183o~19o0, 1e udarhejfiei af: Pouí Ravn Jegsen Jørgen U

Transkript

1 *?fâtté; Z H' ' /2/- 085"? S H Sko CU < F-3 CO CU 23 CD f'-+~ öansk vestn J(D ;3 83o~9o0, sä JCD C7 -- n CDlt med henbl -nu-lø ;=-'=:" på St Crox og St Themas! U G *~ f ~- - åuå Q ~;f>'; 6? #-=@'f'/*`?'-"å-f- -'fu,»'%#àf>`fë=f'='- -mf'-éfü; U' ' ; ;"*"' 'r:- :ín'= :'-;3; fr' ` -' 'x* *"-' -' >'»"= ff f/ J' 'fl' ' "' -:Ö \" ''-sf' r" -'ll -: ' f" "~::':: v:"`?' øfø' - ' ~$f J%M@- =Wf f, ' "' TW'- ', ' : - - ' Åfl ~ - -- (J-"-: nfhllo ' --::-'a?:\, ` ' : L '- - " \` /:Å-:"4'-: o L --; : ' --ca 2' ~:-:--,:' '-`f j'-'æ /» ~ : 7 `l-t f, J -' '*-f'f---ar,--'vn=::-faefww w 2 fn' :f;:*9"'-':'-"' l'l`éju" ---=--:v-nl lnflll- ll f- F f tf au- " f -'' """' ' øfl«ø*fl?r#é;%é' ~ " ' ffl: E' >= 2 få " - - ' É) fl' D\\,n- Vf) FQ Un -b-l -u' : 'm\rf': fí p- ' ' '-u h vè f 7":- l'- =:'-3'-:J - """' gun '-----Å -:Ã l-íl- ' "'-»--"" E W='W-*-»53>' -ga f? L»l - J' r : rålf- ""FT -0' ` wt- ' L :; F"-3'`í rmí,:??*äé*~cr~ M"-::--' dl 's '-a :ufq af : f-,j få -, -, ; 3 'nfl 4-l"' ' f,, -J' : :W -' :* * r-:*- ~'=-3; W' ' r-t7'-7: " f z' ø ' g ållw;,;'''-: ' - -T '-'--ny--øf- -c-g--:--n-ø 'H ' ",,;` få " al'-?"""":' r"- ' ' 'På -"-h on --'p-:"\^';"&-å': ': "-\, "~\-- --, '~ """-,,": - - -; =~~,\->- '- 'ø' e 5 ' #57 -'---'--- -wxn-nøf"-----na-ll-""','h u`"::` - -`\t-`;:`=`` "\ 'H-'M "'~~ u "'\ " ' -"-g un-un- ""'\ 'k "`*{\,,; C/3 C5 CD C) Q- BJ e udarhejfe af: Pouí Ravn Jegsen Jørgen U CU CD S "S C3 L-l LCD Q) Cl) 3 C?-, DET KONGELGE BBLOTEK `l É T ' Sp CD C) GJ DDA SUB!! - a D CZ)C3- :;(D('3 døzwxy -9 f- -= f -5'-;3 JLQÃL Jgrm ;

2 n::ho--fsf0 F0rOrd(PRJ-JOB) 00r0 0ø0lereuefsøneeccesøflaeuoøo nteresseforhold Skølevæeenet på CQ ç+ *e ;Ua øerne(prjmjob),,,,,,,,,,,, 5 Crox(JOB),~~,25 Hovedtqæk af skolevæeenets hstore på StThomee Outwell-saoouooootðoøl-conuøoøooaeooocræøøeütos-v52 Træk af udvklngen l85o,erne og 6o,erne på StThmas(PRJ)@f,,,,,,,,,,,,,,,,,3% Udvklngen l8?o,erne og 8o,erne på n H c+,th0m&g (PRJ) 06`fU0f8'fføcøoøønøfnuencuøloeuuocne +ø:ou e-&0øl: a Skoleloven af l88q for StCrox(JOB),,,,,,, c,, H u? 9 -J \,~ o Forsemmelser, sær peroden l87o~l9oo på St0CrO):(JOB)&ørntacooouøoeouooørøven-eoooøonuocoo:l6)- - Konkluson for St@Thomee(PRJ)@f,,@83 Konkluson for CD C ('2 *"S Ox(JOB)üE,,9 Kldemeterele og ltteraturfortegnelee(prjmjobj099 Blag **G 0 'lfvøeøocosuooooaeooneøefoaeøeooøoøouglo

3 : 5-43 JLJp H- 'sf ortevnelsf, J - 0 "" - 'ä'd':4-, "`l')ny-(-- nu-':~ :`:'4 -år zlllnn-at-nl-q-n-:nn-nu Folkemængden DV löff Q Befolknngen 0 C`\\J Born den skolepl J (Q tt'}j G; to alder på DV 7 Kurve over born 5-5 års alderen for StCrox kommune 8 9 Lo Ll ;2 'Z - /~ 0 l;~» TO le Pe -- Kort over "C5vw : StCrox St,Thmss 835~9 :J ---nx Cr: '\\ U«9 DV l846 fordelt efter alder og ken l8uo~l9lo Kurve over ndskrevne elever sammenholdt med fremmødte på StThomss n -"- StThomas/StJan l8qo~l9lo StThomss Kurve over skolernes udvklng StThomas lsnddstrkt Kurve over månedsvs fremmøde for StThomas Oversgt over prvate skoler CA, l/9-872 ~ - 852»"- StCrox 884-l9oo Landskoledstrkterne StThomas ALøvmand's skolebygnng StCrox Fremmede StCrox lsndskoler l87o»l9oo Landskoledstrkter StCrox Forsømmelser SteCrox 870-Ö6 og l88o~l9oo Elevtal StCrox 889 l lse; l ll UCU' f HK - H ' í

4 4 Forord nden specalet begynder er der nogle ndledende bemærknnger v gerne vl gøreo Vort mål har været at vse sder af udvklngen ndenfor skolevæsenet på de dansk vestndske øer en perode fra skolevæsenets start og frem tl eal9oo, ndenfor dette brede område er der flere sder v gerne har vllet trække frem Det drejer sg om: a skolevæsenets hstore(bredt anlagt) b ndblk nogle sder af skolevæsenet som v opfatter som betydnngsfulde c forsøg på vurderng af resultatet af skoleundervsnngen V har måske nok valgt nogle forskellge ndfaldsvnkler tl løsnngen -n af dsse opgaver, men som allgevel på mange områder hænger sammen Det skal der kort gøres rede for her anga: Den hstorske beretnng har med fuldt overlæg fået en betyde- lg vægt V fnder det af stor betydnng at få dette område kortlagt, samtdg med at det har lettet behandlngen af det øvrge betydelgt Der er kke tdlgere skrevet noget sammenhængende om emnet, hvorfor W: - +f` ' dn :`\4\n-nu Q! : dlhqflq fl- vl maotð äomffc lm bufucu af FOP -ne --b dl---lg \':- 4-D HP É - --'"":-L læseren vl det uöåa mave - -;: uuu fflfl: 0-- vmfnng at vse at vore udvalgte problemer vrkelg på af betydnng H V har stort set benyttet os af den samme procedure og fremstllngs- 4 form, hvorved det har fået en vs sammenhæng V har også tlstræbt j ll denne del at fordele de fælles emneområder, således at overlapnnger blver undgået angb: Det drejer sg her sær om forsømmelser og vsse love og perso-~ nelle problemer H V kan desværre kke påstå at behandlngen af forsømmelser hænger særlg godt sammen Det skyldes materalets beskaffenhed, som var klar dsfavør for StThomas Tl gengæld er det for StCrox vedkommende koblet sammen med gennemgangen af 884-loven på særdeles gunstg vs \ -, -,! :;, : --, H, -,,`,h,f-,,,,`,~',- -',-=-;,',,,\,,,- - ~, 4,:, :,,,,,-, :, J: :`,;;-;gf:l\, - - u ng--,,`-,,7, -~ -: , -, -, -, '-, - - ' - : --

5 ' Kombnatonen af forsømmelsestal og lovgvnng har desværre kke vst sg mulg for StThomas Derudover passer gennemgangen af 876-loven for StThomas/StJan kombneret med strden omkrng besættelsen/oprettelsen af skolenspektør stllng for alle tre øer fnt sammen med for StCrox êpgpgå: gennemgangen af 884-loven Dette har klart været det vanskelgste, sær for StThomas Det! 9 meget darlge materale er forsøgt suppleret med materale fra andre vestndske øer, nemlg de brtske øer Der er kke gjort forsøg på en egentlg tese V har kke fundet det formålstjenlgt ndenfor dette område, og ved en gennemlæsnng af det generelle afsnt vl det også fremgå at der kke vlle være bass for en sådan Det betyder på den anden sde kke at der helt og fuldstændg mangler en problemstllng Det er sg selv en problemløsnng at beskrve dette valgte områdepå en sådan måde at det gver menng, sy» nes relevant(for os selv og forhåbentlg andre) Der fndes naturlgvs også forsøg på at"stlle en dagnose" for den syge patent og påhvse hvor de ansvarlge begk fejltagelser og ofte med vores fulde J forståelse Tl en vs grad kan man godt betragte dette som en protest mod en mere ell mndre formålsløs jagt7-3 rl' CDH: Cl'CDr at opstlle teser nden~ for ofte noget søgte problemstllnger Når dette er sagt, så også ldt om de forhold v har arbejdet under V har naturlgvs forsøgt at udnytte at v er to om arbejdet, først og fremmest ved at få mere stof med på afgørende punkter Det betyder at v har forsøgt på at supplere hnanden på bedst mulg måde Dette falder mdlertd dårlgt tråd med kravet om at hvert bdrag skal kunne bedømmes for sg Det betyder her at hvad der vlle være naturlg at medtage begge bdrag, ofte kun vl fndes det ene, da det ellers vlle spolere fordelene ved at være flere om arbejdet(og have det dob~ belte sdetal) V vl også godt nformere om det som kke er med En del materale, "" '- ': '"-',- -, --' ^""l"'- ' ,-r,-`-,-- -,,,-- - -«\-'v-v-;---,-~,, -, -- --~--=-- - -, H -, "-',, - ' N 'f* -J'-, ~- -; ' - -' ' ' - ' ' - ',' -- --, - b - v '

6 '* Tr7"" Q Tu-rA'="l sær fra Rgsarkvet, mangler ford det er utlgængelgt eller kke kan fndes Af plads- og tdsmæssge grunde er avs materale kke nddraget, skønt det er en meget stor og værdfuld kldegruppe Der fndes endelg også nogle personlgheder v gerne vlle have gjort endog meget mere ud af Det gælder sær JTQun og OFBache V har vre kelg kke gvet dsse personlgheder omtale efter fortjenneste De særdeles çentrale for at forstå forholdene, men det må vente Dog har er v forsøgt at gå "bagom" Baches person vhja opsøgende arbejde gennem hans famle, men det er dog denne forbndelse kke benyttet bografsk henseende, skønt vljen bestemt er tl stede En 3 person kunne komme på tale, nemlg Rübner Petersen, skønt hans vrke var af senere dato En del materale,af samme karakter som det om Bache, er v besddelse af, sær gennem nogle lydoptagelser v har foretaget 977 hos en af hans gamle lærernder Det har heller kke været mulgt at gennemgå hele den omfattende lttefl ratur, der fndes om emnet, så fremt alle aspekter skullentrækkes nd Det drejer sg sær om den skoleteoretske ltteratur Men v har allgevel fundet det værdfuldt at orentere ltteraturen bredt for at angve emnets omfang Der er lagt betydelg vægt på den uddannelses~ sooologske ltteratur med specel tlknytnng tl det carebske ome råde, subsdært det latn-amerkanske Med afslutnngen af specalet må v nok erkende at det kke har været vdere hensgtsmæssgt at dele arbejdet op efter geografske krterer Dertl var materalet for ujævnt fordelt, med klar overvægt tl StCro dent at det kke stod tl at ændre Tl gengæld er der en vs udst W Da denne erkendelse ndtraf var arbejdet mdlertd så vdt fremskrebg uuì nng rådet bod på dette, hvorfor v kke mener det har fået afgørende betydnng København, januar l98o Paul Ravn Jepsen Jørgen OBjerregaard l F

7 ' 'í '=-' - beskrívelse af'de gpeeelle forhold(erhvervsmæssge og demo U-3 På ;3 ~ T-"J >-PF» Se G) 0' o ;5;f;fre,@,e:,,M, flag,-,»-h-~~--~f~ »»-»--»---~'~ - ' 4-,:::,-l :;f!! De tre vestndske øer, StCrox, StThomas og St,Jan er belggende ' 0- O -- dgt Carbske hav et område, der begrænses af l8 b'og l8 46 nordlg bredde og 64Ol2'og 65 38'vestlg længde, Nærmere betegnet øgruppen "De små Antllerfl, som er bjergtoppe af en undersøsk bjergkæde, der omknanservdet Carabske hav StCroxgar en samlet udstræknng på g3,o2 kma, StThomas på 70,25 kmz og StJan på n9,7o`km2 Tl sammen'» ` ' udgør de tre øer alt et areal på 332,97 kmz Under den danske perode p var øerne opdelte to kommuner, nemlg St,Crox kommune og St,Thmas/ StJan kommune `' ' : äefolknngen på de tre øer var den omhandlede perode ' ' fale Cg-ø ÆE""F - ' C lende Således var der alt på øerne perg0nerl) sagte ;a var 9 reduceret tl 2?ee6 (se blag ) Kraftge: var falm let p 5290 landet, mens byernes befolknng holdt sg mere konstant, Grun~ len tl det store fald befolknngstallet må Q søges dels de ændre~ c e økonomske vlkår på øerne, den stagnerende sukkerhandel, dels D QL; (9 store skbsè og handelsforbndelsers flugt fra øerne, Herved kabtes en fra land tl by, hvorfor det tlsyneladende kunne- HJ : S'-03 c"=" e ud som om byerne kunne opsluge den vgende landbefolknng Der ar da O OQ C0 Q) o op tl 880 rent faktsk tale om en stgnng byernes efelknngstal fra'l9 5o l855 tl 2o , men "fter fore },;l -) (D s e ndskes bybefolknngen tl kun at omfatte l6o?5 9, o 'O 03 U) Sl) ed hensyn tl befolknngens beskæftgelse, C0 var l 'Wl Q) -a- `\/'\ \O u "\ ' beskæftm 4' 0 : C; Q Ge ved landbrug, Ze, kf: et ved ndustr, mens km6,2æ var beskæft Os (D :'- ed kke~produktve`erhverv l8n6 (se fg, ) et er værd at mærke sg at nden for jordbrug udgjorde de ufre GH store del,mens det med hensyn tl ndustren var de fre, som,,,, ) HVOT ntet andet Står SRTOVGÉ, hygger dattg 5---a r"!el) T5 '-5 c+' rr' CT: s O,';' rd flketællnger Dansk Vestndske oer ' f «'/5 /8o/ -'" ' ' `; :- df; o 90,* -l 230/ få,,', : - -, -3;-`\; - `-- H -H -- V;-vE~::-:\ ',`` '~ '-{--:-, -- :: nf,«-:r 5 d ' ' - -'- - 5 r -\ g - r, nl- Q-E- Q,-»; --u J--:- -, - n,n- - J H--:J -; ø, ' l

8 p 2,ad på denne del Alle tre ser tlsammen `,aw ' l ` f ' : tkr?f;f'j0rabrug' 39,2 e f - ~ 2,9 5 / ' JOPCÄ brug ' \ :s'*~"", 0 \\ `* Å Ö OflW*`\"',\ J "`' H-! ndustr D \, -kke pre- - 45f5 % - É :o,:> \n 8 st `]"""'ff774-uf: - íduktvn \\\\ f ' ke nroduktve'ernverv Ö H Ä- h erhverv ~- -' ' c' ' [J \ ~\ ' J' pfå ` : É ---- ' ' ""' """' ', ""- Det skraverede område dækker de fre, det hvde område de ufre(l846), 3 Fgl efter Folketællngen dlokt 846, fg2 efter Folketælln- Å--r-u ru--qp-\n-h gen 9okt (se fg2) var antallet af beskæftgede ved jordbrug faldet -<-v---- l 52,6% og nden for ndustren var tallet nu 2,9% For de kke- roduktve erhvervs vedkommende var tallet dermod steget tl 45,5% : É Lt dette stemmer jo overens med den forskydnng, der havde været efolknngen på grund af den tltagende økonomske krse Med suk- - E * erndustrens forrngede afsætnngsmulgheder og den hurtgt nd- \ :rumpende sukkerndustr måtte der ske et fald ndenfor dsse to eskæftgelsesgrene, hvlket gen betød en opsvulmng af de kke- E f-'*""*l"+',, b' L '4-Ã,,:,- -~ »--,, f~f"f ;; ' r-!""""'fl"' -'," '-'- -u r- J í ñffuæ - nu --una ,,~-, --,--u- - v- '---,,,,«,,,,,,,,,,,,,5,, oduktve erhverv(se ogsa blag f) rt O ' ' rorledes var forholdet mellem alder og køn, når det drejede sg H land og by? Ja, også her vste der sg et for øerne meget karakërstsk træk (se blagl-b) ' z 346 var der det bemærkelsesværdge træk, at der var et ret stort É E

9 ! J u -,r, 3 underskud af mænd byerne forhold tl landdstrkterne, mens det modsatte forhold gjorde sg gældende for kvndernes vedkommende, --, ---vh-f --- : fl 2 s É í sær var der et stort overskud af kvnder byerne aæderen o-35 år, Forklarngen på fænomenet må søges, at en stor del af de unge pger og kvnder søgte nd tl byerne, hvor de gjorde tjenneste hos den velhavende del af befolknngen, mens mændene måtte blve ude landdstrkterne og tage sg af det hårde arbejde på sukker- flantagerne 890 var tendensen blevet endnu mere udpræget (se blag 9) Nu er der et overskud af kvnder forhold tl landdstrkterne stort set alle aldersgrupper, mens der for mændenes vedkommende sær er et stort underskud forhold tl landdstrkterne aldersgruppen 20-Bo år, hvlket gen hænger sammen med, at det netop var det alderstrn, som måtte betragtes som bedst egnede tl det hårde og sldsomme arbejde sukkermarkerne og på plantagerne ;--4 P r %grund af øernes ndbyrdes forskellghed vl de her ndlednngen vdere blve behandlet hver for sg,, , StThomas! f StThomas, som var den af øerne, som først kom på danske hænder, havde sær betydnng som basshavn for transthandelen det carabske område Øen lå centralt og meget belejlgt for de fleste store europæske og amerkanske skbsruter, mens plantagedrften spllede ' l en mndre rolle det omhandlede tdsrum 3 hl Øens eneste by, Charlotte Amale, udmærkede sg ved sn naturlge J H 08 skre havn, hvlket havde tl følge, at mange handelshuse opret- E D tede hendeekenterer e b ' b sk b h d ' T g ager ygnnger yen ene av e mu ghed for at fa bragt kul ombord, at provantere, laste og losse, og efter 867 havde de ogsa feet en mulghed for at blve repareret en nyopførte fydedek

10 f* f T0 kolera epedemer rystede øen Under den første, l855-54, døde alt 865 mennesker, herafca l5oo Charlotte Amale, mens den anden kostede mellem l2oo og l5oo mennesker lvetl) Ds- Se to ulykkelge hændelser fulgtes op af hyppge jordskælv og orksner Alene ved orkaner august og oktober 87 ødelagdes henved hoo huse Charlotte Amalez) Alt dette fk selvfølgelg ndfydelse på øens handel Bedre blev det kke, da den første drekts telegraflne mellem Europa og New York blev oprettet Det øgeds brug af dampskbe stedet for sejlskbe betød samtdgt, at \---,-,-->,~,,, -,,, - É ' det nu blev mulgt at sejle drekte fra Europa tl Amerka og omvendt uden først at skulle gøre ophold Charlotte Amale Øen udsattes derfor stgende grad for konkurrence fra de omkrnglggende øer det carabske område for om mulgt at fravrste den dens førerstllng som bass- og anløbshavn Det blev nu mere naturlgt for de store dampskbe at anløbe de nærmeste øer området Da Barbados er den ø, som lgger længst mod H-, a P? E øst, var det da også herfra den sværeste konkurrence kom Således flyttede 885 The Royal Mal Steam Packet Compagny st hovedkvarter fra Charlotte Amale tl Barbadoså) Udvklngen var løbet fra byen Havnen var for llle og utlstrækkelgt udstyret tl at kunne tage mod de stadg større og mere moderne dampskbe Samtdg var prserne på kul og vand så høje, at dette sg selv kunne være nok tl at skbene søgte andre havne Äf fg5 fremgår det, at der har været et jævn stgnng antallet af besøgende dampskbe frem tl 880, hvorefter der ndtræder et Q---gun--- -, r! - l f en gl? mndre fald Grunden tl at faldet kke var så stort, skyldtes, í'í at en del af de store kompagner, som feks Hamburg-Amerka lnen, The West nda and Pacefc Steam Shp Compagny, The Harrson -~ )Brøndsted(Red):Vore Gamle Tropekoloner, bdl slo5-06 2)bd, bd se3 3)bd, bdv

11 T' ~s ' f K,-- ~ - --~-n-uøutø-q Antallet af dampskbe, som anløb St Thomas l å cl U-nm: Antal `- skbe \ `-T \ å, 6oo Ø P 3'?,u-, ' W 2so 'fx/x;/?4 å ' ~bl 'l'\u!\ulåfl u;~ønu U l fl"g 4a-nr-'; a en f/ål '-- loo 4 5oo ll don e Bee u-uu- -un-\r-n-n-m-- -, --u-ll"'- -rd---nu--, í4 [,p fg år 3 Ä 455 4%? W'5 'Wfe *W 2= e-- (), 44: :: --:-:^; -nu -- Klde: saac Dookhan: A hstory of the Vrgn slands of the Unted states, e22-22 Lne of Lverpool, The French Compagne Générale Transatlantque, Bordeaux lnen og Quebec Steam Shp Compagny beholdt StThomas -- som kulstaton, også selv om de havde flyttet deres andre aktv- : teter tl nye steder og tl trods for at øen havde mstet sn be- tydnng som handelscenterl) ~ """""""-'=-' » l) Vore Gamle Tropekoloner bdv s96!

12 "F'* ' ta Befolknngen på StThomas 855 havde øen StThomas en samlet befolknng på alt 4022 Heraf boede de llo7l byen Charlotte Amale, mens den resterende del, ' alt 295, boede landdstrkterne (se blag 3) befolknngstallet á í äl holdt sg nogenlunde konstant ndtl l88o med undtagelse af et par kraftge udsvng som følge af de før omtalte kolera epedemer Egentlg var der tale om en forøgelse af befolknngstallet ndtl 880, det der da boede alt 4589 på øenl) Fra og med 880 ndtræder der et kraftgt fald befolknngstallet for øen som helhed 9 var tallet sunket tl 0687 personer Det var da sær bybefolknngen, som var blevet kraftgt reduceret Fra at være alt ,' var den kun på Landdstrkternes befolknngstal havde -u-navn-wu-un-ø nnu--;-p -q-;-n-y -q-r-n --',n-qqpyuuuw - : en- ; dermod holdt sg mere konstant, kun afbrudt af et stort udsvng omkrng , dels som følge af emancpatonen og dels som følge af koleraen, som sær gk ud over landbefolknngen Det er meget forståelgt,at det sær var bybefolknngen, som var følsom over for de ændrede økonomske forhold Byen var jo centrum for handel og ndustr og som tdlgere nævnt havde de store handels- E 3? 'å vw--mn ant-raa-rv Y É 5 E?' r huse og skbsrederer forlagt deres recdens tl andre mere hensgtsmæssge belggende øer Med sg tog de naturlgvs en stor del af den befolknngsgruppe, som var beskæftget nden for netop dsse to brancher Der har nok også været tale om en vs emgraton af arbejderbefolknngen, men nogen egentlg statstk over dette forhold fndes kkez) af befolknngen var 846 5,9% beskæftget ndenfor jordbrug, 42,2% ved ndustr og 42,% ved kke-produktve erhverv(se fg4) ---w-----~-«~ -----n-ur ~,,,- --` -- l ) Dette kunne hænge sammen med, at en del arbejdere forlod StCrox efter emancpatonen for at arbejde Charlotte Amaleê havn 2) Der fandt også en mmgraton sted fra det øvrge Vestnden, men størrelsen er kke kendt J -

13 T' + v vv f W -- -7": -'7 fl:? 7 r? lg ríñ re-, 3rbvervsfordolngst Thomas 330,Q,f'J!lW ~\""~f h `%"""-*' - wmm'«næ»w> - \ ' ~ T fl'llf trl ' 4% -! a -' \ 42,2 f `\ J» Jordbrug 5,9 å 42%? ndustr :! ' ' t; - // '* 'J -,,,«nfl$,,,, ' år --r; - -U-ou-:4:*-n---=TL, nu " `-79 7 g 5 oto rdbrug n-:#2 v-rv» T ' ' 8 N ' / T 'fç `q; N ' ' af 5 lílf-2 Å f / -- ' ' t ' 'J t - ' Q produktve erhverv - - g :n kke produktve erhverv 3 g fa 0 `:! 2' nl \ '$Nf"kUnu-:-»l'om- '~lhm-vl'arm'4-hd'-0 9 -L í í : h '&f{;ä\)$,&!x ' ---; ; : --í null-f ' L "" Fg4 ; lt',f reee:r: Fs5 E Klde: Folketællngen l0kt 846 og 9okt 880 Befolknngen fordelt på erhverv på StThomas Den lle~ crkel vser forholdet mellem fre og ufre Det skraverede område vser de fres andel \ f -nm-- --www-:nu-q-rp-----up--gø-,;-a, ;,,,,,,,-,,,,L,, - l\ \ Å í É t \ 880 var det antal personer, som var beskæftget ved landbrug faldet tl 7,7% For ndustrens vedkommende var der også tale om et fald, nemlg tl 28,2%, mens antallet af dem, der var beskæftget nden for de kke-produktve erhverv var steget tl 64,% (se fg5 r Der var altsa sket en kraftg reducerng nden for de produktve erhverv op tl 880 Det er kke usandsynlgt, at en stor del af n de personer, som var blevet uden arbejde, var søgt over kkeproduktve erhverv uden dog at have haft synderlg held med at skaffe nyt arbejde Det er jo også efter l88o, at det store fald bybefolknngen sætter nd '--n-"- -- " ø- En karakterstk af øen StThomas må være, at det var en ø, hvor handel og ndustr spllede en domnerende rolle, mens plantagedrften var mndre betydnngsfuld Samtdg var øen helt domneret af Charlotte Amale sær dette sklte denne ø fra de to andre

14 É Q - í StJan Modsat StThomas var det altdomnerende erhverv på StJan baseret på plantagedrft Derfor var netop denne ø sær udsat for påvrknng af de økonomske svngnnger udefra, og særdeleshed hvad angår sukkerproduktonen flg Dookhan stod det så grelt tl, at der 870 kun var en plantage tlbage, som dyrkede sukkerl) Tendensen var, at man mere og mere gk over tl kvægdrft Øen var ganske enkel for llle tl at kunne konkurrere med de langt større sukkerproducerende øer, som Cuba og Puerto Rco Heller kke et J u! : a F É, f en 5 U Ö N 3 É y P É :! forsøg på at udstykke de store jordlodder kunne hndre, at befolknngstallet på StJan faldt 'J Befolknngstallet på StJan var den omhandlede perode udsat for en stærk faldende tendens 835 var der på øen alt 2475 Personer 3) bd s232 Det må dog sges at mange af dsse arbejdere kke befandt sg permanenr på StThomas, arbejdet var stærkt sæsonbetonet --p---www-u-----u--n--,p- -cup-4 -;--u 9 var tallet faldet tl 94 Særlg kraftg havde faldet været peroden 840 tl 870, hvorefter tallet holdt sg nogenlunde stablt på eeeee Grunden tl det kr-eftge fela ekyldtes de uskre arbejdsmulgheder på øen Omlægnngen af plantagedrften fra sukkerdyrknng tl kvægdrft havde betydet, at behovet for arbejdskraft var blevet mndre og følgen var, at en stor del af -4-u-euøuq -; w--nm 0-u-4--»- befolknngen stod uden fast arbejde En stor del af dsse slog sg ned Charlotte Amale, hvor der var bedre mulgheder for arbejde, dels som dragere dels som kulbærerez) 846 var alt 59,8% af befolknngen beskæftget nden for jordbrug 5,8% arbejdede ved ndustren og 26,q% ved kke-produktvt nu-øv:-- A--Q--u -n 'É ṛ s! ---, erhverv (se fg6) 880 var 65,% beskæftget ved jordbrug, 2,6% ved ndustr og 23,3 ved kke-produktve erhverv (se fg7) ) Se Dookhan s222

15 T y ' Ã ' <9 í q O 'Q -F ef WWfmwmmh` \\%M,g ' * 65,» '*'*':;-;'íf- l7;rf:,-::: f \ \' ' - ' r'jf 5,-f"" Jord orug J - -u F gf- g 593 % h ägäf Jordbrug 32% v /-~ xà u ""v? 'F' 'll-hlnnvfllnlànnu-4-0-llllxnunu-gnu- -U ` ' " `\ - %"" ' ""' -m-»f :f~ -?W*"' 'rm v* í ~ * ` %? -n" g kke produktf* -:wux-""':v:- ll eg "' p- mf " 'W«' :f"""* J J \ f'\ LC L 5 kke \, -='* ' \\\ \ Y' 7 l w " produktve ;~lfä + ' ;5 ' ' ` a lfeüåvfl ver erhverv \ :"'~ \ 5" 6 - erhverv ;6 ' ' ; mk «- =, er-få, q, ^g ndustr - f' ro O'\ :~» fx-, -QR \ æg--4 n - \ ws -, \ ' 5 l H ` - NM' L J:l:-; ; f ` ' ' 7 ' í'7 ; - --:;- - ' Befolknngen på StJan fordelt efter erhverv 846 og 880 Klde:Folketælngen okt 846 og 9okt 880 Den llle crkel vser forholdet mellem fre og ufre Det skraverede udsnt vser de fres andel í F 6 F "- -lufun n-www -' * E -; - M'l4'\lnr- :-'va- "v r-;>- 'J u-ll'»l v \v'vr-"-nu- --»nrø--we' -»fla--vn '-'\l'\wn-» 4' n 4 E u --v landbrug, mens ndustr og kke-produktve erhverv spller en un- -r~un- --p---- nn -urw-v\u~øuu-wuvrn Det bemærkelsesværdge er nu, at på trods af at der er sket en omlægnng af plantagedrften og på trods af, at befolknngen er blevet kraftgt formndsket, så er nu en større del af denne beskæftget netop ved landbrug Dette skyldes selvfølgelg, at den del, som F 2- Ã uw-5 -'H -lou-«-ur-nø--uw- El 3 É f nu er beskæftget ved landbruget, er blevet forholdsvs større på grund af faldet befolknngstallet Der er selvfølgelg kke tale om, at der er flere ansatte nden for jordbrug end tdlgere : f E : f en karakterstk af øen StJan er, at denne ø som hovederhverv har ~, derordnet rolle Øen er endvdere karakterseret ved kke at have nogen egentlg bymæssg bebyggelse ud over, hvad der fndes ved Cruz Bay

16 Befolknngen på StCr0x 835 havde StCr0x en samlet befolknng på alt 2668 Heraf boede 8528 landdstrkterne, 5806 byen Chrstansted og 237 Frederksted(se blag ) Tages det samlede befolknngstal for hele peroden, så var der tale om et fald, som sær var kraftgt tdsrummet ;l9llvar befolknngstallet faldet tl alt 5467, altså et fald på ca42% Det var sær landbefolknngen, der var skyld det faldende befolknngstal Fra 835 tl l9ll var det faldet med ca6o% tl kun 7672 f Befolknngstallet byerne holdt sg ldt mere konstant, ja for Frederkssted vedkommende var det endog stgende 9 havde Chrstansted således alt 4592(fald på 2%) mens Frederksted havde alt 3203 (stgnng på 4%) Når byerne den omhandlede perode havde et vok- ' sende befolknngstal, så hænger det naturlgvs sammen med vandrngen fra land tl by Denne vandrng tl byerne skete takt med de forrngede vlkår for sukkerproduktonen på landet At befolknngstallet for hele øen faldt drastsk lo-året skyldes dels at der var flere døde end fødte, dels at et kke nærmere antal personer blev dræbt under oprøret 878, samt at der skete en temmelg kraftg emgraton; E Da StCrox den omhandlede perode hovedsagen ernærede sg ved land brug, sukkerrør, samt en llle smule bomuld og tobak, var det klart, at landbefolknngen sær var følsomme overfor ændrede afsætnngsmulgheder for sukker Da dsse mulgheder forrngedes faldt grundlaget for den relatv store landbefolknng bort, og resultatet var, at en stor del flyttede tl byerne eller ganske enkelt forlod landet At byerne kke kunne opsuge alle tlflytterne skyldtes, at de kår, hvorunder ar- 'O'O'O'O bejderbefolknngen levede og de udsgter den havde tl at forbedre dem, kke var tlfredsstllende Fraflytnngen fra landet var peroder så stor, at det medførte mangel på arbejdskraft på plantagerne mdt på P-' G (D»'3 "---~-`" 0 ) Folketællngen på de dansk vestndske øer 90ct 880 sl65

17 fp- Af befolknngen var ,8% beskæftget ndenfor jordbrug, 6,2% ved ndustr og 33,9% ved kke-produktve erhverv J \ ' De små crkler vser for- ' fre De skraverede afsnt - vser de fres andel Klde: Folketællngen på "r'fqy/ É í}»st:è:b DøVe :OCt kke'pro-,, 9 dnktve erhverv 3, 9% «f J e,? 9% 880 var antallet af personer beskæftget ved jordbrug 50,4%, ved *\ ndustr 7,5% og kke-produktve erhverv 32,% F - '- - F '- :'20 - Jo,-få' /9 LT U f"l f" : Hlde: Folketællngen på Dgvl K, ; - -fx \: L'-::us -= -- tr - * Jr,, - '-*, Ö 7 " '-f k-9--a pl: o a,,l~» t v e ' ' P'!Ff V; " :' P " " 0) J erhverv - J Mens der for de to andre øers vedkommende var sket en forskydnng erhvervsfordelngen, så udvser denne på StCrox en mere stabl karakter u Som nævnt var økonomen på StCrox baseret på jordbrug og mere specfkt på sukkerprodukton Den økonomske nedgangsperode, som var begyndt allerede nden emancpatonen 848, 'H Om f tden Xäkk 86-70, hvor een oplevede en fortsatte med undtagelse opblomstrng nnder den

18 nerlkanske borgerrlg al * - tden la den arlge gennemsntlgt P ' f ' n " d om l sukkerprodukton po 5, mll pd, den pa 5, ml U g78e var den faldet tl alt 9,9 mlll På Oase eksporten af lom og melasse var den nævnte faldende Årsagerne tl de forrngede afsætnngsmulgheder må søges den forstærkede konkurrence fra roesukkeret og den mere ratonelle sukkerprodukton på Cuba, Puerto Rco mfl Pesultatet var at prserne på sukker var faldende, og at produktonen na øen blev urentabel For at gøre det hele værre palagde man Danmark rørsukkeret en afglt, der gjorde, at rørsukkeret blev betydelgt dyrere, end det landet fremstllede roesukker Plantageejerne se ngen anden mulghed end at ratonalsere De penge, de fk som erstatnng ved slaverets ophævelse 848, benyttedes da ogsa fortrnsvs tl t modernsere drften ved at ersta+te de gammeldags vnd- og hestemøller m d dampmaskner, hvoraf der var alt Samtdg koncentreredes selve sukkerfremstllngen, da man pa øen fk den første centrale sukkerfabrk 878 Den byggedes med tlskud fra den danske regerng For at kompencere for den urentable sukkerprodukton gk flere plantanrbejdernc val opdelt 3 klasser afhængge a deres ydeevne Lønnen geejere over tl kvægdrlt var henholdsvs 5, lo og 5 cent prdag Ogsa handværkere var delt 3 klasser, men deres ndtjenng var en smule bedre, nemlg henholdsvs 20, 2 og 7 cent prdag 850 var arbejderbelolknngen pa St Crox fordelt saledes klasse 2 klasse 3 klasse Handværkere os lærlnge Hustyende nvalde alt lnse Ãíí- ) Folketallngen p d dansk vestndske øer 9oct 880 s65 2) Bergsoe s 7 'o'o'o D;

19 f L l 'få ' Emanopatonen, som kom helt bag på alle, bragte kke de forventede forbedrnger forlnegerbefolknngen, og særdeleshed'kke for landarbejderne Slaverct blev afløst af årlge arbejdskontrakter, men arbejdstden var stadg den samme, nem- g 5 dages arbejde med frhed lørdag og søndag Mange af de tdlgere slaver havde derfor meget svært ved at se nogen forskel på slaveret og deres såkaldte nyvundne "frhed" Følgenar da også, at mange af dem var yderst utlfredse Utlfredsheden gav sg ba udslag sen kortere strejke den 2jun ' 849, hvor arbejderne fra 77 af øens plantager nægtede at gå arbejdeb De blev dog tvunget arbejde af såvel polt som gendarmer Resulta- ' 'E tet af strejken blev at en del af de ndvolverede arbejdere henhold ; tl deres nye rettgheder, nægtede at ndgå nye arbejdskontrakter med, deres arbejdsgvere stedet foretrak de at mgrere tl StThomas, hvor de kunne få arbejde ved havnen Charlotte Amale For at begrænse udvandrngen fra øen førte myndghederne en strengere paskontrol, lgesom forbndelsen tl StThomas gjordes vanskelgere Det var almndelgt, at landarbejderne flyttede nd tl de to byer, men at de stadg supplerede deres ndtægter ved nu og da at tage arbejde på plantagerne Så mange forlod landdstrkterne, at der var problemer med at skaffe arbejdskraft nok, sær tl de plantager som lå mdt o -r- 0 l'l` 'J ' "- '- pa øen ror nogen grad at rade bod nerpa, lukkede myndghederne op for mmgranter fra de nærlggende øer Alene 864 ndvandrede 700 landarbejdere fra Barbados og StEustacus) ndvandrene har ganske ` gvet vrket løntrykkende, hvlket har vrket forstærkende på urbanserngen, det de utlfredse landarbejdere rejste nd tl de to byer Den omfattende flugt fra land tl by var stærkt medvrkende tl landarbejderrevolten, som brød ud loctl878, netop på det tdspunkt, hvor de årlge arbejdskontrakter skulle underskrves sær var arbejderne utlfredse med at skulle tage arbejde hos den samme arbejdsgver y- derlgere et år, hvs de kke overholdt frsten for fornyelse af kon- -- ) Deennan e226

20 > J] 'fz trakten følge anordnngen af 26jan 849 skulle en opsgelse fra såvel arbejdstager som månedl) Endvdere var den løn, som folk, lamgt under den påbudte tarf På lå på 5 cent prdag, så modtog de arbejdsgvers sde være gvet løbet af august plantageejerne udbetalte tl sne trods af at maxmum lønnen fleste kun lo cent Helt tydelgt blev det, da fællessukkerkogeret begyndte at betale sne arbejdere 35 cent omdagen Det føltes også uretfærdgt, at en arbejder kunne tvnges tl at påtage sg uønsket arbejde, hvs han havde gået arbejdsløs mere end tre dage Mange arbejdere var drekte utlfredse med arbejderanordnngen af 849 og havde svært ved at se forskel på slave- ret og den nyvundne frhed ' Landarbejderopstanden blev nedkæmpet med hjælp udefra, men først efter adskllge dræbte og efter at mange af øens plantager var blevet øde- -n lagte Bemærkelsesværdgt er det, at mange af deltagerne revolten var mgranter, lgesom største delen af lederne var tlrejsende fra bla Barbados, StEustatus, StKtts og Antgua En af følgerne af konflgten blev, at der den 24okt 879 kom en ny landarbejder reform, som på væsentlge punkter forbedrede negernes kår Bla afskaffedes de årlge arbejdskontrakter Den økonomske nedtur, som fandt sted på øerne havde også betydnng -b for prserne på landbrugsejendomme Alene fra 85 tl 870 var der tale om en halverng af landejendommenes værd og efter l87o faldt prserne yderlgere2? ` ` h For at råde bod herpå slog guvernementet nd på en ny poltk, det den begyndte at udstykke sne egne plantager tl de landarbejdere som äerne vlle være selvstændge Eksemplet blev noget tøvende efterfulgt af-flere prvate landbesddere Der var altså tale om en slags husmandsbevægelse Resultatet var da, at der skete en ganske god forøgel-,: ) Provsorsk anordnng tl at bestemme forholdene mellem landejendoms~ besdderne og de 2) Dookhan 8233 fre arbejdere af landbefolknngen af 26jan l8å9 'a