BORNHOLMS FRIVILLIGHEDSPOLITIK

Transkript

1 VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM BORNHOLMS FRIVILLIGHEDSPOLITIK Ved frivilligt arbejde forstås en indsats, der: - er frivillig - ikke er lønnet - udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt - er til gavn for andre end én selv og ens familie - er formelt organiseret 1

2 CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Visionen for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige er sammen at bidrage til et inkluderende, ansvarsfuldt og meningsbærende samfund, hvor borgeren finder mening i at være med til at udvikle samfundet. Den frivillige verden og det offentlige har et fælles ansvar for at definere klare målsætninger for samarbejde og for at sikre, at indsatsen har værdi for den enkelte og for samfundet. Vibe Klarup Voetmann Formand for Frivilligrådet der rådgiver Regering og Folketing om spørgsmål om frivillighed. Arbejder ved siden af som rådgiver og konsulent på civilsamfundsområdet. Er medlem af diverse bestyrelser, eksempelvis næstformand i Børns Vilkår. 2

3 Jonas Bjørn Jensen Medlem af Borgerrepræsentationen i København (siden 2010) Socialdemokrat Børne og Ungdomsordfører Arbejder med kampagner for 3F Bor sammen med Lea og vores datter Vega Har været frivillig fodboldtræner og er aktiv i en række frivillige foreninger. Per Frost Henriksen, 56 år Formand for DGI Nordsjælland fra 2007, medlemmer, 420 foreninger, 115 frivillige, 23 ansatte, 11 kommuner Medlem af DGIs Hovedbestyrelse fra 2010, 1,5 mio. medlemmer, foreninger Medlem af Fredensborg Byråd, siden 1990, fmd. for Fritids- og Idrætsudvalget 30 års erfaring, møder Uddannet revisor underviser journalisthøjskole Motionsløber, tidligere fodboldspiller Ledelse, fællesskab, begivenheder, idrætspolitik, dannelse og demokrati gør noget ved mig der trives jeg Kronborgstafetten januar

4 Jørgen Storm Årgang 1944 bosiddende i Smørum Pensioneret oberstløjtnant nu aktiv lærer i folkeskolen Formand i Lokalafdeling Ledøje- Smørum, Ældre Sagen Næstformand i Egedal Kommunes Seniorråd Interesser: Samfundsforhold, Historie, Frivilligområdet PROGRAM Kl Velkomst ved Bente Helms, kommunalbestyrelsen og Hans-Henrik Reinewald, formand for Ældresagen på Bornholm Kl Oplæg ved - Vibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligrådet - Jonas Bjørn Jensen, Borgerrepræsentationen, Kbh. Kommune - Per Frost Henriksen, DGI s hovedbestyrelse og Fredensborg Kommunalbestyrelse - Jørgen Storm, formand for Ældre Sagen i Ledøje-Smørum 4

5 PROGRAM II Kl Orientering om resultatet af borgerpanel-undersøgelse om frivillighed 2 ved analysekonsulent Kristian Pihl, samt oplæg til bordvise samtaler Kl Pause / let anretning Kl Bordvise samtaler Kl Kort opsamling af resultat for bordsamtaler ved ordstyrer og orientering om den videre proces med Bornholms Frivillighedspolitik Kl Slut BORNHOLMS FRIVILLIGHEDSPOLITIK - DEN VIDERE PROCES 1) Referat af dialogmøde og bordsamtaler offentliggøres på BRK s hjemmeside se under Indflydelse & Politik, borgerinddragelse og frivillighedspolitik 2) Arbejdsgruppen mødes 29. januar for at indlede arbejdet med Bornholms Frivillighedspolitik 3) Offentlig høring (4 uger / marts-april 2015) 4) Endeligt udkast ved arbejdsgruppe (april-maj 2015) 5) Foreninger, BRK m.fl. kan herefter behandle og tiltræde Bornholms Frivillighedspolitik 5

6 Vibe Klarup Voetmann Formand for Frivilligrådet der rådgiver Regering og Folketing om spørgsmål om frivillighed. Arbejder ved siden af som rådgiver og konsulent på civilsamfundsområdet. Er medlem af diverse bestyrelser, eksempelvis næstformand i Børns Vilkår. Jonas Bjørn Jensen Medlem af Borgerrepræsentationen i København (siden 2010) Socialdemokrat Børne og Ungdomsordfører Arbejder med kampagner for 3F Bor sammen med Lea og vores datter Vega Har været frivillig fodboldtræner og er aktiv i en række frivillige foreninger. 6

7 UNGE OG FRIVILLIGHED Jonas Bjørn Jensen Socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen (siden 2010) Børne og ungdomsordfører Har arbejdet med frivillighedspolitik, den frivillige sociale indsats i Københavns Kommune og har blandt andet arrangeret en konference om frivillighed og udsatte boligområder Arbejder til dagligt med kampagner for fagforeningen 3F Bor sammen med Lea og vores 3 år gamle datter Vega Har en fortid som frivillig fodboldtræner og et engagement i flere frivillige sociale foreninger 22. januar

8 Hvorfor er det vigtigt at have et frivilligt engagement? Fordi frivillighed kan noget som kommuner og medarbejdere ikke kan 22. januar Hvad vil vi så med de frivillige? Vi anerkender de frivilliges indsats, men det frivillige arbejde kan og må aldrig blive en erstatning for kommunens kerneopgave. Der skal være et klart skel mellem det frivillige arbejde og de kommunale (myndigheds)opgaver 22. januar

9 Første skridt på vej mod et vellykket frivilligt engagement Formulér en politik, som er realistisk og som svarer på spørgsmålene om, hvorfor og hvordan samarbejdet mellem kommune og foreninger skal forgå. Etablér et netværk med et minimum af sekretariatsbistand, hvor frivillige fra hele øen kan mødes. 22. januar principper for samarbejdet med de frivillige foreninger Anerkende Lytte Inddrage Være åben Synliggøre Styrke Sige tak Netværke Værdsætte 22. januar

10 Formulér en politik i samspil med de frivillige Få politikken forankret Skab et netværk for frivillige Stil krav og vær klare Lav en frivillighedsdag Følg op på politikken 22. januar Tak for i jonas_bjorn_jensen@br.kk.dk Tlf.: Fb: facebook.com/jonasbjorn 22. januar

11 Per Frost Henriksen, 56 år Formand for DGI Nordsjælland fra 2007, medlemmer, 420 foreninger, 115 frivillige, 23 ansatte, 11 kommuner Medlem af DGIs Hovedbestyrelse fra 2010, 1,5 mio. medlemmer, foreninger Medlem af Fredensborg Byråd, siden 1990, fmd. for Fritids- og Idrætsudvalget 30 års erfaring, møder Uddannet revisor underviser journalisthøjskole Motionsløber, tidligere fodboldspiller Ledelse, fællesskab, begivenheder, idrætspolitik, dannelse og demokrati gør noget ved mig der trives jeg Kronborgstafetten januar Dialogmøde om frivillighedspolitik - Bornholm 11

12 1. Frivillighed og samproduktion 2. Involvering 3. Borgerne 4. Aktivt politik-papir 5. Frivillige vil berige 6. Nye typer frivillige 7. Det gode samarbejde 22. januar Frivillighed og Samproduktion i Fredensborg Kommune har stor politisk og ledelsesmæssig bevågenhed på frivillighed og medborgerskab. samarbejder med frivillige for at supplere de kommunale velfærdsydelser ikke erstatte dem samarbejder med frivillige på næsten alle kommunale områder. har en lang tradition for at samarbejde med frivillige. tænker frivillighed og samproduktion på tværs af organisationen. støtter det frivillige arbejde med tilskud, lokaler og puljemidler. 22. januar

13 Mulighederne er mange det samme er antallet af frivillige samarbejdspartnere Paraplyorganisationer Det frivillige sociale arbejde Fredensborg Kommune både forvaltning og decentrale enheder Foreninger Det folkeoplysende arbejde Enkelte borgere 22. januar Involvering - processen - Involver konstant de frivillige i processerne - definer opgaverne præcist, hvem gør hvad hvad er frivilligt arbejde, hvad er kommunalt arbejde - kommunen skal have ledelsesmæssig fokus på at medarbejdere betragter frivillige som en ressource - samarbejde - de involverede frivillige skal hele tiden mærke de er med, sørg for at følge op på møder fortæl deltagerne, hvor vi er i processen 22. januar

14 Hvad mener borgerne - Borgernes mening er vigtig banalt! - Både kommune og foreninger har ofte nøglen til succes? eller har de? - Derfor sørg for at få involveret borgerne i processen, så I ikke opfinder noget, borgerne slet ikke ønsker - Informer konstant om processen til borgerne 22. januar Frivillighedspolitik et aktivt papir - Når politikken er vedtaget, så skal den ikke over på hylden eller i skuffen! - Sørg for at gøre politikken aktiv, brug den offensivt, når beslutninger skal træffes - Spil sammen når handlingerne skal beskrives 22. januar

15 Frivillige vil berige Frivilliges drivkraft er at være noget for andre mennesker og/eller forfølge en interesse. Opgaven skal føles nærværende, konkret, mulig, nødvendig og den forbindes med glæde/ lyst, når det lykkes. Frivillige vil ikke overtage velfærdssamfundets opgaver, de vil berige andres og egen tilværelse Bestyrelsesmedlem i Karlebo IF 22. januar Nye typer fællesskab Det nye fokus på individualisering, fleksibilitet og motivation er drivkræfterne i et hamskifte fra traditionelle til moderne måder at være sammen på. Det traditionelle fællesskab Pligtorienterende Arvet Bundet til ét sted Fokus på det kollektive Lukket Fast definerede fysiske grænser Hierarkisk Tidsbundet og planlagt Kontinuerligt og uden tidsbegrænsning Det moderne fællesskab Lystorienteret Tilvalg Interaktivt og knyttet til relationer Fokus på individet i kollektivet Åbent Flydende grænser Flad struktur Fleksibelt og spontant Projektorienteret og tidsbegrænset 22. januar

16 Kodeks for godt samarbejde i DGI Samspillet mellem frivillige, folkevalgte og medarbejdere er en løbende opgave for alle involverede. Pointen er derfor at tage udgangspunkt i hver enkelt situation i stedet for at arbejde ud fra en fast definition af rollerne. 1. Afklar forventninger til opgaven og hinanden 2. Sæt fokus på kommunikation og information 3. Altid bedste hold/person på opgaven 4. Vær nysgerrig, lyt, spørg og sæt dig ind i andres synspunkter 5. Vær åben og ærlig 6. Brug uenighed konstruktivt 7. Ros og anerkend hinanden Anerkend hinanden 22. januar Tak fordi i lyttede God fornøjelse med arbejdet 22. januar

17 Jørgen Storm Årgang 1944 bosiddende i Smørum Pensioneret oberstløjtnant nu aktiv lærer i folkeskolen Formand i Lokalafdeling Ledøje- Smørum, Ældre Sagen Næstformand i Egedal Kommunes Seniorråd Interesser: Samfundsforhold, Historie, Frivilligområdet Frivilligcharter og hvad så? Sådan gjorde vi i Egedal Kommune Jørgen Storm Ledøje-Smørum Januar

18 Ca. 125 km2 Ca indb. 22. januar Frivilligcharter fra koncept til praksis Kommunen spillede ud til et bredt udsnit af foreningslivet, der blev budt til info-møde i 2013 Vi besluttede at deltage (ÆS i Ledøje-Smørum) Udspillet omfattede en orientering om projektet og et oplæg til en AFTALE om samarbejde Vi mødte op, lyttede og meldte positivt tilbage med et stort MEN Allerede der markerede vi en klar afvisning af at lave en AFTALE 22. januar

19 Retningslinjer for Ældre Sagens frivillige (uddrag) Vi er mennesker: 1) der giver en ekstra social håndsrækning/skaber nye former for sociale netværk 2) Vi kan påtage os ikke pålægges en opgave 3) Vi ledes af frivillige 4) Vi arbejder ulønnet 22. januar ) Vi leverer ikke ydelser, som det offentlige kan visitere til!!! 7) Vi kan supplere ikke erstatte det offentliges omsorgsforpligtelser 8) Vi bestemmer, hvem der kan benytte sig af de frivillige aktiviteter. Kommunen kan henvise borgere til aktiviteterne, men det må ikke indregnes som en ydelse i den samlede service til borgeren 9) Vi udfører ikke professionelle, lovpligtige plejeeller omsorgsopgaver. 22. januar

20 Frivilligcharter fra koncept til praksis Kommunen indledte en møderække med interesserede foreninger og med organisationer for kommunens ansatte Oprindeligt oplæg blev justeret i processen (ca. 3 måneder) Vi deltog og vi påvirkede i muligt omfang arbejdet på møderne Vi udnyttede muligheden for at kommentere udkast undervejs med direkte input til indhold og til formuleringer Arbejdet resulterede i et oplæg til administration og til politisk vedtagelse Byrådet vedtog i december 2013 Vi fik indflydelse, og vores hoved idé slog igennem: Slutproduktet blev et dokument: 22. januar Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg 22. januar

21 Indholdsfortegnelse: 1 Hvorfor samarbejde? 2 Hvorfor samarbejdsrammer? 3 Muligheder 4 Det særlige ved frivillighed 5 Kommunikation og fælles mål 6 Anerkendelse og respekt 7 Tavshedspligt 8 Tovholdere for frivilligheden 10 Grænser 11 Formidling af kontakt mellem borger og frivillige tilbud 12 Udgifter til aktiviteter 13 Forsikring 14 Viden og resurser 15 Værktøjskasse 16 Hvis du vil vide mere 22. januar Det var resultatet Hvordan virker det så et år efter? Erfaringer set fra kommunens side Under forberedelse! Erfaringer set fra vores side 2 tilfælde af ansattes frygt for at frivillige tager deres job Positive tilkendegivelser fra vore frivillige, der er tilfredse med rammerne de forebygger misforståelser Behov for formidling af kendskab til dokumentet 22. januar

22 Frivilligcharter og hvad så? En frivillig kan påtage sig en opgave, men ikke pålægges en opgave De frivillige tager ikke hyggen og omsorgen for beboerne fra os de giver endnu flere hyggelige situationer (Frivillig) (Ansat i CSO) Det er vigtigt for samarbejdet at bryde barriererne og ikke lave nye. Man skal gøre det nemt at være frivillig (Frivillig) Vi frivillige vil ikke stå i en situation, hvor vi kommer til at tage de ansattes job. Det, vi laver, skal være flødeskummen på øllebrøden (Frivillig) 22. januar Frivilligcharter og hvad så? Mine damer og herrer jeg er gennem mit oplæg Jeg håber, mit bidrag kan hjælpe jer alle i jeres arbejde med at skabe rammer for indsatsen på frivillighedsområdet Det er vigtigt for alle parter! 22. januar

23 Borgerpanelundersøgelse Frivillighed 2 Den svære 2 er Hvorfor lave en undersøgelse nr. 2? Er vi stadig frivillige på Bornholm? Familie (ældre og børn) Omgangskreds Lokalsamfund Nærhedsprincip 23

24 Hvad motiverer? Anbefaling: Regionskommunen bør overveje i højere grad at tage udgangspunkt i mindre enheder end hele Bornholm. Lokalområdets rolle synes at være helt afgørende for det frivillige engagement. Betydning for engagement: du som frivillig kan gøre noget konkret på områder, som optager dig? (80 %) du som frivillig deltager i et socialt fællesskab, som du værdsætter? (79 %) du som frivillig kan gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet? (79 %) De frivillige og økonomien I tilfælde af at de frivilliges indsats frigør penge i det kommunale system, hvad synes du så pengene primært skal bruges til? (Markér maksimalt 2 svarkategorier) 24

25 De frivillige og økonomien - anbefalinger Rimelighed: I tilfælde af at frivillige overtager en kommunal opgave, bør regionskommunen være opmærksom på, at størstedelen af borgerne ikke finder det rimeligt overfor de ansatte. Klare udmeldinger: Det bør fra politisk hold meldes ud, om den frivillighed man ønsker, skal være noget, der øger service og udvikling, eller om den anvendes som spareøvelse. Økonomisk råderum: Undersøgelsen tyder på, at der er fundamentale forskelle i borgernes opfattelse af forholdet mellem skat, service og frivilligt arbejde. Størstedelen af paneldeltagerne hælder mod, at servicen og udviklingsarbejdet bør udvides, når frivillige inddrages. Det er et mindretal, der vil have de frivilliges indsats modregnet i skatten. Dilemmaer Formål - at afprøve forskellige vinkler og problemstillinger i samarbejdet mellem frivillige og regionskommunen 13 dilemmaer - hvor acceptable er de og vil borgerne selv være med? Anbefalinger: Set ud fra de grænsetilfælde, der er skitseret i undersøgelsen, er borgerne generelt set ikke skræmt af, at der i regionskommunen samarbejdes med frivillige. Der er med andre ord mange muligheder for at gå i gang Borgerne er generelt meget motiverede for at deltage i det frivillige arbejde, også når der samarbejdes med regionskommunen Bornholms Regionskommune kan og bør tage initiativet. Jævnfør eksemplerne og borgernes motivation for at deltage, er det ikke nødvendigvis foreningerne eller erhvervslivet, der skal tage førertrøjen på 25

26 Dialog ved bordene Hvad er dit input til politikken? Hvilke elementer er vigtige at have med? Hvordan kan den se ud? Hvad skal den kunne? Dilemma om samarbejde mellem frivillige og regionskommune Hvert bord drøfter et af dilemmaerne fra borgerpanelundersøgelsen Hvad er jeres holdninger og overvejelser - er det acceptabelt? BORD-SAMTALER KL TO SPØRGSMÅL TIL DRØFTELSE VED HVERT BORD 1) Input til politikken 2) Dilemma / konkret sag i forhold til frivillighed Bordleder til at sikre at alle kan komme til Bordreferent til tage noter / pointer fra samtalen 26

27 BORNHOLMS FRIVILLIGHEDSPOLITIK - DEN VIDERE PROCES 1) Referat af dialogmøde og bordsamtaler offentliggøres på BRK s hjemmeside se under Indflydelse & Politik, borgerinddragelse og frivillighedspolitik 2) Arbejdsgruppen mødes 29. januar for at indlede arbejdet med Bornholms Frivillighedspolitik 3) Offentlig høring (4 uger / marts-april 2015) 4) Endeligt udkast ved arbejdsgruppe (april-maj 2015) 5) Foreninger, BRK m.fl. kan herefter behandle og tiltræde Bornholms Frivillighedspolitik 27