Præsteforeningen frem mod 2020 Ledelsesmanual for hovedbestyrelsen og sekretariatet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Præsteforeningen frem mod 2020 Ledelsesmanual for hovedbestyrelsen og sekretariatet 2014-2017"

Transkript

1 Præsteforeningen frem mod 2020 Ledelsesmanual for hovedbestyrelsen og sekretariatet Præsteforeningen frem mod 2020 Baggrunden for ledelsesmanualen er hovedbestyrelsens handlingsplan for 2020 processen, hvori Præsteforeningen har formuleret en række sigtelinjer for, i hvilken retning foreningen skal udvikle sig i de kommende år frem mod Ledelsesmanualen beskriver den kultur, de processer og arbejdsgange, der allerede findes i Præsteforeningen samt sætte fokus på hensigtsmæssige forandringer i organisationen. Hensigten med manualen er at vurdere styrker og svagheder i organisationen og dens måde at arbejde på, for at opnå en større bevidsthed om arbejdsmetoder og mål og for at fastholde Præsteforeningen som relevant for foreningens medlemmer. Ledelsesmanualen medvirker til at formulere konkrete politikker, strategier, initiativer og retningslinjer for Præsteforeningens politiske og administrative ledelse med henblik på at holde 2020 processen på sporet og styrke foreningens arbejde på de tre særlige satsningsområder, som fremgår af vision og handlingsplanen for 2020 processen, vedtaget af hovedbestyrelsen på mødet 20. januar Vision og handlingsplan for Præsteforeningen 2020 Præsteforeningens formål er at varetage de faglige, uddannelsesmæssige, tjenstlige og økonomiske interesser for den danske folkekirkes præster samt for medlemmer, som ikke er omfattet af en anden organisations forhandlingsret. Målet er, at Præsteforeningen fortsat er og videreudvikles som en attraktiv fagforening og faglig interesseorganisation for folkekirkens præster, provster og biskopper samt øvrige teologer. Medlemsservice af højeste kvalitet, målrettet medlemmernes behov Indflydelse på alle områder, der har betydning for medlemmernes løn- og ansættelsesforhold og aktuelle kirkepolitiske forhold En effektiv og målrettet kommunikation om de forhold, der har betydning for foreningens medlemmer Vision for medlemsservice Præsteforeningen yder medlemsservice af høj faglig og fagpolitisk kvalitet målrettet medlemmernes behov. Hovedbestyrelsen lægger i den fortsatte udvikling af foreningens medlemsservice vægt på, at Medlemmerne ved ethvert møde med foreningen herunder henvendelser til sekretariatet og tillidsrepræsentanter (TR) oplever en venlig, kvalificeret og hurtig behandling/service. Henvendelser til sekretariatet besvares hurtigst muligt og meget gerne i løbet af højst 2 arbejdsdage enten med et konkret svar eller en tilbagemelding om, hvem, der behandler sagen Sikre medlemmer en lønudvikling og et lønniveau, som afspejler det enkelte medlems kompetencer, ansvar, kvalifikationer og arbejdsopgaver 1

2 Synliggøre, centralt og lokalt, hvad medlemmerne får for deres kontingent. Sekretariatet har de nødvendige ressourcer og er sammensat, så hovedbestyrelsen og medlemmerne sikres kompetent og professionel rådgivning Sekretariat og hovedbestyrelsen uddanner og opdaterer TR, så medlemmerne lokalt bedst muligt sikres kvalificeret bistand, rådgivning og information. TR skal sikres de nødvendige ressourcer til varetagelse af opgaverne Præsteforeningen udvikler løbende relevante medlemstilbud og kvalitetssikrer medlemsservicen, så den svarer til medlemmernes behov. Tilbud om kurser til medlemmerne kan indgå i udviklingen af medlemstilbud. Relevante samarbejdspartnere kan inddrages i dette arbejde. Vision for indflydelse Præsteforeningen søger indflydelse på alle områder, der har betydning for medlemmernes løn- og ansættelsesforhold. Som interesseorganisation for folkekirkens præster, provster og biskopper samt øvrige teologer søger foreningen indflydelse på og påvirker aktuelle kirkepolitiske dagsordener på alle folkekirkens niveauer. Hovedbestyrelsen vil sætte fokus på og prioritere Præsteforeningen aktivt og målrettet fremmer foreningens interesser ved at indgå i udvalg, arbejdsgrupper og nævn m.m., hvor det har relevans for foreningens medlemmer Præsteforeningen som en stærk og troværdig samarbejdspartner aktivt og målrettet etablerer netværk og fastholder og udbygger kontakter til politikere og andre, der har indflydelse på medlemmernes faglige og arbejdsmæssige forhold Præsteforeningen som repræsentant for folkekirkens præstestand i hele dens bredde aktivt og målrettet bruger den indgående indsigt foreningen i kraft heraf har i præsters arbejdsforhold til at øve indflydelse på kirkepolitiske forhold og forhold, der vedrører præsternes ansættelsesvilkår TR spiller en central rolle i provstiet og har indflydelse på den lokale løndannelse, strukturforhold og andre lokale spørgsmål Provstikredsmødet, som det lokale præsteforeningsmøde, løbende udvikles Foreningens repræsentanter på alle niveauer løbende kvalificeres bedst muligt til at varetage foreningens interesser Stiftsbestyrelserne (SB) styrkes og opkvalificeres i forhold til samarbejde og forhandling med hovedbestyrelsen, biskoppen og provsterne SB etablerer, koordinerer og indgår i netværk med præsternes repræsentanter i provstiudvalg, stiftsråd, arbejdsmiljøudvalg, andre udvalg i stiftsregi eller i nationale organer og interesseorganisationer Medlemmerne motiveres til at engagere sig, og som præster søge indflydelse i menighedsråd, provstiudvalg, stiftsråd, nationale organer og interesseorganisationer Vision for kommunikation Præsteforeningen har en målrettet kommunikation til og med medlemmerne om foreningens arbejde og resultater. Præsteforeningen har en kommunikationsstrategi, som bidrager til at skabe en stærk position for foreningen og dens medlemmer. Hovedbestyrelsen vil sætte fokus på og prioritere at: Der udarbejdes en kommunikationsstrategi omfattende såvel foreningens interne som eksterne kommunikation Hjemmesiden videreudvikles som central informationsportal for medlemmerne om foreningens resultater, politik og holdninger 2

3 Hjemmesiden, som foreningens centrale forum for ekstern kommunikation, hvor samarbejdspartnere, presse og offentlighed kan søge og få information om foreningen, løbende kvalitetsudvikles Præsteforeningens Blad fastholdes som et teologisk fagblad på et højt niveau og med et tilsvarende markant fokus på det fagpolitiske indhold Den eksterne kommunikation også sker gennem foreningens deltagelse i den offentlige debat, udarbejdelse af høringssvar, netværk m.v. Den interne kommunikation mellem TR, SB, sekretariat og hovedbestyrelse skal løbende justeres og tilpasses og sikres, at foreningen på alle niveauer har opdateret og tilstrækkelig viden om relevante forhold Den interne kommunikation mellem sekretariat og HB evalueres løbende Den er i dialog med medlemmerne via relevante digitale medier med henblik på at afdække medlemmernes behov Ledelsesmanualen indeholder Principper for god fagforeningsledelse Er de overordnede principper og målsætninger for god fagforeningsledelse i Præsteforeningen omhandlende strategisk ledelse, hovedbestyrelsens ansvar og opgaver, samspillet med TR erne, medlemmer og eksterne samarbejdspartnere samt åbenhed og tilsyn. Forretningsorden Er konkrete retningslinjer for det daglige politiske arbejde før, under og mellem bestyrelsesmøderne, bestyrelsesmedlemmerne, udvalg, arbejdsgrupper og decentrale enheder. Den nuværende forretningsorden for hovedbestyrelsen skal justeres i forhold til ledelsesmanualen. Politisk-administrativt samarbejde Er en beskrivelse af samarbejdet mellem hovedbestyrelsens medlemmer og medarbejderne i Præsteforeningens sekretariat og er en generel forudsætning for hele ledelsesmanualen og for det daglige arbejde i Præsteforeningen. Principper for ledelse af Præsteforeningen som fagforening Præsteforeningen har som mål at sætte en høj standard for god fagforeningsledelse. Med fagforeningsledelse forstås både den politiske ledelse og den administrative ledelse af foreningen. Målgrupperne for fagforeningsledelse er foreningens ledelse, medarbejdere, TR er, og medlemmer. God fagforeningsledelse handler om ledelsens overordnede opgaver og ansvar i forhold til den strategiske ledelsesopgave. Sigtet er at: Understøtte høje standarder for god fagforeningsledelse i Præsteforeningen Inspirere til professionel ledelse af Præsteforeningen Understøtte og udvikle TR ernes centrale betydning som lokale ambassadører for Præsteforeningen Fastholde og udvikle tillid og engagement hos Præsteforeningens medlemmer, medarbejdere, TR er og øvrige samarbejdspartnere 3

4 Have fokus på udviklingen i medlemstal og mulighed for rekruttering af nye medlemmer Bidrage til synlighed af Præsteforeningens struktur, adgangsveje til indflydelse samt gennemsigtighed i ledelsens beslutninger og prioriteringer Have fokus på, at der er en sammenhæng mellem foreningens forskellige mødefora fra provstikredsmøder, til de halvårlige TR-møder, over det årlige møde med SB-formænd til medlemsmøderne og repræsentantmødet, så gentagelser undgås, og fremdriften i politikdannelse fremmes I. Strategisk styring Formålet med strategisk styring er at sikre retning for foreningens arbejde, således at foreningen udvikler sig i overensstemmelse med de politiske mål og prioriterede indsatsområder i Foreningens ledelse har det overordnede ansvar for foreningens strategiske styring, herunder at sikre en løbende opfølgning på mål og prioriterede indsatsområder i 2020 planen foretage eventuelle justeringer og nye prioriteringer, hvis forudsætningerne for planlagte mål ændrer sig i forhold til 2020 planen være på forkant med udviklingen og identificere eventuelle nye målsætninger samt at vurdere eventuelle kritiske faktorer Plan for strategisk styring af arbejdsplan Foreningens politiske ledelse udarbejder i god tid før repræsentantmødet udkast til ny arbejdsplan for det kommende år. Arbejdsplanen debatteres på repræsentantmødet, ligesom repræsentantmødet godkender de overordnede temaer og strategiske mål for det kommende års arbejdsplan. Foreningens politiske ledelse udarbejder efter repræsentantmødet en handlingsplan for at igangsætte arbejdet med arbejdsplanens strategiske mål og indsatsområder. På baggrund heraf udarbejdes der kommissorier for de enkelte faste udvalgs-og arbejdsgruppers opgaver, der eventuelt skal nedsættes som følge af temaerne i arbejdsplanen. II. Den politiske ledelses arbejde og ansvar Repræsentantmødet er foreningens højeste myndighed. Den politiske ledelse er hovedbestyrelsen; formand og næstformand varetager den daglige politiske ledelse af Præsteforeningen. Det er den politiske ledelses ansvar at forestå den strategiske styring af foreningen samt udøve overordnet tilsyn med den administrative ledelses arbejde. Den strategiske styring består i at: Sikre at foreningens aktiviteter understøtter realisering af overordnede mål Evaluere og justere foreningens arbejde i takt med udvikling i præstetjenesten, medlemsskaren og det omgivende samfund Sikre udvikling og positionering af det at være præst og teolog Sikre rammerne for levering af relevant service af høj kvalitet til medlemmerne Understøtte et aktivt medlemsdemokrati Understøtte medlemmernes aktive engagement og reelle indflydelse på foreningens aktiviteter og udvikling Være kvalificeret sparringspartner for den administrative ledelse Den politiske ledelse har et særligt ansvar for at varetage alle medlemmers interesser. 4

5 1. Hovedbestyrelsens overordnede opgaver og ansvar Hovedbestyrelsen varetager den politiske ledelse og har det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar for foreningen. Hovedbestyrelsens væsentligste opgaver er blandt andet at: Være særligt opmærksom på, at foreningen arbejder for alle medlemmers interessevaretagelse At fastlægge de overordnede politiske mål og strategier samt følge op på disse Sikre klare retningslinjer for strategisk styring, ansvarsfordeling, planlægning og opfølgning Udvælge en kvalificeret administrativ leder og fastlægge den administrative leders ansættelsesforhold Formulere sine prioriteringer klart og entydigt, så de kan implementeres af den administrative ledelse Sikre medlemmernes mulighed for reel faglig og politisk indflydelse Understøtte faglige og politiske fællesskaber og netværk for medlemmerne Sikre, at der er gode og konstruktive relationer til foreningens samarbejdspartnere Sikre åbenhed om foreningens samlede økonomi og formueforhold 2. Formandens overordnede opgaver og ansvar Formanden er daglig politisk leder af foreningen og tegner foreningen udadtil. Formanden har det overordnede ansvar for den strategiske ledelse af foreningen. Derudover har formanden: et politisk ansvar for at understøtte et aktivt medlemsdemokrati blandt andet ved at inddrage medlemmer som sparringspartnere i udvikling af politik såvel som i forhold til faglige spørgsmål et ansvar for at adgang til indflydelse er tilgængelig internt og eksternt, og at beslutningsveje er gennemsigtige for medlemmerne et ansvar for, at foreningens daglige arbejde understøtter realisering af mål og arbejdsplan, samt at der løbende prioriteres og justeres under hensyntagen til udvikling i præstetjenesten, medlemsskaren og samfundet et ansvar for at sikre en løbende opfølgning, og at der eventuelt foretages justeringer og nye prioriteringer, hvis forudsætningerne for planlagte mål ændrer sig et ansvar for, at hovedbestyrelsen kan varetage den politiske ledelsesopgave, herunder at hovedbestyrelsens medlemmer kender deres opgave og ansvar samt rolle som udvalgsformand eller udvalgsmedlem 3. Næstformandens overordnede opgaver og ansvar Næstformanden er stedfortræder for formanden ved dennes forfald. Formanden kan delegere opgaver til næstformanden. Næstformanden har ansvar for at bidrage til såvel som at understøtte varetagelsen af den strategiske ledelsesopgave. Formanden kan løbende inddrage næstformanden i beslutninger, og næstformanden er sparringspartner for formanden i hverdagen, når politiske spørgsmål skal drøftes mellem bestyrelsesmøder. Næstformanden har således et særligt ansvar for at bidrage med nødvendige politiske overvejelser til belysning af aktuelle spørgsmål. 5

6 4. Rammer og vilkår for formand og næstformand. Hvervet som formand for Præsteforeningen har udviklet sig igennem de senest år og er blevet mere omfattende, hvilket fremgår af, at frikøbsraten er hævet fra 50% til det nuværende 80% for formanden og 35% for næstformanden. Formandshvervet fremstår i dag som en reel professionel ledelsesstilling. Eksternt betragtes hvervet som formand for Den danske Præsteforening også som en af topposterne i den kirkelige kontekst, idet formanden er en reel samarbejdspartner på både det politiske og administrative topniveau. Det gælder både i relation til ministerielt niveau og i relation til ledelsesniveau i folkekirken (biskopper og provster). Præsteforeningens formand har derfor et stort medansvar for de beslutninger, der træffes på højeste niveau i folkekirken samt indflydelse på de processer, der lægger op til beslutningerne. Derfor er det vigtigt at fastholde et frikøbsniveau på 80%, som samtidig giver formanden mulighed for også at varetage en mindre præstetjeneste, for derigennem at fastholde forbindelsen til præstembedet og den pågældende menighed. På samme måde bør næstformandens frikøb fastholdes på 35%. Den nye lønform medfører, at der er behov for at få fastlagt rammer og vilkår for honorering af formand og næstformand på et sådant niveau, at det også svarer til det reelle opgave- og ledelsesansvar for de pågældende funktioner sammenlignet med funktioner i den kirkelige sektor i øvrigt og øvrige fag- og interesseorganisationer. Rammer og vilkår fastsættes i forretningsordenen. 5. Introduktion og uddannelse af nye hovedbestyrelsesmedlemmer Den afgående hovedbestyrelse tilrettelægger i god tid før valget af ny hovedbestyrelse et introduktionsforløb for den nye bestyrelse. Introduktionsforløbet har til formål at klæde bestyrelsesmedlemmerne på til den politiske ledelsesopgave og gøre dem i stand til at indgå i en kvalificeret dialog om foreningens politiske udvikling, også set i forhold til de forskellige udvalg og arbejdsgrupper hovedbestyrelsen indgår i. Når hovedbestyrelsen er tiltrådt, tages der stilling til, om der herudover skal iværksættes en mere målrettet kompetenceudvikling af hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsesmedlemmerne har derudover selv et ansvar for løbende at holde sig orienteret om foreningens forhold, herunder kerneområder og aktiviteter samt for at deltage aktivt i hovedbestyrelsens arbejde. 6. Evaluering af hovedbestyrelsens arbejde Der foretages en årlig samlet evaluering af hovedbestyrelsens arbejde, hvor blandt andet indgår, i hvilket omfang målsætningerne for de prioriterede indsatsområder og politiske strategier er blevet realiseret, især i relation til 2020 handlingsplanen. Evalueringen kan finde sted i forbindelse med udarbejdelse af årsberetningen og forud for repræsentantmødet (marts). III. Den administrative ledelses arbejde og ansvar Den administrative ledelse udgøres af sekretariatschefen og dennes stedfortræder. Den administrative ledelse har ansvaret for at forberede og føre de politiske beslutninger ud i livet, samt at sekretariatet servicerer medlemmerne. Arbejdet sker indenfor de overordnede politiske rammer, som sætter retningen for foreningens samlede virke. Den administrative ledelses væsentligste opgaver i forhold til den politiske ledelse er blandt andet at: Kommunikere de nødvendige oplysninger om foreningens virksomhed til den politiske ledelse Udarbejde oplæg til den politiske ledelse som understøtter, at der kan træffes beslutninger på et tilstrækkeligt oplyst grundlag 6

7 Følge udviklingen i forhold til strategiske mål og indsatsområder i samarbejde med den politiske ledelse og holde denne orienteret om aktuelle tendenser og tiltag, som kan få betydning for et indsatsområde Sikre, at der sker en løbende prioritering og tilpasning af foreningens ressourcer Følge den løbende udvikling i medlemsskaren blandt andet via medlemstal og sekretariatets daglige kontakt med medlemmerne og orientere hovedbestyrelsen om aktuelle tendenser IV. Medlemmernes rolle og samspil med foreningen En forudsætning for god fagforeningsledelse er et godt samspil mellem hovedbestyrelsen og medlemmerne. Foreningens aktive og engagerede medlemmer bidrager frivilligt til foreningens arbejde og yder et afgørende bidrag til foreningens resultater og udvikling. Medlemmernes engagement og involvering i beslutningerne sikres ved, at medlemmerne får mulighed for at udøve deres rettigheder og indflydelse bedst muligt. Det betyder, at indflydelse i foreningen skal være tilgængelig og reel, og beslutningsveje i foreningen skal være gennemsigtige. For at styrke medlemsdemokratiet og politikskabelsen er foreningens ledelse løbende opmærksom på, hvordan kommunikationen kan optimeres mellem sekretariat og ledelse i forhold til kommunikationen med medlemmer. Merværdi til medlemmerne Medlemmerne har krav på, at foreningen varetager deres interesser optimalt, og at der udvikles nye ydelser og services, der matcher medlemmernes behov, samt at der løbende sker en udvikling og positionering af den pastorale tjeneste og af foreningens arbejde. Foreningen tilpasser løbende de politiske målsætninger og prioriterede indsatsområder på en sådan måde, at værdien af medlemskabet hele tiden udvikles. Hovedbestyrelsen vurderer løbende, om indsatser og mål sammenholdt med foreningens økonomiske situation fortsat er i medlemmernes og foreningens interesser og redegør for det i forbindelse med årsberetning og repræsentantmøde hvert år. Det er til enhver tid den politiske ledelses opgave at foretage prioriteringer, der tilgodeser den brede medlemsskares interesser. V. Eksterne samarbejdspartneres rolle og betydning for foreningen Det er afgørende, at foreningen har gode relationer til enhver ekstern part eller aktør, der enten berøres af foreningens dispositioner, søger indflydelse på foreningens virksomhed, eller som foreningen ønsker at påvirke eller samarbejde med. Foreningens politik i relation til eksterne samarbejdspartnere Foreningens ledelse driver og udvikler foreningen under iagttagen af udviklingen i samfundet og eksterne samarbejdspartneres aktiviteter. Der opsøges samarbejdspartnere, når der er dagsordener, der kan søges realiseret i fælleskab med andre. Foreningen bør løbende udvikle sine relationer til de eksterne samarbejdspartnere og søge at udbygge det samlede netværk. I foreningens kommunikationsstrategi uddybes samarbejdspartner perspektivet med udgangspunkt i de gensidige forventninger og med respekt for samarbejdspartnernes rolle og interesse. Dags og fagpressen samt politikere, både på Christiansborg og i folkekirkens forskellige beslutningslag og i andre organisationer er vigtige samarbejdspartnere at være i dialog med. 7

8 VI. Åbenhed og gennemsigtighed Kommunikation er et styringsredskab og middel til at nå foreningens vision og mål. Foreningens kommunikation med medlemmer og øvrige samarbejdspartnere hviler på følgende principper: Troværdighed Dialog Åbenhed og gennemsigtighed Offensiv, når nødvendigt Hurtig ekspedition Forståelighed Kollegialt fællesskab Foreningen sætter medlemmerne i centrum, når der kommunikeres. Det betyder, at nye initiativer altid har medlemsvinklen for øje. Det er samtidig vigtigt, at foreningen er let tilgængelig for medlemmer, der skal have den kortest mulige vej til hjælp og vejledning. Det skal være tydeligt, hvilken service foreningen yder til medlemmerne. Medlemmerne inddrages så vidt muligt aktivt i den løbende udvikling af foreningens ydelser og politikker. Hovedbestyrelsens arbejde gøres tilgængeligt for medlemmerne. Såvel arbejdet med de politiske sager som hovedbestyrelsens organisering og arbejdsform kommunikeres løbende via foreningens medier og i årsberetningen. VII. Budget, årsregnskab, revision og tilsyn Sikring af en kompetent og uafhængig revision er et væsentligt led i hovedbestyrelsens arbejde. Rammerne for revisionens arbejde fremgår af foreningens vedtægter og forretningsordenen for hovedbestyrelsens arbejde. 1. Budget Budgettet er et vigtigt ledelsesredskab for hovedbestyrelsen, der giver mulighed for at prioritere de opgaver, der skal løses, og de mål hovedbestyrelsen ønsker at nå i budgetperioden. Derfor begynder budgetprocessen i god tid ved september mødet, hvor hovedbestyrelsen har mulighed for at fremsætte ønsker og mål, som tidligt inddrages i budgetprocessen, før budgettet fremlægges til endelig godkendelse senest i december. Der er ønsker i hovedbestyrelsen om, at repræsentantmødet også inddrages i budgetprocessen. Et sådant ønske kræver muligvis ændring af tidspunkt for afholdelse af repræsentantmøde for at kunne fungere hensigtsmæssigt i forhold til budgetprocessen, lige som eventuelle andre vedtægtsændringer kan komme på tale. Hovedbestyrelsen vil derfor i perioden se på, hvilke ændringer, der er nødvendige for mere aktivt at inddrage repræsentantmødet i budgetprocessen. 2. Årsregnskab Årsregnskabet skal leve op til den højeste standard for fagforeninger og andre organisationer, følge udviklingen i god regnskabsskik og sikre sammenlignelighed med andre fagforeninger. Hovedbestyrelsen sikrer åbenhed om foreningens samlede økonomi og formueforhold. Der udarbejdes et foreningsregnskab, der omfatter hele foreningen. Hovedbestyrelsen orienteres kvartalsvis om status i det aktuelle regnskab for året. 3. Økonomisk revision Hovedbestyrelsen foretager efter samråd med den administrative ledelse en konkret og kritisk vurdering af revisors uafhængighed og kompetence i forbindelse med valg af statsautoriseret revisor. Revisionsaftalen og den tilhørende honorering af revisor aftales mellem foreningens sekretariatschef og revisor. 8

9 Sekretariatschef, hovedkasserer og kritisk revisor gennemgår sammen med revisor årsregnskabet, drøfter regnskabspraksis og væsentlige regnskabsmæssige skøn samt vurderer hensigtsmæssigheden af den valgte regnskabspraksis. Resultatet af revisionen drøftes på møder med hovedbestyrelsen med henblik på at gennemgå revisors observationer og konklusioner. 4. Administrativ revision Samarbejdet mellem hovedbestyrelsen og den administrative ledelse evalueres løbende samt én gang årligt ved en formaliseret dialog på august mødet. Forretningsorden for politisk opgavevaretagelse i Præsteforeningen Hovedbestyrelsens forretningsorden er retningslinjer for det politiske samarbejde mellem politikerne (formand, næstformand, bestyrelse) og rammer for arbejdet i udvalg, decentrale enheder samt arbejdet som repræsentant for Præsteforeningen. Det er en guide til, hvordan de forskellige politiske aktører agerer i forhold til hinanden, med særlig fokus på, hvad der sker før, under, efter og mellem bestyrelsesmøderne. Forretningsordenen kan justeres efter behov. Hovedbestyrelsens arbejde 1. Deltagerkreds i hovedbestyrelsens møder Sekretariatschefen og relevante medarbejdere i sekretariatet deltager i hovedbestyrelsens møder uden stemmeret. Gæster kan indbydes til at deltage i særlige drøftelser under enkelte punkter på dagsordenen. 2. Forberedelse af hovedbestyrelsens møder Hovedbestyrelsen fastlægger årligt en mødeplan for de ordinære bestyrelsesmøder. Ordinære bestyrelsesmøder indkaldes skriftligt af formanden og sekretariatschefen. Indkaldelsen skal indeholde et udkast til dagsorden og bilag. Materiale til bestyrelsesmøder udsendes normalt senest 6 dage før mødet og sådan, at der er en weekend imellem udsendelsen og bestyrelsesmødet. Både dagsorden og bilag sendes med mail. Eventuelt yderligere materiale eftersendes hurtigst muligt. Endeligt kan aktuelt materiale omdeles på mødet. I det omfang det enkelte bestyrelsesmedlem ud fra dagsordenen har spørgsmål eller ikke føler sig tilstrækkeligt oplyst, er det medlemmets opgave så vidt muligt at skaffe sig den fornødne viden inden mødet. Mangler bestyrelsesmedlemmet viden om politiske forhold, sker henvendelse til formand/næstformand eller udvalgsformænd indenfor deres respektive ressortområder. Politiske dilemmaer bør normalt fremgå af indstillingen. Men det er et vilkår, at man ind i mellem ikke kan skrive alt ind, og derfor er det en opgave for formand/næstformand eller udvalgsformænd at uddybe mundtligt for bestyrelsesmedlemmet, hvis der er brug for dette. Sekretariatets ledelse kan også orientere om politiske holdninger, som tidligere er blevet besluttet. 3. Dagsorden for hovedbestyrelsens møder Sekretariatschefen udarbejder i samarbejde med formanden/næstformanden en bestyrelsesdagsorden. 9

10 Bestyrelsesdagsordenen er opdelt således: Punkter til beslutning. Punkter til drøftelse. Punkter til orientering. Faste dagsordenspunkter er: Godkendelse af dagsorden. Nyt fra formanden. Nyt fra sekretariatet. Eventuelt. Herudover indeholder dagsordenen ofte temaer, hvor der ønskes en bredere politisk drøftelse og aktuelle beslutningspunkter, hvor der er brug for en tilbundsgående behandling og stillingtagen til en sag eller et emne. Uden for dagsordenen kan vedlægges yderligere orienteringsmateriale, såsom referater af faste udvalgsmøder, kopi af afsendte høringssvar og breve mv. Dagsorden og bilag er velforberedte. Som bilag/forside til bilag til alle drøftelses og beslutningspunkter udarbejdes et forklæde efter en ensartet skabelon, indeholdende: Resumé (Kort redegørelse for, hvad sagen drejer sig om). Indstilling (Hvad skal hovedbestyrelsen forholde sig til, og hvem indstiller). Afhængig af sagens karakter kan indstillingen indeholde enten et eller flere alternative forslag til beslutning eller et eller flere dilemmaer eller scenarier til drøftelse). Baggrund (Uddybning af baggrunden for sagen eventuelt ledsaget af bilag). Økonomi/ressourcer (Omkostninger ved forslaget i forhold til budgettet og eventuelle personaleressourcemæssige konsekvenser). Alle hovedbestyrelsesmedlemmer kan få et punkt på bestyrelsesdagsordenen, forudsat at punktet er tilstrækkeligt belyst og ikke efter foreningens regler hører hjemme et andet sted. Dette drøftes med formanden. Undtagelsesvis kan et punkt sættes på dagsordenen alligevel, når sagen er af særlig vigtig eller hastende karakter, jf. hovedbestyrelsens forretningsorden. 4. Hovedbestyrelsesmødet Det tilstræbes, at hovedbestyrelsens forhandlinger finder sted i den samlede bestyrelse, og at alle væsentlige beslutninger træffes i den samlede bestyrelse. Hovedbestyrelsens møder ledes af formanden. Den mundtlige præsentation/sagsfremstilling af et punkt bør være kort. Hvis der deltager gæster, det vil sige medlemmer eller andre udefra under et punkt på dagsordenen, bør konteksten for punktets behandling tydeliggøres fra start. Behandlingen af de enkelte punkter bør være målrettet. Der bør kun siges noget under debatten af et punkt, når det tilfører noget nyt ved enten at sekundere eller perspektivere synspunkter. Under mødet giver mødelederen plads til uddybende og opklarende spørgsmål til markerede synspunkter. Sekretariatet kan spørges undervejs og kan i opklaringsfasen af egen drift bidrage med relevante supplerende faktuelle oplysninger, men deltager ikke i den politiske forhandling eller i den endelige konklusion. 10

11 Der bør være en klar opsamling og konklusion under hvert punkt. Det tilstræbes, at beslutninger tages på baggrund af konsensus. For afstemningsregler henvises til hovedbestyrelsens forretningsorden. Den samlede bestyrelse er ansvarlig og loyal i forhold til de beslutninger, der træffes. Beslutningspunkter: Beslutningspunkter er sager, hvor der er brug for en konkret politisk stillingtagen, typisk om udmøntningen af arbejdsprogrammet eller nye politiske sager samt forhold om foreningens økonomi, høringssvar, udpegninger til eksterne repræsentationer etc. Oftest ligger sagerne på den korte bane, det vil sige indenfor indeværende nærværende år, men kan, hvis der er tale om en beslutning om en politik eller strategi, godt have rækkevidde udover denne periode. Beslutningspunktet præsenteres af den politisk ansvarlige for punktet (formanden/udvalgsformanden etc.). Det er det enkelte hovedbestyrelsesmedlems opgave inden bestyrelsesmødet at have gjort sig sit synspunkt klart således, at det kan præsenteres og debatteres på mødet. Drøftelsespunkter: Drøftelsespunkter er sager om kommende hørringssvar, nyudvikling eller revurdering af politikker på den lange bane, det vil sige, at der indholdsmæssigt i hovedreglen er et længere sigte end indeværende år. Temaet for drøftelsespunktet præsenteres af den politiske initiativtager/politisk ansvarlige for punktet (formanden/udvalgsformanden etc.). Ved behandling af drøftelsespunkter bruger hovedbestyrelsen sine kompetencer for at få en given sag tilstrækkeligt belyst fra alle relevante vinkler. Det er i første omgang det enkelte hovedbestyrelsesmedlems opgave at markere synspunkter ud fra sit ressortområde, det vil sige i loyalitet overfor sit udvalg eller arbejdsgruppe. Dernæst er det hovedbestyrelsesmedlemmets opgave at medvirke til belysningen af et punkt ud fra en mere generel tilgang for at sikre sammenhængen mellem arbejdet i hovedbestyrelsen og de faste udvalg/arbejdsgrupper. Orienteringssager: Orienteringssager er alene er til hovedbestyrelsens oplysning, og hvor der ikke er behov for en politisk stillingtagen. Typisk er det udmøntninger af tidligere trufne beslutninger, afgivne høringssvar, orientering om presseforhold, nyt fra formanden og nyt fra sekretariatet. I det omfang en orienteringssag giver et hovedbestyrelsesmedlem anledning til spørgsmål om politiske forhold henholdsvis faktuel viden, følges den procedure, der er beskrevet under forberedelse af bestyrelsesmøder ovenfor. Giver dette ikke den fornødne klarhed, kan et hovedbestyrelsesmedlem altid bede om, at sagen tages op som et beslutningspunkt på næste bestyrelsesmøde. 5. Referater Sekretariatschefen har ansvaret for, at der skrives et udvidet beslutningsreferat. Udkast til referat af bestyrelsesmødet sendes til hovedbestyrelsen, normalt indenfor en uge efter mødet. Eventuelle forslag til konkrete rettelser sendes indenfor en frist på 7 dage til referenten. Hvis der kommer forslag til ændringer, udarbejdes der et nyt udkast til referat. Kommer der ikke indvendinger til det nye udkast, betragtes det som endeligt og godkendt. Er der uoverensstemmelser, må endelig behandling og godkendelse af referatet ske på det efterfølgende hovedbestyrelsesmøde. Et mindretal kan få sit synspunkt indført i beslutningsreferatet. Hvis et hovedbestyrelsesmedlem ikke er til stede under hele bestyrelsesmødet, noteres det i referatet, hvilket tidspunkt vedkommende deltog i behandlingen. 11

12 6. Mellem hovedbestyrelsesmøderne Mellem bestyrelsesmøderne inddrager formanden løbende bestyrelsesmedlemmerne i politiske spørgsmål, ligesom bestyrelsesmedlemmer inddrager formanden. Formanden træffer i givet fald beslutning ud fra de beslutninger og retningslinjer, hovedbestyrelsen har truffet og fastlagt. I praksis betyder det, at formanden kan henholde sig til den nuværende bestyrelses beslutninger, men også inddrage politikker flere bestyrelsesgenerationer tilbage, hvor disse stadig er gældende. Formanden rådfører sig med den administrative ledelse for at sikre kontinuitet, herunder at den relevante viden er til stede som beslutningsgrundlag. Formanden træffer beslutninger om nye opgaver i analogi med tidligere lignende trufne beslutninger. I det omfang, der ikke eksisterer nogen mulighed for analogi, træffes beslutningen i forlængelse af vedtægter, vision og strategiske målsætninger. 7. Udvalgsformand/hovedbestyrelsen Der sikres en tæt tilknytning mellem hovedbestyrelsen og de faste udvalg, arbejdsgrupper mv. Foreningens faste udvalg og arbejdsgrupper rapporterer til hovedbestyrelsen efter en nærmere fastlagt plan med henblik på, at hovedbestyrelsen kan følge udviklingen indenfor de politiske ansvarsområder, som udvalget har. Ideelt set udgør kommissorierne for udvalgene de fornødne og tilstrækkelige rammer. For at sikre, at der aldrig opstår en modsætning mellem den daglige politiske ledelse og udvalgsformænd/bestyrelse, rådfører formand/næstformand sig med udvalgsformændene på deres respektive områder. Som bestyrelsesmedlem/udvalgsformand har man ret og pligt til at rådføre sig med formanden/næstformanden, hvis der opstår tvivl om politiske sager, som har et principielt indhold eller har tværgående betydning i forhold til andre udvalgs eller arbejdsgruppers arbejde. 8. Hovedbestyrelsens forhold til tillidsrepræsentanterne. Hovedbestyrelsen samarbejder løbende med TR erne i anerkendelsen af, at de bidrager til at kvalificere foreningens politiske arbejde. I dagligdagen sker det ved, at formanden/sekretariatet rådfører sig med de relevante TR/SB. Desuden afholdes halvårligt kursusdag/informationsmøde for TR, et årligt møde mellem SB og HB og løbende kursusvirksomhed for TR erne. Politisk administrativt samarbejde Det politisk-administrative samarbejde er et vigtigt omdrejningspunkt for foreningens virksomhed. Det er foreningens styrke, at dette samarbejde foregår i en tæt dialog mellem sekretariat og hovedbestyrelse. Samspillet mellem de valgte fagpolitikkere og sekretariatets medarbejdere udgør en vigtig dimension i foreningens arbejde med at udstikke fagpolitiske mål og opnå resultater. Synergieffekten i det politisk-administrative samarbejde er en afgørende faktor for, at foreningen kan lykkes med sin virksomhed, idet ekspertise, erfaring og indsigt kombineres med fagpolitiske visioner, mål og handlemuligheder. Sekretariats organisering og arbejdsopgaver Sekretariatets opgaver og funktioner er derfor at varetage og udmønte foreningens formålsbestemmelse ved i dagligdagen at rådgive og støtte medlemmerne og bestyrelsen samt føre bestyrelsens beslutninger ud i livet. Det vil sige sekretariatet handler på bestyrelsens mandat. Dette foregår på mange niveauer, som, uden at være udtømmende, kan tage udgangspunkt i årsberetningens opgørelse. Som eksempler på sekretariatets centrale opgaver kan nævnes: Forhandler løn- og ansættelsesvilkår for præster, provster og biskopper. Sekretariatet rådgiver og bistår medlemmer i spørgsmål vedrørende løn og ansættelse, det kan eksempelvis være: 12

13 Tjenstlige møder, håndtering af klager, hjælp til udarbejdelse af redegørelser Afskedigelsessager Arbejdsmiljøproblemer Præsters pligter og rettigheder, herunder præsten som menighedsrådsmedlem, samvirke, ledelse, instruktionsbeføjelse, rådighedsarbejde, tjenestemandsforpligtelser, forandringer i embedet, strukturforhold, regulativer, bistandsforpligtelser Løn, ferie, flyttegodtgørelse, barsel, pension, seniorordning, omsorgsdage, orlov, kontorforhold, kørsel osv. Tjenestebolig Sekretariatet bistår og rådgiver tillidsrepræsentanter I forbindelse med forhandling af tillæg og studieorlov I forbindelse med deres funktioner som tillidsrepræsentanter i provstiet Udarbejder informationsmateriale til kurser, TR-Nyt m.v. Sekretariatet bistår og rådgiver hovedbestyrelsen samt udvalg og arbejdsgrupper Forbereder materiale til hovedbestyrelsesmøderne, udarbejder høringssvar, notater, redegørelser, breve osv. i overensstemmelse med hovedbestyrelsens beslutninger. Desuden bistår sekretariatet de af hovedbestyrelsen nedsatte udvalg og arbejdsgrupper med sekretariatsbetjening. Herudover varetager sekretariatet de administrative funktioner, som blandt andet omfatter bogholderi, kontingentopkrævning, planlægning af mødevirksomhed, herunder repræsentantmødet, medlemsregistrering, journalisering, telefonbesvarelse, varetagelse af dele af det fagpolitiske og sekretariatsmæssige stof i bladet. Sekretariatet varetager herudover en række eksterne opgaver i: KM: udvalg, arbejdsgrupper, ministermøder m.v. AC: FHO/FHO s, FHP, ASG, arbejdsmiljøudvalget, direktørmøder og ad hoc.udvalg m.v. AAK: bestyrelsespost og repræsentantpost Andet: TOAC, NPS, Brandsocietet, Bispe- og Provsteforening, undervisning på FUV m.v. Til at varetage disse opgaver og funktioner består sekretariatet af p.t. 7,3 årsværk fordelt på juridisk/ økonomisk sagsbehandlere og administrative medarbejdere. Sekretariatet ledes af sekretariatschefen, der leder og fordeler arbejdet og er ansvarlig for sekretariatets funktioner og handlinger samt foreningens økonomi. Sekretariatschefen er endvidere formandens og bestyrelsens nærmeste rådgiver og repræsenterer foreningen sammen med formanden eller alene i relation til samarbejdspartnere i AC-gruppen eller eksternt. I sekretariatschefens fravær varetages ledelsen af sekretariatets chefkonsulent. De enkelte sagsbehandleres opgaver og funktioner er beskrevet i vedhæftede bilag for at give et nærmere og detaljeret overblik over omfanget af arbejdsopgaverne. I den administrative del består sekretariatet af en chefsekretær, sekretær og regnskabsmedarbejder og bogholder, der dels bistår sekretariatets sagsbehandlere, men også løser selvstændige opgaver, medlemsservice, journalisering, bladet, økonomi m.v. Sekretariatschefens kompetence og ansvarsområde Hovedbestyrelsen ved dets formand er sekretariatschefens nærmeste forsatte. Sekretariatets administrative leder er sekretariatschefen. 13

14 Organisering af sekretariatet Sekretariatschefen organiserer og fastsætter personalets arbejdsområder og beføjelser. Sekretariatschefen har ansvaret for udarbejdelsen af forslag til budgetter og regnskabsoversigter. Budgetter skal på baggrund af de fremsatte ønsker i september forelægges hovedbestyrelsen senest november måned forud for budgetåret. Hvert kvartal forelægges en regnskabsrapport set i forhold til budgettet. I forbindelse med væsentlige afvigelser skal der rapporteres umiddelbart. Sekretariatschefen kan indenfor budgettet selv foretage økonomiske dispositioner. Sekretariatschefen skal holde hovedbestyrelsen underrettet om væsentlige og relevante forhold og hændelser, der er af nødvendig betydning for hovedbestyrelsens arbejde. Samarbejdet mellem hovedbestyrelsen og den administrative ledelse En gang om året (november mødet) er der en formaliseret evaluering af samarbejdet mellem hovedbestyrelsen og den administrative ledelse ud fra følgende punkter, hvor fokus er på kvaliteten i den service, som sekretariatets ledelse leverer med henblik på at understøtte hovedbestyrelsens politiske opgave: Før bestyrelsesmødet, herunder forberedelse af mødet, dagsorden, oplæg og forklæder. På bestyrelsesmødet, herunder bidrag til sagernes behandling. Efter bestyrelsesmødet, herunder referat og opfølgning og kontakt mellem møderne. 1. Politisk administrativt samarbejde De politisk administrative retningslinjer er en beskrivelse af, hvordan man som henholdsvis politiker (medlem af hovedbestyrelsen) og ansat i Præsteforeningens sekretariat samarbejder. Retningslinjerne drejer sig om at tydeliggøre forskellene og at give anvisninger til håndtering af samarbejdet i den gråzone der uundgåeligt er mellem politik og administration i en faglig organisation. Omdrejningspunkterne er håndteringen af nye politiske opgaver og situationer, når der opstår politisk uklarhed. 2. Værdier for samarbejdet mellem politikere og medarbejdere i Præsteforeningen Dialog, samtale og bestræbelserne på at nå fællesmål, er vigtige værdier for at etablerede det gode samarbejde mellem politikere og medarbejdere, der er grundlæggende for Præstforeningens virksomhed. Der gælder tre værdier for sekretariatets arbejde: Respekt Rummelighed Professionalisme Disse værdier gælder også for samarbejdet mellem de valgte politikere og medarbejderne i sekretariatet, det betyder at: - vi anerkender hinandens roller, kompetencer og tid samt den beslutningsstruktur, der er i foreningen - vi yder en engageret indsats og leverer en passende løsning med de ressourcer, der er til rådighed - vi tager udgangspunkt i, at medlemmerne er ejer af Præsteforeningen, og dermed skal sættes i centrum og serviceres bedste muligt og omtales med respekt 14

15 Præsteforeningens Blad 13 MEDLEMSBLAD Foreningen udgiver et medlemsblad, der tilsendes alle medlemmer. Redaktøren ansættes af hovedbestyrelsen. Redaktøren kan uden stemmeret deltage i hovedbestyrelsens og repræsentantmødets forhandlinger. Redaktøren kan ikke være medlem af hovedbestyrelsen eller vælges til repræsentant. Retningslinjerne for redaktørens virksomhed og kompetencer fastsættes af foreningens kommunikationsudvalg i samarbejde med redaktøren. Vedtaget på hovedbestyrelsesmødet den 9. december

Ledelseskatalog i Dansk Psykolog Forening

Ledelseskatalog i Dansk Psykolog Forening Ledelseskatalog i Dansk Psykolog Forening 1 Forord: Dansk Psykolog Forening er fagforening og faglig forening for psykologer i Danmark. Foreningens arbejde er præget af en interessenttilgang både i forhold

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole FORRETNINGSORDEN for Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles bestyrelse I medfør af 14, stk. 1 i vedtægt for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fastsættes herved følgende forretningsorden for Danmarks

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler 1. Sekretariatschef Foreningens sekretariatschef er sekretær for formandsskabet og foreningens bestyrelse. Ved økonomiske dispositioner kan sekretariatschefen

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK FIBROMYALGI-FORENING (DFF)

VEDTÆGTER FOR DANSK FIBROMYALGI-FORENING (DFF) VEDTÆGTER FOR DANSK FIBROMYALGI-FORENING (DFF) Kapitel 1 Foreningens navn og formål 1 stk. 1 Foreningens navn er: Dansk Fibromyalgi-Forening. stk. 2 Foreningens hjemsted er sekretariatets adresse. 2 stk.

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel]

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel] Eksempel på Forretningsorden for løsningsforslag no. 1. Eksemplet på Forretningsorden kræver ikke ændringer i det udarbejdede DNS I/S aftalesæt. Løsningsforslag fremlagt på borgmestermødet den 28. august

Læs mere

Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S

Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S Nedsat af bestyrelsen i Topdanmark Forsikring A/S ( Selskabet ) 1. Formål Revisionsudvalget er et bestyrelsesudvalg, der skal overvåge selskabets

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Bilag 7 Forretningsorden Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Nærværende forretningsorden tager udgangspunkt i ITUs interimvedtægter af 30. juni 2003 samt lov nummer 403 af 28. maj 2003 om universiteter

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole Forretningsorden for bestyrelsen på Waldemarsbo Efterskole 1. BESTYRELSENS OPGAVER Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen, herunder: Ansætter og afskediger den daglige ledelse af skolen

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Afdelingsbestyrelsen kan jf. BABs vedtægter 19 stk.10, fastlægge en forretningsorden for udførelsen af sit hverv. Afdelingsbestyrelsen holder møde

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening. Godkendt den 02. september 2010

Forretningsorden. Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening. Godkendt den 02. september 2010 Forretningsorden Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening Godkendt den 02. september 2010 C:\Users\sb\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\WD98V9XV\2010 09 06 Bestyrelsens

Læs mere

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Byg til Vækst. Foreningen har hjemsted i Odense Kommune. Medlemskreds og kontingent 2 Foreningens medlemmer er Odense, Assens,

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget

Kommissorium for revisionsudvalget Kommissorium for revisionsudvalget Vestas Wind Systems A/S Kommissorium for revisionsudvalget 1 Indholdsfortegnelse Rolle 3 Formål 3 Medlemmer Ansvarsområder 3 4 Møder 6 Beslutningsdygtighed Vederlag til

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. 1. Forretningsordenens hjemmel Denne forretningsorden er oprettet i henhold til Ullerød Vandværks vedtægter af 27. april 2010. Originaleksemplaret

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad?

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Marts 2012 Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? En folder målrettet nuværende og kommende medlemmer i menighedsrådene i Herning Nordre og Søndre provstier. Hvilke opgaver har et menighedsråd

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde 1 Indhold Bestyrelsens arbejde... 3 Generalforsamling og bestyrelse... 3 Bestyrelse... 3 Formandsposten... 4 Næstformandsposten... 4 Kassereren... 5 Sekretæren... 5

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Landsforeningen Natur & Ungdom, forkortet N&U. Foreningen er hjemmehørende i den kommune hvor foreningens sekretariat

Læs mere

Forslag til de samlede nye vedtægter for SAFU

Forslag til de samlede nye vedtægter for SAFU Forslag til de samlede nye vedtægter for SAFU 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er SAFU med binavnene Samarbejdende Funktionærforeninger og Sammenslutningen af Funktionærer. SAFUs hjemsted er København.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ORGANISATIONEN GAME

VEDTÆGTER FOR ORGANISATIONEN GAME VEDTÆGTER FOR ORGANISATIONEN GAME 1. Navn og Formål 1.1 Organisationen er en forening 1.2 Organisationens navn er GAME stiftet 26. oktober 2002. 1.3 Organisationen er hjemmehørende i Københavns Kommune.

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Vedtægter for Nørremarkens forenede Sportsklubber (NfS) Hovedbestyrelse kan også benævnes NfS fælles

Vedtægter for Nørremarkens forenede Sportsklubber (NfS) Hovedbestyrelse kan også benævnes NfS fælles Vedtægter for Nørremarkens forenede Sportsklubber (NfS) Hovedbestyrelse kan også benævnes NfS fælles 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Nørremarkens forenede Sportsklubber (NfS). Stiftet den 08.05.2013.

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N V E D T Æ G T E R for F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N Formål: 1. (1) Foreningens formål er at tilrettelægge og gennemføre Kulturnatten i København. Hensigten med Kulturnatten

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Brøndbyernes IF Fodbold A/S

Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndbyernes IF Fodbold A/S Vurdering af, at Brøndby IF s stillingtagen til retningslinier for corporate governance er i overensstemmelse med Københavns Fondsbørs retningslinier herfor. Vejledning fra

Læs mere

Godt bestyrelsesarbejde i KAB

Godt bestyrelsesarbejde i KAB Direktionen 1. april 2004 jny/cat/has / 20040401EndeligUdgaveGodtBestyArb.wpd Godt bestyrelsesarbejde i KAB 1. Indledning Dette dokument indeholder en række tilkendegivelser, som KAB s bestyrelse både

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, jf. foreningens vedtægter 30 stk. 3.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, jf. foreningens vedtægter 30 stk. 3. Forretningsorden for bestyrelsen i A/B Ingolf - Juni 2012 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, jf. foreningens vedtægter 30 stk. 3. Formål Formålet med bestyrelsens arbejde er at varetage

Læs mere

Vedtægter for Foreningen KORSKÆR

Vedtægter for Foreningen KORSKÆR Vedtægter for Foreningen KORSKÆR 1. NAVN OG HJEMSTED. Foreningens navn er Foreningen KORSKÆR, i daglig tale KORSKÆR og har hjemsted i Fredericia Kommune. 2. FORMÅL. Foreningen KORSKÆR er en paraplyorganisation

Læs mere

Vedtægt for Kolonihaveforbundets Odense Kreds.

Vedtægt for Kolonihaveforbundets Odense Kreds. ODENSE KREDS Vedtægt for Kolonihaveforbundets Odense Kreds. 1. Kredsens navn og stiftelse. 1.1. Kredsens navn er Kolonihaveforbundet, Odense Kreds. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Odense

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds 1. Kredsens navn og stiftelse 1. Kredsens navn er Roskilde Haveselskab. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Roskilde kommune.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Referat af Regionsbestyrelsesmøde, tirsdag den 15. juni 2010, kl. 14-17.30

Referat af Regionsbestyrelsesmøde, tirsdag den 15. juni 2010, kl. 14-17.30 Danske Fysioterapeuter i Region Syddanmark Referat af Regionsbestyrelsesmøde, tirsdag den 15. juni 2010, kl. 14-17.30 Mødet afholdes v. Fysioterapeutuddannelsen i Odense, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

LO Silkeborg - Favrskov. 1.1 Foreningens navn er LO Silkeborg - Favrskov (i det følgende kaldet foreningen).

LO Silkeborg - Favrskov. 1.1 Foreningens navn er LO Silkeborg - Favrskov (i det følgende kaldet foreningen). LO Silkeborg - Favrskov 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er LO Silkeborg - Favrskov (i det følgende kaldet foreningen). 1.2 Foreningen er en lokal sektion under LO Danmark. 1.3 Foreningens hjemsted

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalg

Kommissorium for revisionsudvalg Kommissorium for revisionsudvalg Bestyrelsen i Jeudan A/S har nedsat et revisionsudvalg bestående af Hans Munk Nielsen (formand), Stefan Ingildsen og Tommy Pedersen. Revisionsudvalget gennemgår regnskabs-,

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland Jura og Byrådssekretariatet Udkast 3-11-2014 Sags nr.: 14/42287 Vedtægter for Foreningen Destination Sønderjylland 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Destination Sønderjylland 1.2 Foreningen har

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Revisionsudvalg. Kommissorium. Skjern Bank

Revisionsudvalg. Kommissorium. Skjern Bank Revisionsudvalg Kommissorium i Skjern Bank 1 Indledning 1.1 Udvalgets arbejde, ansvar og kompetencer fastlægges i nærværende kommissorium. 1.2 Dette kommissorium gennemgås, ajourføres og godkendes årligt

Læs mere

Selskabets CFO, Vice President for Group Accounts, samt udvalgets sekretær deltager normalt i disse møder. Ingen af disse er medlem af udvalget.

Selskabets CFO, Vice President for Group Accounts, samt udvalgets sekretær deltager normalt i disse møder. Ingen af disse er medlem af udvalget. DFDS A/S Bestyrelsesudvalg 1. Revisionsudvalg Formålet med Revisionsudvalget ( Udvalget ) er at bistå bestyrelsen med at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med kontrol af kvaliteten og rigtigheden

Læs mere

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10. Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.2013 Retningslinjer 1: Forretningsordenens hjemmel og formål Stk.

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

b) Foreningen er en selvstændig forening hjemmehørende i Syddjurs kommune.

b) Foreningen er en selvstændig forening hjemmehørende i Syddjurs kommune. 1. NAVN OG HJEMSTED: a) Foreningens navn er Mørke - Ådalens Net. b) Foreningen er en selvstændig forening hjemmehørende i Syddjurs kommune. 2. FORMÅL: Mørke - Ådalens Net er en almennyttig og ukommerciel

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

Referat 1. Forretningsudvalgsmøde den 8. maj 2012 Side 1

Referat 1. Forretningsudvalgsmøde den 8. maj 2012 Side 1 Referat 1. Forretningsudvalgsmøde den 8. maj 2012 Side 1 Referat af 1. Forretningsudvalgsmøde DATO: Tirsdag den 8. maj 2012 TID: Kl. 18.00 21.00 (Spisepause 18.00-18.30) STED: Forbundskontoret Mågevej

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler Stillings- og personprofil Sekretariatschef Danske SOSU-skoler Marts 2015 Opdragsgiver Danske SOSU-skoler Adresse Danske SOSU-skoler Ny Vestergade 17, 2. sal 1471 København K Telefon: 42 41 35 01 Email:

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter VAOB Vestsjællands Aktive Ordblinde Vedtægter Vedtægter for foreningen Vestsjællands Aktive Ordblinde (VAOB). 1: Navn & Hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn er Vestsjællands Aktive Ordblinde i daglig tale

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Forretningsorden for bestyrelsen ved Bagsværd Kostskole og Gymnasium Forretningsorden for bestyrelsen ved Bagsværd Kostskole og Gymnasium 1. Rammer for bestyrelsens arbejde a. Bestyrelsen skal varetage Bagsværd Kostskole og Gymnasiums interesser inden for de rammer, der

Læs mere

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål 1.1 Foreningens navn er Periamma. Vedtægter 1 Navn og hjemsted 1.2 Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune. 2 Foreningens formål 2.1 Periamma er en uafhængig non-profit forening. 2.2 Periammas formål

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning.

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning. VEDTÆGTER Resumé: Foreningen er ukommerciel, ejet af medlemmerne og gængs demokratisk. Hensigten er ikke at knække singlestatistikken, men at synliggøre den. Og i en tidssvarende form. Ordinær årlig generalforsamling

Læs mere

Styregruppe - Dansk Naturvidenskabsfestival Aalborg

Styregruppe - Dansk Naturvidenskabsfestival Aalborg Styregruppe - Dansk Naturvidenskabsfestival Aalborg Dansk Naturvidenskabsfestival... 2 Baggrund for Naturvidenskabsfestival Aalborg... 2 Formålet med Dansk Naturvidenskabsfestival Aalborg... 2 Styregruppen

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør Vedtægter for Foreningen Frivilligcenter Helsingør Indhold: 1 NAVN OG HJEMSTED 3 2 FORMÅL 3 3 MEDLEMMER 4 4 GENERALFORSAMLING 5 5 BESTYRELSEN 6 6 REGNSKAB OG REVISION 8 7 HÆFTELSE OG TEGNINGSREGLER 8 8

Læs mere

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen).

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Vedtægter for Den Selvejende Institution, Aarhus Scenekunstcenter 1 Navn, hjemsted og tilsyn Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Institutionen er stiftet af Aarhus

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Enhedslisten Middelfart. Foreningen

Læs mere

Pjece til forældre. om at være i dagtilbudsbestyrelser

Pjece til forældre. om at være i dagtilbudsbestyrelser Pjece til forældre om at være i dagtilbudsbestyrelser Kære forælder Velkommen til arbejdet som bestyrelsesrepræsentant i dit barns dagtilbud. Det er min overbevisning, at ansvar og inddragelse giver de

Læs mere

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Vejle-Fredericia Landboforening. Sekretariats-adresse: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Formål 2 Foreningens

Læs mere

Referat fra TR møde i Region Sjælland

Referat fra TR møde i Region Sjælland Referat fra TR møde i Region Sjælland Tid: Onsdag d. 3. juni 2015. Sted: Ringsted Sygehus, Bøllingsvej 30, 4100 Ringsted Ordstyrer: Line Reffelt Jørgensen. Referent: Marie Krestensen Lauridsen Dagsorden:

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere