Himalayan Project. Nr årgang - Himalayan Project - Januar Himalayan Project

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Himalayan Project. Nr.11. - 5. årgang - Himalayan Project - Januar 2004. www.nepalhelp.dk www.nepalhelp.org. Himalayan Project"

Transkript

1 Himalayan Project Nr årgang - Himalayan Project - Januar Bestyrelsen: formand: næstformand: kasserer: sekretær: medlem: Himalayan Project Kurt Lomborg, Kjeldbjergvej 34, 7800 Skive? fax Flemming Worm, Hybenvej 41, 7800 Skive? fax Gisela Franke, Thomsensgade 22 1, 7800 Skive? Wilbert Lyngsø, Fennebakken 297, 8800 Viborg? fax Jeannett Fruergård, Gl.Skolevej 5, Lånum, 7850 Stoholm? www. nepalhelp. dk 6. Ordinære Generalforsamling Tirsdag 24. Februar kl på Højslev Kro Mødet indledes med Generalforsamling og ½ times dias-fortælling om vore projekter og Kurt s rejse i efteråret Alle, også ikke-medlemmer, er velkomne. Kl.20 vil der blive serveret en let anretning (pariserbøf mv.) med øl/vand for 80Kr. Medlemskab - Nyt kontingent-år! Så gik der igen et år for Himalayan Project. Og igen et år med succes for både små og store projekter. Men vi skal i gang med år Vi får virkelig hårdt brug for al den økonomiske støtte, som er mulig, og da hovedparten af vore indkomster kommer fra medlemskontingent (90%), så håber vi meget, at du vil fortsætte, og at du vil reklamere for et medlemskab i din omgangskreds. Vi bruger 80% af vore indkomster på projekter i Nepal og kun 10% til medlemsblad og 10% til anden administration (revisor og bankomkostninger), og denne balance vil rykke i den rigtige retning, jo flere medlemmer vi er. Vi ønsker dig velkommen i Himalayan Project Namaste! Personligt Medlemskab: 250 Kr Ungdomsmedlemskab: 125 Kr (studerende og unge med lavindkomst) Støttemedlemskab: 125 Kr

2 Benyt vedlagte indbetalingskort eller overfør via homebanking. Overførsel fra konto til konto: Via indbetalingsfunktionen: +73< (tomt felt) < Eller direkte til et af bestyrelsesmedlemmerne. Så tog jeg mod til mig Sidste år turde jeg ikke besøge Solu, skolen og alle de andre projekter. Jeg turde ikke konfrontere mig med maoisterne. Det var rigeligt med den bombe, der eksploderede 75 meter fra mig i Kathmandu. Men jeg har alligevel siden haft det skidt med ikke at have været derude og vise flaget og møde alle mine venner. Men nu er der gået endnu et år, og maoisterne har endnu ikke skadet turister, så jeg besluttede at tage chancen. Min gamle ven Dawa tog med, selv om rygterne fortalte, at maoisterne havde noget på ham, hvilket han dog ikke selv troede på. Men på den anden side så kan han besnakke hvemsomhelst. Han rummer hele spektret fra slesk over vittig til barsk. Jeg føler mig altid så tryg sammen med ham. Også min trofaste hjælper, Namgyal Jangbu, ville med. Han har et ubesmittet generalieblad og er indbegrebet af ærlighed, men også lidt ærekær. Og vores lille NGO har rent mel i posen. Vi støtter den fattige landbefolkning; vi har aldrig involveret os i korruption; vi er helt uafhængige af alle magtgrupper; vi behøver ikke at fortie eller lyve om nogetsomhelst. Så alt i alt følte jeg mig godt rustet til at gå ind i maoistkontrolleret land. Vi kørte med bus til Jiri og gik straks i aftensolen op ad Patashe Danda, indtil det blev mørkt og koldt og lagde os ind på en sølle lille lodge. Næste dag gik vi to dagsmarcher på én lang dag og nåede helt frem til Kenja. Det var blevet mørk nat inden vi nåede frem. Da Kenja er en af maoisternes hovedlejre, turde vi ikke tænde vore lygter og det var faktisk ret ubehageligt og farligt at stavre os dødtrætte frem ad den ujævne sti i buldermørke. Inde i landsbyen blev vi i mørket genkendt af vores skoleinspektør Bhimsen Bashnet og straks trukket ind i hans varme køkken, hvor han straks slagtede en ældre hane. Hans gamle mor gik straks i gang med at servere os et væld af lækkerier, soltørrede små sugefisk i chilli, gæret kartoffelpulp i chilli, små søde stegte kartofler i chilli - mens Bhimsen fra et hemmeligt lager fandt et par Tuborg øl frem til mig (alkohol er strengt forbudt i henhold til maoist-dekret). Og endelig fik vi en kæmpe portion dall bath med sønderhakket hane i chilli. Næste morgen fik vi at vide, at en lille gruppe maoister havde overnattet i nabohuset uden at vide om vores tilstedeværelse og tidlig morgen var gået op af Lamjura-ryggen. Det var første, men ikke sidste gang, jeg fik det indtryk, at der er en stor afstand mellem maoisterne og befolkningen. Alle naboerne vidste at vi var der, og hvem vi var, men man fortæller kun ting videre, hvis man bliver spurgt. Trætheden fra gårsdagen sad stadig tungt i lemmerne, så vi brugte hele formiddagen på at gå de 700 højdemeter op til Chhimbu, afbrudt af utallige the-pauser hos de af vore skolebørn, som bor på vejen op. Vi var også inde hos fattige Samjhana Thami med pukkelryggen og give hende sit scholarship. Hendes handicap gør, at hun ikke kan arbejde sammen med de andre familiemedlemmer i marken, men for 500 kr om året kan familien alligevel brødføde hende og købe lidt nyt tøj en gang imellem, uden at hun bliver en belastning. Da de tilhører det fattige landproletariat bliver hendes brødre og far ustandseligt inviteret til maoisternes propagandamøder. De bliver opfordret til at modarbejde alle der bor i stenhus og har jord. Det har de slet ikke lyst til, men bliver nødt til at spille lidt med på den dårlige melodi - bare lidt. Andendagen i Chhimbu, mens jeg fulgte undervisningen i skolen, kom de så. Det var gruppen fra Kenja,

3 der vendte tilbage igen og skulle have et møde med de unge Thami er lige nedenfor skolen. De bryder sig overhovedet ikke om forsamlinger, som de ikke selv har inviteret til, og ude i skolegården sad en lille flok af de ældre Chhimbu-beboere under grafittien på skolemuren: De fattiges tårer er de riges glæde. Proletariatet vil sejre. Anføreren, en ung knøs på knap 20, satte sig vredt imellem dem, så han kunne kigge ind gennem døren på mig inde i klasselokalet. Hans eskorte, en 16-årig alvorlig pige med en salonriffel og en 18-årig vred gut med at gammel militærriffel holdt sammen med gaffatape, kiggede også vredt ind på mig gennem vinduet. Jeg blev tør i munden og benene blev slappe og tunge. Men jeg blev stående med et tåbeligt grin på hovedet og nød undervisningen uden at registrere andet end anførerens observerende blik. Lærer Jangbu kiggede bekymret på mig, men viste med et lille blink og et smil, at det ikke var så farligt, som det så ud. Det hjalp lidt. Jeg registrerede også at Dawa sad og sleskede for ham og klappede hans arm. Det hjalp, for snart var han inde i en stor forklaring for alle de forsamlede om proletariatets diktatur. Efter ½ time, da jeg havde set ham smile et par gange, tog jeg mod til mig, gik ud til ham, sagde namaste og rakte hånden frem. Jeg fik et let håndtryk, men bedre end ingenting. Så fik han øje på min blå negl og spurgte, hvordan jeg havde fået den. Jeg viste, hvordan jeg havde holdt på et søm og ramt ved siden af med lægtehammeren. Hans to livvagter grinede højt over min pantomime, mens han rejste sig op og atter tog min hånd for et rigtig varmt håndtryk. Han kunne se, at jeg tilhører den hårdt arbejdende del af mit folk, og at jeg har ret til at besøge min skole. Min støtte til den fattige Thami-befolkning var så storartet, at der ikke kunne være tale om, at jeg eller mine to følgesvende skulle betale den ellers obligatoriske donation til maoisthæren. Jeg takkede ham mange gange for hans kønne ord, og straks efter gik den lille kadre ned til mødet med de unge proletarer. Jeg fik dog lige et hvast blik fra de to livvagter, da de passerede. Jeg snød mig til et billede, da de gik ned ad stien. Gamle Ang Gelbu, som i sin tid havde doneret jorden til skolen, men også havde neglet lidt af byggebudgettet, var blevet afkrævet et meget stort beløb i skat, fordi han er bygdens rigeste mand, og fordi han ikke altid har været helt ærlig med sine forretninger, og også lidt fordi hans kone er alkoholiker. Han blev jævnligt opsøgt og afbetalte langsomt på sin skattegæld. Nu var han blevet truet på livet fordi det gik for langsomt. Jeg har før forhandlet med ham om at købe lidt jord til en træ-planteskole, men hans pris var for ublu. Nu fik vi den til en ordentlig pris og lod ham udbrede rygtet, at han havde doneret den til os. Jeg spurgte lidt ind til, hvordan maoisterne beregner skattens størrelse, og fik det indtryk, at de er ualmindeligt vel informerede om hvordan og hvor meget den lille lokale korruption fungerer. Skatteprocenten på uærlige penge er mellem 50 og 100 procent. Hotelafgiften er på 25-50%. Skatten på fast arbejde, fx en skolelærers, er 5-10%. Der er ingen jordskat, men til gengæld skal jordejere huse maoisterne og give dem mad, når de kræver det. To dage senere gik vi til Sagar-Bakanje for at holde møde med skolen, og det var vor mening at overnatte og feste lidt hos en af vore venner dér. I udkanten af byen var vi inviteret på morgenmad hos håndværkeren Pasang Puri, som vi skulle skrive en kontrakt med. Her fik vi at møde, at der var et stormøde i kommunekontoret lige ovenfor skolen, hvor alle bygde-formændene var indkaldt af 12 maoister til strategi-møde. Vi besluttede at fordufte i en fart, men fik lidt senere at vide, at de allerede vidste at vi var her. Pasang Puri fortalte, at han to måneder tidligere var blevet afkrævet at klækkelig skat, fordi han havde været bygherre på udvidelsen af Chhimbu skole. Han havde forklaret dem, at han ikke ville være i stand til at udrede et sådant beløb, hvorefter de var blevet meget vrede og havde truet ham på livet. Han havde så sagt til dem, at da han ingen penge havde, så kunne de jo tage hans hus og jord, og så skulle han nok bære deres våben for dem; men så måtte de til gengæld tage sig af hans kone og tre børn. Han havde ikke

4 hørt fra dem siden. Da vi ikke kunne forsvinde, måtte vi jo gå direkte ind i løvens gab. Vi gik forbi maoisterne, som var anført af den samme gut som forleden, med et venligt nik og et smil og gik ned i skolen til vores møde. På en bakkeknold sad vor veninde med salonriflen og holdt øje med færdslen omkring skolens kontor. Jeg hilste på en af vore scholarship-studenter. Han hilste med knyttet løftet hånd. Og jeg blev beklemt ved at vi åbenbart støtter en maoist. Men siden fik jeg historien. En eller anden havde fortalt til sikkerhedspolitiet, at hans lillebror var maoist. De var ankommet i ly af mørket og havde arresteret ham. Han blev udsat for pinligt forhør i 1½ døgn, hvor han brød sammen og stak dem en plade om, hvor maoisterne holdt til. De slæbte ham straks med hen til stedet, og der var naturligvis ingenting. Så skød de ham mellem øjnene. Efter et par timers møde tog vi afsked og forsøgte atter at smutte forbi kadren, men blev kaldt tilbage med en bister mine. Hvad laver I her?. Vi forklarede om vor støtte til skolens 8. klasse, og atter blev han hurtigt formildet. Et par af vore unge Chhimbu Thami er var med i gruppen, og de forsøgte også at se bistre ud, men da jeg smilte til dem og sagde deres navn, flækkede de i store forlegne grin, så selv salonriflen så helt venlig og sød ud. Men gaffa-riflen blev truende, så Thami erne fik atter deres vredladne mine på, og jeg holdt lav profil. Jeg fik et let håndtryk af anføreren, og vi fik lov til at gå. En gut med kikkert holdt øje med os hele vejen op gennem bygden, og hvem vi hilste på undervejs. Det næste vi hørte til maoister var hos Dorje. Han er blevet alkoholiker, men vil ikke helt indse det. Han drikker kun fordi han har bekymringer. Men hans største bekymring er, at de banker ham når han stinker af arak. To dage før havde de brækket to ribben på ham og hugget ham med noget skarpt på låret. Faktisk er det helt rart, at egnen er blevet lidt tørlagt, selv om de alle kan fiske lidt op af gemmerne i ny og næ, når de får gæster. Men den væsentligste virkning af spiritus-forbuddet er, at prisen på korn er faldet så drastisk, at de fattigste nu også kan spise sig mætte. Men de lidt rigeres indkomst på korn er dermed også faldet i kombination med at de skal bespise maoist-hæren. I Mopung sad vi på førstesalen i Camping-huset og delte scholarships ud, da Area Commander indfandt sig i spisestuen for at spille bob med et par maoist-aspiranter. Vi blev hængende deroppe i et par timer i håb om at han forsvandt igen. Men til sidst måtte vi igen gå til den. Han stoppede os med en meget bøs attitude, og vidste alt om os. Hvorfor giver vi scholarships til rige folks børn. Det kunne vi stort set tilbagevise. De fleste er ludfattige, men vi har nogle få, som vi giver videregående uddannelse fordi de er intelligente. Deres forældre er ikke fattige, men de har alligevel ikke råd til at betale for højere studier. Han var ikke helt tilfreds med vore svar, og jeg kunne mærke at selv Dawa blev beklemt. Han var en rigtig ubehagelig skid og skulle vise sig for de små poder, så han besluttede at ville overveje vores situation. Sent om aftenen kom to af de små aspiranter med besked fra ham. Jeg havde fået hældt et glas arak op, da de kom ind, og straks blev jeg skældt ud af en dreng, hvis stemme ikke var gået i overgang endnu. Vi var blevet diskuteret med Bygde Commanderen Kancha Sherpa. Ham kendte jeg godt. Han har passet vores Botaniske Have, og de fleste folk i dalen fandt ham fornuftig og til at tale med. De to Commandere var blevet enige om, at vi nok var gode nok; men de ville komme i morgen og diskutere med os igen. Vi gik på besøg hele dagen hos alle vennerne, og blev konstant overvåget af folk med kikkerter. Vi så to flokke på knap 30 velbevæbnede maoister komme op i dalen ad de øvre knap så befærdede stier. Der skulle være træningslejr oppe i Pangkarma. De to Commandere havde nok for travlt, for de mødte ikke op til det bebudede belæringsmøde, så vi drog tidligt afsted næste morgen ad bagvejen op over Shingshere

5 Danda og ned til Ringmo. Da vi ankom til vores møde med Ringmo Skole, stod to maoistpiger i lærerværelset og fik lærerne til at duplikere nogle flyvebreve. Stemningen var munter og de så faktisk ret søde ud. De forsvandt muntert hilsende med papirerne, men kom tilbage senere midt i vores møde, fordi de havde glemt at spørge, hvad jeg egentlig lavede her, og nu havde de fået en reprimande af deres anfører. Vi forklarede os, og de forsvandt sødt smilende. Da vi efter mørkets frembrud gik tilbage mod selve bygden, stod en hel lille hær og ventede på os. Skole-komite-formanden mosede sig lige igennem flokken, og jeg fulgte ham lige i hælene, men Dawa og Namgyal blev holdt tilbage. Jeg var meget bekymret, mens jeg sad hos formanden og drak the. Men en lille time senere kom de muntert ind med en lille bebrillet fyr og to grinende revolverbevæbnede gutter. Jeg blev introduceret for selveste District Commander, som ikke snakkede engelsk. Men han fortalte at han satte stor pris på min indsats for Nepal, og at han gerne ville give mig et Frit Lejdebrev til hele hans distrikt, og hvis jeg ønskede det kunne jeg endda få en bevæbnet eskorte med videre frem. Jeg takkede dog nej og påstod lidt overmodigt, at jeg ikke mente at have noget at frygte fra hans hær. Det bekræftede han venligt smilende og vi sagde pænt farvel. Vi passerede to små hold bevæbnede med tallerkenbomber og lettere håndvåben, men ellers havde vi ikke flere møder med maoisterne. Tre folk fra sikkerhedspolitiet havde tre dage forinden, forklædt som sølle bærere, skudt to maoister i Kharikhola. Så nu havde maoisterne været en tur oppe forbi Poyan og sprængt en trykkoger-bombe af, for at vise politiet, hvor tæt de turde komme på militærforlægningen i Lukhla. Men ellers var de i færd med at trække sig lidt tilbage, for de væbnede styrker havde vist lidt for stor aktivitet på det sidste. Oppe i Lukhla var der en masse turister, som under militærets beskyttelse frit og trygt kunne gå ind til Everest. Hjemme i Danmark igen, to dage før Jul, fik jeg de sidste nyheder fra Solu. En commando-enhed fra hæren, med det nyeste amerikanske grej havde sneget sig helt ind til Junbesi, hvor de om morgenen lå i skjul under nogle buske. Her så de i kikkert den bøse Area Commander, ham jeg mødte i Mopung, komme ud af byen. De ramte ham i panden. Og alle hans små poder flygtede langt væk. Derefter gik enheden op til Mopung og fandt Bygde Commander Kancha i sit hus. De sprængte alle de bomber af, som han havde liggende, og slæbte ham ned syd for Junbesi på et øde sted. Her fortalte de ham, at om lidt ville de skyde ham, så han havde to valg. At blive liggende på jorden som føde for hundene, eller grave sig ned. Han gravede sin grav, lagde sig til rette og blev skudt. Jeg mailede tilbage og udtrykte, at de groveste ting, jeg havde hørt om på min tur, stammede fra hær og politi. Det gav mine venner mig ret i, men måske er det fordi ingen bryder sig om at videregive historier fra maoisternes side. Det kan være farligt. Men jeg fik dog historien om fyren fra Bhandar, som ikke ville makke ret. De knuste hans fødder med trækævler, og forbød folk at hjælpe ham. Han døde på 2½ dag. Mange folk herhjemme udtrykker, at man kan ikke regne med de folk derude. De har en helt anden indstilling til livet end vi har. Det er ikke sandt. Nepalesere er meget livselskende og fredelige mennesker. Men i denne borgerkrig kommer det værste op i folk. Men den generelle følelse blandt folk var deprimeret. De ved ikke hvad det hele skal ende med, og det er vanskeligt at tale frit om det. De unge som overhovedet har mulighed for at vælge, de forlader egnen og flytter til Kathmandu. Og herfra flytter de, som har lidt mere uddannelse, til udlandet, især USA. Der er tegn på at det officielle styre, Kongen og hans Regering, yder en større indsats mod maoisterne. Og mange af de mere ubefæstede maoister deserterer. Men der er også kriminelle imellem, som ikke har

6 noget valg. Man frygter, at de i højere grad vil tage over, og så har vi samme situation som så mange andre steder, med gidseltagning og skraben til sig; ikke længere for ideologiens skyld, men for deres egen. Og så bliver det mere farligt. Bagsidebilledet i sidste medlemsblad Mange har spurgt mig om bagsidebilledet på sidste medlemsblad: Hvad kigger alle disse kvinder på? Og det var en alovorlig fejl, at jeg ikke fik det med. Hvert år afholdes Kumari-festival. En af Nevar-folkets største begivenheder. Kumari er gudinden, som genfødes i en lille pige, men forlader hende igen når hun kommer i puberteten. På den vigtigste dag i festen besøger folk Kumari og bøjer sig for hende. Selv Kongen besøger hende og har altid bøjet sig for Kumari i erkendelse af hendes storhed. På trods af at han selv er en inkarnation af Vishnu. Efter dette møde, skal han møde folket og kaste penge ud til dem (dog kun til en lille udvalgt skare), sammen med sin familie og andre honoratiores. Og dette var Kong Gyanendra s første offentlige optræden, fire måneder efter den store massakre i Paladset, hvor hans storebror Kong Birendra og hele dennes familie blev myrdet. Jeg ved ikke, hvordan den slags plejer at foregå i Nepal når tusinder forsamles på en stor plads for at møde deres Konge. I Danmark ville folk råbe hurra, klappe og vifte med flaget. Men da Kongen kom frem, blev der dødstille. Da han smed mønter til folket, kunne man høre dem klinge. Da var det, at jeg tog billedet af et lille udsnit af de tusindvis af dødstille Nepalesere. Situationen og stemningen var anspændt. Men hvorfor? Man véd jo, at det var Kronprinsen, der dræbte sin Far, sin Mor, sine Søskende, hele sin Familie og sig Selv! Nepal i Efteråret 2003 Sidste år satte vi processen i gang med at etablere vor lokale samarbejdspartner i Kathmandu. Men advokaten, der skulle udforme vedtægterne, fik travlt med så meget andet, så der gik ½ år før HCDO blev godkendt og registreret. Jeg nåede faktisk at gå i Himalayan Project-depression, og vidste ikke, om jeg egentlig gad mere. Men jeg tog alligevel afsted for et give det en sidste chance. Og det var godt. Vi afholdt en af mine første dage i KTM Stiftende Generalforsamling i HCDO (Himalayan Community Development Organization). Vi fik valgt en 9-mands bestyrelse, som for det meste består af gode, aktive og veluddannede folk - og så et par stykker mere, som forhåbentlig vil vokse med opgaverne. Vi etablerede en Hovedbestyrelse med Formand, Næstformand, Sekretær og Kasserer. Og fem Arbejdsudvalg. Uddannelses-udvalg som skal arbejde med skole-forhold og vore scholarships. Organisations-udvalg som skal arbejde med opbygning af lokale foreninger ude på landet, fx andels-foreninger. Projekt-udvalg skal udforme projektansøgninger, sætte dem i værk og siden kontrollere dem. Community Trek-udvalg skal hjælpe lokale trekkinggrupper med at få turister og at afvikle treks. PR-udvalget skal arbejde med Internet og andre medier. Vi brugte en del tid på at undersøge storbyens boligmarked, inden vi fandt den rigtige lejlighed på første sal, til den rigtige pris, som kunne bruges til kontor. Godt nok lidt i udkanten af Centrum, men med udmærket offentlig transport lige udenfor døren og alligevel i stille omgivelser, og med en lille nyetableret restaurant ganske tæt derved. Vi indrettede straks et pænt stort kontor. Fik nogle møbler forærende og købte resten. Også en god stærk computer med Internet-adgang. Og vores scholarship-udvalg forærede kontoret et godt tungt pengeskab. To værelser blev indrettet til to af vore scholarship-studenter (den ene er samtidig kasserer i HCDO). De vil give et lille nap imellem studierne som kontorfolk. Et pænt stort spisekøkken. Og endelig et gæsteværelse som kan lejes ud til en billig pris til folk, som skal arbejde med projekter i foreningen. Endelig etablerede vi en hjemmeside, som endnu er ret primitiv, men med tiden vil blive udbygget. Prøv at følge med på

7 Så nu er rammerne i orden for en ny, god, aktiv NGO, som kan arbejde med udviklingsprojekter i landdistrikterne ude i bjergene. Vi afholdt en række møder i udvalgene for at definere deres opgaver. Så indholdet i foreningen er også sat i værk. Nu mangler vi bare at medlemmerne vil yde en aktiv indsats. I starten skal de arbejde frivilligt og gratis, indtil der er kommet gang i arbejdet. Derefter skal de have en vis aflønning for at holde gejsten oppe. Scholarship Mrs. Ushma, som har passet vores scholarships i det sidste år, trækker sig ud til foråret. Men hun hjælper HCDO i gang med at overtage det. Tre scholarships er stoppet. En fordi hun afsluttede sit studie, og to fordi de ikke rigtig blev til noget. Èn donor trak sig ud, fordi hun mistede interessen for sit barn, men da han er en sølle skæbne, kører han videre på foreningen. Men vi har optaget en række nye scholarships, så vi nu har 24. Men vi har også optaget en del nye ansøgninger, så prøv at kigge på vore hjemmeside, og se om der også lige er en for dig Chhimbu Primary School er en meget velfungerende lille skole. Der var en konkurrence i distriktet mellem otte småskoler, og vores blev nummer to. En Undervisnings-direktør skrev en meget positiv rapport om skolen under et kontrolbesøg. Og det påstås, at vore børn er bedre til at skrive engelsk i 5. klasse end mange unge i 10. klasse i andre skoler. Skivehus Rotary Klub betaler stadig for hele driften af skolen. Det drejer sig om kr om året, nu efter at Government har overtaget en af lærerstillingerne. De tre lærere havde mange taktiske overvejelser, da de skulle beslutte, hvem der skulle søge. De blev enige om,at førstelærer Bhimsen havde en større chance end skoleinspektør Jangbu, da hans Chhetri-kaste er finere end Sherpa-kasten. Men Bhimsen var eneste ansøger, og han fik stillingen. Men så siger reglerne at skoleinspektøren skal vælges imellem de offentligt ansatte, så nu er Jangbu degraderet til viceinspektør med ansvar for rapportering til Rotary. Reglerne siger også, at der skal være en pedel på en offentlig skole. En af vore 5. klasses drenge kommer nu daglig lidt før skoletid og fejer og rydder lidt op. Sidste år havde vi vrøvl med at lærerne kun ville undervise tre klassetrin, fordi der kun er tre klasseværelser og tre lærere. Men vi vred armen rundt på dem, for elevtallet er i princippet kun til 1½ lærer. Der bliver nu undervist 46 elever i 5 klassetrin, og vi regner med, at vi næste år runder de 50 elever. Men lærerne prøvede alligevel at snyde os lidt. De fik, uden at fortælle os noget, et tilskud af kommunen til at bygge endnu et klasseværelse i forlængelse af de andre - til en rigtig billig pris. Så billig at håndværkeren tabte penge på byggeriet, og opsøgte mig for at begræde sin skæbne (den spandt jeg siden en ende på). Men nu da lærerne kunne fremvise det ekstra lokale, og kunne fortælle at endnu en offentlig lærerstilling kunne forventes, mente de at Rotary skulle fortsætte med at betale to lærere, så de kunne blive fire. Jeg afviste dog straks deres idé om vore penge. De kan være lige så mange lærere de vil, men vi betaler kun for op til tre lærere på skolen. De skulle jo gerne blive uafhængige af os en skønne dag. Til gengæld lovede jeg at hjælpe dem, hvis de vil bruge det ekstra lokale til voksen-undervisning, ved at hjælpe landsbyen med at indkøbe symaskiner og andet fornuftigt grej. Og så havde de bygget en mur rundt om skolegården efter at vice-inspektørens egen søn var faldet ud over kanten og havde brækket armen. Og vejen var blevet udvidet, efter at de havde oplevet, at børn på vej til skolen nær var rendt overende af lastdyr på fuld fart ned gennem landsbyen. Og de var blevet færdige med at lægge skiffer-fliser på alle gulve. Det så rigtig godt ud. Og flere pulte, et skab i kontoret og nogle reoler. Og selv toilet-taget var sat ordentligt fast efter at det blæste af i et vindstød. Jeg var atter meget imponerede af vore børn, som kan skrive stile på engelsk helt ned til 3. klasse. Jeg blev dog lidt beklemt ved, at de ikke forstod hvad jeg sagde og ikke kunne svare, indtil jeg overværede undervisningen. Når lærerne snakker med mig, går det egentlig ganske godt på et rimeligt forståeligt nepaliengelsk. Men når de underviser forvrænges deres sprog fuldstændig, fordi de skal udtale hver enkelt ord

8 tydeligt. Problemet blev meget tydeligt, når eleverne svarede lærerne på engelsk, for så var det samme klaudervælske engelske de udtalte. En dansk gæste-hjælpe-lærer i et par måneder ville hjælpe en del, selv om dansk-engelsk heller ikke er verdens bedste sprog. Jeg var også meget imponeret over hvordan de kunne regne. Både kedelige tal-opstillinger og praktiske ting som kornpriser, hanekyllinger, antal kopper pr kumme, gennemsnitsalder; men den gik helt gal, da vi skulle omsætte ropani til hektar, og det fik vi brug for i forbindelse med købet af Skole Træ Planteskolen. Heldigvis regnede de for småt, så jordprisen blev billigere, men sælgeren opdagede ikke fejlen. Gamle Ang Gelbu havde før tilbudt os jorden lige overfor skoleporten, men hans tilbud havde været latterligt højt, og jeg havde grinet ham ud. I det forløbne år har vi diskuteret alternative løsninger uden at gøre alvor af det, da de ikke var helt på toppen. Nu havde maoisterne sat ham i en økonomisk klemme, så han var langt nemmere at forhandle med. Rotary købte både den jord, som vi ønskede og et stykke lige nedenfor skolemuren. Men for virkelig at gøre vores planteskole attraktiv og til et godt eksempel for andre skoler, så fik vi et tilbud fra den håndværker, som byggede det ekstra klasselokale. Han vil bygge en støttemur, flytte og udjævne jord, sikre mod kreaturer, flisebelagte stier og andre små fine detaljer. Vi hævede prisen en smule, mod at han vil inkludere reparation de første par år. Han var lykkelig og skulle nok bygge, så reparationer aldrig ville blive nødvendige. Og så var der ikke mere snak om hans tab på skolebyggeriet. Til foråret vil børnene begynde klassevis, at så gran- og fyrre-frø i små plastposer på hver deres lille jordstykke. Og når de er klar til udplantning, så er det hver klasses egen beslutning hvor og hvordan de skal udplantes. Vi stoler på, at vi gennem børnene kan påvirke hele egnens indstilling til skovdrift og genplantning af det træ, som fældes til brænde og bygningstømmer. Børnene skal hvert år afholde en Skov-dag for deres forældre, hvor de skal videregive deres viden, og forældrene kan prale af deres erfaringer. Vi fik i KTM fuld støtte og mange rosende ord fra Regeringens kontor for skovdrift og jordforbedring. Så om aftenen holdt vi Ti-Chhang. Jeg kom anstigende ind til Ang Gelbu og hans kone med ris-øl i traditionel træbeholder. Hvis sælger velsigner drikken og tømmer bægeret tre gange, så er salget accepteret. Det værste er, at jeg skulle gøre det samme for at godkende købet. Denne ceremoni svarer til en slutseddel. Overdragelsen af købesummen skal ske af lærerne, når skødet bliver afleveret. Så lærerne skulle også tømme tre gange. Og så var der i øvrigt en del andre, der også mente at de havde en lille del i projektet, så aftenen blev rigtig munter. I øvrigt gik Sagar-Bakanje Skole, Mopung Skole og Ringmo Skole også med på idéen, så nu er de også i gang med selv at indrette skole-planteskoler. Og vi skaffede undervisningsmaterialer og frø fra Skov-kontoret i Kathmandu. Så fik jeg at vide at de kunne dyrke the i Chhimbu, og jeg fik 2 kg forærende. De regner den ikke selv. De vil hellere købe Ilam-the i dyre domme. Men jeg fandt, at deres lokale the var virkelig attraktiv. Normalt finder jeg the kedelig, men denne havde en meget kraftig smag, som holdt ved i munden i flere timer. Vi blev derfor enige om, at skolen skulle plante the-buske i stykket under skolen og på yderkanten af planteskolen, så børnene kan lære at tørre og fermentere theen. I Kathmandu pakkede vi de to kg the i små poser, som i Julen blev solgt i Skive hos den lokale vin-the-handler. Indkomsten skal gå til videreudvikling af lokal produktion af Chhimbu Highland Tea og til afsætningen. Lige en god lille historie om en udvikling, der er kommet til Chhimbu. Manden som stod for byggeriet af vores skole, Dilli Thami, var bare en simpel tømrer. Skolen var hans første opgave som Constructor. Kvaliteten af hans byggeri har gjort, at han nu har bygget tre huse rundt i Solu, og nu er i gang med at bygge et rigtigt stenhus til sig selv, i stedet for bræddehytten. Han har også slæbt nogle af de lokale gutter med som håndværkere. Så Chhimbu har fået indkomst. Sagar-Bakanje Secondary School Vi har jo støttet den 8. klasse i Sagar gennem 2 år. Men det ser ikke ud til at de kan få Government til at overtage den. Der er for få penge i landets kasse. Og måske har de heller ikke arbejdet nok på sagen. Vores

9 møde var meget dårligt. Måske præget af maoisternes tilstedeværelse. Lærerne havde meget travlt med at diskutere andre ting. De tilstedeværende skolekomite-medlemmer var mere fraværende, idet de tilbragte det meste af tiden i skolegården i indbyrdes samtale. Skolen havde sparet lidt på vores penge, så de kunne strække næsten et helt år mere. Så min konklusion blev, at de kunne strække dem så langt de ville, men der blev ikke flere penge. Jeg skrev en anmodning til Undervisnings-direktøren om at godkende denne 8. klasse, som komiteen kan aflevere næste gang. Og så sluttede dette møde i en lidt mat stemning. Ringmo Lower Secondary School Edmund Hillary har støttet driften af 6-7. klasse igennem 4-5 år og vi har igennem det sidste år. Jeg mødte en af hans venner på besigtigelsesrejse, og han forklarede hvorfor de stoppede. Der var for få elever til en godkendelse fra Government. Og det fik jeg bekræftet. Der er kun 15 elever i de to klasser. Men de er for unge at sende andre steder hen, og der er alt for langt til næste skole. Lærerne var rigtig dygtige og eleverne ligeså, så vi må have en enig bestyrelse til at beslutte, om vi skal fortsætte lidt endnu, eller om vi skal stoppe. Skole-komiteen bad mig så mindeligt om at fortsætte, for de havde arbejdet så hårdt for sagen igennem mange år. Og landsbyen gør virkelig noget for at skrabe penge ind. En cost-benefit analyse siger at vi har for få penge, men 15 børn har et stort benefit. En udgift på 330 kr per barn per år. Er det for meget? Kan samme beløb give bedre benefit et andet sted? Junbesi Higher Secondary School Har været kørt helt i sænk. Deres tidligere skoleinspektør, Khadka, var så korrupt, at han nu er på maoisternes dødsliste. Skolen var så ringe at ingen af sidste 10. klasses afgangshold bestod deres eksamen. De er lidt på vej op igen med deres nye inspektør. Skolen har en fantastisk grund 20 minutters gang syd for byen, hvor Master Kazi byggede et kollegium til 70 og en stor fodboldbane. Men på grund af skolens standard bor her kun 13. Her ville vore børn fra Chhimbu kunne bo. Og de 15 fra Ringmo. Og fra 8. klasse fra Sagar. Hvis vi ellers kunne forbedre standarden. Ude på den store grund fik jeg den idé, at hvis vi kunne flytte Secondary School derud, så kunne Primary School forblive i byen, og de rømmede lokaler kunne bruges til voksen uddannelse. Den nye Secondary School kunne udbygges med Teknisk Skole, så den kunne blive mere attraktiv for hele området, og måske endog fra nabodistrikter. Jeg mødte en canadier, som arbejder som voluntør på skolen, og han var interesseret i at hjælpe med driften, hvis vi kunne flytte skolen. Det er et meget stort projekt, og det rummer mange usikkerheder, som skal bearbejdes grundigt. Men det kunne være et helt fantastisk fremskridt for skolen og for egnen, om det måtte lykkes. I øvrigt ansøgte skolen om ikke vi ville hjælpe med at lægge bliktag på det kollegiehus, hvor det gamle trætag nu er så utæt, at regnen drypper ind. Da jeg lige før Jul fik kr til dette projekt fra to medlemmer, vil huset have nyt tag før næste monsun. Tusind Tak til Werner og Margrethe. Solar Central Heating Folk ude i Solu vil så forfærdeligt gerne have centralvarme, ligesom vi har i Danmark. En hurtig udregning viste at der skulle være flere bærere til at bære olie ind, end der bor folk i dalen. Men jeg har tænkt på sagen siden, for det er virkelig en kold fornøjelse at besøge et sherpa-hjem om aftenen. Så opfandt jeg et solpanel, som kan varme luft op, som så siden kan blæses ned i stuen. Måske gennem en stenmile, som siden kan afgive sin varme om aftenen. Det viste sig at sådan en sag allerede er opfundet flere gange, men med en masse materialer, som kun vanskeligt kan fremskaffes så langt ude på landet. Vi fortsatte idéen med billige lokale materialer. To bølgeblikplader nittet sammen, så de danner 9 kanaler. En tynd skumgummi-madras på bagsiden. Sort maling på oversiden. En luft-indførings-kanal forneden og en luft-udførings-kanal foroven. Et rør ned i stuen. En PC-ventilator nede for enden af røret. En solcelle der driver ventilatoren, når der er sollys. Fem termometre rundt i stuen og en kinabog til at notere målingerne. Måske virker det. Måske skal det forbedres hen ad vejen. Måske skal de tætne deres huse. Jeg havde fortalt Skive Lions Klub om idéen og for deres kr købte Nuru Tundu og jeg en værktøjskasse med alt tænkeligt metalværktøj. Og materialer til to anlæg hvoraf det ene skal køre med solcelle og det andet med naturlig opdrift af varm luft. Og transporten

10 ud til Mopung. Nuru Tundu gik straks i gang, men mødte konstruktionsmæssige problemer, som vi diskuterede, da jeg kom ud til ham. Jeg håber han er blevet færdig nu, og at han er begyndt at skrive resultaterne af termometeraflæsningerne ind i bogen. Hvis det kommer til at virke, så vil det revolutionere hele højlandet. De er nemlig ved at få strøm fra små vandkraftværker. En proces der støttes af Danida og andre. Og i Junbesi-dalen er de endog så heldige at Bill Gates far har forelsket sig i dalen og lovet dem strøm nok til både det ene og det andet. Det bevirker at folk sidder oppe om aftenen omkring 40 watt pæren. Så ryger der lige en ekstra pind i komfuret og en skønne dag er et helt træ forsvundet på den bekostning. Og hvis de tætnede døre og vinduer og satte loft i stuen, så ville der nok også være færre snotnæsede børn. Community Trekking Endnu har ingen helt forstået idéen med at lade lokalbefolkningen organisere trekkingture for turisterne i lokalområdet. Eller måske har turistindustrien netop forstået, at hvis en del af profitten skal havne lokalt, så går den jo fra bureauerne i Kathmandu. Men jeg prøver stadig at få nogen til at forstå, at hele Nepals problem består i at økonomien koncentreres i hovedstaden, hvor de endda snyder i skat, og alt for lidt kommer ud, hvor udviklingen mangler. Et andet modargument er, at lokalområderne ikke har tilstrækkelig kapacitet til at garantere kvalitet. Og hvis vi uddanner lokal-befolkningen, så vil det ikke vare længe før de er at finde i hovedstaden, hvor pengene kommer lettere. Men nu vil vi prøve at uddanne de lokale kvinder i stedet. Vi vil hjælpe en kvindeorganisation med at lave guidetræning i Upper Solu. For ved at give kvinderne mulighed for at organisere lokalturisme, så er vi mere sikre på at pengene forbliver lokalt. Og så tror vi også på, at mange bevidste turister, som ønsker det lokale koncept, vil finde et kvindetrek vældig charmerende. Hvad med dig? Botanical Garden For to år siden blev jeg lidt ked af at se den ukrudtsmark, som skal blive til Mopung Botanical Garden. De enebærbuske, som en skønne dag skal danne de tre tibetanske bogstaver Om A Hung var mere eller mindre visne. Men maoisten Kancha har virkelig passet haven godt. De mest forkomne buske var skiftet ud, og alle var i god vækst. Om 2-3 år vil de begynde at gro sammen, så teksten kan skimtes, og få år mere, når buskene kan klippes til og vokse mere busket, så vil det kunne ses langvejs fra. Og så skal de til at plante alle de andre skovvækster imellem buskene. Vi har ikke mere med projektet at gøre, men den lokale Forest User Group har taget den fuldstændig til sig. Munkene på Tubten Choling klostret forventer sig også meget af den, så den indgår i skovgruppens forhandling med klostret om at de regulerer deres brændehugst. Shingshere Danda Road brugte vi til at fordufte ud af dalen, da vi kom for tæt på maoisterne. Det kan ses, at vejen bruges mere og mere. Den er ved at være trådt godt til. Men desværre er broen over elven ved at gå i stykker, og vejskiltene forsvinder. Der gik et par historier om turister, som ville gå vejen, men som måtte vende om, da de blev usikre på hvilken vej de skulle gå. Så nu indfører vi T-mærkning som i Norge. Det er en utroligt smuk vej og er virkelig en genvej fra Junbesi til Ringmo. Men den modsatte vej er den barsk. En meget lang og vedvarende stejl vej. Great Wall bliver smukkere for hvert år, efterhånden som der gror mos på stenene. Folkene helt oppe fra Mopung havde arbejdet med at grave nedstyrtet jord væk fra vejen. Men hverken folkene fra Tragdobuk eller fra Junbesi havde rørt en finger. Og skolebørnene fra Tragdobuk havde moret sig med at kaste stenene fra det allermest stejle sted ud i afgrunden, så muren her var næsten forsvundet. Jeg fik lov af Junbesi Skole til at holde en lille formaningstale under morgenforsamlingen, og de ældste klasser lovede at de ville tage derop og rette lidt op på skaderne. Men det værste var alligevel at min ven Dorje ikke havde overholdt vores aftale. Han havde oven i købet fået lov at beholde restbeløbet fra byggeriet, mod at han ville se at få hugget de trin, som er nødvendige i den

11 glatte klippe, og stå for vedligeholdelsen de næste par år. Men han havde brugt pengene på at udvide sin lille lodge. Ganske pænt i øvrigt. Og så var han gået helt i druk. Så enormt synd for hans søde kone og tre dejlige børn. Jeg skældte ham grundigt ud, da vi var alene på et øde sted (i øvrigt samme sted hvor maoisterne siden skød Kancha). Han lovede højt og helligt, at han havde drukket sin sidste snaps, og at han nu ville leve et ædrueligt liv og få bygget vejen færdig og repareret muren. For at binde ham til løftet udbredte jeg rygtet i hele Junbesi, og alle lykønskede han, så meget glade ud og gav ham khataer. Han blev utroligt rørt over folks omsorg. Han troede ikke at nogen vidste noget om hans afhængighed. Men hans lille lodge lever til dels af at servere illegal sprit til vejfarende, så han er oppe imod stærke fristelser, med mindre han laver et afholdshjem. Men de lokale er enige om, at dette bygningsværk er det største Himalayan Project har bedrevet. Nogle mener større end Chhimbu Skole, der kun tilgodeser en enkelt landsby. Denne mur tilgodeser alle. Men de kunne ikke svare, da jeg spurgte, hvorfor de så ikke passer bedre på den. Men at den allerede har reddet flere liv, både mennesker og køer, var alle enige om. Lamjura Hydropower Project Sonam Sherpa har fået den geniale idé, at bygge en lille lodge 10 meter under selveste Lamjura-passet. Stedet er temmelig vindomsust, og om vinteren er her rasende koldt. Næsten hvert år dør der bærere heroppe, fordi vejret pludselig skifter, og sneen ligger tykt. Selvfølgelig har han også tænkt på turisterne, som formodentlig vil elske de store vindtætte panoramavinduer på førstesalen. Og der er en hel kilometer ned til Lamjura med flere små lodges. Men der er ikke noget vand deroppe. Højere oppe i fjeldet springer en fin kilde med en masse vand, men en rørledning skal være meter lang, og han er ved at løbe tør for penge. Jeg mente ikke at Himalayan Project skulle gå direkte ind i et sådant privat projekt, men da jeg gerne ville hjælpe ham, gav jeg ham personligt et mikrolån på kr. Det skal tilbagebetales på højest to år, og renten beregnes kun to gange årligt af det tilbageværende beløb. Så jo hurtigere han betaler tilbage, jo lavere bliver den effektive rente. Men i selve Lamjura-bygden har de samme problem. De har ansat folk til at bære vand op fra en kilde et par hundrede meter nede. De vil også have mikrolån til vandslanger. Men det er ikke bæredygtigt med så stor en vandforsyning. Sonam kan undgå frostsprængning ved at lade vandet løbe frit, men det kan en hel landsby ikke. Så fik HCDO s projektudvalg den geniale idé, at lave hydropower oppe fra kilden. Så kan den producerede strøm drive nogle elektriske pumper og oven i købet give lidt lys. Og med støtte fra statens eludviklings-fond og en passende egenbetaling, så kan de bygge anlægget selv. Men det kræver en ordentlig undersøgelse af en dygtig ingeniør, som samtidig har lidt forstand på sociologi. Sådan en gut mødte jeg kort før min hjemrejse. Netop afsluttet eksamen med førstekarakter, og hans to søstre arbejder begge i sociale organisationer. Derfor vil jeg ansøge vor forening om at betale ham en passende løn for at undersøge og beskrive projektet, og komme med et kvalificeret forslag til, hvordan det kan udføres. Også at undersøge hvor stor interessen er blandt samtlige beboere. Også de folk, som har deres dagløn ved at bære vand op. Og få afklaret hvor stor deres lyst er til at betale selv. Også i Chauringkharka en halv dagsmarch derfra bad de os om hjælp til at etablere vandkraft. Det projekt kan han undersøge ved samme lejlighed. Det kunne være rigtigt fint, hvis vi kunne have en dygtig ingeniør tilknyttet, så han bør afprøves. Også enormt fint at vore folk i HCDO kender de kanaler hvoraf pengene kommer strømmende. Dette åbner mulighed for at vi fremover kan virke som rådgivningskonsulenter i udviklingssammenhænge. Uden at hive de store penge frem af vor egen kasse kan vi hjælpe folk, som er for små til selv at finde ud af tingene, så de kommer ud med den bedste og mest levedygtige løsning på en billig måde. Vores lille forening lever videre i bedste velgående. Og vi kan roligt være stolte af, hvad vi udretter i Nepal. Danmark skærer i disse år kraftigt ned på U-lands-bistanden. Små NGO-er som os har svært ved at få del i bistandsmidlerne. Så vi må klare os selv indtil videre. I andre lande, hvor den offentlige bistand er lavere end her, er folk meget flinke til personligt at give store summer til velgørenhed. Men det er ikke så udbredt i

12 Danmark. Måske fordi vi føler, at vi giver nok gennem skatten. Og det er lidt ærgerligt, for vi synes faktisk, at vi kommer rigtigt langt med de få penge, vi har med at gøre. Hvis vi havde dobbelt så meget, så kunne vi gøre tre gange mere. Og hvis vi fik del i de skattebetalte midler, så kunne vi måske endda give lidt kompensation til aktive medlemmer, fx blot lidt dækning af rejseomkostninger. Og det er måske også en grund til, at der er så få aktive medlemmer. Eller måske er det bare Nepal, der er for langt borte. Under alle omstændigheder, så er aktivitetsniveauet meget lavt. Det hænder, at vi får tilbudt aktiviteter eller andet, og efter lidt skriven frem og tilbage, så sker der ikke mere. Det hænder at opgaver bliver uddelegeret, og så sker der ikke mere. Og det er temmelig ærgerligt. Selvfølgelig kan man ikke forlange, at folk skal ofre tid og penge på noget, som de egentlig ikke rigtig går op i. Men du skulle vide, hvad der sker deromme i Nepal, når vi giver en lille sum, en lille hånd eller bare et godt råd. De folk vi arbejder med ude på landet, er så åbne og frie. De forstår at grine, at svare igen, at føre sig frem, at give andre plads. Ingen føler sig for ringe til at udtale sig. Kvinder med samme vægt som mænd. Også børnene bliver der lyttet til, hvis de har noget at sige. Men der er stadig en masse, som det folk ikke ved. De ved fx at strøm kan give lys, men ikke hvordan. Og derfor ved de heller ikke, hvorfor ledninger skal sættes sammen med muffer og ikke bare snoes, så blottede ledningsstumper skraber mod loftbrædderne. De ved heller ikke, at når generatoren ikke giver ret meget strøm efter et par år, så er det fordi den skal vedligeholdes. Ikke fordi de er dumme eller primitive, men hvor skulle de vide det fra. Vi der ved alting så meget bedre, fordi vi er vokset op med det, og har lært om det i skolen, vi kan fortælle det. Vi kan lave projekter, som øger folks viden om de moderne tider, som de er i fuld gang med at indføre. Du skulle prøve at være den der sætter gang i noget derude på landet i Nepal. Det er ganske fantastisk. Du får nye venner. Ikke noget med at vi betragtes som overmennesker. Det er en misforståelse. Snarere en ligeværdighed. De åbner sig og siger, at du må godt være med i mit samfund og i mit liv. Kom indenfor! Godt nok har de ikke meget at tilbyde af komfort, fancy mad, gaver, rene drikkevarer og sådan noget; men du kan få venskab, hengivenhed, fællesskab, munterhed, medmenneskelighed, medfølelse og meget mere på et helt andet niveau end du er vant til hjemme i Danmark. Spring ud i det! Bliv et aktivt medlem af Himalayan Project. Godt Nytår fra Kurt Lomborg!

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

MIN MENING OM LÆR FOR LIVET

MIN MENING OM LÆR FOR LIVET MIN MENING OM LÆR FOR LIVET Jeg havde haft delte meninger om lær for livet, både positive og Negative. Men til sidst fik mine forældre overtalt mig til at tage på LFL så det gjorde jeg. Da jeg ankom havde

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Så var der præsten, ham måtte vi da kunne stole på, men også her blev vi skuffede.

Så var der præsten, ham måtte vi da kunne stole på, men også her blev vi skuffede. Støtteforeningen Hjælp de ældre i Rumænien Formandens beretning 2012 Da vi sidste år vedtog, at ændre vores vedtægter, således, at vi overgav plejehjemmets drift til Torben, og valgte at starte et nyt

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

PROJEKTKATALOG UPPER SOLU, NEPAL Januar 2008

PROJEKTKATALOG UPPER SOLU, NEPAL Januar 2008 PROJEKTKATALOG UPPER SOLU, NEPAL Januar 2008 Skivehus Rotary Klub, Distrikt 1440, har siden 1997 været involveret i et meget vellykket skoleprojekt i landsbyen Chhimbu i det nordøstlige Nepal. Vores klub

Læs mere

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 2012 1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 01-04-2012 Studerendes navn: Malene Dyhrman Flou Nielsen Studienummer: PS09727 E-mail.: malene1989@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 3. praktikperiode

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Himalayan Project. www.nepalhelp.org

Himalayan Project. www.nepalhelp.org Himalayan Project Nr.13. - 6. årgang - Himalayan Project - Januar 2005 www.nepalhelp.dk www.nepalhelp.org Himalayan Project Bestyrelsen: formand og redaktør: Kurt Lomborg, Kjeldbjergvej 34, 7800 Skive?

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge En dag finder Gris en magisk kasse der kan kopiere alt der bliver lagt i den. Gris beskytter den så meget og bliver så mistænktsom af enhver der vil bruge den at han tyger til drastiske metoder. Han tvinger

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere