Kun lidt over 5 mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales

Transkript

1 mia. kr. Sagsnr Ref. MRA/BGV/bla Den 27. oktober 211 Kun lidt over mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales Såfremt personer tilmeldt efterlønsordningen udelukkende betragter de økonomiske aspekter ved at forblive i ordningen, bør kun mellem 1 og 1 pct. vælge at få udbetalt deres tilgodehavende i 212. Det betyder, at de tilmeldte til ordningen kun bør hæve mellem 4½- 6¾ mia. kr. i 212, eller højst ca. 1 pct. af det samlede indestående, jf. figur 1. Denne vurdering beror på, at det økonomiske rationale tilsiger, at stort set alle over år bør forblive i ordningen, og blandt de yngre bør stort set alle med en årsindkomst under 4. kr. forblive i ordningen. For yngre personer (under 4 år) med en indkomst over. kr. er det økonomiske rationale ved at forblive i ordningen tvivlsomt, hvis de har sædvanlig arbejdsmarkedspensionsopsparing. Figur 1. Den skønnede udbetaling af efterlønsbidrag Forløb med høj udmeldelsesgrad Forløb med lav udmeldelsesgrad 1 Kilde: Egne beregninger på baggrund af LO s efterlønsberegner og tal fra Pensionsstyrelsen.dk. Der kan være andre forhold, som ikke umiddelbart har noget med økonomien i efterlønsordningen at gøre, der alligevel får borgerne til at hæve deres indestående. Fx at de ønsker eller presses til at afvikle dyr gæld, at de ikke kan overskue deres tilbagetrækningsplaner i den aktuelle situation, eller fordi de seneste indgreb i efterlønsordningen har skabt usikkerhed omkring ordningens fremtid. Derfor vil det ikke være usandsynligt, at der fx hæves ca. 1 mia. kr. i alt til næste år, men det officielle skøn på 17 mia. kr. kan vise sig at være i overkanten. Det indebærer nemlig, at et stort antal borgere skal ophæve deres efterlønskonti, selv om det er i modstrid med deres interesser.

2 Forudsætningerne bag beregningerne Den økonomiske vurdering af hvilke grupper, der bør forblive i ordningen eller hæve deres efterlønsbidrag, bygger på, hvordan den interne forrentning ved ordningen ser ud. Det vil sige den gennemsnitlige forrentning, som en fortsat indbetaling vil opnå frem for skattefri udbetaling af de indbetalte efterlønsbidrag. Vurderingen beror på, at en placering i et risikofrit aktiv (obligation) på langt sigt bør give et afkast på ca. 4½, svarende til en merrealrente på ca. 1 pct., hvilket er det langsigtede historiske niveau, jf. Abildgren (2). Placeres midlerne i en mere risikobetonet portefølje, skønnes en risikopræmie på ca. 2 pct.-point, hvorved det nominelle afkast skønnes i omegnen af 6½ pct., svarende til en merrealrente på 3 pct. Størrelsesordnen på risikopræmien følger de antagelser, som Det Økonomiske Råd, DREAM, Velfærdskommissionen og Finansministeriet anvender i deres lange fremskrivning. Således vurderes, at alle, som opnår et internt afkast, der nominelt ligger under 4½ pct. eller under en merrealrente på 1 pct., vil opleve et økonomisk tab ved at forblive i ordningen, hvilket er illustreret ved de røde felter i tabel 1. De, som opnår et afkast mellem 4½ - 6½ pct., svarende til en merrealrente mellem 1 pct. og 3 pct., opnår en beskeden økonomisk gevinst, men kan placere midlerne mere risikobetonet og måske opnå et større afkast. Denne gruppe kan forblive eller forlade ordningen alt efter risikovillighed, hvilket er tilfældet for personer i de gule felter i tabel 1. De, som oplever en intern forrentning, der ligger over 6½ pct. eller over en merrealrente på 3 pct., oplever en klar økonomisk gevinst ved at forblive i ordningen. De grønne felter i tabel 1 1. Beregningen af den interne forrentning viser, at stort set alle, som er fyldt år, bør forblive i ordningen, da de har en klar økonomisk gevinst ved at forblive i ordningen, jf. tabel 1. Tabel 1. Intern forrentning ved ordningen (merrealrenten) Årsindkomst Anm.: Tallene er angivet i merrealrenten, hvilket vil sige den nominelle rente korrigeret for vækst og inflation. Med andre ord ses forrentningen i forhold til lønudviklingen. En sikker investering ventes at give et afkast svarende til en merrealrente på 1 pct., mens placering i en mere risikobetonet portefølje kan give et større afkast. Det skal nævnes, at optjeningen af den skattefri præmie er behæftet med stor usikkerhed, da den kræver fuld beskæftigelse frem til folkepensionsalderen. Der er en risiko for, at den enkelte kan opleve en længere sygdom eller andet fravær fra arbejdsmarkedet, som indebærer, at retten til den skattefri præmie bortfalder, om end den enkelte fortsat vil få allerede indbetalte bidrag tilbagebetalt. Forretningen heraf svarer til satsreguleringen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af LO s efterlønsberegner. Endvidere bør stort set alle med en gennemsnitlig indkomst under 4. kr. gennem arbejdslivet, det vil sige dem med et pensionstilsagn på op til 12. kr. eller et pensionsdepot på op til 2½ mio. kr., også forblive i ordningen, hvorimod der er et tvivlsom økonomisk rationale for dem med en årsindkomst, der overstiger. kr., hvilket vil sige, de som har et pensionstilsagn over 1. kr. eller et pensionsdepot over 3 mio. kr., og som vel at mærke er under år. 1 I vurderingen ses bort fra fradraget på op til,3 pct.-point i satsreguleringen, der øremærkes til satspuljen, samt de forvaltningsmæssige omkostninger knyttet til opsparing i pensionskasserne. 2

3 pct. af indbetalte bidrag mia. kr. pct. af antal efterlønsindbetalere Fordeling af efterlønsindbetalerne og indbetalt efterlønsformue Størstedelen af de godt 1 mio. bidragsydere til efterlønnen er over 4 år, og ca. 4 pct. er over år. Dertil kommer, at ca. halvdelen tilhører LO-området, og ca. en fjerdedel tilhører grupper, der er organiseret uden for hovedområderne (andre), og som i grove træk har mange af de samme karakteristika, som LO-medlemmer. Således udgør de mindste indkomster ca. ¾ af bidragsyderne til efterløn. Den sidste fjerdedel udgøres af FTF og AC er, hvilket vil sige en stor del af dem med videregående uddannelse og derfor med en højere indkomst, især for AC-gruppernes vedkommende, jf. figur 2. Figur 2. Fordeling af indbetalerne til efterløn på alder og hovedområde Andre AC FTF LO's akasser Anm.: Opgørelse over efterlønsindbetaler fra september 21. Kilde: Pensionsstyrelsen.dk Dertil kommer, at ca. 2/3 af de allerede indbetalte efterlønsbidrag ses hos de tilmeldte over 4 år, og knap halvdelen tilhører personer over år. Derimod er kun ca. 1/3 midlerne, som står til udbetaling, placeret hos grupperne under 4 år, jf. figur 3a og 3b. Figur 3a. Fordeling af indbetalte bidrag, pct Figur 3b. Fordeling af indbetalte bidrag, mia. kr Anm.: Opgørelse over efterlønsindbetaler fra september 21. Kilde: Pensionsstyrelsen.dk og egne beregninger

4 Udmeldingstilbøjelighed På baggrund af det økonomiske rationale vurderes, at mellem og 1 pct. af LO erne og andre (grupperne organiseret uden for hovedorganisationernes områder) bør hæve deres efterløn i 212, mellem 1 og 1 pct. af FTF-grupperne, mens mellem 4 pct. af AC erne bør hæve deres efterløn. Dette fører til, at der er et økonomisk rationale for, at mellem 1 og 1 pct. af alle bidragsyderne hæver deres efterlønspenge i 212, jf. figur 4. Figur 4. Forudsætninger for udmeldelsesgrad i 212, pct. af indbetalerne I alt Forløb med lav udmeldelsesgrad Forløb med høj udmeldelsesgrad Kilde: Egne skøn og beregninger. Det er i høj grad de yngre, som bør hæve deres bidrag, og i figur 4 er givet en oversigt over den aldersmæssige fordeling over den forudsatte udmeldingstilbøjelig på baggrund af den økonomiske rationale, udledt af den interne forrentning ved forbliven i efterlønsordningen. Skønnet udbetaling med et økonomisk rationale bag På den baggrund skønnes, at der er økonomisk belæg for at hæve mellem 4½ og 6¾ mia. kr., svarende til højst ca. 1 pct. af de samlede midler, der står til udbetaling. Der kan være andre forhold, som gør, at enkelte hæver deres indestående. Fx at de ønsker eller presses til at afvikle dyr gæld, at de ikke kan overskue deres tilbagetrækningsplaner i den aktuelle situation, eller fordi de seneste indgreb i efterlønsordningen har skabt usikkerhed omkring ordningens fremtid. Derfor vil det ikke være usandsynligt, at der fx hæves ca. 1 mia. kr. i alt til næste år. Det officielle skøn fra Finansministeriet lyder på 17 mia.kr., og forskellige surveys tilsiger, at det kan være en mulighed. På den anden side vil den adfærd i forhold til en privatøkonomisk evaluering af afkastet ved at forblive i efterlønsordningen efter alt at dømme indebære, at der ophæves langt flere efterlønskonti, end det er rationelt for borgerne. Oprindelig var efterlønnen fuldstændig gratis for borgerne, og med de hidtidige regler har ordningen kunnet give indbetalingerne tre til fire gange tilbage for de fleste, der kunne forventes at trække sig tilbage på efterløn. 4

5 Den meget markante forringelse af ordningen, som nu er aftalt, vil mærkbart reducere gevinsten, men det vil dog stadig være fornuftigt for de fleste at fortsætte med indbetalingerne.

6 Bilag 1. Det interne afkast ved at forblive i efterlønsordningen Tabel A. Det interne afkast, når der ses bort fra skattefri præmie Merrealrentning Nominel forretning Årsindkomst Pensionstilsagn neg neg neg neg neg neg neg neg neg neg neg neg. neg neg neg neg neg neg neg neg neg neg neg neg neg neg neg neg Neg angiver et afkast, der er lavere, end den forventede lønudvikling på langt sigt. Anm.: En sikker investering ventes at give et afkast svarende til en merrealrente på 1 pct., mens placering i en mere risikobetonet portefølje kan give et større afkast. Kilde: Egne beregninger på baggrund af LO s efterlønsberegner. Tabel B. Det interne afkast, Inkl. skattefri præmie Merrealrentning Nominel forretning Årsindkomst Pensionstilsagn Neg angiver et afkast, der er lavere, end den forventede lønudvikling på langt sigt. Anm.: En sikker investering ventes at give et afkast svarende til en merrealrente på 1 pct., mens placering i en mere risikobetonet portefølje kan give et større afkast. Det skal nævnes, at optjeningen af den skattefri præmie er behæftet med stor usikkerhed, da den kræver fuldbeskæftigelse frem til folkepensionsalderen. Der er en risiko for, at den enkelte kan opleve en længere sygdom eller anden fravær fra arbejdsmarkedet, som indebærer, at retten til den skattefri præmie bortfalder, om end den enkelte fortsat vil få allerede indbetalte bidrag tilbagebetalt. Forretningen heraf svarer til satsreguleringen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af LO s efterlønsberegner.