I Arkil A/S. Brian Aagaard Christiansen Vej- og trafikteknik 9. semester 2008/2009 Aalborg Universitet HOVEDRAPPORT

Transkript

1 I Arkil A/S Vej- og trafikteknik 9. semester 2008/2009 Aalborg Universitet HOVEDRAPPORT

2 Titel: Ingeniørpraktik i Arkil A/S Tema: Ingeniørpraktik Projektperiode: 1. september januar 2008 Ingeniørstuderende: Vejleder: Lars Bolet Oplagsantal: 4 Sideantal: 33 sider i hovedrapporten 60 sider i bilagsrapporten Synopsis: På civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik ved Aalborg Universitet, er det på 9. semester muligt at komme i ingeniørpraktik. Denne mulighed benyttede den studerende,, sig af og dette er den studerendes afrapportering. Den studerende har været i praktik ved entreprenørvirksomheden Arkil A/S, i perioden 4. august til 19. december Her har den studerende indgået i det daglige arbejde, i firmaets anlægsafdelingen med kontor i Vestbjerg. Den studerende har haft arbejdsopgaver svarende til en entrepriseleder. I forbindelse med arbejdet har den studerende bl.a. arbejdet med tilsyn, tidsstyring, økonomistyring, kontrol- og sikkerhedsplaner, møder og tilbudskalkulation. Rapporten indeholder en beskrivelse af Arkil A/S, projekterne den studerende var tilknyttet samt en analyse af Arkil som virksomhed. Formålet med praktikken har været at give den studerende en faglig viden gennem praktisk arbejde som supplement til den teoretiske vinden den studerende opnår på universitet. Rapportens indhold er frit tilgængeligt undtagen bilag N-P, men offentliggørelse (med kildeanvisninger) må kun ske efter aftale med forfatteren 9. semester 1

3 9. semester 2

4 Forord Denne rapport er udarbejdet af den studerende,, i forbindelse med den studerendes 9. semester på Aalborg Universitet. På dette semester har den studerende været i praktik ved entreprenør virksomheden Arkil A/S, og den studerende var tilknyttet Arkils kontor i Vestbjerg, nord for Aalborg. Temaet for semestret har været ingeniørpraktik, og formålet med praktikforløbet har været at give den studerende indblik i det daglige arbejde på en arbejdsplads, som kunne være relevant for en færdiguddannet ingeniør. Praktikperioden varede fra 4. august til den 19. december I denne periode har den studerende indgået i den dagligdag der er i anlægsafdelingen i Arkil A/S. Denne rapport er opdelt i en hoveddel og en bilagsdel. Hovedrapporten er opdelt i to overordnede afsnit. I første del beskrives de projekter og arbejdsopgaver som den studerende havde i Arkil. Anden del består af en analyse som bl.a. beskriver Arkil A/S anlægsafdelingen i Vestbjerg som arbejdsplads. I forbindelse med bilagsrapporten er der en del som holdes hemmeligt for udenforstående, ydermere er der en bilags CD i bilagsrapporten. Rapporten henvender sig forholdsvis til personer der har interesse inden for ingeniørpraktik, virksomheden Arkil A/S samt andre studerende. Figurer er nummeret fortløbende gennem rapporten. Kilder er opgivet ved [Forfatter årstal], yderligere oplysninger om kilderne findes sidst i hovedrapporten i kildelisten. Jeg vil gerne bruge lejligheden til at rette et stort tak til alle de ansatte i Arkil A/S, som har gjort praktikopholdet i Arkil A/S lærerigt, spændene og sjovt. 9. semester 3

5 9. semester 4

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 7 Arkil A/S... 9 Den studerendes opgaver i Arkil Projekterne Randers Station Krydsombygning ved Stenild Kirkevej, Aabybro Kridtsvinget, Aalborg Arbejdsopgaverne Tilsyn Tidsstyring Økonomi og økonomistyring Kontakt til underentreprenører og leverandører Kvalitets- og sikkerhedsplaner Møder Tilbudsgivning Analyse af Arkil som arbejdsplads Arbejdsgange Modtagelse af nye medarbejder Socialt Konklusion - Den studerendes vurdering af Arkil Kildehenvisninger semester 5

7 9. semester 6

8 Indledning På 9. semester på Aalborg Universitet, ved civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik, havde den studerende,, benyttet sig af muligheden for at komme i praktik ved entreprenørvirksomheden Arkil A/S. Dette blev godkendt af studienævnet inden praktikperioden, som varede fra 4. august til den 19. december Målet med ingeniørpraktikken var at give den studerende en anden praktisk indgangsvinkel til ingeniørfaget, frem for den teoretiske indgangsvinkel som Universitetet tilbød. Dermed er idéen med praktikforløbet at give den studerende en bedre og dybere forståelse, af den uddannelse som praktikanten er i gang med. Praktikken skal ses som et supplement til den teoretiske indlæring, som den studerende tidligere har modtaget. Praktikanten havde indgået aftale med praktikstedet, om at han skulle indgå i det daglige arbejde i firmaets anlægsafdeling i Vestbjerg, nord for Aalborg. I denne rapport beskrives praktikantens opgaver og oplevelser ved Arkil A/S, ydermere reflekterer praktikanten over den måde som arbejdet i firmaet fungerer på samt hvad den studerende har lært i forbindelse med praktikperioden. 9. semester 7

9 9. semester 8

10 Arkil A/S I dette kapitel vil opbygningen af Arkil A/S blive beskrevet. Derefter vil opbygning af Sektion Vest i Arkil A/S anlægs division kort blive beskrevet, for at give læseren et indblik i hvad det er for et firma den studerende har arbejdet i. Der vil særligt blive kigget på Arkil A/S afdeling 28, som er anlægsafdelingen, som har hjemsted i Vestbjerg, hvor den studerende har været tilknyttet. På figur 1 ses en skitse over Arkil A/S organisation. Som det fremgår, hedder den administrerende direktør Jesper Arkil, han er tredje generation i direktørstolen. Hvis man kigger på de nederste fire kasser er det i disse divisioner selve produktionen i Arkil A/S foregår. De resterende kasser har status af støtte sektioner. Den studerende har været tilknyttet Division Anlæg, hvor Jørgen Søndergaard er divisionsdirektør. Figur 1 Organisations diagram over Arkil A/S. [Arkil 2008] Som det fremgår af figur 1, har Arkil A/S en anlægsdivision, denne division er opdelt i en østlig og en vestlig sektion. På figur 2 ses opbygningen af den vestlige del Arkil A/S anlægsdivision. For denne division er Jan Schmidt sektionsdirektør. Anlægsdivisionen har 5 afdelingskontorer placeret i henholdsvis Aalborg, Sønderborg, Hammelev, Kolding og Randers. Hver afdeling fungerer i hovedtræk som selvstændige afdelinger. 9. semester 9

11 Figur 2. Organisations diagram over Arkil A/S vestlige anlægs division. [Arkil 2008] Som tidligere beskrevet har den studerende har været tilknyttet afdelingen i Aalborg, somhar kontor i Vestbjerg. Som det fremgår af figur 2 er Mogens Pedersen afdelingschef for denne afdeling, afdeling 28, og han fungerede som den studerendes nærmeste foresatte i praktikperioden. Som det fremgår af figur 2 har afdelingen forskellige støttefunktioner hvilket indbefatter kontorassistenter, kalkulationschef samt tekniker. Teknikerne er henholdsvis landmåler og laborant. Af figur 2 fremgår det ligeledes, at der er to projektchefer samt to entrepriseledere i afdelingen. Den studerende har i praktikperioden, haft arbejdsopgaver som tilsvarer arbejdsopgaverne for afdelingens entrepriseleder og kalkulationschef. Ud over de ansatte, som er angivet på figur 2, er der ansat yderligere ca. 100 mand i afdelingen. 10 formænd og ca. 90 arbejdsmænd bl.a. gravemestre, rørlæggere og struktørelever. Ud over de direkte ansatte i afdeling 28, bliver der i andre afdelinger i Arkil arbejdet for afdeling 28. Dette gælder for eksempel regnskabsafdelingen, som befinder sig på Arkils hovedkontor i Haderslev. 9. semester 10

12 Den studerendes opgaver i Arkil Dette kapitel er opdelt i to dele. I første del vil de projekter som den studerende har arbejdet med blive beskrevet, og i anden del beskrives de arbejdsopgaver som den studerende har haft ved Arkil A/S. Mange af de arbejdsopgaver som den studerende har haft på de forskellige projekter, går igen på de andre projekter, derfor beskrives disse opgaver ikke i forbindelse med de enkelte projekter, men som i dette kapitels andet afsnit. Projekterne I de fem måneder den studerende har været i praktik ved Arkil A/S har han hovedsageligt været tilknyttet fire projekter. Disse projekter er henholdsvis en udvidelse af parkeringspladsen ved Randers Station, krydsombygning ved Stenild, separatkolakering af Kirkevej i Aabybro samt ombygning af Kridtsvinget i Aalborg. I de efterfølgende afsnit vil disser fire projekter blive beskrevet yderligere. Randers Station Projektet på Randers Station omfattede en udvidelse af parkeringsarealet vest for stationen. Efter nogle gamle bygninger var blevet nedrevet kunne denne udvidelse gennemføres. Arkil A/S har tidligere udført arbejde for DSB i forbindelse med renoveringen af flere stationer på den nordjyske banestrækning. Derfor havde DSB anmodet Arkil A/S om at give tilbud på dette arbejde, og der blev skrevet kontrakt på en anlægssum på kr.. På figur 3 ses Randers Station. På figuren ses den nye kantstenslinje som angiver parkeringspladsens udbredelse. Plantegningen over projektet forefindes på bilag E. Hovedopgaverne ved denne entreprise var bl.a. at sætte ca. 100 m. ny kantsten, opbygge vejkassen, nedgrave trækrør til ledninger til belysningen, opsætte belysning samt udlægge asfalt. Ud over dette var der yderligere en masse småting indbefattet i projektet. Den studerendes hovedopgaver i forbindelse med projektet er angivet på bilag A. 9. semester 11

13 Praktikophold i Arkil A/S Figur 3 Parkeringsområde vest for Randes Station i forbindelse med udførelsen Dette projekt var det første projekt den studerende blev tilknyttet i Arkil. Derfor var det yderlig en arbejdsopgave for den studerende, at lære arbejdsgangene på et projekt i Arkil at kende. Projektet på Randers Station var så lille et projekt, at der ikke var tilknyttet nogen formand til projektet. Dette betød i realiteten at opgaven som formand overgik til den studerende. Dermed havde den studerende en del af ansvaret for at de materialer, maskinel og mandskab, som var nødvendige for projektets udførelse, var tilstede. På dette projekt var der en del uforudsete forhindringer, for eksempel var der flere skjulte fundamenter som skulle fjernes før kantstenen kunne placeres. Jordmængden som blev bortgravet var også større end beregnet, så volden, som ses i højre side af figur 3, blev mere stejl en først beregnet. Denne del af entreprisen var ikke Arkils, men blev udført af HedeDanmark A/S. DSB ønskede ikke at bortkøre jord fra matriklen, da det formentlig var forurenet. Projektet overskred sin deadline, ikke på grund af Arkil, men på grund af en bygherreleverance. De elmaster som står på DSB s områder er af en speciel type og farve. Bygherren havde haft kommu- 9. semester 12

14 Praktikophold i Arkil A/S nikationsproblemer i forbindelse med bestillingen. Og da dette foregik inden sommerferien gik der 3-4 uger for fejlen blev opdaget. På figur 4 ses projektet næsten færdig, der mangler kun de føromtalte lamper. Som det ses på figuren står der vand på pladsen. I forbindelse med projektet var det inde i overvejelserne at lægge nyt slidlag på hele pladsen, hvilket ville have givet mulighed for at forbedre vandets tilgang til afløbet, men det fravalgte bygherre grundet manglende økonomiske midler. Figur 4 Randers Station næsten færdig Som tidligere beskrevet var kontrakt summen på kr., men slutregningen for projektet lod på kr.. Denne forøgelse kom gennem det ekstra arbejde som opstod i forbindelse med projektet. Dette indbefattede bl.a. større asfaltareal, fjernelse af fundamenter samt ekstra kørsel til elektrikerne. Krydsombygning ved Stenild Projektet vedrørende krydsombygningen ved Stenild, var et projekt, som Rambøll havde udformet for Vejdirektoratet i forbindelse med Vejdirektoratets sortplet arbejde. Den studerendes opgave på 9. semester 13

15 Praktikophold i Arkil A/S dette projekt, var at beregne tilbuddet, hvilket den studerende efterfølgende gennemgik med kalkulationschefen på kontoret i Vestbjerg. Den studerendes hovedopgaver er desuden listet på bilag B. På figur 5 Ses krydset som det så ud, da den studerende var på besigtigelse i forbindelse med licitationen. Hovedtankerne ved projektet var at cykelstien skulle flyttes ca. 5 m. op af sidevejen, og så skulle cykellisterne have vigepligt. Figur 5 Krydset ved Stenild der skulle ombygges Efterfølgende afleverede den studerende tilbuddet og licitationen endte med følgende resultat: Gunnar Nielsen kr % A/S Mortensen & Nymark kr % Arkil A/S kr % NCC Roads kr % 9. semester 14

16 Overslag: Som det fremgår af det overstående, var Gunnar Nielsens tilbud ca kr. billiger end Arkil A/S, og dermed vandt Arkil A/S ikke opgaven. Kirkevej, Aabybro Projektet på Kirkevej i Aabybro omfattede en ombygning af det gamle kloaksystem, som var fælleskloakering, til et separatkloakerings system. Bygherren på dette projekt var Jammerbugt Kommune. Arkil A/S vandt den indbudte licitation, entreprisesummen lød på kr., dette var ca kr. billigere end nr. 2. Kommunens overslag var på kr.. På bilag F ses de tegninger som Jammerbugt Kommune har udformet i forbindelse med projektet. De primære arbejdsopgaver på projektet var: Opbrydning af asfalt, ved fræsning Udgravning, dybde op til ca. 4 m. Indbygning af kloakrør, brønde og stikledninger Reetablering af vejkasse Bortkørsel af overskudsjord Udlægning og komprimering af stabilgrus Udlægning af asfalt Udlægning af muld Ydermere blev der indgået en aftale med Aabybro Vandforsyning I/S, om at der i forbindelse med byggeriet skulle nedgraves nye vandledninger. På projektet havde formand, Tommy Johansen, den daglige ledelse på byggepladsen. Den studerendes hovedopgaver i forbindelse med projektet er angivet på bilag C. På figur 6 ses det maskinel som var på entreprisen i størstedelen af perioden, en dumper, en gravemaskine og en rendegraver. Ud over dette var der også en gravekasse, en pladevibrator og en stamper. 9. semester 15

17 Praktikophold i Arkil A/S Figur 6 Byggeplads på Kirkevej i Aabybro På projektet var der en del uforudsete forhindringer som gav lidt problemer. Først og fremmest var jorden meget fin, hvilket bevirkede at det var nødvendigt at benytte gravekasse i meget stører omfang en først antaget. På trods af at der var en post i tilbudslisten som omhandlede brug af gravekasse, svarede dette set med økonomiske øjne ikke overens med de konsekvenser som gavekassen medførte med henblik på nedsat arbejdsfrekvens. Økonomisk set blev der et mindre underskud på denne entreprise, på trods af ekstraarbejdet for Aabybro Vandforsyning I/S. Dette var der flere grunde til. Den første grund var, som tidligere nævnt, at arbejdet med gravekassen nedsatte frekvensen. En anden grund, var at kalkulationens produktion og virkelighedens produktion ikke stemte overens. Dette havde den effekt at arbejdet tog længer tid end kalkulationen fastslog, hvilket medførte at udgiften på arbejdet steg, uden at indtægterne steg. Den sidste hovedårsag var, at der i store perioder var tilknyttet flere folk på arbejdsopgaverne end forudsat i kalkulationen. Dette var i sig selv ikke noget problem, men da det ikke medførte at arbejdet gik hurtigere end forudsat, var det blot en forøgelse af udgifterne. 9. semester 16

18 Kridtsvinget, Aalborg Dette projekt omfatter krydset mellem Øster Uttrup Vej/Rørdalsvej og Kridtsvinget/Øster Allé. Projektet var projekteret af Vejdirektoratet, og opdelt i to faser. Første fase omhandlede selve broen, denne del var færdig. Anden del omhandlede arealerne uden om selve broen. Krydset skulle ombygges så der kunne opsættes signalanlæg. Dette medførte at krydset skulle udvides med svingbaner, og dette var Arkils opgave. På bilags CD en forefindes tegningsbilagene til jord- og belægningsentreprisen, på side 3 forefindes situationsplanen for krydset. Arkil A/S vandt entreprisen i en indbudt licitation, entreprisesummen lød på kr. hvilket var ca kr. mindre en nummer to. Projektperioden varede fra den 20. oktober til den 19. december. Sideløbende med jord- og belægningsentreprisen, som Arkil A/S vandt. Foregik der en belysningsentreprise og en signalentreprise begge vundet af Strøm Hansen A/S. Så en af opgaverne på projektet, var at koordinere arbejdet mellem de to entreprenører, hvilket i dagligdagen forgik på byggepladsen mellem de to formænd. Ydermere blev der afholdt byggemøder samme sted og tid, sådan at eventuelle spørgsmål vedrørende projektet kunne afklares. På figur 7 ses krydset ca. halvvejs gennem projektperioden. Den studerendes hovedopgaver i forbindelse med projektet er angivet på bilag D. De Primære arbejdsopgaver på dette projekt var: Opbrydning af kantsten og asfalt Afgravning af muld og råjord Opbygning af vejkasse 8 styrede underboringer samt nedgravning af kabelrør Sætning af div. brønde og udlægning af drænrør Sætning af kantsten og udlægning af fliser Opbygning af støttemur Udlægning af asfalt Udlægning af muld Afstribning af kørebane og cykelsti 9. semester 17

19 Praktikophold i Arkil A/S Figur 7 Krydset ca. halvvejs i projektperioden I forbindelse med projektet var der i starten en del usikkerheder. For der første var der ved kontrakt indgåelsen ikke indgået en aftale mellem bygherren og en privat lodsejer om salg af det areal der skulle benyttes til udvidelse af kørebanen. Dette hjørne, det nordvestlige, kan på figur 7 ses foran siloerne. Dette betød at der ved kontraktindgåelse ikke var fastsat nogen endelig slutdato for projektet. Det omtalte hjørne var klart det hjørne med størst arbejdsbyrde. Der opstod endnu et problem med den nordlige midterhelle. Denne helle var af Vejdirektoratet projekteret til at være belagt med muld, men da Simens Windpower var blevet lovet at de skulle være i stand til at overkøre arealet med deres transporter af vingeforme, blev planerne lavet om til at der skulle en asfalt belægning på. Simens var grund til endnu et problem. I forbindelse med opstarten af projektet blev der opstillet et midlertidigt autoværn, så arbejdet kunne foregå i sikkerhed. Dette autoværn måtte tages ned igen, ved den nordlige midterhelle, da Simens skulle foretage en af disse transporter. 9. semester 18

20 De økonomiske aspekter, af projektet, ønskes hemmeligholdt af Arkil A/S, og derfor omhandles dette emne i bilag N som er hemmelig for udenforstående. Arbejdsopgaverne I dette afsnit vil de arbejdsopgaver, som den studerende primært har beskæftiget sig med i praktikperioden blive beskrevet. Disse opgaver fremgår også af bilag A-D. Tilsyn I forbindelse med den studerendes praktikforløb, har der været stor fokus på at den studerende havde det daglige tilsyn med de entrepriser han var tilknyttet. Som entrepriseleder er det vigtig at man kommer ud og ser, hvad der forgår på de enkelte pladser. Det hjælper på arbejdet at de eventuelle misforståelser eller spørgsmål, som kunne opstå, bliver afklaret så hurtig så muligt. En anden vigtig funktion ved tilsynet er, at der kommer kontrol med det arbejde som forgår på byggepladsen. Det kan for eksempel være kontrol af sikkerheden, undersøge om alle bærer hjelme, sikkerhedssko eller om nogen er beruset. Tilsynet har også til opgave at kontrollere, at opgaverne bliver udført i en tilfredsstilende stand. Tidsstyring I forbindelse med de projekter som den studerende har været tilknyttet, har den studerende udarbejdet tidsplaner for de enkelte entrepriser. På bilag G ses tidsplanen for Kirkevej i Aabybro, ca. 6 uger inde i forløbet. Som det ses på planen er arbejdet ca. 1 uge efter planen. På dette tidspunkt vurderede den studerende og entrepriseleder Christian Vinter, at det tabte godt kunne nå at blive indhentet. Dette skete dog ikke. Planen var dog også udført, så der var en ekstra uge, inden den i kontrakten indgående slutdato. I projektet på Kirkevej var der ikke indskrevet noget om bod i kontrakten, det var dog tilfældet for entreprisen i Kridtsvinget. Ved de projekter hvor der indgår en bod, er interessen for entreprenøren endnu stører for at blive færdig i tide. Entreprenøren ønsker dog altid at overholde tidsfristen, ikke mindst for at opretholde et godt forhold til bygherre, så firmaet også bliver inviteret til licitation næste gang. 9. semester 19

21 Økonomi og økonomistyring I dette afsnit vil arbejdsopgaverne vedrørende økonomi og økonomistyring blive gennemgået. I Arkil A/S forgår alt hvad angår økonomi i programmet Navision. Den studerende brugte bl.a. programmet når der skulle godkendes regninger og undersøge status for entrepriserne. Dette blev bl.a. gjort på entreprisen vedrørende Kirkevej i Aabybro, hvilket kan ses på bilag O (Bilaget er hemmeligt, dermed kan det ikke ses af personer, der ikke har tilknytning til eksamen). I sin rolle som entrepriseleder, havde den studerende også ansvaret for de månedlige a conto begæringer samt slutregninger. På figur 8 ses den første a conto for entreprisen vedrørende Kirkevej i Aabybro. Når a contoen skal udarbejdes, udføres der blot en månedlig status over arbejdet. Disse mængder indskrives i tilbudslisten (TBL). Og dermed fremkommer prisen på det udførte arbejde. Herefter udførte en af assistenterne arbejdet med at sende selve regningen til bygherren. Figur 8 Forside til a'conto nr. 1 for Kirkevej i Aabybro 9. semester 20

22 For de opgaver som ikke er inkluderet i TBL eller hvor TBL ikke er entydig, kan det forekomme at entrepriselederen skal udarbejde ekstraregninger. På figur 9 ses et eksempel på sådan en ekstra regning i forbindelse med projektet ved Kridtsvinget i Aalborg. Ekstraarbejdet er udarbejdet i forbindelse med ændringen i projektet vedrørende den føromtalte Simenshelle. Figur 9 Eksempel på en ekstraregning Kontakt til underentreprenører og leverandører Den studerende har i forbindelse med de forskellige entrepriser han har været tilknyttet, haft kontakt med underentreprenører og leverandører. Denne kontakt kommer ind i flere faser af den proces der er ved en entreprise. Første gang underentreprenører og leverandører kontaktes er ved tilbudsgivningen. Hvis firmaet vinder entreprisen tages der måske kontakt til flere underentreprenører og leverandører eventuelt om en ny pris eller om indgåelse af en aftale om leverance. Under selve udførelsen af en entreprise, har entrepriselederen eller formanden også kontakt med underentreprenørerne og leverandørerne, for eksempel for at bestille vare, afstemme tidsplan eller diskutere pris. 9. semester 21

23 Kvalitets- og sikkerhedsplaner For entreprisen på Kirkevej i Aabybro og entreprisen ved Kridtsvinget i Aalborg. Udarbejdede den studerende en kvalitetsplan og en sikkerhedsplan. Disse planer blev udarbejdet på baggrund af nogle af Arkils standart skabeloner. På bilag H og bilag I ses henholdsvis kvalitetsplanen og sikkerhedsplanen for Kirkevej i Aabybro. Planerne bliver udarbejdet for at formanden hurtigt og let kan undersøge kravene til kvaliteten. Sikkerhedsplanen skal ydermere være synlig for alle mand der arbejder på entreprisen. Møder I forbindelse med den studerendes praktik i Arkil, har den studerende deltaget en del forskellige møder: Byggemøder Møder med bygherre på byggepladsen Afleveringsforretninger Formandsmøder Byggemøder og møder med bygherren på entreprisen har lidt samme karakter. Den største forskel er formaliteten. Ting der bliver aftalt på byggepladsen, har ikke den samme status som ting, der bliver aftalt på et byggemøde og skrevet i referat. I forbindelse med Randers Station blev der ikke afholdt byggemøder da entreprisen var så lille. Når det så blev nødvendigt, blev der udfærdiget et tilsynsnotat, som beskrev de aftaler, der blev indgået. Normale uklarheder og spørgsmål blev klaret via mail eller telefon. På Bilag J ses dette tilsynsnotat. I forbindelse med de to andre entrepriser blev der afholdt byggemøde hver 14. dag. På bilag K ses et eksempel på et referat fra et byggemøde. Referatet stammer fra byggemøde nr. 2 på kridtsvinget. Som det fremgår af bilaget, er nogle af de typiske ting der bliver diskuteret på et byggemøde tidsplanen, vejrlig, arbejdes stade, tekniske og økonomiske forhold samt administrative forhold. I forbindelse med at en entreprise bliver færdiggjort, bliver der afholdt en afleveringsforretning. Ved de afleveringsforretninger som den studerende har deltaget i, er de forløbet ved at entreprenør og bygherre har mødtes på entreprisen. Her gennemgås entreprisen for at påvise fejl og mangler. 9. semester 22

24 Eventuelle fejl- og mangler noteres. Derefter byder entreprenøren på frokost, hvor afleveringsprotokollen samt fejl- og mangellisten bliver gennemgået, hvorefter den underskrives. En sådan afleverings protokol med tilhørende fejl, og mangelliste er vedlagt som bilag L. I praktik perioden har den studerende også deltaget i de interne formandsmøder i afdelingen, der blev i gennemsnit afholdt to hver måned. Der blev afholdt to former for møder. Den første slags, blev holdt af afdelingschefen, Mogens Pedersen. På disse møder blev bl.a. økonomien i den forrige måned fremlagt og ordresituationen diskuteret. På den anden slags formandsmøde, som blev holdt af projektchef Leif Birkbak, blev materiel- og mandskabssituationen diskuteret. På bilag M ses et referat fra et af disse møder. Tilbudsgivning I dette afsnit vil arbejdet med tilbudsgivning blive gennemgået. Som tidligere beskrevet, foregår alt hvad økonomi angår i Arkil A/S, i programmet Navision. I dette afsnit vil der blive taget udgangspunkt i det tilbud, som den studerende har regnet, i samarbejde med kalkulationschefen Børge Larsen, for krydsombygningen ved Stenild. For de fleste licitationer gælder det, at bygherren afleverer en tilbudsliste (TBL) som de bydende skal udfylde, og så går arbejdet til lavest bydende. Dette var også tilfældet for denne licitation. Arbejdet påbegyndes med at posterne i tilbudslisten enten indlæses eller indskrives i Navision af afdelingens assistenter. Derefter begynder selve tilbudsgivningen. På figur 10 ses et skærmbillede af beregningerne for position i kalkulationen. Denne position omhandler afgravning og indbygning af jord. Som det fremgår af figur 10 er det blot tale om 10 m³ jord, men det har ingen indflydelse på selve fremgangsmåden det bliver kalkuleret på. 9. semester 23

25 Figur 10 Skærmbillede fra programmet Navision I det hvide felt på figur 10, kan man se de ting som skal benyttes til at udføre arbejdet. Det vil sige at der bliver kalkuleret med at der skal bruges en 7t. rendegraver med fører, en medhjælp, en 7 m³ dumper med fører og en stor vibrationsplade. Derefter skrives antallet og enhederne i 4 og 5 kolonne. Arkil A/S økonomiafdeling har indprogrammeret de priser som fremgår af sjette kolonne. I det øverste højre hjørne i kolonnen formel, står der 10/80=0,12. Dette betyder at der er 10 m³ jord og der bliver kalkuleret med at det mandskab og materiel som er angivet, ville kunne bearbejde 80 m³ på en dag. Dermed forventes det at tage 0,12 dag, eller 1 time, at udføre dette arbejde. Det havde dermed været den samme fremgangsmåde ligegyldigt om det var eller 10 m³. Visse poster i en tilbudsliste, som for eksempel afstribning eller udlægning af asfalt, har Arkil A/S ikke mulighed for at udføre for denne entreprise, det kan enten skyldes at Arkil ikke har udstyret 9. semester 24

26 eller at det der skal bruges ikke er tæt nok på byggepladsen, som tilfældet for eksempel er for Arkils asfaltfabrik. I sådanne tilfælde inviteres underentreprenører til at give tilbud på dette arbejde. Den resterende beskrivelse af tilbudsgivningen er i bilag P, da der forekommer økonomiske aspekter, som ønskes hemmeligholdt af Arkil A/S. 9. semester 25

27 9. semester 26

28 Analyse af Arkil som arbejdsplads I dette kapitel vil den studerende analysere Arkil som arbejdsplads, analysen vil belyse de arbejdsgange som er i Arkil, samt virksomhedens evne til at modtage nye medarbejdere. De sociale aspekter i Arkil vil også blive belyst. Efter dette kapitel kommer konklusionen, hvor den studerendes egen vurdering af Arkil indgår. Arbejdsgange I dette afsnit vil den studerende belyse nogle af de arbejdsgange i anlægsafdelingen, som den studerende har haft berøring med, som han ikke fandt fuldt optimale. Det omhandler alt sammen områder hvor arbejdet med EDB forekommer den studerende at være mangelfuld. I forbindelse med den opgave som den studerende havde med tilbudsgivning samt projektet på Kirkevej i Aabybro, havde den studerende flere diskussioner med kalkulationschefen vedrørende erfaringsopsamling. Den studerendes indgangsvinkel til denne diskussion, var den manglende erfaringsopsamling, som er på projekterne. Når Arkil afgiver tilbud i dag, ligger meget af grundlaget for tilbudsgivningen i kalkulationschefens erfaring. Arkil A/S ligger for eksempel ikke inde med erfarings tal over, hvor mange meter kloakrør et sjak kan udføre på en dag. Diskussionen med kalkulationschefen gik dog også på, om det reelt er muligt at bruge den erfaring der opnås på et projekt, på et andet projekt. Eller om der er så mange faktorer der spiller ind, at det rent faktisk er mest præcis at det er en vurdering fra kalkulationschefen der ligger til grund for tilbuddet. I eksemplet med kloakrøret, kunne de ubekendte bl.a. være dybde, jordens sammensætning, forhindringer, dimensioner på rørene og selve materialet. Sen studerende fandt også koblingen mellem kalkulationen og udførelsen af selve entreprisen tynd. For det første ligger der, som beskrevet i afsnittet omhandlende tilbudskalkulation, en tidsfaktor for samtlige arbejdsopgaver i kalkulationen. Denne tidsfaktor bliver ikke direkte overført, når tidsplanen skal konstrueres. Dermed bliver det samme arbejde i realiteten udført to gange. Det kan også være meget svært under selve udførelsen at undersøge, hvad årsagerne er, til at økonomien ikke er som forventet. Disse ting kan muligvis indarbejdes i regnskabsprogrammet Navision. Det kan også være, at funktioner allerede forekommer, og det blot er et spørgsmål om at medarbejderstaben blot skal videreuddannes eller gøres bekendt med at muligheden forefindes. 9. semester 27

29 Modtagelse af nye medarbejder I dette afsnit vil Arkils evne til at modtage nye medarbejdere blive belyst. Generelt var det den studerendes opfattelse, at han blev meget velmodtaget i firmaet. Den studerende fik allerede til jobsamtalerne at vide, at chefen ikke havde noget problem med at give den studerende noget ansvar. Dette var udgangspunktet inden praktikken begyndte. Praktikanten mødte op på kontoret og blev godt modtaget af sine nye kollegaer. De redskaber som den studerende skulle bruge for at udfylde sin rolle, var stort set på plads da han ankom. Inden for de første to dage fik den studerende sit kontor, sin computer, mobiltelefon, sit arbejdstøj (orange og refleks) samt sin bil. Denne kombination af imødekommende kollegaer og kontrollerede rammer var en ordentlig måde at modtage en ny medarbejder på. De ansatte i firmaet, har alle gennem praktikperioden vist stor forståelse over for den studerendes til tider mange spørgsmål. Den studerende har gennem hele praktikperioden, fået svar på alle de spørgsmål han måtte have. Socialt I dette afsnit vil nogle af de ikke arbejdsrelaterede arrangementer som er blevet afholdt i Arkil blive beskrevet. I den periode hvor den studerende har været ansat har han deltaget i følgende arrangementer: Gokart Golf Julefrokost Juleafslutning Arkil A/S har forskellige hold som deltager i firmasport, og i den forbindelse var den studerende ude og køre gokart. Dette foregik i den første uge den studerende var tiltrådt. 9. semester 28