Gymnasieskolen i tal 1999/2000. Gymnasier Højere forberedelseseksamen, hf Studenterkurser Højere handelseksamen, hhx Højere teknisk eksamen, htx
|
|
- Anna Maria Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gymnasieskolen i tal 1999/2 Gymnasier Højere forberedelseseksamen, hf Studenterkurser Højere handelseksamen, hhx Højere teknisk eksamen, htx Undervisningsministeriet Januar 21 1
2 Gymnasieskolen i tal 1999/2 Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens serie Tal om uddannelserne som nr udgave, 1. oplag, ISBN ISBN (WWW) ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, Statistik- og Informationskontoret. Januar 21 Evt. henvendelse til Jan Jannsen Printed in Denmark Bestilles (UVM 4-43) hos Undervisningsministeriets Forlag Strandgade 1D 141 København K Fax Forlaget@uvm.dk Tlf eller hos boghandlere Tryk: Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket, er ISO 141 miljøcertificeret og ISO 92 kvalitetscertificeret.
3 5 Forord 5 Begreber 6 1. Elevbestande 6 Udvikling i elevbestande 8 Elevandele på de gymnasiale uddannelser 9 Elevprognose 1 Elever i de private gymnasieskoler 11 Elevbestanden i det almene gymnasium fordelt på amter Fordeling på køn og linier i gymnasiet 12 Udviklingen i kønsfordelingen på den sproglige linie 13 Udviklingen i kønsfordelingen på den matematiske linie 14 Udviklingen i elevtallet mellem linierne Frafald 16 Frafaldet fra de gymnasiale uddannelser Ressourceforbrug i det almene gymnasium 22 3 ressourcenøgletal 24 Elev/lærerratioer for hhx og htx 25 Klassekvotienter i det almene gymnasium 26 Lærernes aldersfordeling Amternes udgifter til det almene gymnasium 28 Amternes nettoudgifter 29 Amternes nettoudgifter pr. elev 32 Udviklingen i amternes nettoudgifter pr. elev Gymnasiale tilgangsfrekvenser 35 De samlede gymnasiale tilgangsfrekvenser 39 Tilgangsfrekvenser - Gymnasiet 41 Udviklingen i tilgangsfrekvenser - Gymnasiet 3
4 42 Tilgangsfrekvenser - Hf 43 Tilgangsfrekvenser - Hhx 44 Tilgangsfrekvenser Htx Valg af ungdomsuddannelse 46 Hvor kommer eleverne fra? 46 Elevernes valg i amterne 4
5 Forord Begreber De gymnasiale uddannelser eller gymnasieskolen omfatter alt: 1. gymnasiet 2. højere forberedelseseksamen, hf 3. studenterkursus 4. højere handelseksamen, hhx 1-årig 5. højere handelseksamen, hhx 6. højere teknisk eksamen, htx Det almene gymnasium eller de almengymnasiale uddannelser omfatter kun: 1. gymnasiet 2. højere forberedelseseksamen, hf 3. studenterkursus De erhvervsgymnasiale uddannelser eller erhvervsgymnasiet omfatter kun: 1. højere handelseksamen, hhx 1-årig 2. højere handelseksamen, hhx 3. højere teknisk eksamen, htx Gymnasieskolen i tal 1999/2 er seneste udgave af de årlige statistikpublikationer om gymnasieskolen. Forgængerne i serien: Nøgletal beskæftigede sig kun med det almene gymnasium. Nu går bestræbelserne også på at dække de erhvervsgymnasiale udannelser, om end det endnu ikke sker i helt samme omfang, da data ikke er så omfattende og tilgængelige som for de almengymnasiale uddannelser. Publikationen består af 2 dele: Nærværende hæfte og internetpublikationen: Bilag til Gymnasieskolen i tal 1999/2. Bilaget er et tabelværk, der på nogle områder specificerer dele af nærværende hæfte samt giver en række andre statistiske oplysninger bl.a. om valgfag, eksaminer, institutioner og lærere. Bilag til Gymnasieskolen i tal 1999/2 findes på denne netadresse: publikationen indeholder lidt tekst og mange tal og grafer. Teksten er ment som en appetitvækker, der kan inspirere læseren til selv at fordybe sig i tabeller og grafer og hente informationer til eget behov. Specielle udtræk af data om gymnasieskolen kan mod betaling rekvireres ved henvendelse til: Statistik- og informationskontoret Frederiksholms Kanal 25 D 122 København K Henvendelse kan ske til Jan Jannsen Tlf jan.jannsen@uvm.dk Gymnasieskolen i tal 1999/2 er en publikation i serien Tal om uddannelserne. Det skal tages bogstaveligt, idet 5
6 1. Elevbestande Udviklingen i elevbestande Siden midten af 9 erne er elevbestanden i de gymnasiale uddannelser faldet. 1995/96 repræsenterer et højdepunkt med 16. elever mod 99. i 1998/99. Den væsentligste forklaring er faldet i ungdomsårgangenes størrelse, der vil nå et lavpunkt i 2. Men som det senere vil blive belyst i denne statistik, er der en tendens til, at faldet i elevbestanden er knap så kraftigt som faldet i ungdomsårgangene. Faldet dækker over store forskelle mellem de enkelte gymnasiale uddannelser. Den eneste uddannelse, der kan notere sig for en konstant stigning i perioden er højere teknisk eksamen (htx). Htx store spring i stigningstakten skyldes, at uddannelsen i 1994 blev forlænget fra 2 til 3 år. Året efter skete det samme for højere handelseksamen (hhx), uden at det fik helt den samme store effekt på udviklingen i elevbestanden, hvor der nu kan spores en vigende tendens. Blandt uddannelserne i det almene gymnasium har den sproglige linie klaret sig bedst ved stadig at ligge over niveauet fra 1992/93. Værst er det gået for højere forberedelseseksamen (hf). Efter et kraftigt fald siden 1994/95 på mere end 3% - er elevbestanden nu steget lidt igen. Den matematiske linie har som den eneste af de gymnasiale uddannelser mærket et konstant fald. Siden 1992/93 er bestanden faldet med 14% frem til 1999/. 6
7 Tabel 1.1 Udviklingen i elevbestande i de gymnasiale uddannelser Note: Bestandstallene er desværre opgjort på forskellige tidspunkter i skoleåret. Fx er det almene gymnasium opgjort d. 6/3-2 for 99/. Der derfor ikke taget højde for frafald, hvorfor tallene er lidt undervurderede og ikke fuldstændig sammenlignelige. Tabel 1.2 Indeks over udviklingen i elevbestandene 1) Inkl. studenterkurser 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Gymnasium - sproglig Gymnasium - matematisk Studenterkursus - sproglig Studenterkursus - matematisk Højere forberedelseseks. - hf De almengymnasiale udd. i alt Højere handelseks. - hhx 1-årig Højere handelseks. - hhx Højere teknisk eks. - htx Erhvervsgymnasium i alt Gymnasiale udd. i alt /93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Gymnasium -- sproglig 1 1, 15,9 112,4 114,5 115,7 112,1 19,2 16,5 Gymnasium -- matematisk 1 1, 99, 98,5 97,8 96,5 94,2 89,5 86, Højere forberedelseseks. - hf 1, 15,1 19,6 98,9 86,6 82,3 76,1 78,6 Højere handelseks. - hhx 1-årig 1, 94,3 1,8 12,8 19,1 113,8 11,9 Højere handelseks. - hhx 1, 1,3 9,8 121,7 123,8 121,7 116,6 Højere teknisk eks. - htx 1, 115,1 172,9 172,1 178,9 193,8 21,4 Gymnasiale udd. i alt 1, 12, 14, 18,6 17,4 15,3 11,2 Figur 1.1 Indeks over udviklingen i elevbestandene /93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Gym. Spr. Gym. mat. Hf Hhx 1-årig Hhx Htx Gymnasiale udd. i alt 7
8 Elevandele på de gymnasiale uddannelser De erhvervsgymnasiale uddannelser får en stigende andel af eleverne på bekostning af de almengymnasiale uddannelser. Det er især hf, der må holde for. Der kan være tale om et reelt skift i de unges interesse mellem de gymnasiale uddannelser, men også nogle erhvervsskolers markedsføring for at forøge elevtallet, kan have spillet en rolle. Det kan konstateres, at forholdet mellem det almene gymnasium og erhvervsgymnasiet fra 1992/93 til 1998/99 er ændret fra 3/4 :1/4 til 2/3:1/3. Værst er det gået ud over hf, der har mistet 25% af sin markedsandel, og matematisk linie har mistet godt 1%, mens den sproglige linie har en svagt stigende andel. Faldet i de almene gymnasiale uddannelser indtræder især i 1995/96, hvilket må tilskrives forlængelsen i 1994 af htx og i 1995 af hhx til 3-årige forløb. Tabel 1.3 Elevernes procentvise fordeling på gymnasiale uddannelser 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 Gym. spr. 22,3 23,1 24,1 23,4 23,9 23,6 24, Gym. mat. 36,9 35,8 34,9 33,1 33, 32,8 32,5 Hf 14,6 15, 15,3 13,2 11,7 11,3 1,9 Almen gym. i alt 73,8 73,9 74,2 69,7 68,6 67,8 67,3 Hhx 1-årig 3, 2,8 2,9 2,9 3,1 3,3 3,3 Hhx 19,9 19,5 17,3 22,2 22,8 22,8 22,8 Htx 3,3 3,7 5,5 5,2 5,5 6,1 6,6 Erhvervsgym. i alt 26,2 26,1 25,8 3,3 31,4 32,2 32,7 I alt Figur 1.2 Elevernes procentvise fordeling på gymnasiale uddannelser. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 Htx Hhx Hhx 1-årig Hf Gym. mat. Gym. spr. 8
9 Elevprognose Prognosen frem til 21 over udviklingen i elevbestandene siger mere om udviklingen i ungdomsårgangene end om, hvad der kan ventes af udvikling på den enkelte gymnasiale uddannelse, da prognosen ikke tager højde for eventuelle forskydninger mellem uddannelserne, som det er set siden 1992/93, jf. foregående afsnit. Tabel 1.4 Prognose for elevbestandene 1) Optalte tal. De øvrige tal er prognosen Note: Prognosen er baseret på den demografiske udvikling i ungdomsårgangene med udgangspunkt i bestandstallene for 1997/98 Tabel 1.5 Indeks over prognose for elevbestandene 99/ Gym. spr Gym. mat Hf Hhx 1-årig Hhx Htx Efter en lille nedgang i 2 begynder ungdomsårgangene at stige frem til 21 til et niveau, der ligger 25% højere end i Hf s og den 1-årige hhx svagere udvikling skyldes elevernes højere gennemsnitsalder. De 1-årige hhx ere er 3 år ældre end gymnasieeleverne, da de har taget en studentereksamen i forvejen. Derfor skiller de sig ud i bunden af grafen. INDEKS 99/ Gym. spr. 1, 97,4 98,6 13,5 11,8 118,3 124,4 Gym. mat. 1, 94, 95,1 1,2 17,3 114,5 12,4 Hf 1, 95,9 95,6 98,1 12,6 18,3 113,6 Hhx 1-årig 1, 96,8 9,4 88,6 91, 95,4 11,2 Hhx 1, 96,9 96,9 1,9 17, 113,7 119,5 Htx 1, 99,9 1,4 15,5 112,4 119,7 125,8 9
10 Figur 1.3 Indeks over elevbestandene med prognose. 99/ = 1 Tabel 1.6 Elevbestandens fordeling mellem offentlige og private skoler ved de almengymnasiale uddannelser Med udviklingen i ungdomsårgangene som den dominerende parameter i prognosen er der skabt en vis orden i udviklingen frem til 21. Den skiftende interesse blandt eleverne for uddannelserne vil antageligt opretholde et mere broget billede også i fremtiden /93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Gym. spr. Gym. mat. Hf Hhx 1-årig Hhx Htx Elever i private gymnasieskoler Andelen af elever i private gymnasier, hf og studenterkurser har under ét været vigende frem til 1997/98 for igen at begynde at stige lidt. 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Offentlige skoler Private skoler I alt Private skolers procentandel 4,9 4,9 4,6 4,3 4,3 4,2 4,5 4,6 1
11 Elevbestanden fordelt på amter I kapitel 6 belyses den regionale udvikling i tilgangen nærmere. Tabel 1.7 Elevbestanden ved de almengymnasiale uddannelser fordelt på regioner Note: Se noten til tabel / / / / / / / / København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet
12 2. Fordeling på køn og linier i gymnasiet Udviklingen i kønsfordelingen på den sproglige linie Fordelingen mellem drenge og piger på 1. g i gymnasiets sproglige linie er næsten uændret fra 1992/93 til 1999/ med 23% drenge og 77% piger Tabel 2.1 Udviklingen i kønsfordelingen. 1. g sproglig linie 1. g sproglig 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Drenge Piger I alt Drengeandel% 22,9 23,8 23,8 23,6 23,9 22,8 23, Pigeandel% 77,1 76,2 76,2 76,4 76,1 77,2 77, I alt% 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Figur 2,1 Procentvis udvikling i fordelingen mellem kønnene på 1. g sproglig linie Drengeandel % Pigeandel % /94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ 12
13 Udviklingen i kønsfordelingen på den matematiske linie Af de elever, der vælger gymnasiets matematiske linier, er godt halvdelen drenge og knap halvdelen piger. Den siden 1992/93 faldende drengeandel er i 1999/ vendt til en lille stigning. Det er for tidligt at tolke nogen tendens i det. Tabel 2.2 Udviklingen i kønsfordelingen. 1. g matematisk linie 1. G - Matematisk 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Drenge Piger I alt Drengeandel% 54,1 54,3 52,3 51,6 51,3 5,7 51,7 Pigeandel% 45,9 45,7 47,7 48,4 48,7 49,3 48,3 I alt% 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Figur 2,2 Procentvis udvikling i fordelingen mellem kønnene på 1. g matematisk linie Drengeandel % Pigeandel % /94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ 13
14 Udviklingen i elevtallet mellem linierne De senere års svage tendens til, at den sproglige linie i højere grad tiltrækker eleverne end den matematiske, synes nu at være stoppet. Matematisk linie tiltrækker fortsat flest elever med en andel på 56,4% mod den sproglige linies andel på 43,6%. Tabel 2.3 Udviklingen i elevtallet i 1. g fordelt på linier 1. G - I alt 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Sproglig Matematisk Alt i alt Sproglig andel% 41,3 42,3 42,2 42,3 41,6 43,7 43,6 Matematisk andel% 58,7 57,7 57,8 57,7 58,4 56,3 56,4 Alt i alt% 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Figur 2,3 Procentvis udvikling i elevandelen i 1. g fordelt på linier Sproglig andel % Matematisk andel % /94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ 14
15 15
16 3. Frafald Frafaldet fra de gymnasiale uddannelser Set over en periode på 5 år fra 1993/94 til 1997/98 er frafaldet fra de gymnasiale uddannelser steget lidt. Gymnasiet har i 1997/98 et frafald på 12 13%, hf ligger på over 25% og htx er helt oppe på 3%. I perioden 1994/95 til 1996/97 mindskedes frafaldet i det almene gymnasium, for i 1997/98 at begynde at stige igen. Bortset fra den 1-årige hhx, hvis frafald ligger på et stabilt relativt lavt niveau på godt 1%, er det ikke muligt at vurdere udviklingen på htx og hhx fuldt ud, da beregningsmodellen ikke tager højde for forlængelsen af uddannelserne med et år i hhv og Men de 2 år, der er belyst for hver uddannelse, viser en faldende tendens. Tabel 3.1 søger tillige at belyse udviklingen i frafaldet i 5 målepunkter gennem uddannelsesforløbet. Det er ingen overraskelse, at frafaldet stiger gennem forløbet. Men det er værd at bemærke, at frafaldet fra de almengymnasiale uddannelser stiger i et spring efter 9 måneder. Den væsentligste årsag hertil er formentlig, at de i årets løb udeblevne elever registreres som frafaldne ved første skoleårs afslutning. Springet ses tydeligt i figur , hvor frafaldet er fulgt måned for måned. I figur 3.6 bemærkes, at hf også har et spring ved afslutningen af uddannelsen. På de erhvervsgymnasiale uddannelser har frafaldet et mere jævnt forløb, jf. figur Om det skyldes en anden registreringsform vides ikke. Ovenstående tal og tendenser kan studeres nærmere i den del af tabel 3.1, der er benævnt: Frafald i alt. 16
17 Tabel 3.1 Udviklingen i frafaldet belyst ved 5 målepunkter i uddannelsesforløbet Note: Frafaldet er opgjort i procent af elevbestanden på uddannelsen det pågældende år. Fx repræsenterer frafaldet fra gymnasiets både 1., 2. og 3. g det pågældende år. Frafald i % efter 3 måneder efter 6 måneder efter 9 måneder 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 Gym Mat. 1,2 1,6,5 1,2 2, 2,6 3,2 2, 2,6 3,6 7,1 7,9 6,1 6,2 6,9 Gym Spr. 1,6 2,3,8 1,8 2,4 3,2 4,4 2,6 3,3 3,8 8,1 8,7 6,5 6,7 7, Hf 4, 5,3 2,2 5,1 5,4 7,5 9,4 6,9 9,3 9,8 17,1 15,6 12,7 14,9 15,7 Hhx 1-årig 6,3 5, 5,7 6,9 5,7 8,4 7,7 7,5 8,9 8,7 9,7 9,4 9,2 1,9 1,2 Hhx 2-årig 4,6 3,7 7,5 5,5 9,3 7,3 Htx 3-årig 7,5 6,5 11,2 1,1 17,9 16,7 Frafald i % efter 21 måneder Frafald i alt 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 Gym Mat. 9,1 1,5 8,7 8,4 9,4 1,7 12,5 1,4 1,3 11,8 Gym Spr. 1,7 11,9 9,9 9,6 1,1 12,5 14, 12,2 11,8 12,8 Hf 25,1 23,9 2,4 22,6 24,6 26, 25,4 21,9 24,2 26,2 Hhx 2-årig 13, 11, 14,2 11,4 Htx 3-årig 27,9 26,2 33,8 3,4 Figur 3.1 Frafald i % efter 9 måneder Gym Mat. Gym Spr. Hf Hhx 1-årig Hhx 2-årig Htx 3-årig 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 17
18 Figur 3.2 Frafald i alt i % Gym Mat. Gym Spr. Hf Hhx 2-årig Htx 3-årig 5 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 Tabel 3.2 Procentdel af frafaldet mellem 9 måneder og endt uddannelse Tabel 3.2 viser, at over 4% af frafaldet finder sted i perioden mellem 9 måneder og endt uddannelse. Omvendt betyder det, at knap 6% af frafaldet sker i uddannelsens første 9 måneder. Disse procenter peger på, at indsatsen for at mindske frafaldet skal ske ikke blot i den afgørende start, men også gennem hele uddannelsesforløbet. 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 Gym Mat. 34, 36,8 41,3 39,8 41,5 Gym Spr. 35,4 37,9 46,7 43,2 45,3 Hf 34,2 38,6 42, 38,4 4,1 Hhx 2-årig 34,3 36, Htx 3-årig 47, 45,1 Figur 3.3 Procentdel af frafaldet mellem 9 måneder og endt uddannelse Gym Mat. Gym Spr. Hf Hhx 2-årig Htx 3-årig 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 18
19 Figur 3.4 Matematiske linie. Gym- nasiet Procentvis udvikling i frafaldet måned for måned gennem uddannelsesforløbet Note: Forløbet efter den lodrette streg skyldes omgængere /94 95/96 97/98 Figur 3.5 Sproglig linie. Gymnasiet Procentvis udvikling i frafaldet måned for måned gennem uddannelsesforløbet /94 95/96 97/ Figur 3.6 Hf Procentvis udvikling i frafaldet måned for måned gennem uddannelsesforløbet /94 95/96 97/
20 Figur 3.7 Hhx 1-årig Procentvis udvikling i frafaldet måned for måned gennem uddannelsesforløbet /94 95/96 97/ Figur 3.8 Hhx 2-årig! Procentvis udvikling i frafaldet måned for måned gennem uddannelsesforløbet /94 94/ Figur 3.9 Htx 3-årig Procentvis udvikling i frafaldet måned for måned gennem uddannelsesforløbet /97 97/
21 21
22 4. Ressourceforbrug i det almene gymna- sium 3 ressourcenøgletal Det almene gymnasium er blevet dyrere. Hvis ikke amterne har prioriteret forøgede ressourcer til uddannelserne, giver det faldende elevtal gennem de seneste år amterne et problem med at tilpasse udgifterne til udviklingen. Fra 1992/ / er amternes udgifter i faste priser pr. elev i det almene gymnasium er steget med 11%. Samtidig er elevtallet faldet med 6,3%, og elev/lærer-ratioen er faldet med 3,4%. Yderligere forhold, der kan forklare udviklingen er, at der i perioden er sket en udlægning af opgaver vedrørende pædagogikum og eksamen. Befordringsudgifterne og lærernes lønanciennitet er steget. Forhold, der alt andet lige vil påvirke udviklingen i de kommende år, er de nye arbejdstidsaftaler, der har virkning fra 2/1, samt den forventede om end foreløbigt svage stigning i elevtallet. Udgiftsudviklingen i de enkelte amter er belyst i tabel 5.4. Da den gennemsnitlige klassekvotient i samme periode er steget med 4,9%, tyder udviklingen på, at der bruges en stigende del af lærerressourcerne på andre faglige og pædagogiske opgaver end undervisning. I begyndelsen af perioden, hvor E/L-ratioen var stabil og klassekvotienten stigende, faldt udgiften pr. elev med op til 5,3% i forhold til niveauet for 1992/93. 22
23 Tabel 4.1 Ressourcenøgletal for det almene gymnasium. Noter: 1. Indeholder også vikartimer 2. Er beregnet som arbejdstimer/ timer er årsnormen ekskl. ferie og fridage. 3. Er beregnet som antal elever pr. årsværk. 4. Eks. Frederiksberg. (Se note 1 til tabel 5.2) Kilde: Amtsrådsforeningen og egne beregninger 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Antal fuldtidsansatte lærere Arbejdstimer i mio. 1 13,7 14, 14,2 13,9 13,7 13,5 12,9 12,8 Årsværk Antal elever Elev/lærer-ratio 3 8,9 8,9 9, 9, 8,9 8,7 8,7 8,6 Udgifter pr. elev 4 kr Gns. klassekvotient 23, 24,3 24,8 24,1 23,8 23,9 23,8 24,1 Tabel 4.2 Indeks over udviklingen i 3 ressourcenøgletal 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Elev/lærer-ratio 1, 99,9 1,9 11,1 99,8 98,2 98,1 96,6 Udgifter pr. elev 1, 97,1 94,7 98,6 11,1 14,7 18,3 111, Gns. klassekvotient 1, 15,8 18,1 15,1 13,5 14,1 13,6 14,9 Figur 4.1 Indeks over udviklingen i 3 ressourcenøgletal /93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Elev/lærer-ratio Udgifter pr. elev Gns. klassekvotient 23
24 Elev/lærerratioer for hhx og htx Det er desværre ikke muligt at lave tilsvarende ressourcenøgletal for de erhvervsgymnasiale uddannelser, da datagrundlaget endnu ikke er til rådighed. Der foreligger imidlertid en beregning af elev/lærerratioen som vist i tabel 5.3. E/L-ratioerne for de enkelte uddannelser lader sig ikke sammenligne, da forskellene i uddannelsernes faglige indhold og elevgrundlag stiller varierende krav om lærerressourcer. Desuden kan lærerne have forskellige arbejdstidsregler. Udviklingen i E/L-ratioerne lader sig dog sammenligne, selv om der her er tale om en relativt kort årrække. Det er her værd at bemærke, at hhx-flerårig har haft det samme fald på 2,7% som det almene gymnasium, og at den 1-årige hhx har haft en pæn stigning siden Tabel 4.3 Oversigt over elev/lærerratioen på erhvervsgymnasiale uddannelser Anm.: Elev/lærerratioen ved de erhvervsgymnasiale uddannelser er beregnet som forholdet mellem antal årselever og antal lærerårsværk i et undervisningsår E/L Hhx flerårig 11,2 11,2 11,4 1,9 Hhx 1-årig 11,9 13, 12,8 13, Htx 7,3 7,5 7,9 7,5 Gymnasiet 9, 9, 8,9 8,7 INDEKS: Hhx flerårig 1, 1, 11,8 97,3 Hhx 1-årig 1, 19,2 17,6 19,2 Htx 1, 12,7 18,2 12,7 Gymnasiet 1, 1,2 98,9 97,3 24
25 Klassekvotienter i det almene gymnasium Stor stabilitet præger udviklingen i klassekvotienterne. Det skyldes, at mange af gymnasierne er i stand til stort set at fylde holdene op fra uddannelsens start. Mere broget ser det ud for studenterkurserne på grund af de lave elevtal og i det hele taget anderledes vilkår for kurserne. Tabel 4.4 Gennemsnitlige klassekvotienter i stamklasserne Trin Linie 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ 1. g Sproglig 25,7 26, 25,3 25,1 24,8 25,3 25,6 Matematisk 26,2 26,5 26,2 25,9 25,6 25,7 26,3 2. g Sproglig 23,7 24, 23,4 23,2 23,2 23,4 23,3 Matematisk 24,6 25, 24,4 24,2 24,1 24,1 24,2 3. g Sproglig 22,4 22,8 22,5 22,3 22,4 22,5 22,2 Matematisk 23,4 23,9 23,7 23,4 23,3 23,3 23,1 Gennemsnit gymnasiet 24,4 24,8 24,4 24,1 23,9 24,1 24,2 1.kl. st.kursus Sproglig 19,2 18, 17,6 16,6 17,6 18,4 2,3 Matematisk 21,1 19, 18,3 2,9 17,1 18, 22, 2.kl. st.kursus Sproglig 17, 17,5 13,2 14, 14,4 14,4 19,2 Matematisk 17,5 19,3 16,4 16,9 19,3 16,8 2,9 Gennemsnit stud.kursus 18,8 18,5 16,3 17, 17, 16,8 2,6 1. hf 25,8 27, 26, 24,9 26,9 25,8 25,8 2. hf 23,1 24,3 22,2 21,4 22,8 21,3 22,1 Gennemsnit hf 24,5 25,7 24, 23,1 24,7 23,5 24, 25
26 Lærernes aldersfordeling Det spidser til for de 5-54 årige lærere. Selv om toppen ikke har flyttet sig de seneste 3 år, må der forventes en stor afgang og dermed et stigende rekrutteringsbehov inden for de næste 1 år. Tabel 4.5 Aldersfordeling for fastansatte lærere i de almene gymnasium <= >=7 I alt GNS 1997/ ,8 1998/ ,3 1999/ ,4 Figur 4.2 Aldersfordeling for fastansatte lærere i de almene gymnasium / / / <= >=7 Aldersfordeling 26
27 27
28 5. Amternes udgifter til det almene gymnasium I dette kapitel belyses udviklingen i amternes nettoudgifter til det almene gymnasium baseret på Amtsrådsforeningens opgørelse. ARF s note til opgørelsen lyder: Tabellen viser de enkelte amters og Københavns og Frederiksberg kommuners nettodriftsudgifter til gymnasier m.v., herunder udgifter til HFkurser og studenterkurser, befordringstilskud og bidrag for gymnasie- og HF-elever og kursister i statslige og private skoler og kurser (kontiene ). Nettodriftsudgifter er defineret som driftsudgifter fratrukket indtægter og eventuel statsrefusion. Amternes nettoudgifter Tabel 5.1 Amternes samlede nettoudgifter til det almene gymnasium (faste priser) Note: ARF s tal er her er her omregnet fra løbende til faste 1999-priser på grundlag af Indenrigsministeriets opgørelse af prisog lønudviklingen for den amtskommunale sektor. Note: Se note 1 til tabel 5.2 om Frederiksberg. Mio. kr København 266,8 278,4 271,8 276,5 278,8 285,8 279,2 294,8 Frederiksberg 5,9 53,4 48,7 51,2 52,6 48,7 49, 48,6 Københavns Amt 54,9 531,8 516,9 529,3 525,7 53,4 532,5 531,7 Frederiksborg Amt 361,7 353,6 348,4 36,8 36, 353,7 355,9 358,1 Roskilde Amt 193,3 194,9 193,8 195,9 187,9 184,1 179,4 181,9 Vestsjællands Amt 22,9 24,5 24,9 211,9 214,5 214,4 21,2 214,8 Storstrøms Amt 184,6 191,9 191,7 197,9 21,8 198,4 197,3 199,7 Bornholms Amt 38,8 37,4 36,2 37,2 38,5 37,8 37,3 38,2 Fyns Amt 362,3 365, 376,5 37,6 374,1 369,9 358,8 353,1 Sønderjyllands Amt 192,2 194,4 192,8 2,2 26,3 24,9 195,1 189,2 Ribe Amt 162,1 157,6 169,7 167, 167,9 167,3 171,2 163,5 Vejle Amt 24,5 245,2 256,5 262,6 258,2 253,2 244,8 246,9 Ringkjøbing Amt 217,8 22,5 226,7 232,6 231,6 233,3 231,4 227,7 Århus Amt 49,6 57,6 54, 515,8 51,1 498,2 59,2 494,7 Viborg Amt 179, 183,8 185,8 193,8 188,4 192,8 188,8 187,4 Nordjyllands Amt 378, 385,8 385,4 398,9 396,1 41,1 391,4 386,7 Hele landet 4.62,4 4.15,9 4.19,8 4.22, , , 4.131, , 28
29 Amternes nettoudgifter pr. elev Tabel 5.2 Amternes nettoudgifter pr. elev i det almene gymnasium (faste priser) Note 1: Udgiftsniveauet for Frederiksberg er åbenbart for lavt, hvilket kan skyldes en fra amterne afvigende konteringsform. Derfor indgår Frederiksberg ikke i de følgende analyser. Note 2: Elevtallene, der er brugt i beregningen, fremgår af tabel 1.7. Disse tal indeholder også elever ved de private gymnasieskoler, hvorfor de beregnede udgifter pr. elev er lidt undervurderede. Kr. 1992/ / / / / / / / København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Forskellen mellem højeste og laveste udgift pr. elev er i 1999/ på kr., hvilket er forskellen mellem Københavns Kommune og Roskilde Amt. Blandt amterne er Storstrøms Amt det dyreste efterfulgt af Viborg Amt. Til de billige amter hører foruden Roskilde også Ribe, Ringkøbing og Vejle amter. Københavns Kommune ligger 14,6% over landsgennemsnittet på kr., hvor Roskilde Amt ligger 13,2% under. Dette fremgår af tabel 5.3 og i figur 5.1. Københavns Kommunes udgifter pr. elev er tillige steget mest med 19, 5% siden 1992/93. Fyn og Ringkjøbing amter har i samme periode haft et fald i udgifterne. For hele landet er udgifterne steget med 11,%, hvilket fremgår af tabel 5.4 og figur
30 Tabel 5.3 Procentvis afvigelse i udgiften pr. elev i det almene gymnasium i forhold til landsgennemsnittet Note: Se note 1 til tabel 5.2 om Frederiksberg. 1992/ / / / / / / / København 6,4 15,1 12,2 7,1 2,6 3,9 5,7 14,6 Frederiksberg Københavns Amt 5, 8,9 7,7 9, 9,2 1,2 9,5 5,9 Frederiksborg Amt 2,8,5-2, -,5,1-1,1 3,2 6,2 Roskilde Amt -13, -9,8-7,1-9,8-11,5-1,6-13,4-13,2 Vestsjællands Amt -7,9 3,6 9,9,3 1,4-2,6-6,4-1,6 Storstrøms Amt 4,4 6, -4,4 7,3 1,8 9,4 8,3 8,7 Bornholms Amt -6,5-2,2,6-3,7-4,5, -4,7-5,2 Fyns Amt 17,2 1,9 8, 2,9 5,8 3,4 2,5 2, Sønderjyllands Amt 1,1 2,8 2,1, 3,7 5,7 4,6,9 Ribe Amt -9,7-1,9-7,4-11,5-1,8-11,2-9,4-11, Vejle Amt -8,2-4,4-3, -3,2-3,1-2,2-7,4-6,9 Ringkjøbing Amt -,2-7,8-9,5-6,6-7,4-6,9-8,2-1,6 Århus Amt -2,7-6,3-7, -3,7-3,5-5,3 1,1-2, Viborg Amt -,3 1,6 1,5 2,9-1,3 2,6 2,6 6,4 Nordjyllands Amt -3,1-2,5-1,6 -,3-1,9 -,5-3,3-3,8 Hele landet,,,,,,,, Figur 5.1 Procentvis afvigelse i udgiften pr. elev i det almene gymnasium i forhold til landsgennemsnittet Frederiksberg Frederiksborg Amt Roskilde Amt Bornholms Amt Fyns Amt Ribe Amt Vejle Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt 3
31 Frederi ksberg Københ avn Figur 5.2 Amternes nettoudgifter pr. elev i det almene Bornholms Amt gymnasium i 1999/ (faste 1999-priser) Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Ringkøbing Amt Frederiksborg Amt Vejle Amt Københavns Amt Ribe Amt Vestsjællands Amt Roskilde Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Storstrøms Desværre er kortprogrammet ikke forfatteren venligt stemt. Derfor bedes læseren selv sætte et bag hosstående tal og læse dem som tusindvis af kroner. Udgifter pr. elev 55, - 57,57 57,57-6,14 6,14-62,71 62,71-65,29 65,29-67,86 67,86-7,43 7,43-73, 31
32 Udviklingen i amternes nettoudgifter pr. elev Tabel 5.4 Indeks over udviklingen i amternes nettoudgifter pr. elev i det almene gymnasium (faste priser) Note: Se note 1 til tabel 5.2 om Frederiksberg. 1992/ / / / / / / / København 1, 15, 99,8 99,2 97,5 12,2 17,5 119,5 Frederiksberg Københavns Amt 1, 1,8 97,2 12,4 15,2 11, 113, 112, Frederiksborg Amt 1, 94,9 9,3 95,4 98,4 1,8 18,7 114,7 Roskilde Amt 1, 1,7 11,1 12,2 12,8 17,5 17,8 11,7 Vestsjællands Amt 1, 19,3 113, 17,4 111,4 11,7 11, 118,6 Storstrøms Amt 1, 98,6 86,7 11,4 17,3 19,7 112,3 115,6 Bornholms Amt 1, 11,7 11,9 11,6 13,3 112,1 11,4 112,6 Fyns Amt 1, 84,5 87,2 86,6 91,3 92,4 94,7 96,6 Sønderjyllands Amt 1, 98,7 95,7 97,5 13,7 19,5 112, 11,8 Ribe Amt 1, 95,8 97,1 96,6 99,9 13, 18,6 19,4 Vejle Amt 1, 11,1 1,1 14, 16,7 111,6 19,2 112,5 Ringkjøbing Amt 1, 89,7 85,8 92,3 93,9 97,7 99,6 99,5 Århus Amt 1, 93,6 9,6 97,6 1,3 12, 112,5 111,8 Viborg Amt 1, 99, 96,5 11,7 1,1 17,7 111,4 118,5 Nordjyllands Amt 1, 97,8 96,3 11,5 12,4 17,6 18,1 11,2 Hele landet 1, 97,1 94,7 98,6 11,1 14,7 18,3 111, Figur 5.3 Procentvis udvikling i amternes nettoudgifter pr. elev i det almene gymnasium (faste priser) i perioden 1992/ / Frederiksberg Frederiksborg Amt Roskilde Amt Bornholms Amt Fyns Amt Ribe Amt Vejle Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet 32
33 33
34 Kapitel 6. Gymnasiale tilgangsfrekvenser BEMÆRK: Analysen af tilgangsfrekvenserne bør baseres på udviklingstendenser og indbyrdes relationer ikke på de absolutte frekvenser. Antallet af påbegyndte er derimod pålidelige nok. Den her anvendte opgørelsesmetode må betragtes som en bruttofrekvensmodel, der ikke i fornødent omfang tager hensyn til omgængere og frafald. Desuden opereres kun med en aldersspredning på de årige, hvilket gør den aldersvægtede ungdomsårgang for lille og dermed frekvenserne for store. Det giver navnlig et problem ved beregningen af frekvenserne for hf, hhx og htx, hvor aldersspredningen er noget større end i gymnasiet. Der arbejdes på at raffinere modellen yderligere. Den regionale fordeling er bestemt af institutionernes beliggenhed ikke efter elevernes bopæl. Derfor skal man være forsigtig med tolkningen af tallene især i hovedstadsområdet, hvor eleverne i høj grad krydser kommune- eller amtsgrænser for at vælge skole uden for hjemkommunen eller amtet. Kilde: Antal påbegyndte: Tilmeldingssekretariatet ved Københavns Universitet. I dette kapitel belyses udviklingen i andelen af en ungdomsårgang, der påbegynder en gymnasial uddannelse de såkaldte tilgangsfrekvenser med vægt på den regionale udvikling. Af tabel 6.1 ses, at frekvenserne siden 1997 er steget lidt for samtlige gymnasiale uddannelser. Det er udtryk for, at uddannelserne har fået en større elevtilgang i forhold til de øvrige ungdomsuddannelser, især erhvervsuddannelserne. Interessen for de gymnasiale uddannelser varierer en del fra år til år i de enkelte amter, jf. tabel 6.2. Især hf og hhx påvirker udviklingen i de samlede tilgangsfrekvenser. Selv bag en relativ stabil udvikling kan der gemme sig ret store forskydningen mellem de enkelte uddannelser. Et eksempel er Bornholms Amt, der ikke er påvirket af søgning på tværs af amtsgrænser. Af tabel 6.4 og 6.8 fremgår, at gymnasiet og hhx hver har tiltrukket ca. 3 flere elever i 1998 end i året før. I forhold til udgangspunktet med 295 elever sker der pludseligt en stigning på 2%. Der er ingen sikker forklaring på udviklingen, og med så små tal skal man være forsigtig med fortolkninger. Figur 6.3 viser, hvor tilbøjeligheden er størst og mindst til at vælge en gymnasial uddannelse i forhold til landsgennemsnittet. Grafen beskriver en karakteristisk bølge, der næsten svarer til 9. klassernes valg, som er belyst i figur 7.3. At Århus og Viborg amter ligger over gennemsnittet i figur 6.3 må betyde, at de får relativt mange elever fra 1. klasse og uden for grundskolen. For gymnasiet er det, som vist i tabel 6.6 og figur 6.4, muligt at belyse udviklingen siden Hovedstadsområdet har haft den største stigning på 3,3%, hvor Bornholms Amt og Sønderjyllands Amt har haft et fald på hhv. 6,2% og 8,4%. Bortset fra Vestsjællands Amt har hovedstadsområdet en højere stigningstakt end det øvrige land. 34
35 Tabel 6.1 Udviklingen i frekvenser for de gymnasiale uddannelser på landsplan De samlede gymnasiale tilgangsfrekvenser Antal påbegyndte Frekvenser pr. uddannelse Hele landet Gymnasiet ,9 33,9 35,1 34,6 Hf ,9 9,7 1,3 1,5 Hhx , 13,4 13,6 14,4 Htx ,5 4,7 5, 5,4 I alt ,2 61,8 64,1 64,9 Figur 6.1 Udviklingen i frekvenser for de gymnasiale uddannelser på landsplan Gymnasiet Hf Hhx Htx 35
36 Tabel 6.2 De samlede tilgangsfrekvenser for de gymnasiale uddannelser Antal påbegyndte Gymnasial frekvens i alt Københavns Kommune ,2 7,4 71,3 69,5 Frederiksberg Kommune ,3 68,9 79,4 78,2 Københavns Amt ,6 65,3 71, 68,5 Hovedstadsområdet i alt ,5 65, 71,5 69,3 Frederiksborg Amt ,9 68,2 69,9 69,8 Roskilde Amt ,4 67,4 66,9 63,2 Vestsjællands Amt ,2 59, 57,6 61,1 Storstrøms Amt ,7 61,6 6,4 59,4 Bornholms Amt ,2 62,8 59,1 54,7 Fyns Amt ,9 54,5 56,3 58,3 Sønderjyllands Amt ,7 55,5 59,2 57,6 Ribe Amt ,7 57,5 55,2 62, Vejle Amt , 57,4 6,9 63,6 Ringkjøbing Amt ,9 65,9 68,9 68,2 Århus Amt , 61,8 67,7 68,3 Viborg Amt ,9 61, 61, 62,8 Nordjyllands Amt ,4 6,5 58,8 65,2 Uoplyst og Grønland Hele landet i alt ,2 61,8 64,1 64,9 36
37 Frederi ksberg København Figur 6.2 De samlede tilgangsfrekvenser for de gymnasiale uddannelser i 2 Bornholms Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Ringkøbing Amt Frederiksborg Amt Vejle Amt Københavns Amt Ribe Amt Vestsjællands Amt Roskilde Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Storstrøms Tilgangsfrekvenser 54,7-58,6 58,6-61,41 61,41-64,77 64,77-68,13 68,13-71,49 71,49-74,84 74,84-78,2 37
38 Tabel 6.3 De samlede gymnasiale frekvensers procentvise afvigelse pr. amt i forhold til landsgennemsnittet Kbh. Kommune 8, 13,9 11,3 7,1 Frb. Kommune 3,8 11,6 23,9 2,5 Kbh's Amt 7,1 5,7 1,8 5,6 Hovedstaden i alt 8,6 5,3 11,6 6,8 Frederiksborg 9,2 1,4 9, 7,6 Roskilde 3,6 9, 4,5-2,6 Vestsjælland -8, -4,5-1,2-5,8 Storstrøm -4, -,3-5,7-8,5 Bornholm -16, 1,6-7,7-15,7 Fyn -8,6-11,8-12,2-1,2 Sønderjylland -5,7-1,1-7,6-11,3 Ribe -,8-6,9-13,8-4,4 Vejle -9,9-7,1-4,9-2,1 Ringkjøbing 2,8 6,7 7,6 5,1 Århus 4,5, 5,7 5,2 Viborg -2, -1,3-4,8-3,2 Nordjylland -2,9-2,1-8,3,4 Figur De samlede gymnasiale 2 frekvensers procentvise afvigelse pr. amt i forhold til landsgennemsnittet i Note: Rækkefølgen er bestemt af kommunernes og amternes numre i institutionsregisteret. Det placerer Bornholm midt i Storebælt! Kbh. Kommune Frb. Kommune Kbh's Amt Hovedstaden i alt Frederiksborg Roskilde Bornholm Fyn Ribe Vejle Viborg Nordjylland 38
39 Tilgangsfrekvenser - Gymnasiet Tabel 6.4 Antal påbegyndte i gymnasiet Gymnasiet Antal påbegyndte Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Hovedstadsområdet i alt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Uoplyst og Grønland Hele landet i alt
40 Tabel 6.5 Tilgangsfrekvenser i gymnasiet Gymnasiefrekvens Københavns Kommune 36,9 38,5 41,6 42,5 Frederiksberg Kommune 52,4 49,8 55, 5,4 Københavns Amt 41,1 4,4 45,1 45,8 Hovedstadsområdet i alt 34,5 38,1 41,1 4,8 4,8 4,4 4,3 44,5 45, Frederiksborg Amt 35,6 4, 43,3 42,2 42,9 42,2 41,8 44,1 44,1 Roskilde Amt 3,1 31,9 34,6 37,4 34,6 34,2 36,8 36,9 35, Vestsjællands Amt 25,6 29, 29, 3,8 32,7 31,9 32,1 3, 32,8 Storstrøms Amt 25,8 27,1 28,8 3,5 32, 3,1 31,1 29,6 28,4 Bornholms Amt 29,4 26,5 35,9 37,3 36,7 31,2 36,5 32,7 27,6 Fyns Amt 28,1 29,5 31,8 34,1 33, 33,3 31, 31,5 31,3 Sønderjyllands Amt 29,9 28, 31,1 32,1 32,1 3,7 28,5 29,9 27,4 Ribe Amt 24,8 27,5 29,4 28,8 29,8 28,1 27,3 28,8 29,4 Vejle Amt 27,4 28,7 3,4 3,6 31,4 28,6 29,7 3,8 3,8 Ringkjøbing Amt 27,3 24, 26,9 3, 3, 29,4 31,6 29,4 27,3 Århus Amt 29,8 32, 33, 35,5 36,5 34,2 32,5 34,9 32,6 Viborg Amt 29,6 29,5 33,5 32,2 33,2 3,1 33,1 31,6 32,4 Nordjyllands Amt 28, 29,9 31,1 33,6 33,7 32,8 31,1 33, 32,2 Uoplyst og Grønland Hele landet i alt 29,8 31,5 33,7 34,8 35,1 33,9 33,9 35,1 34,6 4
41 Udviklingen i tilgangsfrekvenserne - Gymnasiet Tabel 6.6 Indeks over udviklingen i gymnasiets tilgangsfrekvenser Hovedstadsområdet i alt 1, 11,2 118,9 118,2 118,3 117, 116,7 128,9 13,3 Frederiksborg Amt 1, 112,5 121,9 118,6 12,7 118,7 117,6 124, 124, Roskilde Amt 1, 16,1 115,1 124,3 115,1 113,7 122,2 122,6 116,3 Vestsjællands Amt 1, 113,5 113,2 12,2 127,9 124,6 125,5 117,1 128,2 Storstrøms Amt 1, 15,2 111,8 118,4 124,2 116,6 12,6 114,6 11,3 Bornholms Amt 1, 89,9 121,8 126,5 124,7 15,8 123,9 111,1 93,8 Fyns Amt 1, 15, 113,3 121,5 117,6 118,6 11,4 112,2 111,6 Sønderjyllands Amt 1, 93,6 14, 17,4 17,4 12,6 95,3 1,1 91,6 Ribe Amt 1, 11,7 118,3 115,8 119,8 113,2 11, 115,9 118,5 Vejle Amt 1, 14,7 11,6 111,5 114,3 14,2 18,3 112,1 112,1 Ringkjøbing Amt 1, 88, 98,6 11,1 11, 17,9 115,8 17,8 1,3 Århus Amt 1, 17,5 11,9 119,2 122,6 114,9 19,4 117,1 19,7 Viborg Amt 1, 99,7 113,3 19,1 112,4 12, 111,9 16,8 19,8 Nordjyllands Amt 1, 16,7 111,1 12, 12,4 117,2 111,2 118, 115,2 Hele landet i alt 1, 15,7 113,1 116,9 117,9 113,7 114, 118, 116,2 Figur 6.4 Procentvis ændring i gymnasiets tilgangsfrekvenser siden
42 Tilgangsfrekvenser - Hf Tabel 6.7 Antal påbegyndte og tilgangsfrekvenser for hf Hf Antal påbegyndte Hf-frekvens frekvens Københavns Kommune , 2,4 17,5 15,5 Frederiksberg Kommune ,3 1,9 15,3 17,6 Københavns Amt , 1,8 1,1 1,9 Hovedstadsområdet i alt ,5 11,7 12,7 12,7 Frederiksborg Amt ,5 1,7 9,3 9,8 Roskilde Amt ,1 1,3 9,7 8,4 Vestsjællands Amt ,3 1,7 9,4 9,1 Storstrøms Amt ,1 11,2 9,4 1,4 Bornholms Amt ,6 8,5 1,1 7,9 Fyns Amt ,6 6,7 8, 9, Sønderjyllands Amt ,5 7,4 8, 7,5 Ribe Amt ,5 1,3 7,9 8,7 Vejle Amt ,2 1,1 1,2 9,8 Ringkjøbing Amt ,1 11,2 14, 15, Århus Amt ,2 8,9 12,3 13,6 Viborg Amt ,1 5,7 6,3 6,1 Nordjyllands Amt ,9 9,3 9,2 9, Uoplyst og Grønland Hele landet i alt ,9 9,7 1,3 1,5 42
43 Tilgangsfrekvenser - Hhx Tabel 6.8 Antal påbegyndte og tilgangsfrekvenser for hhx Hhx Antal påbegyndte Hhx-frekvens Københavns Kommune ,3 7,8 8,3 7,5 Frederiksberg Kommune ,5 5,1 6,3 8,3 Københavns Amt ,6 1,4 11, 7,3 Hovedstadsområdet i alt ,7 9,4 9,9 7,4 Frederiksborg Amt ,3 1,9 1,8 11,1 Roskilde Amt ,1 15,6 15,1 13,2 Vestsjællands Amt ,6 12,1 12,9 13,6 Storstrøms Amt ,5 14,1 15,8 14,3 Bornholms Amt ,1 13,9 12,5 15,1 Fyns Amt ,9 12,1 11,7 12,2 Sønderjyllands Amt , 15,7 16,9 18,7 Ribe Amt ,1 16,1 13,7 19,4 Vejle Amt ,8 13,1 15,1 17,8 Ringkjøbing Amt ,8 17, 19,5 19,5 Århus Amt ,6 15,1 15, 15,9 Viborg Amt ,8 16,2 18,8 19,4 Nordjyllands Amt ,6 14,9 11,7 16,8 Uoplyst og Grønland Hele landet i alt , 13,4 13,6 14,4 43
44 Tilgangsfrekvenser - Htx Tabel 6.9 Antal påbegyndte og tilgangsfrekvenser for htx Htx Antal påbegyndte Htx-frekvens Københavns Kommune ,9 3,6 3,8 4, Frederiksberg Kommune ,2 3,1 2,7 1,9 Københavns Amt ,9 3,7 4,8 4,5 Hovedstadsområdet i alt ,9 3,7 4,4 4,2 Frederiksborg Amt ,9 4,8 5,8 4,8 Roskilde Amt , 4,7 5,2 6,6 Vestsjællands Amt ,4 4,1 5,3 5,6 Storstrøms Amt , 5,2 5,7 6,3 Bornholms Amt ,3 3,9 3,8 4, Fyns Amt , 4,7 5,1 5,6 Sønderjyllands Amt ,5 3,9 4,4 4, Ribe Amt , 3,7 4,8 4,5 Vejle Amt ,5 4,4 4,9 5,2 Ringkjøbing Amt ,6 6,1 6, 6,4 Århus Amt , 5,2 5,6 6,2 Viborg Amt ,9 6, 4,3 4,9 Nordjyllands Amt , 5,2 4,8 7,2 Uoplyst og Grønland Hele landet i alt ,5 4,7 5, 5,4 44
45 45
46 Kapitel 7. Valg af ungdomsuddannelse Hvor kommer eleverne fra? Elevernes valg i amterne Det ved vi noget om, hvad angår eleverne fra 9. og 1. klasse på baggrund af deres tilmelding til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts 2. Af tabel 7.3 og 7.4 fremgår, hvordan interessen fordeler sig for de store grupper af ungdomsuddannelser blandt 9. og 1. klasse i amterne. Andelen af elever i hhv. 9. og 1. klasse, der vælger en gymnasial uddannelse, herunder hhx og htx % Folke- skoler Efter- skoler Frie grund- skoler I alt 9. Kl. 25,8 14, 35, 25,6 1. Kl. 5,5 55,8 68,6 54,2 Af denne lille tabel fremgår, hvor stor en andel af eleverne i hhv. 9. og 1. klasse, der vælger en gymnasial uddannelse, og hvilken skoleform de kommer fra. Fx vælger 68,6% af eleverne i 1. klasse i en fri grundskole en gymnasial uddannelse. I alt vælger 54,2% af eleverne i 1. klasse en gymnasial uddannelse. Af tabel 7.1 og 7.2 med tilhørende grafer ses, hvor mange af eleverne, der vælger hvilke ungdomsuddannelser, og hvilke skoleformer de kommer fra. Ikke overraskende scorer de gymnasiale uddannelser højt blandt eleverne i 9. klasse i hovedstadsområdet. I figur 7.3 er amternes afvigelse fra landsgennemsnittet belyst. Den viser en dobbelt bølge med balancepunktet øst for Storebælt: Længst i øst er interessen for gymnasieskolen størst. Vest for er den mindst. Det omvendte gælder interessen for 1. klasse. Måske mere overraskende er det, at man skal til Ribe, Århus og Viborg for at finde 1. klasseelever med lidt større interesse for gymnasieskolen end i hovedstadsområdet, jf. figur 7.4. Elevernes valg af erhvervsuddannelse følger regionalt set ikke noget bestemt mønster. 46
47 Tabel klasseelevernes skolebaggrund ved valg af ungdomsuddannelse Figur klasseelevernes skolebaggrund ved valg af ungdomsuddannelse Antal elever i 9. kl. fra: Procentvis fordeling Frie Folke- Efter- grund- Folke- Efter- Valg af ungdomsuddannelse skoler skoler skoler I alt skoler skoler Frie grund- skoler 1 kl ,5 69,8 55,2 6,9 EGU (erhvervsgrunduddannelse) ,1,1,3,2 FUU (fri ungdomsuddannelse) ,1,2,1,1 Handelsskole ,2 1,6 1,2 2, Teknisk skole ,5 8,3 4,4 7,2 Landbrugsskole ,7,6,3,6 Erhvervsuddannelser dannelser i alt ,4 1,5 5,9 9,8 Social- og sundhedsuddannelser ,7,7,3,6 Gymnasium, matematisk ,5 5,1 18,3 11,6 Gymnasium, sprogligt ,6 5,3 11,4 7,8 Højere forberedelseseksamen (hf) Højere handelseksamen (hhx) ,4 2,1 3,4 4, Højere teknisk eksamen (htx) ,3 1,5 1,9 2,1 Gymnasiale uddannelser i alt ,8 14, 35, 25,6 Anden uddannelse (fx. søfartsuddan.) ,5 2,7 1,9 1,7 Ingen uddannelsesønsker , 2, 1,3 1,1 ALT I ALT , 1, 1, 1, I alt kl. Erhvervsuddannelser i alt Gymnasiale uddannelser i alt 2 1 Folkeskoler Efterskoler Frie grundskoler I alt 47
48 Tabel klasseelevernes skolebaggrund ved valg af ungdomsuddannelse Antal elever i 1. kl. fra: Procentvis fordeling Frie Frie Valg af ungdomsudannelse Folke- skoler Efter- skoler grund- skoler I alt Folke- skoler Efter- skoler grund- skoler I alt 1 kl EGU (erhvervsgrunduddannelse) ,5,3,7,4 FUU (fri ungdomsuddannelse) ,6 2,6 2, 2, Handelsskole ,3 6,2 5,7 9,4 Teknisk skole ,2 2, 13,4 21,6 Landbrugsskole ,9 1,1,5,9 Erhvervsuddannelser i alt ,4 27,3 19,6 31,9 Social- og sundhedsuddannelser ,4 2,4 1,7 2,9 Gymnasium, matematisk , 17,7 2,2 14,4 Gymnasium, sprogligt ,6 15,9 18,2 13,3 Højere forberedelseseksamen (hf) ,4 6,3 7,8 7, Højere handelseksamen (hhx) , 1,8 16,2 14,1 Højere teknisk eksamen (htx) ,4 5,1 6,2 5,4 Gymnasiale uddannelser i alt ,5 55,8 68,6 54,2 Anden uddannelse (fx. søfartsuddan.) ,3 7,1 3,7 5,3 Ingen uddannelsesønsker ,3 4,5 3,7 3,3 ALT I ALT , 1, 1, 1, Figur klasseelevernes skolebaggrund ved valg af ungdomsuddannelse Folkeskoler Efterskoler Frie grundskoler I alt Erhvervsuddannelser i alt Gymnasiale uddannelser i alt 48
49 Tabel klasseelevernes valg af ungdomsuddannelse Antal elever i 9. kl., der vælger: Procentvis fordeling på udd. Gymna- Gymna- 1. klasse Erhvervs- udd. siale udd. Øvrige 1. I alt klasse Erhvervs- udd. siale udd. Øvrige I alt København ,2 11,5 37,9 4,4 1, Frederiksberg ,2 6,2 49,1 2,5 1, Københavns Amt ,2 8,1 38,5 3,2 1, Frederiksborg Amt ,2 8,9 41,5 4,4 1, Roskilde Amt ,3 1,2 29,2 4,3 1, Vestsjællands Amt ,1 13,6 24,3 3, 1, Storstrøms Amt , 13,3 25,1 3,7 1, Bornholms Amt , 9,8 19,7 5,5 1, Fyns Amt ,1 1,9 21, 4, 1, Sønderjyllands Amt ,9 9,8 16,9 3,4 1, Ribe Amt ,6 1,8 21,3 2,3 1, Vejle Amt ,3 9,3 18,8 4,6 1, Ringkjøbing Amt ,2 8,9 15,1 2,8 1, Århus Amt , 7,5 21,2 4,3 1, Viborg Amt ,1 9,2 21,2 3,5 1, Nordjyllands Amt ,1 1,2 23,4 3,3 1, Hele landet ,7 9,6 25,1 5,6 1, Figur 7.3 Afvigelse i procentpoint fra landsgennemsnittet for 9. klasseelevernes valg af ungdomsuddannelse Note: Rækkefølgen er bestemt af kommunernes og amternes numre i institutionsregisteret. Det placerer Bornholm midt i Storebælt! Frederiksberg Frederiksborg Amt Roskilde Amt Bornholms Amt Fyns Amt Ribe Amt Vejle Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt 1. klasse Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 49
Sommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereUU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013
Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 er en opgørelse over
Læs mereAmt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003
Statistik for social- og sundhedshjælperuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedshjælperuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene er
Læs merePædagogisk personale i grundskolen
Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere
Læs mereAktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014
Februar 2015 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereUdvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013
A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereUddannelse og beskæftigelse for unge
Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller
Læs mereTal om efterskolen august 2011
Tal om efterskolen august 2011 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereKontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003
Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 25 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 7: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020?
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereBL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015
BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereElevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne
Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i
Læs mereMedlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen. FOA Kampagne & Analyse November 2008
FOA Kampagne & Analyse November 2008 Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen FOA har i oktober måned 2008 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om blandt andet frynsegoder via forbundets elektroniske
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereFOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1991-2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.01 Marts 2001 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1991-2001 x Pr. 1. januar 2001 er indbyggertallet i Århus Kommune på 286.668. På 10 år er kommunens befolkning
Læs mereApril 2008. Fritidshuse udbydes til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som ligger 2 procent højere end på samme tid sidste år.
April 2008 Fortsat stigende boligudbud 58.257 boliger var til salg på internettet ved udgangen af april 2008. Udbuddet fordelte sig med 35.359 parcel- og rækkehuse, 13.351 ejerlejligheder og 9.547 fritidshuse.
Læs mereVidere i uddannelsessystemet
Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks
Læs mereDet almene gymnasium i tal 2015
Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser
Læs mereUddannelsesønsker 2008 9. klasse
Uddannelsesønsker 2008 9. klasse 10. skoleår 10. klasse folkeskolen, efterskoler og fri grundskoler 423 205 218 Erhvervsuddannelser Tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og Sosu 90 47 43 Stx,
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mere5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste
9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg 5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste På nogle skoler er eleverne næsten garanteret en praktikplads i en virksomhed, mens sandsynligheden
Læs mereDe studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002
De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster
Læs mereForord p. 2. Efteruddannelse p. 12. Brobygning, introduktionsforløb og GFU p. 12
Skolen i tal 2015 Indholdsfortegnelse Forord p. 2 Optag på uddannelserne o Grundforløb 1 p. 3 o Grundforløb 2 SOSU p. 4 o Grundforløb 2 PAU p. 5 o Social- og sundhedshjælper SSH p. 6 o Social- og sundhedsassistent
Læs mereDØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereKONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 9
KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereTal om efterskolen august 2012
Tal om efterskolen august 2012 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereUngdomsskolen i tal. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99. Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr.
Ungdomsskolen i tal En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99 Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr. 5 Ungdomsskolen i tal Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens
Læs mereKommunal udligning. - en kort præsentation
- en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: 3392 3380 Fa: 3311
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereSkriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik
Skriftlig dansk 2014 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2014 (Ordinær)... 4 28.05.2014 (Ordinær)... 5 22.05.2014 (Netadgang)... 6 28.05.2014
Læs mereS T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen
Læs mereNotat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal
Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereOptag sommer 2009. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende
Optag sommer 00 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil
Læs mereKONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2005. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 10
KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400
Læs mereFlest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011
FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 27. juni 2012 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Formålet med statistikken er at beskrive omfanget af og strukturen i fraværet i den kommunale og regionale sektor fordelt på kommuner/regioner,
Læs mereFTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010
FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2 fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2 Den 5. marts 2 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og. klasser
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereAf Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717. 2. maj 2001 RESUMÈ
i:\maj-2001\regional-05-01.doc Af Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717 RESUMÈ 2. maj 2001 PENDLINGSOMRÅDER GODT UDGANGSPUNKT FOR REGIONALPOLITIK Når man skal beskæftige sig med regional erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik,
Læs mereDATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS
DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 5. maj 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling Som følge af flere datamæssige ændringer, der har til formål at forbedre statistikkerne, udkommer data for januar 2010
Læs mere,, Hver tredje virksomhed
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, Hver tredje virksomhed havde i 2005 en vækst på mere end 10 procent Danskerne går mere ud og spiser Omsætningen i det danske restauranterhverv steg med 1,8 milliarder
Læs mereOptag sommer 2008. Bachelor i teknisk videnskab (Civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende
Optag sommer 8 Bachelor i teknisk videnskab (Civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning DTU har de seneste år udarbejdet
Læs mereSPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser
SPS - statistikrapport 2009 Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København
Læs mereArbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)
Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2013 Center for Familiepleje/Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
Læs mereFolkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06
Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse 1 Forord og resumé 3 2 Metode 4 3 Elever i den vidtgående
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mereAnalysenotat: Dimittendernes regionale mobilitet
Analysenotat: Dimittendernes regionale mobilitet Baggrund Professionshøjskolerne uddanner 4 ud af 10 dimittender på de videregående uddannelser og er karakteriseret ved at udbyde uddannelser i hele landet
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereStatistikkompendium. Statistik
Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereSkriftlig dansk 2015 HF. Karakter- og opgavestatistik
Skriftlig dansk 2015 HF Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer ordinær prøve 28.05.2015... 4 Opgaveformuleringer digital prøve 28.05.2015... 5 Karakterstatistik
Læs mereDer er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt 23.500 elever på 223 skoler.
Elevstøtte 2009/10 Efterskoleforeningen Vartov Farvergade 27, H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Dato 1. oktober 2009 info@efterskole.dk www.efterskole.dk Elevstøtte og elevbetaling
Læs mereFORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør
FORORD I 2011 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 5.247 erstatningssager, hvilket er 17 procent flere sager, end der blev oprettet. Næsten hver tredje sag handlede
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs merePositive tegn på boligmarkedet
P R E S S E M E D D E L E L S E Positive tegn på boligmarkedet Boligmarkedsstatistik: Salgstiderne faldt, mens både priserne og antallet af handler stabiliserede sig i 2013. Hovedstaden holder boligmarkedet
Læs mere0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2
Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mere0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2
Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mere4. Det gymnasiale uddannelsesområde
4. Det gymnasiale uddannelsesområde Det gymnasiale uddannelsesområde betegnes overordnet som studieforberedende uddannelser, der er adgangsgivende til en lang række erhvervskompetencegivende uddannelser.
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs mere