JONAS LIE SAMLEDE VÆRKER FEMTE BIND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JONAS LIE SAMLEDE VÆRKER FEMTE BIND"

Transkript

1

2

3

4

5 JONAS LIE SAMLEDE VÆRKER FEMTE BIND

6

7 JONAS LIE SAMLEDE VÆRKER FEMTE BIND KJØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG FR. BAGGES BOGTRYKKEBI 1902

8 SEP 2 3 vm %«S1TY ut ^^^''^fj^

9 GAA PAA (1882.) Jonas Lie: Samlede Værker. V.

10

11 GAMLE JAN JUHL I AAFJORDEN. SILDEKONGEN. BYGDEKONGEN. Rygtet gik indover Fjordene, at en underlig Fisk var fanget. Den var saa og saa beskaffen, nogle sagde ni, nogle atten Alen lang, nogle endnu længere. Den var tåget i Fjæren paa Udsiden af Karmøen, var oventil blinkende blaa, violet og purpur-rød ligesom en funklende Regnbue, under skinnende hvid som Sølv, og den havde et Mærke som en ildfarvet Krone paa Hovedet. Man mente, det var Sildekongen, og at det betød ustyrtelig rigt Fiske. Store og smaa samlede Folket sig, hvergang der kom en Baad udenfra, henover de isede, halvbare, blæsende Hauger, hvor de bedst kunde se ud i Fjorden, i Topluer og Skjorteærmer, i Skjørt og Særkeliv, slig som hver just kom fra Arbeidet. Det saa ud med Forsamlinger som paa Helgedags Eftermiddager paa det nær, at ingen nu tænkte paa Dragten ligeoverfor Naboer og Grændfolk. Der gissedes og mentes og spaaedes og dømtes og formodedes... Der var med de stigende Rygter begyndt at komme som en Ild i Blodet... lidt af en Guldfeber, hvorunder Fantasierne hidsedes og sattes i vild Gang.

12 4 Efter to, tre nedslaaende Uaar i Sildefisket var Spørgsmaalet igjen om at sætte ind paa det og vove den af deres smaa Jordlapper surt fortjente Skilling. Husmændene vilde komme til at sælge eller pantsætte sin Ko og halve Mandslod for Sjøklæder og Nistemad, Leilændingen og Bonden til at sælge Hesten, gjøre Obligation og udtømme sine sidste Resourcer til Baad og Folkeudstyr, til Garn og Notehyre, alle til at prøve Krediten hos Landhandleren til det yderste... Nogle stod fortænkte, andre snakkede ivrigt løst hen; men at de eventyrlige Forventninger var begyndt at gjære, hørtes allerede paa Yttringer baade her og der:,,det var nok ikke for ingenting, at alle,,perlebaandene" laa og rak i Fjorden før Mikkelsmesse, som bare blanke, røde Sildeøine, Rad i Rad; det varslede Notestæng!",,At der vilde komme noget efter Sildekongen,- kunde nok nogen og hver skjønne! Du skal se ud, naar Gammelhunden gjøer"... Der blev mere og mere som en Elektricitet, en Svindel, i Luften! Jo længere Rygtet gik ind igjennem Fjordene, desto underligere blev det i Fdlkemunde, saa underlig tilslut, at, da det bøiede om Odder og Næs og opigjennem de trange Sildefjorde, var det blevet til et,,ildstegn set paa Himlen",,,en Fisk med et stort Ris efter sig". Det var først inde ved Hammernæs, at Sildekongen helt døde og forvandledes til noget i Luften, ligesom det overhovedet var der, at alle stærke Rygter udenfra blev stille og dovnede af; thi gamle Jan Juhl vilde nu engang ikke vide af, at Landfolket skulde drive Sjøbrug og,,fare Nar mangfoldige Mile udover for at sætte til paa vilde Havet". Og naar den gamle paa Hammernæsset rystede

13 paa Hovedet af noget, saa troede ingen, som vilde holdes for sindig, det i den Bygd. Det var overhovedet noget af det sidste. Jan Rejersen Juhl gjorde i dette Liv, at han fik stilnet af dette,,forvildende Rygte" og sin Bygd bevaret fra den Ulykke; thi ikke otte Dage efter døde han af et Hjerteslag, netop som han sad og røg sin Pibe nede paa Bænken ved Hammernæsfuruen. Fra Hammernæsset skar den Bygd, som kaldes Aafjorden, sig afsides og forgjemt østover ind imod Høifj eldet, først som et Stykke trang Fjordarm, men oppe i Annekserne omrandet af skavlede Blaafjelde. Her fandtes ikke blot gamle Sagn og Slaatter og Ølboller med Indskrifter og gamle mærkelige Stabure med Snitværk, men ogsaa et helt indestængt, gammelmodigt Folkefærd med forvoksede store Træk og udprægede Forstandsansigter, stadig i hinanden indgiftede Slægter! En Frenolog vilde hos Kvinderne have fundet et,,søk" eller Indsænkning i Forhovedet, lig indsunkne Tagaase efter lange Tiders Tryk. Oppe i Fjeldbækkene gik Ørreten forældet og storho'det Hovederne saa svære som en Trediedel af Kroppen og med Moseknuder paa, fordi Ungdommen aldrig fiskede, og Arten manglede Fornyelse. I de trange Revner og Afkroge af Sæterlider, der alle led af formegen Skygge og forlidet Sol, gik Kjørene kummerlige og smaa med skarpe Hofteben, Produktet af hundredaarig Sultefodring og luftløse Fjøs. Saagodtsom hver tredie Ko var sneller stubhornet, Racens Alder gjorde dem hornskjøre. Folket mente, det kom af, at de stangedes om Beitet med de underjordiskes Kjør. Her skræmte Budeierne hverandre paa lyse Sommerdagen med, at Børn pludselig forsvandt under Dørhellen med,, Tussen", eller fortalte om, hvordan det havde let og fniset ad dem fra Skog-

14 holterne, og hviskede ængstelige om Staal og Vigsel mod Troldskaben. Endogsaa Hestene saa graa og lange og gamle ud i Hovedet; de drog sig hjulbenede frem foran Kjærrer, der gik paa knarrende, svære Træhjul, hvori Akserne sad faste og dreiede sig rundt med ligesom paa Abrahams Tid! Ja, lige til Griseslaget syntes alt her at have lidt af Indgifte, langbenede, langtrynede, magre og forfølgelsessyge, som de fo'r lig pilsnare Hurtigløbere omkring mellem Husene. De syntes egnede til direkte at levere de jærnhaarde, spegede, harske, ti tyve Aar gamle Skinker, der hang som Klenodier paa Staburene. I denne Bygd var Primstaven endnu intet overvundet Kalenderstadium. Man inddelte i al Ro fremdeles Aarets Gjerning efter den, baade,,haaballen" og,, Vinterdag", og mange lagde samvittighedsfuldt Baadene op nede i Fjordfjæren ved,,helgemesseleite" første November,,,da Sjøfarten skulde ophøre". Den nedre Ende af Dalen skulde egentlig, som mange af dens Brødre paa de Kanter, have endt med et stængende Ferskvand; thi en saadan Bygd har Trang til en Laas. I dets Sted havde den faaet sig tildelt en liden trang Fjordarm, der fortsatte sig ud i den store Fjord og endte i det vide Verdenshav langt, langt udenfor Bygdens Idékreds. Men en saadan Bygd har, sam sagt, en mægtig Trang til en Laas. Og just som en saadegi gavnlig Slaa og Prop for Enden af den sad gamle Jan Rejersen Juhl paa Hammernæsset ligesom hans Far og hans Far igjen før ham, indtil han nu i Høst var gaaet bort. Der gik et Suk, dumpt som indeni et hult Tøndespunds, opefter Dalen:,, Javist var det et Tab, han Far Juhl ja!" Han var af Juhlernes vidtløftige Slægt^ ikke

15 den Gren med de to u-er og Sjøhelten i; men den, som skriver sig med,,h". En af Familien, en Sjømand, der havde tjent sig rig i Holland og nede paa Batavia, havde for halvandet hundrede Aar siden eller mere lagt sig til mange Gaarde i Aafjorden, et helt Gods. Og det var mærkeligt, hvormange lange, stærke, magre Juhlefigurer med skarpe, rette Ansigter og lyst Haar og tilsvarende høie, smukke, lyshaarede Kvindfolk der var at se mellem Bygdens ellers mørke og undersætsige Befolkning. Siden havde Familien levet paa at formere sig og dele og spinde sig fast her inde i Krogene, indtil den tilslut var forsvundet nede i den navnløse Almue igjen eller, som de Juhler, der nu mindst siden forrige Aarhundrede havde holdt sig paa Hammernæs, gaaet op i menneskeligt Stargræs og Stivsind. Han Far Juhl ja! Der stod den lange, graa, enetages, midt over Tagryggen af Alder indsjunkne Bjelkebygning igjen med de smaa forsømte Blyruder i de yderste Vinduer over Kaalhaven og de indsatte nye, lidt større, hvidkittede paa begge Sider af Gangdøren. Henover den grønne Fladmark sled enkelte seige tynde Bjerkestammer sine Løvdusker i Vinden! Men ellers var der kun kroget Vegetation, kroget Older og Bjerk pa» begge Sider opefter Bækkene i Fjeldet, krogede Bjerkelunde, der ligesom sad paa Hug bort over de vindhaarde Hauger. En Strækning nedenfor Husene, der engang var emnet til en herremæssig stor Frugthave, stod nu med krogede sure Træer, smaa Ribs, daarlige Stikkelsbær og Levninger af Lysthuse, overgroede med Humle og Nelder, hvor Hønsene kaglede og værpede. Paa Haugen stod en svær, knudret Kubbefuru og strakte sine vredne Arme og Grene imod Vinden med en gammel Rundbænk om Foden... Der sad han Far Juhl timevis og røg Tobak og flyttede

16 8 sig og saa efter Bygdens Baade, som roede og seilede ud til Landhandleren ved Næsset tvertover og derpaa med forrettet Ærinde indover igjen. Og Folket vidste, at han sad der og kjendte dem, hver og en, og passede paa og altid fik vide, hvordan det stod med Regnskabet derover. Der gik nok ikke meget for sig i Bygden uden Far Juhls Raad og Lov! Deroppe stod Bygningen som før; men Manden, Bygdens Laas, var borte. Og Bygden roede forbi og undrede sig og ventede paa, hvad der nu skulde ske. Begravelsen var holdt med stor Ære, et Gravøl, som spurgtes vidt om i Fjorden som altid, naar der var Gravøl over en Juhl! Bagetter var der blevet saa stille... og at Hammernæs ikke mere skulde eies af gamle Jan Rejersen Juhl men af unge Rejer Jansen Juhl, det var derom Tankerne dreiede sig baade paa Gaarden og nede i Bygden... Man var alt helt indunder Jul. Veiret derude havde med ét fra Østenkulde og Frost vendt sig til sydvest med Tøveir, saa mildt, at det dryppede fra Tågene, og man satte Træballier under Renderne for at samle Regnvandet til Vasken og Ludefisken. Den gamle Gaard fik den egne vastrukne Tøveirskulør i Bjelkeværket med svulne Vindueskarme. Hist og her stod Bjerkelundene med sine krogede, hvide, vredne Stammer i den kramme Sne med Grene saa sorte og triste som Sopelimer eller Skolemesterens Ris. Budeien, gamle Jørun fra Opbygden, kaldte dette Veiromslag før Jul for,,lefsetøiren". Og Lefser kjevledes og bagtes der nu i Bryggerhuset af Husmandskjærringen nede fra Vigepladsen med stor Flid; Lys var støbt, Julefisken fisket og Juleøllet, om end kanske lidt mindre stærkt end vanligt, som Enkeøl rettelig bør være, baade brygget og havt paa Tønden.

17 Derinde i Stuen sad Enken og nøstede af Garnvinden henne ved Kakkelovnen, af hvis røde, sprukne Mund det begyndte at lyse og spille i Skumringen. Det var en statelig Skikkelse, der viste, at hun havde Blod af de stærke, urolige Ramstadfolk øverst oppe i Dalen et Ansigt, stort i Trækkene som af Træ, med et Tørklæde om det graa Hoved; hun var en Tremenning, han af Slægtsinstinkt havde giftet sig med. Det store, halvmørke, lave Værelse med de af Væggen krummede Langbjelker under Loftet havde en Skindsofa med et lidet Speil over, et Slaguhr i en Trækasse henne i det ene Hjørne, hvor Tobakspiberne hang med de efterladte forbidte Mundstykker, og en brun Skjenk med maiede Roser af Bygdens Sort i det andet. Mellem Vinduerne stod det nedslaaede brune Klaffebord med Systen og Søm paa, medens simple Grantræs Stole, og deriblandt nogle høiryggede med Skindbetræk, var stillet i Soldaterrækker rundt om Væggene, ladende hele det umalede Gulv med de brede, kvistede Planker af Fjeldfuruen og de lange, sandfyldte, mørke Sprækker frit som en Ekserserplads. Fra Væggen saa nogle ublegede arvede Skilderier ned paa den, et af Fluer sortprikket, gulnet Kobberstik af et Krigsskib, hvorunder stod,,generalgouvernør Swardecroon, Batavia 1720", samt et af Carl Johan ved Dennewitz. Den store Kvindeskikkelse, som nøstede henne ved Ovnen, sad sammensunken i Ryggen lig en af de tunge Arbeidshuste, der et Pust hviler den ene Side og det ene Ben for Læsset i Bakken. Hun sukkede af og til, og det svarede henne ved Vinduet, hvor den seks syv og tyveaarige Datter, lang og smal som et Stråa, sad med Hovedet indkilet i Vindueskarmen og syede ved den sidste Lysning af Dagen. De vekslede ikke et Ord, medens Garnvinden

18 10 tog i med fornyet Hast; de to Fruentimmer sad blot og ventede ligesom hele Bygden paa, at noget skulde ske. De maatte vel snart høre fra Sorenskriveren om Boet; det skulde komme før Jul... De havde sine Tvil hver for sig. Det var to forstandig anlagte Naturer, som kun ikke havde vovet at tænke, saalænge deres Husbond og Far levede og tænkte for dem, og nu sad de fremdeles og taug for hinanden. Men de kunde ikke længere værge sig for at tænke. Post fo'r kun engang om Ugen indigjennem Fjorden paa denne Aarsens Tid, og dette var sidste Postdag før Jul... Gamle Jan Juhl hentede rigtignok aldrig Posten før et Par Dage efter, naar de med det samme havde Bud til Landhandleren; men de to Fruentimmer var ikke saa taalmodige, som de var sat der paa egen Haand. De tællede Timerne. Slaguhret henne fra Krogen dérinde drog sig med en forberedende Lyd og slog halv tre. Hvad var det? Den Uro, Løben og Raaben nede mellem Husene sagde tydelig nok, at der maatte være noget paafærde. Skomager Jo ke ud af Baarstuen med Sylen i Munden og Brættet ved Laaret. Gamle Jørun Budeie kom frem i Fjøsdøren; et Par Jenter i røde, lappede Livstykker gløttede ud af Bislaget ved Kjøkkenet, og ud fra et sodet Brædeskjul, hvorfra der havde lydt Hammerklinken, kom en sytten attenaarig lang, sværlemmet, lyshaaret Gut ud i Skjorteærmerne og saa sig om. Han var kullet i Ansigtet og opover de nøgne Arme af et Geværløb, som han holdt paa at reparere og bore med Olje. At det var Husets Søn, var noksom kjendeligt paa det skarpe, retskaarne Familieansigt under den uredige Lug og en Næse, der saa ud i Verden med et vist født Overmod. Den syntes, ligesom selve

19 11 Hammernæsset, at være en Udspringenhed, som Folk ikke saa let kom forbi, uden at maatte give Besked; der var noget vist naturbaaret, høit opsadlet, spørgende ved den, ligesom ved hele Fysiognomiet. Postbaaden var netop nu blevet synlig over Træerne nede paa Odden. Det var en Sekstring med tre Mand, der roede, saa de laa langflade henefter Tofterne, medens Stevnen formelig grov sig gjennem Skummet. I Forenden stod opreist en Stang med en Klud eller et Stykke Lærred ligesom en Vimpel. Kursen laa skråas over til Postaabneriet...,, Syner!... Sildesyner!" brølede Skomageren; han kastede pludselig Brættet og sprang udenfor i Uldtrøien og Fangskindet.,,Saa tidligt før Jul... Naa, nu faar nogen og hver ude i Fjorden Fart paa sig... Nu faar Nedrevaagen greie Nøterne og Garnene sine, før han tænker... Ja nu faar nok Budeierne derude være med og bøde Garn og binde paa alt det, de kan, Jørun!... slippe Buskapen i Fjæren." Og saadan havde Baaden med den mærkelige Stang i Forskotten nu i de sidste to og et halvt Døgn vakt Røre og Liv paa alle Steder indover Fjorden. Paa Gaarde og Pladse kom Folk ud af Husene og stod og keg med Haanden over Øinene efter den... Der var ingen Tvil...,, Syner... Sildesyner!" Og Beskeden kom slig, som Postbaaden førte den, det vil sige, Rygter og sandt om hinanden og alt sat i Stil og udstyret af de eksalterede Fantasier:,,Syv otte Mil ud i Havet nordvest af Udsire havde en Jægteskipper set Søen aldeles grøn og faret over det ene Sildebjerg efter det andet; de stod hele og halve Fjerdinger lange udenfor hverandre i Sjøen som Sølvvægge!... En Brig fra

20 12 Stavanger havde om Natten faaet en Bræksjø over sig og dermed Storbaaden og Kahytten fuld af fed, sleip, stor Sild!... Om Kvældene var der fuld,,silde- Røde" ude ved Havkanten, hele Himlen at se til som en Brand"... Udstødt i korte Tilraab fra Postbaaden tændte det, Sætning for Sætning, som Ild ind gjennem Bygderne. Rosdrengen, som kjørte Tømmer oppe i Hammernæsmarken, havde set det usædvanlige og drev paa,,blæssen" for at naa tilgaards. Hjulbenet, lav med korte Forben, af Bygdens ægte Race, svømmede eller gled den sig frem paa Bugen halvt som en Aal over Tuer og Buskeholt i den uveisomme Skogsmark med Tømmerstokken efter sig, medens den spændte i med de uformelig svære Bagben. I den haale Hammernæsbrækken stod et Basketag, da den var sløvskod; og, da Rosdrengen kom ind paa Gaarden med den kjørt skumsved, var Færingen alt gjort flot i Sjøen, og Jenterne stod nede i Isveien med Søndagstrøien til ham, for at han straks kunde ro over til Postaabneriet efter Posten til Madamen. Lidt efter saa de to Kvinder inde fra Stuevinduerne Baaden skyde ud af Vigen med to Aarer, der bøiede sig som Siljukviste. Det var ikke Silden og Sildesyner, d e tænkte paa; det var Brevet, hvoraf deres Velfærd afhang... Dette skulde i Virkeligheden ogsaa blive en Afgjørelsens Dag paa Hammernæsset! Gaves der nogen Eiendom, der kunde opstilles som en Mønstergaard for den overleverede Vanskjøtsel og for alt det, som heder Vanstel i Jordbruget derinde i Fjordene, saa var det vistnok gamle Jan Juhls. Der laa Gjødselen ved Stald og Fjøs aaben for Luften i Solstegen og al Slags Veir Aaret rundt. Efter det samme naturlige System bredtes

21 13 den klattevis udover Marken, idet man overlod Resten til Vorherres Regn og Overrislingen af de Bække, som fra Fj eldet forsvandt nede i Engen og gjorde den sid og sumpig nedover.,,luft og Lys i Fjøsene."...,,Rent? Tilslut skal vel Svinene ogsaa have Vask!" brummede Jan Juhl. Mange sultefodrede Kjør og mange ditto Husmænd var i hans Øine ensbetydende med en glup Velstandsgaard. At Mad ogsaa skulde være Penge, og at Husmændene aad ham op, hvor slet de saa fødtes, var Ting, han blot rystede paa Hovedet af; thi,,,var det saa, maatte Gaarden alt være opspist i hans Farfars Tid." Og, hvorfor den ikke var det, var heller ikke saa let at indse, medmindre det skulde være dækket ved de stadige Laan eller Frasalg af Underbrugene, som skaffede gamle Lensmand Haarstad saa mangen klækkelig Profit. Kjøbmandsvarerne fra Bergen og hos Landhandleren i Hammervigen dækkedes ogsaa ved stødvise Opgjør gjennem Lensmand Haarstad. I de Par sidste Aar havde Jan Juhl imidlertid oplevet Ærgrelser, idet hans Kjøbmand i Bergen ikke længere vilde lade sit Sikkerhedsbrev vige Prioritet for et nyt nødvendigt Laan. Det var midt under disse Forhandlinger, at gamle Jan Juhl døde. Og det var dette Tryk, der som en dunkel knugende Angst hvilte over dem, som sad igjen efter ham. Det Brev, hvormed Rosdrengen den Dag kom tilbage fra Postaabneriet, blev læst af Moder og Datter for tillaaset Kammer. Det var stille og halvmørkt, der de sad hver paa sin Seng i Soveværelset, de havde efter Dødsfaldet flyttet sammen. Det var, som Sorgen nu først viste dem sit virkelige Ansigt. Boet havde betydelig Underbalance. Hammernæsset vilde paa Vaarsiden komme

22 14 til Auktion og de selv til at maatte fratræde Gaarden til næste Høst. En af de betydeligste Kreditorer var deres Nabo, Lensmanden paa Haarstad. Otilie gik nedenunder med det forgrædte Ansigt og de betændte Øine, som Tjenestefolkene ikke maatte se, for at hente Rejer op. Siden sad de alle tre oppe paa Kammeret langt iidover Aftenen, indtil Lysepraasen pludselig sluknede ned i Stagen, og Rejer listede sig ind i sit eget Soveværelse, hvor han med Voldsomhed overlod sig til hele den Sorg, han før ikke fuldt havde turdet vise. Det høieste, han havde vidst i denne Verden, var Hammernæsset, det fødte Odelsgods! Det var paa det, hans Selvfølelse havde samlet sig. Det var som Odelsmanden til det, han var bleven behandlet og smigret, saa langt tilbage som han blot kunde huske, baade af Bygdens og Gaardens Folk. Det var som,,.tuhlegutten", Prinsen og Tronarvingen til Hammernæsset, han var bleven opdraget og feteret baade blandt jevnaldrende, og hvor han ellers kom i Bryllupper og andensteds. Og nu var der ikke saa meget som en Spik af det hele igjen, ikke en Flis af hele Gaarden var hans! Furuen og Bygningerne, Husmændene og Kj ørene, Nøstene og Faarene hver enkelt Ting, hvorpaa der for hans inderste Syn altid havde staaet indbrændt Rejer Jansen Juhl, alt det havde han nu blot at liste sig forbi og fra som en uvedkommende... Et Par Somre havde han været i Skole hos Kapellanen sammen med Præstens Børn, og denne havde erklæret, at Rejer havde et Nemme saa ualmindelig godt, at han vist burde sendes i Skole i Bergen og studere. Men Rejer vilde ikke! Og deri gav Faderen ham Ret, som han overhovedet altid fik sin Villie, af Faderen brummende, af Moderen til det yderste

23 15 forkjælet. Derimod fandt den gamle iid, at det maatte være en god Plan at faa Sønnen paa Kontoret hos sin Nabo, Lensmand Haarstad, saa han kunde blive selskrevet til Ombudet efter ham og engang sidde som Lensmand paa Hammernæsset. Men Rejer vilde heller ikke det! Og saa var der i de sidste Par Aar opkommet et vanskeligt Forhold mellem dem. Faderen talte aldrig til ham om det; men han var bestemt paa at bringe sit frem, og Rejer var med al Slægtens Stivsind ligesaa bestemt paa det modsatte. Nu saa det alligevel ud, som han maatte gaa den Vei, han ikke vilde, som han hadede. Istedetfor Odelsmand til Hammernæsset ride Kontorbukken paa Haarstad! Skinnet kunde holdes oppe udover til Auktionen; men saa var Hammernæsset for ham og hans som sunket i Fjorden.,,Gid han bare havde sunket med, bort fra al Skammen"... Sydvesten brummede og peb i Skorstensmuren, rev i den gamle gisne Bygning, saa den gav sig, skyllede, vaskede og slog med tungt Regnslud mod Ruderne, tog saa igjen i med nyt Hvin og Tvin. Den stakkels Gut laa og tænkte og grublede, indtil han sov ind. Og ind i Drømmen skinnede lidt efter lidt tydeligere, mere farverig og glansfuld, rød, blaa og sølvblank, med Skjæl som bare Otteskillinger, en underlig Fisk. Den var straalende som en stor Sølvkveite og smaasvømmede frem og tilbage i Hammernæsvigen; tilsidst stod den rei mod Nøstet og keg ind paa de smaa Garnvaadene, som hang derinde... Rejer sov længe udover Morgenen. Men da han vaagnede, havde hans Ansigt et eget Udtryk. Det var den Juhlske Maade at sætte Munden i Positur paa, lidt knebent og presset, saa Hagen yder-

24 16 ligere hjalp til, at det retskaarne Ansigt saa ud som en skarp Forstevn. Han var en Stund oppe paa Loftet og besaa og valgte ud iblandt en Hob Skindklæder. Derpaa nede i Baarstuen, hvor Skomager Jo i Anledning af alle Silderygterne snakkede og syede i fuldt "Julepres med Begkoppen med Svinebusten i ved Siden af sig i Vinduesmuren.,,Kan Du gjøre et Par Sjøstøvler ud af de store Fars, Skomager! disse her?" Lidt efter formørkede hans lange Skikkelse Døren til Staburet, hvor hans Mor stod og udleverede af det middede Mel, Smør og Sild til Kjøkkenjenten. Han sagde intet, medens hun øste op af Melkisten; gik blot om og smaaplystrede og keg i de forskjellige Tønder og Kister og tællede Spegebogerne op under Loftet. Da Jenten var borte, udbrød han:,,kogemel har Du ialfald nok af!... og Poteter... og og Flesk, Fladbrød det er... skammeligt, og Spegekjød hvor... men Gryn de har lænset Dig for alle Skinkerne, Mor!",,Du kan have Ret, Gutten min!" hun vedblev at øse op Mel til en yderligere Portion. Nu undersøgte han Saltkjødtønden...,,Det er svært, hvor det er sunket i Ballien, Mor! De har rent ædt Dig op... Og nu det kunde trænges saa vel." Hans Mor taalte næsten ikke at høre de Ord. Hun havde hele Tiden set lidt forundret paa hans Adfærd; hendes store Skikkelse reiste sig og satte sig overgivet hen paa Kanten af Melkisten:,,Ja, Du har kun altfor megen Ret, Rejer... Jeg har aldrig set dette Stabur anderledes end fuldt; men nu blir her andre Tider for os." Hun sukkede, saa Staburet kunde briste.,,aa, bryd Dig ikke om det, Mor! Der skal endnu staa en Dyst om Hammernæsset, før den gamle

25 17 Kjæltring over paa Haarstad faar Tag i Gaarden; lad saa Staburet snaues lige til de fire bare Væggene! Jeg gaar ud paa Sildefisket med den store Husbaaden og kanske Sekstringen med. Vi faar ruste Folkene ud. Not kan jeg faa mod Penge eller Part; de hundrede Daler efter Faster skal faa danse!" Madam Juhl saa aldeles forbløffet paa Sønnen. Det træagtige, store, magre Ansigt med Knyttetørklædet over Kappen behøvede Tid for at fatte, og hun greb et Øieblik bagom sig med den tunge Arm ligesom for at støtte sig paa Kisten, der hun sad. Endelig, skjønt langsomt, gik Meningen af hans Tale op for hende, og langsomt, med et vist forundret Blik paa ham, rystede hun paa Hovedet, forundret over, at en saadan sværmerisk Idé havde kunnet opkomme hos en Juhl. indlade sig paa den Slags løsslupne Uden at ville Planer stønnede hun paany, hendes Suk mindede om en gammel Træbygning, som gav sig:,, Gutten min. Du er ung... saa ung!",,jeg! jeg er høiere end Far, og jeg vil se paa den, som ror mig rundt! her paa Gaarden da... Du mener kanske Anders Rosdreng?",,Jeg mener, Du er et smalt Rør endnu, Gutten min!",, men seig. Mor, seig som en Bjerkevidie.",,Rejer, Rejer, din Far ser herned! Hvad mener Du, han nu vilde sagt?",, at det var forfærdelig dumt, at han al sin Levetid lod Baadene staa og raadne op i Nøstet."...,,0g Folk i Bygden? naar de ser Dig, hans eneste Søn, gaa hen og bryde Skikken. Du véd ikke, hvad Du selv siger, Rejer! Du, en ung, uerfaren, Indfjordingsgut, tilhavs paa Vinters Tid... i saadant Veir! Og Vinden rev netop i Stabursdøren med et helt Slask af Regnslud som for at illustrere hendes Tale. Jonas Lie : Samlede Varker. V. ^

26 18 fra,,jeg véd bare, at Hammernæsset ellers gaar os.",,du kommer da ikke for det, Rejer." saa rent paa bare Bakken,,Du vil have mig op paa Kontorbukken hos Lensmanden!",,At blive Lensmand i Aafjorden engang efter Haarstaden er nok værdt at bukke sig for.",, Bukke mig? Nei, ikke før Ryggen gaar i tre Biter!" udbrast han pludselig bleg og ude af sig, og saa kan I kalde den ene Rejer, den anden Jansen og den tredie Juhl... og se efter, om der er Bøi paa nogen af dem." Det klak igjennem Madam Juhl; hun kjendte igjen Draget ved Munden og den høit opsatte Næse, kun blev den hos hendes Mand altid rød øverst over Brillepartiet og ned mod Kinderne. Det sagde, at hendes unge smale Rør agtede at gaa paa, til det knak, og at hun bare havde at føie ham. Den svære, krogede Skikkelse, som sad der paa Melkisten, sukkede for tredie Gang, medens Staburet stønnede under Veiret, og Hammernæsfuruen udenfor arbeidede og knagede med de vredne Grene i Sydveststormen. II. JUHLEBAADENS KOLUMBUSREISE. Javist var der noget benauende underligt for Rejer og Aafjordingerne, da de kom saa langt ud som til Bommelhuk og fik selve Storhavet mod Æsingen, stygt, vintergraat som Bly med Dønninger til midtmasters! især da det begyndte at skumre i den korte, mørke Vinterdag.

27 19 At tvile om Kirkebaaden til Juhl faldt ingen af Folkene ind, for den var overgaaet med Klubben og synet mod Dagen hjemme i Nøstet for Sprækkerne. Den skulderbrede lave, krumbenede Martin Vigepladsen, der var som en Slags Doktor for alle de gamle Baade derinde paa Aafjordsanden og derfor havde Ord for at være Sjøkar, sad ved Halsen og varskoede for alle Sjøerne. Manden i Forskotten slog Kors for dem og bankede ned med Aaren. Den gamle hardangerbyggede Kirkebaad med de usædvanlig brede, tynde, lække Bord gjorde sin Pligt; det forældede Raaseil løftede og støttede Forenden op i Sjøerne og tråk som en Hest. Den store femkjeipede Kirkebaad med hele Rækken af de nysgjerrig gabende og gloende Landbondefjæser bortover Tofterne vakte Opsigt, tilmed da de overalt lagde ind og spurgte sig for om rette Sjøleden ud til Fisket. Der lød nok af Spot og Latter over Aafjordingen, som,,tog til Nistebommen for hvert Næs" og,,fragtede,,æpler og Saueskrotter" til Byen." Jo længere de kom ned imod Røvær, desto tættere blev Baadstimen; det gik med Aarer under Seilene, alle havde Hast... Skikkelser i Skindhyre, af hvem Regndrevet silede, steg op paa Toften og raabte over til hverandre om Silden og Sildesyner, om hvor og hvormange Mil af Land Silden stod, om enkelte,,sildestraal", der havde vist sig med Seien i Udsirefjorden, men at der endnu manglede det rette Hvaljag, om hvor Indsiget nu ventedes?... og Navne som Feiø, Veavaag, Ferkindstadøerne, Brandesund, Stolmen og Udsire susede i Luften i alle Bygdedialekter mellem Stavanger og Bergen, fra store Note- og Garnbaade, som kom langveisfra, til de smaa Laderums Seksæringer. For Rejer og hans Aafjordinger havde alt dette 2*

28 20 Liv noget fortumlende. Det var næsten, som de havde drukket Brændevin, noget midt imellem et Kirkestevne og et Marked, alt ridende paa Baarer saa høie som Haugene hjemme med skrigende Sjøfugl over Hovedet. Altid den susende Havlarm af Brændingen paa den ene Side, hvor de fo'r frem! og Udskjærene besatte af stor svart Skarv, der sad gravitetisk i Række og tørrede Vingerne og holdt Udkig tilhavs og saa efter Sildesyner. Ternen klagede og skreg inde ved Skjærene, en eller anden svart Havorre eller Lom strøg henover Bølgetoppene ud tilhavs. Tyvjoer og Graamaager Tegn paa, at de endnu ventede. Alker og Teister svømmede hist og her i Dønningen og dukkede paa fløi spredte og urolige i den regntunge Taageluft, sin vare Vis, paa en ensom Sten Havørnen vogtende ud. Larmen af de tusinder Aaretoller tiltog, eftersom de nærmede sig Været, hvor Almuen laa og ventede paa Sildeindsiget. Støien blev bedøvende. Farten steg, Baadene kappedes under Aarerne, det gjaldt at komme først til Fortøiningspladserne, først til at sikkre sig Nattelogis i Stuerne iland, undgaa at faa Aarerne knækkede af hinanden i det trange Indløb. Noget offentligt Opsyn var endnu ikke til, Logisfartøier næsten ukjendte, enhver slog sig frem, som han kunde, sikkrede sig Baadpladsen, som han kunde, indjog saa megen Rædsel, som han kunde. Aafjordingen var seig paa Aarerne, og saa havde de Bevidstheden om, at de havde Juhlegutten med; h an fik nok Plads! Rejer stod høflig med Fangelinen i Haanden. Han havde saa omtrent en Følelse af det samme, om der var aldrig saa tæt med Kirkebaade inde paa Aafjordsanden, saa, naar Juhlebaaden kom, blev der vel lagt afveien.

29 21 Havnen var tætpakket af sraaa og store Master, og Stranden overalt besat af Baade i Rækker tæt i tæt, de store for Dræg foran Fjæren, de mindre optrukne bag dem paa Skjærene. Mellem to Notebaade og Stenbryggen, der førte op til Salteriet, opdagede han en prægtig Plads, den bedste paa hele Havnen, det var mærkeligt, at den skulde være uoptaget. De styrede til, og alle Aafjordingerne gjorde som Rejer, de hilsede pent efter Skikken hjemme:,, Signe Mødet!... ruskigt Veir idag!" Ovenfor i Sjøboddøren stod en ung Ganepige med et rødt Kastetørklæde om Livet og lo. Rejer kastede Fangelinen hen til nogle Folk paa Bryggen. De tråk virkelig ogsaa meget venskabe- ]ig Baaden ind til sig; men da de fik Tag i Stevnen, skjød de pludselig til hans Forbløffelse under et raat Brøl Baaden ud forbi Bryggen og hen mod Baadrækken udenfor. Her reiste sig som ved et Trylleslag Folk med Aarer, Stager og Stænger, der bandte og skjældte som besatte og bare skjød videre paa. Fra et Par Jagter bag dem peb og hujedes der, og Ganepigen i Pakhusdøren lo overlydt. Dennegang mærkede Rejer sig hende. Der var intet at sige til al denne Forsmædelse; men lige raadløse laa de igjen derade paa Havnen. Her var kun ét at prøve, nemlig at ro Baaden om igjen paa Kraft op i Fjæren akkurat paa samme Sted. Ganepigen kom nysgjerrig frem i Sjøboddøren for at se, hvordan dette spændte af. Aafjordingerne roede paa, men tørnede op imod en Line, som var bleven kastet mellem Bryggen og Notebaadene. Angrebet blev igjen afslaaet... Hujen og Haan! Rejer hørte atter Ganepigens Latter. Mager og spæd, saa hun kunde blæse bort, med Vinden i det grønne, lappede Skjørt, holdt hun sig fast i Heisetouget for at kunne læne sig længere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

[Bl. 23r] Vi sad i kupeen jeg Horneman og Dansken Vi skulde[?]... Rivieraen Vi for forbi landskaber fremmed for os skjønne underlige som i eventyrerne Et feland fra tusind og en nat Blændende hvide villaer

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns)

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Det bliver regnvejr Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Han svingede op over fortovet uden at stå af og pressede knallerten pludseligt hårdt det sidste stykke op ad fliserne i 5 indkørslen for at få en opbremsning,

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2 Den hemmelige remse Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN 978-87-91845-15-4 Kapitel 1 Nu

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Tekster. 1. Jeg vil bare se dig sidde i min sofa Tekst og musik: Helena Ljunggren. 2. Et spor i den nyfaldne sne Tekst og musik: Helena Ljunggren

Tekster. 1. Jeg vil bare se dig sidde i min sofa Tekst og musik: Helena Ljunggren. 2. Et spor i den nyfaldne sne Tekst og musik: Helena Ljunggren Tekster 1. Jeg vil bare se dig sidde i min sofa Jeg kan godt blive imponeret over alt det, du kan og vil, og i kunsten at kurtisere der ved du os lig, hvad der skal til. Men jeg vil bare se dig sidde i

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen.

Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Sveden perlede på min pande, så varmt var det. Jeg nippede lidt

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den grimme Ælling. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844

Den grimme Ælling. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Den grimme Ælling Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge, og

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været amilien Rantanen var en rigtig storby - familie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Da det slog klik for Frøken Klima. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Da det slog klik for Frøken Klima. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Da det slog klik for Frøken Klima Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden Titel: Da det slog klik for Frøken Klima Redaktør: Anja Vensild Hørnell Forfatter:

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere