LPD AVISEN. LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark. August 2007 Nr. 67

Transkript

1 LPD AVISEN August 2007 Nr. 67 FAGLIG TALT: Svar til patientrådgiver fra Statsforvaltningen Sjælland. Svar til patientrådgiver fra Sundheds- og Indenrigsministeriet DEBAT: Indlæg om beskyttelsesfiksering SYNSPUNKT: Stadig manglende kendskab til den nye psykiatrilov VÆRD AT VIDE: Nye kørselstakster Honorarsatser pr. 1/ ISSN LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark 1 LPD avisen

2 LPD AVISEN LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Så er den nye redaktion foreløbig på plads. Det bliver med formanden Ole Kølle som ansvarshavende redaktør og tidligere formand og nuværende medlem af bestyrelsen Jan Labusz som redaktionsmedlem. Ad hoc. redaktionelle medlemmer vil blive inddraget efter behov. Vi glæder os meget til arbejdet og er godt klar over, at det er en stor mundfuld. Lederen... Forsiden: Illustrationen er af afdøde Flora Heilmann Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Bestyrelsesmedlem Jan Labusz. Ad. hoc-medlemmer efter behov Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Isager Bogtryk Bladet udkommer: Ca. 4 5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca stk. Næste materiale-deadline 15. august 2007 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle, Sundbrovej 31, 5700 Svendborg, Tlf , Fax: ok280944@yahoo.dk Så kære patientrådgivere, bistandsværger og øvrige læsere af LPD-avisen, uden Jeres indlæg fra dagligdagen, vil det være vanskeligt at gøre avisen mere levende. Vi vil prøve at følge med på al det lovgivningsmæssige, det politiske, pressen, og hvem, der ellers beskæftiger sig med dette meget spændende område. Nye heste og nyt format. Noget skulle der jo ske. Dog er det utroligt at se, hvor meget, der er forandret, siden den nuværende ansvarshavende redaktør lavede LPD-avis nr. 1 og trykkede dette på en kopimaskine ( hvilket også skete med de næste 6-7 numre ), hvorefter bladene blev hæftet sammen. Med det nye format håber bestyrelsen, at mange flere vil komme med debatindlæg ( også meget gerne personaler, pårørende, klienter m. fl. ), gode billeder, muntre oplevelser fra en hverdag, der bestemt ikke altid er munter. Som det kan læses i dette nummer, vil redaktionen fremover kommentere diverse svar og afgørelser, så I altid kan vide, hvad LPD s holdning er til en given sag. Vi vil også kaste nogle bolde i luften, som vi håber kan skabe debat. ( Hvad kunne eksempelvis være LPD s holdning til, at flere og flere psykisk syge begår kriminalitet? ). På nogle områder vil vi prøve at alliere os med andre, der har samme holdninger som LPD. Vi vil også prøve at rette blikket mod det nordiske (nogen har jo været glade for en tur til Finland) og se, om vi kan lære noget af vores nordiske brødre. Senere kommer turen til Europa. Husk nu, kære læsere, at uden jeres indlæg bliver avisen kun halvlevende. Meld jer under fanerne, kom ud af busken og fat griflen. Ingen sag er for lille for LPD avisen. Redaktionen hjælper gerne med al det tekniske, formuleringer m.v., men ser gerne, at alle indslag modtages elektronisk på filer. Artikler til bladet bedes sendt på wordfil til redaktionens adresse. Vel mødt til en ny LPD avis i et nyt format. På redaktionens vegne Ole Kølle Ansvarshavende redaktør Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand Sundbrovej Svendborg ok280944@yahoo.dk tlf / fax Henry Sørensen, næstformand Solholmsvej 17, 4520 Svinninge henrys@post11.tele.dk tlf fax Per Møller Christensen kasserer Grebjerg Aabybro lpd@m-christensen.dk tlf Mogens Michaelsen medlem Guldborgvej Guldborg mogens@guldborg.com tlf / fax Jan Labusz medlem Chr. Hansensvej Holbæk jan.labusz@hotmail.com tlf / Niels Jørgen Schou medlem Thunøgade 1D 8000 Århus C nj.schou@stofanet.dk tlf / Dorte Sørensen medlem Fabriciusvej Ålborg SØ. dorthemarie31@hotmail.com tlf Suppleanter og revisor Eva Krogh 1. suppleant Nyvej Allerød evakro01@hav1.regionh.dk tlf Frank Hansen 2. suppleant Bagsværd Hovedgade 182, 2. th 2880 Bagsværd frank-e-hansen@mail.dk tlf Ida Kamp Revisor Ketilsvej Bagsværd tlf Gitte Lillelund Revisor suppleant Vedelsgade 22, 1 th 4180 Sorø 2 LPD avisen

3 I N D H O L D Kort nyt... Landsmødet i Hornstrup, referat... 4 Ny direktør for Sundhedsstyrelsen Nye politikredse Værd at vide... Vederlag til bistandsværger pr. 1. april Straffeattestregler fra Politiet Klip fra AG grønlandsposten Årsberetning for Patientklagenævnet Synspunkt... Patients tilbagetrækning af klage mod at tvangsindlæggelse ophæves af behandlende overlæge Politiet mere end samfundets skraldemænd Beskyttelsesfiksering og døraflåsning Stigning i antallet af psykisk syge der begår kriminalitet Faglig talt... Fortolkning fra Statsadvokaten Sjælland vedrørende beskikkelse af patientrådgiver for frihedsberøvede på psykiatriske afdelinger... 6 Brug af husordener på de enkelte afdelinger... 7 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Svar fra overlæge vedrørende patientrådgivers klage (Se artikel om»patientrådgivers oplevelse af annullering af klage«) Referat af Ole Andersen Min mening / debat... Unge psykisk syge på kontanthjælp får hævet satsen Projekt om reducering af tvang i psykiatrien Visitering af bistandsværge og medbringelse af mobiltelefon på afdelingen Annullering af patientklage Udlevering af materiale i forbindelse med beskikkelsen som bistandsværge LPD AVISEN Reflektioner gennem forløbet af første LPD-avis med ny redaktion ISSN LPD AVISEN & GE LANDSFORENINGEN af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark KORT NYT: Medicinoversigt inden for mest bruge psykofarmica FAGLIG TALT: Svar til patientrådgiver fra Statsforvaltningen Sjælland. Svar til patientrådgiver fra Sundheds- og Indenrigsministeriet DEBAT: Indlæg om beskyttelsesfiksering SYNSPUNKT: Stadig manglende kendskab til den nye psykiatrilov VÆRD AT VIDE: Nye kørselstakster Honorarsatser pr. 1/ Juli 2007 Nr. 100 LPD-avisen udkommer nu i et nyt og mere spændende format end tidligere, hvor det mere har drejet sig om tørt lovstof. Indholdet er for fremtiden tænkt at dække flere facetter, herunder interviews, dækning af møder, konferencer, fotos kombineret med aktuelt og nyudgivet lovstof. Hidtil har Isager Bogtryk, Svendborg reklameret i avisen og et rejseselskab har lige ledes haft reklame. Flere firmaer får nu mulighed for at reklamere i vores avis dog vil der være en grænse for, hvad vi vil reklamere for. Alle er dog velkomne til at henvende sig, hvorefter vi tager reklamen op og aftaler nærmere. I dette nummer vil der ikke være indsat girokort. Det har tidligere været vanskeligt at se hvem, som har betalt via de indsatte girokort i LPD-avisen. Har det fx været en samboende, har vi ikke kunnet se den reelle indbetaler. Derfor bedes vores medlemmer betale deres medlemskontingent på det tilsendte girokort, der er personligt udsendt t il medlemmet. Der er stadig mulighed for at donere pengegaver til LPD og blot støtte økonomisk med et frit beløb. Det gøres ved at indbetale til vores netbank SPAR NORD BANK Regnr.: 9190 Kontonr.: Ved udgivelsen af første nummer af avisen har redaktionen erfaret, at tidsforbruget har været kolossalt til udarbejdelsen, da vi skulle starte på bar grund og kun havde erfaringen fra tidligere deltagelse i andre og mindre blade. Redaktionen bor på henholdsvis Sjælland og Fyn, hvorfor der har været anvendt ca. 200 timer på udarbejdelsen af dette nummer. Dette timetal forventes dog nedsat, når vi er kommet ind i rutinen, som vi allerede nu føler til en vis grad, samt får mulighed for at arbejde via internettet, som kan erstatte en del mødetimer. For at nedsætte timetallet er det meget nødvendigt, at vi modtager indlæg fra jer elektronisk på fil og gerne i word-format for at minimere tiden til indskrivning, omskrivning, indscanning m.v. Når man har fuldtidsarbejde, patienter at passe og samtidig skal bruge så mange timer på at lave avis, med hvad dertil hører, i sin fritid og ikke får en betaling for det, som står i rimeligt forhold til indsatsen, i vores øjne så indgår det i vores overvejelser, om dette bliver både det første og sidste nummer i vores regi. Vi forventer en rimelig betaling, set med vores øjne, for vores arbejde og afventer svar fra ministeriet desangående, hvor udspillet indtil nu har været en timebetaling på ca. 180 kr. for to mand før skat. Der er bevilget i alt 150 timer til hele året til udgivelsen for to mand til 4 5 numre. Heraf har vi til det første nummer anvendt 200 timer! Enhver kan regne ud, hvad timebetalingen for dette nummer har været! I relation hertil er det vigtigt for den nye redaktion at modtage respons på det første nummer med hensyn til evt. justeringer hvad angår, layout, indhold, form m.v.. 3 LPD avisen

4 Kort nyt... Referat Landsmødets generalforsamling d. 31. marts - 1. april 2007 på Hornstrupcenteret Velkomst ved formanden Ole Kølle. Paul Mødekjær dirigent. Eva Krogh referent. Generalforsamlingen er rettidigt indkaldt og godkendes. I. Formandens beretning Der skal forhandles om temadage, LPD-avis osv. med ministeriet. Drøftes kurser og pilotprojekt I forbindelse med den nye lovgivning 1. januar 2007 ønskes tilbagemelding fra patientrådgivere og bistandsværger om, hvordan den nye lovgivning fungerer i praksis, og hvordan patienterne reagerer på den.. Statsamterne er nedlagt og overtaget af regioner. Vi vil tilbyde de nye regioner at deltage i møder, så hver især præsenterer sig for hinanden. Vi har et godt samarbejde med 71 udvalget og Retsudvalget. Bestyrelsen takkes. Økonomi: Vi skal have møde med ministeriet om ny økonomisk styring. Håndbogen: Patientrådgivernes og bistandsværgernes håndbog bliver slået sammen, der kommer måske en ny håndbog i starten af Pressen skal bruges mere efterhånden. LPD får henvendelse fra pressen. Vi skal gøre foreningen og LPD-avisen kendte, og LPD skal også afspejle patienternes synspunkter/vilkår. Ole Kølle er foreløbig ansvarshavende redaktør for LPD-avisen som afløser for Tommy. Der opfordres til, at medlemmerne forsyner avisen med oplevelser hentet ude i hverdagen. Ny bestyrelse vælges. Styrke samarbejde med nordiske lande. Samt overbringe en hilsen fra Færøerne. Ønske Liselotte Nilas tillykke med statsadvokatjobbet. Visionsdebatten tages op. Drøftelse af formandens beretning Spørgsmål, svar og tolkning kommer i næste LPD nr. II. Skal redaktøren fortsat arbejde gratis? Ingen svar fået endnu. - Hvordan er bistandsværgernes forhold i de nye regio- 4 LPD avisen

5 ner? De nedlagte statsamter er samlet i 5 statsforvaltninger. Der kan stadig være lokalcentre. Regioner har overtaget bistandsværgelisterne. Statsforvaltningerne er ansættende myndigheder for bistandsværger. - Vi har håndbog, men internetdelen mangler? Det tages op i bestyrelsen. III. Visioner Vi servicerer uanset medlemsskab.- Hvordan gør vi os mere synlige i hverdagen? - Vi må selv sætte fokus på Psykiatrien. - Skal fremtidig kursusvirksomhed afspejle fremtiden? - Specifikke områder efterlyses. - Skal vi nærme os en fagforening eller ej? Hvis fagforening falder alle tilskud væk. Hvis det ikke er et fuldtidsjob, kan vi ikke få en fagforening. - IV. Kommentarer til formandens visionsberetning Der skal arbejdes med hjemmeside, regionalt og lokalt TV samt brug af aviser. I forbindelse med forslaget om fagforening, skal det måske være et tillidshverv i stedet for job. Måske finde en eksisterende fagforening, der kan rumme os, hvem ligner os mest, og som vi kan hægte os på. - Det foreslås, at kun dem, der betaler kontingent skal kunne trække på servicen. - Ministeriet arbejder på ny bistandsværgeordning - bekendtgørelsen vil blive sendt til høring i landsforeningen. Per foreslår et uændret kontingent i 2007 og 2008 nemlig 300 kr. - Birte Noack: Det skal være dette års budget, vi fremlægger, vi kan ikke springe 1 år over. Tommy Andersen anbefaler Madsens Foreningsret, bog til hjælp for regnskabet. Vi skal vedtage budget for Indtægter - eks. annonce - skal figurere i budgettet. - Ministeriet betaler en del af puljen. Alle indtægter og udgifter bør figurere i regnskaberne.- Der kan godt stå som bemærkning, at vi har fået x antal kr. af ministeriet til kursus. Budget for LPD 2008 godkendes på det foreliggende grundlag. VI Behandling af indkomne forslag Birte Noack og Tommy Andersen udnævnes til æresmedlemmer af foreningen som tak for 17 års medlemsskab af bestyrelsen. Hyldest, gaver og applaus til de to fra forsamlingen. VII Konstituering af bestyrelsen Valg af bestyrelse: Jan Labusz, Henry Sørensen, Dorthe Sørensen og Niels Jørgen Schou er valgt. Tommy Andersen og Birte Noack ønsker ikke genvalg. Debatten godkendes. Kassererens beretning Regnskabet v. Birte Noack. Godkendes. V Valg af suppleanter: Eva Krogh (1. suppleant) og Frank Hansen (2. suppleant) er valgt. Revisor: Ida Kramp Revisor-suppleant: Gitte Lillelund. Budgettet v. Per Møller Christensen. Der takkes for god ro og orden Paul Mødekjær Eva Krogh LPD s bestyrelse på spanden før landsmødet 2006 Siddende fra venstre: Per Møller Christensen, Tommy Andersen, Birthe Noack, Henry Sørensen, Jan Labusz og Mogens Michaelsen. Ole Kølle og Jan Labusz 5 LPD avisen 5 LPD avisen

6 Fagligt talt... Fortolkning fra Statsforvaltningen Sjælland vedrørende beskikkelse af patientrådgiver for frihedsberøvede på psykiatriske afdelinger Statsforvaltningen Sjælland For så vidt angår Deres bemærkninger i øvrigt, kan det det oplyses: Efter psykiatrilovens 24 skal der beskikkes en patientrådgiver ved anvendelse af tvang i henhold til loven. Be skikkelsen bortfalder samtidig med, at tvangsindgrebet bringes til ophør. Efter bekendtgørelse om patientrådgivere 3 skal en patientrådgiver dog ikke beskikkes for en patient, der i forve jen har en bistandsværge. En frihedsberøvelse på psykia trisk afdeling efter straffelovens bestemmelser berettiger patienten til en bistandsværge, men ikke til en patientråd giver. Såfremt en sådan frihedsberøvet patient ikke har en bistandsværge, kan det komme på tale at beskikke en patientrådgiver, hvis patienten udsættes for anden tvang ef ter psykiatri loven. Denne beskikkelse vil i så fald bortfalde samtidig med, at den pågældende tvangsforanstaltning bringes til ophør. Efter psykiatrilovens 26, stk. 2 har den patientrådgiver, der er beskikket, ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse med patienten. Udgangspunktet må efter vores opfattelse således være, at patientrådgive ren har ret til at aflægge besøg hos patienten alene. Be stemmelsen udelukker imidlertid ikke, at der kan være særlige grunde, der gør det nødvendigt at gøre indskrænk ninger i denne ret. Der kan henvises til Lov om frihedsbe røvelse og anden tvang i psykiatrien med kommentarer af Poul Dahl Jensen og Jørgen Paulsen, Jurist- og Økonom forbundets Forlag 1991, idet det bemærkes, at bestem melsen er uændret videreført siden 1989 loven. Klager over forhold i henhold til bestemmelsen kan ikke behandles af patientklagenævnet, men må rettes til afdelingens ledelse eller i sidste ende til sygehusmyndigheden. Helle Gravgaard Pedersen En af LPD s bestyrelsesmedlemmer har modtaget ovenstående svar fra Statsforvaltningen Sjælland. LPD s kommentarer til ovenstående: LPD er enige i kommentaren til ovenstående for så vidt angår udtalelsen om at en patient, der i forvejen har en bistandsværge ikke skal have en patientrådgiver. Der kan dog være geografiske årsager, der gør, at der må beskikkes en patientrådgiver. LPD er dog dybt uenige i udsagnet det kan komme på tale at beskikke en patientrådgiver, hvis patienten udsættes for anden tvang efter Psykiatriloven, i det vi mener, der SKAL beskikkes en patientrådgiver, hvis patienten udsættes for tvang og ikke har en bistandsværge i forvejen. LPD mener ligeledes, at hvis politiet har indstillet til dom efter 68 70, så bør patienten, af byretsdommeren, beskikkes en bistandsværge til hjælp under sagen på indstilling fra politiet, som behandler sagen. 6 LPD avisen

7 LPD vil, når dette nummer læses, have haft et møde med Rigspolitiet vedrørende problematikken, hvor vi indstiller til, at det fremsættes som lovforslag, som skal indeholde kravet om, at der skal beskikkes en bistandsværge, når politiet indstiller til en dom efter ovennævnte paragraffer. Retten til at besøge patienter uden overvågning af afdelingspersonale. Vedrørende fri og uhindret adgang til patienten er vi enige i Statsforvaltningens bemærkninger. Som et eksempel på et undtagelsestilfælde kan være en latent farlig patient, som er farlig for sine omgivelser, herunder patientrådgiveren/bistandsværgen. Det er selvfølgelig altid bistandsværgen/patientrådgiveren, der afgør, om det er særligt tilfælde eller ej! Kun i forbindelse med politiets efterforskning kan midlertidig besøgsforbud nedlægges af politiet, der direkte skal underrette bistandsværgen/patientrådgiveren om dette. Personalet på en afdeling kan således ikke udstyres med en beføjelse til at forbyde os at besøge vores patient. Fagligt talt... Brug af husordener på de enkelte afdelinger Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 8 MAJ 2007 Besvarelse af henvendelse vedrørende husordener Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved brev af 23. marts 2007 fra Justitsministeriet modtaget Deres brev af 19. februar 2007, hvori De stiller følgende spørgsmål: 1. Er de lokale Husordener gældende for bistandsværger, politi, advokater, præster og andet eksternt ansat personale, som lovmæssigt har adgang til retspsykiatriskel psykiatriske afdelinger? 2. i hvilket omfang kan psykiatriske afdelinger regulere hvad ansatte og andre tillidspersoner medbringer af personligt udstyr på afdelinger herunder f.eks. mobiltelefon. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan vejledende udtale følgende: Det skal indledningsvist bemærkes, at husordener, der fastlægger retningslinier for den sociale omgang m.v. i offentlige institutioner, herunder psykiatriske afdelinger, kan fastsættes uden specifik lovhjemmel. Det må således antages, at husordenregler har stiltiende hjemmel i den beslutning, hvorved institutionen er blevet oprettet, i såkaldte anstaltsanordninger. Disse regler kan efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse fastsættes for alle personer, der opholder sig på den psykiatriske afdeling, dvs. både for patienter, personale og andre, herunder bistandsværger og patientrådgivere. De regler, der fastsættes i en husorden, skal være saglige set i forhold til institutionen og dens virke, men derudover er det ikke muligt generelt at angive, hvilke forhold, der kan reguleres i en husorden. Dette skal bedømmes på baggrund af de konkrete forhold i den enkelte institution. Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse vil fastsættelse af regler vedrørende brug af f.eks. mobiltelefoner på en psy- 7 LPD avisen

8 kiatrisk afdeling efter omstændighederne kunne betragtes som saglig set i forhold til afdelingen og dens virke. I forbindelse med ændringerne af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (psykiatriloven), som trådte i kraft den 1. januar 2007, er det blevet obligatorisk, at der på enhver psykiatrisk afdeling skal findes en skriftlig husorden, som er tilgængelig for patienterne. Disse regler i psykiatriloven vedrørende husordener tager ikke sigte på at etablere et hjemmelsgrundlag for indførelsen af husordener på de psykiatriske afdelinger, som jo, jf. det ovenfor anførte, kan indføres uden særskilt hjemmel, men derimod alene på at pålægge sygehusmyndigheden en pligt til at udforme skriftlige husordener, der skal gælde for patienternes udfoldelsesmuligheder under indlæggelsen. Det skal bemærkes, at indførelsen af denne pligt til at udforme husordenregler for patienterne ikke forhindrer, at en afdeling kan udarbejde husordener, der skal gælde generelt for de personer, som befinder sig på afdelingen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afslutningsvist bemærke, at der med hjemmel i en husorden ikke kan fastsættes regler, der fraviger regler, fastsat i lovgivningen. En psykiatrisk afdeling vil således ikke med henvisning til en husorden kunne fravige f.eks. patientrådgivernes og bistandsværgernes adgang til at besøge patienterne i de tilfælde, hvor en sådan adgang er forudsat i lovgivningen. LPD s kommentarer til ovenstående: LPD ser med tilfredshed at svaret fra ministeriet fuldt ud understreger den holdning som LPD altid har givet udtryk for, nemlig, at bistandsværger og patientrådgivere har fri og uhindret adgang til patientbesøg på de enkelte afdelinger og at disse besøg foregår mellem patient og værge/rådgiver uden overværelse af personale med mindre meget specifikke grunde taler for noget andet og det er på værge/rådgivers ønske! Værge/rådgiver skal således ikke finde sig i at blive visiteret eller spurgt om de har ting på sig inden besøg hos patienten, idet vi er godkendte hos Statsforvaltningerne hvilket indebærer udvidet ren straffeattest. Dette indebærer selvfølgelig at man kun i meget specifikke tilfælde gør brug af sin mobiltelefon. Med venlig hilsen Sven Erik Bukholt Fagligt talt... Folketingets Retsudvalg Besvarelse af spørgsmål nr. 150 af 16. jan 07 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere vedlagte bilag fra Landsforeningen af Patientrådgi vere og Bistandsværger i Danmark modtaget i forbindelse med foreningens fore træde for Retsudvalget den Svar: 1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser fra Rigspolitiet og Inden rigs- og Sundhedsministeriet. De indhentede udtalelser refereres nedenfor i tilknytning til Ju stitsministeriets kommentarer til de enkelte 8 LPD avisen

9 emner. som berøres i henvendelsen fra Landsfor eningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark (herefter LPD). 2. LPD rejser bl.a. spørgsmål om, hvor mange midler der kan afsættes til en redaktør for LPD-avisen. Justitsministeriet kan oplyse, at det som led i udmøntningen af satspuljen for 2007 er besluttet. varigt at afsætte kr. årligt til informations- og uddannelses aktiviteter for bistandsvær ger. Midlerne skal primært anvendes til afholdelse af kurser for bistandsværgerne, men også til bl.a. dækning af udgifter i forbindelse med udgivelse af informationsmateriale, nyhedsbreve mv., som udsendes til bistandsværgerne. Informations- og uddannelsesaktiviteterne forestås af henholdsvis LPD og Det Grønlandske Hus. Ordningen administreres af Justitsministeriet, som meddeler støtte efter konkret ansøgning. Det er Justitsministeriets opfattelse, at det ligger inden for rammerne at yde støtte til antagelse af en redaktør for LPDavisen. Justitsministeriet har modtaget en række ansøgninger fra både LPD og Det Grønlandske Hus om bevilling af midler fra satspuljen til blandt andet indkøb af materiel og forskellige aktivite ter. På den baggrund, og da der som nævnt er afsat kr. årligt til uddannelses- og informationsaktiviteter for bistandsværger, har Justitsministeriet telefonisk mere generelt drøftet midlernes mest hensigtsmæssige anvendelse med LPD og Det Grønlandske Hus. Justitsministeriet vil snarest muligt tage stilling til LPDs ansøgning om midler fra satspuljen til en redaktør. 3. LPD ønsker, at grundbeløbene for patientrådgivere og bistandsværger forhøjes væsentligt for at kunne fastholde og tiltrække bistandsværger. Foreningen anfører samtidig, at der fortsat skal gælde samme satser for såvel patientrådgivere som bistandsværger. Det følger af bistandsværgebekendtgørelsens (*l*) 18, stk. 1, at vedkommende politikreds udbeta ler et fast vederlag (for tiden kr.) til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en sigtet eller tiltalt under straffesagens behand ling. Til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er be skikket for en dømt, udbetaler vedkommende politikreds et årligt grundbeløb (for tiden kr.). Herudover udbetales der et supplerende vederlag (for tiden kr.) til bistandsværgen for hver påbegyndte 3. måned, hvor den dømte i henhold til dommen er indlagt på psykiatrisk sygehus/sygehusafdeling, anbragt på institution eller lignende, jf. bekendtgørelsens 18, stk. 2. Vederlaget til bistandsværger, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, reguleres årligt pr. 1. april med den til enhver tid gældende reguleringsprocent for ansatte i regioner og kommuner, jf. bistandsværgebekendtgørelsens 18, stk. 5. Justitsministeriet er ikke bekendt med, at der generelt er vanskeligheder med at finde egnede kandidater, der er villige til at lade sig beskikke som bistandsværger. Justitsministeriet skal dog bemærke, at ministeriet for tiden overvejer spørgsmålet om en eventuel ændring af bistandsværgebekendtgørelsen, og problemstillingen om grundbeløbenes størrelse vil blive inddraget i den forbindelse. 4. LPD ønsker endvidere en fortolkning af, hvornår en klient i henhold til bistandsværgebe kendtgørelsen må anses for indlagt på institution eller egen bolig. Justitsministeriet forstår henvendelsen således, at den vedrører spørgsmålet om udbetaling af vederlag. Justitsministeriet kan oplyse, at det er en betingelse for at udbetale det supplerende vederlag efter bekendtgørelsens 18, stk. 2, 2. pkt., at den dømte er indlagt på psykiatrisk syge hus/sygehusafdeling, anbragt på institution eller lignende i henhold til dommen. Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det er et krav efter bestemmelsen, at den dømte er indlagt, anbragt eller lignende. Disse ord skal fortolkes i sammenhæng med straffelovens 68-70, dvs. at bekendtgørelsens 18, stk. 2, 2. pkt., omfatter de anbringelsesforanstaltninger, der er nævnt i straffelovens Det er endvidere fastsat i bestemmelsen, at det supplerende vederlag skal udbetales for hver påbegyndte 3. måned. Bestemmelsen skal derfor forstås således, at vederlaget skal udbetales for hver påbegyndt 3-måneders periode, hvor den pågældende er indlagt mv. i henhold til dommen, og at dette beløb forfalder ved begyndelsen af 3-måneders perioden. En eller flere kortvarige indlæggelser mv. inden for en periode på 3 måneder vil således medføre, at der for perioden skal udbetales et supplerende vederlag. Det fremgår endelig af bistandsværgebekendtgørelsens 13, stk. 1, at et sygehus/en sygehus afdeling, en institution eller en anstalt mv., som modtager en person, der har en bistandsværge beskikket, snarest skal underrette bistandsværgen, når den pågældende påbegynder et ophold på stedet. Sygehuset/sygehusafdelingen, institutionen eller anstalten mv. skal ligeledes under rette bistandsværgen ved afslutningen af den pågældendes ophold på stedet, jf. bistandsværge bekendtgørelsens 13, stk. 2. Det vil således fremgå af det pågældende anbringelsessteds meddelelser til bistandsværgen, hvornår den sigtede, tiltalte eller dømte er indlagt, anbragt eller lignende i henhold til dommen. LPD har endvidere anført, at mange henvendelser om denne problemstilling ikke er blevet be svaret af Justitsministeriet. Justitsministeriet har gennemgået sine sagslister med 9 LPD avisen

10 henblik på at finde eventuelle ubesvarede henvendelser fra LPD om vederlagsspørgsmål. Justitsministeriet har ikke ved denne gennemgang fundet ubesvarede henvendelser. Justitsministeriet hører imid lertid gerne fra LPD, hvilke ubesvarede henvendelser det måtte dreje sig om. 5. LPD rejser spørgsmålet, hvorfor bistandsværgerne ikke får tilkendt et vederlag for at delta ge i retsmøder. LPD spørger endvidere, hvordan bistandsværgerne sikres ret til betalt overnat ning i forbindelse med deltagelse i retsmøder eller møder med advokat og klient i de situatio ner, hvor afstanden er stor for bistandsværgen. *1* Bekendtgørelse nr. 77 af 5. februar 1999 om bistandsværger med senere ændring. Det fremgår af bistandsværgebekendtgørelsens 19, stk. 1, at vederlagene - ud over honorar for bistandsværgens arbejde i forbindelse med besøg, retsmøder, klagesager mv. - tillige dæk ker de udgifter, der er forbundet med hvervet, herunder udgifter til telefon mv. Det følger så ledes af bistandsværgebekendtgørelsens ordlyd, at honorar for deltagelse i retsmøder er inde holdt i det vederlag, der udbetales til bistandsværgen, ligesom vederlaget dækker andre udgifter forbundet med hvervet, herunder udgifter til overnatning. Der henvises endvidere til Justitsministeriets besvarelse af 22. december 2006 af spørgsmål nr. 71 og 72 fra Folketingets Retsudvalg, hvori ministeriet oplyste, at ministeriet for tiden overve jer spørgsmålet om en eventuel ændring af bistandsværgebekendtgørelsen, og problemstillingen om dækning af udgifter forbundet med overnatning vil blive inddraget i den forbindelse. 6. LPD anfører, at det er et problem, at dommeren kan - men ikke har pligt til at - beskikke en bistandsværge før det første retsmøde i sagen. Det fremgår af straffelovens 71, stk. 1, at der forud for dommen kan ske beskikkelse af en bistandsværge, hvis der kan blive tale om at dømme en tiltalt til anbringelse eller forvaring efter reglerne i straffelovens 68-70, mens der efter straffelovens 71, stk. 2, skal ske be skikkelse af en bistandsværge, hvis den tiltalte dømmes til anbringelse som nævnt i stk. 1, eller hvis afgørelsen giver mulighed herfor. Reglerne om værgebeskikkelse blev ændret ved lov nr. 320 af 13. juni Det fremgår af forarbejderne til loven, at reglerne om værgebeskikkelse foreslås opretholdt med visse ændrin ger. Desuden anføres det til 71, at der gøres en sondring mellem beskikkelse før dommen og obligatorisk beskikkelse efter dommen, når denne lyder på anbringelse i institution. Der henvi ses i bemærkningerne til lovforslaget til Straffelovrådets betænkning nr. 667 om de strafferetli ge sær- foranstaltninger. Som begrundelse for forslaget om sondringen mellem fakultativ beskikkelse før dommen og obligatorisk beskikkelse efter dommen anføres det i betænkningen, at det efter Straffelovrådets opfattelse før dommen er tilstrækkeligt, at der er en mulighed for værgebeskikkelse, bl.a. fordi det kan forudsættes, at tiltaltes interesser på dette stadium af sa gen i almindelighed vil blive varetaget af forsvareren. Derimod finder Straffelovrådet det rig tigt, at der ved eller efter en dom til institutionsophold skal beskikkes den pågældende en bi standsværge, hvis hovedopgave er at drage omsorg for, at den tidsubestemte foranstaltning ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Justitsministeriet finder, at disse hensyn fortsat gør sig gældende. Justitsministeriet skal i øvrigt henlede opmærksomheden på, at ministeriet ved cirkulæreskri velse af 25. januar 1996 til politiet og anklagemyndigheden har indskærpet, at i alle sager, hvor der kan blive tale om dom til anbringelse, bør den sigtede eller tiltaltes behov for at få: en bistandsværge beskikket nøje vurderes. I tilfælde, hvor den sigtede eller tiltalte under straffe sagens behandling anbringes på psykiatrisk afdeling i henhold til retskendelse, bør spørgsmålet om beskikkelse af bistandsværge i almindelighed rejses over for retten. Det bemærkes, at Rigspolitiet i sit bidrag til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 136 fra Folketingets Retsudvalg har tilkendegivet, at de vil tage initiativ til en drøftelse med LPD om politiets generelle administration af de gældende regler. 7. LPD ønsker endvidere oplysning om, hvorledes det sikres, at bistandsværgen har fri og uhindret adgang til sin klient, idet der visse steder er lokale husordener, der forhindrer bistandsværgens adgang. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse oplyst følgende: Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at det i forbindelse med ændringer ne af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (psykiatriloven), som trådte i kraft den 1. januar 2007, er blevet obligatorisk, at der på enhver psykiatrisk afdeling skal findes en skriftlig husorden, som er tilgængelig for patienterne. Husordenen skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmuligheder under indlæggelsen, f.eks. regler om adgangen til at telefonere, regler om rygning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg m.v., samt om konsekvenserne af, at husordenen ikke overholdes. Formålet med indførelsen af obligatoriske skriftlige husordener på psykiatriske af delinger er at etablere klare og synlige retningslinier for den sociale omgang m. v. på afdelingerne på områder, hvor dette ikke følger af lovgivning m. v. Der kan der imod ikke med hjemmel i husordenen fastsættes regler, der fraviger 10 LPD avisen

11 regler, fastsat i lovgivningen. En psykiatrisk afdeling vil således ikke med henvisning til en husor den kunne fravige f.eks. patientrådgivernes og bistandsværgernes adgang til at be søge patienterne i de tilfælde, hvor en sådan adgang er forudsat i lovgivningen. 8. LPD ønsker, at politiet i forbindelse med indhentelse af udtalelser oplyser klientens folkere gisteradresse og eventuelle andre opholdsadresser. Rigspolitiet har i den forbindelse udtalt følgende: Rigspolitiet vil i den anledning henlede politikredsenes opmærksomhed på, at de aktuelle oplysninger om klientens adresse og eventuelt andre kendte opholdsteder bør fremgå af politiets anmodning om en udtalelse vedrørende klienten. Det skal tilføjes, at bistandsværgerne til enhver tid kan rette henvendelse til politiet med anmodning om adresseoplysninger vedrørende deres klienter. 9. LPD har yderligere anført, at surrogatfængslede ikke beskikkes en patientrådgiver og heller ikke får lov til at benytte deres bistandsværge under indlæggelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse udtalt følgende: Spørgsmålet om, i hvilket omfang, der skal beskikkes en patientrådgiver i forbin delse med anvendelsen af tvang i psykiatrien, er reguleret i psykiatriloven. Det fremgår således af 24 i psykiatriloven, at der skal beskikkes en patientrådgiver for enhver, der tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives tvangs be handling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anven delse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærm ning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen efter 18 e, stk. 1, nr. 2, samt aflåsning af patienterne på Sikringsafdelingen under Psyki atrisk Center, Sygehus Vestsjælland. Det følger af 42 i psykiatriloven, at justitsministeren fastsætter regler om, i hvil ket omfang reglerne i psykiatriloven finder tilsvarende anvendelse på personer, der opholder sig på psykiatrisk afdeling i henhold til en retsafgørelse, som er truffet i strafferetsplejens former. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 892 af 14. december 1998 om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at lovens om patientråd givere kun gælder i tilfælde, hvor den pågældende ikke har en bistandsværge efter straffelovens 71. En psykiatrisk afdeling vil ikke lovligt kunne fravige reglerne vedrørende patient rådgivere og bistandsværger, herunder reglerne vedrørende beskikkelse, adgangen ti1 at besøge patienten m. v. 10. LPD har endvidere spurgt, om det kan være rimeligt, at personer, som indlægges til men talobservation, vilkårligt fratages sin patientrådgiver eller slet ikke beskikkes en patientrådgiver. Der henvises til besvarelsen af punkt Endelig anfører LPD, at der bør ske en ændring af reglerne om prøvelse af farlighedsde kreter, idet anklagemyndigheden kræver sikkerhed, selvom klienten har gennemført mange udgange uden problemer, ligesom proceduren i forbindelse med udgangsansøgninger er tids krævende. Efter psykiatrilovens (*2*) 40, stk. 1, kan justitsministeren i ganske særlige tilfælde, hvor mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, bestemme, at en person som vedvarende udsætter andres liv eller legeme for alvorlig og overhængende fare, skal anbringes i Sikrings afdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland (farlighedsdekret). Justitsministeren skal inden 5 søgnedage efter, at der er truffet afgørelse, indbringe sagen for retten. Et farlighedsdekret kan administrativt kun ophæves af justitsministeren, jf. psykiatrilovens 41, stk. 1. En begæring om ophævelse af et farlighedsdekret kan fremsættes af overlægen, patienten, patientrådgiveren eller bistandsværgen. En begæring fra patienten, patientrådgiveren eller bistandsværgen kan tidligst fremsættes, når der er forløbet 2 måneder efter rettens prøvel se af farlighedsdekretet. Afslag på ophævelse af farlighedsdekretet forelægges på begæring for retten. Det følger endvidere af psykiatrilovens 41, stk. 2, at hvis en begæring fra patienten, patientrådgiveren eller bistandsværgen om ophævelse af farlighedsdekretet er blevet afslået af justitsministeren, kan spørgsmålet først på ny rejses, når der er forløbet 2 måneder efter ju stitsministerens afgørelse. Hvis justitsministerens afslag har været forelagt for retten, regnes den nævnte frist fra rettens afgørelse. Justitsministeriet kan for så vidt angår ministeriets sagsbehandling oplyse, at når patienten, patientrådgiveren eller bistandsværgen fremsætter begæring om ophævelse af et farlighedsde kret, anmoder Justitsministeriet Sikringsafdelingen om at indhente patientens samtykke til, at Justitsministeriet til brug for sagens behandling kan indhente personlige oplysninger om patien ten fra andre myndigheder, samt at sagen kan forelægges for Retslægerådet og anklagemyn digheden. Såfremt patienten giver samtykke hertil, anmoder Justitsministeriet endvidere over lægen ved Sikringsafdelingen om en udtalelse, som efterfølgende forelægges for Retslægerådet og anklagemyndigheden. Hvis de 11 LPD avisen

12 indhentede oplysninger er til ugunst for patienten, foretager Justitsministeriet partshøring, inden ministeriet tager stilling til en eventuel ophævelse af far lighedsdekretet. Dette spørgsmål afgøres efter en konkret vurdering af samtlige oplysninger i sagen, herunder om patienten har været på udgange fra Sikringsafdelingen, og hvordan disse udgange er forløbet. Henset set til den yderst indgribende karakter, som et farlighedsdekret har, finder Justitsmini steriet imidlertid ikke anledning til at foreslå en ændring af bestemmelsen, så fristen på 2 må neder forlænges, da en sådan forlængelse ville udelukke en ophævelse af farlighedsdekretet i det tilfælde, hvor der i løbet af 2 måneder måtte være sket en væsentlig forbedring af den pågældendes tilstand. *2* Lovbekendtgørelse nr. 111 af 1. november 2006 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Fagligt talt... Spørgsmål rejst over for Folketingets Retudvalg og for 71-udvalget LPD s kommentar til svarene: Først Retsudvalget Justitsministeriet har nu taget stilling til midler vedrørende redaktøren af LPD-avisen. Ministeriet finder det rimeligt, at der kun afsættes kr. til udgivelsen af 4 numre, idet ministeriet mener, at der kun er tale om en layouter. LPD har tilbageskrevet ministeriet, at dette må bero på en misforståelse og forventer mindst, at der afsættes de ønskede kr., som er et lille beløb. Skulle forståelsen for arbejdet med LPD avisen ikke være til stede, vil LPD kraftigt overveje LPD avisens fremtid. Svar omkring vederlag til patientrådgivere og bistandsværger. Hertil svarer ministeriet, at det ikke er bekendt med, at der generelt skulle være vanskeligheder med at finde egnede kandidater. LPD har gang på gang fremført det meget uheldige i beskikkelsen af pårørendebistandsværger, samt den tilfældighed, hvormed mange af disse beskikkelser finder sted. (Læs andet sted i bladet historien fra kriminalforsorgen i det jyske). LPD ønsker i den forbindelse, at lovgivningen laves om, så politiet IKKE pr. automatik skal finde en pårørende. Dette synspunkt drøftedes også hos rigspolitiet ved mødet den 27. juni 2007 og fandt forståelse. Ligeledes har LPD peget på, at der sidder mange dømte, som ikke har en bistandsværge. LPD forventer at blive en væsentlig del af gruppen omkring udarbejdelsen af en ny bekendtgørelse for bistandsværger. Hvornår er en klient indlagt i henhold til bistandsværgebekendtgørelsen på en institution eller lignende? 12 LPD avisen

13 Der er desværre ikke noget nyt i svaret. Udbetalingen af det supplerende vederlag udbetales for hver PÅBEGYNDT 3. måned. Bemærk, at ministeriet udtaler, at en eller flere kortvarige indlæggelser inden for en 3- måneders periode, kun honoreres med et vederlag. Det havde været rart, om ministeriet havde eksemplificeret problematikken. Endvidere understreges det i svaret, at sygehuset, sygehusafdelingen, institutionen eller anstalten mv. SKAL underrette bistandsværgen ved afslutning af ophold. Ud fra disse undderretninger skulle det kunne ses, hvornår en indlæggelse har fundet sted. Problemet her er blot, at det utroligt ofte sker, at bistandsværgen ikke får den nødvendige besked. Reglen her er også, at der skal ske underretning til bistandsværgen fra både afgivende sted og modtagende sted. Ud over blot at påpege dette nok engang over for systemet, ville det være rart, at det kunne afstedkomme sanktioner af en eller anden art. Vederlag for deltagelse i retsmøder. Her henviser ministeriet blot til bekendtgørelsen, som jo er velkendt. Det er dog efterfølgende positivt, at problemet tages op ved en ændring af bistandsværgebekendtgørelsen. Et stort spørgsmål til udvalget var tidspunktet for beskikkelse af bistandsværge før det første retsmøde. I svaret henvises til lovgrundlaget samt til, at det må forventes, at forsvareren varetager den tiltaltes interesser. LPD har mange gange påpeget, at vi tit får meddelelse om, at en del forsvarere første gang møder deres klient umiddelbart før første retsmøde. På denne baggrund og for at styrke den tiltaltes retssikkerhed har LPD ønsket en skærpelse af muligheden for beskikkelse før dom.dette store spørgsmål blev også drøftet med Rigspolitiet den 27. juni og der vil herfra komme en vejledning om ovenstående. Spørgsmålet om fri og uhindret ret til at besøge vores klienter. Hertil svarer ministeriet, at der ikke med hjemmel i en husorden kan ændres på dette. LPD er tilfreds med, at der ikke kan fraviges patientrådgiverens eller bistandsværgens ret til frit og uhindret at besøge patienterne, hvor en sådan adgang er bestemt i lovgivningen. Spørgsmålet om folkeregisteradresse eller opholdsadresse. Her er det dejligt at se, at Rigspolitiet har samme opfattelse, som LPD, nemlig at bistandsværgerne til enhver tid kan rette henvendelse til politiet med anmodning om adresseoplysninger vedrørende deres klienter. Angående surrogatfængslede og beskikkelse af patientrådgiver eller bistandsværge. LPD er helt tilfreds med, at en indsat på en psykiatrisk afdeling, der opholder sig her efter en retsafgørelse, som er truffet i strafferetsplejens former, har krav på enten en patientrådgiver eller en bistandsværge. En psykiatrisk afdeling vil IKKE lovligt kunne fravige dette. Det samme gælder for personer, der er indlagt til mentalobservation. Angående prøvelse af farlighedsdekret ønskede LPD en forenkling af proceduren ved udgangsansøgning. Ministeriet henholder sig til gældende regler under henvisning til, at en evt. forlængelse af 2- måneders fristen kunne medføre, at en patient, der måtte være klar inden for 2- månedersfristen, ville få prøvelse unødig udsat. LPD arbejder videre med problematikken og prøver at finde forenklede gangbare løsninger, men mener dog, at de to måneder ikke gør den store forskel set i forhold til at en patient vil få lettere adgang til ophævelse af sit farlighedsdekret, hvor man nu kræver indtil flere udgange frem for at dette ikke er et krav. En god opførsel på afdelingen gennem adskillige måneder bør vægte lige så meget som udgange, og da der ikke specifikt er nævnt noget om udgange i lovgivningen bør der ske en ændring på dette område. 13 LPD avisen

14 Fagligt talt... Svar fra overlæge vedrørende patientrådgivers klage (Se artikel om»patientrådgivers oplevelse af annullering af klage«) Som lovet og til din orientering hermed svar fra ledende overlæge X på min klage til Psykiatriledelsen ved Psyk. Hosp., XXX over brud på procedureregler ved annullering af patientklage. Først følger en gengivelse af ledende overlæges svar til mig. Dernæst en gengivelse af skrivelse til afsnitssledelserne, som ovennævnte ledende overlæge har udsendt på foranledning af klagen. Alt i alt en efter min mening rimelig pos. respons. Spørgsmålet er imidlertid om klagen på sigt vil have effekt, hvilket tiden vil vise. X. s svar af 29/ : Vedr. klage over brud på procedureregler ved annullering af patientklage Kære patientrådgiver Y. Tak for din klageskrivelse vedr. ovenstående. Jeg er, som forløbet er beskrevet, enig i, at du ikke har været informeret og inddraget i tilstrækkeligt omfang vedr. patientens beslutning om at trække sin klage tilbage. Det beklager jeg. Jeg har på foranledning af din klage udsendt vedlagte skrivelse til afsnitsledelserne med oplysning om og præcisering af de gældende retningslinier for information af patientrådgiver i forbindelse med klagesager. Venlig hilsen X Ledende overlæge Vedr. information af patientrådgiverne i forbindelse med klagesager På baggrund af et konkret patientforløb og en heraf følgende klage fra patientrådgivers side finder jeg mig foranlediget til at præcisere følgende: I tilfælde af at en patient over for personalet i sengeafsnittet mundtligt og/eller skriftligt giver udtryk for at ville klage over et tvangsindgreb, har personalet herefter til opgave at videreformidle klagen ved som første skridt at informere og inddrage patientens patientrådgiver. I tilfælde af at en patient enten mundtligt og/eller skriftligt giver udtryk for, at ville trække sin klage tilbage, bør personalet af habilitetsgrunde kontakte patientens patientrådgiver med sigte på, at patientens endelige beslutning tages i samråd med denne. Venlig hilsen X Ledende overlæge LPD er yderst tilfreds med at den ledende overlæge har taget problematikken op vedrørende tilbagetrækning af klager og præciseret kommende procedurer i sådanne sager. LPD håber så at denne sag vil danne præcedens for andre hospitaler/institutioner således at patientrådgiveren/ bistandsværgen altid orienteres, når en patient på egen hånd vil trække en klage tilbage. X s skrivelse af 29/ til afsnitsledelserne: Afsnitsledelserne Afdeling Z her 14 LPD avisen

15 Fagligt talt... Referat Rigspolitiet afholdt den 27. juni 2007 møde med LPD I mødet deltog: LPD: Formand Ole Kølle Næstformand Henry Sørensen Bestyrelsesmedlem Jan Labusz Bestyrelsesmedlem Mogens Michaelsen Rigspolitiet: Vicepolitimester / Ole Andersen Baggrunden for mødet var bl.a., at Rigspolitiet i forbindelse med bidrag til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål fra Retsudvalget har tilkendegivet at ville tage initiativ til en drøftelse med LPD om politiets generelle administration af de gældende regler. På mødet drøftedes nedenstående emner. Rigspolitiet tilkendegav i forbindelse med mødet, at Rigspolitiet efterfølgende i relevant omfang vil søge gældende regler indskærpet over for politikredsene. 1. Tidspunktet for beskikkelse af bistandsværger 1.1. LPD anførte, at foreningen var af den opfattelse, at de gældende regler ikke bliver overholdt i visse tilfælde, herunder således at det forekommer, at der slet ikke beskikkes bistandsværger for domfældte. Reglerne er følgende: Det fremgår af straffelovens 71, stk. 1, at der forud for dommen kan ske beskikkelse af en bistandsværge, hvis der kan blive tale om at dømme en tiltalt til anbringelse eller forvaring efter reglerne i straffelovens 68-70, mens der efter straffelovens 71, stk. 2, skal ske beskikkelse af en bistandsværge, hvis den tiltalte dømmes til anbringelse som nævnt i stk. 1, eller hvis afgørelsen giver mulighed herfor. Kapitel 2 i bistandsværgebekendtgørelsen (Justits ministeriets bekendtgørelse nr. 77 af 5. februar 2002, som ændret ved Justitsministeriets bekendtgørelse nr af 21. oktober 2004) fastsætter nærmere regler om bl.a. fremgangsmåden ved beskikkelse. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsens 4, stk. 1, at Når politiet skønner, at der kan blive tale om at beskikke en bistandsværge for en sigtet eller tiltalt, skal spørgsmålet rejses over for retten på så tidligt et tidspunkt, at den, der eventuelt beskikkes, får mulighed for at være til stede under sagens behandling. Af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 25. januar 1996 til politiet og anklagemyndigheden følger bl.a., at i alle sager, hvor der kan blive tale om dom til anbringelse, bør den sigtede eller tiltaltes behov for at få en bistandsværge nøje vurderes. I tilfælde, hvor den sigtede eller tiltalte under straffesagens behandling anbringes på psykiatrisk afdeling i henhold til retskendelse, bør spørgsmålet om beskikkelse af bistandsværge i almindelighed rejses over for retten. Spørgsmålet om beskikkelse er endvidere omtalt i Justitsministeriets besvarelser af retsudvalgsspørgsmål LPD oplyste, at det forholdsvis ofte forekommer, at der ikke sker afbeskikkelse, hvilket bl.a. medfører, at der fortsat udbetales vederlag. Reglerne er følgende: Beskikkelse bortfalder efter værgebekendtgørelsens 16 i følgende tilfælde: 15 LPD avisen

16 Stk. 1: Når en retssag ikke fører til dom til anbringelse. Stk. 2: Når den idømte foranstaltning endeligt ophæves. Stk. 3: Når værgen udskiftes med en anden værge. Ved Rigspolitiets rundskrivelse af 8. marts 1995 er politikredsene instrueret om at fremtage sager vedrørende aktuelle værgebeskikkelser hver 3. måned med henblik på eventuel anvisning af yderligere vederlag. I denne forbindelse skal det naturligvis påses, at beskikkelsen ikke er bortfaldet. Det skal endvidere påses, at bistandsadvokater bliver orienteret om ophøret af deres hverv LPD oplyste, at det forholdsvis ofte forekommer, at der i forbindelse med beskikkelse ikke er indhentet samtykke fra vedkommende, der beskikkes som værge, eller fra den sigtede/tiltalte/dømte. Reglerne er følgende: Værgebekendtgørelsens 5, stk. 3, foreskriver følgende: Forinden indstilling til retten vedrørende beskikkelsen sker, skal pågældende bistandsværge samt den sigtede, tiltalte eller dømte have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte indstilling. Politiet skal endvidere sikre sig, at bistandsværgen ikke er forhindret, f.eks. på grund af bortrejse, sygdom eller lignende. 2. Kørselsgodtgørelse LPD oplyste på mødet, at udbetaling af kørselsgodtgørelse ikke foregår ensartet i politikredsene, herunder således, at der i nogle politikredse udbetales godtgørelse efter høj takst. Reglerne er følgende: Efter værgebekendtgørelsen har bistandsværger krav på godtgørelse til befordring efter de for ansatte i staten gældende regler. Godtgørelsen ydes efter henvendelse til politiet. Ved rundskrivelse af 13. november 1996 har Rigspolitiet instrueret politikredsene om, at godtgørelse sker til lav takst (1,78 kr. pr. km pr. 1. januar 2007). Af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 156 af 9. januar 2006 fra Folketingets Retsudvalg fremgår endvidere følgende: Landsforeningen spørger desuden, hvorfor bistands værgerne ikke får højeste takst i kørselsgodtgørelse. Justitsministeriet bemærker hertil, at det følger af bistandsværgebekendtgørelsens 18, stk. 3, at bistandsværger, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en sigtet, en tiltalt eller dømt, har krav på godtgørelse til befordring efter de for ansatte i staten gældende regler. Godtgørelsen ydes efter henvendelse til politiet. Bistandsværger, som ikke er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, har krav på godtgørelse til befordring i forbindelse med deltagelse i retsmøder samt til indtil fem besøgsrejser årligt efter de for ansatte i staten gældende regler. Godtgørelse af de nævnte udgifter sker ligeledes ved henvendelse til politiet, jf. bistandsværgebekendtgørelsens 18, stk. 4. Reglerne om godtgørelse til befordring for ansatte i staten er nærmere reguleret i Finansministeriet, Personalestyrelsens cirkulære af 30. juni 2000 om tjenesterejseaftalen. Tjenesterejseaftalens kapitel 2 vedrører udgifter til transport. I aftalens 14 om privat transport er det bestemt, at for kørsel i privat bil eller på privat motorcykel udbetales godtgørelse pr. km. efter lav sats. Satsen fremgår af det til enhver tid gældende satsreguleringscirkulære. Af Personaleadministrativ Vejledning 2006 fremgår ligeledes, at hovedreglen er, at befordrings- godtgørelse for kørsel i privat bil udbetales efter lav sats. Ved denne godtgørelse ydes dækning for de variable udgifter, der er forbundet med at køre i bil, det vil sige benzin, dækslid, værditab og vedligeholdelse. Befordringsgodtgørelse efter høj sats forudsætter, at der fra tjenestestedet er udfærdiget en skriftlig kørselsbemyndigelse. En sådan bemyndigelse udfærdiges kun, hvis der med en stilling er forbundet regelmæssig kørsel af større omfang eller af speciel art. Det fremgår af Personaleadministrativ Vejledning 2006, at den høje sats er beregnet til ansatte, der forudsættes at stille bil til rådighed i forbindelse med deres arbejde, eller som efter tjenestestedets vurdering kun vanskeligt kan bestride dette, hvis de ikke kører i privat bil. Disse forudsætninger gør sig efter Justitsministeriets opfattelse ikke gældende i forbindelse med varetagelsen af hvervet som bistandsværge. 3. Beskikkelse af pårørende LPD oplyste, at foreningen generelt er betænkelig ved beskikkelse af pårørende som bistandsværger, hvilket bl.a. skyldes familiemedlemmers umiddelbare følelsesmæssige involvering. Foreningen ser derfor gerne en ændring af straffelovens 71 for så vidt angår sætningen så vidt mulig en person af hans nærmeste pårørende. LPD respekterer naturligvis den gældende lov, men fremsatte ønske om, at der i forbindelse med spørgsmål om beskikkelse ikke af myndighederne gås for aggressivt frem i forhold til at overtale familiemedlemmer til at blive beskikket som værger. Foreningen oplyste i denne forbindelse, at det forholdsvis ofte forekommer, at familiemedlemmer, der er beskikkede som bistandsværger, ønsker at hvervet overtages af en professionel. LPD fremsatte endvidere ønske om, at familiemedlemmer, der beskikkes som bistandsværger, orienteres af politiet om foreningen - eventuelt i form af henvisning til foreningens hjemmeside, I henhold til bistandsværgebekendtgørelsen 5 skal politiet bistå retten 16 LPD avisen

17 med at finde en person, der kan beskikkes som bistandsværge. Den sigtede/tiltalte/dømte skal i den forbindelse indledningsvis spørges, om der er en bestemt person, som han ønsker at få beskikket. Hvis den sigtede/tiltalte/dømte ikke selv foreslår en person eller ikke har nære pårørende, eller ingen af de pågældende er villige eller egnede til at blive beskikkede, skal politiet indstille en person fra fortegnelsen over bistandsværger. Det må således antages, at der består en vis forpligtigelse for politiet til at forespørge familiemedlemmer om deres villighed til beskikkelse, men at der samtidigt af politiet også skal tages hensyn til vedkommende familiemedlems egnethed. Ingen bør presses til accept af hvervet, særligt ikke i tilfælde, hvor der er formodning om, at vedkommende ikke reelt er villig til at påtage sig de forpligtelser, der er en følge af beskikkelse som bistandsværge. 4. Udbetaling af vederlag til bistandsværger LPD fremsatte på mødet bl.a. ønske om, at politiet selv tager initiativ til udbetaling af vederlag, således at værgen ikke selv skal fremsætte anmodning om betaling. Det er endvidere et stort problem, at politiet ikke i forbindelse med udbetalingen klart tilkendegiver, hvilken person og hvilken tidsperiode, den pågældende udbetaling vedrører. Rigspolitiet har ved rundskrivelse af 8. marts 1995 instrueret politikredsene om bl.a. følgende:... vederlag udbetales første gang, når politikredsen fra retten modtager meddelelse om beskikkelsen. Efterfølgende bør sager vedrørende den dømte fremtages hver 3. måned med henblik på eventuel anvisning af yderligere vederlag. Det er således politikredsene, der af egen drift skal påse udbetaling af vederlag. 5. Underretning af bistandsværgen om aktuelt opholdssted LPD oplyste på mødet, at det er et ofte forekommende problem, at bistandsværger ikke er orienteret om, hvor den sigtede/tiltalte/dømte aktuelt har ophold. Den pligtmæssige orientering fra sygehuse, institutioner mv. i henhold til bistandsværgebekendtgørelsens 13 bliver ofte ikke iagttaget. LPD har derfor ønske om, at politiet i forbindelse med skriftlige henvendelser til bistandsværgen angiver det for politiet seneste oplyste opholdssted, f.eks. i forbindelse med tilsigelse til retsmøder. Rigspolitiet oplyste i denne forbindelse, at det bl.a. af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 150 af 16. januar 2007 fra Folketingets Retsudvalg fremgår, at Rigspolitiet har tilkendegivet, at bistandsværger til enhver tid kan rette henvendelse til politiet med anmodning om adresseoplysninger vedrørende deres klienter. 6. Kontaktinformationer til politikredsene 17 LPD avisen

18 Rigspolitiet orienterede om politireformen. I den forbindelse udleveredes kontaktinformationer og et landkort visende de nye politikredse, ligesom der i øvrigt blev henvist til 7. Oplysninger, der bør tilgå bistandsværger LPD oplyste på mødet, at Justitsministeriets generelle Vejledning til bistands- og tilsynsværger fra 1977 er stærkt forældet. LPD tilkendegav at ville vende tilbage med oplysninger om, hvad der bør tilgå bistandsværger i forbindelse med konkrete beskikkelser. Af bistandsværgebekendtgørelsens kapitel 3 fremgår, hvilke beføjelser, der er tillagt bistandsværgen. Af 10, stk. 1, fremgår, at politiet skal holde bistandsværgen underrettet om, hvornår der afholdes retsmøder. Af 10, stk. 2, fremgår det, at Udskrifter af domme og kendelser angående den sigtede, tiltalte eller dømte skal på begæring udleveres til bistandsværgen, medmindre efterforskningsmæssige hensyn undtagelsesvis taler herimod. Det fremgår endvidere af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål fra Retsudvalget, at ministeriet er i kontakt med foreningen i forbindelse med spørgsmål om finansiering af omkostninger ved udarbejdelse af informationsmateriale m.v. 8. Tolke LPD forespurgte, hvorvidt bistandsværger kunne henvise institutioner mv. til at rette henvendelse til Rigspolitiet med anmodning om bistand, når det ikke var muligt for institutionen at fremskaffe en tolk, hvilket er et problem af stigende omfang, særligt i forhold til mere (efter danske forhold) sjældne sprog. Rigspolitiets tolkeoversigt er til tjenestebrug. Oplysninger fra tolkeoversigten må ikke videregives i henhold til de interne tjenesteinstrukser, som er fastsat for politiets tolkeoversigt. Politiet kan således ikke bistå i denne sammenhæng. Af retsbøger mv. vil det imidlertid fremgå, hvilken tolk, der er gjort brug af i forbindelse med bl.a. retsmøder. 9. Advokater som bistandsværger LPD oplyste, at foreningen generelt var betænkelig ved, at advokater blev beskikket som bistandsværger. Rigspolitiet henviste til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 68 af 20. november 2006 fra Folketingets Retsudvalg, der er gengivet nedenfor: Spørgsmål: Kan en advokat efter gældende regler også fungere som klientens bistandsværge, og hvad er i givet fald ministerens kommentar? Svar: Det følger af bistandsværgebekendtgørelsens 5, stk. 1, at politiet skal bistå retten med at finde en person, der kan beskikkes som bistandsværge. Hvis den sigtede, tiltalte eller dømte ikke selv foreslår en person eller ikke har nære pårørende, eller ingen af de pågældende er villige eller egnede til at blive beskikket, skal politiet indstille den bistandsværge, der på fortegnelsen over bistandsværger står for tur til at blive beskikket. For så vidt angår de bistandsværger, der er optaget på statsamternes fortegnelser over bistandsværger gælder, at de antages blandt de ansøgere, der må anses for særligt egnede til at udføre de opgaver, som hvervet indebærer, herunder personer med tilknytning til sundheds-, social- og undervisningssektoren, jf. bistandsværgebekendtgørelsens 1, stk. 3. I henhold til bistandsværgebekendtgørelsens 1, stk. 4, kan eller bør en række personer ikke antages som bistandsværger. Personer, der er ansat på psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling, institution for personer med vidtgående psykiske handicap mv., må ikke antages som bistandsværger med virke for personer på samme sygehus eller afdeling eller på samme institution mv. Det samme gælder for personer, der i øvrigt har med driften eller administrationen af det pågældende psykiatriske sygehus eller afdeling eller pågældende institution mv. at gøre. Ansatte i anklagemyndigheden, politiet og kriminalforsorgen bør endvidere ikke antages som bistandsværger. Advokater er ikke opregnet blandt de persongrupper, som efter bekendtgørelsen ikke bør antages som bistandsværger, og det vil derfor være muligt for en advokat at ansøge statsamtet om optagelse på fortegnelsen over bistandsværger, jf. bistandsværgebekendtgørelsens 1, stk. 1. Justitsministeriet er ikke bekendt med, at beskikkelse af advokater som bistandsværger har givet anledning til problemer i praksis, og på denne baggrund giver spørgsmålet ikke Justitsministeriet anledning til bemærkninger. 10. Årlige møder LPD fremsatte ønske om afholdelse af årlige møder med Rigspolitiet. Rigspolitiet gav tilsagn om sådanne møder. Det aftaltes, at LPD vil vende tilbage over for Rigspolitiet om ca. 1 år med angivelse af temaer til drøftelse. 18 LPD avisen

19 Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 66 Offentligt 19 LPD avisen

20 Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt 20 LPD avisen