Job & dialog. DIT uden DAT. Når sind mødes. Fagforeningens fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Job & dialog. DIT uden DAT. Når sind mødes. Fagforeningens fremtid"

Transkript

1 22. februar årgang Dansk Psykolog Forening 4 Job & dialog Psykologkampagnen blev skudt i gang med en konference den 28. januar. Dialogen med erhvervslivet åbner muligheder og stiller krav. Side 4 DIT uden DAT Terapeutisk nyhed: Dynamisk Interpersonel Terapi står foran evidensgodkendelse i England. SIDE 6 Fagforeningens fremtid Erfaren organisationsmand: Hold fokus på medlemmernes behov. Folk gider ikke struktur. SIDE 10 Når sind mødes kan bånd knyttes. Vi præsenterer det næsten ukendte begreb refleksiv forældreomsorg. SIDE 16

2 22. februar årgang Dansk Psykolog Forening Psykologkampagnen blev skudt i gang med en konference den 28. januar. Dialogen med erhvervslivet åbner muligheder og stiller krav. SIDE 4 Terapeutisk nyhed: Dynamisk Interpersonel Terapi står foran evidensgodkendelse i England. SIDE 6 Erfaren organisationsmand: Hold fokus på medlemmernes behov. Folk gider ikke struktur. SIDE 10 4 kan bånd knyttes. Vi præsenterer det næsten ukendte begreb refleksiv forældreomsorg. SIDE 16 LEDER Som medarbejder i sundhedsvæsenet har man uden sit mest forpligtende ansvar over for pa tienten. med.dit Det skal man ikke stå alene Job & dialog DAT Fagforeningens fremtid Når sind mødes Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Brug din forening I bund og grund kan anbefalingen klares med et enkelt ord: Ring! Det enkle råd er dog i sørgelig grad aktualiseret af sager, der inviterer til mere ordrige fortællinger, nemlig de stadige tilfælde af alvorlig overmedicinering på de psykiatriske afdelinger. Mest eklatant er naturligvis sagen fra Psykiatrisk Center Glostrup, hvor der er blevet afdækket systematisk overmedicinering i årevis. Desuden er der blevet anvendt tvang i et omfang og på en måde, der indebærer brud på psykiatriloven. Efterhånden som forholdene er blevet oprullet, har stedets lægelige ledelse forladt deres poster og tidligere på måneden fyrede Region Hovedstaden så den tidligere klinikchef, Lars Søndergaard, på baggrund af indgreb fra Sundhedsstyrelsen. Mit ærinde er imidlertid ikke denne sag som sådan, heller ikke de paralleller, der skjuler sig eller dukker op andre steder i psykiatrien. Derimod vil jeg invitere psykologer, som får kendskab til utilladelige forhold, til at trække på Dansk Psykolog Forening. Jeg gentager opfordringen: Ring! I hvilken udstrækning man blandt det menige personale: læger, sygeplejersker, psykologer osv., har kendt til de groteske forhold, aner vi ikke noget om. Muligvis har kun en inderkreds vidst, hvad der foregik. Ved man besked, har man naturligvis pligt til at gå til sin nærmeste leder med sin viden. Men det at kritisere eller advare kræver mod, ikke alle systemer modtager kritikere med åbne arme, og føler man det svært eller umuligt at påpege, at behandlingen ikke er til patientens bedste (eller som her direkte livstruende), står foreningen altså parat. Uden at bringe nogens anonymitet i fare kan Psykologforeningen gå videre med sagen, efter aftale med psykologen henvende sig til afdelingen, dele viden med andre organisationer, hvis ansatte er i samme situation, eller hvis sagen indbyder til det give vink til pressen om, hvad der foregår. Som forening har vi en pondus og et handlerum, den enkelte medarbejder ikke har. Vindene er vendt. At være whistleblower er noget ganske andet end at være gemen sladrehank. Som medarbejder i sundhedsvæsenet har man sit mest forpligtende ansvar over for patienten. Det skal man ikke stå alene med, når man har en forening at dele det med. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Nina Lemvigh-Müller Annoncer 2013 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2013: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 6 4/3 22/3 7 2/4 19/4 8 15/4 3/5 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 STARTSKUD Af: Jørgen Carl Soveposen ud af ørerne! Psykologerne banker på erhvervslivets dør. Men hvad skal der til for at blive budt indenfor? Det blev der leveret friske input til, da Psykologkampagnen blev skudt i gang den 28. januar. S om ved middelalderens ridderstævner blev deltagerne i Psykologkampagnens opstartskonference budt velkommen af blæserfanfarer. Festlige trut ventede de 60 indbudte uden for Psykologforeningens store mødelokale og så var man ellers hurtigt i gang med en dagsorden, hvor det var oplægsholdere, paneldeltagere og psykologer i salen, der sørgede for lydsporet. Psykologkampagnen er, som formand Eva Secher Mathiasen betonede det i sin velkomst, foreningens største beskæftigelsessatsning nogen sinde. Målet er dobbelt: at åbne nye arbejdsmarkeder for psykologer, ikke mindst inden for det private område, og at gøre omverdenen begribeligt, at faggruppens kompetencer rækker videre ud end til det traditionelle kliniske område. Erhvervslivet har brug for psykologer. fotos: Nina Lemvigh-Müller PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 psykologkampagnen - sats på den menneskelige faktor Ny kampagneside Det sidste blev udfordret, tryktestet og vel også bekræftet af konferencens tre oplægsholdere: forfatter og trendspotter Tania Ellis, koncerndirektør og cand.psych. Jesper Allentoft, og fremtidsforsker, cand.polit. Carsten Beck. Alle med en udpræget positiv indstilling både til kampagnens mål og potentiale, og samtidig præcise og direkte i deres kommunikation af, at det kræver en indsats at sparke dørene ind til det private mekka. Erhvervslivet arbejder under vilkår, hvor man nok er parat til at byde psykologer velkommen, men dørene går ikke op af sig selv. Ikke mindst kræves der en sproglig og bevidsthedsmæssig tilpasning af psykologerne. Læs om Psykologkampagnen på den nyåbnede hjemmeside Her kan man se videoer fra konferencen, portrætinterview og meget mere. De nye dagsordener Bundlinje var et ord, som hørtes atter og atter. Men, som det elegant blev udfoldet af Tania Ellis, ikke kun havde at gøre med røde eller sorte tal. Det var i gamle dage, virksomhederne kunne opdeles i dem, der ville redde verden (offentlige arbejdspladser og ngo er), og dem, der ville tjene penge (det private erhvervsliv), mens ikke mindst presset fra forbrugerne om etik, bæredygtighed, ansvarlighed og mening nu har fået de to målsætninger til at smelte sammen. Jo, forbrugerne ser på prisen, men også på, hvordan varerne er produceret. Mottoet på Nettos bæreposer: Alle skal have råd til økologi er et tegn på de nye dagsordener. Opstanden i de sociale medier i anledning af Danske Banks nye gebyrer ligeledes. Pengene er ikke ene om at tegne bundlinjen, men også virksomhedernes samfundsansvar eller på moderne dansk: Corporate Social Responsability (CSR). Lever virksomhederne op til CSR, tiltrækker de gode medarbejdere og leverandører, hvad der bon er ud på den mere klassiske bundlinje. Omsat til konferencens tema: psykologerne kan bidrage til at få samfundsansvaret ind i organisationerne. Alting begynder med medarbejderne, også evnen til at skabe profit for virksomheden. Dagens næste oplægsholder, Jesper Allentoft, fortalte i sidste udgave af Psykolog Nyt sin historie, men foldede den endnu mere farverigt ud på konferencen. Som cand.psych. talte han med erfaringens vægt om det at udnytte en klinisk psykologbaggrund i en erhvervskarriere han har igennem en årrække været koncerndirektør i fødevarevirksomheden Chr. Hansen. - Jeg anede ikke, hvad der foregik i en privat virksomhed, bekendte han om situationen, da han selv betrådte den ny karrierevej, men understregede samtidig den absolutte nødvendighed af hurtigt at komme på omgangshøjde, at lære noget hardcore i hans eget tilfælde fx personalejura. Ifølge Jesper Allentoft var der masser af psykologiske problemstillinger i virksomhederne, hvor alt foregår i samarbejdsprocesser, men han efterlyste ændringer i alle led fra uddannelsernes sammensætning på universiteterne til de joblystne psykologers approach. Gør op med fordommene: at det private er fjenden, lød hans opsang. Eller med endnu mere farve på paletten: Få soveposen ud af ørerne! SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 Klicheen om, at det er svært at spå om fremtiden, blev mødt af Carsten Beck fra Institut for Fremtidsforskning, der forsøgte at tegne et billede af det arbejdsmarked, der venter både psykologer og andre lige om hjørnet. Og som lige kastede lidt hurtige godbidder ud: netværk, globalisering, it, værdier, acceleration, 24-timerssamfund for at nævne nogle. 40 procent af os indleder dagen med at tjekke smartphonen, fastslog han. Arbejdslivet starter ikke længere ved fabriksporten! Med solid statistik i hånden kunne han trøste de ledige dimittender blandt psykologerne med, at befolkningsudviklingen går deres vej. Der kommer ganske snart til at mangle unge på arbejdsmarkedet, unge af år og tankesæt: De unge betragter arbejdspladsen som en hoppeborg, lød en af hans one-linere. Oversat: Psykologer har i kraft af fagets kreative sider nogle muligheder på det ny arbejdsmarked. Også Carsten Beck mindede om udfordringen for et fag, som traditionelt har haft distance til det private: Gå ud og tal deres sprog! Sprog nok en gang og én mere De markante indlæg blev der endelig spillet bold med i en dialog mellem et panel og salen. I panelet var der bl.a. repræsentanter for universiteterne, a-kassen, AC og landspolitikerne. Studieleder Helle Andersen, Københavns Universitet, forsvarede således, at det kliniske er en naturlig base for psykologer, men påpegede, at universitetet rent faktisk opruster de virksomhedsrettede tilbud. Hun fandt, at kandidaterne er for forsigtige med at sælge sig selv. Lige den pointe havde ikke adresse til den ganske unge paneldeltager, cand.psych. Johanne Grant, der har været rundt om både Vestas og Danske Bank, inden hun nu arbejder med organisationspsykologi hos Falck Healthcare. På vejen fremad havde hun krabbet sig ind på noget mere og mere faglig relevant, som hun udtrykte sit møde med den private verden. Niels Lykke, afdelingschef i AC, havde ros til Dansk Psykolog Forening for at sætte så ihærdigt ind på beskæftigelsesindsatsen og rådede i øvrigt de unge psykologer til at interessere sig for alle de akademiske job og ikke kun dem, der står psykolog på. Sæt jer ind i virksomhedernes udgangspunkt, lød en ny variant af en tidligere fremsat opfordring. Ny stemme, men med et næsten parallelt budskab. Sisse Mosen, konsulent i AAK: Psykologerne skal tale arbejdsgivernes sprog! Blandt de unge konferencedeltagere blev der flittigt noteret på blokkene, for her var helt åbenbart noget at tage alvorligt. Ligesom også Sisse Mosens understregning af, at de specifikke akademiske kompetencer skal oversættes til noget generalist agtigt, hvis virksomhederne skal kunne finde anvendelse for dem. Lennart Damsbo-Andersen (S), formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, vakte almindelig applaus ved at modsige det almindelige politiske krav om at kræve studerende hurtigst muligt gennem uddannelsessystemet og så desuden mangfoldige muligheder for at udfolde psykologernes kompetencer. Hvordan får man folk til at køre 19 kilometer under havet? lød hans retoriske spørgsmål til forsamlingen. Måske bliver der job til psykologerne, når Femern-forbindelsen skal bygges?! Fra start til slut fem timer. Så effektivt, brugbart, inspirerende, tankevækkende og samtidig underholdende blev Psykologkampagnen skudt i gang. Jørgen Carl, redaktør PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 METODIK Af: Marijke Marijnissen Behandling af angst og depression Ny psykodynamisk metode på vej til officiel evidensgodkendelse. Modellen forventes optaget i de engelske retningslinjer for evidensbaserede behandlingsformer i E n gruppe fremtrædende forskere med tilknytning til Tavistock Clinic og Anna Freud Centre i London har skabt en effektiv psykodynamisk behandlingsmodel til behandling af angst og depression. Der er tale om psykoanalytikerne Alessandra Lemma, Mary Target og Peter Fonagy. Deres model, Dynamisk Interpersonel Terapi, eller DIT, hviler på psykodynamisk teori, således at patientens vanskeligheder forstås ud fra livshistoriske, interpersonelle og biologiske faktorer. Modellen er baseret på en manual, der beskriver interventionsmetoder og terapeutisk holdning, og behandlingen løber over 16 sessioner. DIT-modellen følger de engelske nationale retningslinjer for psykodynamisk psykoterapi og er baseret på interventionsmetoder og terapeutiske kvalifikationer, der i tidligere studier af psykodynamisk psykoterapi har vist sig som de mest effektive (Lemma, Roth & Pilling, 2008). Metoden er afprøvet i et pilotprojekt i London, der afsluttedes i 2011 med særdeles gode resultater. 94 % af patienterne oplevede markant bedring, og 70 % havde så stor forbedring, at de ikke længere opfyldte kriterierne for klinisk depression. (Lemma, Target & Fonagy, 2011) Projektet er gennemført af Tavistock and Portman NHS Foundation s afdeling for psykoterapeutisk forskning. Instituttet anses internationalt som et af de mest kompetente forskningscentre i verden, når det handler om forskning i psykoterapi. For nylig er DIT blevet godkendt som behandlingsmetode til depression af den britiske institution IAPT. Et stort anlagt randomiseret forskningsprojekt, der sammenligner kognitiv adfærdsterapi og DIT, er igangsat i samarbejde med National Health Service og forventes afsluttet i Det forventes, at modellen herefter optages i de engelske retningslinjer for evidensbaserede behandlingsformer, NICE. Optagelse i NICEguidelines har traditionelt stor betydning for, hvilke behandlingsformer der evidensgodkendes i Danmark. Beskrivelse af behandlingsmodellen Modellen er interessant, fordi den arbejder med at lindre de depressive symptomer, og fordi den særligt retter sig mod at forebygge tilbagefald. Modellen ser ud til at være særdeles effektiv, den er tidsmæssigt afgrænset og økonomisk overkommelig. Depressive patienter lider først og fremmest under negative SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 fotos: Colourbox Baggrund oplevelser af sig selv og deres relationer til andre mennesker. Dette kan være så omfattende, at patienten har svært ved at forholde sig realistisk til sig selv og andre, men er plaget af pessimistiske forestillinger, der ikke har hold i virkeligheden. I DIT-metoden søger man derfor at ændre den måde, hvorpå patienten indgår i relationer, samt på at ændre den måde, patienten ser sig selv på. DIT-modellen hviler på et psykodynamisk grundlag. Det indebærer, at de bagvedliggende vanskeligheder i relationer og selvoplevelse forstås ud fra følgende grundantagelser: Tanker, følelser og sindstilstande formes af både indre og ydre faktorer og disse påvirker den måde, vi oplever os selv og andre på. Den måde, vi relaterer os til os selv og andre på, er formet af oplevelser, vi har haft gennem vores opvækst og gentages ufrivilligt i vores voksne liv. Selvoplevelse, relationer og adfærd er ofte determineret af ubevidste faktorer. Refleksion over egne tanker og følelser er centralt for at udvikle personlige kompetencer, der kan sikre en mere stabil sindstilstand. Forfatteren er uddannet i DIT-metoden af Alessandra Lemma og Mary Target i London. Der er planlagt uddannelsesforløb i metoden i Danmark efteråret Du kan læse mere om DIT på Bedring opnås først og fremmest, ved at patientens hjælpes til at forstå og arbejde med de relationelle mønstre, der kan bidrage til de emotionelle vanskeligheder. Det gøres ved at fokusere på patientens aktuelle relationer herunder den overføringsrelation, patienten i løbet af behandlingen udvikler til terapeuten. I DIT-metoden arbejder psykologen på at belyse, hvordan patientens symptomer udvikles på baggrund af indrepsykiske og inter- PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 personelle vanskeligheder, som patienten ikke på egen hånd kan overskue og forstå. Forløbet består af tre faser, som hver især har deres specifikke indhold og målsætning. I den første fase (1.-4. session) identificeres og afgrænses gennemgående relationelle mønstre, der bidrager til patientens depressive symptomer. Dette mønster defineres som et bestemt selvbillede, der samvirker med en specifik oplevelse af andre mennesker en relationel stil, der er karakteristisk for netop denne patient. Dette mønster gentages i forskellige variationer i patientens privatliv, arbejdsliv og sociale liv, hvor den negative selvoplevelse påvirker oplevelsen af andre på en måde, som igen forstærker den negative selvoplevelse. Der vil ofte være tale om ubevidste forsvarsstrukturer og underliggende emotioner, der forhindrer patienten i at se, hvori vanskelighederne reelt består, og som kan modvirke patientens bestræbelser på at få det bedre. Der dannes således et relationelt mønster, der gradvis forstærkes og bekræfter patientens negative forventninger til sig selv og andre. Dette mønster identificeres af psykologen i samarbejde med patienten og formuleres som et interpersonelt og affektivt fokus (IPAF), der danner grundlag for det terapeutiske arbejde i den resterende del af behandlingsforløbet. Anden og tredje fase I anden fase af behandlingen ( session) arbejdes der ud fra patientens IPAF med at udforske og reflektere over, hvordan dette påvirker de vigtigste relationer i patientens aktuelle hverdag. Patienten hjælpes til at forstå de livshistoriske faktorer, der har været medvirkende til at udvikle det relationelle/emotio nelle mønster, men fokus holdes primært på den aktuelle virkelighed. Ved at arbejde på denne måde sikrer psykologen, at aktuelle relationer kan udvikles og forandres, så det relationelle/emotionelle mønster ikke i så høj grad bidrager til at forstærke patientens symptomer. Dette kan skabe en mere langvarig effekt af behandlingen. Terapeuten arbejder således kontinuerligt på at: Holde fokus på patientens IPAF, som er udarbejdet i fællesskab med patienten, ved at forholde sig til aktuelle relationer og den måde, patientens IPAF kommer til udtryk på i disse. Terapeuten arbejder her også med at udforske patientens overføringsrelation, især hvor denne er relevant for patientens IPAF. Hjælpe patienten til selv at kunne genkende indre sindstilstande og relationelle vanskeligheder, og hvordan de farves af patientens IPAF. Der arbejdes her helt konkret med tanker, følelser og episoder, der stammer fra den uge, der er gået siden sidste samtale, og de affektive tilstande, dette udløser. Hjælpe patienten til at danne alternative hypoteser og tolkninger af bagvedliggende motiver og følelsesmæssige reaktioner, der kan forklare egen eller andres adfærd. Dette især for at korrigere eller revidere patientens IPAF og gøre en mere nuanceret forståelse af sig selv og andre mulig. Den afsluttende del af behandlingen (session 13-16) tjener til at konsolidere og afslutte behandlingen. Depressive tilstande er ofte forbundet med oplevelser af tab, og det er derfor centralt, at behandlingsforløbet afsluttes på en måde, der giver patienten en oplevelse af at kunne føre de opnåede resultater med sig videre i sit liv, nu hvor behandlingen er afsluttet. Psykologen sørger derfor for eksplicit at formulere de fremskridt, patienten har gjort. Dette sker gennem et brev, der gennemarbejdes sammen med patienten, og som denne får med sig ved afslutningen af behandlingen. Derudover drøftes det med patienten, hvordan fremtidige vanskeligheder kan løses. Sigtet er, at patienten skal kunne mærke sin egen evne til at reflektere over og finde løsninger på emotionelle og relationelle vanskeligheder. Uddannelse og fremtidsudsigter Uddannelsen er struktureret som en overbygningsuddannelse beregnet for psykologer og psykiatere, som har en solid psykodynamisk baggrund og har både uddannelse og erfaring i metoden. Kandidaterne skal således være godt inde i psykodynamisk udviklingsteori, psykodynamiske behandlingsprincipper og psykodynamisk teori. Derudover skal kandidaten være fortrolig med at foretage psykodynamiske interventioner, at arbejde med overføring og modoverføring, at arbejde med modstandsfænomener og med gennemarbejdning. Udsigten til officiel evidensgodkendelse åbner for en masse nye muligheder. Ikke kun i forhold til psykoanalytisk psykoterapi, men også i forhold til at kunne opretholde diversitet og udvikling i de psykoterapeutiske metoder, der anvendes til be handling af angst og depression. Man kunne se DIT-metodens tidsafgrænsede form som en accept af de stadigt tiltagende krav om effektivisering og en opgivelse af at arbejde mere dybtgående med patienternes vanskeligheder. Men i praksis er DIT-metoden effektiv og inspirerende og tilfører ny optimisme i forhold til interessen for psykoanalytisk psykoterapi både i det offentlige system, hos klinikerne og hos patienterne. litteratur Marijke Marijnissen, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi Lemma, A., Roth, A. & Piling, S. (2008): The competences required to deliver effective psychoanalytic/psychodynamic therapy. Lemma, A., Target, M. & Fonagy, P. (2011): The development of a brief psychodynamic intervention (Dynamic Interpersonal Therapy) and it s application to depression; a pilot study. In: Psychiatry: Biological and Interpersonal Processes, 74(1), Lemma, A., Target, M. & Fonagy, P. (2011): Brief Dynamic Interpersonal Therapy a clinicians guide. Oxford University Press. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 KLUMME Det pæne og forsigtige D ette er ikke en reklame, eller en filmanmeldelse for den sags skyld. Men tag alligevel ind at se filmen De urørlige. Titlen rummer paradokset i sig selv, de urørlige, de kasteløse, de, der traditionelt er i udkanten af samfundet, bliver i filmen til de urørlige, dem, som i kraft af deres unikke fællesskab får sat fingeren på nogle af vores samfunds tabuer: Manden Philippe, lam fra halsen og ned, ansætter en sort mand, Bliss, der lever på kanten af samfundet. Han ansætter ham, fordi han ikke vil være sammen med de mere traditionelle hjælpere. Han orker ikke andres medlidenhed, men vil væk fra det konventionelle, væk fra de alt for forsigtige måder at være sammen på. Han ønsker netop ikke at blive behandlet som urørlig, en, der skal passes særligt på. Han er ikke færdig med livet. Og liv opstår der meget af undervejs. I Danmark har man kategoriseret det som en feel good-film. For mig var den mest af alt tankevækkende. Den gør op med den forsigtighed, som kan opstå, når mennesker har det særlig vanskeligt. Eller som kan opstå, når børn fx forstås som særligt sårbare eller sensitive. Hvad sker der, når man giver afkald på forsigtigheden? I filmen i hvert fald noget, som var svært at forestille sig på forhånd, historien folder sig ud, og en særlig relation opstår. Alternativet til forsigtighed handler for Bliss kun på overfladen om at være rå og rapkæftet, hen ad vejen mærker han, hvordan Philippe får et anderledes lys i øjnene. Uforsigtighed bliver til det at være levende og nysgerrig, ikke at tage ting for givet, gøre det, man intuitivt føler for frem for blot at gøre det, man kan være sikker på ikke at blive kritiseret for bagefter. Samtidig bliver det en illustration af, at vi ikke blot er noget i os selv, men i kraft af det, vi udvikler sammen med andre. Philippe havde ikke en chance for at gøre alt det, han havde lyst til, men han tog en chance ved at ansætte en mand, der fremtrådte som modpol til en traditionel hjælper. Det blev til et samarbejde, en åbning til et forrygende univers af fart, tempo og liv som i sidste ende forandrede både ham, der behøvede en ledsager, og ham, der ledsagede. Måske skulle vi Hvilken inspiration til vores mange specialsystemer i institutioner og sociale livsarenaer. Det er tid til at se sig selv i spejlet: Hvilken rolle er jeg tilbøjelig til at gå ind i? Hvor ser jeg mulighederne og hvor er jeg tilbøjelig til at blive for pæn, for forsigtig eller frygtsom, for konventionel? Hvornår får andre øje på modet, uærbødigheden, nysgerrigheden? Hvad med det legende, den boblende kreativitet? Det etiske imperativ? Og kraften i den tilpasse forskellighed? Inspiration til også at se vores kvalitetssystemer efter i sømmene: Almindelig kvalitetskontrol sætter fokus på, om folk er tilfredse, om folk fik det, de kom efter, om reglerne er overholdt. Som om det drejede sig om byttehandel, om køb og salg af ydelser. Men folk skal have andet og mere end det, de kom for det er jo det, vi skal tilbyde. De inviterer os ind i en udviklingsproces, og vi inviterer dem. Til noget, der gerne skulle række ud over det, de havde forventet og vi selv havde regnet med. Måske skulle vi indføre en anden form for kvalitetskontrol, der insisterer på ikke bare at gøre mere af det samme. En kvalitetskontrol, hvor vi spørger hinanden om, hvornår vi sidst har bidraget med noget, som var ud over det sædvanlige. Hvor vi interesserer os for det, som endnu ikke er blevet tilstrækkeligt forstået eller taget vare på, fordi vi ved, at det åbner for dem og for os. Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 HVORHEN? Af: Nana Lykke I medlemmernes tjeneste Alfa og omega er det fokus, fagforeningerne har på medlemmernes behov, ikke hvordan de organiserer sig. Vi bringer et interview med en af dem, der provokerer og inspirerer til nytænkning i organisationsverdenen. M ange faglige organisationer mister i disse år medlemmer, politisk indflydelse og omdømme. Ansvaret ligger hos en ledelse, der fastholder krisen i stedet for at lytte til medlemmerne og lægge strategien efter, hvad der skaber værdi for dem. Det påstår Carsten Lê Madsen, chefkonsulent i Center for Offentlig Kompetenceudvikling og tidligere direktør hos blandt andre Djøf og Teknisk Landsforbund. I sin aktuelle bog For medlemmernes skyld Strategisk ledelse af politiske organisationer (2012) placerer han hovedansvaret for fagforeningernes styrtblødning hos en ledelse, der klamrer sig til en bureaukratisk myndighedskultur og forsømmer at inddrage medlemmerne i, hvilken fagforening de har brug for. Carsten Lê Madsen langer sin kritik utvetydigt ud, når han fx skriver, at de politiske ledelser holder fast i magten og unddrager sig medlemmernes åndsfrihed, innovationskraft og passion. At højt besungne tillidsrepræsentanter præges af faglig dårskab. At bestyrelser og sekretariatsledere ikke altid er de mest kapable. At egeninteresser og intern forhandlingsteknik skygger for ledere og medarbejderes serviceleverancer. Så fik alle en tur, bortset fra medlemmerne og det med god grund. For det er hos og for medlemmerne, siger han, at organisationerne skal finde drivkraften. Forandring, tak! Vi har talt med forfatteren for at hente frisk inspiration til Psykologforeningens igangværende overvejelser om det fremtidige fokus. For selv om foreningen ikke er i krise eller er plaget af tendenser til fx faldende medlemstal, som man oplever det andre steder, holder bestyrelsen øje med, om der skal være nye krav til opgavevaretagelse, arbejdsformer og medlemsservice fremover. Og det er godt, mener Carsten Lê Madsen. For der er brug for forandring i alle faglige organisationer. - Det er først og fremmest LO- og ikke AC-organisatio nerne, der taber medlemmer, men alle mærker, at det er svært at rekruttere og fastholde den unge genera tion, siger Carsten Lê Madsen. Ifølge Carsten Lê Madsen er organisationerne præget af det dårlige omdømme, der handler om forgyldte fagforeningsledere, skæve og snævre tilbud, for små lønløft via overenskomsterne, uskøn kamp om medlemmerne og også af retorikken, der mere opfattes som et forsvar for den faglige organisation end som et forsvar for medlemmerne. - Desuden er der tal på, at organisationerne ikke deltager i lovgivning og kommissionsarbejde i samme omfang som før. Branchen er ramt, og det fungerer lidt som en bydel, der forfalder. Hvis asfalten revner, ruderne er i stykker og belysningen står og blinker, så kan det godt være, at der er et enligt palæ, der ser godt ud. Men også det tager farve af det omkringliggende, så folk smutter, fordi det generelt bliver ufedt at være der. Som man altid har gjort Fagforeningerne burde ellers have kronede dage i betragtning af den økonomiske krise med fyringer, stress og store omstillinger, siger Carsten Lê Madsen. - Når fællesskabet i fagforeningerne ikke frister i samme grad som tidligere, skal forklaringen findes der, hvor ledelserne øger afstanden til medlemmerne ved at reagere defensivt og ufleksibelt og tænke for meget i service og ydelser. Ledelsen bør mindske sit fokus på effektivisering, optimering og kontrol, og i stedet foku- SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 foto: scanpix Mange faglige organisationer mister i disse år medlemmer, politisk indflydelse og omdømme. sere strategisk på at levere samlede løsninger til medlemmerne med mere mening og større engagement. Man skal gøre noget nyt. - Problemet opstår, hvis man bliver ved at drive fagforening, som man altid har gjort. Man siger måske: Vi laver da masser af nye ting: skaber netværk, sætter gang i sociale medier, laver medlemsundersøgelser, moderniserer tidsskrifter, udbygger samarbejdsflader og kommercielle ydelser, men det er alt sammen en generisk udvikling af de eksisterende ydelser. Man bliver i loopet af den samme tredeling: politisk interessevaretagelse, individuel rådgivning og kommercielle tilbud. Der er ikke noget nyt. Job og effekt Carsten Lê Madsen anbefaler, at tænkningen vendes helt, sådan at man, i stedet for at tænke indefra og ud, bør tage udgangspunkt i sine medlemmer: - Organisationerne laver masser af medlemsundersøgelser, men de går altid ud fra, at det er de rigtige varer, de har på hylderne. Og svarene er altid de samme. Ja, vi er tilfredse med rådgivningen og Ja, vi læser bladet. Alting er altid meget godt, lige bortset fra synligheden, der altid bør være større. I stedet bør man spørge medlemmerne: Kan vi gøre noget andet? Hvad er jeres udfordringer? Hvilket job skal vi gøre for jer? Hvordan ser vores kompetencer ud i forhold til jeres behov? Kræv åbne svar. Og indret så forretningsmodellen efter det! Løsningen findes med andre ord i en anden tænkning, hvor man i Carsten Lê Madsens optik bør fokusere på medlemmernes situation på arbejdsmarkedet og på effekten af den rådgivning, man yder i forhold til deres behov. - Den relative værdiforøgelse ved at udvide åbningstiderne eller differentiere rådgivningen er alt for beskeden. Hvis medlemmernes behov er at få hjælp til at få et arbejde, så skal organisationerne ikke sætte ind på at blive bedre til at rådgive om job eller udbygge på ledighedsaktiviteterne. Hvis det var mig, der var ledig, kunne jeg ikke være mere ligeglad. Så ville jeg have, at I skulle skaffe mig et job. En analyse i Dansk Psykolog Forening har vist, at der i det kommende år bliver flere psykologer uddannet og færre ansat i det offentlige. Derfor har foreningen iværksat Psykologkampagnen, der SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 løber i hele 2013, og som går ud på at skabe flere job for psykologer i det private. - Det er supergodt, mener Carsten Lê Madsen, alene fordi mulighederne i det offentlige sander til. Det er dog vigtigt samtidig at holde fokus på det organisatoriske og være parat til at favne de nye medlemstypers udfordringer i fremtiden. Hvordan skal deres behov påvirke rådgivningen og jeres kompetenceudvikling? Hvordan skal de påvirke det politiske arbejde? Det er rigtigt set at kombinere de kortsigtede mål med at afhjælpe kommende ledighedsproblemer med at forholde sig kritisk og aktivt til jeres rolle, og også på, hvordan det er foreneligt med den mission, som I mener psykologerne har i samfundet. - Ideen om at skaffe job er netop vejen frem, fordi det fokuserer direkte på medlemmernes behov, siger Carsten Lê Madsen og fremhæver det vigtige i også at inddrage de unge, nyuddannede psykologer i arbejdet. Inddrag medlemmerne Inddragelse er i det hele taget grundstenen for Carsten Lê Madsen, der understreger, at det vigtigste, ud over at kigge ydelser og kompetencer efter i sømmene, er at etablere mulighed for interaktion mellem medlemmerne. - I forhold til jobskabelse besidder jeres medlemmer et kæmpe potentiale i kompetencer og erfaringer fra arbejdsmarkedet. Det kan udnyttes til psykologernes fordel. De skal selvfølgelig ikke give gratis rådgivning, men hjælpes til at inspirere hinanden: Hvad har du gjort for at komme videre i din karriere? Carsten Lê Madsen mener, at Dansk Psykolog Forening har en stor styrke i, at medlemmerne er så aktive decentralt, og anbefaler foreningen både at analysere aktiviteten og understøtte den yderligere. - Det giver mulighed for at arbejde systematisk med foreningens viden om medlemmerne. Hvad de gør i relation til foreningen. Hvad der foregår imellem dem. Hvilke enheder det går godt. At tjekke op på fx LinkedIn og Facebook. Det løfter medlemmerne, når man tilegner sig den type viden og anvender IT til at tracke det mere systematisk. - Dating.dk, for at nævne et måske særpræget eksempel, bruger udviklingsenergi på at skabe rammerne for, at folk de kan mødes. De registrerer hårdt og brutalt det, brugerne fortæller om sig selv, men de udnytter det i brugernes interesse, så de kan møde de rigtige og finde sammen. De organisationer, der gør noget tilsvarende i fremtiden, vil stå utrolig stærkt og med en individuel viden om hvert enkelt medlem. Vi skal væk fra de gamle kvantificerede og anonymiserede medlemsundersøgelser og over til undersøgelser, der giver os mulighed for at tage udgangspunkt i det enkelte medlem, påpeger Carsten Lê Madsen. Hvor ønskes fokus? Historisk har strukturdrøftelser i Psykologforeningen ofte base ret sig på valget mellem en generalforsamlings- eller en repræsentantskabsmodel. Den type overvejelser mener Carsten Lê Madsen ikke, man kan få medlemmerne til at engagere sig i det er mere politikernes virkelighed. - Det er langt mere frugtbart at tage afsæt i medlemmernes virkelighed, når det handler om at udvikle medlemsdemokratiet. At segmentere medlemmerne systematisk og tale med dem i mindre grupper. Ikke blot efter de gængse metoder som alder, geografi, uddannelsesretning og stilling, mere efter deres forventninger til karriere og udfordringer i joblivet. - Det vil styrke enhver organisation, når den vil i dialog med hele medlemsskaren, og det vil afspejle, hvilken type organiseringsform der er den rette. På den måde finder man ud af, hvad fællesnævneren er for aktive psykologer. Måske er det faglighed, og så kan et fagligt bibliotek måske være en fantastisk idé, men måske er det noget helt andet. Måske er det job, og så er det der, foreningen bør lægge fokus. Carsten Lê Madsen mener, at det er langt nemmere når man fremlægger ønskerne for den fremtidige organisation for alle medlemmer på baggrund af en analyse af deres aktiviteter og behov at motivere, hvorfor ændringerne er nødvendige, og hvad man ønsker at opnå med dem. Også selv om resultatet af en omstrukturering måske vil være, at der er nogle ydelser, man smider helt væk eller nogle medlemsgrupper, der i en periode får større fokus end andre. Styrke og udfordring Alle faglige organisationers største udfordring er ifølge Carsten Lê Madsen dem selv! - Faren er, hvis de holder fast i at gøre tingene på den gamle måde, mens de fortæller sig selv, at de gør en masse nyt. I jeres tilfælde: Tør Psykologforeningen kaste bolden op? Skille jer af med en ydelse for at give plads til dialog? Smide 50 % af kontingentet ud til medlemmernes selvforvaltning? Hvad ville det betyde? Hvad skulle der til for at gøre det? Carsten Lê Madsen ser et stort aktiv i den gode kontakt, Psykologforeningen allerede har i medlemmerne. Og desuden i en aktivitet som fx Psykologkampagnen: - Det er positivt at se den udvikling i øjnene, at der er behov for psykologfagligheden andre steder end de traditionelle. Også selv om der er en risiko for, at der måske vil være nogle af de mere klassisk uddannede psykologer, der vil føle sig mindre hjemme, hvis man hen ad vejen havner der, hvor medlemssammensætningen tipper i privat retning. - En voksende medlemsskare på det private område skal forankres godt i organisationen, tilbydes fora og understøttes, der hvor der er behov. Foreningens udvikling skal samtidig gerne påvirke både psykolog standen, arbejdsmarkedet og måske også sundhedsudviklingen i en positiv retning. Nana Lykke, kommunikationsmedarbejder, webredaktør PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 I KORT FORM 5,3 5,1 4,9 4,7 4,5 4,3 4,1 3,9 3,7 3,5 Jan-12 Feb-12 Mar-12 Apr-12 Maj-12 Psykologer Jun-12 Jul-12 Aug-12 Akademikere Sep-12 Okt-12 Nov-12 Dec-12 Ledigheden falder, men For tredje måned i træk er psykologledigheden faldet, og det en smule mere end blandt akademikerne generelt. Det nyeste tal medtager december 2012, hvor vi ser en psykologledighed på 4,4 %. Tilsvarende tal var i september 2012 på 5,0 %. Udviklingen over det seneste år fremgår af diagrammet. Tages der højde for almindelige sæsonudsving, er der dog ikke tale om, at kurven er knækket, blot at væksten i le dighed så småt synes at flade ud. Der vil fortsat lang tid fremover være brug for en indsats som den, foreningen lægger i Psykologkampagnen. nik & jc Mere stof om forskning Som tidligere annonceret arbejder Universitetssektionen og Psykolog Nyt sammen om at skabe en egentlig forskningsrubrik i bladet. Rubrikken, der kommer til at hedde Dansk Psykologisk Forskning, skal bringe danske resumeer af originalartikler, systematiske review og metaanalyser, der er publiceret af danske forfat tere i danske eller internationale peer-review tidsskrifter. Formålet vil være at give læserne en orientering om ny dansk psykologisk forskning samt give danske forskere i psykologi mulighed for at bringe et resumé af deres artikel på dansk i et medie, der når bredt ud til psykologer i Danmark. På > Psykolog Nyt > Om bladet kan man finde en kort beskrivelse af forskningsrubrikken, et link til en manuskriptvejledning samt en henvisning til, hvordan man indsender stof. Dansk Psykologisk Forskning ventes at gå i luften omkring påske. Red. Forebyg overgreb Hvordan bliver fagfolk bedre til den tidlige opsporing og til at forebygge, at børn og unge udsættes for seksuelle overgreb? Det har SISO i Socialstyrelsen forsøgt at besvare i et konkret projekt. Formålet har været at give fagfolk, som arbejder med anbragte børn og unge, større viden om, hvordan de kan være med til at opspore og forebygge overgreb og til, hvordan de bedst støtter de udsatte børn og unge. SISO har udviklet en række værktøjer, som sundhedsfagligt personale, plejeforældre m.fl. kan bruge i deres arbejde. Et af tiltagene er det forebyggende undervisningsmateriale, Spillerum, som er udviklet af lektor i klinisk børnepsykologi ved Københavns Universitet, Katrine Zeuthen. Det lærer børn at formulere, genkende og mærke deres grænser. - Seksuelle overgreb udtrykker sig meget diffust, modsat hvad fagfolk forventer og tror. Spillerum kan hjælpe med at uddanne fagfolk til at forstå og hjælpe børn og unge, siger Katrine Zeuthen. Et andet initiativ er projektet Sig det bare. Det er gruppebehandling til børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb. Her afprøver man, om det hjælper børnene at møde andre, som har oplevet det samme, og om gruppebehandling er en velegnet behandlingsform. Evalueringen af gruppebehandlingen fortsætter frem til medio Tjek mere på urlen.dk/spillerum og urlen.dk/sig det. Projektet omtales også på jc SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 JOBINFO Jobsøgning i Norge Til danske psykologer, der spejder mod nord: I Norge gælder der særlige regler for godkendelse af kandidat- og specialistuddannelse samt for godkendelse af autorisation. E ngang var Norge et jobmæssigt mekka for danske psykologer, for ikke så få en genvej til job, mens det så sværere ud i Danmark. Strømmen er stilnet markant af, men der er dog stadig nogle, der spejder efter mulighederne mod nord. Søger man som dansk psykolog job i Norge, skal man imidlertid være opmærksom på, at der her gælder særlige regler for meritoverførsel. Norge er nemlig ikke i samme grad som de øvrige nordiske lande omfattet af en fællesnordisk samarbejdsaftale, og det medfører, at en psykolog med dansk eller anden nordisk specialistuddannelse skal have vurderet sine meritter individuelt, før fx specialistuddannelsen godkendes og dermed fx udløser specialisttillæg. Årsagen til de særlige norske regler er blandt andet, at psykologerne i Norge har selvstændigt behandlingsansvar, og at specialister i børne- og ungdomspsykiatri har mulighed for at træffe beslutninger på lige fod med en psykiater. Dansk Psykolog Forening anbefaler derfor psykologer, der overvejer at søge job i Norge, at de påbegynder deres ansøgning om godkendelse i god tid, da de ellers risikerer at søge stillinger, som de ikke er godkendt til i norsk forstand og kan gå glip af specialisttillægget. Sådan gør du Kommer du fra kandidatstudiet uden autorisation, skal du ansøge om licens og autorisation hos Statens Autorisationskontor for Helsepersonell, SAK. Har du dansk autorisation, søger du ligeledes om norsk autorisation hos SAK. Se mere på Har du en dansk specialistuddannelse, skal du først søge norsk autorisation hos SAK, dernæst skal du ansøge Norsk Psykologforening om at blive godkendt som specialist. Du kan finde mere information og ansøgningsskema på den norske psykologforenings hjemmeside, Ingen danske ændringer Psykologer, der omvendt har opnået ansættelse i Norge og ønsker at tage eller har taget deres specialistuddannelse i Norge, kan få den godkendt som en dansk specialistuddannelse efter de principper, der har været gældende indtil nu. En norsk specialistuddannelse kan altså uden videre ombyttes til en dansk; man skal dog anføre, hvilket af de danske specialer der er omfattet af indholdet i den norske, fx klinisk børnepsykologi eller psykoterapi med børn. Ombytningen finder administrativt sted i Dansk Psykolog Forenings sekretariat og kræver ikke en vurdering af hverken fagnævnet eller andre instanser. Hvis man ikke har fuldført sin specialistuddannelse i Norge, men vender hjem med kurser og supervision, så vil teori, supervision og egenterapi kunne godkendes efter en konkret vurdering af, hvordan de lever op til kravene i den danske specialistordning. Lidt om EuroPsy Både i Danmark og Norge arbejder de to landes psykologforeninger på at kunne tilbyde psykologer det europæiske Euro Psy-certifikat for specialistniveau i organisationspsykologi og psykoterapi. Norge har til specialister i klinisk psykologi med psykoterapi særlige ekstra krav til omfanget af vejledning og skriftligt arbejde. Det almindelige EuroPsy-certifikat, som også Norge har indført, sikrer, at psykologer kan rejse til udlandet og lettere end hidtil dokumentere deres kvalifikationer over for arbejdsgivere og uddannelsessteder. På samme måde skal specialistcertifikatet bidrage til at forbedre psykologernes mobilitet og videreuddannelse i Europa. På er der mere viden at hente. Nana Lykke, webredaktør foto: Colourbox PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 TILKNYTNING Af: Kirstine Holgerson Når sind mødes kan bånd knyttes modelfotos: scanpix SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 Refleksiv forældreomsorg handler om den komplekse proces at se barnet indefra og at se sig selv med barnets øjne altså udefra. Idansk litteratur og praksis om familiebehandling og forebyggende indsatser i udsatte familier er et centralt begreb så godt som fraværende. Begrebet refleksiv forældreomsorg er udviklet i forlængelse af mentaliseringsteorien og forskningen i menneskets refleksive funktion den grundlæggende kapacitet, der involverer at reflektere over egne og andres mentale tilstande og se sammenhænge mellem disse tilstande og adfærd. I litteratur om refleksiv forældreomsorg knytter begrebet forældrementalisering sig specifikt til mentalisering i relation til forældreskabet og refleksiv forældreomsorg sig til omsorg præget af udviklingsmæssigt væsentlige kvaliteter (Slade, 2005 & 2006). Sammenhængen mellem forældrementalisering, refleksive forældreomsorg og barnets tidligste selvregulerings- og tilknytningproces er velbeskrevet (Fonagy, 2007; Grienenberger, 2005). I både forebyggende familieintervention og familiebehandling bør opmærksomhed på forældrenes kapacitet på disse områder og overvejelser om behov for støtte til udvikling heraf prioriteres højt, når psykologen tilrettelægger sin indsats i familien. Refleksiv forældreomsorg Refleksiv forældreomsorg handler bredt defineret om forældres vilje og kapacitet i forhold til at have barnets sind på sinde. Den involverer dog ikke kun kapacitet i forhold til at reflektere over barnets mentale tilstande (fx følelser, tanker, intentioner og motiver) og til at forstå dets adfærd som meningsfulde forsøg på at udtrykke disse. Refleksiv forældreomsorg har også at gøre med at forstå den uløselige sammenhæng mellem sine egne mentale tilstande og adfærd og barnets. Hvor den refleksive forældreomsorg er stærk, er omsorgen præget af kompetence til at forstå barnets mentale tilstande; til at se sammenhæng mellem disse tilstande og adfærd; kapacitet til at forstå, at barnets tilstande kan være anderledes end ens egne; forståelse for, at ens egne tilstande og adfærd påvirker barnet og villighed til at reflektere over ens egne erfaringer som forældre. Dens slags kapaciteter er afgørende vigtige, hvis forældre skal kunne tolke barnets adfærd korrekt og regulere dets følelsesmæssige tilstande hvad der er en af mentaliseringens centrale funktioner. Hvor den refleksive forældreomsorg er svag, vil det være udfordrende at se barnet som et selvstændigt individ med følelser, tanker og intentioner, som er forskellige fra egne. Herved øges risikoen for at tillægge barnet mentale tilstande, det ikke har, at overse dets intentioner og særligt i omsorgen for det spæde barn være ufølsom over for (eller helt uvidende om) barnets basale rytmer og arousal cycli (Slade, 2002). Markante udfordringer i forhold til at opdage og imødekomme barnets udviklingsmæssige behov. Yderst forenklet kan man sige, at refleksiv forældreomsorg handler om den komplekse proces at se barnet indefra og at se sig selv med barnets øjne altså udefra. For de fleste forældre er det en intuitiv, spontan og kontinuerlig proces, der sikrer, at sundt og udviklingsfremmende samspil udfolder sig, og som dermed understøtter udviklingen af barnets selv, dets affektregulering og dets forståelse af og kompetencer i mellemmenneskelig interaktion. For andre er det dog en ganske udfordrende proces, hvor der igen og igen sker misforståelser i kontakt og samspil. Disse vil præge det enkelte barn og familiedynamikken, og kan finde udtryk i form af svære trivsels-, adfærds- og samspilsvanskeligheder i familier. Tilknytning og mentalisering Hvis der skal udvikle sig et sundt samspil og en tryg tilknytning mellem barn og forældre, kræver det som bekendt responsiv, sensitiv og velafstemt forældreomsorg. Mange relationsbaserede interventionsformer sigter direkte mod dette. Mere præcist kan man da spørge, hvad det så er, der sætter forældre i stand til at respondere sensitivt og velafstemt i betydningsfulde relationelle kontekster: legende samspil, krav- og konfliktsituationer, lærings- og formidlingssituationer og situationer, hvor der er behov for trøst, og i den almindelige kontakt. Der kræves hos forældrene en vis evne til at aflæse barnets mentale tilstande korrekt og at se sammenhængen mellem disse og barnets adfærd. Forældrementalisering, herunder forståelse for, hvordan ens egen adfærd påvirker barnets, påvirker tolkning af adfærd og regulering af følelsesmæssige tilstande (egne og barnets) og er med til at forme den omsorg, barnet mødes med. Her et par eksempler på, hvordan forældres mentaliseringskapacitet har indflydelse på, hvordan omsorgsadfærden finder udtryk: Et fire måneder gammelt barn ligger i armene på sin mor, ansigt til ansigt. Barnet rækker ud i forsøg på at røre moderens ansigt. Af én mor aflæses barnets adfærd som udtryk for ønske om at ville berøre ansigtet og være i kontakt. Omsorgsadfærden tilpasses, og moderen læner roligt sit ansigt frem og tilbyder barnet nærhed med ansigtet og (øjen-)kontakt. Barnet fortsætter sin tilknytningsadfærd og forbliver i udviklende kontakt. Af en anden mor aflæses der ikke en kommunikativ hensigt bag barnets adfærd. Moderen forholder sig passiv og reagerer ikke på bar- PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 I dansk litteratur og praksis om familiebehandling og forebyggende indsatser i udsatte familier er begrebet refleksiv forældreomsorg så godt som fraværende. nets adfærd. Barnet ophører med sin tilknytningsadfærd efter et par forgæves forsøg på at etablere kontakt. Af en tredje mor forstås den samme adfærd som udtryk for afvisning, ét af utallige forsøg på at skubbe hende væk. Omsorgsadfærden tilpasses forståelsen af adfærden som afvisning, og hun lægger i tristhed barnet fra sig. Barnet afbryder øjeblikkelig sin tilknytningsadfærd. Der er åbenlyse konsekvenser af den varierende kapacitet til at aflæse barnets mentale tilstand og tolke dets adfærd korrekt som henholdsvis regulerende eller -dysregulerende (og henholdsvis tilknytningsfremmende eller -hæmmende) i det allertidligste ordløse mikrosamspil To søskende på tre og fem år er lige kommet hjem fra børnehave. De har været på tur. Det er sen eftermiddag. Faderen taler i mobiltelefon og skal til at lave mad. Børnene er urolige og kommer i konflikt. Én far aflæser børnenes adfærd som udtryk for, at børnene har haft en lang dag med mange oplevelser, er trætte, egentlig ikke ønsker at lege, men er sultne og ønsker noget at spise. Han tilpasser sin omsorgsadfærd, afslutter hurtigt telefonsamtalen, fastholder sin ro, bevidst om sin egen adfærd som betydningsfuld for situationens udvikling. Han spørger til, hvad der er sket, og foreslår, at de kommer med ud i køkkenet og får lidt æble. De falder til ro. Af en anden far tolkes samme adfærd som udtryk for, at børnene altid vil have opmærksomhed og ikke kan tage hensyn til andre. Han bliver ophidset. Omsorgsadfærden tilpasses, børnene irettesættes, de får at vide, at de aldrig kan opføre sig ordentligt og må lære at lege selv. De bliver sendt ind på værelset, oprørte. Mentalisering er den grundlæggende menneskelige kapacitet, der ligger bag forældres evne til at responderer sensitivt og velafstemt. Et mål i den terapeutiske indsats Mentalisering kan forandre både menneskelige repræsentationer og adfærd. Nogle fremfører, at styrket forældrementalisering er ikke alene et resultat af, men afgørende for succes i alle relationsbaserede interventioner (Sadler, 2009). Interventionsmodeller som den mentaliseringsbaserede familieterapi (MTB-F) og Minding The Baby har som målsætning at styrke samspil og tilknytning via eksplicit fokus på udvikling af forældrementalisering (Slade, 2005), (Asen 2012), (Midgley, 2012). Centralt for modellerne er terapeutiske strategier, der sigter mod at udvikle forældres kompetence til at reflektere over barnets emotionelle liv, deres egne oplevelser forbundet med forældrerollen og sammenhængen mellem deres egne og barnets mentale tilstande og adfærd. Der er tale om strategier, som inkluderer at modellere den refleksive tilgang, at understøtte nysgerrighed på mentale tilstande og at fremkalde og understøtte forældrenes håndtering og forståelse af affekter. Men her er et men. For at kunne mentalisere i relationen til andre (herunder at tolerere og regulere andres følelser) forudsættes der en vis kapacitet til at mestre dette i relation til sig selv. Hvor livet har læderet denne kapacitet, der under normale omstændigheder udvikles, når et barn mødes med forståelse af sit sind, er det afgørende, at den vies tid og opmærksomhed i den terapeutiske proces. Processen kan være kompliceret, intensiv og af lang varighed, men alternativet er, at familieinterventionerne igen og igen støder på grund, da selve forudsætningen for, at omsorgspersonen kan mentalisere i relation til barnet at denne kan mentalisere i relation til sig selv og sig selv i en relation ikke er udviklet (Sadler, 2009) (Holgerson, 2012). Det at forstå sit barns sind går hånd i hånd med at forstå sit eget! SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 Refleksiv forældreomsorg er en basal ingrediens i det trivsels-, udviklings- og tilknytningsfremmede samspil fra det tidligste ordløse samspil til samspillet mellem det ældre barn og dets forældre. Hvor der måtte være tvivl om omsorgskompetencen, kan det være relevant at medtænke en vurdering af ressourcer på netop disse områder i en bredere vurdering af udfordringer og udviklingspotentialer i relation til forældreskabet. De semi-strukturerede kliniske interview Pregnancy Interview og Parent Development Interview er udviklet til at vurdere forældres refleksive funktion, som den udfolder sig i eksisterende forældre-barn relationer. Refleksiv forældreomsorg ikke en eksakt videnskab og forældrementalisering ikke en statisk kapacitet. Refleksiv forældreomsorg er en foranderlig og formbar kompetence, der kan styrkes og udvikles, hvis man griber til en målrettet og veltilrettelagt intervention. Den bør være genstand for fordybelse i psykologens tilrettelæggelse af sin praksis i arbejdet med familier præget af eksisterende eller forventede (vordende forældre) samspils- og tilknytningsvanskeligheder. Kirstine Holgerson, cand.psych., Familiehuset, Hillerød Kommune litteratur Fonagy, P., Gergely, G., Jurist, E. L., Target, M. (2007). Affektregulering mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag. Grienenberger, J., Kelly, K. & Slade, A. (2005). Maternal Reflective Functioning, Mother- Infant Affective Communication and Infant Attachment: Exploring The Link Between Mental States and Observed Caregiving. Attachment and Human Development, 7, Holgerson, K. (2012). Den gode udviklings arnested. Om en tilknytningsfokuseret, mentaliseringsbaseret tilgang til psykologens arbejde med vordende forældre. I Matrix vol. 29 nr. 4. Midgley, N., Vrouva, I. (2012). Minding the Child. Mentalization-based Interventions with Children, Young People and their Families. Routledge. Sadler, L.S., Slade, A., Mayes, L.C. (2009). Minding the baby: Et mentaliseringsbaseret forløb for forældre. I Allen, J. G., Fonagy, P. & Slade, A. (2009). Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis. Hans Reitzels Forlag. Slade, A. (2002). Keeping the baby in mind: A critical factor in perinatal mental health. I Slade, A., Mayes, L. & Epperson, N. (2002). Special Issue on Perinatal Mental Health, i Zero to Three Slade, A., Sadler, L.S. & Mayes, L.C. (2005). Minding the baby: Enhancing Parental Reflective Functioning in a Nursing/Mental Health Home Visiting Program. I Berlin, L., Ziv, Y., Amaya-Jackson, L. & Greenberg, M. (2005). Enhancing Early Attachments: Theory, Research, intervention, and policy. Guilford Publications. Slade, A. (2005). Parental reflective functioning: An introduction. Attachment and Human Development, 7, (3). Slade, A., Sadler, L., Dios-Kenn, C.D., Webb, D. Currier-Ezepchick, J., Mayes, L. (2005). Minding the baby: a reflective parenting program. Psychoanalytic Study of the Child, 60. Slade, A. (2006). Reflective parenting programs: Theory and development. Psychoanalytic Inquiry, 26. PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 ANMELDELSE Psykoanalytiske dialoger Bogudgivelse præsenterer aktuelle kliniske og teoretiske emner og fungerer samtidig som opus 1 fra nyt universitetscenter. C enter for Psykoanalyse ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, åbnede i Det taler. Psykoanalytiske dialoger er det første værk med bidrag fra stedets forskere. I syv artikler diskuteres aktuelle og relevante kliniske og teoretiske emner. De kliniske bidrag drejer sig om tomhedsfølelsen hos borderline-klienter, spiseforstyrrelser og seksuelle overgreb på børn komplicerede problematikker, som ingen psykoterapeutiske metoder har let ved at behandle. De teoretiske bidrag omhandler aspekter af psykoanalysens særlige genstandsfelt det ubevidste. Heraf også bogens titel: Det taler. Lacan udskiftede Descartes udsagn: Jeg tænker ergo eksisterer jeg, til: Det tænker. Titlen henviser til påvisningen af, at Det et taler med, og at det ubevidste er umuligt at se bort fra, hvis man ønsker at arbejde seriøst med psykiske fænomener. Litteraten Lilian Munk Rösing har skrevet bogens første artikel, Det ubevidstes etik. Det fremgår her, at den Freudbashing, der præger psykologien, ikke findes i fag som filosofi, sprogvidenskab, litteratur og kunst, der beskæftiger sig med menneskelige ytrin ger, som indeholder mangetydige lag af mening. Her er den tekstfortolkende tilgang, som Freud udviklede for at finde den skjulte mening i drømme, vitser og fortalelser, åbenbart til stærk inspiration. I psykologien og psykiatrien hersker den opfattelse, at psykens patologiske fænomener kan forstås uden at inddrage det ubevidste, når selvsamme psykes litterære og kunstneriske frembringelser ikke kan. To typer introduktion Bogens øvrige artikler er skrevet af psykologer. Neuropsykologen Birgit Bork Mathiesens Infantil amnesi handler om det faktum, at vi ikke har bevidste erindringer om de første leveår. Samtidig ved vi fra tilknytningsforstyrrede og omsorgssvigtede børn, at traumatiske hændelser i denne tidlige livsfase har en meget stærk indflydelse på personlighedsdannelsen. Fra hvilken alder er det normalt at kunne huske sit liv? Hvordan kan det være, at de tidligste erindringer ofte består af enkelte lyde, lugte, taktile eller visuelle sansninger uden tilhørende følelsesmæssige erindringer, uden forhistorie og uden narrativt forløb? Hvad sagde Freud, og hvad mener den moderne neuropsykologi? Der er i dag flere steder et tæt samarbejde mellem psykoanalysen og neuropsykologien, hvilket er interessant, fordi Freud efter sin medicinske grunduddannelse specialiserede sig i neurologi og først herefter udviklede psykoanalysen for netop at kunne arbejde med lammelser og andre tilsyneladende somatiske fænomener, som ikke havde neurologisk udgangspunkt. Det er en meget lærerig og inspirerende dialog mellem neuropsykologien og psykoanalysen, der her rulles op. Ph.d. Signe Holm Pedersens artikel Psykisk realitet beskriver de teoretiske forskelle mellem psykoanalysens og mentaliseringsteoriens forståelse af begrebet og de behandlingsmæssige konsekvenser heraf. Ph.d.-stipendiat Charlotte Simonsen viser i artiklen Det intersubjektive ubevidste, at moderne psykoanalyse har udviklet sig til en teori, der kan beskrive, hvordan komplekse psykologiske problemstillinger altid foregår i en mellemmenneskelig relation, både i klinikken og ude i virkeligheden. Bogen kan både ses som en introduktion til nutidens psykoanalyse og som en præsentation af, hvad Center for Psykoanalyse arbejder med. Det er ingen letlæst bog, noget ville have vundet i klarhed ved en mindre akademisk stil, men det er en seriøs, tankevækkende og læseværdig bog, som varmt kan anbefales. Talli Ungar Felding BOGDATA Judy Gammelgaard, Birgit Bork Mathiesen og Katrine Zeuthen (Red.): Det taler. Psykoanalytiske dialoger. Akademisk Forlag, København 2012, 244 sider, 289 kr. SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Psykologkampagnens Mentorprogram

Psykologkampagnens Mentorprogram Psykologkampagnens Mentorprogram Et tilbud til den nysgerrige dimittend og erfarne kliniker. Mentorprogram til Dansk Psykolog Forenings medlemmer 20 mentorer og 20 mentees søges til mentorprogram Psykologkampagnen

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke Nyuddannet Af Nana Lykke AALBORG på vinger Det allerførste hold cand.psych. er er nu udklækket fra Aalborg Universitet. Men tro ikke at disse førstefødte skal lære at gå de flyver allerede FOTOS: MICHAEL

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Det tredje hold stu derende har netop taget hul på professionsprogrammet i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet (AAU). Det sker, få måneder efter at de første

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter:

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter: Dagsorden Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: Dato/tidspunkt: 17. marts 2015, kl. 08.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Indhold

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015 Efteruddannelseskurser for PLEJEFAMILIER Forår 2015 DEN GODE BESKRIVELSE For plejefamilier og medarbejdere på opholdssteder Tirsdag d. 17. marts, Rødovregaard Om at udarbejde en skriftlig beskrivelse vedrørende

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse? 15. December 2011. Temadag for specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvordan arbejdes der i Sønderjylland med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

SYSTEMISK PROCESLEDELSE

SYSTEMISK PROCESLEDELSE SYSTEMISK PROCESLEDELSE NLP MASTER PRACTIONER PRÆCISION LEDELSE UDVIKLING INNOVATION human REALIZING YOUR POTENTIAL SYSTEMISK PROCESLEDELSE NLP MASTER PRACTIONER Det er en kendt sag, at vi mennesker kun

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer VISIONER AF KARIN BORG F R E M T I D E N S ARBEJDSLIV Hvad er organisationspsykologens vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer vil der blive brug for i fremtiden? Og hvilken type uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere