Faglige kvalitetsstandarder > Vejledning > Dagtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglige kvalitetsstandarder > Vejledning > Dagtilbud"

Transkript

1 1

2 Indledning Denne vejledning omhandler Farvel til dagtilbud og Goddag til skolen (Farvel og Goddag). I dag arbejder mange dagtilbud, skoler og kommuner med at reflektere over, dokumentere og evaluere arbejdet med at sikre børn en god overgang fra dagtilbud til skole. Formålet er at understøtte børns trivsel og læring og udvikle deres kompetencer, så der sikres et naturligt læringsforløb og dermed det bedst mulige udgangspunkt for et godt skoleforløb. Også med de pædagogiske læreplaner er fokus på sikre en bedre sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole blevet intensiveret. Farvel og Goddag kan bidrage til at lette dette arbejde ved at give professionelle i dagtilbud og skoler bedre mulighed for at vurdere børns robusthed og forandringsparathed i forhold til overgangen fra dagtilbud til skole. Konkret er redskabet udviklet for at give øget viden om de fire- til syv-årige børns robusthed og forandringsparathed. Redskabet består af nogle tegn og konkrete spørgsmål, som dels belyser det enkelte barns robusthed og forandringsparathed, og dels belyser samarbejdet og samspillet mellem dagtilbud, skole og forældre i forhold til overgangen. Formålet med redskabet er at give pædagoger, børnehaveklasseledere, lærere og forældre et fælles grundlag for dialogen om barnets overgang fra dagtilbud til skole. Med andre ord sikre det enkelte barn de bedst mulige forudsætninger for en tryg og god overgang til skolen. Derudover giver oplysningerne viden til forvaltning og politikere om den faglige kvalitet i arbejdet med overgangen fra dagtilbud til skole. I de næste afsnit er der en kort beskrivelse af Farvel og Goddags anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Der er tilsvarende en beskrivelse af grundprincipperne for redskabet og redskabets fokus og indhold, og om forberedelse af samt anvendelse af redskabet til indsamling af oplysninger om robusthed og forandringsparathed. Vejledningen giver endvidere nogle indledende bud på, hvordan resultaterne kan bearbejdes og anvendes i det daglige arbejde. God læselyst VEJLEDNINGEN INDEHOLDER FØLGENDE Farvel og Goddag hvad er det? Sådan foregår arbejdet med Farvel og Goddag Sådan vises resultaterne Sådan kan resultaterne anvendes 2

3 Farvel og Goddag hvad er det? Farvel til dagtilbud goddag til skole er et redskab, der fokuserer på overgangen mellem dagtilbud og skole. Nedenfor beskrives grundprincipperne bag redskabet, hvilke temaer redskabet indeholder, samt hvordan redskabet konkret ser ud. Farvel og Goddag-redskabets anvendelse Redskabet er tænkt at skulle anvendes i dagtilbud to-tre gange i løbet af det sidste år, et barn går i dagtilbuddet. Typisk først på efteråret, i januar/februar i forbindelse med indskrivning i skolen samt evt. i maj/juni måned. Den præcise timing vil afhænge af lokale forhold, herunder hvornår der er forældresamtaler, om og hvornår der startes storbørnsgrupper op, om der er tidlig SFO-start osv. Farvel og Goddag har ikke fokus på at træffe beslutning om skolestart. Redskabet giver som én af flere gevinster relevante informationer til at understøtte et godt beslutningsgrundlag og en god dialog mellem forældre og dagtilbud/skole, men det er samtidig blot en del af det samlede grundlag for denne beslutning. I skolen er redskabet tænkt at kunne anvendes én gang i børnehaveklassen. I forbindelse med overgangen skal børnehaveklasselederen og SFO-pædagogen se og anvende oplysningerne fra dagtilbuddet for at forberede overgangen bedst muligt. Derudover er det hensigten, at børnehaveklasselederen og SFO-pædagogen selv skal indsamle oplysninger med redskabet, typisk i foråret med henblik på at vurdere, om der er særlige opmærksomhedspunkter for det videre indskolingsforløb. Skolerne kan i forlængelse heraf også vælge at gøre brug af redskabet i 1. klasse for at følge det enkelte barns progression i indskolingsforløbet. Hvad dokumenterer Farvel og Goddag? Farvel og Goddag er udviklet i et tæt samspil med forskere og praktikere. Konkret har fire forskere præsenteret deres vinkel på overgangen fra dagtilbud til skole. Derefter er der udvalgt to centrale begreber eller kompetencer for redskabet: robusthed og forandringsparathed. Udvælgelsen er baseret på erfaring og en pragmatisk vinkel om, at begreberne skal danne mening i praksis. Redskabet er altså bygget op om en række forskningsbaserede antagelser om børns overgang fra dagtilbud til skole: Robusthed og forandringsparathed er for barnet afgørende kompetencer i forhold til at håndtere overgangen fra dagtilbud til skole. Børns robusthed og forandringsparathed er ikke en konstant given størrelse, men kan variere på tværs af kontekster. Et barn kan fx være meget robust og forandringsparat i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter uden også at være det i børnestyrede aktiviteter i dagtilbuddet. Redskabet skal derfor belyse barnet i forskellige kontekster forstået som forskellige sammenhænge og omgivelser. 3

4 Dagtilbud og skoler kan gennem deres aktiviteter og organisering understøtte, at børn udvikler robusthed og forandringsparathed. Redskabet skal derfor fremme refleksion over, om dette sker. Dagtilbud og skoler kan gennem samarbejde skabe en større eller mindre grad af pædagogisk kontinuitet, og dermed understøttelse af barnets overgang. Redskabet skal derfor fremme refleksion over i hvilken grad, der skabes pædagogisk kontinuitet. Udvikling af robusthed og forandringsparathed foregår ikke isoleret i dagtilbuddet eller i skolen, men i hele barnets dagligdag. Dialogen og samarbejdet med forældrene skal derfor inddrages i forbindelse med redskabets anvendelse. Med afsæt i disse forskningsbaserede antagelser er der udarbejdet et redskab, som reelt består af to delredskaber: 1. Delredskab 1: Barnet i kontekst 2. Delredskab 2: Institutionen som kontekst Redskaberne er tænkt at blive anvendt sammen, da delredskab 2 giver værdifuld viden og inspiration til fortolkning af resultaterne i delredskab 1. Det første delredskab barnet i kontekst anvendes til at give viden og vurdering om børns robusthed og forandringsparathed. 1 Robusthed handler om hvorvidt et barn har alsidige erfaringer med forskellige sociale roller, hvilket giver en evne til at håndtere de mange forskellige krav og udfordringer, som barnet mødes med i overgangen. 1 De to kompetencer, robusthed og forandringsparathed, og de i alt syv underliggende dimensioner er udvalgt og udviklet i et tæt samspil med forskere og praktikere. Det grundlæggende udgangspunkt er, at redskabet nødvendigvis med sit valg af begreber vil indebære en reduktion i den kompleksitet, der iagttages begreberne bidrager til at snævre ind og fokusere på noget, frem for andet. Begreberne (mere konkret: kompetencerne og dimensionerne) bliver fikspunkter for iagttagelsen. Robusthed og forandringsparathed er valgt som to kompetencer, der dels forskningsmæssigt er centrale for børns videre udvikling og læring, dels giver mulighed for at ordne og identificere det, man kan iagttage hos et barn og i forskellige sammenhænge (i redskabet operationaliseret til tre kontekster: dagligdagsaktiviteter, pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og børneigangsatte aktiviteter). Der er tale om kompetencer, der både fanger forhold hos barnet selv og barnets relation til sin omverden. Der kunne potentielt have været valgt andre kompetencer, men valget er udover det forskningsmæssige afsæt også pragmatisk derved, at det er undersøgt, at begge kompetencer giver god mening hos praktikere, der skal bruge redskabet. Tilsvarende gælder for dimensionerne. Som et par eksempler er selvværd (under robusthed) forskningsmæssigt anerkendt som en af de faktorer i børns liv, der har størst indflydelse på tilfredshed og mulighed for faglige fremskridt; nysgerrighed fanger spørgsmålet om lyst til at lære eller motivation; energi er bredt anvendt i psykologisk forskning; og de sociale og kognitive kompetencer handler om to af de grundkategorier, man mere traditionelt laver vurderinger af i skolen. Dimensionerne har på den måde en rimeligt solid forankring, samtidig med at de er pragmatiske og erfaringsbaserede præciseringer, som umiddelbart giver mening i forhold til de valgte kompetencer, når praktikerniveauet inddrages, dvs. pædagoger, børnehaveklasseledere og SFO-pædagoger. 4

5 Forandringsparathed handler om evnen til at håndtere ændringer og skift i aktiviteter, ændrede omstændigheder, nye situationer osv. Tilpasning kan ses som én af en række forskellige reaktioner på forandring, hvorfor tilpasning og tilpasningsevne adskiller sig fra forandringsparathed. Tilpasning og tilpasningsevne indebærer i højere grad en ændring (tilpasningen) som følge af ændrede omstændigheder, mens forandringsparathed rummer et større potentiale for, at forandringen håndteres gennem andre strategier. Robusthed og forandringsparathed er ikke noget man har eller ikke har ; det er et grads-spørgsmål, hvor man kan være mere eller mindre robust og/eller forandringsparat. Samtidig kan et barns robusthed og forandringsparathed variere på tværs af konkrete situationer. Redskabet belyser derfor barnet i tre centrale kontekster i både dagtilbud og børnehaveklassen, dvs. Dagligdagsaktiviteter (modtagelse, afhentning, spisning, toiletbesøg etc.) Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter (pædagogisk tilrettelagte aktiviteter som samling, udflugter etc.) Børnestyrede aktiviteter (leg, spil, udforskning, eksperimenter etc.) Ved at anskue børnene i alle tre kontekster gør redskabet det muligt at belyse en eventuel variation i barnets robusthed og forandringsparathed. Det kan fx være en vigtig viden i forhold til barnets overgang til skole, hvis et barn er meget robust og forandringsparat i legesituationer, men udfordres på graden af robusthed, når det drejer sig om pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, som ikke foregår indenfor barnets normale legefællesskab. Konkret besvarer man en række spørgsmål med forskellige afkrydsningsmuligheder. Redskabet giver desuden mulighed for at tilknytte kommentarer uddybninger, konkretiseringer, refleksioner eller lig. - til barnets robusthed og forandringsparathed. Det andet delredskab institutionen som kontekst anvendes til en selvevaluering af, hvordan dagtilbuddet eller skolen understøtter udvikling af robusthed og forandringsparathed hos børnene. Det sker ved at anskue og vurdere aktiviteter og indsatser indenfor tre områder, som har betydning for udviklingen af barnets robusthed og forandringsparathed og for overgangen fra dagtilbud til skole: Den pædagogiske praksis (understøtter dagtilbuddets og skolens pædagogiske praksis og organisering børnenes udvikling af robusthed og forandringsparathed?) Samarbejde mellem dagtilbud og skoler (understøtter samarbejdsrelationen etablering af hensigtsmæssige pædagogiske sammenhænge og kontinuitet; er der samarbejdsaftaler mellem dagtilbud og skoler) Samarbejde med forældrene (understøtter samarbejdet med forældrene en fælles indsats i relation til at fremme en god overgang?) Hvordan indsamles dokumentationen? De to delredskaber er hver bygget op af en række tegn og i forlængelse heraf konkrete spørgsmål, som kan bruges til at identificere tegnene. 5

6 Barnet i kontekst handler om at vurdere barnets robusthed og forandringsparathed. Disse to kompetencer er yderligere opdelt i en række dimensioner: Robusthed: Selvværd; energi og lyst til at deltage; sociale kompetencer og kognitive kompetencer. Forandringsparathed: Nysgerrighed; kommunikative og forhandlingsmæssige kompetencer; følelsesmæssige kompetencer. For hver af disse dimensioner er der derefter opstillet tre tegn, som efterfølgende er omsat til konkrete spørgsmål, som belyser tegnets udtryk i de tre forskellige kontekster. Der er således opstillet 21 spørgsmål om robusthed og forandringsparathed i den kontekst, der vedrører dagligdagsaktiviteter, 21 spørgsmål i den kontekst, som vedrører pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og 21 spørgsmål i den kontekst, som vedrører børnestyrede aktiviteter. Spørgsmålene på tværs af kontekster minder om hinanden, da de skal belyse de samme tegn, men er formuleret med afsæt i den bestemte kontekst for at skabe et meningsfuldt redskab. Institution som kontekst handler som nævnt om at vurdere dagtilbuddets eller skolens evne til at understøtte udvikling af robusthed og forandringsparathed hos børnene gennem dens aktiviteter og organisering, herunder samarbejdet med skolen og forældrene. Dette vurderes også her inden for hvert af de tre fokusområder via en række dimensioner, som der er defineret tegn på og konkrete spørgsmål for. Den pædagogiske praksis: Hvordan understøtter den pædagogiske praksis udvikling af robusthed og forandringsparathed, vurderet ud fra de samme syv dimensioner som ved barnet i kontekst? Samarbejde mellem dagtilbud og skoler: Samarbejdsrutiner; kendskab og forståelse; model for forberedelse; model for modtagelse i skolen; opfølgning på overgangen; offentliggørelse. Samarbejde med forældrene: Dialog om robusthed og forandringsparathed; dialog om overgang; kendskab til overgang; inddragelse i overgang; modtagelse i skolen. I alt er der opstillet 21 spørgsmål om den pædagogiske praksis, ti spørgsmål om samarbejdet mellem dagtilbud og skoler, og ti spørgsmål om samarbejdet med forældrene. Dimensionerne under begge del-redskaber er udvalgt erfaringsbaseret og pragmatisk ud fra, at de skal være meningsfulde i praksis. Dimensionerne skal tilsammen give et billede af de samlende kompetencer, altså henholdsvis robusthed og forandringsparathed. 6

7 Sådan foregår arbejdet med Farvel og Goddag Forberedelse Personalets forberedelse Når man tager nye metoder i brug, kan det være hensigtsmæssigt at få skabt et fælles billede af, hvorfor de nye metoder tages i brug, og hvordan de skal anvendes. Der kan være mange forskellige måder at skabe et fælles billede. I denne dialog kan det være hensigtsmæssigt at diskutere forskellige roller og ansvarsområder i forbindelse med anvendelsen af redskabet. Ligeledes kan det være hensigtsmæssigt at diskutere, hvordan anvendelsen af redskabet skal tænkes sammen med dagtilbuddets eller skolens øvrige arbejde med tilrettelæggelse af og opfølgning på den pædagogiske praksis. Der er til redskabet udviklet et støttemateriale og et inspirationsmateriale, som kan give yderligere inspiration til anvendelsen af redskabet. Eksempler på involvering: Det kan tænkes, at ledelsen i dagtilbuddet inviterer hele personalegruppen til informationsmøde eller faglig dag, hvor projektet diskuteres; eller at skolelederen gør tilsvarende med sine børnehaveklasseledere og SFO-pædagoger. Ledelsen kan også lade personalet få ansvar og mulighed for at forme dele af arbejdet fremadrettet, fx at tilrettelægge observations- og besvarelsesforløbet. Information til forældre Redskabet indebærer, at personalet udarbejder en besvarelse for det enkelte barn. Derfor skal forældrene informeres inden redskabet tages i brug. Der kan være forskellige måder at gøre det på for det enkelte dagtilbud eller den enkelte skole. Der kan være forældre, som har reservationer i forhold til, at pædagogerne skal besvare et skema om deres barns robusthed og forandringsparathed. Her er det vigtigt at gøre forældrene opmærksomme på, at redskabet anvendes i forhold til at fremme dialogen med netop forældrene om barnets overgang samt give dagtilbud eller skole mulighed for på tværs af børnegrupper at vurdere, om man kan blive bedre til at udvikle børns robusthed og forandringsparathed. Slutmålet er, at overgangen bliver bedst mulig med afsæt i det enkelte barn. IDEER TIL INFORMATION AF FORÆLDRENE I nogle kommuner har man valgt, at forældrene informeres på et forældremøde. I andre kommuner modtager forældrene et informationsbrev med en beskrivelse af redskabet og dets formål. Og i andre kommuner er der udarbejdet informationsmateriale til opslagstavlen i dagtilbuddet eller børnehaveklassen. 7

8 Observation af børnene Processen kan tilrettelægges som beskrevet nedenfor. Farvel og Goddag er ikke baseret på en egentlig observation af børnene, forstået som en særlig aktivitet, hvor personalet afsætte tid til observation af børnene i bestemte situationer, hvor man afdækker tilstedeværelsen af bestemte tegn eller indikatorer, som herefter bliver afgørende for vurderingen af det enkelte barn. Farvel og Goddag er i modsætning til en sådan tilgang baseret på en helhedsvurdering af barnet baseret på de iagttagelser, som personalet gør i dagligdagen i forbindelse med kontakten med barnet. Det vil sige, at der i udgangspunktet ikke er behov for særlige observationer, selv om der naturligvis kan være udvalgte områder, hvor man bliver i tvivl eller nysgerrig i forhold til, om man kender barnet godt nok? I tilknytning til redskabet er der udarbejdet et støttemateriale og et inspirationsmateriale, hvor dagtilbud og skoler kan hente inspiration til indsamlingen af oplysningerne. Her kan man læse mere om, hvordan man på forskellig vis kan arbejde med sine iagttagelser og vurderinger af barnet; hvordan samtaler med børn og forældre kan danne grundlag for besvarelsen, samt hvordan der kan arbejdes med mere systematiske metoder som fx den narrative metode som grundlag for indsamling af oplysninger Fordeling af børnegruppen Før indsamlingen af besvarelser for delredskabet barnet i kontekst kan påbegyndes, er det en god ide at personalegruppen fordeler børnegruppen mellem sig. Derved sikres, at der er opmærksomhed på alle børn, og hver pædagog/børnehaveklasseleder og/eller SFO-pædagog ved hvilke børn, de har ansvaret for. Det kan også være en god ide, at pædagogen/børnehaveklasselederen/sfo-pædagogen læser spørgeskemaet. Derved danner de sig et indtryk af, hvad de vil skulle svare på og om der eventuelt er områder, hvor de ikke har dannet sig et indtryk af nogle af børnene. 2. Planlægning af besvarelserne Det kan af hensyn til dagligdagen med børnene være hensigtsmæssigt at få planlagt, hvornår de enkelte medarbejdere skal foretage besvarelserne. Besvarelsen foregår i det særlige it-system og tager ca. 15 min. pr. barn. 3. Indsamling af oplysninger Indsamlingen af oplysninger foregår ved at henholdsvis pædagoger i dagtilbuddet (evt. med inddragelse af medhjælpere, assistenter, vikarer) og børnehaveklasselederne samt SFO-pædagogerne i skolen besvarer de forskellige spørgsmål via den etablerede itunderstøttelse. Det er vigtigt, at personalet i besvarelsen tager afsæt i de tre forskellige kontekster (dagligdags rutiner, pædagogisk tilrettelagte og børnestyrede aktiviteter), og at besvarelsen foretages bredt og varieret inden for disse kontekster. 2 Jf. nedenfor er udgangspunktet, at der ikke som sådan er behov for selvstændig observation. Men hvis dagtilbuddet eller skolen i forvejen anvender en særlig metode til at følge børnenes udvikling, kan dette sagtens kombineres til at danne grundlag for besvarelsen af Farvel og Goddag. 8

9 Altså med andre ord har fokus på både barnets styrker og udfordringer i de enkelte kontekster. Derved bygger besvarelsen på flere observationer af børnene i forskellige aktiviteter og forskellige sociale sammenhænge. Husk: undgå at skabe kunstige testmiljøer og at basere besvarelsen på enkeltstående oplevelser. Det enkelte dagtilbud og den enkelte skole fastlægger selv hvilken metode, de vil anvende i forhold til at indsamle oplysningerne om barnet, men det er dog en forudsætning, at der vælges en metode, som er anvendelig i forhold til at dokumentere barnets adfærd i de tre forskellige kontekster. Det er også vigtigt, at personale og ledelse lokalt er opmærksom på at undgå så store forskelle i indsamlingsmetoderne, at det påvirker resultaterne derhen, at der ikke kan sammenlignes på tværs af daginstitutioner/skoler eller over tid i den enkelte daginstitution/skole. Besvarelse af spørgeskema Spørgeskemaet udfyldes ved at pædagoger, børnehaveklasseledere og SFO-pædagoger med afsæt i deres grundlæggende kendskab og løbende iagttagelser af børnene reflekterer over de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet og herefter indtaster deres vurdering i skemaet. Husk i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet, at spørgsmålene ikke er en tjekliste, som børnene skal indfri, da der er tale om gradsspørgsmål. Konkret udfyldes spørgeskemaet ved, at personalet overfører sine vurderinger til spørgeskemaet, hvor svarmulighederne i forhold til de enkelte spørgsmål vil være: I meget høj grad/altid I høj grad I nogen grad I mindre grad 9

10 Slet ikke/i meget mindre grad Derudover er der mulighed for at skrive fritekst i besvarelsen af spørgeskemaet. Spørgeskemaet vedrørende institutionen som kontekst besvares af medarbejderne i det enkelte dagtilbud og den enkelte skole. I dagtilbuddene er det hensigten, at spørgsmålene om den pædagogiske praksis og samarbejdet med forældrene besvares af alle pædagoger og lederen. Spørgsmålene om samarbejdet med skolen besvares kun af lederen og af de pædagoger, som har et samarbejde med skolen via arbejdet med de største børn. På skolerne besvares spørgsmålene om den pædagogiske praksis, om samarbejdet med forældrene samt om samarbejdet med dagtilbuddene af børnehaveklasseleder og/eller SFO-pædagog. De kan enten svare sammen eller udpege én til at løse opgaven, men erfaringsmæssigt giver det de bedste og mest retvisende resultater på tværs af kontekster, hvis begge deltager. Specielt konteksten med dagligdagsaktiviteter opleves ofte mest relevant i en SFO-sammenhæng. Skolelederen besvarer spørgsmålene vedrørende samarbejdet med dagtilbuddene. En god metode kan her være at drøfte de konkrete spørgsmål på et personalemøde eller lignende og herefter indtaste de svar, som der er opnået enighed om. Selv om redskabet er baseret på de samme typer af svarkategorier som spørgeskemaet vedrørende barnet i kontekst, så er formålet med redskabet ikke kun at vurdere, men også bidrage til overvejelser om dagtilbuddets eller skolens aktiviteter og organisering i forhold til at arbejde med overgangen fra skole til dagtilbud. Der er derfor også fritekstmuligheder i spørgeskemaet, så medarbejdere og ledere kan kommentere på svarene. Efterbehandling Når personalet har indtastet besvarelser for barnet i kontekst vil det være muligt at udtrække resultatrapporter om robusthed og forandringsparathed for det enkelte barn og for den samlede børnegruppe. Indtastningen af besvarelsen for institutionen som kontekst gør det ligeledes muligt at udtrække en resultatrapport om, i hvilken grad dagtilbuddets eller skolens arbejde understøtter overgangen og er baseret på et godt samarbejde med skole og forældre. Når der foreligger besvarelser for hele børnegruppen, er det vigtigt, at der bliver skabt mulighed for også at anvende materialet som grundlag for faglig refleksion. Pædagoger og ledelse har her mulighed for at udforske mønstre i besvarelserne og de muligheder, der er for at målrette den pædagogiske praksis. Når medarbejdere og ledelse i dagtilbuddet eller på skolen har drøftet det samlede billede af børnenes robusthed og forandringsparathed samt egen praksis, vil der være basis for at fastsætte nye pædagogiske målsætninger og udvælge pædagogiske indsatsområder. Senere kan redskabet bruges til at følge op på de fastsatte mål. 10

11 Sådan vises resultaterne Farvel og Goddag giver mulighed for at udtrække resultatrapporter, som tegner et billede af kvaliteten af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet og skolen set fra flere perspektiver. Det vil sige oplysninger om børnenes robusthed og forandringsparathed, samt oplysninger om dagtilbuddets eller skolens indsats i forhold til at styrke robusthed og forandringsparathed hos børnene samt for at sikre et godt samarbejde mellem dagtilbud og skole og med forældrene. Hvilke typer resultatrapporter For hvert af de to delredskaber kan der genereres resultatrapporter. For delredskabet om det enkelte barn kan der dels udtrækkes en resultatrapport om barnets robusthed og forandringsparathed; om dagtilbuddets og skolens samlede børnegruppes robusthed og forandringsparathed samt på tværs af hele kommunen, sidstnævnte dels i en version til forvaltningsbrug og en version til brug for det politiske udvalg og den øverste forvaltningsledelse. Resultatrapporten om det enkelte barn er mest detaljeret, mens resultatrapporten på kommuneniveau og specielt til det politiske niveau er på et mere overordnet niveau med få, udvalgte resultatindikatorer. Besvarelserne er anonyme, herunder oplysningerne om det enkelte barn med undtagelsen af resultatrapporten om det enkelte barn, som til gengæld kun kan ses af pædagoger og leder af dagtilbuddet og af børnehaveklasseleder og SFO-pædagog samt af barnets forældre (når den udleveres af personalet). For delredskabet om den pædagogiske praksis, samarbejdet med forældre og mellem dagtilbud og skolen er der en resultatrapport for det enkelte dagtilbud og en resultatrapport på kommuneniveau, som går på tværs af medarbejdergrupper. Adgang til resultatrapporter De enkelte dagtilbud og skoler har adgang til at se resultatrapporten på individniveau for børn i dagtilbuddet eller skolen, samt resultatrapporten på dagtilbuds-/skoleniveau. Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge processen vedrørende dialogen med forældrene. For at sikre den bedst mulige dialog skal forældrene have kendskab til de spørgsmål, som er blevet besvaret, og de skal se resultatrapporten for deres eget barn i forbindelse med deres dialog med dagtilbud eller skole om barnets udvikling. Forvaltningen har adgang til resultatrapporter, som viser den samlede børnegruppe for det enkelte dagtilbud og den enkelte skole samt på tværs af dagtilbud og skoler, herunder sammenligning mellem de forskellige dagtilbud og skoler. Forvaltningen har ikke adgang til resultatrapporter på individniveauet. Der er også udarbejdet en særlig resultatrapport med få, særligt udvalgte resultatindikatorer til det politiske udvalg, så oplysningerne kan indgå i udvalgets beslutningsproces, og dermed fremme dialogen mellem dagtilbud/skole, forvaltning og udvalg. 11

12 Sådan kan resultaterne anvendes Farvel og Goddag dokumenterer den faglige kvalitet og kan anvendes som grundlag for refleksion internt i dagtilbuddet og på skolen. Resultaterne kan også anvendes i dialog med forvaltning, politikere og forældre. I vejledningen er der fokus på brugen af resultaterne internt i dagtilbuddet og på skolen. På redskabets hjemmeside er der yderligere inspiration til, hvordan resultaterne kan anvendes. Udforskning af resultaterne i dagtilbuddet I det enkelte dagtilbud handler arbejdet med vurderinger fra redskabet i høj grad om at gennemgå og diskutere dagtilbuddets besvarelser. Dette kan gøres på forskellige måder og tilrettelægges, så det passer ind i dagtilbuddets øvrige arbejde med udviklingen af den faglige kvalitet. Redskabets vurdering kan anvendes som dialoggrundlag for forældresamtalerne i forhold til, hvordan der i fællesskab kan arbejdes hensigtsmæssigt med udvikling af barnets robusthed og forandringsparathed for at fremme en god overgang. Vurderingen bør udleveres til forældrene i forbindelse med dialogen. De samlede besvarelser kan anvendes til at dokumentere og drøfte dagtilbuddets resultater med forældrebestyrelsen. Vurderingerne kan tages op som et punkt på personalemøder. Med afsæt i vurderingerne kan det drøftes, hvad der ligger bag tallene, og hvad der fremadrettet kan gøres endnu bedre. Resultaterne kan indgå i den løbende dialog med modtagerskoler om at udvikle samarbejdet om overgangen i retning af tydelige pædagogiske sammenhænge. Besvarelserne for de enkelte børn kan desuden indgå i dialogen om konkrete børn. Endelig kan lederen søge inspiration fra andre dagtilbud og skoler fx via ledernetværk eller lignende eller der indhentes inspiration fra forvaltningen. Udforskning af resultaterne i skolen I forhold til skolen (børnehaveklassen/sfo) handler det i høj grad om at anvende vurderingerne, så undervisning og øvrig indsats tager afsæt i børnenes behov, og der bygges videre på deres viden og erfaringer i overgangen fra dagtilbuddet. Besvarelserne kan anvendes i planlægningen af undervisningen i børnehaveklassen. Børnehaveklasseleder/SFO kan i dialog med de afgivende børnehaver få et systematiseret indblik i, hvor de enkelte børn står i forhold til overgangssituationen. Redskabets vurdering kan bruges som dialoggrundlag for samtaler med de forældre, hvor besvarelsen indikerer et sådant behov. Det er ikke hensigten at holde møder/samtaler med alle forældre. 12

13 Skolen foretager en selvstændig vurdering af børnenes robusthed og forandringsparathed i løbet af børnehaveklassen. Dette giver mulighed for at følge udviklingen, samt for at give en tilbagemelding til dagtilbuddene i forhold til udviklingen. Det kan bidrage til at skabe kontinuitet i samarbejdet mellem skole og dagtilbud. Det kan også være, der er mønstre i de nye vurderinger, som gør, at skole og dagtilbud skal have en dialog om, hvad dagtilbuddene de hver især lægger vægt på i deres besvarelser. Vurderingen kan også anvendes til at skabe et fundament for den videre indskoling og overdragelsen til klasselærer i 1. klasse. Skolerne kan vælge også at gøre brug af redskabet i 1. klasse for at følge de enkelte børns progression i indskolingsforløbet. Børnehaveklasselederne kan i dialog med skoleleder/pædagogisk leder søge inspiration fra andre skoler fx via ledernetværk eller lignende eller fra forvaltningen. Opfølgning på nye indsatsområder Næste gang Farvel og Goddag anvendes, kan redskabet bruges til at dokumentere om evt. justeringer i den pædagogiske praksis har haft en positiv virkning. Eller om der er behov for yderligere indsatser for at understøtte børnegruppens udvikling af robusthed og forandringsparathed. 13

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede

Læs mere

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er

Læs mere

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole MÅLSÆTNING 1 FORMÅL: Gennem den daglige kontakt med forældrene ønsker vi at skabe trygge rammer, hvor børnene udvikler sig til velfungerende og selvstændige mennesker. Det er vort mål, at børnene lærer

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune 176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er

Læs mere

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes

Læs mere

Indledning. Det betyder bl.a.:

Indledning. Det betyder bl.a.: Den Røde Tråd - Skolestart i Halsnæs Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønsker vi, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal være med til at sikre

Læs mere

Tilsynsnotat Dagplejen

Tilsynsnotat Dagplejen Tilsynsnotat Dagplejen Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene og den måde,

Læs mere

Forståelse af sig selv og andre

Forståelse af sig selv og andre 12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden

Læs mere

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn

Læs mere

Børneinstitution Hunderup

Børneinstitution Hunderup Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,

Læs mere

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen sfo-pædagogik Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis Rikke Nielsen Rikke Nielsen Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen?

Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen? God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Politisk seminar P2 Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen? Kirsten Rasmussen Formand for Børn og Skoleudvalget I Tønder Kommune arbejder vi med udgangspunkt

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

Hvad lærer børn når de fortæller?

Hvad lærer børn når de fortæller? Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring

Læs mere

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere. Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Udviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Procesplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Skoleåret 2011-2012: Efterår 2011: Værdigrundlag udarbejdes Vinter 2011: Hvidbog for udskolingen (7.-9.kl.)

Læs mere

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD

BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD 2 Indledning INDLEDNING Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan.

Læs mere

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer

Læs mere

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Læs mere

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane

Læs mere

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn

Læs mere

Styrelsesvedtægt. for. dagtilbud. Middelfart Kommune

Styrelsesvedtægt. for. dagtilbud. Middelfart Kommune Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Middelfart Kommune Oktober 2009 1 1 Formål Middelfart Kommunes målsætning for dagtilbuddene er: at sikre pasningsgaranti for alle 0-6 årige, at tilbyde fleksible børnepasningstilbud,

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale

Læs mere

www.udviklingifaellesskaber.dk Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler

www.udviklingifaellesskaber.dk Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler www.udviklingifaellesskaber.dk Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler Pædagogisk Analyse i skoler og dagtilbud I bestræbelserne på at opnå en fælles pædagogisk platform på tværs af dagtilbud, skoler

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Tidlig opsporing og indsats Overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave

Tidlig opsporing og indsats Overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave Dagpleje/vuggestue Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. o Overgangsskemaet og introbrevet til skemaet, sendes eller udleveres til forældrene af dagplejen/vuggestuen inden selve

Læs mere

Velkommen til Skovlyskolens SFO / SFK

Velkommen til Skovlyskolens SFO / SFK Velkommen til Skovlyskolens SFO / SFK 2014 2015 Velkommen til Skovlyskolens SFO/SFK Her kan dit barn kaste sig ud i spændende, udfordrende og til tider eventyrlige oplevelser og samtidig glæde sig over

Læs mere

To bud på hvad evaluering er:

To bud på hvad evaluering er: Evalueringspraksis To bud på hvad evaluering er: "Evaluering" defineres normalt som bedømmelse eller værdisættelse og har derfor nær tilknytning til værdi og vurdering. Evaluering er altså en værdisættelse

Læs mere

Principper og retningslinier for overgangen fra børnehave til Langeskov Skole

Principper og retningslinier for overgangen fra børnehave til Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinier for overgangen fra børnehave til Langeskov Skole Lovgrundlag Indskrivningen/optagelse af elever i børnehaveklasserne tager udgangspunkt i Folkeskolelovens

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår

Læs mere

Ord med på vejen. Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten

Ord med på vejen. Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten Ord med på vejen Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten 1 Læs om Vurderingerne skal give resultater side 6 Sammenhæng i sprogarbejdet side 8 Potentialer og

Læs mere

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning

Læs mere

Natur og natur fænomener:

Natur og natur fænomener: Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme:

Læs mere

Temapakker fra PPR August 2013

Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke

Læs mere

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling

Læs mere

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Bæredygtige institutionsenheder 3 2 Flygtninge 4 3 Fokus på børnene 5 4 overgange mellem

Læs mere

Overgange i børns liv

Overgange i børns liv Institutionens navn Overflyttet fra (efter 1 år i inst.) Forventet Skole: Overgange i børns liv - fra dagpleje/vuggestue til børnehave, skole og GFO 1 Børneplan Fra dagpleje/vuggestue til børnehave Formål

Læs mere

Opholdssted NELTON ApS

Opholdssted NELTON ApS Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen

Læs mere

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være

Læs mere

Når katastrofen rammer

Når katastrofen rammer Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Arbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest

Arbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest Forord: I har vi samlet lovgrundlaget fra dagtilbudsloven, Skanderborg kommunes børnepolitik samt vores læringssyn og vision. Dette er grundlaget for arbejdet med de etårige pædagogiske læreplaner, som

Læs mere

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv. Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne

Læs mere

Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.

Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af

Læs mere

Guide til måling af social kapital 2016

Guide til måling af social kapital 2016 Guide til måling af social kapital 2016 Indhold Introduktion til måling af Social Kapital i Høje-Taastrup Kommune 3 Proces for måling af Social Kapital 2016 4 Før måling leders rolle 5 Tjekliste før målingen

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Overgange - Den gode overgang fra dagtilbud til skole Samarbejdsaftale mellem dagtilbud og skoler i skoledistrikterne Ellidshøj, Ferslev, Svenstrup,

Overgange - Den gode overgang fra dagtilbud til skole Samarbejdsaftale mellem dagtilbud og skoler i skoledistrikterne Ellidshøj, Ferslev, Svenstrup, 2015 Overgange - Den gode overgang fra dagtilbud til skole Samarbejdsaftale mellem dagtilbud og skoler i skoledistrikterne Ellidshøj, Ferslev, Svenstrup, Højvang og Lyngbjerggaard Skolen 1 Samarbejdsaftale

Læs mere

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND 72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort

Læs mere

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt

Læs mere

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

NYTTIGE TELEFONNUMRE. NYTTIGE TELEFONNUMRE Malling dagtilbud kontor 86 93 62 32/29204224 DII Børnehuset Østerskov 87 13 81 21 - tryk 1 DII Børnehuset Tværgade 87 13 81 37 DII Malling Eghovedvej 87 13 83 73 DII Børnehuset Ajstrupvej

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan

Læs mere

Tilsyn 2011. I skal ikke skrive noget om Pædagogisk Plan

Tilsyn 2011. I skal ikke skrive noget om Pædagogisk Plan Dagtilbudsområdet Tilsyn 2011 Institution: Børnehaven Rømersvej Tilstede: Leder Lene Mariegaard, Pædagog Hanne N. Nielsen, Dagtilbudschef Jørn Godsk, Pædagogisk konsulent Lene Bering Udfyldes af institutionen

Læs mere

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der

Læs mere

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger

Læs mere

EN GOD OVERGANG I SKOVVANGSDISTRIKTET

EN GOD OVERGANG I SKOVVANGSDISTRIKTET EN GOD OVERGANG I SKOVVANGSDISTRIKTET Helhed og sammenhæng for børn ved overgang fra institution til institution i Skovvangsdistriktet. Nina 10 år SFO Skovvang Principper og handleplaner for samarbejdet

Læs mere

Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune

Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune Indledning og baggrund for stillingen Daginstitutionen Albert er beliggende på adressen Albert Ginges vej 15 i Hjørring. Institutionen

Læs mere

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det

Læs mere

Direktionens strategiplan 2016-2017.

Direktionens strategiplan 2016-2017. Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien

Læs mere

Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole

Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole Børn og Skole, 2015 Forord Et af de overordnede mål i Sund Opvækst Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik er at skabe de bedst

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2010

BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Almenklasse beelser: 61 Svarprocent: 73 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole. Denne rapport

Læs mere