Tillæg nr. 3 til Kommuneplan Rammeområde 418 Biogasanlæg ved Jersie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021 Rammeområde 418 Biogasanlæg ved Jersie"

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kommuneplan Rammeområde 418 Biogasanlæg ved Jersie Baggrund Solrød Kommune bestræber sig på at eliminere drivhusgasserne og arbejder for at blive uafhængig af fossile brændsler. Derfor har kommunen undersøgt muligheden for at etablere et biogasanlæg, hvor der produceres CO2 neutral energi baseret på lokale biomasseressourcer. Anlægget skal drives på biomasse fra restprodukter fra virksomheden CPKelco samt tang opsamlet langs kysten og gylle fra lokalplanområdets landbrug. Biogasanlægget ønskes placeret i Solrød Kommune på adressen Åmarken 6, 4623 Lille Skensved, matr.nr.: 13a. Jersie By, Jersie. En placering ca. 600 m fra krydset mellem Åmarken og Roskildevej umiddelbart vest for Jersie Hyllemose. Indhold Formålet med tillæg nr. 3 til Kommuneplan er at udlægge en ramme, der definerer den fysiske afgrænsning af samt de overordnede anvendelsesmuligheder for rammeområdet til teknisk anlæg som biogasanlæg med tilhørende funktioner. Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med hovedstrukturens retningslinjer i Kommuneplan Således tilføjes kun nye rammebestemmelser som tillæg til Kommuneplan Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, er der blevet foretaget en screening af kommuneplantillæggets påvirkning af miljøet. På baggrund af screeningen er det besluttet, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af planen. Denne miljøvurdering er vedlagt som bilag til forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan Sideløbende med udarbejdelsen af kommuneplantillægget, er der i henhold til lov om planlægning foretaget en vurdering af biogasanlæggets virkning på miljøet (VVM). VVMredegørelsen for biogasprojektet er udarbejdet som et selvstændigt dokument, og sendt i 8 ugers høring sammen med kommuneplantillægget. Offentlighed og vedtagelse Byrådet vedtog den 30. januar 2012 tillæg nr. 3 til Kommeplan i sin endelige form. Forslaget med tilhørende miljøvurdering (VVM) har været fremlagt i offentlig høring fra den 11. oktober 2011 til og med den 6. december Kommuneplantillægget kan ses via

2 Rammekort Rammebestemmelser Område nr. Anvendelse Bebyggelsesprocent Antal etager / Bygningshøjde 418 (Navn: Biogasanlæg ved Jersie) Området må anvendes til Teknisk anlæg som biogasanlæg med tilhørende funktioner. - - Antal boliger - Bebyggelsen Der må kun opføres bebyggelse, der er nødvendige for biogasanlæggets funktion. Friarealer Omkring området skal der etableres afskærmende bevoksning. Andet - 2

3 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ VVM-redegørelse Solrød biogasanlæg ETABLERING AF BIOGASANLÆG VED ÅMARKEN 6, 4623 LILLE SKENSVED

4 November, 2011 Forfattere: Anders M Fredenslund (RUC) Benedicte Julie Voltelen (PlanEnergi) Karl Jørgen Nielsen (PlanEnergi) Lars Bøgeskov Hyttel (PlanEnergi) Lotte Lodberg Kjær (Solrød Kommune) Pernille Lyngsie Pedersen (CPKelco) Peter Jacob Jørgensen (PlanEnergi) Rasmus Bo Hansen (Solrød Kommune) Steen Danielsen (Solrød Kommune) Svend Andersen (CPKelco) Thomas Budde Christensen (RUC) Tyge Kjær (RUC) Redaktion: Rasmus Bo Hansen Layout: DesignKonsortiet Solrød Kommune Teknisk Administration Solrød Center Solrød Strand Telefon: Denne udgivelse er tilgængelig på

5 Indhold 1. Ikke-teknisk resumé VVM-redegørelsen og miljøvurdering Alternativer Nul-alternativet Alternative løsninger Alternative anlægskoncepter Alternative placeringer af biogasanlægget Miljøpåvirkninger Sammenfattende vurdering Lovgrundlag Projektbeskrivelse Baggrund for projektet Beskrivelse af projektet Råvarer Produktion Etablering Placering og omfang Beskrivelse af biogasanlægget Indretning Modtageanlæg Proces Gassystem: Rensning, lagring og afsætning af biogas Beskrivelse af alternativer Nul-alternativet Undersøgte alternativer Alternative løsninger Alternative anlægskoncepter Vurdering af alternative placeringer af biogasanlægget Miljøpåvirkninger m.v. under anlæg og drift Indledning Lugt Indledning Beskrivelse af lugt og lugtrensning Vurdering af lugtpåvirkninger fra anlægget Lugt fra udspredningsarealer Samlet vurdering af lugt Andre luftemissioner Støj Vibrationer Vejforhold og trafik Transport af biomasser til og fra anlægget Trafiktællinger Miljøpåvirkning fra transport Uheldsoplysninger for statsvejene Kulturhistorie og landskab, geologi og grundvand Kulturhistorie og arkæologi Kystnærhedszone Geologi og grundvand Vurdering af kulturhistoriske, arkæologiske, landskabelige og geologiske forhold samt risiko for grundvandsforurening Natur, flora og fauna på anlægsplaceringen Beskrivelse af området Vurdering af naturmæssige forhold Ingen større tiltrækning af fugle til biogasanlægget Øvrige miljøpåvirkninger m.v Støv Overfladevand og jord Vandforbrug og spildevandsproduktion Ressourceforbrug og affald Jordbrugsmæssige forhold Klima og drivhusgasser Energi og energibalance Socioøkonomiske forhold Risikoforhold og beredskab Kumulative effekter Miljøforhold knyttet til marker og landbrug Visualiseringer Visualisering nr. 1 Åmarken (landevejen) Visualisering nr. 2 Åmarken Visualisering nr. 3 Stisystem ved idrætshal Visualisering nr. 4 Stenlandsgård Visualisering nr. 5 Københavnsvej Visualisering nr. 6 påvirkning fra kyst Metoder anvendt til beregninger af miljøpåvirkninger Referencer Litteratur Lovgivning, vejledninger mv Planer Bilag 82 Bilag 1: Trafiktællinger fra Solrød Kommune 82 Bilag 2: Årsdøgntrafik lastbiler 83 Bilag 3: Årsdøgntrafik alle køretøjer 84 Bilag 4: Støjudbredelse metode og forudsætninger 85 Bilag 5: OML-beregninger og forudsætninger 86 Bilag 6: Oversigt over indkomne forslag 90 Bilag 7: VVM-screening 94 Bilag 8: Miljøgodkendelse 100 Notat: Tillæg til VVM-redegørelsen SOLRØD KOMMUNE 3

6 Figurer Figur 1: Fedtemøg - sammensætning 14 Figur 2. Placering af biogasanlægget (markeret med orange) 17 Figur 3: Indretningsplan for Solrød Biogas 20 Figur 4: Masseflowdiagram 21 Figur 5: Aflæsning af flydende biomasse med tankbil i modtagehal 21 Figur 6: Billede fra Thorsø biogas med to reaktortanke yderst til højre 22 Figur 7: De to alternative placeringer af biogasanlægget (markeret med orange) 27 Figur 8: Forventet placering af biogasanlægget, Åmarken 6 30 Figur 9: Udbredelse og varighed af lugtfaner efter udspredning af henholdsvis rå og afgasset gylle (Landbrugets Rådgivningscenter, 2000) 35 Figur 10: Aflæsning af flydende husdyrgødning via studs i aflæssehal på Lemvig biogas 40 Figur 11: Dybstrøelse fra heste indeholder meget halm 40 Figur 12: Skønnet antal lastbiler pr. arbejdsdag (220 dage/år) fordelt på måneder 41 Figur 13: Den blå afgrænsning viser et område med en køreafstand på ca. 15 km fra biogasanlægget 42 Figur 14: Forventet trafikbelastning. 43 Figur 15: Ny afkørsel fra motorvejen til Egedesvej kan reducere den tunge transport igennem Naurbjerg 45 Figur 16: Vejdirektoratets forventede trafikudvikling fra : 46 Figur 17: Uheldsoplysninger på motorveje og hovedveje i perioden Figur 18: Uheldsoplysninger fra Solrød Kommune Figur 19: Kulturhistoriske elementer og værdier omkring anlægget 49 Figur 20: Anlægget tænkes placeret på bygmarken i baggrunden foran den bagvedliggende gård 52 Figur 21: Nordlig del af habitatområdet Ølsemagle Strand 53 Figur 22: Nærmeste Natura 2000 område 53 Figur 23: Afgræsset eng med tilgroet vandhul i baggrunden 54 Figur 24: Beskyttede biotoper og naturområder omkring anlægget. 54 Figur 25: Afgrænsningen af områder med biologiske værdier/spredningskorridor. 55 Figur 26: Gasmotor til el- og varmeproduktion på biogas 55 Figur 27: Tang på Jersie strand til biogasproduktion her fortrinsvis ålegræs 57 Figur 28: Nældens takvinge i mosen 58 Figur 29: Spiralvarmevekslere til genvinding af procesvarme 62 Figur 30: Gaslager på efterlagertank 64 Figur 31: Udnyttelsesprocent af kvælstof i husdyrgødning til vinterhvede. 65 Figur 32: 32 t gyllelastbil til transport af rå og afgasset gylle fra biogasanlæg. 66 Figur 33: Reduktion af kimtal (bakterier) fra gyllebeholdere og biogasanlæg. 66 Figur 34: Kvælstofudvaskning ved gødskning af vårbyg. 67 Figur 35: Græsensilage dækket med spiret hvede til biogasproduktion 68 Figur 36: 5 Visualiseringspunkter markeret med røde pile 73 Figur 37: VIS 1A Eksisterende forhold 74 Figur 38: VIS 1B Uden beplantning 74 Figur 39: VIS 1C med beplantning 75 Figur 40: VIS 2A Eksisterende forhold 75 Figur 41: VIS 2B Uden beplantning 76 Figur 42: VIS 2C med beplantning 76 Figur 43: VIS 3A Eksisterende forhold 77 Figur 44: VIS 3B Uden beplantning 77 Figur 45: VIS 3C med beplantning 78 Figur 46: VIS 4A Eksisterende forhold 78 Figur 47: VIS 4B Uden beplantning 79 Figur 48: VIS 4C med beplantning 79 Figur 49: VIS 5A Eksisterende forhold 80 Figur 50: VIS 5B Placering i terræn 80 Figur 51: Tværsnit 81 Figur 52: Snit i terræn 81 Figur 53: Anlægget set fra Københavnsvej 82 4 VVM-REDEGØRELSE SOLRØD BIOGASANLÆG

7 Tabeller Tabel 1: Opsummering af fakta om biogasanlægget 9 Tabel 2: Nøgletal 16 Tabel 3: Tidsplan for etablering af biogasanlægget 17 Tabel 4: Biomasser til biogasproduktion på Solrød biogasanlæg 32 Tabel 5: Grænseværdier for lugt i miljøgodkendelsen for anlægget 33 Tabel 6: Gældende grænseværdier for emissioner fra biogasfyrede gasmotorer 36 Tabel 7: Støjgrænseværdier for biogasanlægget 38 Tabel 8: Oversigt over Lastbiltransporter til og fra anlægget pr. arbejdsdag (220 dage) 41 Tabel 9: Oversigt over lastbiltransporter der ikke er jævnt fordelt over hele året 41 Tabel 10: Forventet stigning i trafikbelastning 44 Tabel 11: Luftforureningsemission som følge af lastbiler med biomasse 45 Tabel 12: Udviklingsforløbet i trafikudviklingen 46 Tabel 13: Udpegningsgrundlag for habitatområde 130: Ølsemagle Strand og Staunings Ø 52 Tabel 14: Beregnet kvælstofnedfald omkring biogasanlægget som følge af biogasmotorens NO x -emission 56 Tabel 15: Samlet reduktion af emission af drivhusgasser som følge af projektet 61 Tabel 16: Energibalance for biogasanlægget 62 Tabel 17: Typisk sammensætning af forskellige gylletyper. 65 Tabel 18: Støjgrænseværdier for biogasanlægget 83 Tabel 19: Grænseværdier for lugt i miljøgodkendelsen for anlægget 83 Tabel 20: Grænseværdier for vibrationer for anlægget 83 SOLRØD KOMMUNE 5

8 1 Ikke-teknisk resumé 1.1 VVM-redegørelsen og miljøvurdering Efter nøje undersøgelse af tre udvalgte placeringsalternativer i Solrød Kommune, ønsker Solrød Kommune på vegne af Solrød Biogasselskab, som er under dannelse, at etablere et biogasanlæg på et ca. 1,5 ha. stort areal beliggende på Åmarken 6, 4623 Lille Skensved, matr. nr. 13a, Jersie By, Jersie. Biogasanlægget indrettes til at modtage biomasse, der efter behandling på anlægget vil kunne udbringes på landbrugsjord uden restriktioner. Det drejer sig om fast biomasse hovedsageligt fra virksomheden CPKelco i Køge og fra strandrensning i Køge Bugt samt gylle fra landbruget. Anlægget vil overordnet blive baseret på traditionel og velkendt biogasteknologi, hvor den tilførte biomasse udrådnes i anaerobe forhold under termofile vækstbetingelser, dvs. ved ca. 52 C. Valget af anlægskoncept for biogasanlægget er baseret på de veterinære krav til hygiejnisering, der er til gyllebaserede biogasfællesanlæg, en enkel anlægsopbygning samt minimering af intern pumpning og egetforbrug af varme til processen. Der forventes i udgangspunktet et årligt råvaregrundlag på ca t tilført materiale, hvoraf t vil være i form af restprodukter fra pektin og carrageenanproduktion fra CPKelco, og t husdyrgødning fra svin og kvæg og t tang fra strandrensning i Køge Bugt. Hertil kommer 400 tons grødeskær, hestegødning og anden biomasse. Selve biogasproduktionen sker ved udrådning af organiske affaldsfraktioner her er der altså tale om pektinaffald, gylle samt tang. Biogasproduktionen vurderes at være ca. 5,4 mio. m 3 metan årligt. Der arbejdes hen imod en løsning, hvor den producerede gas sendes til Solrød Fjernvarmeværk og anvendes i en gasmotor, hvorved der årligt kan produceres ca. 24,5 GWh el og ca. 28,5 GWh varme. Elektriciteten afsættes på elmarkedet, mens varmen afsættes til fjernvarmeselskabet Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS). 6 VVM-REDEGØRELSE SOLRØD BIOGASANLÆG

9 Biogasanlægget vil være i drift døgnet rundt alle årets dage. Dog vil der kun blive tilkørt råvarer inden for normal arbejdstid kl. 6:00 til 18:00 på hverdage samt kl. 6:00 til 15:00 på lørdage. Tidsrummet 6:00 til 7:00 vil alene være forbeholdt trafik ad motorvejen/roskildevej. Biogasanlægget forventes idriftsat medio Nul-alternativet Nul-alternativet beskriver situationen som den vil se ud, hvis ikke der fortages ændringer af den nuværende forsynings-situation. Nul-alternativet er her, at biogasanlægget ikke bygges. Nul-alternativet eller baseline, som det også kaldes, skal bruges til at vurdere miljømæssige fordele og ulemper ved biogasanlæggets etablering. Ved at sammenlige nul-alternativet med etablering af et biogasanlæg er det muligt gennem sammenligninger at vurdere fordele og ulemper. Nul-alternativet betyder, at den eksisterende håndtering af gylle, tang og pektinaffald vil fortsætte som hidtil. For gylles vedkommende vil det betyde, at gyllen spredes som normalt. Den indsamlede tang vil fortsat blive nedpløjet på landbrugsjord eller komposteret, mens pektinaffald enten vil blive nedpløjet på landbrugsjord eller anvendt som dyrefoder. I nul-alternativet, altså hvis biogasanlægget ikke bygges, vil der selvfølgelig ikke være risiko for lugt fra et ikke-eksisterende anlæg. Omvendt vil gylle, der er behandlet i et biogasanlæg, generelt medføre færre lugtgener ved udspredning end rågylle. 1.2 Alternativer Som nævnt foreslås biogasanlægget placeret på Åmarken 6 i Lille Skensved. Selvom det er en oplagt mulighed skal det vurderes, om der er alternativer Alternative løsninger Det er vurderet, at det ikke med alternative løsninger til håndtering af pektinaffald, gylle og tang vil være muligt at levere samme væsentlige miljømæssige og økonomiske fordele som tilfældet er med etableringen af biogasanlægget. Alternative løsninger er således ikke undersøgt nærmere Alternative anlægskoncepter Andre teknologier er ikke undersøgt, idet biogasproduktion p.t. er den eneste realistiske teknologi til udnyttelse af gylle til energiproduktion. Det gælder i særdeleshed når alle positive aspekter inddrages i vurderingen. Hvad angår anlægskonceptet findes der ligeledes ikke realistiske alternativer til den fuldt omrørte reaktortank, når det tilførte materiale er tyktflydende som i nærværende anlæg Alternative placeringer af biogasanlægget Som følge af indkomne forslag/kommentarer fra idefasen og afholdelse af borgermøde om biogasanlægget, er der undersøgt to placeringsalternativer til Åmarken 6. De to alternative placeringer er primært udvalgt på baggrund af den gode beliggenhed i forhold til det SOLRØD KOMMUNE 7

10 overordnede vejnet specielt tilkørselsmuligheden til motorvejen - og dermed let adgang til anlægget for leverandører med råmateriale. imod Biogasanlægget forventes årligt at reducere drivhusgasudledningen med ca t, hvilket alene svarer til 45 % af kommunens reduktionsmål. De 2 placeringsalternativer ligger dog væsentligt højere terrænmæssigt end placeringen ved Åmarken 6, og anlæggets visuelle påvirkning af omgivelserne vil derfor være udtalte ved disse placeringer. De to alternative placeringer ligger yderligere tættere på bymæssig bebyggelse og boliger i det åbne land end de anbefalede minimumsafstande på henholdsvis 500 meter og 300 meter. Sammenholdt med den fremherskende vindretning i Danmark (vestenvind), er dette den væsentligste årsag til, at de to alternative placeringer er fravalgt. 1.3 Miljøpåvirkninger Miljøpåvirkningerne af biogasanlægget under opførelse og drift er vurderet. Dette drejer sig bl.a. om lugt, støj, trafik, klima mv. Solrød Kommune har siden 1999 arbejdet på at skabe en miljømæssig bæredygtig udvikling. Til det hører, at kommunen også har arbejdet seriøst med at løse klimaudfordringen. Kommunens klimaplan fra 2009 opstiller nogle af landets mest ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasudledningerne, der sigtes på at reducere kommunens drivhusgasudledninger med ca. 55 % frem Ydermere stiller forslaget til Vandplanen for Køge Bugt krav om en årlig reduktion på 86,2 t kvælstof og 5,9 t fosfor. Fjernelse af tang i forbindelse med etablering af biogasanlægget vil samtidig medføre en årlig reduktion på 62 t kvælstof og 9 t fosfor fra Køge Bugt, dvs. størsteparten af de fastsatte reduktionskrav. Målsætningen i forslaget til Vandplanen gælder frem til 2015, og omkostningerne er beregnet til ca. 43 mio. kr. årligt. Etableringen af et biogasanlæg vil således tillige medføre en væsentlig reduktion i udgifterne til reduktion af kvælstof og fosfor i Køge Bugt. Der vil være en indkøringsfase af biogasanlægget, hvor lugtpåvirkningerne vil være af en anden karaktér og muligvis øgede i forhold til den normale driftssituation. Varigheden er vurderet til ca. 3 måneder, idet det vil tage tid at indkøre biofilter og biogasprocessen. Renseforanstaltninger og skorsten etableres dog på en måde og i en størrelse, der sikrer, at anlægget ikke overskrider miljøgodkendelsens krav til lugt i driftsfasen. Det vurderes således, at der samlet set gøres hvad der er praktisk muligt for at reducere lugtemissionerne, gennem etablering af lukket modtagehal med afsugning af lugtstoffer til et veldimensioneret lugtrenseanlæg. 8 VVM-REDEGØRELSE SOLRØD BIOGASANLÆG

11 Der lægges op til, at biogasanlægget vil blive drevet på en måde, der kan betegnes som bedste praksis. Det gør, at der kun i unormale driftssituationer, vil være emissioner af lugt, der kan virke til gener for omboende. De unormale driftssituationer undgås ved at indføre dokumenteret fokus på styring af driften. Det vil betyde, at der til stadighed er fokus på at minimere alle negative miljøpåvirkninger fra anlægget. Biogasanlægget vil give anledning til øget lastbiltrafik til og fra stedet. Samlet vurderes den trafikale påvirkning, som følge af aktiviteterne på biogasanlægget, kun at få begrænset betydning for forholdene på vejene omkring anlægget. Trafikbelastningen vil være beskeden på de overordnede veje som Roskildevej, Ejbyvej og motorvejen. Vejen mellem CPKelco og biogasanlægget, dvs. Østergade og Naurbjergvej, vil være mest belastet. Ydermere vil behandlingen af rågylle i anlægget medføre en betydelig reduceret lugtgene ved udbringning på markerne i forhold til rågylle direkte udbragt, ligesom fjernelse af tang utvivlsomt vil reducere lugtgener fra rådnet tang på stranden betydeligt. Der vil ske en række forbedringer af de landbrugsmæssige forhold, herunder en forbedret nyttevirkning af kvælstof ved udspredning af afgasset biomasse frem for ubehandlet rågylle. Ukrudtsfrø elimineres i biogasprocessen, og det samme sker med mange miljøfremmede stoffer fra rengøringsmidler og medicin, der ellers ville blive spredt på agerjorden. Der etableres foranstaltninger, som vil medvirke til at sikre, at der ikke opstår støjmæssige forhold, der overskrider de gældende grænseværdier. Anlæggets samlede belastning af omgivelserne med støj vurderes således at ligge under de vejledende grænseværdier, og vil derfor ikke give anledning til væsentlige påvirkninger. Ydermere er det vurderet, at en placering af biogasanlægget på den givne lokalitet ikke vil reducere de kulturhistoriske værdier væsentligt eller være væsentligt til gene i forhold til de landskabelige interesser. 1.4 Sammenfattende vurdering Det er vurderet, at etableringen af et biogasanlæg i Solrød Kommune vil medføre en række betydelige miljøfordele. Biogasanlægget vil bl.a. medføre en reduktion af drivhusgasudledningerne på ca t hvilket alene svarer til over halvdelen af de opstillede reduktionsmål i klimaplanen fra Herudover vil anvendelsen af tang medføre en reduktion af kvælstof og fosfor der stort set opfylder reduktionskravene i vandplanen for Køge Bugt. I forbindelse med opstartsfasen af anlægget, må der dog forventes midlertidige lugtgener. Varigheden for- Tabel 1: Opsummering af fakta om biogasanlægget Faktaark Årlig CO 2 -reduktion Årlig kvælstofreduktion i Køge Bugt Årlig fosforreduktion i Køge Bugt Udvaskning af kvælstof fra marker Påvirkning af beskæftigelse Påvirkning af sundhed Påvirkning af dyreliv Påvirkning af natur og miljø Påvirkning af grundvandsinteresser Lugtgener fra anlæg Lugtgener fra gylleudbringning Lugtgener på strand Støjgener Trafikale gener Visuel påvirkning tons 62 tons 9 tons Reduceret Positiv Positiv Minimal Minimal Ingen Minimal Reduceret Reduceret Minimal Nogen Negativ 45 % af kommunens klimamål 72 % af reduktionskrav for Køge Bugt 100 % af reduktionskrav for Køge Bugt Afhængig af afgrødetype 6-8 fuldtidsbeskæftigede Mindre skadelig emission Ingen identificerbare Ingen identificerbare Risiko for forurening ubetydelig Evt. under vedligehold/sandfjernelse Effekt i hele udbringningsområdet Systematisk strandrensning Især omkring anlæg Øget transport gennem Naurbjerg Sløres af beplantning SOLRØD KOMMUNE 9

12 ventes at være ca. tre måneder. I driftsperioden vil lugt og øvrig luftemission fra anlægget blive reduceret, og dermed overholde de vejledende grænseværdier for lugt, ligesom anlægget vil overholde de vejledende grænseværdier for støj hos nærmeste nabo med god margin. Trafikken til og fra anlægget vurderes at have en begrænset betydning for forholdene på vejene i nærheden af området. Dog må der påregnes en øget transport af gylle og tang fra nærområdet. Anlægget vil være mest synligt set fra vest- og nordsiden, idet de højeste bygninger og skorstenene vil være tydelige elementer i landskabet.anlægget vil derimod set fra syd og øst være forholdsvist skjult af bevoksningen i Jersie Mose/Hyllemose. Anlægget vil dog ikke ødelægge muligheden for at se det åbne land og indblikket i Jersie Mose/Hyllemose nævneværdigt, idet anlægget placeres i en lavtliggende del af landskabet. Anlægget vil kun i begrænset omfang påvirke den beskyttede natur omkring Jersie Mose/Hyllemose, idet anlægget vil blive placeret i udkanten af området på et allerede opdyrket areal. Ligeledes vurderes det heller ikke at påvirke overfladevand og grundvand eller øvrige miljøforhold nævneværdigt. 1.5 Lovgrundlag Beskrivelse af VVM redegørelse og Solrød kommunes afgørelse på screeningsansøgning. Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 15/12/2010. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres med baggrund i en såkaldt VVM-redegørelse. VVMredegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Biogasanlægget er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 12 litra b Anlæg til bortskaffelse af affald samt pkt. 3 litra a Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Solrød Kommune, har på baggrund af rapporten Udnyttelse af tang og restprodukter til produktion af biogas (SK, 2010) samt en VVM-screening truffet afgørelse om, at anlægget skal VVM-vurderes. Kommunen har lagt vægt på, at biogasanlægget vil anvende væsentlige mængder af råstoffer samt at anlæggets mulige placering er forholdsvis tæt på et Natura 2000 område. VVM-screeningen er vedlagt som bilag. Afgørelsen er truffet under henvisning til 5, stk. 1 nr. 2, jf. 3, stk. 2, i den anførte bekendtgørelse nr af 15/12/2010. En strategisk miljøvurdering (SMV) skal belyse miljømæssige indvirkninger af planer, fx kommuneplantillæg. Reglerne for SMV er beskrevet i lov om miljøvurdering af planer og programmer, bekendtgørelse nr. 936 af 4. september Da lokalplanområdet i dette tilfælde er identisk med selve projektet, og der dermed er væsentlige overlap mellem VVM og SMV, behandles disse samlet. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. 10 VVM-REDEGØRELSE SOLRØD BIOGASANLÆG

13 2 Projektbeskrivelse I denne VVM-redegørelse beskrives og vurderes de væsentligste påvirkninger på miljøet, hvis der etableres et biogasanlæg i Solrød Kommune. Redegørelsen omfatter alene biogasanlægget med tilhørende tekniske anlæg. Den omfatter derfor ikke konsekvenserne på øvrige anlæg som f.eks. et gasmotoranlæg ved Solrød Fjernvarmeværk eller gasledning dertil. Biogasanlægget er endnu ikke detailprojekteret. Denne VVM-redegørelse er derfor gennemført for et anlæg, som det skønnes at blive udført. Anlægget er dimensioneret og designet på basis af erfaringer fra tilsvarende anlæg, men det må forventes, at det endelige anlæg på visse punkter vil adskille sig fra det her beskrevne. 2.1 Baggrund for projektet De globale klimaændringer og de begrænsede ressourcer af især olie vil sætte dagsordenen for klima- og energipolitikken i årene fremover. Klimaændringerne stiller massive krav til reduktioner i udledningen af drivhusgasser og dermed til vores forbrug af kul, olie og naturgas. Samtidig må priserne på disse brændsler forventes at stige, når de tilbageværende ressourcer skal dække en stigende efterspørgsel. Det danske og internationale samfund står således overfor to store udfordringer. For det første skal den menneskeskabte globale opvarmning begrænses. Dette kræver en kraftig reduktion i udledningen af drivhusgasser. For det andet vil den globale vækst i de kommende årtier kræve markant større mængder energi. Det vil give knaphed i adgangen til de fossile brændsler, som i dag dækker hovedparten af samfundets energibehov. Presset kommer i første omgang specielt på udbuddet af olie, men senere også for naturgas. Fossile brændsler som olie, kul og gas står i dag for ca. 80 pct. af Danmarks energiforbrug. Samtidig vil Danmarks olieog gasproduktion fra Nordsøen falde markant i de kommende år. Alene frem imod 2015 forventes en nedskrivning af olieproduktionen på 16 % i forhold til 2011, mens der for gas er foretaget en nedskrivning på 18 %. Trods udbygning af nye felter og videreudbygning af en række eksisterende felter, forventes Danmark således allerede fra og med 2020 at overgå fra at være nettoeksportør af olie til at blive nettoimportør (Energistyrelsen, 2010), og det er derfor et politisk mål i Danmark at gøre vores energisystem uafhængigt af fossile brændsler. Med Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi (Regeringen, 2011) fremlægger regeringen sit bud på, hvordan Danmark kan blive uafhængige af fossile brændsler i Det er en politisk dagsorden, der stiller krav om en markant omstilling af det danske energisystem til et system alene baseret på vedvarende energiressourcer. En række undersøgelser og rapporter om klimasituationen dokumenterer, at jo tidligere vi kommer i gang med indsatsen, jo billigere og mere fordelagtig kan det blive for os. Det er naturligvis også baggrunden for, at mange af landets kommuner ønsker at indgå i bestræbelserne på at eliminere drivhusgasserne og stræber efter at gøre sig uafhængig af fossile brændsler. Dette er således også baggrunden for klimaindsatsen i Solrød Kommune. Solrød Kommune har siden 1999 arbejdet på at skabe en miljømæssig bæredygtig udvikling. Til det hører, at kommunen også har arbejdet seriøst med at løse klimaudfordringen. Kommunen har bl.a. i 2008 som en af de første kommuner i landet udarbejdet en ny varmeplan (SK, 2008), ligesom kommunens klimaplan fra 2009 (SK, 2009) opstiller nogle af landets mest ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasudledningerne. Klimaplanen dækker perioden og indeholder både en kortsigtet plan frem til 2014, hvor der er formuleret en række specifikke mål for forskellige sektorer SOLRØD KOMMUNE 11

14 i kommunen, samt en langsigtet plan frem til 2025, hvor der sigtes på, at kommunen har reduceret drivhusgasserne med ca. 55 %. Til opnåelse af de kommunale klimamålsætninger peges der både i Varmeforsyningsplanen og især i Klimaplanen på en række muligheder for reduktion af drivhusgasserne. Et af initiativerne er opførelse af et biogasanlæg, hvor der produceres CO 2 neutral energi baseret på lokale biomasseressourcer. Som konsekvens af vedtagelsen af Solrød Kommunes Varmeforsyningsplan og Klimaplan er der således gennemført en undersøgelse af grundlaget for at etablere et biogasanlæg, der kan levere CO 2 neutral og vedvarende energi. I undersøgelsen er der fokuseret på anvendelse af lokale materialer, der er velegnede til udrådning i et biogasanlæg. Et af de materialer er tang, der hvert år skyller op på stranden ved Køge Bugt, og danner en bræmme af brunt organisk materiale i strandkanten, såkaldt fedtemøg. Der er et stærkt ønske blandt Solrød Kommunes borgere og brugere af stranden om at få fjernet tang. Forekomsten af tang på strandene og i vandet kan være stærkt generende for badegæsterne og beboere i nærområdet, fordi opskyllede bunker af tang medfører gener ved badning og lugtgener, når bunkerne begynder at rådne. Dette problem deles af nabokommunerne, der ud over udfordringen med at rense stranden for tang, i lighed med Solrød skal betale for at skaffe sig af med materialet. Derfor er der undersøgt mulighed for anvendelse af tang fra Solrød, Greve og Køge kommuner til produktion af biogas. Undersøgelsen omhandlede ligeledes mulighederne for brug af organiske restprodukter fra lokal industri samt husdyrgødning fra nærliggende landbrug. Virksomheden CPKelco beliggende i Ll. Skensved producerer store mængder organiske restprodukter fra produktionen af pektin og carrageenan baseret på henholdsvis citrusskaller og tang. Disse restprodukter har været relevante at undersøge i forhold til egnethed som medie i et biogasanlæg. Resultatet af undersøgelsen viste, at det er muligt at etablere et biogasanlæg med en sund økonomi samtidig med at der vil opnås væsentlige miljøfordele ved opførelsen af anlægget. Der er især følgende miljømæssige fordele ved etablering af biogasanlægget: Reduktion af lugtgener fra standen fra udrådning af tang. Fjernelse af tang medfører samtidig en årlig reduktion på 62 tons kvælstof og 9 tons fosfor fra Køge Bugt. Til sammenligning kan nævnes, at der i udkastet til vandplanen for Køge Bugt stilles krav om en årlig reduktion på 86,2 tons kvælstof og 5,9 tons fosfor. Målsætningen gælder frem til 2015 (MIM, 2010). Omkostningerne til dette er i Vandplanen 12 VVM-REDEGØRELSE SOLRØD BIOGASANLÆG

15 beregnet til ca. 43 mio. kr. årligt. Etableringen af et biogasanlæg reducerer således tillige udgiften til reduktion af kvælstof og fosfor i Køge Bugt. Restproduktet fra biogasanlægget vil indeholde ca. 410 tons kvælstof og knap 78 tons fosfor. Samlet reduktion af drivhusgasser på ca tons CO 2. På baggrund af forundersøgelsen har Solrød Kommunes Teknik og Miljø på vegne af Solrød Biogas, som er under dannelse, påbegyndt arbejdet for etablering af et biogasanlæg i Solrød Kommune beliggende på Åmarken 6, 4623 Lille Skensved, matr. nr. 13a, Jersie By, Jersie. Solrød Kommune har indgået en formel samarbejdsaftale med virksomheden CPKelco om at benytte restprodukter fra produktion af pektin og carrageenan til energiproduktion i et biogasanlæg. Biogasanlægget etableres dermed i tæt samarbejde med Solrød kommune og vil være centralt beliggende i forhold til ressourcegrundlaget, eksisterende produktionsanlæg og øvrige forsyningsanlæg. Med etableringen af et biogasanlæg i Solrød Kommune vil det ligeledes være muligt at etablere samarbejde med en række nærliggende forskningsinstitutioner, der forsker i biogas, herunder Risø DTU og DTU Miljø. Visionen er således også, at anlægget skal danne grundlag for viden, undervisning, forskning og udvikling og dermed som inspiration for fremtidige bioenergianlæg i Danmark. Udover at bidrage til en forbedring af miljøet er formålet med etablering af biogasanlægget produktion af grøn energi og fjernvarme på affaldsmaterialer som gylle, restprodukter fra produktion af pektin og carrageenan, og tang. Hertil kommer, at den afgassede biomasse giver anledning til færre lugtgener under udspredning end ikke-afgasset rågylle. Det giver en fordel for naboer til landbrugsarealer med gyllespredning. 2.2 Beskrivelse af projektet Solrød Biogas etableres som nyanlæg på grundlag af resultater af forundersøgelsen beskrevet i rapporten Udnyttelse af tang og restprodukter til produktion af biogas (SK, 2010). Der vil være tale om at etablere et biogasanlæg, der størrelsesmæssigt svarer til de såkaldte fællesbiogasanlæg i Danmark. Selve biogasanlægget er overordnet baseret på traditionel og velkendt biogasteknologi, hvor det tilførte materiale udrådnes under anaerobe forhold med termofile vækstbetingelser, dvs. ved ca. 52 C. Valget af anlægskoncept for biogasanlægget er baseret på de veterinære krav til hygiejnisering, der er til gyllebaserede biogasfællesanlæg, en enkel anlægsopbygning samt minimering af intern pumpning og egetforbrug af varme til processen. Biogasanlægget indrettes til at modtage biomasse, der SOLRØD KOMMUNE 13

16 efter behandling på anlægget vil kunne udbringes på landbrugsjord. Biomassen skal i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK, 2006a) gennemgå en hygiejnisering ved opvarmning til C (2-4 timers garanteret opholdstid). Udrådningen sker i et udrådningsanlæg, der er lavet i serie, bestående af et stort primærtrin og et mindre efterudrådningstrin (jf. figur 4). Dette sker for at sikre den bedst mulige omsætningseffektivitet Råvarer Biogasanlægget forventes i udgangspunktet at skulle håndtere et råvaregrundlag bestående af tons restprodukter fra pektin og carrageenanproduktion fra virksomheden CPKelco i Køge, tons husdyrgødning fra svin og kvæg, tons tang fra strandrensning i Køge Bugt samt en mindre mængde hestegødning og grødeskær. I alt ca tons tilført materiale på årsbasis. Råvaresammensætningen og -mængden kan variere og afhænger dels af de muligheder, der byder sig og dels af omkostningerne ved at indtage råvarerne. Det forudsættes dog, at anlægget udelukkende modtager organisk materiale, der overholder slambekendtgørelsens (BEK, 2006b) grænseværdier for tungmetaller mm., idet restprodukter fra anlægget vil blive genanvendt som gødskning på landbrugsarealer. For at imødegå evt. ændringer i biomassegrundlaget, forberedes anlægget til på sigt at kunne opgraderes til også at modtage højværdige, organiske restprodukter som fx energiafgrøder. En sådan ændring vil dog kræve en tillægsredegørelse. Når anlægget er etableret og idriftsat, kan andre råvarer løbende blive testet, og om muligt anvendt i anlægget efter en nærmere vurdering af Solrød Biogasselskab, ligesom råvaresammensætningen som nævnt ovenfor kan ændre sig over tid. Eksempelvis kunne det være en mulighed at inddrage energiafgrøder i form af ensilage. Indsamling af tang (strandrensning) Generelt er tang der skylles op på Solrød Strand domineret af ålegræs, der er en blomsterplante, som gror på havbunden, samt dunalger og vatalger. Dunalger (Pilayella littoralis) dominerer i starten af vækstsæsonen, mens vatalger (Ectocarpus) dominerer senere. Ålegræs (Zostera maritima), der er en bundplante, skylles op i størst omfang i sensommeren og efteråret, blandt andet i forbindelse med kraftig blæst. Fordelingen af arter varierer derfor over året, hvor indholdet af ålegræs er højst i slutningen af vækstsæsonen. Dette fremgår af figur 1. På en kyststrækning på 20 km i Køge Bugt vurderes biomassepotentialet for indsamlet tang at være ca. Figur 1: Fedtemøg - sammensætning 14 VVM-REDEGØRELSE SOLRØD BIOGASANLÆG

17 tons. Ved strandrensning vil der være en stor fraktion sand i det indsamlede tangmateriale, som så vidt muligt skal frasorteres, inden det bliver tilført biogasanlæggets tanke jævnt hen over året. Hidtidige forsøg har antydet, at fjernelse (udvaskning) af sandindholdet vil udgøre ca tons. Tang opsamlet i vintermånederne har lejlighedsvis et indhold af tungmetallet cadmium på over 0,8 mg/kg, hvilket er en overskridelse af slambekendtgørelsens grænseværdier. For at overholde slambekendtgørelsens grænseværdier vil disse fraktioner ikke tilgå anlægget (jf. afsnit 4.9.1). Indsamling af gylle Biogasbakterierne skal have det rette miljø at arbejde i med den rette balance mellem stoffer som kvælstof og kulstof. Det kan opnås ved at tilsætte gylle fra husdyrhold. Der anslås, indenfor en maksimal radius på 15 km fra anlægget, at være hhv tons og tons kvæg- og svinegødning pr. år, fra ejendomme af varierende størrelser, som potentielt kan tilføres biogasanlægget. Såfremt det er ønskeligt at tilføre en større mængde gødning, må dette gøres fra områder udenfor 15 km afstand. I Forundersøgelsen angives en opgørelse over svinegylle i Roskilde-området udført i Her konkluderedes det, at den samlede mængde svinegylle til rådighed i Roskilde-området er ca tons årligt, hvorfor mulighed for yderligere tilførsel er god. Valget af en maksimal radius på 15 km fra anlægget er dog foretaget ud fra en afvejning af den miljømæssige nytteværdi ved anvendelse af biomassen til energiformål og de miljømæssige konsekvenser ved transport af biomassen over længere afstande. Konsekvenserne ved udvidelse af indsamlingsområde bør derfor vurderes nøjere i tilfælde heraf. Restprodukter fra CPKelco Restprodukter fra CPKelco udgør ca. 60 % af den samlede biomasseleverance til anlægget og består dels af restprodukter fra pektinproduktion (baseret på citrusskaller) og dels af restprodukter fra carrageenan-produktion (baseret på importeret tang). Der produceres årligt ca tons restprodukter fra pektinproduktion, mens carrageenan restprodukt udgør ca tons årligt. Carrageenan restproduktet har imidlertid et indhold af tungmetallet Cadmium på op til 3,5 mg/kg, hvilket overskrider slambekendtgørelsens grænseværdier. Koncentrationen er dog varierende, og ca. en tredjedel (2.400 tons) indeholder således mindre end grænseværdien på 0,8 mg/kg. Kun de tons vil derfor blive anvendt i biogasproduktionen (Jf. afsnit 4.9.1). Samlet set leverer CPKelco således årligt tons restprodukter til biogasanlægget. SOLRØD KOMMUNE 15

18 Alle restprodukter fra CPKelco transporteres idag enten østpå ad Åmarken eller vestpå via Østergade/Ejbyvej til Vestmotorvejen og Sydmotorvejen. Nogle transporter er solovogn (ca. 15 tons) mens andre er med anhænger (ca. 30 tons). Der er således i dag en betydelig transport af biomasse fra CPKelco til fjernere destinationer end til det planlagte biogasanlæg Produktion Den estimerede gasproduktion er ca. 5,4 mio. m 3 metan årligt. Det er hensigten, at den producerede biogas udnyttes i et kraftvarmeanlæg, hvor den producerede elektricitet sælges på elmarkedet og varmen sælges til fjernvarmeselskabet Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS). I praksis vil Solrød Fjernvarmeværk derfor formodentligt varetage distributionen af varmen. Fjernvarmeværk via rør. Transport af biomasse til anlægget og restprodukter fra anlægget foretages med lastbiler. Lugtende materialer (f.eks gylle) transporteres i lukkede tanke Etablering Myndighedsbehandling og udarbejdelsen af detailprojekt, udbud og etablering af anlægget forventes at ske efter den overordnede tidsplan i tabel Placering og omfang Anlægget placeres sydøst for Åmarken, ca. 600 m fra krydset mellem Åmarken og Roskildevej på et ca. 1,5 ha stort areal beliggende umiddelbart vest for Jersie Hyllemose. Figur 2 viser virksomhedens omtrentlige placering i forhold til omgivelserne. Et alternativ til dette vil være at sende den producerede biogas direkte til CPKelco. CPKelco vil kunne aftage hele produktionen af biogas til brug i eget energianlæg, og dermed erstatte dele af virksomhedens naturgasforbrug. Den nuværende afgiftsstruktur gør dog, at det ikke har været relevant at undersøge denne mulighed nærmere, idet rentabiliteten af biogasanlægget i så fald vil blive reduceret væsentligt. Nøgletallene for anlægget er som anført i tabel 2. Med udgangspunkt i ovenstående er det hensigten, at gassen skal transporteres fra biogasanlægget til Solrød De højeste bygningsdele er to reaktortanke, der hver vil få en højde på 21 meter og en effektiv diameter på hver ca. 16 m, en skorsten med en højde på 25 meter, samt en modtagehal med en højde på 11 meter. Området er beliggende i landzone og anvendes i dag til konventionelt landbrug. Arealet, hvor anlægget er placeret, ligger i et svagt bølget landbrugsområde med landsbyer, spredte gårde og småbebyggelser. Anlægget vil blive placeret relativt lavt i landskabet, og vil være delvist afskærmet mod syd og øst af eksisterende træbeplantning i Jersie Mose/Hyllemose. I afsnit 5 er der, i form af visualiseringer af udsigten fra Jersie til Køge Tabel 2: Nøgletal Nøgletal for Solrød Biogasanlæg Årlig biomasseindsamling Årlig omsætning i biogasanlæg input/output Årlig metanproduktion Årlig varmeproduktion ved kraftvarme Årlig el-produktion ved kraftvarme Internt varmeforbrug til processerne Ca tons (heraf frasorteres ca tons sand) Ca tons / tons Ca. 5,4 mio. m3 28,5 GWh 24,5 GWh 2,2 GWh 16 VVM-REDEGØRELSE SOLRØD BIOGASANLÆG

19 Figur 2. Placering af biogasanlægget (markeret med orange) Bugt samt anlæggets påvirkning af kystzonen (anlæggets fremtræden set fra kysten/vandsiden), foretaget en særlig vurdering af de højeste bygningsdele i relation til omgivelserne. Tabel 3: Tidsplan for etablering af biogasanlægget Handling Forslag til VVM-redegørelse Forslag til Miljøgodkendelse Forslag til kommuneplantillæg Offentlig høring af forslag Udarbejdelse af forretningsplan og finansieringsplan Byrådets endelige stillingtagen til biogasprojektet Udarbejdelse af lokalplan Udstedelse af kommuneplantillæg Offentlig høring af lokalplan Rådgiverudbud inkl. prækvalifikation Totalrådgiverudbud, evt. med forudgående prækvalifikation Valg af endeligt anlægskoncept og leveringssystem Gennemførelse af anlægsarbejder Prøvekørsel og kommerciel drift Deadline September 2011 September 2011 September 2011 Oktober 2011 december 2011 September 2011 december 2011 December 2011 December 2011 februar 2012 Januar 2012 februar 2012 Februar 2012 april 2012 April 2012 Oktober 2012 Oktober 2012 Marts 2013 Juni 2013 SOLRØD KOMMUNE 17

20 Placeringen på Åmarken 6 er valgt ud fra en afvejning af følgende forhold: Passende afstand til bymæssig bebyggelse Passende afstand til boliger i landzone God forbindelse til det overordnede vejnet Kort afstand til leverandører af råmateriale Mulighed for indpasning i landskabet Passende afstand til beskyttet landskab, natur, og kultur Afstand til bymæssig bebyggelse og boliger i landzone Arealet er beliggende ca meter fra nærmeste bymæssig bebyggelse (Strandgården), hvorved anbefalingerne om afstand på 500 meter fra bymæssig bebyggelse kan overholdes ved denne placering. Køge Kommune har herudover planer om et byudviklingsprojekt i Køge Nord i forbindelse med etablering af station ved København/Ringstedbanen. Anlægget vil blive placeret ca meter øst for Egedesvej, hvorfor anlægget således heller ikke vil overskride afstandskravene hertil. Arealet er dog beliggende kun meter fra nærmeste bolig i landzonen (Åmarken 4), og det skal derfor sandsynliggøres, at bl.a. støj- og lugtgrænseværdier kan overholdes. Beliggenhed i forhold til overordnet vejnet og leverandører Som følge af transportbehovet i forbindelse med driften af biogasanlægget, er det vigtigt, at biogasanlægget har god forbindelse til det overordnede vejnet samt kort afstand til især virksomheden CPKelco i Ll. Skensved, der skal levere ca. 60 % af den samlede mængde biomasse til anlægget. CPKelco ligger øst for Ll. Skensved og kan transportere råmaterialet enten ad Naurbjergvej Yderholmvej Åmarken eller ad Egedesvej Motorvejen Åmarken via den kommende motorvejstilkørsel ved Egedesvej. Arealet er således velbeliggende i forhold til Åmarken og Motorvejen (udfletningsanlægget ved Roskildevej- Cordozavej). Indpasning i landskabet De højeste bygningsdele er som nævnt skorstenen med en højde på 25 meter og de to reaktortanke med en højde på hver 21 meter og en diameter på ca. 16 meter. Det er derfor væsentligt, at anlægget bliver placeret hensigtsmæssigt i landskabet for at mindske dets synlighed. Terrænmæssigt ligger arealet lavt set i forhold til kysten, og tæt op ad bevoksningen i kanten af Jersie Hyllemose, som derved får en afskærmende effekt i forhold til anlægget. Desuden er det muligt her at etablere supplerende, afskærmende beplantning omkring anlægget, i harmoni med den eksisterende bevoksning. 18 VVM-REDEGØRELSE SOLRØD BIOGASANLÆG

VVM-redegørelse Solrød biogasanlæg ETABLERING AF BIOGASANLÆG VED ÅMARKEN 6, 4623 LILLE SKENSVED

VVM-redegørelse Solrød biogasanlæg ETABLERING AF BIOGASANLÆG VED ÅMARKEN 6, 4623 LILLE SKENSVED SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ VVM-redegørelse Solrød biogasanlæg ETABLERING AF BIOGASANLÆG VED ÅMARKEN 6, 4623 LILLE SKENSVED November, 2011 Forfattere: Anders M Fredenslund (RUC) Benedicte Julie Voltelen

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder.

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder. VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Udnyttelse af tang og restprodukter til produktion af biogas FASE 1

Udnyttelse af tang og restprodukter til produktion af biogas FASE 1 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION Udnyttelse af tang og restprodukter til produktion af biogas FASE 1 November, 2010 Forfattere: Anders M. Fredenslund (Solrød Kommune) Einar Gudmundsson (Rambøll) Henrik

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

ATsolar I/S Rojumvej 46 6400 Sønderborg

ATsolar I/S Rojumvej 46 6400 Sønderborg ATsolar I/S Rojumvej 46 6400 Sønderborg VVM-screening af Jordmonteret solcelleanlæg med areal på 3000 m 2 samt husstandsmølle på 10 KW, der måler 21 m i navhøjde og har totalhøjde på 25 m. Kommune har

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Teknik- og miljøforvaltningen Dagsorden Velkomst ved Teknik- og Miljøudvalgsformand v. Mette Jorsø (5 min) Baggrund, tidsplan og præsentation

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Derfor har Jammerbugt kommune udarbejdet en VVM-screening i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 3.

Derfor har Jammerbugt kommune udarbejdet en VVM-screening i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 3. Claus Rom Limfjordsgade 67, Gjøl 9440 Aabybro Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Iben Hammeleff Direkte 7257 7323 ibh@jammerbugt.dk 01.10-2013

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

1. Arealbehovet i ha: Grundarealet af de to matrikler 8bf og 8bp er iflg. OIS 1987 m2

1. Arealbehovet i ha: Grundarealet af de to matrikler 8bf og 8bp er iflg. OIS 1987 m2 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Modtagelse og miljø behandling (neddeling, klipning og opskæring) af letjern,

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for virksomheden Industribejdsning Nord ApS, Assensvej 4, 9220 Aalborg Ø.

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for virksomheden Industribejdsning Nord ApS, Assensvej 4, 9220 Aalborg Ø. #BREVFLET# Click here to enter tet. prøve Aalborg Kommune, Miljø, MEF Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Industribejdsning Nord ApS Assensvej 4 9220 Aalborg Øst Sendt til: srn@industribejdsning.dk 23.

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk Debatoplæg Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk 1 INDHOLD INDLEDNING 2 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? 4 MILJØPÅVIRKNINGER 5 ÆNDRING AF PLANGRUNDLAGET 7 MYNDIGHEDSBEHANDLING 8 Vattenfall

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Præsenteret af: Projektchef Henrik V. Laursen v. ENERGIPOLITISK TOPMØDE II 25. november 2014 1 Indhold Overordnet præsentation

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN

ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN NOVEMBER 2014 YARA DANMARK GØDNING A/S ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN VVM-ANMELDELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for DB Schenker Rail Scandinavia A/S, Taulov Kombiterminal Maj 2014 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for DB Schenker Rail Scandinavia A/S, Taulov Kombiterminal

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opstilling af to vindmøller ved Søren Lolks Vej 2, Skiftekær og Knasthovvej 21

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Samsø Syltefabrik A/S og Peder Kremmer Jensen, samt afgørelse om ikke-vvm pligt af ansøgt ændring

Tillæg til miljøgodkendelse af Samsø Syltefabrik A/S og Peder Kremmer Jensen, samt afgørelse om ikke-vvm pligt af ansøgt ændring Tillæg til miljøgodkendelse af Samsø Syltefabrik A/S og Peder Kremmer Jensen, samt afgørelse om ikke-vvm pligt af ansøgt ændring Tillægget vedrører: Ændring i tilladt ph af det udspredte spildevand til

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen Vielshøjen 6, 9500 Hobro.

Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen Vielshøjen 6, 9500 Hobro. Til Mariagerfjord Kommune Natur og Miljø Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Hobro 02-12-2014 Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel Teknik og Miljø 26.11.2014/drj Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1

Læs mere