogstrafik mellem landsdelene. I intercitytogtrafikken er DSB fortsat fuldstændig afhængig af IC3-togsættene, mens statsbanerne i den jyske regionaltogstrafik er nødsaget til fortsat at holde de ældgamle MR-tog i drift for at imødekomme den skrigende efterspørgsel på togmateriel. Skrot computeren Hos det ansete internationale fagtidsskrift for jernbaneteknologi, Railway Technology, har chefredaktør Chris Jackson fulgt IC4-programmets problemer tæt. Han vurderer, at DSB efterhånden ikke har så mange kort tilbage at spille i forhold til at få løst softwareproblemerne. Og det gør han ud fra en simpel logik:»hvis DSB og selskabets rådgivere rent faktisk vidste, hvad der skulle gøres rent softwaremæssigt for at få sammenkoblingen til at fungere effektivt, så havde de nok allerede fået det gjort. Der er jo efterhånden gået noget tid,«påpeger Chris Jackson. Han vurderer, at DSB befinder sig i en frygtelig situation efter at selskabet i 2009 indvilgede i at overtage IC4-togene med en ikke-fungerende software-infrastruktur, som DSB troede, de kunne få til at fungere, så togsættene kunne sammenkobles. I hans øjne er der dog ét kort, som DSB endnu ikke har spillet, nemlig det sidste og mest ultimative inden man helt afskriver muligheden for at anvende IC4 som sammenkoblet togsæt.»den ultimative løsning består naturligvis i at skrotte IC4-togenes nuværende kørecomputere og foretage en totaludskiftning af hardware såvel som software. De færreste kan forestille sig, hvor enorm en opera tion det egentlig er at nulstille hele togkontrolsystemet. Men mere og mere tyder på, at det er, hvad der skal til, for at gøre IC4 til en driftssikker togtype. Og DSB fik jo trods alt et afslag i den samlede købspris på 2,5 mia. kr., da de indvilgede i at modtage IC4-togene i ufærdig tilstand fra Ansaldobreda,«siger Chris Jackson. Han understreger dog, at en totaludskiftning af IC4-togenes kørecomputere på ny vil medføre en kraftig forsinkelse i indsættelsen af de 83 IC4-togsæt. j

6 6 Ingeniøren 1. sektion 19. august 2011 Interview Tæt på Thomas Koch, direktør for TK Energi Dansk energidirektør:»flyt energiforskning til universiteterne«forskning og udvikling af energiteknologier, som først kan betale sig om ti-tyve år, skal ikke støttes ude i virksomhederne. Det skal tilbage på universiteterne, siger direktør Thomas Koch, som selv har levet godt af det ifølge ham selv udsigtsløse støttesystem i mange år. Energiteknologier Af Sanne Wittrup Direktør Thomas Koch fra TK Energi er manden, som i forrige uge landede sit livs licensaftale med energigiganten Shell omkring en nøglekomponent til fremtidens kul- og biomasseforgasningsværker. Men han er også manden, som gennem de seneste år er blevet mere og mere frustreret over den måde, vi støtter udvikling af grønne energiteknologier på. Det sker i et system, som efter hans vurdering præmierer luftige forretningsplaner og store visioner frem for teknologier, der er tæt på markedet. Og han er kommet til den konklusion, at det er på tide med en markant kursændring:»hvis Danmark skal udvikle sig og vokse, så skal danske virksomheder beskæftige sig med teknologier, som nogen rent faktisk vil betale penge for her og nu. Og vi må se i øjnene, at grønne teknologier som bølgekraft, bioforgasning, solceller, andengenerations bioethanol og brændselsceller først bliver konkurrencedygtige med andre energiteknologier om mange år. Og derfor skal støtten til udvikling af disse teknologier ude i virksomhederne stoppes.«sagt af en respekteret udvikler inden for forgasningsteknologi, som glad betegner sig selv som nørd, og som de første 20 år af sit arbejdsliv har været del af et forgasningsmiljø i Danmark, som har fået rigtig mange støttekroner. Uden at der rigtig kom nogle kommercielle produkter ud over kanten.»vi var som teenagere, der gik og troede, at bare vi fik udviklet og bygget en forgasser, der virkede, så ville der straks komme nogen med en pose penge og købe en masse forgassere. Ordrerne eller de (enorme) tilskud, der skulle gøre forgasseren attraktiv for nogle kunder, kom dog aldrig. I stedet udviklede vi bare videre med støtte fra offentlige kasser uden reel udsigt til at kunne sælge andet end et enkelt anlæg med kraftig støtte her og der,«forklarer han. Brat opvågnen En brat opvågnen takket være et kuldsejlet projekt i satte dog gang i overvejelserne om det meningsfulde i dette. Samtidig måtte Thomas Koch konstatere, at hans bioforgasser selv i en opskaleret version ikke kunne producere strøm billigere end 2-3 kroner pr. kwh. Det er meget mere end for eksempel et gaskraftværk eller et kulkraftværk, Det er på tide, at vi foretager en nøgtern økonomisk vurdering af de grønne teknologier, som virksomhederne har arbejdet med i mange år. Hvis de er langt fra kommercialisering, skal de ikke have offentlig støtte, mener Thomas Koch fra TK Energi på baggrund af egne erfaringer. Foto: Das Büro som ifølge Thomas Koch vil producere til 1 krone pr. kwh med CSS. Men du kan vel ikke komme uden om at prissætte miljøfordelene ved de grønne teknologier, og så ser regnestykket jo noget anderledes ud?»jeg vil påstå, at de fleste af de grønne teknologier stadigvæk er alt for dyre, selvom vi prissætter miljøgevinsten. Der er jo noget, der hedder fysiske love, og selvom man måske gerne vil, så kan man ikke politisere uden om dem. For eksempel kræver bølgekraft en form for fundamenter, som man kan regne en grov pris ud på og se, at selv med inddragelse af læringskurven kan teknologien ikke komme under 2-3 kroner pr. kwh,«siger han.»selvfølgelig kan man så vælge at give store tilskud til strøm fra disse teknologier som med solceller og på den måde holde et marked i gang. Men spørgsmålet er, om vi som nation har råd til at betale overpris for en energi med en miljøfordel, som vi kunne få på andre måder.«thomas Koch mener, at vi bør stoppe op nu og helt usentimentalt se på, hvad de grønne teknologier, vi i dag støtter, kan byde på og til hvilken pris selvfølgelig med inddragelse af carbon footprint. Og at vi ikke mere bør støtte teknologivirksomheder, der ikke er noget marked for. Men på et tidspunkt er der jo ikke mere fossil energi at bruge af, og så bliver der efterspørgsel på de grønne energikilder. Vil vi så ikke som land være kommet håbløst bagefter, hvis vi dropper de grønne teknologier?»nej, for vi skal ikke droppe dem. Grundlæggende forskning i de grønne energiteknologier skal i stedet foregå på universiteter og læreanstalter, hvor det så at sige skal ligge og simre. Og jeg er sikker på, at i det øjeblik, efterspørgslen og markedet kommer, så vil virksomhederne lynhurtigt kunne nyttiggøre forskningen til nye produkter,«siger han. Han tilføjer, at det dog er en forudsætning, at universiteterne orienterer sig imod samfundets behov. Universiteter deler bedre Han mener faktisk, at det ligefrem er en fordel at lægge forskningen over på universiteterne, som er meget bedre til at publicere og dele resultaterne af deres forskning med alle, mens udviklerne ude på virksomhederne kun skriver rapporter af tvang og kun er ude på at sløre den gode idé eller en spændende nyudvikling for konkurrenterne. Men den succesfulde vindmølleindustri er jo blevet udviklet under den her støttemodel, så helt skidt kan det da ikke være?»udviklingen af vindmølleindustrien er et resultat af, at Svend Auken havde en stor pose penge at dele ud af til favorable afregningsordninger og dermed skabe en efterspørgsel, som gjorde, at ildsjælene og deres virksomheder kunne sælge deres produkter. Så hvis man vil sætte noget i gang, så skal det gøres massivt, som det skete her,«siger Thomas Koch. I øjeblikket støttes dansk energiforskning og -udvikling dels via forskningsrådssystemet og dels via kasser som Højteknologifonden, Energinet.dk s forskningsmidler samt den relativt nyoprettede EUDPkasse, som støtter demonstration af teknologier på vej ud på markedet. I 2011 er der afsat 1,1 mia. kroner. Heraf får EUDP de 400 mio. kroner. Energi-industrien og andre organisationer har netop argumenteret for, at EUDP-puljen skal hjælpe de grønne teknologier til at overvinde det såkaldte dødens gab og komme ud på markedet. Er du ude på helt at aflive denne pulje?»hvis der er et reelt marked her og nu, konkretiseret ved at virksomheden kan få en bank til at medfinansiere projektet, så kan de godt få noget støtte. Men det er jo ikke tilfældet for ret mange af projekterne, så puljen kan sagtens halveres, og så kan man give resten af pengene i puljen til universiteterne,«siger Thomas Koch.«Han peger på, at man snakker meget om pull - og push -strategier. Men hvis der ikke er noget marked eller nogen efterspørgsel efter en given teknologi her og nu, så mener han heller ikke, at den skal demonstreres eller trækkes op af dødens gab. Så må den hellere blive dernede, indtil efterspørgslen er der, siger han. Med denne her indstilling til tingene risikerer du at lukke en række små, grønne virksomheder i Danmark, som måske har en fremtid. Er det fair?»jeg synes ikke, at det er fair over for hverken samfundet eller virksomhederne, at de små virksomheder kører videre med grønne teknologier, som reelt er så langt fra at kunne sælges nogen steder. Virksomheder skal arbejde med produkter, som er tæt på markedet, og derfor skal alle disse gode hjerner i stedet kanaliseres over i at arbejde med teknologier, der har et marked her og nu,«siger han. j Blå bog: Thomas Koch 1980: Maskinarbejder 1982: Maskinmester 1987: Startede på DTU, hvor han bl.a. arbejdede med halmforgasning. 1990: Søgte patent på en tryksat indføder til biomasseforgasning og hoppede samtidig fra studiet og startede eget firma. Har siden udviklet en forgasser, som er solgt til enkeltprojekter i Europa og Japan. Har solgt indfødere til amerikanske og franske og hollandske projekter. Har deltaget i flere EU-projekter omkring forgasning af forskellige typer biomasse og affald. Siden 2007 har virksomheden klaret sig uden offentlig finansiering.

