Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd."

Transkript

1 Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd :05:21

2 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling, styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen og skabe åbenhed om skolernes praksis og faglige niveau. " Dette minilex er udarbejdet som inspiration til arbejdet med den kommunale kvalitetsrapport på folkeskoleområdet. Minilexet henvender sig til dig, som enten selv arbejder med kvalitetsrapporten, eller mere indirekte har berøring med arbejdet. Du er måske kommunalbestyrelsesmedlem, kommunal konsulent, skoleleder eller skolebestyrelsesmedlem. Hæftet er baseret på EVA s rapport Kvalitetsrapporten (2011) og behandler en række af de mest almindelige ord og begreber relateret til kvalitetsrapporten. Hæftet kombinerer ordforklaringer med gode råd og retningslinjer for arbejdet. ansvar for folkeskolen. Kvalitetsrapporten skal ifølge bekendtgørelsen understøtte kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. Kvalitetsrapporten skal bidrage til at kvalificere kommunalbestyrelsens arbejde med skolevæsenet ved at give kommunalbestyrelsen grundlag for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler, identificere indsatsområder og træffe beslutning om opfølgning. Kvalitetsrapporten skal drøftes hvert år i kommunalbestyrelsen. bekendtgørelsen. Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen (BEK nr. 162 af ) fastsætter rammerne for kommunernes arbejde med kvalitetsrapporten. Bekendtgørelsen indeholder en række krav til oplysninger, beskrivelser og vurderinger, som kvalitetsrapporten som minimum skal indeholde. Derudover beslutter den enkelte kommune selv, hvordan den vil tilrettelægge arbejdet med kvalitetsrapporten, og hvilke andre relevante oplysninger eller indsatsområder, rapporten skal indeholde. data, kvalitative. Kan være interviews med enkeltpersoner eller grupper, observationer af undervisning, tekster (fx årsplaner, mødereferater, elevplaner) mv. Kvalitative metoder er velegnede til at belyse komplekse temaer, fx det pædagogiske arbejde, og til at perspektivere kvantitative data. Brug af kvalitative data kræver ligesom de kvantitative en høj grad af systematik, fx i form af at interviewpersoner eller dokumenter inddrages på en ensartet måde. I arbejdet med kvalitetsrapporten er det oplagt at gøre brug af de former for pædagogisk dokumentation, den enkelte skole allerede arbejder med. data, kvantitative. Kan være nøgletal, spørgeskemadata, registerdata mv. Kvantitative data er velegnede til at give et overordnet billede af alt det, der kan tælles. Det kan fx være, hvor mange elever, der går videre til en ungdomsuddannelse, anvendelse af ressourcer mv. Brug af kvantitative data kræver ligesom de kvalitative data en høj grad af systematik, fx i form af ensartethed i målemetoderne. datakvalitet. En afgørende forudsætning for at kvalitetsrapporten bliver et meningsfuldt og anvendt værktøj, er, at man kan have tillid til kvaliteten af rapportens indhold og oplysninger. Kvalitet i dataindsamlingen, ensartede målemetoder og fælles definitioner af bl.a. forskellige rammeoplysninger har derfor stor betydning. Hvis ikke opgørelsesmetoderne og definitionerne er ensartede og systematiske, kan man fx ikke sammenligne skolerne i kommunen, eller følge den enkelte skoles udvikling over tid. dialog. Kvalitetsrapporten bør være grundlag for dialog på både forskellige niveauer og om forskellige perspektiver i skolevæsenet. Politikere og forvaltning kan diskutere mål, indsatsområder og skolevæsenets samlede kvalitet, forvaltning og skoleledere kan drøfte skoleudvikling, og skoleledere og skolebestyrelser kan drøfte skolens arbejde og udvikling på grundlag af kvalitetsrapporten. 2 Ord skrevet med kursiv viser, at ordet er et selvstændigt opslagsord i minilexet. 3 Minilex.indd :05:24

3 De største udfordringer evaluering og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten skal ifølge bekendtgørelsen bidrage til at systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling i skolevæsenet. Kvalitetsrapporten skal med andre ord være med til at strukturere kommunens løbende arbejde med evaluering af skolevæsenet og samtidig give mulighed for at man systematisk identificerer og vurderer styrker og svagheder i skolevæsenet. evalueringstankegang. For at blive et redskab til udvikling skal kvalitetsrapporten bygge på en evalueringstankegang. En evalueringstankegang i kvalitetsrapporten indebærer, at rapporten analyserer og vurderer hidtidig praksis med henblik på at lave fremadrettede forbedringer. Både analyser og vurderinger skal baseres på systematiske data beskrevet i kvalitetsrapporten. handlingsplaner. Bekendtgørelsen fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal vedtage nødvendige handlingsplaner, som kvalitetsrapporten måtte give anledning til. Politisk vedtagne handlingsplaner udgør således bekendtgørelsens fremadrettede element. EVA s rapport Kvalitetsrapporten viser, at få kommuner vælger at følge op på kvalitetsrapporten ved at arbejde med politiske handlingsplaner. En systematisk opfølgning på kvalitetsrapporten har dog afgørende betydning for, at kvalitetsrapporten bliver et fremadrettet redskab, der opleves relevant. Se også opfølgning. indikatorer. Er tegn, der kan iagttages. Indikatorer kan anvendes som hjælp til at beskrive og vurdere udvikling på områder, som ikke i sig selv er umiddelbart målbare. Det kan fx være udviklingen i arbejdet med et pædagogisk indsatsområde. Indikatorer kan være tegn på en ønsket udvikling i forhold til et mål. indsatsområder. Indsatsområder er områder, som særligt er i fokus i et eller flere givne skoleår, fx læsning, inklusion eller uddannelsesparathed. Kvalitetsrapporten skal være det dokument, som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at følge fremdriften på de områder, som særligt er i fokus. Det er vigtigt at arbejde med og beskrive få, centrale indsatsområder i kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten behøver altså ikke behandle alt, hvad der sker på skolerne, men bør indeholde de væsentligste fokuspunkter det pågældende skoleår. Indsatsområderne kan både være fælles, kommunale indsatsområder og skolernes egne. kvalitet. En væsentlig forudsætning for arbejdet med kvalitetsrapporten er, at kommunerne har gjort sig klart, hvad der betragtes som god faglig kvalitet. Der er ikke én opskrift på, hvad god kvalitet vil sige, for definitionen kan variere fra kommune til kommune. Er man fx en kommune med mange tosprogede elever, kan det være relevant at lægge større vægt på oplysninger om denne gruppe i vurderingen af skolevæsenets kvalitet. kvalitetssikringssystem. Kvalitetsrapporten skal opfattes som et kvalitetssikringssystem. Det vil sige, at kvalitetsrapporten er et aktivt værktøj til at sikre kvaliteten i skolevæsenet. Det indebærer bl.a., at kvalitetsrapportens oplysninger bringes aktivt i spil, og at oplysningerne bliver brugt i den fremadrettede udvikling af skolevæsenet. mål. De politiske mål, som kommunalbestyrelsen har sat for skoleområdet, skal være omdrejningspunktet for kvalitetsrapporten. Overordnede og især konkrete politiske mål er et godt vurderingsgrundlag for at vurdere det faglige niveau i skolevæsenet. Se også den sammenfattende helhedsvurdering. opfølgning. Opfølgning på kvalitetsrapporten sker på mange forskellige måder i landets kommuner. Nogle kommuner benytter sig af handlingsplaner for hele skolevæsenet eller for enkelte skoler, mens andre følger op på kvalitetsrapporten gennem samtaler, generelle indsatsområder eller andre opfølgningsinitiativer. Opfølgning er afgørende for, at kvalitetsrapporten bliver et nyttigt redskab. EVA s evaluering viser, at de skoler, som er blevet pålagt opfølgning på baggrund af kvalitetsrapporten, i højere grad end andre oplever, at kvalitetsrapporten er umagen værd. pædagogiske processer. Kvalitetsrapporten skal beskrive relevante aspekter af skolernes pædagogiske processer. Beskrivelsen skal ifølge bekendtgørelsen som minimum omfatte en beskrivelse af skolernes arbejde med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, samarbejdet mellem skole og hjem, den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Mange oplever, at de pædagogiske processer er vanskelige at behandle, og det kan her være nødvendigt at gøre brug af kvalitative metoder og indikatorer og at anvende eksisterende dokumentation af skolens arbejde. rammebetingelser. I bekendtgørelsen er der krav til, at kvalitetsrapporten rummer en redegørelse for en række rammebetingelser for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, fx nøgletal om elever, økonomi og lærere. Det er vigtigt, at rammebetingelserne bliver opgjort ensartet på tværs af kommunens skoler, se datakvalitet. Derudover bør kommunerne overveje, hvilken viden, de får gennem oplysninger om rammebetingelserne, og om oplysningerne kan inddrages i fx beskrivelsen og vurderingen af særlige indsatsområder. resultater. Kvalitetsrapporten skal indeholde relevante oplysninger om resultater for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Det kan være en god idé at præsentere resultater fra tidligere år for at give grundlag for sammenligning. 4 5 Minilex.indd :05:27

4 sammenfattende helhedsvurdering. Kvalitetsrapporten skal ifølge bekendtgørelsen indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Herunder skal der foretages en særskilt vurdering af eventuelt kommunalt besluttede indsatsområder, dansk som andetsprog og specialpædagogisk bistand. Når man foretager den sammenfattende helhedsvurdering, bør man overveje, hvilke oplysninger og beskrivelser, man foretager vurderingen ud fra, og hvilket vurderingsgrundlag, man lægger til grund, fx politiske mål, sammenligning over tid eller landsgennemsnit. Vurderingen bør hvile på en systematisk analyse af kvalitetsrapportens oplysninger. skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen skal forud for offentliggørelsen af kvalitetsrapporten komme med en udtalelse om rapporten og eventuelle handlingsplaner. Kvalitetsrapporten kan bruges som grundlag for dialog mellem skolebestyrelsen og skoleledelsen. Det kræver dog, at skoleledelsen bringer rapporten i spil i forhold til skolebestyrelsen. specialskoler. Specialskoler skal lige som andre folkeskoler behandles i kvalitetsrapporten. Mange kommuner har svært ved at finde det rette format for, hvordan specialskolerne skal indgå i kvalitetsrapporten. Bl.a. oplever specialskolerne, at de obligatoriske oplysninger om rammebetingelser og resultater ikke indfanger deres praksis. Forvaltningen bør i dialog med specialskolerne finde frem til, hvilke oplysninger og beskrivelser, der kan give meningsfuld viden om specialskolernes praksis og resultater, og sørge for at disse bliver afrapporteret i kvalitetsrapporten. styringsredskab(er). Styringsredskaber eller styringsdokumenter er en fællesbetegnelse for kvalitetsrapporten, aftalestyring, resultatkontrakter og andre redskaber, som bruges til at evaluere eller styre skolevæsenet. Mange kommuner har andre styringsredskaber end kvalitetsrapporten. Det har ikke i sig selv betydning for arbejdet med kvalitetsrapporten, om kommunen har et andet styringsredskab. Det skaber dog udfordringer, hvis de to redskaber er dårligt integrerede eller skaber dobbeltarbejde. udfordringsret. I 2008 besluttede regeringen i samarbejde med KL og Danske Regioner at indføre udfordringsret. Udfordringsretten indebærer, at kommuner og institutioner kan søge dispensation fra gældende regler. En række kommuner har valgt at søge dispensation i forhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Der er både blevet søgt dispensation om at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år, samt for dele af bekendtgørelsens indholdskrav. vurderingsgrundlag. Det er vigtigt at have et tydeligt vurderingsgrundlag for at kunne foretage en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens skoler og for skolevæsenet som helhed. Et vurderingsgrundlag kan være konkrete lokalpolitiske målsætninger for forskellige områder, nationale gennemsnit eller fx resultater over tid. Vurderingsgrundlaget er vigtigt, da det bestemmer gærdehøjden for vurderingen af det faglige niveau, eller med andre ord om det faglige niveau vurderes som tilstrækkeligt højt. årshjul. I arbejdet med kvalitetsrapporten kan det være en god idé at udarbejde et årshjul både for forvaltningen og for den enkelte skole. Kvalitetsrapporten har ifølge bekendtgørelsen nogle på forhånd givne frister for bl.a. politisk godkendelse, men derudover kan det være nyttigt at få klargjort, hvornår man fx indsamler data løbende igennem skoleåret, følger op på indsatser, fx gennem MUS, spørgeskemaer mv., og hvornår man i det hele taget skal udarbejde beskrivelserne, analyserne og vurderingerne i kvalitetsrapporten. skolerapport. Nogle kvalitetsrapporter er bygget op af en fælles kommunal rapport og individuelle rapporter for hver skole, mens andre kvalitetsrapporter består af én samlet rapport. De individuelle dele bliver ofte omtalt som skolerapporter. særlige ressourcepersoner. Det vil ofte være relevant at inddrage særlige ressourcepersoner, som fx læsevejledere, AKT-vejledere eller it-vejledere, i den enkelte skoles arbejde med kvalitetsrapporten. De særlige ressourcepersoner kan bidrage med viden og være med til at udarbejde og foretage vurderinger i forhold til de pædagogiske processer. åbenhed. Kvalitetsrapporten skal ifølge bekendtgørelsen bidrage til åbenhed om skolernes praksis og skolevæsenets kvalitet. Åbenheden indebærer, at kvalitetsrapporten hvert år frembringer oplysninger om skolernes resultater, rammebetingelser og pædagogiske processer. Åbenhed om skolerenes arbejde kan udbrede god praksis mellem skolerne, men kan også opleves som konkurrenceskabende. 6 7 Minilex.indd :05:32

5 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T F E H Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Minilexet kan også hentes på ISBN: Minilex.indd :05:33

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

Fra arbejdsopgave til arbejdsredskab. Kvalitetsrapporten som. edelses. værktøj

Fra arbejdsopgave til arbejdsredskab. Kvalitetsrapporten som. edelses. værktøj Fra arbejdsopgave til arbejdsredskab Kvalitetsrapporten som edelses værktøj Formål Dette redskab er udarbejdet som en støtte og en kilde til inspiration til skolernes arbejde med den kommunale kvalitetsrapport.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

Håndbog for arbejdet med kvalitetsrapport på folkeskoleområdet. Skoleåret 2011/2012. Gitte Schilkowski

Håndbog for arbejdet med kvalitetsrapport på folkeskoleområdet. Skoleåret 2011/2012. Gitte Schilkowski Håndbog for arbejdet med kvalitetsrapport på folkeskoleområdet Skoleåret 2011/2012 Gitte Schilkowski 1. Formål... 3 1.1 Om denne håndbog... 3 1.2 Hvem er håndbogen til?... 3 2. De lovmæssige og politiske

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sorring skole, skoleåret 9/ Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sorring Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Retningslinier for Forum for Specialpædagogik

Retningslinier for Forum for Specialpædagogik Retningslinier for Forum for Specialpædagogik Børn-og Ungeforvaltningen, Oktober 2006 2 Forord I Børn- og Ungepolitikken er en af målsætningerne, at folkeskolerne i Odense Kommune har et rummeligt, fagligt

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.

Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole. Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave

Center for Dagtilbud og Skole. Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave Center for Dagtilbud og Skole Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport skal være med til at synliggøre skolevæsnets faglige resultater

Læs mere

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS

Læs mere

X-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Sagsnr. 17.01.

X-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Sagsnr. 17.01. Kvalitetsaftale for X-skolen Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Dato og underskrift Dato og underskrift Uddannelsesdirektør Kjeld Kristensen Skoleinspektør

Læs mere

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Indledning Skolepolitikken for Aalborg Kommune er det fælles politisk vedtagne grundlag for skolevæsenets samlede virksomhed. Værdigrundlaget er det fundamentale

Læs mere

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 1.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 2. Mål og resultatmål... 3

Læs mere

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 9/ Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Virklund Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast)

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast) skontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast) Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for øverste leder er: Den skal fungere som et styringsredskab

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Individuel lønforhandling

Individuel lønforhandling KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og

Læs mere

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen

Læs mere

Inklusion kræver en demokratisk proces

Inklusion kræver en demokratisk proces INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Inklusion kræver en demokratisk proces Camilla Brørup Dyssegaard Postdoc, Autoriseret Psykolog Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Læs mere

1. Læsestærke børn i Vores Skole

1. Læsestærke børn i Vores Skole 1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber

Læs mere

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en

Læs mere

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.

Læs mere

Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr. 17.02.18 P25-1-15)

Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr. 17.02.18 P25-1-15) Frederiksberg Kommune Rådhuset, Smallegade 1 2000 Frederiksberg Departementet Afdeling for Uddannelse og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE?

HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE? 36 EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 EVALUERINGSMETODER HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE? I ARTIKLEN

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44

Læs mere

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt

Læs mere

Til samtlige kommuner Departementet

Til samtlige kommuner Departementet Til samtlige kommuner Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Hyrdebrev vedr. undervisning på interne skoler på dagbehandlingstilbud

Læs mere

Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.

Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v. BEK nr 619 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften BEK nr 220

Læs mere

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring

Læs mere

2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb

2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der

Læs mere

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 07. december 2015 Kl. 12:30 Solgården (Ungdomsskolen) Mosevej 9, Mørke

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 07. december 2015 Kl. 12:30 Solgården (Ungdomsskolen) Mosevej 9, Mørke 1 of 7 Referat Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 07. december 2015 Kl. 12:30 Solgården (Ungdomsskolen) Mosevej 9, Mørke Medlemmer Per Zeidler (I) Jesper Yde Knudsen (Ø)

Læs mere

Dato: 13. november 2015 Rettet af: Anne Lund Version: 1 Sagsnr.: 00.01.10-P22-8-15 Projekt: Revision af sammenhængende børne- og ungepolitik

Dato: 13. november 2015 Rettet af: Anne Lund Version: 1 Sagsnr.: 00.01.10-P22-8-15 Projekt: Revision af sammenhængende børne- og ungepolitik Projekt: Revision af sammenhængende børne- og ungepolitik Beslutningsgrundlag Organisering Projektnavn Projektejer Revision af sammenhængende børne- og ungepolitik Direktør Peter Sinding Poulsen Program

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2011

Skolebestyrelsens årsberetning 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2011 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består pt. af Folkevalgte: Per Thomsen Erik Kobberøe Morten Korsbo Dorthe Pedersen Preben Jensen (næst formand) Marie Jakobsen (suppleant

Læs mere

Bilag 1 Principper for decentral styring

Bilag 1 Principper for decentral styring Bilag 1 Principper for decentral styring I forlængelse af økonomiaftalen fra 2006 og arbejdet med Kvalitetsreformen har regeringen og KL opnået enighed om en række principper for god decentral styring.

Læs mere

Ressourcepersoners rolle i den pædagogiske praksis

Ressourcepersoners rolle i den pædagogiske praksis Ressourcepersoners rolle i den pædagogiske praksis Ressourcepersoner anvendes i stigende grad i dagtilbud og skoler. Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en række undersøgelser og evalueringer af

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Er det formelt muligt, at Københavns Kommune giver et særtilskud til skolen i en tidsbegrænset periode?

Er det formelt muligt, at Københavns Kommune giver et særtilskud til skolen i en tidsbegrænset periode? KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet 12-05-2015 Klaus Mygind (F) Sagsnr. 2015-0105772 Dokumentnr. 2015-0105772-1 Politikerspørgsmål om Det Kgl. Vajsenshus Kære Klaus

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige

Læs mere

Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen?

Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen? God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Politisk seminar P2 Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen? Kirsten Rasmussen Formand for Børn og Skoleudvalget I Tønder Kommune arbejder vi med udgangspunkt

Læs mere

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Kommunalreformen. Vilkår og muligheder for børn med svære tale- /sprogvanskeligheder efter kommunalreformen

Kommunalreformen. Vilkår og muligheder for børn med svære tale- /sprogvanskeligheder efter kommunalreformen Vilkår og muligheder for børn med svære tale- /sprogvanskeligheder efter kommunalreformen H.C. Andersen Hotel Odense 29. September 2005 Kommunalreformen Som overordnet princip får kommunerne det samlede

Læs mere

Aarhus Kommune. Dato 20. januar 2014

Aarhus Kommune. Dato 20. januar 2014 Dato 20. januar 2014 Aarhus Kommune Børn og Unge Nedenstående er en besvarelse af en 10-dages forespørgsel fra Socialistisk Folkeparti til Børn og Unge modtaget den 10. januar 2014. Spørgsmål: I hvilket

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Gjern Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Gjern Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Gjern Skole skoleåret 9/ Gjern Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Gjern Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014-2015. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2014-2015. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2014-2015 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2. Mål og resultatmål... 5 1.3. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 1.4. Den videre udvikling af Rudersdal Kommunes

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik

Læs mere

Evalueringsplan for HHX

Evalueringsplan for HHX Evalueringsplan for HHX Evalueringsplanen beskriver, hvordan Handelsgymnasiet Ribe gennemfører både den løbende evaluering af den enkelte elev og en evaluering af planlægningen og gennemførslen af undervisningen

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Børn og Unge sekretariatet 2013. Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud

Børn og Unge sekretariatet 2013. Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud Børn og Unge sekretariatet 2013 Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud Formål med tilsyn: Baggrund for tilsyn med dagtilbud Holbæk Kommune har pligt til at sikre, at dagtilbuddene lever op til lovgivningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Fredericia på forkant

Fredericia på forkant Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund

Læs mere

Rusmiddelpolitik for Køge kommunale skolevæsen. Endelig version

Rusmiddelpolitik for Køge kommunale skolevæsen. Endelig version Rusmiddelpolitik for Køge kommunale skolevæsen. Endelig version Det gælder om at få en fælles forståelse, herunder et fælles sprog og en fælles tilgang på det her område Køge kommune ønsker med denne politik

Læs mere

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Kommunens overordnede målsætning for standarden: Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling

Læs mere

Fællesrådet for dagtilbud

Fællesrådet for dagtilbud FREDERICIA X Blad nr. 1 Emne for mødet: Møde med Børne- og Ungdomsudvalget og formænd for forældreråd og formænd/medlemmer for forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt den kommunale

Læs mere

IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE

IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE TILGANGE OG REDSKABER PJECE OM IMPLEMENTERINGSKAPACITET OG IMPLEMENTERINGSPROCESSEN INSPIRATION IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE Tilgange og redskaber baseret på erfaringer

Læs mere

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit

Læs mere

Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl. 14.00

Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl. 14.00 Kommunaludvalget 2011-12 L 160, endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Side 1 af 5 Samrådssvar 15. maj 2012 Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl.

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn

Læs mere