Forord. København, den 12. juni Anne Lind Madsen Direktør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. København, den 12. juni 2012. Anne Lind Madsen Direktør"

Transkript

1 2011

2 Forord Den 1. januar 2011 overgik behandlingen af grønlandske arbejdsskadesager fra det grønlandske selvstyre til Arbejdsskadestyrelsen. Tidligere blev arbejdsskadeområdet i Grønland administreret via anordninger, der implementerede den danske arbejdsskadelov i Grønland. Det var ikke hensigtsmæssigt, så derfor har Grønland nu sin egen arbejdsskadelov, og alle arbejdsskadesager bliver behandlet af Center for Arbejdsskader i Nuuk. Overgangen fra selvstyret til Arbejdsskadestyrelsen betød blandt andet, at sager oprettet i 2008 og fremefter blev flyttet over i Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingssystem. Dermed blev det muligt at danne sig et statistisk overblik over arbejdsskaderne i Grønland, og for første gang er der med denne udgivelse lavet en reel årsstatistik over arbejdsskader i Grønland. I 2011 blev der anmeldt 487 ulykker og 161 erhvervssygdomme i Grønland. I Danmark blev der samme år anmeldt ulykker og erhvervssygdomme. Antallet af grønlandske anmeldelser skal ses på baggrund af en befolkning på godt indbyggere. I statistikken over ulykker er det tydeligt, at den særlige grønlandske erhvervssammensætning med vægt på fiskeri, fangst og tilknyttede produktioner slår igennem i såvel anmeldelser som anerkendelser. Sårskader samt forstuvninger/forvridninger/forstrækninger udgør tilsammen mere end 40 procent af anmeldelserne og anerkendelserne. Det er især hænder og fingre det går ud over. Desuden er der sammenlignet med Danmark forholdsvis mange anmeldte hovedskader. Når det gælder erhvervssygdommene træder diagnosen indeklimasyndrom/slimhindegener tydeligt frem i statistikken. 56,5 procent af de anmeldte erhvervssygdomme i 2011 faldt i denne kategori. Den voldsomme stigning i anmeldelsen af netop de sygdomme skyldes en konkret hændelse på en enkelt virksomhed. Dermed illustreres det også tydeligt, at enkeltepisoder på virksomheder har stor statistisk betydning, når der generelt er tale om meget få anmeldelser. Både i 2010 og 2011 har der været mange anmeldte erhvervssygdomme fra to specifikke virksomheder. Herudover er det især sygdomme og arme og ryg, der bliver anmeldt. København, den 12. juni 2012 Anne Lind Madsen Direktør 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og resume Resume Den grønlandske sagsbehandling Oprettede sager Ulykkessager Ulykker fordelt på årsag Ulykker fordelt på skadeart Ulykker fordelt på legemsdel Ulykker fordelt på alder Ulykker fordelt på køn Ulykker fordelt på bopæl Erhvervssygdomssager Erhvervssygdomme fordelt på diagnose Erhvervssygdomme fordelt på alder Erhvervssygdomme fordelt på køn Erhvervssygdomme fordelt på bopælskommune Afsluttede sager Anerkendte ulykker Ulykker fordelt på årsag Ulykker fordelt på skadeart Ulykker fordelt på legemsdel Ulykker fordelt på alder Ulykker fordelt på køn Ulykker fordelt på bopæl Anerkendte erhvervssygdomme Erstatningsafgørelser Dagpenge

4 1 Indledning og resume Den grønlandske sagsbehandling over arbejdsskadesager overgik den 1. januar 2011 fra det grønlandske selvstyre til Arbejdsskadestyrelsen og ændrede ved denne lejlighed navn til Center For Arbejdsskader (CFA). Overgangen betød blandt andet, at sagerne blev flyttet over i Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingssystem. Det var kun sager oprettet i 2008 eller senere, der blev flyttet over. Sager oprettet før 2008 bliver kun oprettet i sagsbehandlingssystemet, hvis der skal ske yderligere sagsbehandling i dem. Afsnit 2 beskriver de praktiske og juridiske forhold, der gør sig gældende i den grønlandske sagsbehandling af arbejdsskadesager samt på hvilke punkter, den adskiller sig fra den danske sagsbehandling. Afsnit 3 omhandler statistikker over oprettede ulykkes- og erhvervssygdomssager, og afsnit 4 indeholder statistikker over afsluttede/anerkendte ulykkes- og erhvervssygdomssager. Til sammenligning er der medtaget fordelinger for Danmark. Man skal være opmærksom på den store forskel i mængden af anmeldelser. I Grønland blev der i 2011 anmeldt 648 sager, mens der i Danmark blev anmeldt sager. Det lave antal anmeldelser gør, at tilfældige udsving i form af blandt andet enkeltepisoder på virksomheder kan påvirke de statistiske resultater, hvorfor datamaterialet må læses og tolkes med nogen forsigtighed. 1.1 Resume Der oprettes i 2011 over 3 gange så mange sager på ulykker som erhvervssygdomme. Til sammenligning oprettes der i Danmark i 2011 næsten lige så mange sager på erhvervssygdomme som på ulykker. De hyppigste årsager til ulykker er, at skadelidte enten skærer sig eller falder/styrter. Blandt de hyppigste skadearter er sårskade samt forstuvning, forvridning m.v. og det er oftest fingre, hænder og håndled samt hoved og ryg, der bliver beskadigede. Der bliver anmeldt næsten dobbelt så mange ulykker for mænd som for kvinder. Der er anerkendt 419 ulykker blandt de grønlandske arbejdsskader. Anerkendelsesprocenten for 2011 er på 74,6. Til sammenligning er anerkendelsesprocenten for ulykkessager i Danmark i 2011 på 78,6 procent. Antallet af anerkendte sager i forhold til beskæftigelsen i 2010 ligger på 8,9 sager per årsværk, mens den for Danmark ligger på 6,0 sager per beskæftigede. De hyppigste anmeldediagnoser for erhvervssygdommene i 2011 er indeklimasyndrom/ slimhindegener. Det store antal anmeldelser med denne anmeldediagnose skyldes en enkeltepisode på en virksomhed med flere ansatte. De hyppigste anmeldelsesdiagnoser af erhvervssygdomme i 2010 vedrører hudsygdomme, indeklimasyndrom/slimhindegener, astma, rhinitis, allergi mv. Anmeldelserne i 2010 var ligeledes påvirket af en enkelt episode på en virksomhed. Der er anerkendt 13 erhvervssygdomme i Anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme var i 2011 på 8,0 procent. Til sammenligning er anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomssager i Danmark i 2011 på 26,0 procent. Anerkendelsesprocenten i Grønland er meget svingende, hvilket skyldes svingningerne i anmeldediagnoserne. Den store forskel i anerkendelsen af sagerne i Grønland og Danmark kan til dels skyldes fordelingen af erhvervssygdommene på slutdiagnoser, da anerkendelsesprocenten varierer meget inden for disse. Sammenholdes anerkendelsesprocenten med 4

5 beskæftigelsen anerkendes der 0,8 sager per beskæftigede i Grønland, mens der i Danmark anerkendes 1,9 sager per beskæftigede. Den gennemsnitlige ménprocent i erhvervssygdomssagerne i 2010 ligger på 8 procent, mens den i Danmark ligger på 9 procent. 2 Den grønlandske sagsbehandling Med virkning fra 1. januar 2011 trådte lov nr om arbejdsskadesikring i Grønland i kraft. Med den nye lov sluttede en periode, som startede i 1962, hvor arbejdsskadesikringen i Grønland hvilede på den til enhver tid gældende danske lovgivning om arbejdsskadesikring, som blev sat i kraft i Grønland ved kongelige anordninger. Der er tale om en lov, som fremover i så høj grad som muligt skal justeres i takt med udviklingen i Grønland. Loven administreres af Arbejdsskadestyrelsens enhed Center for Arbejdsskader i Nuuk. Der er nogle særlige elementer i den grønlandske lov: - en særlig gruppeforsikring for grønlandske fangere, fiskere og andre oprindelige småerhverv - mulighed for tilmelding til forsikring via internet - en metode, der medtager værdien af naturalier til eget forbrug, når erstatning skal beregnes til selvstændige fangere m.v. under gruppeforsikringen - en udvidet adgang til at betale for hurtig behandling og rehabilitering, når der kan spares et tilsvarende beløb på sygedagpengene ved hurtigere tilbagevenden til arbejdet - en lokal administration, der gør aktiv brug af det grønlandske sprog i sagsbehandlingen - anmeldelse af arbejdsskader via internet direkte til CFA Ydelserne er de samme som i den danske ordning, og niveauet er det samme, bortset fra, at der ydes sygedagpenge efter den grønlandske ordning. Sygedagpengene ydes med samme beløb som den særlige grønlandske arbejdsmarkedsydelse. 5

6 3 Oprettede sager Nedenfor ses i tabel 1 en oversigt over antallet af oprettede sager i fordelt på sagsklasse. Der er i 2011 oprettet 648 sager. Størstedelen af oprettede sager fra 2008 til 2011 er ulykkessager. Der er kun oprettet en enkelt sag i 2008 vedrørende en skade forårsaget af et pludseligt løft. Til sammenligning med Danmark er andelen af oprettede erhvervssygdomssager i Grønland meget lille. Figur 1 og 2 nedenfor viser fordelingen af oprettede sager på ulykkes- og erhvervssygdomssager i 2011 i Grønland og i Danmark. Hvor godt hver 4. sag i Grønland er en erhvervssygdomssag, gælder det næsten halvdelen af sagerne oprettet i Danmark. Tabel 1: Oprettede sager fordelt på sagsklasse Sagsklasse/oprettelsesår Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Pludselige løfteskader I alt Indeks Andel ulykker Figur 1: procentvis fordeling mellem ulykker og erhvervssygdomme i 2011 i Erhvervs Grønland sygdom me 25% Figur 2: Procentvis fordeling mellem ulykker og erhvervssygomme i 2011 i Erhvervs Danmark sygdom me 49% Ulykker 75% Ulykker 51% Antallet af oprettede sager i Grønland har været stigende i perioden. Det gælder både for ulykker og erhvervssygdomme. Som nævnt i indledningen gør det forholdsvis lave antal af anmeldelser, at begivenheder på enkelte virksomheder kan skabe udsving i det samlede antal oprettede arbejdsskadesager. Dette er således tilfældet i både 2010, og 2011 hvor hændelser på enkelte virksomheder har medført stigninger i antallet af anmeldte ulykker og erhvervssygdomme i forhold til året før. Fra 2009 til 2010 steg antallet af anmeldte ulykker og erhvervssygdomme med henholdsvis 30,8 og 197,4 procent. En del af denne stigning skyldes som tidligere nævnt begivenheder på de to virksomheder. Fra 2010 til 2011 steg antallet af anmeldelser med henholdsvis 16,2 procent for ulykker og 38,8 procent for erhvervssygdommene. 6

7 3.1 Ulykkessager For Grønland kan den typiske ulykke beskrives som: - at den tilskadekomne skærer sig eller falder/styrter. - det er sårskader eller forstuvninger, forvridninger og forstrækninger. - det rammer fingrene, hovedet og ryggen samt hænderne og håndleddene - der er dobbelt så mange mænd som kvinder, der bliver udsat for en arbejdsulykke. Der er sket en stor stigning i antallet af anmeldelser fra 2009 til En del af stigningen blev forårsaget af en enkeltepisode på en virksomhed. Episoden medførte, at der blev anmeldt en del forgiftningsskader. Tabel 2: Oprettede ulykkessager oprettelsesår Oprettede sager Indeks Antal pr beskæftigede 9,4 11,3 14, Ulykker fordelt på årsag Tabel 3 nedenfor viser oprettede sager for perioden fordelt på årsag. Det ses, at der i 2011 er oprettet flest ulykkessager som følge af, at den tilskadekomne har skåret sig eller er faldet/styrtet. Disse to årsagsgrupper udgør tilsammen 177 sager i 2011, svarende til 36,3 procent af alle oprettede ulykkessager. På tredjepladsen kommer kontakt med vold/bid/stik. Antallet af oprettede sager med denne årsag er steget dramatisk fra 2009 til 2010, stigningen fortsatte i Årsagen til stigningen fra 2009 til 2010 skal findes i en enkeltepisode på en virksomhed med flere ansatte 2. Antallet af anmeldelser er steget gennem perioden. En del af stigningen fra 2009 til 2010 skyldes den føromtalte enkeltepisode på en virksomhed. Fra 2010 til 2011 er det især ulykker i øvrigt, som er steget. Antallet af ulykker i denne gruppe er fordoblet. 1 Antallet af beskæftigede for 2011 er ikke tilgængelige pt. 2 Episoden omhandler en eksplosion med giftudslip, hvor flere ansatte blev berørt af udslippet. 7

8 Tabel 3: Oprettede ulykkessager fordelt på årsag Årsag/oprettelsesår Antal sager Uoplyst Kontakt med farlige stoffer Drukning, kvælning Fald/Styrt Faldende genstand/stød på genstand Skåret Klemt eller mast Overbelastning m.v Støj Psykisk chok Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt I alt Indeks Figur 3 nedenfor viser den procentvise fordeling af sagerne i Grønland og Danmark i 2011 på årsag. Det ses, at en væsentlig større andel af de danske sager oprettes som følge af fald/styrt og overbelastning m.v. Derimod oprettes der en markant større andel grønlandske sager som følge af, at den tilskadekomne har skåret sig eller hvor skaden er forårsaget af vold/bid/stik end for de danske sager. Ulykker i øvrigt udgør en meget stor gruppe for Grønland i 2011 (knap 34 procent). Man skal være opmærksom på, at der for Grønland anmeldes forholdsvis få ulykker og den enkelte ulykke, derfor har stor betydning for fordelingen. 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Figur 3: Procentvis fordeling af oprettede ulykkessager i 2011 fordelt på årsag for Grønland og Danmark Grønland danmark 8

9 3.1.2 Ulykker fordelt på skadeart Af tabel 4 fremgår det, at forstuvninger, forvridninger, forstrækninger og sårskader er de hyppigst forekommende skader i alle 3 år. I 2011 udgør de tilsammen 201 af de oprettede sager svarende til 41,2 procent af alle oprettede ulykkessager. På 3.-pladsen over skadearter ligger knoglebrud. Således udgjorde knoglebruddene 11,3 procent af skaderne i Desuden er der en stor andel af forgiftninger i Årsagen skal findes i den føromtalte enkeltepisode i 2010 på en virksomhed. Det er denne episode, der har forårsaget det store antal forgiftninger som følge af kontakt med farlige stoffer (se tabel 3). Andre skader udgør cirka 30 procent af skaderne fra 2010 og 32 procent af skaderne i Fra 2010 til 2011 ses en stor stigning i antallet af ulykker med forstuvning/forvridning/forstrækning og andre skader. Antallet af sårskader og knoglebrud har været stigende gennem hele perioden. Tabel 4: Oprettede ulykkessager fordelt på skadeart Skadeart/oprettelsesår Antal sager Sårskade Bløddelsskade Knoglebrud Forstuvning/forvridning/forstrækning Amputation Hjernerystelser og indre kvæstelser Forbrændning/ varme- og kuldeskade Forgiftning Skader pga. chok Død Andre skader Skadens art uoplyst I alt Indeks Figur 4 viser fordelingen af ulykkerne på skadeart i 2011 for Grønland og Danmark. Det ses, at Danmark har en markant større andel af forstuvninger og forvridninger m.v. i forhold til Grønland. Derudover ses det, at andelen af sårskader i Grønland er væsentlig større end i Danmark. Andelen af ulykker med knoglebrud er nogenlunde ens i Grønland og Danmark. Andelen af skader, der falder i gruppen andre skader er markant større i Grønland end i Danmark. 9

10 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Figur 4: Procentvis fordeling af oprettede ulykkessager i 2011 fordelt på skadeart for Grønland og Danmark grønland Danmark Ulykker fordelt på legemsdel I tabel 5 nedenfor ses ulykkessagerne for perioden fordelt på hovedlegemsdele. Her ses det, at skader på fingre og hoved er det mest almindelige. Herefter følger skader på hoved og ryg. Skaderne på fingre, håndled og hænder udgør tilsammen 26,2 procent af alle oprettede sager i Antallet af oprettede sager med uoplyste legemsdele ligger på 52 sager svarende til 10,6 procent af alle oprettede sager. Set over perioden har der været næsten en fordobling i antallet af ulykker, der involverer hovedet. I 2011 var der således 71 hovedskader. 46 af disse står registreret som andre skadearter. Fingerskader er steget med 42 procent fra 2010 til 2011 og rygskader er steget med 45 procent fra 2010 til Desuden ses et fald i skulderskader samt en stigning i skader på overkroppens lemmer. 10

11 Tabel 5: Oprettede ulykkessager fordelt på legemsdel Hovedlegemsdel/oprettelsesår Antal sager Beskadiget legemsdel uoplyst Hoved Hals/nakke Ryg Krop og organer, uspecificeret Brystområdet Bækken- og bugområdet Skader på flere dele af kroppen Skulder Arm Hånd/håndled Finger/fingre Overkroppens lemmer Underkroppens lemmer Hofte/ben Ankel/fod Hele legemet /flere legemsdele Andre dele af kroppen I alt Indeks I figur 4 nedenfor ses fordelingen af skader på hovedlegemsdele i 2011 for Grønland og Danmark. Det ses, at Danmark har en markant større andel af sager, der vedrører skader på ryg, arm og ankel og fod, mens Grønland har en større andel af sager med skader, der vedrører fingre og hoved. Det stemmer overens med resultaterne i figur 3 over ulykker fordelt på årsag. Her fremgik det, at Grønland havde en større andel sårskader, mens Danmark havde en større andel skader, som skyldes overbelastning, forstuvning og forvridning. Desuden har Danmark en forholdsvis større andel af sager, hvor hele legemet eller flere legemsdele er berørt, mens Grønland, som tidligere nævnt, har en forholdsvis større andel af sager, hvor legemsdel er uoplyst. 11

12 Figur 5: Procentvis fordeling af oprettede ulykkessager i 2011 fordelt på legemsdel for Grønland og Danmark 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Andre dele af kroppen Hele legemet eller flere legemsdele Ankel og fod Hofte og ben Underkroppens lemmer Overkroppens lemmer Finger/fingre Hånd og håndled Arm Skulder Skader på flere dele af kroppen Bækken og bugområdet Brystområdet Krop og organer, ikke nærmere angivet Ryg Hals og nakke Hoved Beskadiget legemsdel uoplyst Grønland Danmark Ulykker fordelt på alder Hvad aldersfordelingen på ulykkessager angår, gælder det, at der er en forholdsvis stor gruppe af sager på unge under 27. I 2011 udgør denne aldersgruppe således 17,3 procent af de oprettede ulykkessager. Endvidere ses det af tabel 6, at det oftest er folk i alderen år, der anmelder ulykker. 70,6 procent af de oprettede sager i 2011 er således sager, hvor den tilskadekomnes alder ligger i dette interval. Stigningen i antallet af ulykker gennem perioden har især fundet sted i aldersgrupperne år, år og år, hvor antallet af ulykker er mere end fordoblet. Tabel 6: Oprettede ulykkessager fordelt på alder Alder/oprettelsesår Antal sager under og derover I alt Indeks Figur 6 nedenfor viser aldersfordelingen for oprettede ulykkessager i 2010 for Grønland og Danmark. Det ses, at aldersfordelingerne nogenlunde følger hinanden. Dog har Grønland en lille 12

13 overvægt af ulykkessager i aldersgrupperne under 17 år og år i forhold til Danmark, som til gengæld har en anelse flere ulykkessager i aldersgrupperne år og år. Forskellene i aldersgrupperne for dem, der anmelder en ulykker, kan skyldes forskelle i alderssammensætningen for befolkningen generelt i Danmark og Grønland. 3 I 2011 var 24,3 procent af befolkningen i Grønland 50 år eller derover. I Danmark er det 37,5 procent af befolkningen, som er 50 år eller derover. 30,0 Figur 6: Procentvis fordeling af oprettede ulykkessager i 2011 fordelt på alder for Grønland og Danmark 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 under og derover Grønland Danmark Ulykker fordelt på køn Af tabel 7 ses det, at det oftest er mænd, der anmelder ulykkessager. I 2011 bliver 67,6 procent af alle oprettede ulykkessager således anmeldt af mænd. Der er altså dobbelt så mange mænd som kvinder, der anmelder en ulykkessag i For ulykkessager oprettet i 2008 og 2009 er andelen af sager på mænd dog lidt lavere. Til sammenligning er andelen af ulykkessager, der anmeldes af mænd i Danmark i perioden noget lavere. Tabel 7: Oprettede ulykkessager fordelt på køn Køn/oprettelsesår Kvinder Mænd I alt Procentandel mænd, Grønland 64,4 64,2 65,9 67,6 Procentandel mænd, Danmark 57,4 56,2 56,1 56,7 3 Folketallene for Grønland og Danmark er hentet fra henholdsvis Grønlands statistik og Danmarks statistik. 13

14 3.1.6 Ulykker fordelt på bopæl Tabel 8 og figur 7 nedenfor viser fordelingen af ulykkessager på bopæl. 30 procent af sagerne anmeldes fra personer bosat i Nuuk. Tabel 8: Oprettede ulykkessager fordelt på bopæl Postnr/oprettelsesår Nuuk Sisimiut Maniitsoq Qaqortoq Paamiut Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Uummannaq Andre kommuner Udenfor Grønland I alt Indeks ,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Figur 7: Fordeling af oprettede ulykkessager på bopæl Erhvervssygdomssager Antallet af oprettede erhvervssygdomssager er gennem hele perioden meget begrænset set i relation til antallet af oprettede ulykkessager. Dog finder der fra 2009 til 2010 en voldsom stigning sted i antallet af oprettede sager. Stigningen fortsætter i I forhold til 2008 er antallet af anmeldte erhvervssygdomme i 2011 næsten 5 doblet. 14

15 Det drejer sig især om erhvervssygdomssager med anmeldediagnoser inden for, indeklimasyndrom/slimhindegener samt astma, rhinitis og allergi med videre. En stor del af stigningen skyldtes begivenheder hos enkelte virksomhed, hvor flere ansatte blev udsat for samme påvirkning. Antallet af oprettede sager med høresygdomme er meget lavt gennem hele perioden. Til sammenligning er der langt færre høresygdomme i Grønland end i Danmark. I 2011 havde 11,9 procent af oprettede erhvervssygdomssager i Danmark således anmeldediagnosen høresygdomme, mens det var 2,5 procent i Grønland. Desuden ses en forholdsmæssig lavere andel af sager med psykiske sygdomme og gener som anmeldediagnose i forhold til Danmark. Mænds andel af anmeldelserne svinger meget over tid. I 2010 udgjorde de 43 procent af anmeldelser og i 2011 var deres andel steget til 61 procent. De store svingninger skyldes, at talmaterialet er meget begrænset og derfor har enkeltepisoder stor betydning for delingerne Erhvervssygdomme fordelt på diagnose Tabel 9 nedenfor viser antallet af oprettede erhvervssygdomssager i perioden fordelt på anmeldediagnoser. Der er meget få anmeldte erhvervssygdomme og derfor har episoder på de enkelte virksomheder stor betydning for antallet af anmeldelser og fordelingen på diagnoser. Det ses, at antallet af anmeldelser fra 2009 til 2010 udvikler sig nærmest eksplosivt inden for visse grupper af anmeldediagnoser. Hele 25,6 procent af de oprettede sager i 2010 omhandler således hudsygdomme, mens 17,9 procent omhandler indeklimasyndrom/slimhindegener og 16,4 procent omhandler astma, rhinitis, allergier med videre. Tilsammen udgør de 3 sygdomsgrupper 59,8 procent af alle anmeldelserne i En del af disse sager i 2010 skyldes en enkeltepisode på en virksomhed med flere ansatte 4. Fra 2010 til 2011 stiger antallet af anmeldelser med 39 procent. Over halvdelen af anmeldelserne i 2011 vedrører indeklimasyndrom/slimhindegener. Cirka 90 procent af de anmeldte erhvervssygdomme med diagnosen indeklimasyndrom/slimhindegener kommer fra den samme arbejdsgiver. Sygdomme i bevægeapparatet udgør knap 14 procent af anmeldelserne og astma, rhinititis, allergi mv. udgør knap 7 procent. De resterende sager i 2010 omhandler især skulder-, nakke- og ryglidelser samt psykiske sygdomme/gener. I 2008 er der kun oprettet 34 sager, der fordeler sig meget jævnt ud over alle grupper af anmeldediagnoser med undtagelse af kræft og psykiske sygdomme/gener, hvor der ikke er nogle oprettede sager. I 2009 er det især sager med skulder-, nakke, arm- og rygsygdomme, der dominerer. Disse grupper af anmeldediagnoser udgør tilsammen 52,3 procent af alle oprettede erhvervssygdomme i En virksomhed med flere ansatte fik i 2010 et nyt tæppe, og limen fra tæppet gjorde personalet syge. 15

16 Tabel 9: Oprettede erhvervssygdomssager fordelt på startdiagnose Anmeldediagnose/oprettelsesår Antal sager Hudsygdomme Høresygdomme Astma, rhinitis 5, allergi m.v Lungesygdomme Kræft Skulder- og nakkesygdomme Armsygdomme Rygsygdomme Knæ- og bensygdomme Psykiske sygdomme/gener Indeklimasyndrom/slimhindegener Andre Uoplyst I alt Indeks Figur 8 nedenfor viser fordelingen af oprettede erhvervssygdomssager på anmeldediagnoser i 2011 for Grønland og Danmark. Det ses, at Grønland har en markant højere andel af indeklimasyndromer og slimhindegener end i Danmark. De mange anmeldelser af denne type gør det svært, at sammenligne fordelingen mellem Grønland og Danmark, idet anmeldelserne skævvrider fordelingen for Grønland. 5 Rhinitis = høfeber 16

17 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Figur 8: Procentvis fordeling af erhvervssygdomme i 2011 fordelt på anmeldediagnose for Grønland og Danmark Grønland Danmark Erhvervssygdomme fordelt på alder I tabel 10 nedenfor ses udviklingen i antallet af oprettede erhvervssygdomssager i perioden I hele perioden bliver de fleste erhvervssygdomssager oprettet i aldersgrupperne år. Fra 2010 til 2011 sker der en kraftig stigning i antallet af oprettede sager for aldersgrupperne år, og år. Man skal huske på, at datamaterialet er begrænset, hvorfor en del af variationerne i tabel 9 kan være udtryk for tilfældigheder. I 2011 udgør aldersgruppen af unge under 27 år 8,7 procent af de oprettede erhvervssygdomssager, mens den for ulykkessagerne udgør 17,2 procent af de oprettede sager. Der oprettes altså flere ulykkessager end erhvervssygdomssager på unge under 27 år. Dette hænger blandt andet sammen med, at mange erhvervssygdomme først udvikles efter flere års arbejde i samme job eller branche. Tabel 10: Oprettede erhvervssygdomssager fordelt på alder Alder/oprettelsesår og derover I alt Indeks Figur 9 nedenfor viser fordelingen af oprettede erhvervssygdomssager i 2011 fordelt på alder for Grønland og Danmark. Det ses, at Grønland har en forholdsvis større andel af sager i 17

18 aldersgrupperne under 46 år, mens der er en forholdsvis mindre andel af sager for aldersgrupperne over 47 år. Forskellene i fordelingerne kan hænge sammen med, at det er forskellige erhvervssygdomme, der anmeldes (jf. figur 8). Man skal igen være opmærksom på det lille antal anmeldelser i Grønland. Forskellen kan også skyldes aldersfordelingen for befolkningerne generelt. I Grønland er 25,3 procent af befolkningen over 50 år og i Danmark er 37,8 procent af befolkningen over 50 år. 35,0 Figur 9: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomssager fordelt på alder i 2011 for Grønland og Danmark 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, og derover Grønland Danmark Erhvervssygdomme fordelt på køn Nedenfor ses tabel 11, der viser kønsfordelingen på oprettede erhvervssygdomssager i perioden Fordelingen mellem mænd og kvinder svinger meget i perioden. Dette kan hænge sammen med at talmaterialet er begrænset og at de mange anmeldelser fra enkelte virksomheder i 2010 og 2011, derfor påvirker fordelingen meget. Tabel 11: Oprettede erhvervssygdomssager fordelt på køn Køn/oprettelseår Kvinder Mænd I alt Procentandel mænd, Grønland 41,2 52,5 43,1 60,9 Procentandel mænd, Danmark 43,8 45,1 47,5 48, Erhvervssygdomme fordelt på bopælskommune Af tabel 12 og figur 10 nedenfor ses fordelingen af oprettede erhvervssygdomssager på bopælskommune. Det ses, at der fra 2009 til 2010 er sket en meget markant stigning i antallet af sager oprettet i Nuuk og Aasiaat. De 3 kommuner står således for en stigning på 72 sager fra

19 til Stigningen i det totale antal oprettede sager fra 2009 til 2010 ligger på 77 sager, hvilket vil sige at stigningen i de 3 områder står for næsten hele denne stigning. De 3 områder er bopæl i 85 af de 116 oprettede sager i 2010, svarende til 73,3 procent af alle sagerne. Fra 2010 til 2011 sker der en stor stigning for udenfor Grønland, dette hænger sammen med lovændringen fra 1. januar 2011, hvor alle sager fra Grønland behandles via den grønlandske arbejdsskadelovgivning. Før 2011 overgik sagen til den danske arbejdsskadelovgivning, hvis den tilskadekomne flyttede til Danmark. Der er desuden sket en stigning fra Sisimut og Ilulissat. Tabel 12: Oprettede erhvervssygdomssager fordelt på bopælskommune Postnr/oprettelsesår Nuuk Sisimiut Aasiaat Ilulissat Andre kommuner Udenfor Grønland I alt Indeks ,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Figur 10: Fordeling af oprettede erhvervssygdomme på bopæl 0,0 Nuuk Sisimut Aasiaat Ilulissat Andre kommuner Udenfor Grønland 19

20 4 Afsluttede sager I forbindelse med overgangen til det danske sagsbehandlingssystem i 2011 var det kun sager oprettet i 2008 eller senere, der blev flyttet over. Det er derfor ikke muligt at udarbejde statistikken på sager afsluttet i perioden , da en del af sagerne kan være oprettet før Der er derfor valgt kun at medtage sager afsluttet i 2010 og Det kan ikke udelukkes, at der mangler enkelte sager. Det ses af tabel 13 nedenfor, at der i alt blev afsluttet 750 sager i Heraf var 584 ulykkessager svarende til 78 procent af alle sager. De resterende 22 procent udgjordes af erhvervssygdomssagerne. Tabel 13: Afsluttede sager fordelt på sagsklasse Sagsklasse/afgørelsesår Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader 1 I alt Indeks Anerkendte ulykker Tabellerne i dette afsnit og afsnit 5.2 kan ikke direkte sammenlignes med tabel 13. Det skyldes, at der kan være forskel på, hvornår en sag afsluttes 1. gang, og hvornår sagen anerkendes. Tabel 13 - indeholder alle afsluttede sager, mens tabellerne i afsnit 4.1 og afsnit 4.2 kun indeholder de anerkendte. Tabellerne kan heller ikke direkte sammenlignes med tabellerne over oprettede sager, idet en sag ikke nødvendigvis anerkendes samme år, som den oprettes. 74,6 procent af de afsluttede ulykkessager i 2011 bliver anerkendt. Anerkendelsesprocenten 6 for ulykkessager i Danmark i 2011 ligger på 78,9 7 procent, det vil sige lidt højere end i Grønland. En del af forskellen i anerkendelsesprocenter mellem Grønland og Danmark kan skyldes, at der er forskel på, hvilke ulykker der træffes afgørelse i. Anerkendelsesprocenterne varierer i forskellige typer af ulykkessager. Da det grønlandske datamateriale er begrænset, er det ikke muligt at se på anerkendelsesprocenter for de enkelte typer af ulykker og sammenligne dem med anerkendelsesprocenter for danske ulykker. I Danmark blev der i 2011 anerkendt ulykker, mens der i Grønland blev anerkendt 252 ulykker. Antallet af anerkendte sager i forhold til beskæftigelsen i 2010 ligger på 8,9 sager per årsværk, mens den for Danmark ligger på 6,0 sager per beskæftigede. Der er således flere anerkendte ulykkessager i Grønland end i Danmark i forhold til antal beskæftigede, selvom anerkendelsesprocenten er højere i Danmark end i Grønland. Det betyder, at antallet af anmeldte arbejdsulykker per er større i Grønland end i Danmark i forhold til beskæftigelsen. 6 Anerkendelsesprocenten beregnes som antallet af anerkendte delt med antallet af anerkendte + antallet af afviste. 7 Kilde: Arbejdsskadestyrelsens Arbejdsskadestatistik 2010, side 14, tabel II.2 20

21 Tabel 14: Anerkendte ulykkessager År for anerkendelse Anerkendte sager Indeks (2010=100) Antal pr beskæftigede 8,9 Anerkendelsesprocent 76,1 74, Ulykker fordelt på årsag Tabel 15 viser antallet af anerkendte ulykker i 2011 fordelt på årsag. Cirka 20 procent af de anerkendte ulykker vedrører tilskadekomne, som er faldet/styrtet. En anden stor gruppe er skåret, som udgør cirka 19 procent af de anerkendte ulykker. Tabel 15: Anerkendte ulykker fordelt på årsag Årsag/anerkendelsesår Antal sager Uoplyst 3 4 Kontakt med farlige stoffer Drukning, kvælning 0 1 Fald/styrt Faldende genstand/stød på genstand Skåret Overbelastning m.v Psykisk chok 4 4 Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt I alt Figur 11 viser de anerkendte ulykker i Grønland sammenholdt med de anerkendte ulykker i Danmark. Forskellen, som findes for de oprettede ulykker, kan genfindes blandt de anerkendte sager. Blandt de danske ulykker er der en større andel sager forårsaget af fald/styrt og overbelastning, mens der blandt de grønlandske ulykker er en større andel forårsaget af, at den tilskadekomne har skåret sig eller har været i kontakt med farlige stoffer. Man skal være opmærksom på, at der er forholdsvis få anerkendelser i Grønland, og det kan påvirke fordelingen. 21

22 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Figur 11: Procentvis fordeling anerkendte ulykkessager i 2011 fordelt på årsag for Grønland og Danmark Uoplyst Kontakt med farlige stoffer Drukning, kvælning Fald/Styrt Faldende genstande / Stød på genstande Skåret Klemt/mast Overbelastning m.v. Støj Psykisk chok Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt Grønland Danmark Ulykker fordelt på skadeart Tabel 16 viser antallet af anerkendte ulykker i 2011 fordelt på skadeart. Cirka 26 procent af de anerkendte ulykker falder i kategorien andre skader. Sårskaderne udgør cirka 18,6 procent af de anerkendte ulykker. Forstuvning, forvridning, forstrækning og knoglebrud udgør henholdsvis cirka 19,5 procent og cirka 13,8 procent. Tabel 16: Anerkendte ulykker fordelt på skadeart Skadeart/anerkendelsesår Antal sager Sårskade Bløddelsskade Knoglebrud Forstuvning, forvridning, forstrækning Amputation 3 6 Forbrænding/varme og kuldeskade 9 7 Forgiftning 4 54 Død 0 1 Andre skader Uoplyst 5 13 I alt Figur 12 viser de anerkendte ulykker i Grønland sammenholdt med anerkendte ulykker i Danmark. Danmark har en større andel forstuvning, forvridning, forstrækning, mens Grønland har en større andel sårskader og andre skader. Forskellen kan genfindes blandt de oprettede ulykker. 22

23 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Figur 12: Procentvis fordeling af anerkendte ulykkessager i 2011 fordelt på skadeart for Grønland og Danmark Sårskade Bløddelsskade knoglebrud Forstuvning, forvridning, Amputation Forbrændning / Varme og Forgiftning Død Andre skader Skadens art uoplyst Grønland Danmark Ulykker fordelt på legemsdel Tabel 17 viser antallet af anerkendte ulykker fordelt på legemsdel. Den største gruppe er skader på finger/fingre. De udgør knap 18,6 procent af de anerkendte ulykker i En anden stor gruppe er skader vedrørende hovedet, som udgør knap 14 procent. På en 3. plads for anerkendte ulykker ligger ankel/fod, der udgør cirka 8,3 procent. Tabel 17: Anerkendte ulykker fordelt på legemsdel Legemsdel/anerkendelsesår Antal sager Beskadiget legemsdel uoplyst Hoved Hals/nakke 1 5 Ryg Brystområde 7 9 Bækken og bugområdet 2 0 Skader på flere dele af kroppen 1 2 Skulder 7 10 Arm Hånd og håndled Finger/fingre Overkroppens lemmer 6 12 Underkroppens lemmer 8 19 Hofte/ben Ankel /fod Hele kroppen/flere legemsdele 1 1 Andre dele af kroppen 6 21 I alt

24 Figur 13 viser antallet af anerkendte ulykker i Grønland fordelt på legemsdel sammenholdt med antallet af anerkendte ulykker i Danmark. I Grønland udgør fingerskader en større andel af de anerkendte ulykker, end de gør i Danmark. I Danmark udgør rygskaderne og skader på hofte/ben en større andel af de anerkendte ulykker end i Grønland. 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Figur 13: Procentvis fordeling af anerkendte ulykkessager i 2011 fordelt på legemsdel for Grønland og Danmark Andre dele af Hele kroppen/flere Ankel /fod Hofte/ben Underkroppens Overkroppens Finger/fingre Hånd og håndled Arm Skulder Skader på flere Bækken og Brystområde Ryg Hals/nakke Hoved Beskadiget Grønland Danmark Ulykker fordelt på alder Hvis man ser på antallet af anerkendte ulykker fordelt på alder (jf. tabel 18), ses det, at aldersgruppen år er den største gruppe. Den udgør cirka 27,4 procent af de anerkendte ulykker. Aldersgrupperne år og år udgør henholdsvis 23,8 procent og 20,7 procent af de anerkendte ulykker. Tabel 18: Anerkendte ulykker fordelt på alder Alder/anerkendelsesår Antal Under og derover 1 2 I alt Hvis man sammenligner alderen på de tilskadekomne, der har fået anerkendt en ulykke i 2011, er de største forskelle på aldersgrupperne år og år. En større andel af anerkendelserne for de danske ulykker er i aldersgruppen år, mens der blandt de grønlandske ulykker er en større andel anerkendte ulykker i aldersgruppen år. Man skal igen være opmærksom på, at der er 24

25 forholdsvis få anerkendelser i Grønland, og derfor har den enkelte anerkendelse stor betydning for fordelingen. 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Figur 14: Procentvis fordeling af anerkendte ulykkessager i 2011 fordelt på alder for Grønland og Danmark under og derover Grønland Danmark Ulykker fordelt på køn Af tabel 19 ses det, at 64 procent af de ulykker, der blev anerkendt i 2011, var anmeldt af mænd. Der er en lidt større andel mænd blandt anerkendelserne i Grønland end for Danmark. Tabel 19: Anerkendte ulykker fordelt på køn Køn/anerkendelsesår Antal sager Kvinder Mænd I alt Procentandel mænd, Grønland 61,1 63,7 Procentandel mænd, Danmark 57,8 57, Ulykker fordelt på bopæl Tabel 20 viser antallet af anerkendte ulykker fordelt på bopæl. Godt32 procent af de anerkendte ulykker vedrører tilskadekomne bosat i Nuuk. Tilskadekomne bosat i Ilulissat og Sisimut udgør henholdsvis 14 procent og 13 procent. 25

26 Tabel 20: Anerkendte ulykker fordelt på bopæl Alder/anerkendelsesår Antal sager Nuuk Sisimiut Manitsoq Qaqqortoq Paamiut 7 14 Aasiaat Qasigiannguit 3 11 Ilulissat Uummannaq 8 11 Andre kommuner Udenfor Grønland I alt Anerkendte erhvervssygdomme Anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme er på 8,0 procent. Til sammenligning er anerkendelsesprocenten i Danmark på 26,0 procent i Dette kan som nævnt i afsnit 6.1 skyldes, at der er andre typer af erhvervssygdomme, der anmeldes i Grønland end i Danmark (jf. afsnit 6.1) Anerkendelsesprocenten varierer meget afhængig af diagnosen. Derfor er anerkendelsesprocenten for Grønland også meget svingende. Da der kun er få erhvervssygdomssager i Grønland, er det ikke muligt at beregne anerkendelsesprocenten for den enkelte diagnose. Hvad angår incidensen for anerkendte erhvervssygdomme i Grønland, kan den udregnes til 0,8 sager per årsværk 10 i Den tilsvarende incidens for anerkendte erhvervssygdomme i Danmark i 2010 er på 1,9 11. Der foreligger ikke tilsvarende incidenser for Danmark for 2011 på grund af manglende tal for antallet af beskæftigede i Danmark. På det forhåndenværende datagrundlag ser det således ud til, at der anerkendes langt flere erhvervssygdomme i Danmark end i Grønland i forhold til beskæftigelsen. Tabel 21: Anerkendte erhvervssygdomme År for anerkendelse Anerkendte sager Antal pr beskæftigede 0,8 0,5 Anerkendelsesprocent 25,3 8,0 8 Anerkendelsesprocenten beregnes som antallet af anerkendte delt med antallet af anerkendte + antallet af afviste 9 Kilde: Arbejdsskadestyrelsens Arbejdsskadestatistik 2010, side 31, tabel III.2 10 Den samlede beskæftigelse i Grønland i 2009 ligger på årsværk 10. Der foreligger ikke beskæftigelsestal fra Under antagelsen om, at den gennemsnitlige arbejdstid i Grønland i 2009 er på 37 timer, samt at arbejdstiden i Kilde: Arbejdsskadestyrelsens Arbejdsskadestatistik 2010, side 31, tabel III er den samme som i 2009, kan incidensen af anerkendte ulykkessager per beskæftigede udregnes således: (23/(28.386/1.000) = 0,8 sager. 11 Kilde: Arbejdsskadestyrelsens Arbejdsskadestatistik 2010, side 31, tabel III.2 26

27 Tabel 22 viser antallet af anerkendte erhvervssygdomme i 2010 og 2011 fordelt på anmeldediagnose 12. Der er anerkendt 23 erhvervssygdomme i 2010 størstedelen vedhører hudsygdomme. Da der kun er få anerkendte erhvervssygdomme, er der kun medtaget fordeling på anmeldediagnosen. Der er ikke medtaget figurer, der sammenholder med danske erhvervssygdomme, idet der kun er 21 anerkendte erhvervssygdomme i Grønland i I 2011 falder antallet af anerkendte i grønland til 13. Faldet i antallet af anerkendelser skyldes ændringen i diagnoserne for de anmeldte erhvervssygdomme. Tabel 22: Anerkendte erhvervssygdomme fordelt på anmeldediagnose Anmeldediagnose/anerkendelsesår Antal rækker Hudsygdomme 13 9 Astma, rhinitis, allergi m.v. 4 1 Lungesygdomme 2 1 Forgiftning 0 1 Armsygdomme 1 1 Rygsygdomme 1 0 Indeklimasyndrom, slimhindegener 2 0 I alt Erstatningsafgørelser Ved læsning af tabel 23 og 24 skal man være opmærksom på, at tallene i tabellen ikke er direkte sammenlignelige med tallene afsnit 4.1 og 4.2. Det skyldes, at tallene i afsnit 4.1 og 4.2 er opgjort på året for anerkendelsen. Tallene i tabel 23 og 24 kan heller ikke sammenlignes med tallene i tabel 13, idet tabel 13 er opgjort på året for 1. afslutning. Da en sag kan tages til revision eller genoptages, kan der være flere afslutninger i samme sag. I tabel 23 og 24 er alle positive afgørelser med hensyn til mén og erhvervsevnetab medtaget, og tabellen er fordelt på året for tilkendelsen. For eksempel kan en tilskadekommen få tilkendt godtgørelse for varigt mén i 2008 og erstatning for tab af erhvervsevne i Sagen kan efterfølgende blive genoptaget i 2010, hvor der kan blive tilkendt yderligere erstatning for erhvervsevnetab. Af tabel 23 nedenfor fremgår det, at der i 2011 er truffet afgørelse om positivt méngodtgørelse i 33 af ulykkessagerne og i 10 af erhvervssygdomssagerne. Den gennemsnitlige ménprocent for både ulykkes- og erhvervssygdomssagerne ligger en anelse lavere end i Danmark i Der blev tilkendt positiv erstatning for tab af erhvervsevne i 4 af ulykkessagerne, men ikke i nogen af erhvervssygdomssagerne i Den gennemsnitlige tilkendelse af erhvervsevnetab i de 4 sager var på 43 procent. Til sammenligning var den 36 procent for ulykkessagerne i Danmark i Normalt fordeles anerkendte/afsluttede erhvervssygdomme på slutdiagnose, men der er ingen oplysninger om slutdiagnose for sager anerkendt i Derfor er der anvendt anmeldediagnose. 27

28 Tabel 23: Afgørelser om positiv méngrad truffet i 2010 og Ulykker Antal Gns. ménprocent, Grønland 8 8 Gns. ménprocent, Danmark 9 9 Erhvervssygdomme Antal Gns. ménprocent, Grønland Gns. ménprocent, Danmark Tabel 24: Afgørelser om positivt erhvervsevnetab truffet i 2010 og Ulykker Antal 11 4 Gns. erhvervsevnetab, Grønland Gns. erhvervsevnetab, Danmark Erhvervssygdomme Antal 2 0 Gns. erhvervsevnetab, Grønland 25 0 Gns. erhvervsevnetab, Danmark Dagpenge Der kan tilkendes sygedagpenge efter den Grønlandske arbejdsskadelovgivning. Sygedagpengene svarer til niveauet for den særlige grønlandske arbejdsmarkedsydelse. Tabel 25 viser antallet af tilkendelser af sygedagpenge. Tabel 25: Afgørelser om sygedagpenge truffet i 2010 og Antal tilkendelser

Arbejdspapir om bopælsregioner

Arbejdspapir om bopælsregioner 1 Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i

Læs mere

Forord. København, den 27. august Anne-Marie Vægter Rasmussen Direktør

Forord. København, den 27. august Anne-Marie Vægter Rasmussen Direktør Forord Med Arbejdsskadestatistik for Grønland 2012 udgives der for anden gang en statistisk opgørelse af de arbejdsskader, der sker i Grønland. Som noget nyt i forhold til det foregående års statistik

Læs mere

Forord. København, oktober Merete Agergaard Direktør

Forord. København, oktober Merete Agergaard Direktør Arbejdsskader i Grønland 2014 Forord Den grønlandske sagsbehandling af arbejdsskadesager overgik den 1. januar 2011 fra det grønlandske selvstyre til Arbejdsskadestyrelsen og ændrede ved denne lejlighed

Læs mere

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom. Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2010

Arbejdsskadestatistik 2010 Forord Med et stærkt fokus på at skabe den bedst mulige sagsbehandling har Arbejdsskadestyrelsen i de senere år afsluttet flere sager, end der er blevet anmeldt. I 2010 havde styrelsen en samlet tilgang

Læs mere

Arbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010

Arbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010 ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010 1 Forord Der er ændret på opbygningen af sstatistikken fra arbejdsskadestatikken i i forhold til tidligere. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden

Læs mere

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør FORORD I 2011 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 5.247 erstatningssager, hvilket er 17 procent flere sager, end der blev oprettet. Næsten hver tredje sag handlede

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2012

Arbejdsskadestatistik 2012 Forord I Arbejdsskadestatistik 2012 giver Arbejdsskadestyrelsen en statistisk opgørelse af de sager, som er behandlet i perioden 2006-2012. I 2012 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 57.000 sager. Det er

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer. FOA Kampagne og analyse November 2010

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer. FOA Kampagne og analyse November 2010 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer FOA Kampagne og analyse November 2010 1. Om undersøgelsen... 2 2. Resumé... 3 3. Udviklingen i anmeldte arbejdsskader... 4 4. Udviklingen i anerkendte arbejdsskader...

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2011

Arbejdsskadestatistik 2011 Forord Traditionen tro udgiver Arbejdsskadestyrelsen igen i år en statistisk opgørelse over de arbejdsskadesager, som styrelsen har modtaget og behandlet året forinden. Som noget nyt er arbejdsskadestatistikken

Læs mere

Arbejdsskadestatistik bilag

Arbejdsskadestatistik bilag Arbejdsskadestatistik 2015 - bilag Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller med generel statistik... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4 Afgørelser... 6 Godtgørelse

Læs mere

Arbejdsskader Bilag

Arbejdsskader Bilag Arbejdsskader 2014 - Bilag (Foto: Colourbox) Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller over den generelle udvikling... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4

Læs mere

ÅRETS TEMA: Antal dage på sygedagpenge i gennemsnit året før anmeldelsen og året efter anmeldelsen. antal dage skadeår

ÅRETS TEMA: Antal dage på sygedagpenge i gennemsnit året før anmeldelsen og året efter anmeldelsen. antal dage skadeår ÅRETS TEMA: Antal dage på sygedagpenge i gennemsnit året før anmeldelsen og året efter anmeldelsen 100 90 80 70 antal dage 60 50 40 30 20 10 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 skadeår antal dage før anmeldelsen

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer FORBUND Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 2009-2014 Indhold Resumé 3 Om undersøgelsen 8 Udviklingen i anmeldte arbejdsskader 10 Udviklingen i anerkendelsesprocenten for arbejdsskader 13 Ulykker blandt

Læs mere

FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. Private erstatningssager - statistik 2015 FORORD Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ÅRETS TEMA: Psykiske sygdomme 600 Anmeldelser af psykiske sygdomme blandt kvinder 2006-2009 500 400 300 200 100 0 under 20 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2016

Arbejdsskadestatistik 2016 Arbejdsskadestatistik 2016 Arbejdsskadestatistik 2016 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen på arbejdsskadeområdet i perioden fra 2010 til 2016. I arbejdsskadestatistikken bliver nøgletallene

Læs mere

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013 2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for

Læs mere

PRIVATE FORESPØRGSLER

PRIVATE FORESPØRGSLER 26. april 2007 STATISTIK OVER PRIVATE FORESPØRGSLER 2000-2006 FORORD Godt 5.000 private erstatningssager, heraf godt 1.400 sager om piskesmældsskader, blev i 2006 vurderet af Arbejdsskadestyrelsens kontor

Læs mere

I Arbejdsskadestatistik 2012 giver Arbejdsskadestyrelsen en statistisk opgørelse af de sager, som er behandlet i perioden

I Arbejdsskadestatistik 2012 giver Arbejdsskadestyrelsen en statistisk opgørelse af de sager, som er behandlet i perioden Forord I Arbejdsskadestatistik 2012 giver Arbejdsskadestyrelsen en statistisk opgørelse af de sager, som er behandlet i perioden 2006-2012. I 2012 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 57.000 sager. Det er

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2017

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2017 ARBEJDSSKADESTATISTIK 2017 Forord Arbejdsskadestatistik 2017 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen på arbejdsskadeområdet i perioden fra 2011 til 2017. I arbejdsskadestatistikken bliver nøgletallene

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTIK (1995 2001)

ARBEJDSSKADESTATISTIK (1995 2001) ARBEJDSSKADESTATISTIK 2001 (1995 2001) Forord Det er fjerde år, Arbejdsskadestyrelsen udgiver en årsstatistik på baggrund af de sager, vi behandlede i det seneste år. Til sammenligning vises oplysninger

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2010

Arbejdsskadestatistik 2010 1 Forord Med et stærkt fokus på at skabe den bedst mulige sagsbehandling har Arbejdsskadestyrelsen i de senere år afsluttet flere sager, end der er blevet anmeldt. I 2010 havde styrelsen en samlet tilgang

Læs mere

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG Overvågning

Læs mere

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013.

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. Forord Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. I 2013 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 59.000 sager det højeste siden 2008. Det er

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2018

Arbejdsskadestatistik 2018 Arbejdsskadestatistik 2018 Indhold Forord... 2 1. Sammenfatning... 4 Ulykker... 4 Erhvervssygdomme... 4 Erstatningsudgifter... 4 2. Oprettede førstegangs arbejdsskadesager... 5 Ulykker... 6 Erhvervssygdomme...

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Psykiske erhvervssygdomme 5 1.1 Afgørelser om psykiske

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager vurderede i 2009 godt erstatningssager.

Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager vurderede i 2009 godt erstatningssager. FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager vurderede i 2009 godt 4.700 erstatningssager. Knap 1.400 af de 4.700 sager handlede om en vurdering af piskesmældsskader. I de sager var

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervsygdomme En arbejdsulykke

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

STATISTIKHÆFTE FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN ( )

STATISTIKHÆFTE FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN ( ) STATISTIKHÆFTE FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN 2000 (1994 2000) Forord Dette statistikhæfte indeholder oplysninger om de sager, Arbejdsskadestyrelsen behandlede i 2000. Til sammenligning vises perioden 1994

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

F O A F A G O G A R B E J D E. Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer F O A F A G O G A R B E J D E Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 2000-2009 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen 4 2. Resumé 5 3. Udviklingen i anmeldte arbejdsskader 6 4. Udviklingen i anerkendte arbejdsskader

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Modtagne klagesager og sagsbehandlingstider 4 1.1 Fald

Læs mere

BUPL. Arbejdsskadestatistik 2011

BUPL. Arbejdsskadestatistik 2011 BUPL Arbejdsskadestatistik 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Resultater...4 3. Nøgletal...6 4. Sagsresultater på arbejdsulykker...8 5. Følger efter arbejdsulykker...12 6. Årsager til arbejdsulykker...14

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør Arbejdsskadestatistik 2015 Forord Arbejdsskadestatistik 2015 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens sagsafvikling fra 2009 til 2015. I arbejdsskadestatistikken bliver

Læs mere

Erhvervssygdomme og ulykker i 3F

Erhvervssygdomme og ulykker i 3F Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 43 Offentligt Erhvervssygdomme og ulykker i 3F Januar 2005 - Marts 2015 Rundt om arbejdsskaderne i 3F 3F har 320.000 medlemmer fordelt på 6 hovedbrancher

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009 TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Oprettede klagesager og sagsbehandlingstider 4 1.1 Uændret

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008

Ankestyrelsens statistikker. Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008 Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet - Årsstatistik

Læs mere

!!? Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

!!? Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer !!? Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 215-216 ARBEJDSSKADER BLANDT FOAs MEDLEMMER Udarbejdet af AE for FOA 1 Resume 3 ARBEJDSSKADER BLANDT FOAS MEDLEMMER 1 Udviklingen i anmeldte arbejdsskader 6 2 Udvikling

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er

Læs mere

Arbejdsskader (Foto: Colourbox)

Arbejdsskader (Foto: Colourbox) Arbejdsskader 214 (Foto: Colourbox) Forord Arbejdsskadestatistik 214 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling fra 28 til 214. I Arbejdsskadestatistikken

Læs mere

ÅRETS TEMA: Akk. erstatningsudgifter for erhvervssygdomme. år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år efter anmeldelsen

ÅRETS TEMA: Akk. erstatningsudgifter for erhvervssygdomme. år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år efter anmeldelsen ÅRETS TEMA: Akk. erstatningsudgifter for erhvervssygdomme 800 700 600 500 400 300 200 100 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år efter anmeldelsen 2000 2001 Arbejdsskadestatistikken 2008 FORORD

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet

Læs mere

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Statistik over private forespørgsler

Statistik over private forespørgsler Statistik over private forespørgsler 2001-2007 FORORD 5.000 private erstatningssager, heraf godt 1.400 sager om piskesmældsskader, blev i 2007 vurderet af Arbejdsskadestyrelsens afdeling for private erstatningssager.

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 9-13 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr. 1.

Læs mere

Skriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2014 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2014 (Ordinær)... 4 28.05.2014 (Ordinær)... 5 22.05.2014 (Netadgang)... 6 28.05.2014

Læs mere

Pædagogisk personale i grundskolen

Pædagogisk personale i grundskolen Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen, Center for private erstatningssager er en uvildig myndighed som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter.

Arbejdsskadestyrelsen, Center for private erstatningssager er en uvildig myndighed som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. FORORD I 2012 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 4.776 erstatningssager, hvilket er 7 procent flere sager, end der blev oprettet. Godt hver fjerde sag handlede om

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2013 Center for Familiepleje/Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet

Læs mere

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2 INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2 1. BESKRIVELSE AF DATA I DEN FÆLLES STATISTIK OG FORSKELLE MELLEM ARBEJDSSKADESTYRELSEN OG ARBEJDSTILSYNET... 3 1.1. DEFINITION AF ARBEJDSSKADEBEGREBET... 3 1.1.1. Skadetype

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005*

MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005* MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009. 24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen Notat Emne Til Kopi til Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget Aarhus Kommune Den 8. maj 2013 Demografisk udvikling i Aarhus, udvikling i antal borgere

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

Sikkerhedsstyrelsens fyrværkeristatistik 2006/07. Dette notat tegner et samlet billede af skader med fyrværkeri med specielt fokus på nytåret.

Sikkerhedsstyrelsens fyrværkeristatistik 2006/07. Dette notat tegner et samlet billede af skader med fyrværkeri med specielt fokus på nytåret. oktober 27 J. nr. 441-33-3 Sikkerhedsstyrelsens fyrværkeristatistik 26/7 Dette notat tegner et samlet billede af skader med fyrværkeri med specielt fokus på nytåret. Ved nytåret 26/7 blev der totalt i

Læs mere

BUPL. Arbejdsskadestatistik 2012

BUPL. Arbejdsskadestatistik 2012 BUPL Arbejdsskadestatistik 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.3 2. Resultater..4 3. Nøgletal..6 4. Arbejdsulykker..10 5. Erhvervssygdomme 17 6. Psykiske arbejdsskader. 25 7. Psykiske arbejdsulykker

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Notat om arbejdsskader i FOA og PMF december 2004

Notat om arbejdsskader i FOA og PMF december 2004 Notat om arbejdsskader i FOA og PMF december 2004 1 1. Resumé Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) har sammenkørt deres respektive medlemsregistre med Arbejdsskadestyrelsens

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar Energi 3. maj 2016 Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler stiger fortsat Den 1. januar 2016 var der 4.186 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 3,9 pct.svarende

Læs mere

Hjemvisningspraksis i arbejdsskadesager

Hjemvisningspraksis i arbejdsskadesager Hjemvisningspraksis i arbejdsskadesager Den Sociale Ankestyrelse havde oplyst, at det er den overvejende hovedregel i sager om anerkendelse af en arbejdsskade at hjemvise spørgsmålet om ménfastsættelse

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 27. juni 2012 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Formålet med statistikken er at beskrive omfanget af og strukturen i fraværet i den kommunale og regionale sektor fordelt på kommuner/regioner,

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Databrud i AKU fra 2016

Databrud i AKU fra 2016 2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget

Læs mere

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr. København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser

Læs mere