FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING"

Transkript

1 Nr. 01 Februar Årgang FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING Fokus på folkeoplysningens fremtid under den nye regering

2 Ny regering nye økonomiske vilkår? Dansk Folkeoplysnings Samråd fik lige som mange af vore medlemsorganisationer en brat opvågning til 2002 med et rystende rygte om, at regeringen vil spare op mod 1,5 milliard kroner på undervisning, og heraf en stor del fra midlerne til daghøjskoler og aftenskoler. Spørgsmålet var, om der var hold i rygtet. I hele januar forhindrede usikkerheden om rygtets holdbarhed, at ramaskriget rejste sig med fuld styrke i de folkeoplysende organisationer og i medierne. Ingen ville male fanden på væggen uden grund. Hverken undervisningsministeren eller andre medlemmer af regeringen ville kommentere sagen. Så hvad hvis rygtet var en avisand, der skulle reducere nyhedsværdien af regeringens planer for området i finanslovsforslaget? Det eneste, de folkeoplysende organisationer kunne gøre, var at argumentere for aftenskolernes og daghøjskolernes særlige forcer og fortræffeligheder, advare politikerne mod overilede beslutninger og så ellers håbe, at den nye regerings politik ikke betyder begyndelsen til enden for dansk folkeoplysning som læringssted, kulturbærer, holdnings- og værdiskaber. Både Venstre og Konservative har tidligere bakket op om folkeoplysningstanken. Det giver os grund til at håbe, at partierne også fremover vil indgå i en konstruktiv dialog med det folkeoplysende miljø om, hvordan folkeoplysningen kan spille sammen med beslutningstagernes ønsker til uddannelse og læring i det danske samfund. Rygtet om en milliardbesparelse på uddannelsesområdet hensatte ganske vist for en tid folkeoplysningsområdet i en tilstand af afventende afmagt. Men så snart vi får afklaret vores finansielle fremtid og kender vilkårene, kan vi fortsætte vores arbejde. For uanset hvor meget eller lidt, der skal spares på området, er vores overordnede opgave den samme. Vi skal fortsat arbejde for at profilere og skabe bedst mulige vilkår for folkeoplysningen i Danmark. Ikke for at bevare status quo, men for at sikre at danskerne også i fremtiden får adgang til kvalificere sig til beskæftigelse, til personlig udvikling og til videnssamfundet i det hele taget. For selv om det er vigtigt at holde folk raske og passe dem, når de bliver gamle, er det alene ikke tilstrækkeligt til at sikre hverken det enkelte individ eller samfundet fortsat udvikling. Dansk Folkeoplysnings Samråd Side 2 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING

3 Indhold Side 4 DFS vil styrke dialogen mellem politikere og det folkeoplysende miljø Samrådet skal være mere udadvendt og politisk aktivt Forsidetegning Claus Bigum Side 6 I den politiske periferi Hans Stavnsager analyserer folkeoplysningens situation i den politiske periferi Fokus på Folkeoplysning er udgivet af Dansk Folkeoplysnings Samråd Bredgade 36, København K Redaktion: Formand Eva Møller (ansv.) Informationskonsulent Marie Clemmesen, redaktør Sekretariatsleder Christel Schaldemose International konsulent Kent Mikkelsen Henvendelse til redaktionen: Tlf DFS s politik er udtrykt i lederen og artikler, hvor det er direkte angivet. Øvrige artikler udtrykker ikke nødvendigvis DFS s synspunkter. Eftertryk og citat af artikler er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen er afsluttet den 14. januar Fokus på Folkeoplysning udkommer seks gange om året. Nr. 2, årg. 1 udkommer 1. april Deadline er 8. marts Oplag stk. Side 8 Runde med uddannelsesordførerne Fokus på Folkeoplysning fik en snak om folkeoplysning med partiernes ordførere Side 12 TV-underholdning eller menneskelig kontakt Kan folkeoplysningens inderste kerne erstattes. Det mener Ole Askvig ikke Side 13 Folkeoplysning er nødvendig i den moderne verden Kommentar af Per Paludan Hansen Side 14 Daghøjskolerne et parallelt system eller en saga blot? Randi Jensen tegner signalement af menneskers behov for daghøjskolen Side 16 Jagten på Folkeoplysningen Mød Mortensen i første afsnit af nervepirrende føljeton ISSN nr Grafik og layout Lund & Mus, Kolding Tryk Jelling Bogtrykkeri a/s 01 FEBRUAR 2002 Side 3

4 DFS vil styrke dialogen med politikerne AF MARIE CLEMMESEN INFORMATIONSKONSULENT DFS Dansk Folkeoplysnings Samråd skal være mere udadvendt og politisk aktiv for at skabe og vedligeholde netværk, som sikrer, at samrådet er en organisation, der ikke er til at komme uden om. DFS s nye sekretariatsleder Christel Schaldemose er klar til at gå i krig med at realisere denne vision fra organisationens handlingsplan, som hun mener er endnu mere aktuel i lyset af regeringsskiftet. I det daglige er det Christel Schaldemoses opgave sammen med medarbejderne i sekretariatet at omsætte samrådets politik og handlingsplan til praksis. Hun havde kun været ansat som sekretariatsleder i DFS i tre måneder, da Danmark efter folketingsvalget i november fik en ny regering. Nye arbejdsbetingelser En ny regering er nærmest pr. definition initiativrig og produktiv. Derfor forventer jeg, at der i den nærmeste fremtid kommer en række lovforslag, der berører folkeoplysningen. Dem skal vi forholde os til og gerne sætte vores præg på. Det er DFS s opgave at arbejde for at skabe de bedst mulige vilkår for folkeoplysningen i Danmark. En måde at gøre dette på er ved at styrke fællesskabet og samarbejdet mellem de folkeoplysende organisationer og sørge for at profilere vores arbejde og vore synspunkter udadtil., udtaler Christel Schaldemose og fortsætter: Regeringsskiftet og den store udskiftning blandt folketingsmedlemmerne og medlemmerne af byrådene betyder, at vi praktisk talt skal genskabe vort politiske netværk fra bunden, hvis vi vil præge vilkårene for dansk folkeoplysning. De fleste partier har fået nye uddannelseordførere. Flere af dem er helt nye på tinge og kender ikke det folkeoplysende område særlig godt. Det er vores opgave at etablere kontakt til politikerne og sørge for, at de får kendskab til det folkeoplysende arbejde ved at holde dem løbende informeret. Samtidig skal vi formidle vore synspunkter i forhold til udviklingen på området. Kontakt med politikerne Som led i at styrke det politiske arbejde vil DFS forsøge at præge den offentlige debat gennem indlæg i dagspressen og desuden fortsætte med at afholde konferencer og skabe dialogfora på andre måder. Samrådet vil sørge for at holde løbende kontakt til beslutningstagere og talsmænd indenfor vort område ikke kun når det brænder på, men også i dagligdagen. I begyndelsen af januar mødtes Samrådets sekretariatsleder og informationskonsulent med de fleste af partiernes nye uddannelsesordførere ansigt til ansigt. I første omgang for at få partiernes holdninger til folkeoplysning med henblik på at bringe dem i Fokus på Folkeoplysning. På længere sigt så ordførerne kender Samrådet og ved, hvad vi repræsenterer. Fokus på Folkeoplysning er i sig selv et led i indsatsen for at profilere folkeoplysningen. I det første nummer har vi bestræbt os på dels at informere folkeoplysningsmiljøet om, hvad politikerne mener, dels den anden vej rundt altså at give nogle eksempler på det, der ligger folkeoplysningsmiljøet på sinde. Bladet giver begge parter mulighed for at komme til orde i et fælles forum. Måske kan det forhindre nogle misforståelser i dialogen mellem parterne. Dialog og samarbejde DFS vil varetage folkeoplysningens interesser gennem dialog og ved at være med til at dokumentere betydningen af den folkeoplysende indsats, så det bliver oplagt at inddrage folkeoplysningen i løsningen af samfundsmæssige opgaver. Det bliver ikke nogen nem opgave. Særligt ikke nu, Side 4 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING

5 hvor den nye regering for eksempel vil fjerne det offentlige tilskud til Udviklingscenteret for Folkeoplysning og Voksenundervisning og andre institutioner, der har været gode samarbejdspartnere i indsatsen., siger Christel Schaldemose. Når DFS fremover vil prioritere det politiske arbejde højere end hidtil, må det ikke gå ud over administationen af de puljer, Samrådet administrerer, eller serviceringen af medlemsorganisationerne. Men det giver god mening, at Samrådet etablerer kontakt og dialog med beslutningstagerne: Vores største styrke er, at vi taler på vegne af så mange forskellige organisationer, og at de hver for sig repræsenterer så mange forskellige synspunkter og tilgange til folkeoplysningen. Når vi udtaler os, gør vi det for det folkeoplysende miljø som helhed ikke for et bestemt partipolitisk synspunkt eller for at hævde én organisations interesse på bekostning af en andens. Det giver troværdighed. Samtidig skal vi dog sørge for at være dækkende i vore synspunkter, og det kræver balancegang og ind imellem nogle kompromiser., siger Christel Schaldemose, som mener, at det er vigtig for DFS også at bruge medlemsorganisationernes kontaktnet. Den enkelte organisation er selv bedst til at formidle den faktiske betydning af organisationens egne folkeoplysende aktiviteter. Men Samrådet kan hjælpe medlemsorganisationerne med at bruge hinanden og med at skabe fora, hvor de forskellige interesser kan komme til orde. Christel Schaldemose (34) var ansat i AOF, inden hun tiltrådte som sekretariatsleder i DFS i august sidste år. Selvkritik en betingelse Men hvis folkeoplysningsmiljøet vil spille en rolle, må vi huske at være kritiske overfor os selv. Vi kan ikke forvente at fastholde, at folkeoplysningen skal spille en rolle i den generelle kompetenceudvikling i samfundet, hvis ikke vi til stadighed udvikler folkeoplysningen. For eksempel er det i vores kredse en udbredt holdning, at der er en tæt sammenhæng mellem folkeoplysning og demokrati. Det er jeg enig i, men vi er ikke altid lige gode til at dokumentere hvordan. Og det er da heller ikke altid lige oplagt, hvori sammenhængen består. Folkeoplysningslovens 10% pulje er dog et af de nyere eksempler på, hvordan sammenhængen igen bliver tydelig. Dokumentationen, der viser, at vi tager opgaven alvorligt, at vi bruger fællesskabets midler (skatteborgernes penge) med omtanke, skal gå hånd i hånd med en stor bredde i udbuddet af folkeoplysning. Vi tror på nødvendigheden af at fastholde et folkeoplysende tilbud, hvor voksenundervisning indgår som centralt element i livslang læring og udvikling. Det, at man som individ kan dygtiggøre sig på egne præmisser også udenfor det formelle kompetencegivende system, er en samfundsinvestering, der er værd at bibeholde., slutter Schaldemose. 01 FEBRUAR 2002 Side 5

6 I den politiske periferi AF HANS STAVNSAGER SKRIBENT Folkeoplysningen befinder sig i dag i periferien af velfærdssamfundet og risikerer derfor at få væsentligt dårligere økonomiske betingelser i fremtiden. Den 20. november blev en skiftedag i dansk politik. Alt efter politisk overbevisning kan man glædes eller ærgres over valgresultatet. Men det er forfriskende, at den nye regering fra starten har stillet kritiske spørgsmål til snart sagt alle dele af den offentlige sektor. Også Undervisningsministeriet er blevet dissekeret. Så selv om det endelige forslag til ny finanslov ikke er offentliggjort i skrivende stund, er der næppe tvivl om, at de folkeoplysende aktiviteter er et af de områder, der kommer til at holde for økonomisk. Særlig daghøjskolerne lader til at være i farezonen. Men det er sandsynligt, at også andre folkeoplysende aktiviteter kommer til at mærke de ændrede økonomiske vilkår. Regeringen er selvsagt i sin gode ret til at nedprioritere folkeoplysningen. Det er faktisk det, politik handler om, hvis nogen skulle have glemt det: At prioritere anvendelsen af begrænsede ressourcer mellem en næsten uendelig række gode formål. Men det ville unægtelig være en fordel, hvis ønsket om at leve op til nye finanspolitiske måltal blev suppleret med holdningsbaserede argumenter om, hvorfor samfundet i fremtiden har mindre brug for folkeoplysning. Kerneområde eller periferi Det vil være synd at sige, at folkeoplysningen fyldte meget i efterårets valgkamp. Der er ikke udstedt valgløfter om, at folkeoplysningen skal begrænses og bekæmpes. Det er altså ikke her, at årsagen til de bebudede nedskæringer skal findes. Derimod er folkeoplysningen blevet offer for en stadigt skarpere opdeling i den politiske debat. Nemlig opdelingen mellem kerneområder og periferiydelser. Tankegangen er, at den moderne velfærdsstat har vokset sig så stor og uoverskuelig, at den er blevet ustyrlig. Derfor må man fra politisk side vælge enkelte kerneområder ud, som kræver særlig bevågenhed, og hvor der skal gøres en større indsats. Typiske kerneområder er ældreomsorg, sygehuse og børnepasning. Dele af uddannelsessystemet f.eks. den primære skolegang og de erhvervsrettede dele af de videregående uddannelser vil normalt også blive regnet som kerneområder, mens andre dele ikke regnes med. Den konkrete opdeling kan selvsagt variere, alt efter hvem man spørger, men tankegangen har vundet indpas i så godt som alle partier. Det kan forekomme paradoksalt, at vi i vores moderne samfund, der er rigere end nogensinde før, er nødt til at prioritere hårdere og mere firkantet end tidligere. Men dels vokser kravene til samfundet på en række områder (f.eks. sygehusområdet) hurtigere end produktiviteten. Dels giver den demografiske udvikling med færre personer i den arbejdsdygtige alder et stigende pres. Og så skal det heller ikke glemmes, at konceptet med få og klare kerneområder som politisk budskab passer fint til de kommunikationsmuligheder, som det moderne mediesamfund giver politikerne. Konsekvensen af denne fokus på kerneområderne er imidlertid, at alt andet bliver til periferi. Til noget der kan begrænses eller undværes helt. Og det er i dag vanskeligt at finde partier, der placerer folkeoplysningen blandt kerneområderne. Ikke fordi de har noget imod folkeoplysningen det har de færreste men fordi de ikke opfatter folkeoplysningen som en afgørende faktor i nutidens og fremtidens samfund. Tilbage til kernen Men hvorfor er folkeoplysningen blevet placeret langt ude i periferien af det politiske verdensbillede? Et muligt svar er, at folkeoplysningen er svær at sætte tal på. Svær at måle. Og samtidig er det svært at Side 6 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING

7 Hans Stavnsager er en gammel kending i folkeoplysningsmiljøet. P.t. freelancer han som journalist og konsulent. nye skel. Så i hvert fald på papiret har folkeoplysningen en unik mulighed for at forebygge sociale problemer. Men hvis det er målestokken for folkeoplysningens succes, er det måske deltagersammensætningen, der er det vigtigste kriterium? give et præcist svar på, hvor folkeoplysningen hører hjemme, og dermed efter hvilke succeskriterier den skal måles. Mange vil placere folkeoplysningen som en del af uddannelsesområdet, hvor de politiske vinde blæser mod målbare kompetencer og ensidig fokus på arbejdsmarkedsrelevante kvalifikationer. Derfor har man også kunnet opleve en uddannelsespolitisk ordfører for et regeringsparti udtale, af aftenskolerne kun skal tilbyde kompetencegivende fag (med kompetencegivende menes som bekendt altid kompetencegivende i forhold til arbejdsmarkedet). Men har uddannelse kun værdi, hvis den direkte bidrager til at øge den økonomiske vækst i samfundet? Er det et kriterium, som folkeoplysningen med rimelighed kan måles efter? Eller skal vi i stedet anskue folkeoplysningen som en del af kultur- og fritidspolitikken. Med stadigt mindre arbejde og stadigt mere fritid bliver efterspørgslen efter aktiviteter større. Hvis det er i det lys, vi ser folkeoplysningen, bliver den en konkurrent til de kommercielle fritidstilbud som f.eks. biografer, cafeer, kulturrejser osv. Og så er det jo rimeligt at spørge, om det offentlige skal støtte nogle udbydere af fritidsaktiviteter frem for andre. Det hele og mere endnu Pointen er, at folkeoplysningen i hvert fald ideelt set er alt det ovenstående og meget mere. Folkeoplysningen giver faglige kvalifikationer, der kan øge produktiviteten på arbejdsmarkedet. Folkeoplysningen giver større selvforståelse og dermed bedre livskvalitet. Folkeoplysningen giver kvalitative alternativer til fordummende kommercielle fritidstilbud. Folkeoplysningen binder samfundets sociale struktur sammen på tværs af nye opdelinger. Folkeoplysningen sikrer rum og plads til den demokratiske dialog. Folkeoplysningens potentiale er kort sagt enormt. Men hvis potentialet skal udnyttes, må det omgivende samfund og ikke mindst politikerne på Christiansborg igen begynde at se folkeoplysningen som det, den er: Et helt selvstændigt område med egne værdier og egne målsætninger. Og ikke en delmængde af eller et billigt alternativ til forskellige dele af den offentlige sektor. Det er den pædagogiske udfordring, som de folkeoplysende organisationer står overfor. Hvis den mislykkes kan man se frem til en hensygnende og udramatisk tilværelse i periferien af det moderne samfund. Hvis den lykkes, vil folkeoplysningen igen rykke ind i den hårde kerne af politikområder. Under alle omstændigheder har den politiske skiftedag tydeliggjort, hvilken grundlæggende udfordring folkeoplysningen står overfor i de kommende år. Måske er folkeoplysningen først og fremmest socialpolitik? Med opbrud i familiemønstre, udstødelse fra arbejdsmarkedet osv. disintegreres vores sociale struktur, og ensomhed bliver i stigende grad et problem. Folkeoplysningen er et af de få steder, hvor mennesker har mulighed for at mødes på tværs af de 01 FEBRUAR 2002 Side 7

8 Runde med uddannelsesordførerne AF MARIE CLEMMESEN INFORMATIONSKONSULENT DFS Fokus på Folkeoplysning kontaktede de otte partier i Folketinget for at få en snak med de uddannelsespolitiske ordførere om folkeoplysning. Da vi talte med partiernes ordførere, bad vi dem blandt andet om at give en prognose for folkeoplysningens fremtidsudsigter under den nye regering. Helle Sjelle fra Det Konservative Folkeparti, som må formodes at vide mest om regeringens planer for folkeoplysningen, udtaler, at folkeoplysningen må forvente at blive set kraftigt efter i sømmene i den kommende tid. Hun vil ikke komme nærmere ind på, præcis hvad der skal ske. Louise Frevert fra Dansk Folkeparti anser det imidlertid for sandsynligt, at der bliver strammet op på det, hun betegner som festfagene. Ordførerne fra Enhedslisten, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti formulerede det anderledes. Men alle forventer, at der er udsigt til forandringer. Hvis vurderingerne holder stik, ser det ikke godt ud for folkeoplysningen i de næste par år. Uddannelsesområdet bliver præget af hårdere konkurrence, mere ensretning og mere styring på økonomien frem for på den indholdsmæssige side. Der bliver mindre plads til kreativitet og udvikling. Og hvor det under den tidligere regering handlede om at få flere med, vil det fremover handle om, hvad der kan betale sig., vurderer Frank Jensen fra Socialdemokratiet. Pernille Rosenkrantz-Theil fra Enhedslisten er enig med Frank Jensen. Ikke overraskende udtrykker hun sig i endnu stærkere vendinger: Det er en meget stiv regering, for hvem det vigtigste er det kortsigtede og det direkte erhvervsrettede. Som den borgerlige regering ser det, skal folk sættes i kasser og sluses hurtigst muligt gennem uddannelsessystemet. Formålet med uddannelsesforløbet er udelukkende at gøre dem klar til at passe som fod i hose til erhvervslivets behov og nu-og-herkrav. Så betyder det ikke så meget, hvordan uddannelsen egentlig passer til det enkelte individ. Hvis folk ikke passer i mønstret, falder de ud. Her tages der kun hensyn til samfundes interesse i at uddanne befolkningen og ikke til befolkningens interesse i at uddanne sig. Radikale Marianne Jelved ønsker ikke at gætte på grundlag af politiske fordomme. Hun vil gerne bevare et åbent sind, men indrømmer, at hun afventer regeringens udspil med et stænk af bekymring på grund af det, der tilsyneladende skal ske med daghøjskolerne og den fri ungdomsuddannelse: Før jul havde vi en debat i Folketinget på grundlag af et lovforslag, vi have fremsat sammen med SF og Socialdemokratiet. Tanken var at give daghøjskolerne nogle nye muligheder for at veksle mellem teori og praktik, som var helt i tråd med andre fornyelser inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Forslaget var økonomisk set neutralt. Men det var ikke nok, hvad der tydede på, at regeringen planlagde besparelser på området., udtaler Jelved. Kun Kristeligt Folkeparti forudser forandringer, der kan få positive konsekvenser for det folkeoplysende område. Generelt vil regeringen spare penge. De vil stramme op på det ikke målbare og satse på det traditionelt kompetencegivende inden for undervisningsområdet. Men regeringen vil også gennemføre en regelforenkling. Kulturminister Brian Mikkelsen har i hvert fald udtalt, at han vil forenkle reglerne for idrætsforeningerne. Og vi må håbe, at tanken spreder sig til også at gælde det øvrige foreningsliv., siger partiets nyvalgte og nyudnævnte uddannelsesordfører Bodil Kornbek. Partiernes forhold til folkeoplysning Side 8 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING

9 Pernille Rosenkrantz-Theil Enhedslisten Folkeoplysningen giver folk mulighed for at udvide deres horisont og stifte bekendtskab med nye områder. Det er en måde at sluse folk ind i et læringsforløb gennem et system, der er mindre stift end de almindelige og erhvervsrettede uddannelser. Deltagerne kan tage fat, hvor de sidst gav slip og opgradere sig selv vidensmæssigt og socialt. På daghøjskolerne og på aftenskolerne mødes folk på tværs af generationer og andre sociale tilhørsforhold, hvor de på andre uddannelser møder folk, der ligner dem selv og har nogenlunde samme mål. Mødet mellem ressourcesvage og ressourcestærke skaber fælleskab og udvikling for alle parter. Fordel at øge livskvaliteten Når man forlader grundskolen er det, man har brug for at have lært, lysten til at lære mere. Og uanset om man har lyst til at synge eller sætte sig ind i IT, skal muligheden være der. Hvis man via aftenskolerne fanger nogle gennem deres interesse for musik, har det den afledte effekt, at man når folk, man ellers ikke ville have nået. Der er noget organiserende og samlende omkring hver aktivitet. Samfundet har interesse i en veluddannet befolkning med borgere, der udvikler deres interesser og kompetencer. Samfundet bærer byrderne af borgernes nederlag, ligesom det høster fordelene af velfungerende borgere i udvikling. Der er mange parametre for effektivitet, og de er langt fra alle målbare. Men de fleste folk har dog anerkendt, at mennesker, der har det godt på deres arbejde, som får lov at udvikle sig og arbejde med ting, der interesserer dem, har færre sygedage og yder et bedre stykke arbejde. Lige så vel som samfundet har pligt til at sikre borgerne en værdig alderdom har det pligt til at give dem mulighed for et godt liv. Og blandt de mange ting, der skal til for at give folk et godt liv, er uddannelse det, som samfundet kan stille til rådighed. Samfundet kan stille skoler og undervisning til rådighed og på den måde være med til at styrke borgernes udvikling og give dem selvtillid. Frank Jensen Socialdemokratiet Socialdemokratiet er meget positiv overfor aftenskolerne. De repræsenterer en mulighed for at fastholde folk i et livslangt læringsforløb. Det er rigtigt, at der er mange kreative og personlighedsudviklende fag, som især de ældre har glæde af at deltage i. Men appetitten på uddannelse stiger i takt med, at man smager på retterne. For andre fag som IT, kontorfag og sprogfag gælder det gerne, at deltagerne vil styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg tror ikke, at de, der vil skære i de statslige tilskud til daghøjskolerne, har været ude og møde de mennesker, der går på daghøjskole. Mange af dem har lidt nederlag, og for dem kan et kursus på en daghøjskole betyde et skridt op ad trappestigen og lysten til at lære mere. Regulering af udbud og kvalitet Jeg synes egentlig, at tilbuddene indenfor det folkeoplysende område generelt følger godt med tiden. Men de folkeoplysende organisationer må arbejde på at nå længere ud end til dem, der melder sig til et kursus. Det har de fået mulighed for med 10%-puljen. Det er ligeledes nødvendigt, at der sker en fortsat regulering af udbud og kvalitet. Udbuddet skal ikke være bestemt af hvilke lærere, der tilfældigvis er til rådighed. Det skal bestemmes af behovet hos deltagerne. Vi må se med kritiske øjne på det folkeoplysende område som på den øvrige uddannelse. Vi skal stille krav til kvaliteten af det hobbybetonede såvel som til den øvrige uddannelsessektor. Hvis man vil fjerne de hobbybetonede fag, må man sætte noget andet i stedet, som alt andet lige bliver dyrere. En besparelse her vil betyde store fordyrelser andre steder i samfundet. Hvis Socialdemokratiet skal deltage i forlig på det folkeoplysende område, må det være en betingelse, at det ikke kommer til at forringe udbuddet eller folks mulighed for at deltage. Vi er imod øget brugerbetaling, der kommer til at betyde en skævvridning i samfundet. Men vi vil gerne drøfte, om noget efterhånden er blevet for luksuspræget. Det vigtigste er, at de, der har behov for at uddanne sig, ikke mister muligheden. 01 FEBRUAR 2002 Side 9

10 Bodil Kornbek Kristeligt Folkeparti Marianne Jelved Det Radikale Venstre Folkeoplysningen er en integreret del af dansk kultur i den bredeste forstand, af dansk identitet og selvforståelse. Den er en del af selve grundlaget for demokratiet, fordi demokrati er andet og mere end at skaffe et flertal. Folkeoplysning er ikke bare en del af uddannelsessystemet. Den er grundlaget for livslang læring og oplysning. Svaghed og ansvar Svagheden ved folkeoplysning i dag er selvdisciplinen. Kampen om deltagere udvander begrebet folkeoplysning. Den frie skole og folkeoplysningstanken bliver undergravet, hvis ikke vi tager den alvorligt. Uanset det frisind og den åbenhed, som folkeoplysningen skal bidrage til, er størrelserne ikke grænseløse for så mister de deres mening. Jeg vil gerne mane til besindelse, for ikke alt bør kunne falde under folkeoplysningsbegrebet. Aktivt medborgerskab er at kunne og ville deltage i mange sammenhænge uden for ens egen bolig. Demokrati er tolerance at kunne tåle andres meninger og synspunkter, fordomsfrihed at forholde sig nysgerrigt og åbent til det, man ikke kender, og lydhørhed for ellers kommer vi ikke videre. Folkeoplysningen må fortsat tage ansvar for at viderebringe disse tanker. Vi har ikke noget imod deltagerbetaling som sådan, men den skal ligge indenfor rimelighedens grænser. En fordobling vil for eksempel betyde en alvorlig skævvridning. Nedskæringer i det offentlige tilskud må ikke resultere i social slagside. Der skal være mulighed for at deltage meget bredt i samfundet. For Det Radikale Venstre at se er uddannelse et grundvilkår i et vidensamfund, og derfor må der nødvendigvis være mange indgange til at uddanne sig. Uddannelse er generelt et vigtigt område for Kristeligt Folkeparti, uanset om det drejer som om efterskoler, højskoler, eller folkeoplysning mere generelt. Holdningsdannelse er et af partiets fokusområder. Det handler jo dels om at overføre traditioner og kultur og dels om at skabe noget nyt. Og folkeoplysning formår at sætte fokus på forskellige aspekter. Vi er alle meget forskellige. Det er vigtigt, at give den enkelte mulighed for at forbedre sine evner og muligheder. Når man selv får noget ud af det, smitter det af på det omgivende samfund. For eksempel fremmer foreningsarbejdet det frivillige arbejde, som Kristeligt Folkeparti gerne vil styrke og skabe gode vilkår for. Krav til kvaliteten Det er udmærket at stille krav og betingelser, når det offentlige betaler. Man må godt pille ved tingene. Foreningerne og organisationerne har ikke automatisk ret til tilskud. Hverken politikerne, foreningerne eller organisationerne må være bange for at opstille klare mål og kvalitetskrav til, hvad de forventer at opnå. Og målene skal evalueres. Der må på den anden side være en rimelig periode med arbejdsro til at opnå de stillede mål. Vi må godt stille krav til det folkeoplysende arbejde i form af nogle rammer. Men de rammer må organisationerne, foreningerne og de frivillige så selv have frihed til at udfylde. Det er der kompetencen ligger. Vi politikere skal for eksempel ikke fastlægge emnerne for folkeoplysningen. Det er vigtigt at bibeholde muligheder for den enkelte, og vi har jo ikke de samme behov. Der skal være plads til det kreative og det nyskabende, uden at det hele ender som ren underholdning. Side 10 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING

11 Helle Sjelle, Det Konservative Folkeparti Folkeoplysningen skal spille en rolle, ingen tvivl om det. Alle mennesker har brug for ny inspiration og nye kundskaber. Folkeoplysningsområdet skal være med til at levere dette. Det primære formål med at uddanne sig er at forberede sig til arbejdslivet. Men uddannelse og læring har også en bredere funktion. Det Konservative Folkeparti anerkender, at folkeoplysningen har en værdi og en plads i demokratiet, og også at folkeoplysningen har en vigtig social betydning for deltagerne. Grænsen skal trækkes Vi synes, det er vigtigt, at man skal have mulighed for at dygtiggøre sig hele livet igennem, også i sin fritid. Tilbuddene skal være tilstede. Vi vil ikke være med til at bestemme, hvordan borgerne skal bruge deres tid. Men graden af offentlig medfinansiering må være størst der, hvor det har en samfundsmæssig effekt. Det offentlige skal ikke betale så stor en del af undervisningen i de hobbybetonede fag som i de fag, der har en overvejende samfundsmæssig betydning. Derfor bør de mere hobbybetonede fag i overvejende grad finansieres af brugerbetaling. Hvor grænsen skal trækkes, er svært at sige. Der eksisterer ikke noget skarpt skel. Så hvor grænsen skal gå, må vi drøfte nærmere i den kommende tid. Det er på sin plads med en større debat om, hvordan udviklingen skal foregå. IT er et af de områder, hvor vi skal sikre, at alle borgere har mulighed for at forbedre deres kompetencer. Ikke mindst her tror jeg, at folkeoplysningen i dag spiller en rolle og også vil gøre det i fremtiden. Louise Frevert, Dansk Folkeparti Dansk Folkeparti mener ikke, at der er nogen styrke ved at videreføre en folkeoplysningstradition på den måde, som den har været udformet hidtil. Vi mener ikke, at det offentlige har ansvar for at give borgerne personlig kompetenceudvikling for skattekroner. Den faglige og personlige kompetence følges som regel hånd i hånd, men faglig kompetence får man ikke på et aftenskolehold. Ny fordeling Ved Statens tildeling af bloktilskud til kommunerne skal midler til ikke-kompetencegivende fritidsundervisning og folkeoplysning øremærkes. Tilskuddene skal kun kunne bruges til sport og idrætsklubber for børn og unge, samt til fritidsundervisning til handicappede og pensionister. Undervisning, der ikke er kompetencegivende, skal ikke finansieres af skatteyderne for andre grupper end de nævnte. En aktiv borger har gode sociale kompetencer. Men det behøver man ikke at tilegne sig gennem folkeoplysning. Der findes bestemt andre måder, man kan være sammen på end under folkeoplysningsregi. Dansk Folkeparti mener ikke, at man bevidstløst skal nedskære hverken på daghøjskoler, aftenskoler eller den fri ungdomsuddannelse, uden at man har set på, om der er nogle alternativer til de absolut svageste grupper i samfundet. Til gengæld mener vi, at der i meget lang tid og i meget stor udstrækning har været en tendens til, at placere folk på alle mulige forskellige ventepladser i stedet for at give dem kompetencegivende uddannelser eller et kompetencegivende indhold og faglige og personlige kompetencer, der kan få dem ud på arbejdsmarkedet. To partier mangler at svare Fokus På Folkeoplysning havde en aftale om et interview med undervisningsminister Ulla Tørnæs, Venstre. Desværre aflyste hun mødet og ønskede efterfølgende ikke at svare på vores spørgsmål skriftligt. Heller ikke Venstres uddannelsesordfører Gitte Lillelund Bech har reageret på vores henvendelse. Foruden Venstre mangler SF også at svare på vores henvendelser. 01 FEBRUAR 2002 Side 11

