Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet

Transkript

1 Bekendtgørelse nr. 332 af 25. maj 1993 Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet I henhold til 1, stk. 8, i lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, som ændret senest ved 19 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, 11, stk. 3, i lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, for så vidt angår tandplejere, som ændret senest ved 21 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, 2, stk. 4, i lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved 22 i lov af 14. maj 1992, 2, stk. 4, i lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret senest ved 24 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, 34, stk. 2, i lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret senest ved 25 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, 2, stk. 4, i lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, som ændret ved 23 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, 14, stk. 2, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, som ændret ved 26 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, 2, stk. 6, i lov nr. 370 af 6. juni 1991 om uddannelse af pædagoger, 2, stk. 6, i lov nr. 410 af 6. juni 1991 om uddannelse af lærere til folkeskolen, 29 i lov nr. 352 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige uddannelseslove m.m. (Frie erhvervsskoler, forenkling, decentralisering og regelsanering), for så vidt angår hospitalslaboranter, kliniske diætister og radiografer, 6, stk. 1, i lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 673 af 29. juli 1992, 14, stk. 2, i lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 29. juli 1992, 8, stk. 1, i lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 29. juli 1992, som ændret ved 14, stk. 1, litra 6, i lov nr af 23. december 1992 om universiteter m.fl., 2 i lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 29. juli 1992, 2 i lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 29. juli 1992, 2, stk. 4, i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 29. juli 1992, 2, stk. 4, i lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juli 1992, og 2, stk. 1, i lov nr af 23. december 1992 om universiteter m.fl. (universitetsloven), fastsættes: Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 1. Der oprettes et censorkorps for hver af de videregående uddannelser, der er omfattet af bekendtgørelsens lovgrundlag, uanset om uddannelsen udbydes på en eller flere institutioner. For de humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser på universiteter og universitetscentre kan der dog oprettes et censorkorps for hvert fag. Et censorkorps kan desuden omfatte flere uddannelser, henholdsvis flere fag, hvis de er beslægtede, og antallet af censorer begrunder det. Stk. 2. Censorkorpset skal sammensættes således, at det samlede korps dækker alle de fag eller fagområder, der indgår i uddannelsen, og de ansættelsesområder, som uddannelsen sigter mod. Censorerne beskikkes af Undervisningsministeriet, jf. kapitel 4. Stk. 3. Mindst 1/3 af censorerne i censorkorpset skal være personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de videregående uddannelsesinstitutioner på et af de ansættelsesområder, uddannelsen sigter imod (aftagercensorer). Ministeriet kan dog godkende en indstilling fra censorformandskabet med en mindre andel af aftagercensorer. 2. For hvert censorkorps vælges af og blandt censorerne et formandskab, jf. kapitel 2, bestående af een formand og een eller flere næstformænd. Stk. 2. Mindst een af censorerne i formandskabet skal være aftagercensor, jf. dog 14, stk. 3.

2 Stk. 3. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for ministeriet og institutionen/erne. 3. Censorerne, jf. kapitel 3, skal påse, 1) at kravene ved uddannelsernes prøver, herunder de skriftlige opgaver, er i overensstemmelse med de formål og krav, som er fastslagt i bekendtgørelser, studieordninger m.v. 2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og andre regler. 4. Censorerne rådgiver om uddannelsens kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb, jf. 6, stk. 2 og 3, og Om medvirken af beskikkede censorer ved bedømmelse af prøver og ved behandling af klager over sådanne bedømmelser m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser og i bekendtgørelserne om behandling af eksamensklager. Stk. 2. Ministeriet kan ved pludseligt forfald eller i lignende nødstilfælde, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en beskikket censor, godkende, at der anvendes eller har været anvendt en censor, der ikke er beskikket. Kapitel 2 Censorformandskabet 6. Censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionen/erne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver. Censorformandskabet påser, at alle censorer jævnligt og så vidt muligt hvert andet år tildeles censuropgaver, og at gensidig censur i videst muligt omfang undgås. Stk. 2. Censorformandskabet afgiver en årlig beretning til uddannelsesinstitutionen/erne. Beretning afgives på baggrund af censorernes indberetningerne, jf. 10, og indgår i grundlaget for eventuelle evalueringer af uddannelsen eller faget. Stk. 3. Konstaterer censorerne væsentlige problemer eller mangler i en uddannelse, underretter censorformandskabet institutionen/erne. Efter drøftelse med institutionen/erne kan formandskabet forelægge sagen for Undervisningsministeriet. Sagen forelægges gennem institutionens/ernes rektor(er). 7. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i uddannelsen eller faget/fagsområdet ved mindst hvert andet år at afholde 1) censormøder med censorerne i censorkorpset, og 2) kontaktmøder mellem institutionerne og censorerne. Stk. 2. Censorformandskabet besvarer høringer om væsentlige ændringer i uddannelsernes bekendtgørelser og studieordninger. 8. Censorformandskabet skal være til rådighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formandskabet får tillagt i kraft af andre regler.

3 Kapitel 3 Censorerne 9. For at blive beskikket som censor skal man have 1) indgående kendskab til uddannelsens forudsætninger, mål og metoder, 2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og 3) viden om uddannelsens anvendelsmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. 10. En beskikket censor skal 1) virke som censor ved uddannelsens/fagets/fagområdets eksterne prøver, jf. 3 og 5, stk. 1, 2) medvirke ved de opgaver, der er nævnt i 4, 6, stk. 2 og 3, og 7, stk. 1, 3) ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til institutionen og formandskabet, jf. 6, stk. 2, og 4) medvirke ved behandling af klager over bedømmelser m.v., jf. 5, stk. 1. Stk. 2. Censor kan med passende varsel melde forfald ved bortrejse eller lignende. En censor, der i et konkret tilfælde ikke mener sig tilstrækkelig fagkyndig, kan af formandskabet fritages for at medvirke. Stk. 3. Foreligger der omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om censors upartiskhed, kan censor ikke medvirke ved bedømmelsen. Censor har pligt til at underrette censorformanden herom. Kapitel 4 Beskikkelse af censorer og valg af censorformandskab 11. Ministeriet beskikker censorerne efter indstilling fra censorformandskabet. Censorformandskabet rådfører sig med institutionen/erne inden indstillingen, jf. dog stk. 5. Stk. 2. Censoremner findes ved forslag fra censorformandskab, censorkorps, institutioner og eventuelt ved opslag i fagblade, tidsskrifter, virksomhedsblade m.v., jf. dog stk. 5. Stk. 3. Indstillingen sker under hensyntagen til bestemmelserne i 1, stk. 2 og 3, 9 og 12 samt til eventuelle særlige regler i bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser. Stk. 4. Indstilles der censorer, der ikke selv har indsendt ansøgning om hvervet, skal de pågældendes skriftlige samtykke til beskikkelse indhentes, inden indstillingen sendes til Undervisningsministeriet. Dette gælder dog ikke lektorer ved seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen, og lærere ved seminarier, der uddanner pædagoger. Stk. 5. Stk. 1 og 2 gælder ikke for Danmarks Journalisthøjskole. 12. Censorerne i et censorkorps beskikkes for 4 år ad gangen, eller hvis de beskikkes inden for perioden, da for resten af denne. Ministeriet kan dog i særlige tilfælde beskikke censorer for en kortere periode eller til enkeltstående censur. Stk. 2. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes censorerne i censorkorpset med mindst 1/4 af de censorer, der blev beskikket ved den umiddelbart forudgående ordinære beskikkelse. Stk. 3. Der kan ikke beskikkes censorer, der er fyldt 70 år. Beskikkelsen af en censor bortfalder inden for beskikkelsesperioden med udgangen af det semester, hvori censor fylder 70 år. Stk. 4. En lærer, der er ansat ved en videregående uddannelsesinstitution, kan ikke beskikkes som censor inden for et censorkorps, der kun omfatter vedkommende institution, hvis læreren underviser ved den samme uddannelse eller eventuelt ved det samme fag, jf. 1, stk. 1, 2.

4 punktum. Omfatter censorkorpset flere institutioner, kan en lærer ikke tildeles censuropgaver ved den institution, læreren gør tjeneste ved, medmindre der er tale om en anden uddannelse eller eventuelt et andet fag, end det læreren underviser ved. 13. Ministeriet kan, efter indstilling fra censorformandskabet eller institutionen, bringe en censorbeskikkelse til ophør inden periodens ophør, hvis ministeriet finder, at den pågældendes virke som censor ikke er tilfredsstillende. 14. Det hidtidige censorformandskab afholder i samråd med det nybeskikkede censorkorps valg af nyt formandskab. Censor skal erklære sig villig til at modtage valg. Stk. 2. Ved valget har hver censor to stemmer. Stemmerne afgives på forskellige censorer, heraf på mindst een aftagercensor, jf. dog stk. 3. De to censorer, eventuelt flere, jf. 2, der opnår flest stemmer, og som tilsammen opfylder kravet om aftagerrepræsentation, er valgt som censorformandskab. Den censor, der opnår flest stemmer, bliver formand, jf. dog stk. 3. Ved stemmelighed bliver aftagercensoren formand. Ved stemmelighed i øvrigt trækkes der lod. Stk. 3. Ved læreruddannelsen og ved pædagoguddannelsen har hver censor dog een stemme for hvert fag/fagområde, som censor er beskikket i. De valgte udgør formandskabets næstformænd og vælger af deres midte en formand. Stk. 4. Censorformandskabet underretterinstitutionens/ernes rektor(er) og Undervisningsministeriet om valget. Stk. 5. Valg af censorformandskab skal normalt være afsluttet senest to måneder efter beskikkelsesperiodens begyndelse. Stk. 6. Det hidtidige censorformandskab varetager formandskabsopgaverne, indtil formandskabet under den nye beskikkelsesperiode er valgt. 15. Ved varigt eller længerevarende forfald blandt medlemmerne i censorformandskabet suppleres dette for resten af valgperioden på grundlag af en suppleantliste, der oprettes ved valget, jf. 14, stk. 2. Kapitel 5 Andre bestemmelser 16. Institutionen/erne forsyner ved beskikkelsen censorerne med de gældende retsregler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse og andre fælles regler om prøver og bedømmelser ved de videregående uddannelser, samt med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. Stk. 2. Institutionen/erne skal forud for de enkelte censuropgaver forsyne censorerne med det materiale, der er nødvendigt for, at censorerne kan varetage opgaverne. Materialet omfatter ikke almindelig faglitteratur og lignende. Stk. 3. Institutionen/erne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand. Institutionen/erne dækker udgifterne hertil i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til formandskabets og censorernes virke. Kapitel 6 Dispensation, ikrafttræden og overgangsbestemmelser 17. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Der skal foreligge udtalelse fra censorformandskabet og fra institutionen/erne.

5 18. For de uddannelser eller fag, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden ikke har et censorformandskab, varetages funktionen i 11, stk. 1, og 14, stk. 1, første gang efter bekendtgørelsens ikrafttræden af institutionen, af institionerne i fællesskab eller i særlige tilfælde af ministeriet. Stk. 2. Valg af nyt censorformandskab, jf. 14, stk. 1, forestås første gang af det eller de hidtidige censorformandskab(er) i fællesskab med det nybeskikkede censorkorps. 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september Stk. 2. Hvervet som censor bortfalder den 31. august 1993 for censorer, der er beskikket før denne dato. Censorformand og censornæstformand fungerer dog videre, indtil nyt formandskab er valgt. Ministeriet kan godkende, at censorhverv efter hidtidig ordning først bortfalder senere. Stk. 3. Følgende regler ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 352 af 18. juli 1983 om de censorer ved de højere uddannelsesinstitutioner, der beskikkes af Undervisningsministeriet. 2) 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 773 af 12. november 1986 om uddannelse af apoteksassistenter. 3) 13, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 191 af 31. marts 1987 om socialrådgiveruddannelsen på de sociale højskoler. 4) 16, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 193 af 31. marts 1987 om socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitetscenter. 5) 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 95 af 9. februar 1988 om optagelse og uddannelse af tandplejere, eksaminerede klinikassistenter for tandlæger og kliniske tandteknikere. 6) 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 457 af 15. juni 1992 om uddannelse af pædagoger. Stk. 4. Følgende regler ændres: 1) I 7 i bekendtgørelse nr. 314 af 21. maj 1987 udgår»for 3 år ad gangen efter indstilling fra Specialkursus i Husholdning«. 2) I 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 44 af 27. januar 1988 om uddannelse af ergoterapeuter udgår»efter indstilling fra skolerne«. 3) I 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 45 af 27. januar 1988 om fysioterapeuter udgår»efter indstilling fra skolerne«. 4) I 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 143 af 2. marts 1990 om sygeplejerskeuddannelsen udgår»efter indstilling fra uddannelsesinstitutionen. Censorerne beskikkes for en periode af 3 til 5 år«. 5) I 11, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 457 af 15. juni 1992 om uddannelse af pædagoger udgår»jf. 16, stk. 2«. Undervisningsministeriet, den 25. maj 1993 Ole Vig Jensen / Karen Plessing

6 Bekendtgørelse nr. 289 af 22. april 1997 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet 1 I bekendtgørelse nr. 332 af 25. maj 1993 om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, foretages følgende ændringer: Indledningen affattes således:»i medfør af 2, stk. 4, i lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved 22 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, 2, stk. 4, i lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret senest ved 24 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, 34, stk. 2, i lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret senest ved 25 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, 2, stk. 4, i lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, som ændret ved 23 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, 1, stk. 8, i lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, som ændret senest ved 19 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, 29 i lov nr. 352 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige uddannelseslove m.m., for så vidt angår hospitalslaboranter, kliniske diætister og radiografer, 2 i lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 29. juli 1992, 2, stk. 4, i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 29. juli 1992, 2, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, 2, stk. 7 og 8, og 18, stk. 2, i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., 2, stk. 6, i lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 31. januar 1995, 2, stk. 4, i lov om uddannelse til håndarbejdslærere, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 21. februar 1995, 6, stk. 1, og stk. 3, nr. 1, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., 2, stk. 2, i lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere, 6, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, i lov nr. 505 af 12. juni 1996 om Danmarks Journalisthøjskole, 2, stk. 6, og stk. 7, nr. 1, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 3. september 1996, 2, stk. 6, og 23, stk. 5, i lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 3. september 1996, 8, stk. 1, i lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 27. september 1996, og 6, stk. 1, i lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 27. september 1996, fastsættes:» 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. maj Undervisningsministeriet, den 22. april 1997 P.M.V. e.b. Karen Plessing

7 Bekendtgørelse nr. 867 af 18. september 2000 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet 1 I bekendtgørelse nr. 332 af 25. maj 1993 om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 289 af 22. april 1997, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således:»i medfør af 29 i lov nr. 352 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige uddannelseslove m.m., for så vidt angår kliniske diætister og radiografer, 2, stk. 4, i lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret senest ved 22 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, 2 og 3 i lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 29. juli 1992, 1, stk. 3, og 2, stk. 2, i lov nr af 22. december 1993 om sundhedspersonalets videreuddannelse m.v., 34, stk. 2 og 4, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, 6, stk. 2, og 10, stk. 2 og 3, i lov nr. 505 af 12. juni 1996 om Danmarks Journalisthøjskole, 8, stk. 1, og 8 a i lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 27. september 1996, 6, stk. 1, og 6 a i lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 27. september 1996, 2, stk. 4, i lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret senest ved 7 i lov nr. 463 af 10. juni 1997, 2, stk. 2, i lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere, som ændret ved 7 i lov nr. 463 af 10. juni 1997, 1, stk. 4, og 11 i lov nr af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), 2, stk. 4, i lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, som senest ændret ved 12 i lov nr. 482 af 31. maj 2000, 1, stk. 8-10, i lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, som senest ændret ved 13 i lov nr. 482 af 31. maj 2000, 2, stk. 7 og 8, og 18, stk. 2, i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., som senest ændret ved lov nr. 486 af 31. maj 2000, 6, stk. 3, og 28, stk. 1, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., som senest ændret ved lov nr. 482 af 31. maj 2000, 2, stk. 6 og 7, 23, stk. 5, og 24, stk. 2, i lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 3. september 1996, som senest ændret ved 4 i lov nr. 482 af 31. maj 2000 og ved 28 i lov nr. 483 af 31. maj 2000, 2, stk. 4 og 5, og 14 a, stk. 2, i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 3. september 1996, som senest ændret ved 6 i lov nr. 482 af 31. maj 2000, 2, stk. 4 og 5, og 14 a, stk. 2, i lov om uddannelse til håndarbejdslærere, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 3. september 1996, som senest ændret ved 5 i lov nr. 482 af 31. maj 2000, 2, stk. 6 og 7, og 18, stk. 2, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997, som senest ændret ved 3 i lov nr. 482 af 31. maj 2000 og 27 i lov nr. 483 af 31. maj 2000,

8 2, stk. 2, og 11, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 22. december 1999, som senest ændret ved 26 i lov nr. 483 af 31. maj 2000, 5, stk. 5, og 11, stk. 2 og 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, og 2, stk. 2, og 21 i lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet, fastsættes:«. 2. I 1 sidste pkt. ændres»kan«til:»bør« affattes således:» 4. Censorformandskabet rådgiver på grundlag af censorindberetninger om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb, jf. 6, stk. 2 og 3, og 7.«. 4. 6, stk.1, affattes således:»censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionen/erne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset, jf. 16, stk. 3. Censorformandskabet fordeler censoropgaverne, så censorerne jævnligt og mindst hvert andet år tildeles censoropgaver. Hvor censorkorpset dækker flere institutioner, skal censorerne tildeles censoropgaver ved mere end én institution i beskikkelsesperioden. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver. Gensidig censur skal i videst muligt omfang undgås.«. 5. I 6, stk. 2, ændres»indberetningerne«til:»indberetninger«og i sidste pkt. udg udgår»eventuelle«. 6. 6, stk. 3, 1. og 2. pkt. affattes således:»konstaterer censorerne væsentlige problemer eller mangler i en uddannelse, drøfter censorformandskabet disse med institutionen/erne. Fører drøftelserne ikke til de fornødne ændringer, forelægger censorformandskabet sagen for Undervisningsministeriet.« , stk.3, affattes således:»stk. 3. Det bør så vidt muligt tilstræbes, at der i censorkorpset er en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige censorer, og at der indgår censorer tilknyttet udenlandske uddannelsesinstitutioner i censorkorpset for de uddannelser og fag, hvor dette er relevant.«. Stk. 3-5 bliver herefter stk , stk.3, affattes således:»stk. 3. Institutionen/erne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke. Institutionen/erne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand.«. 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober /Carl Erik Lautrup Undervisningsministeriet, den 18. september 2000 P.M.V. Ivan Sørensen Styrelseschef