7 Ingeniøren 1. sektion 19. august

8 8 Ingeniøren 1. sektion 19. august 2011 teknologi Den temporære løsning, en understøtning af tanknæsen (seabed support), blev installeret i januar sidste år og tillod fortsat drift af oliefeltet. Store beslag, clamps, monteres på Siris tre ben. Beslagene boltes sammen. Tre kryds af kabler (cable stays) afstiver benene under Siri. Konstruktionsprincippet er kendt fra brobygning. SIRI REPARERES FOR 2 MIA. Reparationen af Siri, et omfattende projekt til ca. 2 mia. kr., skal sikre olieplatformens fortsatte drift frem til Her er et overblik over forløbet. Aug Ved et rutineeftersyn opdages revner i næsen på tanken under Siri. Produktionen indstilles. Jan En temporær løsning med bl.a. seabed support etableres: En stor donkraft understøtter tanknæsen og aflaster vægten fra den ovenstående caisson. Produktionen genoptages, dog under hensyn til den aktuelle vejrsituation. Nov marts forskellige løsningsforslag til en permanent reparation af tanken under Siri screenes Endelig løsning, del 1: Cable stays. Siris tre ben afstives med kabler (cable stays). 2012, efterår Endelig løsning, del 2: Guyed support. Tre ben etableres til at bære caissonen, hvorved tankens næse aflastes og kun skal bære egenvægten. Produktionen kan fortsætte som planlagt frem til Caissonen, der omslutter borerørene, kan, efter understøtningen er opført, skæres fri af tanknæsen. Tanknæse Caisson, 90 m højt stålrør, der omslutter borerørene. Beskadiget indstøbning Tanknæsen skal efter reparationen kun bære sin egenvægt og ikke den ca. 900 ton tunge caisson. Olietank OLIE Revnerne er både udvendigt og indvendigt i tanknæsens nederste del. HAVVAND Brøndrør Havbund Årsagen til revnerne undersøges fortsat, men det er sandsynligt, at skaderne på betonindstøbningen er medvirkende til revnedannelsen i tanknæsen. Den midlertidige løsning, seabed support, fjernes eventuelt senere. De tre skrå ben skal bære caissonen og står på pæle i havbunden. Todelt løsning skal sikre Siri-platformen Mere end 500 mennesker er involveret i at udvikle en redningsplan for olieboreplatformen Siri. Nu er de klar med en renoveringsplan til to milliarder kroner. olieproduktion Af Mette Mandrup Grafik: Lasse Gorm Jensen I august 2009 fandt Dong Energy ved et rutinetjek revner i næsen på den tank, som opbevarer processeret olie fra olieplatformen Siri og de nærliggende satellitfelter. Tanken liger på havbunden på 60 meters dybde, og Dong Energy har besluttet at investere cirka to mia. kr. i at få den repareret. I øjeblikket arbejder omkring 500 mennesker verden over med at få en løsning på plads for Siri-platformen.»Det er meget komplekst at svare på, hvorfor revnerne er kommet. Vi er stadig i gang med at fastslå årsagerne, men vi ved, at skaderne på betonindstøbningen har betydet, at cais sonen (et stålrør, der omslutter borerørene, red.) har bevæget sig mere, hvilket kan have været med til at skabe revnerne,«forklarer Morten Eskerod, der har titel af Asset Facility Manager hos Dong Energy. Han har ansvaret for at koordinere det tekniske og forretningsmæssige projektarbejde. Caissonen, der vejer ca. 900 ton, sidder fast i tank-næsen og leder olie ned i tanken. Først og fremmest har det for Dong Energy handlet om at stabilisere den. Den permanente løsning, som Dong Energy er gået i gang med at implementere, består af to dele. Først og fremmest skal caissonen stives af, og det bliver den ved hjælp af en metode, der kaldes guyed support.»kort sagt vil vi sætte en holder på caissonrøret, som forbindes til en jernstang. Den bliver sat fast i en pæl, som bliver banket ned i havbunden. Det gør vi tre steder, og det kommer til at tage al vægten fra caissonrøret, så det ikke længere belaster tanknæsen, der kun skal holde sin egen vægt,«forklarer Morten Eskerod. Det er dog nødvendigt også at stive resten af platformen af, da der ellers vil opstå for stort slid på de nye ben, der holder caissonen fast. Hvis resten af platformen bølger frem og tilbage, kan de skrå ben blive slidt ned for hurtigt. Derfor vil Dong Energy afstive resten af platformen med cable stays. Normalt bruger man dem på broer som eksempelvis Øresundsbroen, og på Siri-platformen skal der sættes skaller på benene, som kan holde stålwirer fast. De bliver krydset mellem de originale ben på platformen, og på den måde bliver hele konstruktionen stabiliseret. j

9 Ingeniøren 1. sektion 19. august Tilmeld dit eget produkt senest >>1. september på ing.dk/produktprisen Produktprisen 2011 Tyk coating hemmeligheden bag slankt lavenergihus En nyt dansk byggesystem i stål og skumisolering skal gøre lavenergihuse lette, slanke og billige at opføre. Hemmeligheden er en tyk og patenteret overfladebehandling. Produktpris Af Kasper Brøndgaard Andersen Et nyt dansk byggesystem vil gøre det både hurtigt og nemt at opføre lavenergihuse med slanke mure. Den danske virksomhed Panelsystemer har siden 1970 erne lavet blandt andet køle- og frysehuse til industrien, men med skærpede krav til danske boligers energiforbrug har et nyt marked åbnet sig. Det kan ifølge udvikleren betyde billige og flotte super lavenergiboliger til danskerne. Byggesystemet består af stålpaneler i en sandwichkonstruktion med isolering af PIR-skum (polyisocya nurat). Det giver en høj isoleringsevne og slanke mure.»vi kan lave et hus, som er superlavenergi, med en væg på blot 250 mm,«siger maskiningeniør Poul Erik Omme Simonsen fra Panelsystemer. Han er idémanden bag systemet, som er nomineret til Ingeniørens Produktpris 2011, efter det første demonstrationshus er blevet opført ved Skjern. Poul Erik Omme Simonsen fortæller, at væggene har en u-værdi på blot 0,082. Skulle der opnås samme isoleringsgrad med mineraluld, skulle der bruges hele 450 mm isolering.»det er en væsentlig forskel. I et 100 kvadratmeter stort hus giver det 11 kvadratmeter mere boligareal. Og så er vores hus også billigere,«forklarer han. Tyk maling tillader slanke mure Panelsystemet, der har eksisteret i mere end 30 år, har ikke tidligere været egnet til boliger. Stålfacaderne skinner for meget til, at kommuner vil godkende dem i boligområder, og derfor har det været nødvendigt at udvikle en speciel overfladebehandling.»vores normale paneler har en silkemat glans, og det er for meget til et villakvarter,«siger Poul Erik Omme Simonsen. Et eksempel på byggeri med Panelsystemers nye sandwichkonstruktion. I samarbejde med metalgiganten ArcelorMittal udviklede Hedenstedvirksomheden derfor en tyk coating, der er så mat, at det mest af alt ligner en pudset væg. Først galvaniseres stålpanelerne, og så får de en speciel, patenteret polyesterlak.»det minder om sandmaling, som står op i spidser. Her gør vi det bare i meget mindre målestok,«forklarer maskinmesteren. Lakeringen giver huset et specielt look udvendigt, mens det indvendigt ligner en ganske almindelig bolig. Her beklædes sandwichkonstruktionen nemlig med fibergips. Poul Erik Omme Simonsen afviser, at sandwichkonstruktionen begrænser byggemuligheder:»du kan lave panelerne buede, skrå og gøre, hvad pokker du vil,«siger han. Produktprisen 2011 Nyhedsmagasinet Ingeniøren uddeler i år for 12. gang Danmarks mest prestigefulde teknologipris: Ingeniørens Produktpris nu i samarbejde med Dansk Design Center. Der kåres vindere i hver af underkategorierne j Elektronik j Produktion/maskiner/transport j It j Sundhed/mediko/fødevarer j Bioteknologi j Produkter rettet til slutbrugere j Energi og miljø j Byggeri En anden fordel er ifølge idémanden, at skumisoleringen ikke tager skade af vand. Det betyder, at det under opførelsen ikke er nødvendigt at dække byggeriet af. Det giver en hurtig opførelsestid, og i Norge er man allerede i gang med at opføre en to-etagers kontorbygning på 540 kvadratmeter. Det skulle kunne gøres på bare to måneder. j Gå ikke glip af årets begivenhed! Stockholm 4 7 oktober Pladebearbejdningsudstilling Dobbelt så god! Det er nu, du skal investere for at øge din konkurrenceevne! Ved dette års store begivenhed for fremstillingsindustrien kan du finde ud af alt om de seneste nyheder takket være to parallelle udstillinger og seminarprogrammer: Scandinavian Technical Fair og den nye BLECH Nordic-udstilling. Dette stærke partnerskab er for alle, der ønsker at investere i fremtiden. Tekniska Mässan dækker som sædvanlig hele produktionsprocessen, herunder robotteknik/automatisering, aggregater, værktøjer og maskinværktøjer, styring, vedligeholdelse, produktudvikling og økoeffektivitet. BLECH der for første gang finder sted i den nordiske region dækker alt inden for pladebearbejdningsteknologi fra plademetal, rør og komponenter til bearbejdning af enhver art, herunder svejsning, skæring, overfladebehandling og automatisering, til miljøbeskyttelse, arbejdssikkerhed og forskning & udvikling. Velkommen! Samarbejde mellem: Modtag en fribillet ved registrering på

