Institutionsaftale for Funder Skole

Transkript

1 Institutionsaftale for Funder Skole Indhold Den politiske styringsmodel i Silkeborg Kommune er bygget op omkring aftalestyring, hvor de enkelte skoler har en aftale med Skolechefen. Institutionsaftalen udarbejdes på grundlag af det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem Børne- og Ungeudvalget og Skolechefen. Denne institutionsaftale er en aftale indgået mellem følgende parter: Skolechefen, Søvej 1, 8600 Silkeborg og skolelederen for Funder Skole, Funder Skolevej 3. Aftalen er gældende for budgetåret 2010, og aftalen indeholder følgende seks dele og underlæggende afsnit: Del I) Mål afledt af bevillingsaftalen og økonomi 1. Mission og vision for området. 2. Skolens mål afledt af bevillingsmål. 3. Skolens mål afledt af kvalitetsrapporten. 4. Årets opfølgninger. 5. Skolens budgetforudsætninger. 6. Økonomi. 7. Takster. Del II) Øvrige mål 8. Mission og vision. Del III) Serviceniveau 9. Beskrivelse af serviceniveau. Del IV) Specifikke aftalevilkår for området 10. Spilleregler, ansvar og frihedsgrader, som er specifikke for området. 11. Årets gang, specifikke forhold for området. Del V) Generelle aftalevilkår 12. Formål og værdier for aftalestyring. 13. Generelle aftaleforhold. 14. Spilleregler, ansvar og frihedsgrader. 15. Årets gang. Del VI) Aftalens ikrafttræden og varighed 16. Aftalens ikrafttræden og varighed. Del I Mål afledt af bevillingsaftalen og økonomi 1. Mission og vision for området generelt I dette afsnit præsenteres den til skolen hørende overordnede bevillings mission og vision: Mission Silkeborg Kommunes skolevæsen skal gennem demokratiske processer skabe det optimale grundlag for det enkelte barns læring, trivsel og udvikling. Vision Vi har en drøm om et skolevæsen, der med afsæt i et anerkendende menneskesyn og et forpligtende fællesskab sikrer den enkelte størst muligt fagligt og menneskeligt udbytte. Side 1 af 12

2 2. Skolens mål afledt af bevillingsmål På grundlag af ovenstående generelle mission og vision er der opstillet en række bevillingsmål, som skolen skal medvirke til at opfylde. Hvordan skolen opfylder disse egne bevillingsmål, hvilken effekt man forventer af målene samt hvorledes og hvor ofte, der skal laves opfølgning på disse er nærmere beskrevet her: Målskema Type Institutionsmål Effekt/output Veje til målopfyldelse K Sundhedsprojekt for årgang At ændre elevernes vaner, så deres handlekompetencer i forhold til livsstil og levevilkår styrkes. At lægge fokus på nedenstående fire områder fra det fælles kommunale oplæg: - Morgenmad. - Bevægelse. - Opkvalificering af lærernes sundhedspædagogik. - Involvering af forældrene. At alle eleverne får morgenmad og bliver bevidste om at mindske andelen af usund mad i løbet af dagen. At give eleverne øgede handlemuligheder i forhold til selv at tage vare på Det gode liv. At skabe glæde ved øget bevægelse. At læregruppen gennem videndeling giver inspiration til de øvrige medarbejdere omkring sundhedspædagogik. At forældrene støtter deres børn i at tage vare på Det gode liv Flere gange i løbet af skoleåret sættes der fokus på morgenmaden i sundhedsfaget. Der sættes fokus på inddragelse af bevægelse i alle fag, samt ekstra bevægelse i forbindelse med et selvstændigt bevægelsesfag. Lærerne følger de fælles kommunale kursusforløb der etableres ved skoleårets start. Herudover deltager lærerne i kurser, der kan støtte projektet. Forældrene involveres via aktiviteter rettet mod sundhed og trivsel, så deres børn arbejder for Det gode liv. Der indsamles data via PhD-opgave i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet. Der er tilknyttet konsulenter fra PUS. Målemetode Læsetesten TL-2 for 7. årgang er taget ved opstarten til projektet. Der laves en midtvejstest/ev alueringl på 8. årgang for at måle på effekten på læringen i forhold til morgenmad, bevægelse, og involvering af forældrene samt lærernes opkvalificering i forhold til sundhedspædagogikken. Målemetoden beskrives endvidere i PhDopgaven udarbejdet af Mia Butler Ebbesen. Side 2 af 12

3 3. Skolens mål afledt af kvalitetsrapporten Folkeskolelovens 40a fordrer, at Byrådet en gang årligt skal lade udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver skolernes og skolevæsenets kvalitet på en række beskrevne områder. Rapporten skal således beskrive og vurdere skolernes faglige niveau og de tiltag, der kommunalt og på de enkelte skoler er gjort for at fastholde og skabe forbedringer af kvaliteten. Kvalitetsrapporten er et væsentligt redskab for Silkeborg Byråd til at tage politisk ansvar for udvikling af kommunens folkeskoler. Rapporten giver byrådet mulighed for at føre tilsyn med, hvordan folkeskoleloven og de lokalpolitiske mål bliver opfyldt på den enkelte skole og i skolevæsenet som helhed. Dette kræver dialog med Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne, hvilket bl.a. sker med udgangspunkt i kvalitetsrapportens Dialogspind. Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 ses på skolens hjemmeside her: Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID I det nedenstående beskrives skolens mål for det kommende budgetår på baggrund af kvalitetsrapporten: Målskema Institutionsmål Effekt/output Veje til målopfyldelse Målemetode Innovationsundervisning på mellemtrinnet årgang - her udvikler vi Klods- Hanser At igangsætte undervisningsforløb, der underbygger den pædagogiske platform med innovationsundervisning på mellemtrinnet. At arbejde med en profil for undervisningen på mellemtrinnet. At søge mod fælles sprog omkring kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde blandt elever og lærere. At understøtte Klods Hans egenskaberne: være nysgerrig på sine omgivelser, tage action, være idérig og se nye løsninger, inspirere andre, arbejde kreativt, søge ny relevant viden, være eksperimenterende og vedholdende, være modige, være vittig, legende og lystig! At eleverne bliver gode til at gøre tingene på nye måder. At eleverne synes, det er spændende at gøre tingene på nye måder. At eleverne styrkes i at anvende allerede indlærte ting i nye sammenhænge. At styrke elevernes evne til at afprøve forskellige ideer inden den endelige idé vælges. At eleverne udvælger den bedste idé, så den bliver til noget. At styrke elevernes evne til at løse problemer, som de ikke har set før. 1. milepæl efterår 2009 Fælles opstartsmøde for teamet omkring årgang, hvor rammerne for innovative undervisningsforløb samt Klods- Hans figuren diskuteres. 2. milepæl vinter I løbet af vinteren planlægges en række innovative undervisningsforløb for eleverne på mellemtrinnet. 3. milepæl forår 2010 Teamet kvalitetsvurderer gennem en evaluering de innovative undervisningsforløb. Der udarbejdes en plan for det videre forløb med innovationsundervisning på mellemtrinnet. Tovholderen opsamler erfaringerne. 4. milepæl efterår 2010 Der udarbejdes en spørgeskemaundersøgelse til eleverne med de samme udsagn som anvendes i Partnerskabsundersøgelsen 2007 og 2009 omkring innovation. Undersøgelsen laves maj/juni Der laves endvidere en kvalitetsvurdering og videndeling i teamet for årgang omkring de innovative undervisningsforløb, Side 3 af 12

4 På baggrund af forårets evaluering igangsættes innovative undervisningsforløb på mellemtrinnet. Der etableres et kursusforløb, hvor der arbejdes med fælles sprog omkring kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. som har været en del af undervisningen i skoleåret med henblik på forbedringer til skoleåret Læsepolitik mellemtrin og overbygning årgang At beskrive en læsepolitik, der bygger videre på læsepolitikken for årgang. At fastlægge evalueringsredskab(er) for årgangene. At fastholde elevernes interesse for læsning. At læseniveauet for årgang styrkes. Det konstateres, at læsepolitikken for årgang ligger på skolens hjemmeside. At det bliver muligt, at følge læseudviklingen fra 5. årgang. At eleverne lærer at anvende hensigtsmæssige læsestrategier i forhold til mål og hensigt med læsningen. At et godt læseniveau får afsmittende effekt på andre fag, hvor læse og forstå er vigtige elementer. Der er nedsat en arbejdsgruppe med en læsevejleder som tovholder. Ledelsen udarbejder et kommissorium for arbejdet. LUS anvendes som evalueringsredskab. Læseundervisningen evalueres ved brug af LÆS 5 på 5. klassetrin. På sigt indføres TLprøverne for klassetrin. Nationale Test IT-pilotklasse 8. årgang At nytænke fagdidaktikken i fagene med fokus på itimplementering og inddragelse af elektroniske læremidler. At styrke it som central kulturteknik på Funder Skole med web 2.0 som afsæt. At samle erfaringer omkring mulighederne for optimering af læring med it. At bruge erfaringerne fra klassens ar- At eleverne udvikler en digital kompetence inden for alle fire dimensioner: informationsindsamling, produktion og formidling, analyse samt kommunikation, videndeling og samarbejde. At brugbare erfaringer og den gode fortælling omkring brugen af elektroniske læremidler breder sig på Funder Skole. Alle elever har en bærbar computer til rådighed både i skolen og i hjemmet. Samtlige lærere omkring klassen er med og bliver klædt på til opgaven. Den pædagogiske itvejleder er tilknyttet teamet. Der er tilknyttet konsulenter fra PUS. Der evalueres på elevernes itkompetencer i teamet. Der evalueres løbende i teamet, PIT og ledelse. Spørgeskema til eleverne på EI. Teamet evaluerer ud fra SMTTEmodel,og Side 4 af 12

5 bejde til implementering af it i undervisningen andre steder på skolen. At styrke elevernes engagement og medansvar for egen læring. der laves ny målfastsættelse halvårligt december 2009 og juni Forpligtende fællesskaber hele skolen At skolebestyrelsen udarbejder principper for skolepolitikkens punkt 5 Forpligtende fællesskaber på Funder Skole. At beskrive, hvordan skolen skaber tydelige rammer for forpligtende fællesskaber i samarbejdet mellem elever, forældre og skole. At beskrive rammerne for elevrådsarbejdet og elevernes indflydelse på undervisningen i henhold til 18.4 i folkeskoleloven. At udarbejde en trivselspolitik for medarbejdere, der understøtter et godt arbejdsmiljø. At Funder Skole opleves som et godt sted at lære og et godt sted at være for skolens elever At Funder Skole opleves som et godt sted at være og arbejde for alle ansatte. At Funder Skole oplever engagerede forældre, der er aktive deltagere for udvikling af forpligtende fællesskaber. På et antal skolebestyrelsesmøder formuleres principperne for skolens Forpligtende fællesskaber Der etableres temamøder for personalet, hvor principperne for forpligtende fællesskaber omsættes til konkret praksis. Skolens MED-udvalg formulerer en Trivselspolitik for Funder Skole på baggrund af den overordnede Trivselspolitik for Silkeborg Kommune samt involverer medarbejderne i formuleringen af konkrete handlinger i forhold til trivselspolitikken. Det konstateres på skolens hjemmeside, hvilke principper skolebestyrelsen har opstillet i forhold til skolepolitikkens punkt 5 Forpligtende fællesskaber. Trivselspolitikken for medarbejderne og konkrete handlinger i forhold til trivselspolitikken findes i arkivet på den interne del af SkoleIntra. Der foretages trivselsundersøge årligt - elever. Der foretages trivselsundersøgelse gennem APV for medarbejderne. Fagteamsamarbejde hele skolen At søge nye tilgange til undervisningen i forskellige fag/områder med At kvalificere nedenstående områder: Indskolingen 1. milepæl efterår 2009 Fælles opstartsmøde med udgangspunkt i Fælles Mål 2s overskrifter. Lærere og ledelse videndeler omkring Side 5 af 12

6 udgangspunkt i Fælles Mål 2s tværgående dimensioner. At tænke it som en central del af undervisningen i alle fag. At styrke udviklingen af digital kompetence gennem arbejdet med fagene. At styrke tværfagligheden i fagene. Udvikling af stimulerende læringsmiljøer. Mellemtrin It i danskundervisningen. Overbygning It i danskundervisningen. Tværfaglighed i geo., bio. og fysik/kemi. Hele skoleforløbet It i matematikundervisningen. Den praktisk/musiske dimension i tværfagligheden. Undervisningsforløb til eksamensfaget historie. 2. milepæl efterår 2009 Arbejdsgrupperne udarbejder SMTTE-model med mål for årets arbejde. 3. milepæl vinter/forår 2010 Arbejdsgrupperne arbejder med målene og tiltagene i SMTTE-modellerne. 4. milepæl forår 2010 Fælles videndelingsmøde for arbejdsgrupperne og ledelse. ovenstående temaer 9. juni På mødet formidles temaerne i forhold til arbejdsgruppernes mål ud fra brugen af SMTTEmodel. Naturfagsstrategi for Funder Skole At udarbejde en naturfagsstrategi for Funder Skole, der beskriver: Fritidsdelens arbejde med natur/teknik i fritidsmiljøet. den røde tråd i undervisningen i naturfagene natur/teknik, biologi, geografi og fysik/kemi samt fælles temaer for biologi, geografi og fysik/kemi. udpege lokaliteter i nærområdet, som skal indgå i naturfagsundervisningen. hvordan der etableres fysiske rammer for undervisningen/aktiviteterne på skolen både indeog udelokaliteter. At udpege samarbejdspartnere, der støtter naturfagsundervisningen At skabe et fælles sprog omkring leg, kreativitet, innovati- At børnene oplever arbejdet med naturfag som spændende og meningsfuldt. At udvikle naturfagskulturen på Funder Skole i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, kommunens forsyningsenheder, forskningsinstitutioner, erhvervsvirksomheder samt skoletjenester ved museer. 1. milepæl forår 2010 Opbygge egnede fysiske rammer for NatPLUS i fritidsmiljøer samt afprøvning af de første forløb. Beskrives selvstændig i forhold til NaturVidenskabernesHus NVH. Nedsætte tværfagligt team, der udarbejder fælles temaer for biologi, geografi og fysik/kemi. Nedsætte et udvalg bestående af naturfagslærere og ledelse til undersøgelse af, hvordan der etableres fysiske rammer for undervisningen/aktiviteterne på skolen både inde- og udelokaliteter. Ledelsesmæssig undersøgelse af, hvilke samarbejdspartnere der kan hjælpe en udvikling af naturfagsstrategien på Funder Skole. 2. milepæl efterår 2010 Undersøgelse af afgangseleverne fra Funder Skoles valg af undomsuddannelse og om muligt uddannelse fra skoleårene , og Hver årgang følges for at følge evt. ændringer i tilgangen til uddannelser inden for teknik, natur, it og sundhed. Side 6 af 12

7 on, problemløsning, eksperimenterende forløb og samarbejde. Evaluering og tilpasning af NatPLUS i fritidsmiljøer. Nedsættelse af fagteam, der konkretiserer elementerne i en naturfagsstrategi for Funder Skole. Herunder efteruddannelse og arbejdet med samarbejdspartnere. 3. milepæl forår 2011 Anden runde for afprøvning af aktiviteterne i NatPLUS i fritidsmiljøer 4. milepæl efterår 2011 Evaluering og beskrivelse af resultater fra NatPLUS i fritidsmiljøer 5. milepæl forår 2012 Formidling af resultater fra NatPLUS i fritidsmiljøer NatPLUS i fritidsmiljøer For deltagelse i projekt Naturvidenskabernes hus. NatPlus naturvidenskab på langs i uddannelse og samfund. Natur og teknik i fritidsmiljøet. Projektet afsluttes førstehalvår At de eksperimenterende områder og aktiviteter der iværksættes i projektperioden bliver en implementeret del af Funder SFO`s pædagogik, hvor det pæd. personalets opgave er, at inspirere, vejlede og opmuntre til eksperimenter. De eksperimenterende områder etableres på en sådan måde, at børnene i vid udstrækning kan arbej- At de nyetablerede, eksperimenterende områder øger børnenes nysgerrighed og lyst til at deltage i eksperimenterende aktiviteter, hvor det naturfaglige er i centrum. 1. milepæl efterår 2009 Nedsættelse af arbejdsgruppe. 2. milepæl -efterår Studietur 3. milepæl efterår 2009/vinter 2010 Etablering og indretning af de eksperimenterende miljøer 4. milepæl 2010 De eksperimenterende miljøer skal afprøves. Det delevalueres juni 2010 ved et temapersonalemøde. Evalueringen bygger på observationer og billeddokumentation fra hverdagen. Side 7 af 12

8 de selvstændigt. Mål og indhold for SFO At færdiggøre den påbegyndte proces omkring implementering af Mål og indhold i SFO. At gennemgå punkterne i Mål og indhold i skolefritidsordninger og sammenholde dem med vores nuværende praksis. Med udgangspunkt i dette, se på hvor der er udviklings muligheder og områder, vi ønsker at ændre eller sætte særlig fokus på. Vi har ved gennemgang og arbejdet med Mål og indhold, beskrevet hvordan Mål og indhold udmøntes i praksis i Funder SFO. Det færdige arbejde med Mål og indhold fremlægges i skolebestyrelsen efteråret Ved et temapersonalemøde i efteråret 10 udvælges enkelte punkter fra Mål og indhold med henblik på, at evaluere om det er lykkedes at ændre praksis på de områder hvor vi har ønsket det. Bevægelse og sundhed - SFO Arbejde videre med implementering af genopfrisket og ny viden om børns sansemotoriske udvikling. At det enkelte årgangsteam har handleplaner for det videre arbejde med børns sansemotoriske udvikling i det daglige pædagogiske arbejde. At handleplanerne for børns sansemotoriske udvikling, kan ses i måden de enkelte årgangsteam bruger og tilrettelægger aktiviteter i SFO, uderummet, hallen og ture ud af huset. Hver enkelt gruppe udarbejder SMTTEmodeller på sansemotoriske forløb for årgangen. Halaktiviteterne tager udgangspunkt i et sansemotorisk perspektiv. Evalueres efteråret 2010 ved et temapersonalemøde, hvor hver enkelt gruppe præsenterer et af de sansemotoriske forløb, de har tilrettelagt for børnene. 4. Opfølgning på mål og budget Skoleafdelingen laver opfølgning på målene i bevillingsaftalen i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres marts, juli og oktober. I det omfang, det er nødvendigt, inddrages skolerne i opfølgningen på bevillingsmålene. 5. Skolens budgetforudsætninger Der henvises til Budgetforudsætningerne for Bevilling 41 Skoler. For at opnå en hensigtsmæssig udnyttelse af midlerne på budgettet vil der ske overførsel af såvel over- som underskud, således at disse korrigeres til efterfølgende års bevilling. For en nærmere beskrivelse af bevillingsreglerne, henvises til Budget i overblik. Side 8 af 12

9 6. Økonomi Skolelederen tildeles et driftsbudget i forhold til det vedtagne budget og de deri vedtagne tildelingsmodeller for området. Skolelederen kan i årets løb frit disponere indenfor nettorammen. Skolens nettoramme skal grundlæggende dække alle udgifter til løsningen af skolens kerneopgaver samt administrative udgifter. Der er som udgangspunkt vandtætte skotter mellem undervisningsdelen og fritidsdelen. Årsagen er bl.a. forældrebetaling og at der er tale om politisk fastsatte serviceniveauer. Eventuelle reguleringer af budgetrammen sker ved budgetopfølgningerne. Reguleringer sker alene i henhold til de godkendte tildelingsmodeller eller som følge af politiske ændringer i serviceniveauet. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. 7. Takster Skolefritidsordninger Morgenpasning Eftermiddagsplads Heldagsplads 520,00 kr. excl. moms 1.500,00 kr. excl. moms 1.830,00 kr. excl. moms Del II Øvrige mål 8. Egen mission og vision I dette afsnit beskrives skolens mission og vision: Mission: Det er målet på Funder Skole, at det enkelte barn udvikler sig til et menneske, hvor selvværd, ligeværd og tolerance er værdifuldt. Vi vil styrke de sociale kompetencer: respekt, fællesskab og trivsel, samt styrke en læring der bygger på dannelse og viden. Vision: Funder Skole vægter, at det enkelte barn indenfor fællesskabets rammer til stadighed udvikler sin livsduelighed. Børnenes hverdag betragtes som en helhed, hvor der i løbet af dagen veksles mellem forskellige aktiviteter, der tilgodeser barnets behov og udvikling. Funder Skole et godt læringssted På Funder Skole skal barnet opleve et inspirerende læringsmiljø, hvor læring foregår på et højt fagligt niveau, så det enkelte barns potentialer udvikles bedst muligt. Funder Skole et godt sted at være, når der læres. Funder Skole skal af alle opleves som et godt sted at være. Alle har et medansvar for, hvordan man behandler hinanden. Funder Skole et forpligtende og godt samarbejde. På Funder Skole skal barnet møde værdibevidste, tydelige og engagerede voksne, hvor handlinger er i overensstemmelse med vores værdigrundlag. Pædagoger og lærere indgår i et positivt og gensidigt forpligtende samarbejde med børnenes forældre, og med den erkendelse at forældrene er de vigtigste voksne for barnet og dermed hovedansvarlige for børnenes liv, udvikling og opvækst. Det er derfor vigtigt, at afklare for- Side 9 af 12

10 ventninger, roller og ansvar i forholdet pædagoger/lærere og forældre. Vi forventer, at forældrene er aktive i samarbejdet omkring barnets læring. Del III Serviceniveau 9. Beskrivelse af serviceniveau Dette afsnit henviser til den beskrivelse af forventningerne til skolens serviceniveau og ydelsernes indhold og omfang, som er indberettet på Her findes følgende oplysninger: Folkeskolen 1 Informationsparametre Beskrivelse Profil og undervisning Skolens aktuelle værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt Skolens fagudbud Gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af undervisningen Overgangsfrekvens til anden uddannelse (overbygningsskoler) Faktuelle oplysninger Antal elever Gennemsnitskarakterer (overbygningsskoler) Gennemsnitlige klassekvotienter Øvrige Her beskrives andre forhold som kan have betydning for serviceniveauet På hjemmesiden: vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. Del IV Specifikke aftalevilkår for området 10. Spilleregler, ansvar og frihedsgrader Der henvises til de gældende relevante politikker for skolerne, herunder Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. 11. Årets gang Det er værd at bemærke, at denne institutionsaftale er gældende for budgetåret 2010, og dermed ikke som f.eks. Kvalitetsrapporten er knyttet til skoleåret. Del V Generelle aftalevilkår 12. Formål og værdier for aftalestyring Institutionsaftalen har til formål at fastholde, hvordan skolen konkretiserer de mål, der er politisk fastsat og fremgår af bevillingsaftalen for bevilling 41 Skoler, vedtaget den 7. oktober Derudover er formålet at præcisere, hvordan man vil opfylde de forventninger, der samlet set er til den service, der skal ydes indenfor de givne økonomiske rammer. Og endelig er formålet at tilfredsstille et behov for at kunne dokumentere omfang, kvalitet og omkostninger ved den leverede service. 1 Beskrivelsen svarer til den obligatoriske del af de oplysninger, der skal indsendes til Social- og Indenrigsministeriets portal Brugerinformation.dk. Side 10 af 12

11 Aftalen anvendes til at integrere den økonomiske og faglige styring, således, at der skabes en klarhed over og balance i forventningerne til skolens udvikling, serviceniveau og økonomiske rammer og herigennem sikre en sammenhæng i styringen. Endvidere er udkastet udarbejdet under hensyntagen til kommunens fire værdier; dynamik, dialog, sammenhæng og kvalitet. 13. Generelle aftaleforhold De vedtagne politikker og af fagudvalgene vedtagne bevillingsmål fra bevillingsaftalen er gældende for institutionsaftalen og danner sammen med det vedtagne budget rammerne for institutionsaftalen. De politikker og delpolitikker, der bliver udarbejdet indenfor aftalens løbetid, er ligeledes gældende for institutionsaftalen. Her er et link til Silkeborg Kommunes politikker: Aftaleholder er forpligtiget til at overholde disse og holde sig orienteret herom. Byrådet og fagudvalgene kan beslutte ændringer i aftaleholders kerneopgave og ansvarsområder, herunder ændringer som følge af ny lovgivning mv. Såfremt der besluttes sådanne ændringer, genforhandles disse i institutionsaftalen. 14. Spilleregler, ansvar og frihedsgrader Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar og kompetence er delegeret til den enkelte aftaleholder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler, vedrørende overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling, som er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. 15. Årets gang Institutionsaftalerne for det kommende budgetår forhandles på plads i november måned. Aftalen indgås efter en nærmere dialog med aftaleparterne, hvor især forventningerne til økonomi holdes op overfor forventningerne til serviceniveau og udvikling. Skolerne udarbejder i september en kvalitetsrapport, som er en væsentlig forudsætning for indgåelsen af institutionsaftalen. Det er væsentligt for den dialog, der leder op til aftalen, at der løbende gennem året er en dialog mellem den enkelte skoleleder og de ansatte, der arbejder på skolen og dels mellem skolechefen eller dennes repræsentant og skolelederen. En løbende dialog gennem året medfører, at institutionsaftalen sikrer fokus på de områder, aftalen omhandler, både fra skolechefens eller dennes repræsentants side og fra skolelederens side. Dialog omkring institutionsaftalen bevirker ligeledes, at den kan fungere som et kommunikationsredskab, hvor skolelederen kan formidle, hvad der specielt er gældende for den enkelte skole. Efter vedtagelsen af budgettet udformes de enkelte institutionsaftaler med udgangspunkt i bevillingsaftalen, budgettet og kvalitetsrapporten i en dialog mellem skolechef og skoleleder. Processen omkring indgåelse af institutionsaftalen foregår ligeledes på baggrund af en løbende dialog mellem aftaleparterne som beskrevet ovenfor. Efter indgåelse af institutionsaftalerne sikrer en fortsat dialog mellem aftaleparterne, at begge parter arbejder for at opfylde de mål, der er sat i institutionsaftalen, både de mål, der er afledt af bevillingsaftalens mål og de øvrige mål der er aftalt for den enkelte skole. Side 11 af 12

12 Opfølgning efter årsafslutning Januar Løbende opfølgning Hele året Byrådets målseminar Jan/feb. Institutionsaftale Nov. Bevillingsaftaler Apr./maj Dialog om institutionsaftalens målsætninger Okt./nov. Budget Aug./sep. Både i fasen der leder op til indgåelse af bevillingsaftalen og frem mod vedtagelse af budgettet er der en generel høring af kommunens borgere, afdelinger og institutioner, hvor skolerne kan indgå i en dialog omkring de overordnede målsætninger for kommunen Del VI Aftalens ikrafttræden 16. Aftalens ikrafttræden Aftalen er indgået den 16./17. december 2009 og er gældende for budgetåret Side 12 af 12