Dagtilbud Assentoft AFTALE JANUAR 2013

Transkript

1 Dagtilbud Assentoft AFTALE JANUAR

2 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder fra 1. januar 2013 til 31. december 2014, og aftalen er indgået mellem Dagtilbud Assentoft og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet børn og ungepolitik Sektorpolitik for børn 0 til 5 år I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov Inklusionsnotatet herunder definition af inklusion, målsætninger og forudsætninger danner rammer for de nye aftaler: Definition af inklusion Inklusion er, når alle børn oplever sig som anerkendte, aktive og værdifulde deltagere i det lærende fællesskab ved, at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen af hverdagen. 2

3 Børn er inkluderet, når de oplever sig som værdifulde deltagere i det lærende fællesskab, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område. Målsætninger for inklusion Målet er, at mangfoldighed værdsættes, således alle børn lærer at forstå og håndtere det, som er anderledes end dem selv. Målet er, at alle børn deltager i et socialt forpligtende, udviklende og lærende fællesskab, hvor det enkelte barns livsvilkår, forudsætninger og historie respekteres og værdsættes. Målet er, at forældre bliver inddraget som barnets vigtigste ressource og bliver bevidste om, hvordan de selv kan medvirke til barnets udvikling og inklusion. Målet er at støtte børnenes trivsel, læring og udvikling i dagtilbuddet ved at skabe mulighed for tidligt at iværksætte rettidige, differentierede og fleksible indsatser, hvor barnet kan forblive en del af fællesskabet. Målet er, at etableringen af tidlige fleksible indsatser for barnet i dagtilbuddet kan reducere senere mere indgribende foranstaltninger for barnet. Forudsætninger for inklusion Ressourcesynet skal ligge til grund for praksis Organisering af et differentieret læringsmiljø med integration af specialpædagogisk viden og redskaber. Personalets inklusionskompetence Forældre, som ressource i inklusionsarbejdet Ledelse og organisering skal understøtte inklusionsarbejdet Tidlig og fleksibel indsats - betydning af det den tværfaglige indsats Den pædagogiske læreplans betydning for arbejdet med inklusion. Med afsæt i inklusionsnotatet kobles aftalerne til to udvalgte forudsætninger: Læringsmiljø herunder børnemiljø her formuleres 1 delmål. Den pædagogiske læreplan her formuleres 2 delmål fordelt på 2 temaer fra læreplanen. 3

4 3. Præsentation af dagtilbuddet I nedenstående fremgår centrale informationer om dagtilbuddet f.eks. om ledelse og personale, den pædagogiske/ faglige profil og budgettet for Ledelse Dagtilbudsleder/leder Pædagogiske ledere Navn Kirsten Christensen Ingelise Overgaard Kjeldsen Personale* Antal medarbejdere opgjort i fuldtidsstillinger januar 2012 Pædagoger 16,66 Pædagogmedhjælpere 14,08 PGU/PAU 0,81 Øvrigt personale Børn Antal januar 2012 Børn 0 til 3 år 14 Børn 3 til 6 år 231 I alt 245 Pædagogiske/ faglige profil Vi har børn på forskellige udviklingsniveauer, med forskellige forudsætninger og behov for læring. Vi tror på, at hvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, som vi skal understøtte, rumme og udvikle i et forpligtende fællesskab. Barnet har ret til at blive hørt, til at tage initiativer, at føle sig værdsat, set og anerkendt. Vores fælles opgave er at fremme børns trivsel, læring og udvikling med det formål at skabe socialt inkluderende læringsmiljøer, som for barnet skal opleves meningsfyldt. Derfor skal vi løbende reflektere over vores egen praksis og differentiere pædagogikken for at skabe bedst mulige læringsmiljøer for det enkelte barn. At arbejde anerkendende og inkluderende kræver, at vi skal rumme og anerkende børns forskelligheder. Vi er bevidste om, at børn spejler sig i os, og i kraft af dette håber vi at børn-børn imellem anerkender hinandens forskellige personligheder, ressourcer og kompetencer i de forskellige fællesskaber. Vi har et ansvar for at være autentiske voksne der ser og forstår, hvad der er på spil for barnet. Vi går på opdagelse i barnets verden og rummer de intentioner og følelser barnet udtrykker verbalt og følelsesmæssigt. Vi har det fulde ansvar for samspillets kvalitet med barnet og skal derfor være autentiske i kontakten. Vi skal se det enkelte barn på dets egne præmisser og afstemme ens egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet i samspillet. Vi tager derfor afsæt i barnets ressourcer, styrker og perspektiv og derigennem tilrettelægger et læringsmiljø der understøtter og udfordrer det enkelte barns potentialer og nærmeste udviklingszone. 4

5 Økonomi Tabel over budget 2012 for Dagtilbud Assentoft 2012-priser Budget 2012 Personale, materialer mv. Midler til støtte omregnet til helårs effekt Grunde og bygninger Total kr kr kr kr. Tabellen viser budgettet for Budgettet består af kr. beløb pr. barn, midler til støtteindsatser, samt udgifter til grunde og bygninger. Hermed er den samlede budgetramme for dagtilbuddet opgjort. 5

6 4. Udviklingsmål for dagtilbuddet Mål Målet er, at inklusionsindsatsen i dagtilbuddene kobles til arbejdet med læringsmiljøet herunder børnemiljøet og de pædagogiske læreplaner. Baggrund: Hensigten er, at alle børn bliver mødt med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor der altid er fokus på deres muligheder. Der arbejders med fællesskabets evne til at inkludere alle børn. Sigtet er at understøtte den nye struktur og organisering af tilbud til børn med særlige behov, således inklusionsperspektivet medtænkes i alle områder af den pædagogiske praksis, og det sker i et tæt samarbejde med forældrene, Delmål: - At skabe et læringsmiljø til både fordybelse og udfoldelse, der samtidig understøtter børnenes legefællesskaber og giver alle børn en følelse af, at kunne deltage i og bidrage til legen. Baggrund: - Vi vil skabe miljøer, hvor legen har stor værdi, da vi ved, at det er igennem venskaber og leg, at børnene trives og udvikler en række kompetencer. Børnene finder glæde og tryghed ved hinanden de spejler sig i hinanden, markerer sig selv, opdager ligheder og forskelle, skaber identitet, dannelse og bliver synlige for sig selv og andre igennem leg og venskaber. Initiativer/aktiviteter - Indretning af stuerne, så der skabes små legemiljøer, der understøtter den aktuelle børnegruppe. - En løbende vurdering af institutionens legetøj hvorledes det matcher børnegruppen. - At personalet er guidende og inspirerende i forhold til børnenes lege og legerelationer. - At personalet ved indretning, tager udgangspunkt i, hvordan børnene selv indretter sig i forhold til legene. - At der i aftaleperioden arbejdes med temalegekasser der kan understøtte børnenes leg. Succeskriterier: - Giver temalegekasserne anledning til fordybelse - Benytte læringsrummene i hverdagen på børnenes egne initiativer - At konfliktniveauet i legen er minimeret - At det enkelte barn har lyst til at deltage aktivt i forskellige fællesskaber - At barnet leger sammen med andre børn, og har en eller flere venner - At barnet viser, at det har en begyndende forståelse for og fornemmelse for egne og andre børns følelser og grænser 6

7 Delmål (læreplanstema: krop og bevægelse):. - At alle børn lærer og er trygge ved at bruge deres krop aktivt i dagligdagen, samt at barnet oplever glæde ved bevægelse. Initiativer/aktiviteter: - Aktiviteter hvor børnene oplever gentagelser - Tilrettelæggelse af aktiviteter der styrker børnenes både fin og grov motorisk - Udfordringer der understøtter barnets nærmeste udviklingszone - Den voksne som rollemodel - En løbende vurdering af, om indretning og materialer understøtter og motiverer til kropslig leg. - Bevægelseslege både ude og inde - Lave sanseintegrerende udfordringer Succeskriterier: - At børnene tør prøve noget nyt - At børnene udfolder sig fysisk søger det selv - At børnene ser hvad andre gør og prøver det så selv. Delmål (Læreplanstema: sociale kompetencer): - Børnene skal udvikle deres sociale kompetencer i nogle betydningsfulde fællesskaber og et udviklende læringsmiljø. Initiativer/aktiviteter: - Sikre at alle børn har en nær relation til mindst 1 voksen - Sikre at alle børn føler sig som en del af et fællesskab - Opdeling af børn i mindre grupper, som er fleksible i forhold til hvilket mål der skal understøttes. - At personalet er reflekterende i forhold til egen praksis - At lytte og vente på tur og være i fokus - At have nærvær og omsorg for andre - Sætte ord på handling og følelser - Holde samling - Godt forældresamarbejde med fokus på de positive oplevelser Succeskriterier: - At børnene selv tager initiativer til at invitere ind i fællesskabet - At børnene kan sige til og fra - At børnene viser omsorg for hinanden - At vi ser det enkelte barn indgå i forskellige legerelationer. 7

8 5. Evaluering af aftalen Dagtilbuddene evaluerer aftalen medio Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle dagtilbuddets resultater og effekter af arbejdet med udviklingsmålet herunder delmålene. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i dagtilbuddet, ligesom der vil blive rammer for vidensdeling dagtilbuddene imellem. Tidshorisont for dagtilbuddets 2-årige aftale: Tidspunkt Aktivitet November/ Aftalerne behandles i børn og skoleudvalget og byrådet december januar 2013 Aftalerne træder i kraft. Efterår 2013 /efterår 2014 Dialogmøder mellem aftaleenheder og børn og skoleudvalget. Medio 2014 Evaluering af aftalerne 1. januar 2015 Nye aftaler træder i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 8

9 7. Evaluering af aftalen/aftalerne for Mål Tema: Børn og demokrati (Essenbækken) Fokus på samlingen: Her er målet, at barnet oplever trygheden i fællesskabet og lærer at være i det. Vi kan se, at der er masser af demokratiske processer som børnene skal lære at være i. Kort sagt handler det om, at lære at have ytringsret og ytringspligt. Vi vil se på, hvordan dette fokus vil smitte af på andre sammenhænge, som f.eks i leg, ved madlavning, spisning, fælles gøremål og andre aktiviteter. Initiativer Som beskrevet i baggrund for valg af aftalemål har vi i Essenbækken stort fokus på børn og demokrati i hverdagen i forvejen. Vi har lavet flere initiativer for at gøre fokusset større, blandt andet har vi inddraget forældrene, dannet forskellige samlingsgrupper og haft fokus på børnenes brug af demokrati i lege Børnene er blevet medinddraget i aktiviteter og samling og deres ideer og udsagn er blevet taget alvorligt Initiativernes betydning for børnenes læring Efter at have arbejdet med aftalemålene Børn og Demokrati har personalet opnået en større bevidstgørelse af inddragelse af børn i hverdagen. Vi kan tydeligt mærke, at børnene sætter stor pris på muligheden for at blive hørt. Der er flere og flere, der rækker hånden op, og vi kan se, at de børn, der før ikke sagde så meget til samling, er begyndt at være mere aktive. Vi kan høre, at børnenes evne til at fortælle bliver bedre og bedre. Og vi kan mærke, at de også flytter sig i forhold til at give plads til hinanden og lytte. Vi kan mærke, at gentagelserne af kendte sange og remser, fordi vi ofte oplever, at børnene fortsætter legene fra samling i deres leg resten af dagen. Vi oplever også at de beder deres forældre synge sangene derhjemme. Det fortæller os, at de har fået en oplevelse og en erfaring med sig. Vi oplever at børnene i hverdagens lege og aktiviteter ser hinanden og inviterer hinanden ind i fællesskabet. Børnene lærer og accepterer hinandens forskelligheder og agerer overfor hinanden derefter. De tager hensyn til de børn der har behov for det og ved at vi alle er forskellige. Eksempelvis har vi en dreng i Stendalsgruppen, som har behov for at sidde med en lille bamse og nusse den, for at kunne koncentrere sig. Det acceptere de andre børn fuld ud og det giver anledning til at snakke med børnene om at vi ikke alle er ens. Forældre gav udtryk for på forældremødet, at de ikke var klar over hvor stor betydning de dem o- kratiske læringsprocesser har for et børnehavebarn. Det var en øjenåbner for mange forældre, som forbinder demokrati med politik og ikke den måde som barnet er sammen med andre på. 9

10 Mål Tema: Børn og matematikkens mange sprog (Svalebo og Toftegaard) Målet er at børnene udvikler interesse for at udforske matematikkens mange sprog. Vi vil forsøge at skærpe bevidstheden hos børnene om matematikkens muligheder og betydning for herigennem at skabe gode muligheder for læring Initiativer - Vi har afholdt matemalegedag på tværs af dagtilbuddet - Vi har haft alle de kommende skolebørn med på ture, hvor vi lavede stjerneløb med fokus på former - Fokus på længst og kortest på skovture bl.a. pinde - Øvet os i at genkende tal eks. postkasser- nummerplader m.m. - Vi har leget med mål og vægt bl.a. er alle børnene blevet målt og vejet - Vi har lavet eksperimenter og forsøg - Vi har leget med balloner, ærteposer og hulahopringe - Vi skærer frugten i halve og kvarte og benytter de benævnelser Initiativernes betydning for børnenes læring Vi oplever at det har stor betydning for børnene at vi sætter fokus på matematikken i hverdagen vi oplever børn der kigger efter tal når vi er på tur, snakker om formen på fodbolden o.s.v.. Vi oplever også at børnene fordyber sig i og eksperimenterer med matematikken. Eks. finder de selv spil, hvori der indgår tal, former og mængder. Børnene viser lyst og glæde ved at deltage i de aktiviteter der har været iværksat i forbindelse med matematikkens mange sprog. Det har givet børnene en interesse for at tælle mange ting og vi oplever at børnene bruger begreberne størst og mindst oftere. Vi ser børn, som har forståelse for begreber som f.eks. foran og bagved. Dette ser vi bl.a. når vi går tur: Kan I gå bagved m.m.. Også i spontan leg når vi bygger med klodser: vi ser børn, som forstår at bygge ovenpå. Når vi er på sportspladsen hvor der er en stor plade med huller forstår børnene begrebet igennem eks. skyde en bold igennem hullet. At kombinere matematikken med natur og naturfænomener viste sig at være en god ide, da mange begreber går igen i begge temaer. F.eks. findes der mange former i naturen som lægger op til opmærksomhed og interesse når vi færdes i naturen. Begreberne størrelse, længde og vægt er blevet en del af børnenes ordforråd og anvendes i hverdagen. jeg er større end dig, en tissemyre er lille. Firkant, cirkel og trekant kan langt de fleste børn udpege - børnene bruger aktivt begreberne i hverdagen. Halv/hel begreberne bruges også i forhold til madpakken, hvor vi snakker om hele og halve madder, samt hele, halve og kvarte stykker frugt børnene bruger nu selv benævnelserne. Tid børnene fik en fornemmelse af hvad tid er, både ved tidtagningen af løb, men også mere abstrakt ved at snakke om årstiderne. Ved de ældste børn oplever vi, at de har fået en fin fornemmelse af hvad tid er bl.a. at jo hurtigere man løber, jo kortere tid tager det. De sammenligner højder, hvilke børn er højst. Børnene vælger ofte spil, hvori der indgår matematik, eks. uno, puslespil med tal og piccolo. På legepladsen tæller de hvor lang tid det tager at køre en omgang og finder ud af hvem der er hurtigst. Ofte spøger de den voksne om hun vil kikke på uret imens. 10