12 TV-underholdning eller menneskelig kontakt AF OLE ASKVIG FORRETNINGSFØRER AOF DANMARK Hverken trykte eller elektroniske medier kan erstatte det, der er folkeoplysningens inderste kerne: Nemlig at folk mødes til debat og diskussion om væsentlige emner, der har betydning for dem og deres hverdag. Mediebilledet har skiftet karakter de seneste årtier. Dagbladenes position som meningsdannere for brede dele af befolkningen er afløst af et langt stærkere medie, nemlig TV, som er blevet i stand til at sætte dagsordenen for hvad, der er væsentligt og mindre væsentligt. Og TV-medier bærer en stor del af ansvaret for den politiske apati og manglende forståelse for større sammenhænge, som findes. Danmark har udviklet en sand glokultur de seneste årtier, hvor det at tage stilling og deltage i samfundsdebatten langt fra er moderne. TV-medierne er de store meningsdannere men de har gjort og gør fortsat meget for at reducere seerne til passive størrelser, som foretrækker at se rene underholdningsprogrammer i de bedste sendetider, mens programmer med større dybde og interesse om væsentlige forhold placeres i sendetidens ydertimer. Den politiske debat om væsentlige forhold reduceres ofte til forenklede problemstillinger i de elektroniske medier. Sådan kunne man fortsætte med at konstatere og begræde virkeligheden men det nytter ikke meget. Spørgsmålet er i langt højere grad, hvad alternativet er til denne udvikling. Som gammel folkeoplyser er svaret enkelt: Det eneste middel, vi har som et slags bolværk mod fordummelsen, er folkeoplysningsbegrebet. Her kan mennesker mødes for at lære og erhverve sig ny viden om både stort og småt med det eneste mål for øje at blive klogere og skabe sig et større udsyn til, hvordan verden og samfundet fungerer. Alternativer, men ingen erstatning I gamle dage var folkeoplysningens væsentligste opgave at yde deltagerne traditionelle færdigheder, som de ikke tidligere havde fået via det daværende skolesystem. Engelsk og dansk var fag, som havde høj søgning. Men billedet har ændret sig i takt med, at grundskoleuddannelsen er blevet bedre. I dag er fokus lagt andre steder, hvor folk mødes til fordomsfri diskussioner og debat om de emner, der rører sig lokalt, regionalt og på verdensplan. Folkeoplysningen har fortsat en væsentlig opgave som det værktøj, der kan sikre, at der skabes rum og plads til, at mennesker mødes og deltager i undervisning og foredrag, som kan medvirke til at skabe engagement og lyst for den enkelte til at tage stilling og være en aktiv part i vort demokrati. Den rolle vil selv ikke det mest farverige TV-medie kunne opfylde. Det kan de trykte medier heller ikke. Folkeoplysningen har derimod muligheden. Og når op mod 1,5 mio. danskere hvert år deltager på et eller flere af aftenskolernes kurser eller foredragstilbud er det vel udtryk for, at en ganske væsentlig del af befolkningen gerne vil mødes og lære nyt om en bred vifte af emner. De elektroniske medier som for eksempel internettet er blevet et fremragende værktøj til at skaffe sig hurtig information, og i nogen tilfælde fungerer det også som debatsted i form af de mange chatrum, der er opstået i kølvandet på internettets udbredelse. Men trods mange gode plusser ved internettet kan heller ikke dette medie give den særlige effekt, der opstår, når folk mødes ansigt til ansigt og diskuterer sammen. Det er denne del af folkeoplysningen, som er særdeles væsentlig og livgivende. Side 12 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING

13 Kommentar Folkeoplysningen er nødvendig i en moderne verden AF PER PALUDAN HANSEN SEKRETARIATSLEDER LIBERALT OPLYSNINGS FORBUND Ole Askvig Risiko for demokratiet I disse uger diskuteres betydningen af folkeoplysningen ud fra en rent økonomisk vinkel. Regeringen mener tilsyneladende, at der foregår for meget under folkeoplysningsparaplyen, som ikke er folkeoplysning, og som reelt er for dyrt efter deres mening. Det er selvfølgelig et synspunkt, man må respektere. Men det har ikke bund i virkelighedens verden, idet deltagerne allerede betaler langt over broderparten af de udgifter, der er forbundet med at deltage i et aftenskolehold. Og selv om der hvert år kan findes enkeltstående tilfælde af kursusudbud, der kan karakteriseres som mere hobbyprægede end egentlige folkeoplysende aktiviteter, så tegnes det store billede dog af, at folkeoplysningen i Danmark bygger på et solidt og fornuftigt udgangspunkt med det inderste af folkeoplysningens kerne: Nemlig at folk mødes til debat og diskussion om væsentlige emner, der har betydning for dem og deres hverdag. Og det sigte er der ingen grund til at ændre på med mindre vi ønsker at lade underholdningssyndromet overtage det hele med risiko for, at fordummelsen og uvidenheden for alvor får greb i store dele af befolkningen. Og det vil ikke bare være synd det vil ødelægge vort demokrati over tid... Knap var de sidste nytårsraketter landet kun et år efter, at den nye folkeoplysningslov trådte i kraft, før presseforlydender om regeringens nye finanslov atter satte fut i folkeoplysningen. For LOF er det indelysende, at aftenskolerne også skal spille en central rolle i forhold til livslang læring i de kommende år. Det er imidlertid nødvendigt, at aftenskolernes vilkår i forhold til vores konkurrenter også i fremtiden bliver fair. I dag er deltagerprisen for et aftenskolehold ved at nå smertegrænsen. Når man skal betale op imod 700 kr. for et 40 timers kursus, er der mange, der i stedet retter blikket mod andre offentlige tilbud, der er langt billigere. Det kan f.eks. være gratis edb-kurser på handelsskolerne eller et helt års undervisning på VUC for 300 kr. Og det til trods for, at disse tilbud er langt dyrere pr. elev for de offentlige kasser end aftenskolerne. Det kan ikke være den nye regerings politik, at offentlige uddannelser skal kunne udkonkurrere gode private tilbud på områder, der ligger uden for de offentlige uddannelsers kerneområder. Aftenskolerne er en væsentlig del af det lokale kulturliv, og det er vigtigt at fastholde en mulighed for at dygtiggøre sig på egne præmisser i lokalsamfundet. Det er en indgroet del af den danske kultur, at vi specielt i vintermånederne søger til skolerne om aftenen for at dygtiggøre os, blive klogere ved at lytte til foredrag eller debattere aktuelle emner. Resultatet er en engageret og opdateret befolkning. Alternativet er endnu mere passivitet og ligegyldighed overfor medmennesker og omverden. Det må være klart for enhver, at folkeoplysningen har meget at byde på i en moderne verden. 01 FEBRUAR 2002 Side 13

14 Daghøjskoler et parallelt system eller en saga blot? AF RANDI JENSEN SEKRETARIATSLEDER FORENINGEN AF DAGHØJSKOLER I DANMARK Randi Jensen beskriver daghøjskolernes rolle og tegner signalementer af nogle mennesker, der har behov for alternativer til det formelle uddannelsessystem. I skrivende stund ved jeg ikke, om det faktisk er Fogh Rasmussen-regeringens hensigt, at daghøjskolerne skal lukkes. Det er heller ikke afgjort, om den fri ungdomsuddannelse bliver nedlagt eller tilskuddet til aftenskolerne beskåret. Så længe rygterne hverken er af- eller bekræftet, er det vanskeligt at beskrive områdets aktuelle situation uden at basere sig på gisninger. Derfor har jeg i stedet valgt at skrive om daghøjskolens formål og funktion i samfundet. Måske har det snart overvejende historisk interesse, men det giver mig i det mindste mulighed for at gøre nogle betragtninger, som har bund i erfaringer og ikke bare i gisninger. Erfaringerne er der jo uagtet om man vil gøre brug af dem. Parallelt system Daghøjskolen er et parallelt system, der skal samle op der, hvor det ordinære system ikke slår til. Daghøjskolen har plads til hjælpe den enkelte med at udvikle sine stærke sider og bruge dem til at komme videre ofte i en situation, hvor vedkommende vælger eller er tvunget til at finde en ny retning i livet. Det er den ikke-formelle undervisnings styrke, at den kan tilpasse sig deltagerne og processen, fordi der netop ikke er nogle formelle krav, der skal opfyldes. I en folkeoplysende sammenhæng er det lige så vigtigt som i det formelle uddannelsessystem, at deltagerne får udbytte og større kompetence i forløbet. Men karakteren og det konkrete indhold af det udbytte og den kompetence, man får, kan godt være meget forskellig fra person til person. I den forstand er daghøjskolen lige midt i det hele. Den er et multifunktionelt voksenpædagogisk miljø, der har tilbud til mange forskellige mennesker med hver deres behov, problemer og ressourcer, og som sender folk videre ud i mange forskellige retninger. Fem eksempler For at give nogle konkrete billeder har jeg lavet signalementer af fem personer. Eksemplerne er fiktive men tegnet over deltagere, jeg kender eller har fået fortalt om. De er ikke statistisk repræsentative men typer, som de fleste daghøjskoleforstandere vil kunne genkende. Det er dem, daghøjskolen er til for. De fem personer har alle nogle problemer, der stiller sig afgørende i vejen for, at de bare lige får et job eller gennemfører en uddannelse. Problemerne er vidt forskellige ligesom personerens stærke sider. De har alle noget, de har lyst til og interesserer sig for. Der er i høj grad noget at bygge på hos den enkelte. Det handler om, at den enkelte finder frem til de temaer og metoder, der kan vække lysten til at lære. Hvilke er forskelligt fra person til person, nogle skal simpelthen genopdage lysten til at lære. Holdet og fællesskabet giver endnu mere at bygge på. Disse fem personer ville aldrig mødes i det formelle uddannelsessystem, fordi deres faglige niveau og baggrund er så forskelligt. Men de kan fint mødes på et daghøjskolehold. Det er ikke konfliktfrit. Men konflikter giver mulighed for udvikling, og forskelligheden giver muligheder for med- og modspil. De kan spejle sig i hinanden, hjælpe og lade sig inspirere af hinanden og derigennem få øje på nye handlemuligheder. Deltagerne får styrket deres handlekompetence som privatpersoner, som samfundsborgere og i forhold til at komme videre mod uddannelse og arbejdsmarked. Det er meget væsentligt, at deltagerne på daghøjskolerne kommer nærmere arbejdsmarkedet. Men der er også andre kriterier for succes. For nogle kan et daghøjskoleophold bare betyde, at de undgår en psykiatrisk indlæggelse, eller at de bliver bedre til at tage vare på deres børn. De menneskelige gevinster er i den sammenhæng de vigtigste men også de samfundsøkonomiske gevinster er betydelige og formodentlig på længere sigt langt større end udgifterne til daghøjskolekurset. Side 14 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING

15 Signalementer af fem mennesker, der havde brug for daghøjskolen Forskellige undersøgelser har vist, at daghøjskolerne i gennemsnit ikke har nogen væsentlig effekt, hvis det, man måler på er, om ledige deltagere umiddelbart kommer ud i arbejde. Det er rigtigt men det skal ses i forhold til, at det er de ledige, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, der får godkendt deltagelse i et daghøjskolekursus af AF og kommuner. A er 35 og har arbejdet som ufaglært, siden han gik ud af 9. klasse de seneste 14 år på en medicinalfabrik. A er ordblind men har altid haft arbejde, indtil nye maskiner og ny struktur betød, at han selv skulle læse displays og skrives rapporter. Han blev fyret og har nu gået ledig i et år. A har altid tidligere kunnet finde arbejde, for han har hænderne skruet rigtigt på. Men det med at læse og skrive betyder mere, end sidst han søgte arbejde. Han er fodboldtræner for et lilleputhold og er god til at organisere og få folk med. På daghøjskolen fik A lært at læse til husbehov i kraft af FVU-undervisning, der indgik i kurset. Han kom bagefter i jobtilbud som ejendomsfunktionær. B er 45 og sygehjælper. Hun har været sygemeldt i længere tid på grund af dårlig ryg og slidgigt i knæene. Hun kan ikke arbejde i sit fag længere, hvad der har gjort hende meget nedtrykt, for hun elsker sit job. B er ved at gå i spåner over at gå ensom derhjemme og spekulere. Hun er bange for fremtiden og kan ikke se nogen udvej. Hun elsker at være blandt mennesker, er en fremragende lytter og skaber en god stemning omkring sig. Efter daghøjskolen kom B i jobtilbud som hjælper i et bofællesskab for udviklingshæmmede. C er 22 og har været ude i kriminalitet og misbrug af forskellig art. Han er på kontanthjælp. Hjemmet var præget af misbrug og konstant krise. Han har i perioder været anbragt i forskellige plejefamilier, og han har haft utallige skoleskift. Hans skolekundskaber er dårlige det var umuligt at koncentrere sig. C er ude af kriminalitet og misbrug nu, men han er meget ensom, fordi han er flyttet til en anden by for at komme væk fra sit gamle miljø. Han er meget glad for og god til idræt, træner i et center og løber. C fortsatte med et kursus mere på daghøjskolen. Han var fra starten ikke meget for det der med skole men lod sig overtale til et kort kursus på en idrætshøjskole. Han fik blod på tanden og fortsatte på et længere kursus på skolen, hvor han også havde FVU-dansk og bestod trin 2-prøven. D er 35 og familiesammenført fra Irak. Hendes mand er politisk flygtning, har været udsat for tortur og har det skidt. Det er hende, der må holde sammen på familien, og det gør hun. Hun og hendes mand har begge gået på sprogskole og kan gøre sig nogenlunde forståelige på dansk, men har meget svært ved at læse og skrive sproget. De har tre skolesøgende børn. Mange danskere er uvenlige og uhøflige over for hende, og hun er bange for, at børnene bliver lige sådan og vil se ned på hende, hvis de bliver for danske. Hun er god til at lave mad og elsker det. Hun kan ene kvinde lave mad til en hær med imponerende overblik og effektivitet. D kom i jobtilbud som madmor i en børnehave efter daghøjskolen. E er 52 og prikket bankassistent. Hun valgte banken, fordi det var sikkert, arbejdede der i 30 år og blev så fyret. Hun har skrevet snesevis af jobansøgninger og får som regel ikke engang svar. Hun tør efterhånden ikke gå uden for en dør og går helt i sort, når politikere taler om, at der mangler arbejdskraft. E får dagpenge, og økonomien er ok endnu, men ægteskabet knirker. Hun er god til tal, økonomi og IT, men tror efterhånden ikke selv på det mere. Efter daghøjskolen kom E i jobtilbud som bogholdermedhjælp i et mindre revisionsfirma, der laver bogføring og regnskab for små erhvervsdrivende. A, B, C, D & E kom alle et skridt videre mod uddannelse og arbejdsmarked i kraft af et daghøjskoleophold. Men det er et usynlig skridt, hvis man udelukkende måler på, om de umiddelbart kom i ordinært arbejde. Statistik er et fortræffeligt arbejdsredskab. Men man snyder sig selv, hvis man tror, at det er en fyldestgørende beskrivelse af virkeligheden. Daghøjskolen er andet og mere end et arbejdsmarkedspolitisk redskab. Det er ligeledes vigtigt, at daghøjskolen fortsat får mulighed for at skabe mening og sammenhæng og udvikle de demokratiske kompetencer hos dem, der mangler det. Daghøjskolen har stor effekt i forhold til at styrke deltagernes handlekompetence over en bred front og i et langtidsholdbart perspektiv. Det er det, den er sat i verden for, og det er det, den bør måles på. 01 FEBRUAR 2002 Side 15

16 Jagten på folkeoplysningen Episode 1 Den smilende dame med den store kniv Det var en mørk januardag i København. Mortensen, privatdetektiv stod der på glasdøren, og eftersom der ikke opholdt sig andre i det lille rodede kontor bag ruden, måtte det jo være mig. Jeg havde netop besluttet at forlægge residensen til privaten, da hun trådte ind af døren. Det begynder altid med en kvinde. Og det slutter altid med problemer. Hr. Mortensen, mere konstaterede end spurgte hun. Vi har mistet noget, som vi gerne vil have dem til at finde igen. Det drejer sig om folkeoplysningen. Efter 20 år i branchen tror man, at man har set det hele. Diamantringe, ægtemænd, PFA-underskrifter. Men folkeoplysning den var ny. Hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg langt fra sikker på, hvordan en folkeoplysning ser ud. Men et job er et job. Okay, svarede jeg derfor. Hvis folkeoplysningen er blevet væk, skal jeg nok finde den igen. Er der nogen rygter om, hvor den kan være? Damen hev et foto frem og rakte det til mig. Det eneste rygte i øjeblikket er, at personen på fotoet har tænkt sig at skære i folkeoplysningen. Endnu en ung kvinde kiggede skælmsk op på mig fra fotoet. Ulla Tørnæs stod der nedenunder ikke at det sagde mig noget. Hun havde det nydeligste smil. Men det er altid dem med de sødeste smil, der gemmer de skarpeste knive. Næste morgen slentrede jeg rundt på Slotsholmen. Der gik rygter om, at hende Tørnæs-damen var blevet set her, og jeg kom ikke til at vente længe. Rundt om hjørnet kom en stor sort bil, og på trods af de tonede ruder var det ikke til at tage fejl af profilen på bagsædet. Rygtet havde altså talt sandt. Bilen kørte forbi mig, og 100 meter længere henne ad gaden drejede den ind af en port. Så snart den var ude af syne, spurtede jeg derhen. Men da jeg drejede om hjørnet, kunne jeg pludselig ikke se andet end mørke. Da jeg kom til mig selv igen, havde to af Tørnæs-damens gorillaer et grundigt tag i min jakke og holdt mig op af muren ved siden af porten. Det må du sgu undskylde, sagde den ene, mens han børstede lidt snavs af min trenchcoat. Vi så dig slet ikke, da vi lukkede porten. Undskyld mig i øjet. Efter 20 år i branchen ved man, hvornår man bliver overfaldet. Men i stedet for at rode mig ud i en kriminalteknisk diskussion, valgte jeg overrumplingsteknikken. Jeg leder efter folkeoplysningen. Og jeg tror, I ved, hvor den er. Folkeoplysningen, sagde den ene af gorillaerne med et forvirret blik. Den er ikke her. Jeg tror nok, den var her engang. Men så blev den flyttet over på den anden side af kanalen. Det er i hvert fald det, vi har hørt. Jeg overvejede analytisk de nye oplysninger. Min konklusion var, at gorillaerne var for dumme til at producere en historie. Folkeoplysningen havde åbenbart været på Slotsholmen engang men var nu væk. At der skulle være en engelsk forbindelse, og at folkeoplysningen som følge deraf skulle være blevet flyttet til den anden side af Kanalen, var en mulighed. Men jeg troede nu ikke rigtig på det. Det her lugtede langt væk af et dansk job. Så med stor værdighed frigjorde jeg mig fra gorillaernes tag og vendte ryggen mod Slotsholmen. Jeg vidste allerede, hvor næste skridt i jagten på folkeoplysningen skulle finde sted. Og det var ikke her. HAST Fortsættes...

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Aftenskolen. En sund samfundsøkonomisk investering. argumentbank for aftenskoler

Aftenskolen. En sund samfundsøkonomisk investering. argumentbank for aftenskoler Aftenskolen En sund samfundsøkonomisk investering argumentbank for aftenskoler Foto: Frigge Fri Volander Himmelstrup. Aftenskolen En sund samfundsøkonomisk investering argumentbank for aftenskoler Udgangspunkt

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad siger Folkeoplysningsloven? Formålet

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå.

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå. Borgmester Gert Jørgensens tale ved nytårskur n ytårskuren for erhvervslivet den 13. januar 2014 [Det talte ord gælder.] Godt nytår, alle sammen. Det er dejligt at se jer. Dejligt, at så mange bakker op

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer. Hvad er realkompetence? Kernen i ordet er kompetence. Realkompetence udtrykker, at der er tale om reelle, faktiske kompetencer, som den enkelte kan bruge i konkrete situationer. Det er også formelle kompetencer,

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Aktivt medborgerskab. Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab (debatoplæg) Dragør Kommune

Aktivt medborgerskab. Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab (debatoplæg) Dragør Kommune Aktivt medborgerskab Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab (debatoplæg) Dragør Kommune 2014-2017 Indhold Gode rammer og god dialog...3 Baggrund...4 Aktivt medborgerskab...4 Frivillighed...4

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater

Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater Vejen til gode møder og bedre resultater HVORNÅR ER DU SIDST GÅET FRA ENDNU ET NYTTELØST MØDE? Slukøret, fordi I egentlig ikke kom frem til noget.

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation

Notat om aftenskolernes økonomiske situation Notat om aftenskolernes økonomiske situation Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført 5. april 2011 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne forskelsbehandler

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Notat om folkeoplysende forening

Notat om folkeoplysende forening Dato 09-10-2014 Dok.nr. 133518/14 Sagsnr. 12/3624 Ref. 44085 Notat om folkeoplysende forening Retsregler: Bekendtgørelse 2011-12-12 nr. 1251 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt

Læs mere