10 10 Ingeniøren 1. sektion 19. august 2011 perspektiv Patenterne er godbidden for google i købet af motorola Eksperter splittede om Googles planer med? Motorola Mobility Med købet af Motorolas mobiltelefondivision har Google sikret sig tungt skyts i patentkrigen mod Microsoft og Apple. Men overtagelsen får også teknologisk betydning for mobiltelefonudviklingen. Mobiltelefoner Af Jens Ramskov m a r t m o b i l i t y Ugens store nyhed inden for mobilbranchen var Googles overtagelse af Motorola Mobility for 65 mia. kr. Da Motorola tidligere på året valgte at udskille sine mobiltelefoner i et separat selskab, var det samtidig et signal om, at selskabet principielt var til salg. Alligevel var Googles overtagelse af Motorola Mobility ikke en nyhed, som nogen af de mange analytikere verden over havde forudset.»folk havde dømt Motorola Mobility ude,«siger direktør Karsten Vandrup fra Lizard Technology. Han har et indgående kendskab til udvikling og produktion af mobiltelefoner fra sine mange år i Nokia. Motorolas markedsandel er da også rutsjet ned de seneste år og selskabet vurderes kun at have 4 pct. af markedet for smartphones. Blandt analytikere og branchefolk blev overtagelsen først og fremmest set som et træk fra Googles side i patentkrigen om mobiltelefoner. Den er dog også vigtig for Googles bestræbelser på at videreudvikle Android-operativsystemet og dermed de mobiltelefoner, som vil blive sendt på markedet de kommende år. Både Karsten Vandrup og brancheanalytiker John Strand peger således på, at Android har haft utrolig stor succes men at succesen har været så stor, at den også har givet problemer.»jeg har personligt kendskab til, at det kan være et helvede at lave software, der skal virke på Android-telefoner fra forskellige producenter,«siger Karsten Vandrup. Årsagen er, at de forskellige producenter af Android-telefoner udvikler operativsystemet i forskellige retninger. Der mangler en overordnet styring og et klart roadmap for, hvordan Android skal udvikles.»nu får Google mulighed for at lave en referenceplatform,«siger Karsten Vandrup. Hverken Karsten Vandrup eller John Strand mener, at Google ville kunne løse disse problemer på egen hånd.»google har haft få medarbejdere og for begrænset kompetence til at kunne sikre en ensartet udvikling af Android-styresystemet,«siger John Strand. De to eksperter er dog afgørende uenige på ét punkt. Karsten Vandrup mener, det vil være en stor fordel for Google også at blive hardwareproducent. John Strand er helt uenig.»det vil sende andre Android - producenter i armene på Microsoft og være en økonomisk katastrofe på lang sigt, hvis Google vil producere egne smartphones,«siger John Strand. I hans optik har Google kun overtaget hardware-forretningen, fordi den indgik i en samlet pakke.»google lever af reklameindtægter, og der er ingen penge at tjene på hardware. Derfor vil Google ved første lejlighed, der byder sig, sælge mobilproduktionsdelen fra igen sandsynligvis til kineserne,«siger John Strand. Det synspunkt er Karsten Vandrup ikke enig i. Han påpeger, at der kan være gode penge at tjene for producenter, der forstår at styre logistikkæden og den viden har Google nu fået med i handelen. Opbakning til begge Blandt internationale analytikere kan man finde opbakning til begge synspunkter. Ben Wood fra CCS Insight siger således til Financial Times, at opkøbet skal ses som det seneste skift i retning af vertikalisering, hvor en virksomhed både kontrollerer hard-? ware og software hvilket har været Apples opskrift i mange år. Richard Windsor fra Nomura er derimod overbevist om, at hardwaredelen vil blive frasolgt. Google har i første omgang kun annonceret, at man vil beholde?? s m a r t m o b i l i t y Motorola Mobility som et separat selskab. De øvrige producenter af Androidtelefoner som Samsung, HTC, LG og Sony Ericsson har udsendt korte, næsten enslydende erklæringer om, at de var tilfredse med, at Google ville forsvare Android. John Strand tror, at Google for tiden forklarer de øvrige Android-producenter, at de ikke skal være bange for, at Motorola Mobility nu får en fortrinsstilling, og at produktionsdelen i øvrigt snart bliver frasolgt. Karsten Vandrup mener, at Androidproducenter blot må tage den nye situation til efterretning.»det vil kun være en fordel, at Google nu også får hardwaremuskler,«siger han. Han tror ikke på, at de andre Android-producenter som konsekvens heraf vil skifte til Windows Mobile som han mener, er et langt dårligere operativsystem. Illustration: Lasse G. Jensen Kostbar patentkrig Er eksperterne uenige om Googles intentioner med hardwareforretningen, er de til gengæld enige om, at Google med opkøbet har haft til hensigt at skaffe ammunition til de retslige opgør om licensbetalinger. Patentkrigen blev senest optrappet, da det såkaldte Rockstar-konsortium, der bl.a. omfatter Googles ærkekonkurrenter Microsoft og Apple, for halvanden måned siden opkøbte en række patenter, der tilhørte den konkursramte canadiske virksomhed Nortel. Rockstar betalte 23 mia. kr. for de Nortelpatenter. Det tog Google meget ilde op.»med patenterne i hånden ville konsortiet søge at inddrive 15 dollars i licensindtægter fra hver eneste solgt Android-telefon,«skrev Googles chef jurist David Drummond på den officielle Google-blog 3. august. Det vil gøre det dyrere for producenter af mobiltelefoner at installere Android end Windows 7 fra Microsoft, som Nokia har valgt at satse på. Selvom Google stiller Android gratis til rådighed, må eksempelvis HTC allerede i dag betale Microsoft 5 dollars i licens for at installere programmet. Det er samme pris, som det vil koste at installere Windows Mobile.»Patenter var tænkt at skulle fremme innovation, på det seneste er de brugt som et våben til at standse den«, skrev David Drummond. Firmaer inden for mobilbranchen har længe sagsøgt hinanden på kryds og tværs, for som Michael Molano fra advokatvirksomheden Mayer Browns kontor i Silicon Valley forklarer, så vil en direktør, der opdager at hans selskab er i knibe eller taber markedsandele, ringe til sin advokat og bede denne finde ud af, hvilke patenter der er overtrådt og bede ham om at starte en krig. Alle patenter er naturligvis ikke lige betydningsfulde og værdifulde, og John Strand peger på, at i man superliga klassen finder Qualcomm, Ericsson og Nokia. Google stod meget svagt på patentfronten. Med de patenter selskabet nu har fået med i handelen, står Google stærkere, når de store selskaber skal udveksle rettigheder med hinanden. j Tag os med på råd ved din næste systemløsning. Mød os på Hal M Stand 9466

11 Ingeniøren 1. sektion 19. august Både landmænd, staten og naturbeskyttelsesorganisationerne har brug for et realitetstjek, hvis vandmiljøplanerne skal lande på et fornuftigt niveau. Debat Vandmiljøplaner sinkes af uforsonlig debat MILJØ Af Preben Boock Chefkonsulent, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Debatten om de nye vandmiljøplaner har været præget af uforsonlighed mellem regeringen, landbruget og naturbeskyttelsesorganisationerne. Der er tydeligvis meget på spil for alle parter. To oplagte stridspunkter skiller sig ud: Regeringen ønsker at løfte stort set alle vandløb i Danmark til god økologisk tilstand, mens landbruget alene vil sikre moderat økologisk tilstand i afvandingsvandløb. Samtidig mener landmændene, at vandmiljøplanerne kommer til at forringe deres indtjening så meget, at det vil skade erhvervet dramatisk. Begge stridspunkter overdramatiseres. I Danmark har man typisk kategoriseret vandløb ud fra deres potentiale til at opfylde en god økologisk tilstand uanset om de er naturlige eller kunstigt anlagt. Det forudsætter varierede vandløb med et vist fald, at der er vand i vandløbet hele eller det meste af året, og at der strækningsvist er grus og sten på vandløbsbunden. De vandløb, der er tørre i lange perioder af året, og hvor faldet er begrænset, kan typisk kun opfylde moderat økologisk tilstand. Det er regeringens ambition, at kun ca. 3 pct. af alle vandløb skal falde ind under dette lempede krav, og at de resterende 97 pct. af de km vandløb skal opfylde god økologisk tilstand. Landbruget på sin side argumenterer for, at kun 50 pct. det vil sige ca km bør opfylde denne standard. Både fornuft og viden tilsiger, at svaret ligger et sted midt imellem. Naturligvis skal alle de naturlige og i øvrigt miljømæssigt vigtige vandløb overholde god økologisk tilstand. Det gælder vandløb med et rimeligt minimumsfald og vandføring om sommeren, også selv om disse er delvist kulturbetingede, såvel som store og små vandløb, der med stemmeværker sikrer, at vi har mange gode søer i Danmark. Eller alle de vandløb, som også er etableret med afvandingsformål, men som har godt fald og rimelig eller god vandføring over året. Vandløb omfatter også de tusindvis af gravede afvandingskanaler, der er en forudsætning for dræning af landbrugsjord. Det vil ganske simpelt ikke give mening at løfte alle disse afvandingskanaler til såkaldt god økologisk tilstand, idet det hverken er realistisk eller finansierbart. Landbruget har derfor en pointe i, at der er behov for en ny kategorisering af vores vandløb, hvor kravet moderat økologisk tilstand udvides til at omfatte kunstige og kraftigt regulerede vandløb uden fald og/eller vand om sommeren og/eller rørlagte vandløb. Umiddelbart tilsiger en faglig vurdering dog, at ca. 20 pct. (og ikke 50 pct.) af de km vandløb falder ind under denne kategori. Det vil lette presset på landmændene. Omvendt vil staten spare sig for at bruge ressourcer på at naturgenoprette perifere afvandingskanaler. Landbrugssektoren insisterer på, at vandmiljøplanerne vil være det sidste spark til en i forvejen presset sektor og vil ruinere et stort antal landmænd. Det er der simpelthen ikke historisk belæg for. I Danmark har vi, faktisk siden Jyske Lov i 1200-tallet, en lang tradition for at beskytte lodsejerne ved vores vandløb og udbetale kompensation til dem, når der var behov for ændringer i vandløbene. Erfaringerne viser, at der udbetales erstatninger til lodsejere, hvis ikke kommunen kan dokumentere, at drændybden er tilgængelig og vandstanden som besluttet i vandløbsregulativet. Landbrugssektoren kan dog have ret i, at de 45 mio. kr., der er afsat til erstatninger frem til 2014, er i den lave ende for de relevante vandløb. Landmændene mener desuden, at de skal kompenseres for manglende afløb fra dræn til vandløb, fordi vandet står op over drænet, eller drænudløbet fyldes med sand og andet fra vandløbet. Det er en misforståelse. Dræn med udløb under vandspejl fungerer fint, og så længe de ligger over den fastlagte og besluttede bundkote, er det ikke noget problem men ligger drænet under den besluttede bundkote, er problemet selvskabt og skal derfor ikke erstattes. Vand løber som bekendt ud af drænrør, så hvis der er sand i drænet, må det komme fra utætheder i drænet og ikke fra vandløbet det er nærmest en umulighed. Det virker derfor ikke sagligt, når landmændene gør netop tilstoppede drænrør til det helt store kritikpunkt i de kommende vandplaner. Vi kan derfor konkludere, at både landmænd, staten og naturbeskyttelsesorganisationerne har brug for et realitetstjek, hvis vandmiljøplanerne skal lande på et fornuftigt niveau. Landbruget må indstille sig på det fornuftige i at sikre en god økologisk tilstand i vores vandløb, også når det betyder et indgreb på deres arealer som de i øvrigt kompenseres for. Staten og miljøorganisationerne på deres side må indse det fornuftige i at fritage en del af de kunstige afvandingskanaler fra kravet om høj økologisk standard, ikke alene fordi det vil være uforholdsmæssigt dyrt, men også fordi det praktisk er umuligt. Hvis parterne mødes på midten, kan vi komme i gang med de stærkt forsinkede vandmiljøplaner det har både naturen og samfundet brug for. j >> Forkortet læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/k#9axs Krise: Rambøll sender topchef til Indien >> ing.dk/ k#9b3s Spørg specialisten - det er det sikreste S I K R I N G T: et sel D. 24. SEPTEMBER 2011 I FESTSALEN NIELS BOHRS ALLÉ 1 ODENSE networking ALUMNEARRANGEMENT D. 24. SEPTEMBER! FOR ALUMNER FRA INGENIØRUDDANNELSERNE PÅ SDU / INGENIØRHØJSKOLEN I ODENSE KL KL KL KL KL Registrering Velkomsttale og særligt tillykke til jubilarerne ved dekan Per Michael Johansen Hvordan udvikler vi det fossiltfrie samfund? - ved konsulent Flemming Nissen, Institut for Teknologi og Innovation Frokost i Kantine I Tryktransmittere Viljen til sejr harmoni i job, familie og fritid ved 10 x verdensmester i ener og toer kano, coach og forfatter Arne Nielsson KL Rundvisning i Brobygningscenteret og networking i fredagsbaren / Reciprokken KL På gensyn i 2012 Tilmeld dig på eller Vi glæder os til at se dig igen! Westerberg Komponenter, specialister i Power Lithium Batterier FOTO: PURDUE UNIVERSITY Nobelpristager forelæser på DTU Professor Ei-ichi Negishi, Purdue University, som i 2010 modtog Nobelprisen i kemi, fortæller 29. august kl. 14:00 om The Magical Powers of d-block Transition Metals på DTU i Lyngby i anledning af Kemiåret Læs mere på Ny generation af 12V lithium batterier til elektriske køretøjer 38Ah og 50Ah med op til 2000 cycles Indbygget elektronisk beskyttelse og overvågning (BMS) Kan sammensættes i serie og parallel til den ønskede spænding og kapacitet Fås også i 24V, 36V, 48V eller 60V moduler Westerberg Komponenter A/S Westerberg Komponenty Sp. z o.o. Telefon: Web: NYHED

12 12 Ingeniøren 1. sektion 19. august 2011 perspektiv Kan man beskytte designet af en flad skærm og bør man kunne? Følg Florian Müllers blog om softwarepatenter bl.a. kampen mellem >>Apple og Samsung på ing.dk/k#9ayg OHIM OFFICE FOR HARMONIZATION IN THE INTERNAL MARKET TRADE MARKS AND DESIGNS ter liis warth ve angiveligt er en kopi af æblekoncernens ipad 2. Forbuddet får patentekspert til at kritisere en alt for skødesløs tildeling af immaterialrettig- ert Kerr ri n Rohrbach dre atzger orfer d heder.. Stringer ony Whang Design p Af Michael Reiter alifornia NIDOS (DE AMÉRICA) -DYKES & LORD LLP Central PA O ores de bolsillo do ruky (handheld pc) ldte computere computer ti νικοί υπολογιστές χειρός ld computer ts numeriques er portatili atori ai (kompiuteriai) mítógép er li jista jinżamm fl-id puters ry przenośne electrónicas čítače čunalnik tokoneet llen dator Tysk ekspert: OHMI OFFICE DE L HARMONISATION DANS LE MARCHÉ INTÉRIEUR MARQUES, DESSINS ET MODÈLES For let at beskytte sit design 30 US - 17/03/ /201, Apple vækker opsigt med et fogedforbud mod Samsungs Galaxy Tab 10.1, hvis design Et ramaskrig har rejst sig i teknologibranchen efter Apples fogedforbud mod Samsungs europæiske lancering af tavlecomputeren Galaxy Tab For hvordan kan man beskytte designet af en tavlecomputer et produkt, hvis udseende slår selv fladskærms-tv i anonymitet og ensartethed? Forrest blandt kritikerne står Florian Müller, international patentrådgiver med speciale i smartphones og tavlecomputere. Den tyske fagmand skyder med skarpt mod Apple, lovgrundlaget og rettens afgørelse.»sammenligner du fladskærms-tv, vil du stadig kunne spotte et par markante forskelle, f.eks. formater og knapper. Men en tavlecomputer er jo virkelig kun en flad skærm,«konstaterer Florian Müller. Manglen på karakteristika gør det svært at vurdere, præcis hvornår der er tale om en kopi. Florian Müller har set de to designs efter i sømmene, og for ham står sagen klar:»samsungs design særligt hvad angår Galaxy-serien kommer usædvanligt tæt på Apples og overtræder sandsynligvis den ene og anden immaterialrettighed,«siger han, men tilføjer:»på den anden side erhverver Apple sig så omfangsrige rettigheder, at de basalt set påberåber sig eksklusivret til en hel produktkategori.«designs antages ubeset Ifølge patenteksperten består problemet ved designspørgsmål i, at myndighederne i Europa og USA knap nok bruger tid på at undersøge designs, før de antages.»immaterialrettighederne fordeles i pose og sæk med en sådan hastighed, at potentielle konkurrenter slet ikke kan nå at følge med,«siger Florian Müller.»Så i stedet for at gøre rettidig indsigelse mod Apples anmeldelser, reagerer virksomheder som Samsung først, når de bliver sagsøgt.«og det blev de altså i sidste uge via retten i Düsseldorf en arena, som Apples advokater bevidst havde valgt:»hvad angår immaterialret, så hører retten i Düsseldorf til de relativt få i EU, der kan udstikke retningslinjer for hele unionen,«forklarer Florian Müller og fortsætter:»og da den i øvrigt er kendt for at være yderst imødekommende over for de sagsøgende, udspiller godt halvdelen af EU s patentstridighe Til venstre de tegninger, der er grundlag for Apples registrering i EU s Community Designs Register med nummer og som firmaet bruger til at beskytte sin ipad 2 (øverst t.h.). Det er bl.a. med henvisning til denne designbeskyttelse, at Apple har rejst sag mod Samsungs Galaxy Tab (nederst t.h.). Men sagen er blot et eksempel på, at designbeskyttelse af myndighederne tildeles alt for lemfældigt og på alt for tyndt grundlag, mener patentrådgiveren Florian Müller:»Apple påberåber sig basalt set eksklusivret til en hel produktkatetori,«siger han. Illustration: Apple og Samsung der sig her. Basalt set behøver du kun vifte med noget, der minder om et patent så får du en dom i første instans, der rækker til et fogedforbud.«ifølge patentrådgiveren er forbuddet en del af et globalt slag, som Apple udkæmper med Samsung ved 12 domstole i 9 lande og på 4 kontinenter. Slaget retter sig også mod to andre konkurrenter, Motorola og HTC.»Apple bruger alt det juridiske skyts, de kan komme i nærheden af et helt sammensurium af immaterialrettigheder, heriblandt designret, hardware- og softwarepatenter. Målet er at gøre størst mulig skade på Samsung, og det helliger alle midler,«vurderer Florian Müller.»Det handler selvfølgelig om at påvirke konkurrencesituationen.ved hjælp af immaterialretten kan du skabe et monopol og markedsføre dit produkt ud fra et specielt design eller tekniske funktioner. Du kan få nedlagt forbud mod konkurrenter, men du kan også vælge at tolerere overtrædelsen af dit monopol mod betaling af et licensgebyr. Sammenlignet med andre rettighedshavere i teknologibranchen handler Apple ekstremt aggressivt. De bruger i høj grad immaterialretten til at ekskludere konkurrenter i stedet for at gå på 1 / kompromis.«2 Misbrug et problem Og det er helt legitimt, mener Müller:»Så længe udviklingen af nye innovationer ikke blokeres af monopolhavernes rettigheder... Men vi løber ind i et kæmpe problem, når store teknologivirksomheder bruger immaterialretten til at blokere for billigere og muligvis bedre alternativer til deres produkter.ganske vist kan rettigheder og fogedforbud ophæves, hvis de er udstedt på forkert grundlag. Og det vil slet ikke overraske mig, hvis Samsung får medhold i senere instanser. Men i mellemtiden har markedet og i sidste ende konsumenterne lidt skade,«siger Florian Müller. Ifølge patentrådgiveren er det dog ikke primært virksomhederne selv, der er skyld i miseren.»de aktuelle juridiske misforhold skyldes frem for alt politiske beslutninger om at gøre livet stadigt lettere Florian Müller er international patentrådgiver med speciale i smartphones og tavlecomputere. Han advarer mod en udvikling, hvor store teknologivirksomheder bruger immaterialretten til at forhindre billigere og muligvis bedre alternativer til deres produkter. Privatfoto for rettighedshavere også selvom deres grundlag for at få monopol måtte være nok så tvivlsomt. Man synes fejlagtigt at antage, at påberåbte rettigheder er en automatisk indikator for innovation,«kritiserer Florian Müller. Ikke desto mindre ser han håb for fremtiden:»på længere sigt tegner problemet til at blive løst, og det skyldes ikke mindst de nuværende, heftige stridigheder. Googles Android-system er bl.a. under et så hårdt juridisk pres, at koncernen kæmper for politiske indgreb over for karteldannelse,«siger han. Ifølge patenteksperten er det især vigtigt, at en alt for skødesløs tildeling af immaterialrettigheder bremses:»ellers vil det have dramatiske konsekvenser, ikke mindst for små, men talentfulde, ingeniørvirksomheder. For i modsætning til Samsung har de typisk ikke de nødvendige ressourcer til at modstå søgsmål fra store konkurrenter,«siger han. Tirsdag valgte domstolen i Düsseldorf at hæve EU-forbuddet, men det er dog stadig gyldigt i Tyskland. j

13 Opret en kompetenceprofil på det nye version2.dk og vind en ipad 2 Synkroniser din LinkedIn-profil med Danmarks bedste it-site og bliv headhuntet til Danmarks bedste it-job Importer din LinkedIn-profil direkte til Version2 eller opret hurtigt en kompetenceprofil Version2 har kun it-job ingen irrelevante søgeresultater Smart job-viewing viser dig drømmejobbet, du ikke vidste, du ønskede dig Se dine nye muligheder på version2.dk/it-job it for professionelle Nyheder Debat Job

14 14 Ingeniøren 1. sektion 19. august 2011 viden & erkendelse Sådan kunne det se ud i din forrude, når et system til fodgængerdetektion fra Cristóbal Curio på Max Planck Institute for Biological Cybernetics gør dig opmærksom på fodgængerne på vejen. Systemet skal selvfølgelig kun advare mod fodgængere i de røde eller gule firkanter. Vejen frem mod bilen, der kan køre Bilen, der er sin egen chauffør, er på vej. Formentlig før du aner og med problemer, som du slet ikke havde tænkt på. robotter Af Jan Skøt Først var der hestevognen, så kom bilen og nu er bilens afløser så småt på vej. Den vil formentlig stadig have fire hjul og i hvert fald ligne en bil. Men i virkeligheden vil den være en robot. Med avancerede sensorer, lynhurtige reaktioner, overlegen matematisk forståelse af trafikkens fysik og aldrig svigtende opmærksomhed vil den være dig overlegen som chauffør. Den vil forebygge ulykker, transportere os mere effektivt og spare på energien. De fleste af os betragter nok stadig den selvkørende bil som science fiction i stil med den universelle oversætter, overlysrejser, tricorderen og det evige liv. Men det er ikke opfattelsen på en konference for de mennesker, der arbejder med den. Intelligent Vehicles Symposium er verdens største årlige begivenhed for udviklere af intelligente biler. Ingeniørens udsendte besøgte konferencen, og her var ingen tvivl om, at autonome biler kører på vejene inden for en overskuelig årrække. En troværdig optimisme, når man ved, at hovedparten af de præsenterede forskningsprojekter er støttet af eller lavet i samarbejde med firmaer som Daimler, Bosch, BMW, VW eller Google. Det er firmaer, som i dag lægger meget betydelige beløb i udvikling af den teknologi, som din næste bil kan komme til at indeholde. Fodgængere skal undgås Undervejs til den fuldt autonome bil er der dog en lang række problemer, der skal løses. Et af de svære handler om bløde trafikanter. De er sårbare, ofte svære at se på vejen, der kan være mange på en gang, og de kan skifte retning med forbløffende hastighed og irrationalitet faktisk en gyser for en computerstyret bil. I øjeblikket findes der kun systemer, der kan bremse automatisk for fodgængere op til omkring 30 km/h. Det er ikke helt nok for en autonom bil, men Cristóbal Curio fra Max Planck Institute for Biological Cybernetics i Tübingen arbejder med flere projekter, der kan ende med at give den autonome bil bedre forståelse af bløde trafikanter, end du har. I første omgang er det meningen at lave et system, som skal gøre dig opmærksom på de bløde trafikanter, som du sandsynligvis har overset, og som måske vil komme ud i bilens bane. Systemet finder alle bløde trafikanter i trafikbilledet. Derefter forsøger det at regne ud, hvilke af dem der er størst sandsynlighed for, at du har overset. Det sker på baggrund af en masse visuelle faktorer som placering i bybilledet, kontrast og så videre. Alt sammen skulle gerne i første runde ende med en advarsel for eksempel i form af en firkant rundt om trafikanten på det heads-updisplay, som vil være integreret i bilens vinduer. Curio og hans kolleger arbejder også med avancerede analyser af gangmønstre og placering af lemmer i forhold til kropscentrum til at aflæse de bløde trafikanters intention. De prøver endda at lave analyser af kollektiv adfærd for en gruppe af personer, så bilen kan aflæse, hvordan en gruppe pludselig beslutter sig for at gå ud på vejen. I anden runde, når systemet har været i drift i nogle millioner timer, skulle det gerne have givet en suveræn mængde data til at lave præcise modeller for fodgænger/cyklistgenkendelse og til at forudsige deres handlinger. Så forstår den autonome bil pludselig bløde trafikanter og kan både se dem og håndtere dem bedre, end du kan. Samtale er et problem Et af de problemer, der måske er længst fra en løsning, er kommunikation mellem køretøjerne. Når vi får flere autonome biler, skal de tale med hinanden for at koordinere kørsel og for at håndtere pludseligt opståede kritiske situationer. Foreløbig mangler der en standard for denne samtale faktisk er man ikke engang enig om hvilken teknologi der skal bruges. Teknologien skal i givet fald kunne håndtere meget vanskelige sendeforhold, som jernbetonbroer og -tunneler, tordenvejr, og hvad virkeligheden ellers byder på. Et særligt problem er antallet af samtidige brugere. En analyse viste, at der i bytrafik omkring større byer let kan forekomme langt over tusind biler inden for de fleste radioteknologiers rækkevidde. Problemet er meget større end at håndtere for eksempel tusind mobiltelefoner inden for det samme område. Hver bil skal nemlig have de rigtige oplysninger om de andre biler på det rigtige tidspunkt. Der findes i øjeblikket ikke teknologi, der kan håndtere denne udfordring. Endelig må det selvfølgelig ikke være muligt at hacke denne kommunikation. Ud over muligheden for forbrydelser vil det for eksempel være uheldigt, hvis det var let at lægge koder ind i datastrømmen fra ens bil, så den fik alle andre biler på vejen til at vige. De skal være billigere Der er mange flere tekniske problemer, der skal løses, men en virkelig stopklods for de autonome biler kan ende med at være deres pris. I de nuværende modeller koster den nødvendige teknologi en formue. Den Velodyne LIDAR, som mange projekter bruger som en central del af sansningen af omverdenen, koster for eksempel over kroner en nyere version beregnet til autonome biler kan nu fås til under kroner. Og det betyder, at den samlede pris for udstyret er adskillige gange fremstillingsprisen for en typisk bil. Med billigere udstyr bliver kvaliteten af sensorer og de data, man kan få ud af dem, meget ringere. Det var tydeligt i flere af konferencens projekter, hvor forskerne havde brugt meget energi på fejlkorrektion og alligevel måtte konstatere, at deres teknologi nok først virkede rigtigt med bedre sensorer. Til gengæld viste Jesse Levinson fra Stanford University, hvad der kan opnås med udstyr i topklasse. Han er med i et samarbejde mellem Stanford, VW, Google, Bosch og flere andre aktører. Han demonstrerede, hvordan deres bil kombinerede outputtet fra mange forskellige højkvalitetssensorer til et meget præcist billede af omverdenen. Han sluttede effektfuldt af med at vise, hvordan bilen kunne drifte baglæns ind på en parkeringsplads, hvor måleusikkerheden helt klart ikke måtte være over ti centimeter. Det er værd at bemærke, at Levinson er ret kritisk over for de nuværende bilers kunnen i rigtig trafik. Bilerne fra den Darpa Urban Challenge, som åbnede verdens øjne for autonome biler hvor han selv deltog i et af projekterne afviste han kontant:»de vil kunne holde omkring 20 sekunder i normal trafik,«var hans respektløse kommentar. Stanford/Google/VW-projektet arbejder med den bedste teknologi til rådighed. De regner med, at den naturlige udvikling i elektronikken lø

15 Ingeniøren 1. sektion 19. august meta science Af Jens Ramskov Journalist på Ingeniøren Tidsforvirring Skal programmørerne eller astronomerne bestemme, hvad klokken er? Det spørgsmål skal alverdens telemyndigheder snart afgøre. Det lyder næsten absurd, men sådan er virkeligheden indrettet. Spørgsmålet rager tilsyneladende det officielle Danmark en høstblomst. IT- og Telestyrelsen fortalte mig før sommerferien, at de ikke umiddelbart har tænkt sig at besvare en henvendelse om Danmarks holdning til, om systemet med skudsekunder skal bibeholdes eller afskaffes. Vi risikerer, at der næste år bliver taget en beslutning om et af livets helt store spørgsmål, tidens gang, uden vi har gidet tage et standspunkt. Billedet herover viser et projekt, som forsøger at bruge såkaldte punktskyer fra en LIDAR (Light Detection and Ranging) til at kategorisere objekter på vejen. Billedet stammer fra forskning på Stanford ved blandt andre Jesse Levinson. for dig ser prisproblemet i løbet af omkring ti år. Vejen til fremtiden Overgangen fra den nuværende gammeldags bil til fremtidens bil er kritisk. Vi får ikke med ét slag hele bilparken omdannet til autonome biler. Der vil være en lang fase, hvor vi skal udvikle teknologien, det juridiske grundlag og vores tilvænning til bilerne. Det har Daimler tænkt grundigt over og opstillet en fire-punkts overgang, som en af Daimlers ledende forskere, Ralf Herrtwich, fremlagde på konferencen. Faserne er Feet off, Hands off, Eyes off og Body out. Første trin er Assisted Driving, Feet off. Det vil sige, at man i mange situationer kan fjerne fødderne fra pedalerne. Det sker ved hjælp af systemer som fartpilot, afstandsholder og fodgængerdetektor, som automatisk bremser, hvis der dukker en fodgænger op foran bilen. Feet off er det niveau, vi allerede har i de mest avancerede biler. Anden fase er Assisted Driving, Hands off, hvor systemerne automatisk kan følge en vejbane, så du kun behøver at have hænderne på rattet i mere komplekse trafiksituationer. Herrtwich beskriver det som en fase i fremtiden, men faktisk offentliggjorde VW allerede tre uger efter konferencen noget, de kalder TAP, Temporary Auto Pilot. Med TAP har de kombineret avancerede bilers nuværende sensorer og er nået frem til et system, som kan styre bilen meget af tiden, hvis chaufføren hele tiden er klar til at gribe ind. TAP er resultatet af et EU-projekt ved navn HaveIT, som blandt andet har til formål at teste, hvordan man kan fordele ansvaret mellem de to chauffører: dig og robotten. Advarsel og handshake Det er et temmelig indviklet problem at løse. I anden fase har du stadig fuldt ansvar for bilen du holder uafbrudt øje med trafikken og griber ind, når det kræves. Det kan sammenlignes med fartpiloten: Du slipper for en masse kedelige bevægelser, men du har stadig fuld opmærksomhed på trafikken. I tredje fase, som Daimler kalder Eyes off, bliver problemet langt større. Her har du nemlig i perioder opmærksomheden væk fra trafikken. Det betyder, at bilen selv skal kunne opdage, hvis den er på vej ind i en kompliceret situation, som den ikke kan håndtere. Formentlig kan det gøres ved forholdsvis simple kendetegn. Bilen overgiver kontrollen, når vejen deler sig, når der er trafiksignaler eller relevante trafiktavler. Ja, der er teknologi på vej, så bilen kan aflæse og forstå alle skilte. Alligevel er det et kildent problem, for bilen kan ikke håndtere komplekse situationer, og hvis den har behov for hjælp på under et halvt sekund, er det helt usandsynligt, at du kan nå at gribe ind. Måske bliver løsningen et system, BMW har opfundet, hvor bilen auto Når bilen skal hente dig om morgenen, trykker du bare på bilknappen på din telefon, så henter bilen dig på den adresse, som telefonen sender. matisk kan sænke hastigheden og køre ind til siden. Det er beregnet til ildebefindende hos chaufføren, men kan lige så godt bruges i situationer, hvor chaufføren ikke overtager, når bilen beder om det. På egne veje Endelig er der sidste fase, fuldt autonom kørsel, som Daimler også kalder Body out. Ikke fordi de vil have folk ud af bilerne og op på cyklerne, men for at markere, at disse biler kan køre fint uden mennesker om bord. Til den tid vil ulykker være særdeles usandsynlige. Ventetid i trafikken vil forsvinde, fordi autonom trafik er meget mere effektiv. Turen til og fra arbejde kan let kombineres med indtagelse af morgenmad og avislæsning eller færdiggørelse af det sidste arbejde på vejen hjem. Når bilen skal hente dig om morgenen, trykker du bare på bilknappen på din telefon, så henter bilen dig på den adresse, som telefonen sender. Og når du skal i biografen om aftenen, sætter bilen dig af ved indgangen og finder derefter selv en parkeringsplads. Det er et meget anderledes scenarie end det nuværende, men måske ligger det ikke så langt ude i fremtiden. Daimlers Ralf Herrtwich tror, at det kommer snart:»det vil komme først til de bedste biler jeg tror, at det vil tage fire udviklingsgenerationer,«er hans vurdering. De fire generationer skulle svare til omkring 20 år... j Skudsekunder er udtænkt, for at tiden både kan være nøjagtig og veldefineret samtidig med, at det også om mange år stadig vil være lyst i døgnets midterste del og mørkt i ydertidspunkterne i stedet for omvendt. Da jeg første gang for flere år siden skrev om skudsekundernes fremtid, blev jeg noget overrasket over den ligegyldighed, hvormed myndighederne betragter tiden. På den baggrund undrer det mig ikke, at vi har sat os på sidelinjen, nu da det trækker op til en kampafstemning om tiden på World Radiocommunication Conference 2012 (WRC-12) til januar. Jeg kender faktisk kun én person i Danmark, der for alvor går seriøst op i emnet: Det er Poul-Henning Kamp, der vil være mange bekendt som blogger på ing.dk. Som programmør ser Poul-Henning Kamp gerne, at det sidste skudsekund snart bliver fyret af. I en i øvrigt læseværdig artikel i Communications of the ACM (Association for Computing Machinery) fra maj redegør han ganske udmærket for programmørernes besvær med at holde styr på de besværlige ekstra sekunder og de katastrofale konsekvenser det kan få, hvis it-systemerne ikke har styr på tiden. Jeg melder mig dog gerne i den anden lejr. Det kan Det kan ikke være meningen, at vi skal fjerne en historisk sammenhæng mellem tiden og Jordens daglige rotation pga. uduelige og dovne programmører. ikke være meningen, at vi skal fjerne en historisk sammenhæng mellem tiden og Jordens daglige rotation pga. uduelige og dovne programmører. Vi bruger tiden til at holde styr på døgnets begivenheder. Engang i tidernes morgen opstod ideen om at inddele døgnet i 24 timer a 60 minutter, som igen er inddelt i 60 sekunder. Der er altså sekunder på et døgn. Det er ikke en særlig anvendelig definition i en moderne tidsalder for hvilket døgn, kunne man med rette spørge. Jordens rotation er nemlig ikke konstant. Hvis der altid skal være sekunder i et døgn, vil sekundet ikke være en fast størrelse. Siden 1967 har et sekund derfor været defineret som svingninger i en bestemt form for stråling fra et cæsium-133-atom. Et astronomisk døgn har i dag en varighed af ,001 sekunder. Når der gået ca dage, er forskellen mellem atomtiden og den astronomiske tid et sekund. Denne problematik løser man ved lejlighedsvis at indsætte et skudsekund ved udgangen af december, når klokken er 23:59:59, så tiden efterfølgende skifter til 23:59:60 UTC-tid.Det sidste skudsekund var i Metoden sikrer, at der aldrig vil være mere et sekunds forskel mellem den astronomiske tid og atomtiden. Skudsekunderne er fastlagt af Recommendation TF Standard-frequency and time-signal emissions, der er udstedt af FN-organet International Telecommunication Union. Der er fremlagt et forslag om, at rekommendationen revideres, så skudsekunder afskaffes fra og med udgangen af ITU skriver i et brev til de nationale myndigheder, at der ikke er opnået konsensus i den arbejdsgruppe, der har behandlet forslaget. Jeg synes, det vil være synd, hvis forslaget blev vedtaget, selv om det måske vil gøre livet lettere for Poul-Henning Kamp og andre programmører. j

16 16 Ingeniøren 1. sektion 19. august 2011 Kultur Samlet set en fin lille grønspættebog om alt, hvad der er vigtigt at vide, når man er på udflugt i informations- og vidensamfundet. Grønspættebog om vidensamfundet I ny velskrevet bog forklarer to danske akademikere uden surhed, hvordan du kan navigere i den digitale tidsalder og transformere al den øredøvende information til brugbar viden. Boganmeldelse Af Robin Engelhardt Vi er alle sammen blevet utrolig meget rigere. Internettet har givet os adgang til uendeligheder af information, som vi kan bruge, som vi lyster. Desværre indeholder dette informationsparadis en slange, og det er denne slange, bogen Oplysningens blinde vinkler forsøger at advare os om. Problemet er egentlig ikke nyt. Vi har alle hørt om hr. Jørgensen, der pludselig blev stenrig, da han vandt millioner i lotto, og som følge deraf blev mindre og mindre lykkelig, indtil han gik bankerot og begik selvmord. Vi er alle i fare for at blive til små hr. Jørgensen er i informationstidsalderen, siger forfatterne, fordi informationsrigdommen ligesom penge formår at blænde for vores evne til at tage de rigtige valg for os selv og hinanden. Men hvad er det så, vores nye venner på informationsmotorvejen typisk ønsker at få os til at tro? Ja, ifølge Pelle Guldborg Hansen, som er postdoc i menneskelig adfærd og sociale normer på SDU, og Vincent Hendricks, som er professor i logik ved KU og kendt fra Meta Scienceklummen i denne avis er der primært fire manipulationsværktøjer, som kan få os ned med nakken, hvis vi ikke passer på. To grupper af tricks De fire tricks kan opdeles i to grupper, der hhv. har noget med ubevidst og bevidst manipulation at gøre. Til den første gruppe hører ét: pluralistisk ignorance, og to: informationskaskader, som begge går ud på, at mennesker accepterer en given tilstand som legitim og rigtig, så længe et flertal synes at gøre det samme (du kan forestille dig en gruppe lemminger, som alle styrter i en afgrund, blot fordi den første gjorde det). Denne dynamik kan føre til finansbobler, til at kejsere kan gå ud uden tøj på og til den såkaldte bystander-effekt, som f.eks. opstår, når man observerer en trafikulykke uden at hjælpe ofret, netop fordi der allerede står så mange mennesker (som ikke hjælper). Folk har ikke nok information eller er usikre på den information, de har, og antager derfor, at flertallet må have ret. Det kan selvfølgelig udnyttes, og det bliver udnyttet i politik såvel som i alle andre forbruger- og holdningsspørgsmål. Uden et par obsternasige afvigere og stædige enspændere ville menneskeheden agere som en flok trækfugle, der følger hinanden til fantasiens fjerneste afkroge uden nødvendigvis at have en leder. Det tredje og fjerde trick er de såkaldte rammeeffekter, på engelsk kaldet framing, samt overbevisningspolarisering. Rammeeffekter går ud på at præsentere information på en bestemt måde, så du bliver ledet til at mene det, som afsenderen ønsker, du skal mene. Vi kender alle til fænomenet: På en pakke hakket oksekød i supermarkedet står der ikke, at den indeholder 20 pct. fedt. Nej, der står, at kødet er 80 pct. magert, for det øger salget. Overbevisningspolarisering ligner rammeeffekterne i deres forsøg på bevidst at vildlede mennesker, men i stedet for at farve præsentationen af data går polariseringen ud på bare at selektere i informationerne på en sådan måde, at hele befolkningen tænker det samme i ét stort ekkokammer. Vores egne forsvar Bogens forfattere kunne godt have brugt lidt mere tid på sådan helt lavpraktisk at hjælpe læseren med simple råd til, hvordan man kan undgå at blive fanget i alle disse manipulationer. Vi har vel alle udviklet vores egne forsvar mod at blive taget ved næsen. Mht. lemmingeeffekten er det f.eks. en god idé altid at spørge sig selv, hvad man ville have gjort, hvis man var alene. Hvad angår framing og polarisering, bruger jeg personligt reglen om triangulering. Dvs. TV Avisen er ikke nok. Også Fox News, Democracy Now og Al Jazeera tages med på råd, når jeg skal danne mig en mening om storpolitik, netop fordi de repræsenterer stærkt divergerende synspunkter. Samme princip gælder for videnskabs- og kulturstof: Jo flere perspektiver, des rigere bliver udsynet. Der er utrolig mange gode og morsomme eksempler i bogen, som gør læsningen vedkommende og elementært oplysende. Hendricks og Guldborg Hansens sammenfattende credo er, at viden = sand information + proces. Informationer i sig selv har meget lidt værdi, hvis ikke de kobles til deres kontekst, deres afsender og bestemmelse. Viden er derfor ikke det samme som information. Viden er noget, man skal forsøge at opnå baseret på kendsgerninger og udvikle via læring, hvilket ikke altid er lige nemt. Og hvis man vil fremme og forfine demokratiet, kræver det, at vi udbygger fælles procedurer og standarder, dvs. institutioner, der støtter op omkring viden. Selvom bogen er en form for kulturkritik, undgår forfatterne at fremstå som sure lektorer, hvilket er en befrielse. Deres forkærlighed for logiske symboler og formler kan sagtens betragtes som aparte former for illustrationer, uden pointerne går tabt af den grund. Et godt indeks og en litteraturliste gør bogen samlet set til en fin lille grønspættebog om alt, hvad der er vigtigt at vide, når man er på udflugt i informations- og vidensamfundet. j Pelle G. Hansen og Vincent F. Hendricks: Oplysningens blinde vinkler. 238 sider, Samfunds litte ra tur, ISBN PROJEKTVÆRKTØJS DAGEN messe KoNfERENcE case præsentationer For tredje år i træk gennemfører vi Projektværktøjsdagen 17. november 2011 på Radisson Blu Falkoner Frederiksberg Projektværktøjsdagen giver en enestående mulighed for at komme i kontakt med projektledere, -chefer og direktører, der er på udkik efter nye ledelsesværktøjer til deres projekter. Som udstiller får du en stand og du får mulighed for at præsentere dine produkter gennem kunde cases, matchmaking og meget mere i dette unikke koncept. Så har du fremtidens ledelses og styringsværktøj, så kontakt os og hør nærmere om dine muligheder som udstiller og indlægs holder på projektværktøjsdagen. Kontakt Per Bach på eller Udstillerevaluering % syntes at det samlede indtryk var meget godt eller godt 88% syntes at firmaets udbytte var meget godt eller godt Se hele evalueringen på Arrangører

17 Ingeniøren 1. sektion 19. august Læs om katedralen i Chartres på Unescos >>Verdensarvsliste ing.dk/k#9ay8 Chartres katedral er gotikkens mystiske mesterværk Chartres gotiske katedral er den europæiske gotiks højdepunkt populær krimiforfatter har givet nyt liv til spekulationer om, hvorvidt den egentlig var et hedensk tempel dedikeret til det antikke Galliens druidekult. byggekunst Af Ryan Smith 80 kilometer uden for Paris ligger den upåagtede provinsby Chartres. I dag ville der næppe være nogen, der havde hørt om den, hvis ikke det var for dens vartegn, Cathédrale Notre- Dame de Chartres. 1 time og 12 minutter med tog fra Montparnasse og du står ansigt til ansigt med den m 2 store katedral, hvis massive gråsorte silhuet, tårne og spir kommer til syne for den rejsende, længe inden den øvrige by melder sig i horisonten. Unesco har på sin Verdensarvsliste kaldt katedralen den gotiske kunsts højdepunkt, og Da Vinci-forfatteren Dan Brown har vakt fornyet interesse ved at påstå, at kirken i virkeligheden er et hedensk tempel dedikeret til det antikke Galliens arkaiske druidekult. Som man nærmer sig Chartres og selve katedralen, ser man de imposante udvendige stensøjler rejse sig fra jorden i et nærmest svævende, uvirkeligt mønster, hvor de som et spindelvæv eller skelet støtter op om den indre konstruktion. Kun når man kommer tættere på og ser forbi virvaret af engle, fabeldyr, gargoyler og djævle, kan man ane bygningens egentlige grundplan, og selv her gør de mange udvendige kapeller, portaler og ambulatorier det svært at gennemskue bygningens egentlige form. Denne enorme kirke hvorfor blev den bygget? Og af hvem? Det glemte korstog Som med så mange andre af kristendommens hovedsæder er katedralen ikke den første helligdom, der har haft adresse på denne beliggenhed. Oprindeligt lå der en mindre middelalderkirke her, men da senantikkens ingeniører havde mistet romernes fornemmelse for at arbejde i sten, var det en kirke, som var opført i træ. I 858 blev Chartres plyndret af hærgende danere, og på vej væk med kirkeguldet satte de vilde vikinger ild til kirken og brændte den ned til grunden. Danerne blev dog kristnet til sidst, og det glemte korstog kunne begynde. I dag vækker ordet korstog associationer til europæiske riddere, der slås for det hellige land i Mellemøsten. Men det glemte korstog var indadtil: Det glemte korstog var opførelsen af en stribe kirker og katedraler i Nordvesteuropa; bygningsværker, der pressede datidens ingeniørkunst til det yderste og som én gang for alle skulle vise, at Europas nye økonomiske højsæde grænselandet mellem det nuværende Tyskland og Frankrig var i stand til at opføre bygningsværker, som langt overgik arven fra det nu hedengangne Rom i syd, og fra det kristne Byzans i øst. Vulgært blær Gotik var dermed en byggestil, der tog sit naturlige udgangspunkt i arven efter romersk ingeniørkunst. Romerne havde adopteret det klassiske Grækenlands byggestil, men de havde tilføjet rundbuen, dvs. den klassiske hvælving. Hos romerne er der typisk tale om rene linjer og rektangulære grundflader, uden diagonaler og eksterne støttepiller. Derfor er romersk byggeri evindeligt kendetegnet ved tykke vægge og små, hengemte vinduer. Ser man en søjle i den romerske byggestil, er man aldrig i tvivl om, at den bærer på en enorm vægt, men med gotikken blev arkitekturen for første gang fri af tyngdekraftens umiddelbare begrænsninger: Ikke alene gjorde man væggene uhyre tynde, man levnede også plads til de enorme glaspartier, der i dag opfattes som et af de gotiske kirkers signaturtegn. Og så gjorde man kirkerne højere, end de nogensinde før havde været. De gotiske kirker var datidens skyskrabere. Chartres er en af de eneste gotiske kirker, der den dag i dag er bevaret i autentisk gotisk stil. Selv glasvinduerne er bevaret intakte, og de oprindelige farver og motiver fra 1200-tallets Frankrig funkler endnu i dag, som var de overjordiske syner usynligt indlejret i kirkens mørke stenvægge. Som så mange andre blev skulptøren Auguste Rodin betaget af glassets effekt på kirkens indre lyssætning, idet han sagde: Da jeg trådte indenfor, kunne jeg først ikke se andet end skumring, tusmørke og en svag lilla overalt. Kun gradvist lysnede helheden sig for mig, og jeg kunne ikke modstå; jeg måtte beundre. Men disse mænd, der udtænkte helheder, endog universer, i sten, og som pressede middelalderens byggetekniske formåen til det yderste hvem var de? Fra samtidens kilder ved vi, at de gotiske bygmestre måtte stå i lære mange år, hvor de huggede sten i stenbruddenes mudder, blæst og regn. Først efter årtiers tjeneste og forfremmelser blev de til sidst skolet i bygmestrenes hemmelige profession, geometrien. Her lærte de at omdanne ubehandlede stenmasser til de luftige guirlander og svungne konturer, der i dag udgør skelettet i de gotiske konstruktioner. En gotisk bygmester måtte således være såvel arkitekt og ingeniør som kunstner alt sammen i samme person. Gud som arkitekt Ud over arkitekturen måtte bygmesteren også have blik for færdige bygningsdekorationer: Foruden de m 2 glasmosaik, der er indlejret i kirkens vægge, præges stenene inde i Chartres også af mere end individuelle stenfigurer. Flertallet af disse er placeret under hvælvinger og på hengemte alkover højt over, hvad en gennemsnitlig middelalderborger nogensinde ville få at se. Men når præster og adelige var villige til at ofre så enorme summer på udsmykninger, som ingen kirkegænger ville få at se, hang det sammen med et skift i datidens teologi: De tidligste kristne havde levet i konstant forventning om den snarlige dommedag, men i takt med, at den yderste dag lod vente på sig, ja i tiltagende grad syntes aflyst, opstod en ny teologi omkring Guds plan for sit kosmos: Ifølge den nye tids teologi havde Gud skabt universet efter en bestemt og forudsigelig (men dog mystisk) orden. Mennesket kunne deltage i denne orden ved at afspejle Guds kosmologi i den arkitektur, det selv opførte, og således er de gotiske katedraler præget af orden, symmetri, og perfekte geometriske former i en hellig forening af kunst og videnskab, mystik og matematik. Hedensk tempel? I de senere år har muligheden for, at Chartres skulle være opført med et øje for det esoteriske været genstand for fornyet interesse. Diskussionen er igen blusset op efter at den storsælgende krimiforfatter Dan Brown har givet sin støtte til det synspunkt, at Chartres i virkeligheden skulle være en form katedralen Notre-Dame de Chartres for hedensk tempel, forklædt som kristen katedral. En påstand, som har fået mere end én lægmand til tasterne for at bevise, hvordan systematiske runelignende indrids i Chartres sten i virkeligheden er vidnesbyrd om druider, tempelriddere og Magdalenekult. Etablerede historikere har dog ind til videre holdt sig til mere konservative forklaringer: De mener, at de runelignende indrids i stenene blot var forskellige håndværkeres måde at markere, hvem der havde lavet hvad på en slags signatur, som blev relevant, når der skulle udbetales løn. Debatten bølger videre, og de to lejre viser ingen tegn på, at de er ved at blive enige. Så vil man have nærmere syn for sagn, må man selv til Chartres. j

18 18 Ingeniøren 1. sektion 19. august 2011 Staten spilder penge, og organisationer spilder tid på det, som vi kalder enøjet innovation. Debat Spild af tid med enøjet innovation INNOVATION Af Anders Drejer Professor, Inst. for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet Christian Horn Selvstændig organisationsfilosof Selv i disse økonomiske krisetider er innovation konstant på dagsordenen. Måske er det, fordi innovation, ud over at være stærkt nødvendigt for at overleve i fremtiden, er et begreb, som er ganske svært at få til at lykkes i praksis? Vi vil i hvert fald vove den påstand, at staten spilder penge, og organisationer spilder tid på det, som vi kalder enøjet innovation. Det vil f.eks. sige, når tid og penge bruges på modefænomener som brugerdrevet og medarbejderdrevet innovation. Ikke fordi brugere og medarbejdere ikke er vigtige, når der skal arbejdes med innovation (de er ofte afgørende!), men fordi et tydeligt og højtråbende valg af en primær innova tionskanal ofte får innovationsprocessen til at lukke sig om et bestemt perspektiv. Innovation er mere end kreativitet. Det er skabelsen af noget nyt, nyttigt og nyttiggjort. Fokus kan være på alt, der kan have behov for nyskabelse: produkter, services, samarbejdsformer, processer m.m. Historisk set har der været tre overordnede indgange til det at skabe innovation: ekspertdrevet innovation, brugerdrevet innovation og medarbejderdrevet innovation. Klassisk arbejde med innova tion har været ekspertdrevet, hvor udviklingsafdelinger, udvalgte teams af fagspecialister og ledelsesgrupper har set udfordringer eller potentialer, tænkt nyt og implementeret. Styrkerne ved denne form for innovation har været et stærkt fokus på dedikerede og kompetente medarbejdere. Svaghederne har imidlertid været, at innovation traditionelt har været isoleret fra markedet og været (for) forstyrrende for resten af organisationen med ringe træfsikkerhed til følge. I slutningen af 1990 erne begyndte mange derfor at arbejde med brugerdrevet innovation. Styrkerne ved dette arbejde med innovation har været, at man fik markedet med i innovationsprocessen, og at man så mere åbent og levende på innovation som en integreret del af det organisatoriske liv. Svagheder har imidlertid været tendensen til at nedbringe kreativiteten med (for) kortsigtede løsninger og et stort forbrug af ressourcer. De seneste ca. fem år har man derfor under overskriften medarbejderdrevet innovation på forskellig vis inddraget medarbejdere, der har faglig viden, markedsviden, og som i den ene eller anden form skal levere varen (i princippet en syntese af eksperter og kunder). Derved kan man opnå en endnu tættere integration med organisationen og nemmere overgang fra idé til praksis samtidig med, at kreativiteten blomstrer. Svaghederne har bl.a. været, at ledelsen kan blive flaskehals (kan ledelsen se mulighederne i det foreslåede, og er der mulighed for og vilje til at modtage det innovative bidrag og hvis ikke, fører det så til skuffede medarbejdere?). Resultatet kan også blive innovative løsningsforslag, der godt nok er kreative, men også løsrevede fra viden om strategier og økonomiske og organisatoriske muligheder. Endvidere risikerer man (særligt i krisetider) defensiv deltagelse fra medarbejderne i den innovative proces (hvad kan det betyde for mig at få en god idé?). Enøjet innovation kan virke (f.eks. brugerdrevet teknologisk innovation via lead users), men i de fleste tilfælde fører det ikke til succes. Ofte forudsætter succesfuld innovation i stedet, at de tre tilgange integreres og balanceret tilpasses udfordringer og faser i innovationsprocessen. Dette kan imidlertid være lettere sagt end gjort, for udfordringerne er tit mere grundlæggende rodfæstet. Ofte designes innovationsprocesser, så både eksperter, ledere, brugere og medarbejdere deltager, men i praksis med tydelige slagsider i fokus (typisk er én innovationsform altdominerende). Mere grundlæggende mangler mange virksomheder erfaring med at arbejde som ét samlet system. Hvem har relevant ekspertise? Hvem har viden, ingen andre har? Hvem vil blive påvirket? Og derved opnås ingen dybdeintegration i processer og videnarbejdet. Udviklingsarbejdet bliver derfor gnidningsløst, men hvad der i stedet er brug for, er processer, hvor forskellige videnperspektiver trækker i modsatte retninger eller støder sammen, så rammer sprænges, eller videneksplosioner opstår. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#97hv Den sikre ve j til De beds t e k andidat er Her garanterer vi dig den bedst egnede kandidat til jobopslaget MatchIng købes som tillæg til en jobannonce på jobfinder.dk eller i Nyhedsmagaisnet Ingeniøren. Kontakt Mediehuset Ingeniøren på , hvis du vil vide mere. Dine fordele Spar tid og ressourcer Søg på en ny måde, når den traditionelle søgning ikke giver resultat Få også kontakt til kandidater, som vi opfordrer til at søge stillingen Få hjælp fra en erfaren konsulent med stort kendskab til ingeniørprofiler Forbliv anonym

19 Ingeniøren 1. sektion 19. august tema: produktion energieffektivisering Nu sætter industrien handling bag de grønne ord Frekvensomformere, nulfejlsproduktion, elektriske aktuatorer, og standby på anlæg, der ikke producerer. Store industrivirksomheder sætter nu tempo på energi- og ressourcebesparelser. grøn produktion Af Eskil Mann Sørensen Mange af ideerne har været kendt længe, men nu ser det ud til, at industrien for alvor er kommet i gang med at gennemføre en mere energi- og ressourceeffektiv produktion.»før var energi og miljø ikke nødvendigvis taget med, når kunderne bestilte nye anlæg. Men nu er det næsten hver gang med i kravene. Virksomhederne vil have minimeret deres energiforbrug,«siger direktør Frank Mikkelsen fra maskinbyggervirksomheden Grabow Systems i Horsens. Grabow bygger maskinanlæg til flere store danske virksomheder. Andre maskinbyggere oplever tilsvarende en stærk fokus på energi- og ressourceforbrug. Katalysatorvirksomheden Haldor Topsøe har gennem de sidste fem år reduceret råvare- og energiforbrug.»vi sparer råvarer via vores lean aktiviteter. Når tingene bliver lavet korrekt første gang, så sparer vi både råvarer og energi,«fortæller teknisk direktør Vegard Hetting fra Haldor Topsøes fabrikker i Frederikssund. Spildvarme genbruges Energibesparelserne er også bragt til veje ved at genbruge spildvarme fra processen og ved at indsætte motorer med frekvensomformere, som drosler ned, når der ikke er behov for hele motoreffekten.»vi har reduceret energiforbruget pr. ton produceret med fem procent over de seneste fem år. Nu er vi i gang med at sætte et nyt sparemål op,«siger Vegard Hetting. Virksomheder har også fået fokus på at slukke anlæg eller sætte dem i sleep mode, når de ikke kører.»der er alt for mange transportbånd, som bare kører hele tiden. Vi indretter systemerne sådan, at hvis der ikke kommer et produkt i et bestemt område inden for en bestemt periode, så stopper vi båndene,«siger Frank Mikkelsen, Grabow. En anden af de virksomheder, som har sat fokus på sin egen produktionsteknologi, er Grundfos. Virksomheden har på sine danske fabrikker de seneste to år sænket sit energiforbrug med ti procent med en uændret produktionsvolumen. Det meste af besparelsen er ironisk nok opnået ved at bruge de samme frekvensomformere til motorer og pumper, som Grundfos har markedsført ivrigt over for sine kunder i mange år.»vi må være ærlige og sige, at vi måske ikke har været længst fremme i vores egen produktion, men nu tager vi vores egen medicin,«siger miljøchef Jeppe Drachmann Christensen. Der er også sparet meget ved at skifte energitunge trykluftaktuatorer ud med elektriske servomotorer. Derudover har Grundfos hentet en stor gevinst ved simpelthen at tætne utætheder i trykluftsystemet. Forbedringerne har været gode investeringer for pumpevirksomheden. De fleste vil være tilbagebetalt inden for to år i form af lavere energiog vandforbrug. De store går forrest Som så ofte før er det de store virksomheder, der går forrest med at skabe en mere energi- og ressourceeffektiv produktion.»de små virksomheder er endnu ikke kommet med,«siger Poul Laur Når tingene bliver lavet korrekt første gang, sparer vi både råvarer og energi. Vegard Hetting, Haldor Topsøe sen, direktør for maskinbyggervirksomheden Eltronic i Hedensted. Han peger på, at en del virksomheder tænker i retning af at erstatte miljøbelastende eller energikrævende produkter med mere miljørigtige produkter.»hvis der for eksempel er tale om et materiale, der kræver en kemisk overfladebehandling, så skifter man materialet ud til et andet materiale, som ikke behøver den behandling,«siger han. Hos maskinvirksomheden Kilde i Skive har man også set, hvilken vej tingene udvikler sig.»vi er ikke i tvivl om, at fremtiden vil byde på øgede krav til lavere energi og ressourceforbrug,«siger teknisk chef Tage Christiansen. j læs SIDE Projektleder Jan B.D. Sørensen, Grundfos, glæder sig over, at virksomhedens energieffektiviseringsprojekt har ført til, at der er kasseret så mange gamle, energitunge motorer. I alt har Grundfos udskiftet pumper og motorer på fabrikkerne i Bjerringbro. Foto: Eskil Mann Sørensen

20 20 Ingeniøren 1. sektion 19. august 2011 TEMA / produktion / energieffektivisering Grundfos tager sin egen medicin Grundfos har i stor stil skiftet til frekvensregulerede motorer og fundet andre energibesparelser i produktionen. Det har nedbragt CO 2 -udslippet med ti pct. frekvensomformere Af Eskil Mann Sørensen Et par store trækasser på fabriksgulvet fyldt med gamle motorer vidner om den massive udskiftning af gamle energislugende pumper og motorer, som Grundfos over de seneste to år har gennemført i produktionshallerne i Bjerringbro.»Vi har foreløbig udskiftet pumper og motorer ud af i alt installerede pumper og motorer,«fortæller Jan B.D. Sørensen, der leder pumpeproducentens interne energieffektiviseringsprojekter Pump Audit og Motor Audit. På de store produktionslinjer, der fremstiller Grundfos prisvindende Alfa 2-pumpe, ser man den ene nye motor efter den anden med det karakteristiske blå mærkat Motor Audit. De nye motorer bruger frekvensomformere, så de kan drosle ned, når der ikke er behov for effekten.»vi har mange gamle båndgear med kædetræk, hvor båndet bare står og kører derudad til ingen nytte. Mange af dem har vi udskiftet med nye gear og frekvensregulerede motorer og direkte træk. Besparelsen på den enkelte motorinstallation kan være alt fra 25 til 70 procent,«forklarer Jan B.D. Sørensen. Resultaterne af udskiftningen er iøjnefaldende også økonomisk set.»investeringen på de første udskiftninger af motorer er tilbagebetalt på under to år,«fortæller miljøchef Jeppe Drachmann Christensen. Andre udskiftninger for eksempel af hydraulik til fordel for servoteknik har også vist sig at være gode investeringer. Grundfos ledelse fastlagde i 2009 et mål om at holde virksomhedens udledning af CO 2 nede på niveauet fra 2008.»Det vil vi holde os under, selv om vi regner med en fordoblet produktion de kommende år,«siger Jeppe Drachmann Christensen. Grundfos har i år afsat 11,5 mio. kr. til en miljøpulje, der skal fremme energi- og vandbesparelser, og sidste år blev der anvendt næsten lige så meget. Ny generation lasersvejsere Ingeniørerne og teknikerne har fundet en hel række projekter med gode resultater, først og fremmest motor udskiftningen. Andre iøjnefaldende besparelser er opnået ved at udskifte lasersvejsere af første generation.»de første lasersvejsere brugte 90 kw for at give en effekt omkring 3 kw. I dag skal vi kun bruge 14 kw for at opnå den samme effekt,«siger teknologichef Torben Buch Rasmussen. Med andre ord en besparelse på 84 procent.»ja, og så skal man også lægge den energi til, som vi tidligere har brugt til køling af de gamle lasersvejsere,«påpeger Jan B.D. Sørensen. Også trykluftsystemet har fået et eftersyn for utætheder, og det har givet kraftige besparelser i energi og penge.»investeringen bliver betalt tilbage af besparelser på under et år,«siger Jeppe Drachmann Christensen. Energien har haft højeste prioritet, men Grundfos er også begyndt at fokusere på vandforbruget til blandt andet vaskeprocesser.»vi arbejder med at udvikle processer, hvor vi bruger miljøvenlige olier, hvilket betyder, at produkterne slet ikke behøver at gå gennem en vask,«siger Torben Buch Rasmussen. Tager egen medicin Grundfos er berømt for sine energibesparende pumper og motorer, og den store danske pumpekoncern har i årevis talt engageret om, at energibesparelser kan betale sig. Men det er først fra 2009, virksomheden for alvor har rettet øjnene mod sin egen produktion.»nu tager vi vores egen medicin,«siger Jeppe Drachmann Christensen. Grundfos udskifter blandt andet en del pumper i produktionen, som har været overdimensionerede i forhold til behovet, med bl.a. Grundfos egne energieffektive Alfa 2-pumper.»Der bliver tit overdimensioneret, for at man er helt sikker på, at tingene virker, men det har vi lavet om på nu,«siger Jeppe Drachmann Christensen. Resultatet har foreløbig været, at CO 2 -udledningen som resultat af energiforbruget på Grundfos otte fabrikker i Bjerringbro er faldet fra til ton, eller med ti procent. Tallene er sammenlignelige, fordi produktionen nu er på samme niveau som i 2008, oplyser Jeppe Drachmann Christensen. Nye Grundfos-motorer med frekvensomformere er gennemgående i Grundfos produktionshaller i Bjerringbro. Foto: Eskil Mann Sørensen Grundfos har med rækken af energi besparende udskiftninger vist, at der er meget at komme efter i de eksisterende anlæg. Men mulighederne for besparelser er endnu større, når det handler om kommende anlæg.»på de eksisterende produktionslinjer har vi plukket de lavthængende frugter, men på nye linjer kan vi tænke det hele igennem forfra. Ofte er det slet ikke dyrere at lave et energirigtigt anlæg, bare man tænker det ind fra starten. På nye anlæg installerer vi blandt andet en hovedafbryder, som kan sætte udstyret i sleep mode, når produktionsfolkene går til pause,«siger Torben Buch Rasmussen. j

Notat DSB. Orientering til Pressen. Status pr. 20. maj 2009 for IC4 og IC2 leverancerne

Notat DSB. Orientering til Pressen. Status pr. 20. maj 2009 for IC4 og IC2 leverancerne Notat Orientering til Pressen DSB Status pr. 20. maj 2009 for IC4 og IC2 leverancerne 20. maj 2009 Nedenfor gennemgås status for opfyldelsen af DSB's ultimatum til AnsaldoBreda og DSB's beslutning om det

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 IC 4 Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 Hvad er IC4? Et 4-vogns 200 km/h diesel togsæt, Ordret hos Ansaldo Breda i år 2000 Til levering og indsættelse frem mod 2006 Sort tekst: Fakta Blå

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 29 Offentligt. Status & Strategi. Møde med Transportudvalget Østerport, tirsdag 9.

Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 29 Offentligt. Status & Strategi. Møde med Transportudvalget Østerport, tirsdag 9. Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 29 Offentligt Status & Strategi Møde med Transportudvalget Østerport, tirsdag 9. oktober 2012 1 Program 1. Indledning Bestyrelsesformand Peter Schütze 2. Status

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Elektrificering på Sjælland og i Jylland

Elektrificering på Sjælland og i Jylland Banebranchenskonference: Jernbaneni MEGA vækst? Elektrificering på Sjælland og i Jylland 11. maj 2011 Svend Poulsen Projektchef Indhold Forhistorien Fra damp til el i Europa Elektrificeringsprojektet i

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan betaler du let med. mobilen. side

Guide. Foto: Scanpix. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan betaler du let med. mobilen. side Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan betaler du let med mobilen 12 r side Guide til de forskellige muligheder Guide: Sådan betaler du let med mobilen INDHOLD:

Læs mere

EPSON COVERPLUS Vilkår

EPSON COVERPLUS Vilkår EPSON COVERPLUS Vilkår 1. Definitioner I disse vilkår: Er "Registrering" den proces på Epson CoverPlus-registreringswebstedet, hvor du angiver aktiveringsnummeret, som købt af (eller på anden måde givet

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

En god forretning for Danmark

En god forretning for Danmark Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 147 Offentligt Ny model for spil på heste En god forretning for Danmark 1 Hestevæddeløbssportens bidrag til Danmark kan øges markant. I Danmark har hestevæddeløbsspillet

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

REEFTlink Et banebrydende produkt til on-line overvågning af jeres produktionsapparat

REEFTlink Et banebrydende produkt til on-line overvågning af jeres produktionsapparat Rikard Karlsson, produktionschef hos Elektrolux, Ljungby, Sverige: REEFTlink er en komplet, dynamisk og fremtidssikret løsning, der dækker hele vores behov for Lean og Takt-baseret produktionsstyring.

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Facility Service med Remmer Depot. Hvordan du sparer. over 100.000 kroner på en kuglepen DEN BEDSTE LØSNING DEPOT

Facility Service med Remmer Depot. Hvordan du sparer. over 100.000 kroner på en kuglepen DEN BEDSTE LØSNING DEPOT Facility Service med Remmer Depot Hvordan du sparer over 100.000 kroner på en kuglepen DEN BEDSTE LØSNING DEPOT Det er ikke virksomhedens kontorartikler, der koster pengene. Det er arbejdet med at styre

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

DSB s ÅRSREGNSKAB 2010

DSB s ÅRSREGNSKAB 2010 DSB s ÅRSREGNSKAB 2010 Den 18. marts 2011 Mogens Granborg, Bestyrelsesformand Klaus Pedersen, Konst. adm. direktør ƒ Pressemeddelelse og forvaltningspåtegning ƒ Årsregnskab ƒ Spørgsmål Forbehold i Forvaltningsrevisionen

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

14 Road life magazine

14 Road life magazine 14 Road life magazine Tekst & foto: Finn Williams Så kan der pumpes Til de store byggeprojekter i Hovedstaden skal der bruges meget beton. For at kunne håndtere de store mængder har Danmarks største leverandør

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Jyllinge havn generalforsamling 13/1-2015. Ole præsenterer bestyrelsen, revisorer og havnepersonale. 66 Deltagere heraf 3 ved fuldmagter.

Jyllinge havn generalforsamling 13/1-2015. Ole præsenterer bestyrelsen, revisorer og havnepersonale. 66 Deltagere heraf 3 ved fuldmagter. Jyllinge havn generalforsamling 13/1-2015 Ole præsenterer bestyrelsen, revisorer og havnepersonale. 66 Deltagere heraf 3 ved fuldmagter. 1. Richard Østergaard Mikkelsen vælges som dirigent. Dirigenten

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Når journalisten ringer en tjekliste. Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier!

Når journalisten ringer en tjekliste. Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier! Når journalisten ringer en tjekliste Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier! Kan jeg udtale mig til medierne? Energinet.dk er en offentlig virksomhed som varetager en række vigtige

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET E-MAIL (postmar@erst.dk) Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET 1. INDLEDNING

Læs mere

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte Jobindex.dk - Januar 2012 Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte En anden stor opgave som han har styret, var byggeriet af det norske skib Krillkongen. Det illustrerer ganske godt,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

SJOVT OG HURTIGT GENNEM BYEN CYKEL DK

SJOVT OG HURTIGT GENNEM BYEN CYKEL DK SJOVT OG HURTIGT GENNEM BYEN CYKEL DK INDHOLD 1. BAGGRUND 2. AMBITION 3. MÅLGRUPPER 4. OM OS 5. LØSNINGEN 6. PRISER 7. PROCES 8. KONTAKT BAGGRUND Københavns 17 år gamle bycykel skulle udskiftes med udgangen

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere