Christian Larsen. Fortid og Nutid, december 2001, s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christian Larsen. Fortid og Nutid, december 2001, s."

Transkript

1 »Hvor mange Forbrydere eller vordende Forbrydere, Ladegaardslemmer, Tumultuanter og andre Misfornøjede har Amerika ikke befriet os for?«københavns Politis eksport af kriminelle personer Christian Larsen Fortid og Nutid, december 2001, s. I 1877 medvirkede Københavns Politi til, at de første socialdemokratiske pionerer Pio, Brix og Geleff efter udstået fængselsstraf forlod Danmark og rejste til Amerika på enkeltbilletter, og det var langtfra den eneste gang, danske myndigheder slap af med oppositionelle, kriminelle eller folk på fattighjælp ved at sende dem over Atlanten Det viser en spændende protokol fra Københavns Politi, der rummer informationer om over personer, der i årene sendtes over Atlanten finansieret af politiet. I artiklen analyseres protokollens oplysninger, og danske myndigheders bestræbelser på at løse sociale problemer ved at eksportere folk til Amerika sættes ind i en bredere sammenhæng. Christian Larsen, f. 1974, cand.mag. i historie. Har udgivet: Men meest talte vi om Landboeforholdene... Thorkild Christian Dahls dagbog fra Den grundlovgivende Rigsforsamling sammen med Claus Bjørn (1999), Biskop Balles Visitatsbog (1999), Biskop Balles Visitatsindberetninger (under udgivelse) samt skrevet artikler i Fra Holbæk Amt, Journalen, Siden Saxo og Arbejderhistorie. Overskriften er hentet fra et foredrag om udvandring, holdt i 1873 af chefen for Statistisk Bureau Vilhelm Falbe-Hansen, der anså emigration som en af løsningerne på sin samtids sociale problemer:»udvandring (...) er det virksomste Middel til at formindske de i Nutiden med en truende Hurtighed stigende Fattigbyrder, den formindsker endelig Udgiften til Retssikkerhedens Overholdelse, til Fængsler, Arbejdsanstalter og Lignende; hvor mange Forbrydere eller vordende Forbrydere, Ladegaardslemmer, Tumultuanter og andre Misfornøjede har Amerika ikke befriet os for?«. Det ville derfor være heldigt, hvis der kunne stilles større midler til politiets og fængselsselskabernes rådighed, så de kunne sende»forbrydere, Skjøger, Urostiftere og andre for Samfundet farlige Personer bort. (...) Jeg antager, at det ligeledes i mange Tilfælde vilde være i Kommunernes egen Interesse, om de hyppigere end nu sendte arbejdsdygtige Almisselemmer, navnlig hele Familier, hvis Forsørger endnu er arbejdsdygtig, ud af Landet«. 1 Falbe-Hansen kunne hente inspiration fra flere europæiske lande, som søgte at reducere sociale problemer (og social uro) og bekæmpe kriminalitet ved at sende fattige og kriminelle over havene. Således deporterede Storbritannien i begyndelsen af 1800-tallet straffefanger til Australien, mens man i anden halvdel af århundredet gik over til at mildne eller eftergive straffe, hvis forbryderen lovede at udvandre. Ved hjælp af denne praksis skulle antallet af fanger i de britiske fængsler være reduceret fra ca i 1870 til ca i

2 Fængselsselskaber og kommuner Imidlertid var Falbe-Hansens kriminalitets- og fattigdomsbekæmpende forslag ikke et nyt fænomen i Danmark, idet både Københavns Politi, fængselsselskaberne og mange kommuner i en årrække havde fulgt de europæiske landes praksis. Et godt eksempel på fængselsselskabernes virke på dette område er Horsens Fængselsselskab. Fra 1859 og indtil 1910 hjalp fængselsselskabet personer efter løsladelsen, hvoraf mindst 354 (16 %) fik støtte til at udvandre. Hovedparten af disse 354 tidligere straffefanger var ugifte mænd i 30 erne og 40 erne fra underklassen. 3 Hos kommunerne forekom det ikke sjældent, at sognerådene på denne vis skilte sig med personer, der lå sognet til byrde. 4 I 1850 erne stillede Indenrigsministeriet sig positivt over for kommunal udvandringsstøtte, men i 1859 ændrede ministeriet holdning og fastslog over for amtsråd og sogneråd, at kommune- eller fattigkasserne ikke måtte yde sådanne tilskud, idet rejseunderstøttelser ikke faldt ind under begrebet fattigunderstøttelse. 5 Dette forbud måtte i øvrigt gentagne gange indskærpes. 6 Imidlertid fortsatte eksporten af uønskede elementer, selvom amtsrådene og ministeriet blokerede, hvor de kunne. Visse udvandreragenter spekulerede ligefrem i denne fattigeksport, hvilket bl.a. var tilfældet med J.H.A. Rath. I februar 1880 tilbød han flere sogneråd»befordring af sådanne personer, som jævnligen ligger sognet til byrde«, og han undlod ikke at bemærke,»at jeg allerede i længere tid har haft ekspeditionen såvel af personer, der bliver bortsendte af Kjøbenhavns politi og fattigvæsen, som fra flere købstads- og landkommuner, og støttet herpå beder jeg Dem ved lejlighed at have mig i behagelig erindring«. 7 Københavns Politi Som J.H.A. Rath nævnte det i 1880, var Københavns Politi aktiv med at hjælpe kriminelle og andre socialt belastede personer med at udvandre, hvilket Kristian Hvidt berørte i sin disputats. Han kunne konstatere, at Københavns Politi i vidt omfang tyndede ud i hovedstadens underverden, og at det blev udført i stor stil fra omkring Hvidt hæftede sig især ved de diplomatiske sammenstød mellem den danske og den amerikanske regering, som denne eksport gav anledning til. Allerede i 1865 advarede generalkonsulen i New York, H.C. Døllner, mod at man anvendte metoden alt for åbenlyst, men generalkonsulens advarsler var forgæves, og i 1868 kom den første officielle klage fra den amerikanske gesandt George H. Yeaman. Årsagen var den, at den 36-årige tyv Ole Sørensen, tillige mistænkt for mord, var sendt på en enkeltbillet til New York, og det var åbenlyst, at Københavns Politi stod bag hans udvandring. Sagen gav anledning til en del postyr i USA og skal have været medvirkende til, at præsident Andrew Johnson foreslog Kongressen at indføre forbud mod tidligere straffede personers indvandring til USA, men da præsidenten havde et politisk flertal imod sig i Kongressen, blev loven først gennemført i Københavns Politi fortsatte dog ufortrøden sin praksis, jf. nedenfor, hvilket medførte klager fra USA s regering i 1874, 1882, 1887 og Hvidt afsluttede sin skildring med følgende ord:»hvor stort et antal fattige og kriminelle, der i tidens løb blev eksporteret fra Danmark, vides naturligvis ikke; det vigtigste er også kun at konstatere, at der fra europæiske myndigheders side forelå den opfattelse, at masseudvandringen kunne være en fordel ved at skaffe de europæiske lande af med uønskede og overflødige elementer«. 8 Som følge af det hidtidige kendte kildemateriales spredte karakter er undersøgelser af både politiets og fængselsselskabernes praksis blevet besværliggjort. Imidlertid kan den i 1978 afleverede Protokol over personer, der er udvandrede med bistand af Københavns Politi råde bod herpå. Protokollen indeholder følgende oplysninger om de personer, som politiet hjalp med at udvandre: Afrejsedag, fulde navn, fødselssted

3 og -dag (eller fyldte år), rejsemål og endelig bemærkninger,»navnlig om hvad der vides om den Paagjældendes senere Skjæbne«. 9 Det er disse mennesker, der er genstand for denne undersøgelse, der desuden vil belyse det fænomen, der er blevet kaldt for den»mere eller mindre statssubventionerede oversøiske udvandring«. 10 Eftersom protokollen ikke indeholder vigtige oplysninger som sidste opholdssted og stilling, er protokollens oplysninger blevet sammenholdt med oplysningerne i Udvandrerarkivets udvandrerdatabase og med udvandringsprotokollerne. 11 Derved har det tillige været muligt at kontrollere politiprotokollens oplysninger. Af politiprotokollens personer, der er indførte, efter at udvandringsprotokollerne begynder i 1868, er 80 % genfundet; den sidste 1 / 5 er fortrinsvis personer afrejst i 1870 erne. I de langt de fleste tilfælde er de to protokollers oplysninger ens bortset fra enkelte småfejl. Hvorvidt alle afsendte personer er noteret i politiprotokollen er uvist. F.eks. ses de seks personer, der var genstand for den amerikanske klage i 1874, ikke anført i protokollen, og de personer må altså betragtes som et minimum. Politiets bevæggrunde Protokollens første indførsel er fra 20. april 1864, hvor den 22-årige Villiam Chr. Hegelund og den 39-årige Villiam Albert Kjærstrup blev sendt til hhv. Australien og New York. Uden forklaring standser protokolindførslerne 1. august 1905, hvor den 22-årige Sofus Frederik Hjalmar Petersen sendtes til Canada. Det har ikke været muligt at finde en ordre fra Københavns politidirektør om anlæggelse af protokollen, men den skal sandsynligvis ses i sammenhæng med den nyordning af Københavns Politi, der blev iværksat ved politiloven af 11. februar Samtidig med den nye lov trådte en ny politidirektør til, V. Crone, hvis opgave det blev at føre loven ud i livet, og han lagde et stort arbejde heri for at få den nye politiordning til at fungere. Ifølge Dansk Biografisk Leksikon var Crone»den fødte bureaukrat der nidkært og omhyggeligt udarbejdede regulativer og forskrifter på alle områder«. 12 Set i det lys forekommer det naturligt, at de personer, Københavns Politi sendte af sted, blev behørigt protokolleret. Det nærmeste, man kommer motiverne bag eksporten, er i forbindelse med den amerikanske regerings klage i Immigrationsmyndighederne i New York havde opdaget seks straffede personer, der var blevet eksporteret af de danske myndigheder, og det amerikanske udenrigsministerium klagede derfor til Udenrigsministeriet i København. Crone blev bedt om en udtalelse, og hans erklæring fra 14. juli 1874 er udformet som et forsvar for politiets metoder, men den angiver tillige politiets bevæggrunde. 13 Om de seks personer udtalte Crone, at selvom ingen af dem var farlige forbrydere, lod det sig»med temmelig Sikkerhed«forudsige, at det ikke ville lykkedes for dem i Danmark at opnå»at blive nyttige eller endogsaa blot ikke bebyrdende Medlemmer af Samfundet, medens der derimod vel kunde være større eller mindre Haab om, at de i et fremmed Land, frigjorte for Trykket af deres Fortid og de Fristelser og Forbindelser, for hvilke de her vare udsatte, og under den Tvang til at anspænde deres Kræfter, som den absolute Nødvendighed af selv at erhverve det Fornødne til Livets Ophold fører med sig, kunde arbeide sig frem baade i sædelig og i oekonomisk Henseende«. Derfor havde politiet heller ikke tøvet med at opfylde»deres Begjæring«og havde finansieret udrejsen. Desuden mente politidirektøren, at»det store nordamerikanske Samfund«burde»give Plads for en og anden i Hjemmet Fortabt, der søger sin Frelse inden for dets vidtstrakte Grændser«. Mere direkte kom disse motiver frem i de vedlagte politirapporter om de afsendte personer. Om Orla Leonhardt Bachmann,»en drikfældig, daarlig Person, der falder for den mindste

4 Fristelse«, hed det, at det var»høist sandsynligt, at han, hvis han forbliver heri Landet, fremdeles vil blive det Offentlige til Byrde paa en eller anden Maade.«For Peter Petersens vedkommende udtalte politiet, at både for hans egen og samfundets skyld måtte det»anses ønskeligt at der bliver gjort et Forsøg paa at hjælpe ham bort herfra, hvor han sandsynligvis med Tiden vil gaa aldeles tilgrunde«. 14 De centrale bevæggrunde var således på den ene side kriminalitetsbekæmpelse: at skaffe samfundet af med unyttige og bekostelige borgere - og på den anden side at give den straffede person en ny chance ved at fjerne ham fra det belastede miljø. I øvrigt henholdt Crone sig til kommunernes praksis på området og gav det udseende af, at det var Københavns Kommune, der stod bag udvandringen og finansierede den,»og at Politiet som den udøvende Myndighed i saadan Anledning har ydet sin Bistand«. Det sidste var dog ikke helt sandt. Selvom Københavns Kommune finansierede Københavns Politi, var politiet i al væsentlighed uden for kommunens myndighedsområde. 15 Det var politiet, der administrerede de bevilgede penge. Af en i politiprotokollen indlagt»oversigt over Antallet af Individer, der i Aarene ved Foranstaltning eller Medvirken af Kjøbenhavns Politi ere forhjulpne til at udvandre«fremgår det, at for 108 personers vedkommende var rejsen for de 45 finansieret af Københavns Politi. Politiet havde tillige andel i rejseudgifterne til 35 andre personer, hvortil også fængselsselskaber og fattigvæsener havde bidraget. Kun 28 personer var afrejst ved hjælp af egne midler. Som ovenfor citeret fremhævede politidirektøren endvidere, at politiet ikke havde lavet opsøgende arbejde, men at de seks personer havde fremsat begæringer over for politiet, dvs. initiativet kom fra de straffede. Dette fremgår tillige af fire af de tidligere nævnte seks politirapporter fra Selvom politiet, ifølge politidirektøren og politirapporterne, således ikke var den udfarende kraft, viser personernes udtalelser imidlertid, at det var kendt i den københavnske underverden, at Københavns Politi var engageret i eksport af kriminelle personer. Men det var ikke alene i hovedstadens underverden, at denne praksis var kendt. I 1869, 1880 og 1881 kom der henvendelser fra politimesteren i Hads herred (syd for Århus), der ønskede Københavns politis hjælp til at afsende straffede personer til de nye verdensdele, i 1872 var det Lyngby sogneråd, i 1873 byfogden i Stubbekøbing og i 1882 Ålborgs byfoged, der rekvirerede samme hjælp. Alle gange var det københavnske politi de lokale myndigheder behjælpelige og sendte de ønskede personer af sted. 17 Desuden tyder anlæggelsen af protokollen og omfanget af eksporterede personer meget på, at der fra Københavns Politis side har været tale om opsøgende arbejde, men det kan på den anden side heller ikke afvises, at rygtet om muligheden for en gratis billet til Amerika - og dermed chancen for et nyt liv - har fået en del til selv at henvende sig til politiet. Afrejsernes omfang og fordeling Hvem var det så, Københavns Politi sendte af sted? Protokollen indeholder afrejser, men da 37 personer er afsendt to eller tre gange, drejer det sig reelt om personer. I gennemsnit afrejste der 27 personer hvert år, men dette tal dækker over en kurve (fig. 1), der bevægede sig meget forskelligt fra år til år. I årene var Københavns Politi meget aktiv og foranstaltede 297 afrejser (eller 26 % af samtlige afrejser), heraf alene 69 i Det drastiske fald i 1875 skyldtes den amerikanske regerings klage i 1874, hvor Crone som ovenfor fortalt måtte stå skoleret for Justitsministeriet. Derefter holdt Københavns Politi lav profil i en række år. Samtidig indtraf der kriseår for dansk økonomi, der satte sine bremser på den almindelige udvandringsfeber. Først i 1879 genoptog man for alvor eksporten, og igennem

5 1880 erne fandt der 403 afrejser sted. I 1890 erne synes interessen hos Københavns Politi at være dalende, og afrejserne ebbede ganske stille ud; det sidste år, 1905, er der kun fem afrejser. Eksport af kriminelle var ikke længere en selvfølgelig måde at bekæmpe kriminalitet på. Fig. 1. Antal afrejser Sammenligner man kurven over afrejser med kurven for den danske udvandring i samme periode, vil man se, at de to kurver faktisk er (stort set) identiske frem til 1887, men hvor den generelle udvikling hos politiets afrejser derefter er faldende, sætter faldet på landsplan først ind fra Politiprotokollen domineres stærkt af mænd. De udgør 95,6 % af det samlede antal personer, kvinder 4,1 % (45 personer) og børn 0,3 % (3 personer). Langt de fleste var unge mennesker mellem år (fig. 2), selvom de dog blev yngre og yngre igennem årene. Hvor man i 1864 havde været omkring 30 år gammel, når man afsendtes, faldt gennemsnitsalderen fra 1875 fra 26 år til 24 år i I modsætning til aldersforholdene i den almindelige udvandring afveg gennemsnitsalderen for mænd og kvinder ikke meget, og begge var omkring 27 år ved afsendelsen. Fig. 2. Aldersfordelingen blandt de afsendte personer over 15 år Ukendt Politiprotokollens oplysninger om fødested kombineret med udvandringsprotokollernes informationer om sidste opholdssted viser, at 58 % var født i København, som tillige var sidste opholdssted for to ud af tre. 35 % var født i provinsen, nogenlunde ligeligt fordelt på købstæder og landdistrikter, mens 2 % var udlændinge. Endelig er der for 55 personers vedkommende ikke opgivet fødested (5 %). Noget sværere er det at udtale sig om de afsendte personers erhverv, og en opgørelse må basere sig på udvandringsprotokollernes angivelser, der i teorien kan være opdigtet for at dække over personens egentlige hovederhverv: kriminalitet (fig. 3). Både udvandringsproto

6 kollerne og politiets egen opgørelse for årene viser dog samstemmende, at hovedparten af de afsendte personer hørte hjemme blandt håndværkere, tyende og arbejdere. Ser man på hele perioden, udgjorde disse tre kategorier 73 % af samtlige afrejste, mens undersøgelsen for har 78 %. Den høje koncentration på disse tre erhverv og et tilsvarende lavt antal landbrugstyende skyldes dog især, at størstedelen kom fra København. Antallet af landbrugstyende var stort i 1870 erne, men faldt kraftigt og forsvandt med udgangen af 1880 erne. Derimod steg bytyende meget og forblev det dominerende erhverv i resten af perioden, hvilket skal ses i sammenhæng med industrialiseringen, der i disse år slog igennem, og som betød en forøgelse af byarbejdernes antal. Den tredje største kategori var håndværkerstanden, hvor specielt smede og snedkere ligesom på landsplan dominerede blandt afsendte håndværkere. Det store antal smede skal ses i lyset af krisen i smedefaget som en følge af byernes industrialisering. 18 Fig. 3. De afrejstes stillingsbetegnelse ifølge udvandringsprotokollerne (i parentes Danmark) Jordbrugere ,2 % (2,1 %) Tyende fra landbruget ,1 % (27,6 %) Søens folk ,1 % (1,0 %) Håndværkere ,0 % (11,9 %) Handel & liberale erhverv ,6 % (5,0 %) Tyende & arbejdere i byerne ,0 % (16,4 %) Koner, børn etc ,7 % (35,8 %) 19 Ukendt ,4 % - I alt Bestemmelsessted Frem til slutningen af 1870 erne fik de afsendte personer enkeltbillet til USA, som oftest New York, men fra 1879 blev Canada det dominerende bestemmelsessted for politiets klienter (fig. 4). Det kraftige fald i eksporten til USA skal ses i lyset af den amerikanske klage i 1874, hvorefter politiet valgte at sende deres klienter til Canada, hvor myndighederne åbenbart ikke var så nøjeregnende som i New York. Billetterne til Canada lød også på anløbshavne, som regel Quebec, selvom der fra 1890 erne var en tendens til at vælge bestemmelsessteder inde i landet. Med åbningen af jernbanen fra Atlanterhavet til Stillehavet i 1886 blev det nemlig lettere at transportere immigranterne ud til mere fjerntliggende områder som Manitoba og Alberta. I 1890 erne kom der tillige en væsentlig opgang i eksporten til Sydamerika, nærmere bestemt Argentina, hvis regering helt eller delvis betalte immigranternes rejse; desuden sendte den argentinske regering agenter til Europa. 20 I forsøgte Godofredo Huss at hverve immigranter til Argentina, og det ser ud til, at også Københavns Politi benyttede sig af dette tilbud. Således fik 56 % af de afsendte i 1890 en billet til Argentina, i 1894 og 1895 drejede det sig om 1/3 og i %. Derimod kom andre verdensdele aldrig til at spille en væsentlig rolle, og kun Australien/New Zealand aftog en større gruppe danske kriminelle. Fig. 4. Bestemmelsessted for de afsendte personer

7 100% 80% 60% 40% Canada Øvrige Australien/NZ USA 20% 0% Hvor mange af de afsendte var straffede? Det er hævet over enhver tvivl, at langt hovedparten af de afsendte var kriminelle. Det bekræftes både af Københavns Politis egen statistik og ved at sammenholde politiprotokollen med de københavnske strafferegistre. Af den i protokollen indlagte statistik for årene fremgår det, at 71 % af de 122 afsendte var straffede. En stikprøveundersøgelse af de afsendte i 1880 uddyber dette billede. Af 57 afsendte er de 29 (eller 51 %) genfundet i strafferegistrene. Alle disse 29 var dømt for tyveri, nogle også for bedrageri, løsgængeri, betleri eller røveri, og hovedparten af disse afsendte havde 1-2 domme bag sig. Samme baggrund havde de seks personer, der var genstand for den amerikanske regerings klage i Tyveri tegnede sig for over halvdelen af datidens forbrydelser både i København og nationalt. I hovedstaden, der i forvejen havde en højere kriminalitetsprocent end resten af Danmark, udgjorde tyveridomme i perioden i gennemsnit 57 % af samtlige domfældelser. 21 Det er derfor ikke utænkeligt, at København Politis eksport har rettet sig specielt mod tyve. Meget tyder desuden på, at de resterende 28 afsendte i 1880 har været ude i kriminalitet, selvom de ikke er blevet dømt. Fra 1878 er der i politiprotokollen tillige anført et nummer fra en (nu forsvundet?) Protokol over mistænkelige ved hovedparten af de afsendte. Dette kunne indikere, at politiet har taget fat i personer, inden de kom ud i alt for megen kriminalitet, og givet dem en enkeltbillet til Amerika, altså en form for kriminalpræventivt arbejde. For en dels vedkommende gik der kun kort tid mellem løsladelse og afrejse, som det var tilfældet med Chr. Casper Emilius Hansen. Han var 19. maj 1877 dømt til tre års tugthusarbejde. Tre år og ni dage senere afrejste han til Lübeck. Niels Peter Frederiksen, dømt 14. maj 1878 til fire års forbedringshusarbejde for tyveri, afrejste 26. november 1880 efter at have afsonet 2½ år. 22 Forbedringshusstraffe afkortedes nemlig, således at otte måneder udstodes på ½ år, tre år på to år og fire år på 2½ år. 23 A.H.J. Ehlers Et»typisk«eksempel på de personer, som Københavns Politi sendte af sted, er Albert Heinrich Johan Ehlers. 24 Han var mand, ung, arbejder og fra København. Albert Ehlers var født 23. februar 1857 i Store Brøndstræde, søn af arbejdsmand Johann Heinrich Gottlieb Ehlers ( ), der stammede fra Holsten, og Cecilie Amalie født Dolmeier ( ), som var indvandret fra Fredensborg. Albert voksede op som fjerde barn i en stor søskendeflok i Store

8 Brøndstræde, senere Lille Brøndstræde. Brøndstræderne var et af Københavns socialt belastede kvarterer med dårlige boliger, mange prostituerede og kriminelle, og der var således muligheder nok for at blive påvirket i en uheldig retning. Barndomshjemmet var fattigt, hvilket illustreres af boopgørelsen ved faderens død: 1 sofa, 1 bord, 2 stole, 1 kommode, 1 toiletskænk, 9 skilderier, 1 seng, 4 dyner, 2 puder, 1 par lagener, køkkentøj og brugte gangklæder. Boets samlede værdi var kun 33 rigsdaler, og begravelsen måtte da også bekostes af svogeren, arbejdsmand Dolmeier i St. Kongensgade. Allerede inden faderens død var Albert kommet ud i kriminalitet. I november 1872 blev han idømt 10 rottingslag 25 for tyveri af et par sko til 3 rd. Han havde gået til hånde i en ejendom og dér blevet fristet af skoene. Blot tre måneder senere (og kun tre uger efter faderens død) dømtes han atter for tyveri og fik denne gang 25 rottingslag. I marts 1873 var den gal igen, idet Albert sammen med tre andre havde stjålet fra arbejdspladser, hvor han havde arbejdet som murerhåndlanger, hvilket kostede ham 25 rottingslag. Da han for tredje gang i 1873 blev taget i tyveri, fik han 1. november otte måneders forbedringshusarbejde. Efter løsladelsen i april 1874 gik der halvandet år, hvor han formåede at holde sig uden for kriminalitet (eller i hvert fald ikke blev opdaget), og først i november 1875 fik han sin fjerde dom for tyveri: to års forbedringshusarbejde. Alberts sidste domsfældelse var i februar 1878, hvor han fik tre års forbedringshusarbejde for tyveri sammen med en anden. Straffen afkortedes til to år, og 11. marts 1880 afrejste han til USA. Hér må det være lykkedes for Albert at begynde på en frisk, for i januar 1884 fik politiet meddelelse om, at Albert da boede i Scottdale, Pennsylvania, var gift, havde to børn og var veltilfreds.»er senere blevet Doktor i Amerika«Den sidste rubrik i politiprotokollen var beregnet til notitser»navnlig om hvad der vides om den Paagjældendes senere Skjæbne«. Igennem 40 år har politiet noteret oplysninger om senere skæbne ved 135 personer, hovedsageligt i 1870 erne og 1880 erne. Åbenbart modtog politiet breve og anden information fra de afrejste (jf. ovenfor), og ifølge statistikken for havde 8 % sendt breve til politiet. Også fra afsendtes slægtninge modtog politiet informationer, som det var tilfældet med Niels Chr. Olsen, afrejst i I foråret 1881 kunne politiet notere i protokollen, at N.C. Olsen ifølge brev til forældrene opholdt sig i Chicago, hvor han tjente hos en doktor. I februar 1883 var han ifølge et andet brev soldat, kaldte sig Thomas Fischer og lå i garnison i Missouri. Ved de personer, hvor der er oplysninger om senere erhverv, kan det konstateres, at der ikke var tale om en social opstigning. En typograf blev tjener, en arbejder fik ansættelse på et bomuldsspinderi i Connecticut, og kun få opnåede en bedre stilling end i hjemlandet. Valdemar Philipsen, der ved afrejsen til Australien i 1878 var opført som arbejder i udvandringsprotokollen, var januar 1881 blevet bogholder i Queensland, mens det om Fritz Engelhardt fra København, der kaldtes forvalter ved afrejsen i 1876, hed:»er senere blevet Doktor i Amerika«. Politiets succes med denne eksport afhang af, at de kriminelle forblev i deres nye omgivelser. Politiprotokollen viser, at henved 10 % vendte tilbage, i årene endda 15 %. De fleste kom tilbage inden for fem år, som oftest efter et-to år; én vendte efter 11 år, mens en anden kom tilbage efter 15 år. Når sådanne personer troppede op i København, blev de som regel sendt af sted igen. Således er 34 personer sendt af sted to gange, mens tre personer er afsendt tre gange: Johs. Edv. Ludv. Dess (1869, 1870 og 1871), Carl Vald. Nikkelsen (1879, 1882 og 1888) samt Carl Emil Stahlschmidt (1886, 1890 og 1895). Imellem to afsendelser gik

9 der som regel seks år, men der kunne også gå længere tid. Chr. Jacob Frederiksen blev både i 1880 og 1895 sendt til USA; for Sophus Lorentz Holms vedkommende gik der 20 år mellem de to afrejser (1874 til Australien og 1894 til Canada). Bemærkningerne om senere skæbne viser også, at 50 af hjemvendte personer igen kom på kant med loven, og 26 af dem modtog domme. Den ovenfor nævnte Chr. Casper Emilius Hansen havde fem tyveridomme bag sig, inden han blev eksporteret i maj Kort tid derefter var han tilbage, og allerede i december samme år fik han en dom på fire års tugthusarbejde for tyveri og løsgængeri, efterfulgt af lignende domme i 1885 og 1890 (hhv. fem og seks års tugthusarbejde for tyveri og løsgængeri). Størstedelen forblev imidlertid i deres nye omgivelser og voldte ikke senere Københavns Politi eller det danske samfund problemer. Udfra politiets synsvinkel var eksportordningen således en succes. Afslutning Igennem sidste halvdel af 1800-tallet forsøgte danske myndigheder (først og fremmest politi og kommuner) at reducere de sociale problemer ved at give personer, der kunne tænkes at blive en trussel for den offentlige ro og orden, en enkeltbillet til Amerika. Den mest kendte tilfælde var de tre socialistledere Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff, som Københavns Politi ved hjælp af bestikkelse fik til at udvandre i Dette skete for at tage brodden af eventuelle arbejderuroligheder forud for Estrup-regeringens udstedelse af den første provisoriske finanslov. Aktionen havde da også den ønskede virkning. Som oftest var det dog fattiglemmer, forbrydere og fremmede uden arbejde, der var genstand for myndighedernes opmærksomhed. Henrik Zip Sane har vist, hvordan det danske politi anvendte fremmedloven af 1875 som»en arbejdsløshedsbekæmpende indsats«over for arbejdsløse fremmede stik imod lovens intentioner. 26 Politimestrene, der administrerede loven, var ofte tillige borgmestre og dermed ansvarlige for byens fattigforsorg. De så i loven en mulighed for at rydde op blandt arbejdsløse udlændinge på en billig og nem måde, eftersom det ikke kostede det offentlige nær så meget at transportere de arbejdsløse udlændinge til grænsen som at have dem siddende i fængsel eller nyde fattighjælp. Især var antallet af udvisninger efter fremmedloven uden tilhold efter straffeloven stort i hovedstaden. Her havde politiet åbenbart anlagt en aktiv linje i bekæmpelsen af Københavns sociale problemer, og personer, der lå (eller kunne tænkes at blive) det offentlige til byrde, blev sendt ud af landet: udlændinge uden arbejde udvistes, mens kriminelle sendtes til Amerika. Københavns Politi kunne derfor være enig med Falbe-Hansen:»Hvor mange Forbrydere eller vordende Forbrydere, Ladegaardslemmer, Tumultuanter og andre Misfornøjede har Amerika ikke befriet os for?«noter: 1 V. Falbe-Hansen: Udvandringen i vor Tid. I: Nationaløkonomisk Tidsskrift 1873 s. 284, Kr. Hvidt: Flugten til Amerika eller Drivkræfter i masseudvandringen fra Danmark (Århus 1971) s John Pedersen: Fald og frelse. Nogle træk af den organiserede udvandring fra Horsens Tugthus I: Emigranten nr. 3:1987 s Jf. B. Larsen, J.E. Sørensen & J. Larsen: En trist udvandrerskæbne. I: Journalen 1:1999 s Harald Jørgensen: Studier over det offentlige Fattigvæsens historiske Udvikling i Danmark i det 19. Aarhundrede (Kbh. 1940) s RA. Indenrigsministeriets 1. kontor. Skrivelse 5/ (brevbog 2299/1859) 6 RA. Indenrigsministeriets 1. kontor. Skrivelser 7/ (brevbog 6166/1870), 7/ (brevbog

10 2605/1871), 24/ (brevbog 1124/1872), 29/ (brevbog 5058/1879), 21/ (brevbog 1931/1882), 10/ (brevbog 4077/1882), 15/ (brevbog 4986/1882), 26/ (brevbog /1889) og 20/ (brevbog 509/1891) 7 Citeret efter Kr. Hvidt: Danske veje vestpå (Kbh. 1976) s Kr. Hvidt: Flugten til Amerika s (citat s ) 9 LAK. Københavns Politi. 2. politiinspektorat. Protokol over personer, der er udvandrede med bistand af Københavns Politi Af protokollens 288 sider er de 152 udfyldte. Jf. J.B. Kullmann & S. Ousager: Brasilianske forbindelser (Odense 1996) bd. 1 s. 184 med note 253 (s. 546) 10 John Pedersen: Fald og frelse s Udvandrerarkivets database: LAK. Københavns Politis udvandringssager. Registre over udvandrede, indirekte Sv. Cedergreen Bech: V. Crone. I: Dansk Biografisk Leksikon bd. 3 (Kbh. 1979) s RA. Justitsministeriets 1. kontor. Journalsag 1540/ RA. Justitsministeriets 1. kontor. Journalsag 1540/1874. Politirapporter 11/ og 2/ Henrik Didier Gautier: Hovedstadens forvaltning I: Dansk Forvaltningshistorie I (Kbh. 2000) s RA. Justitsministeriets 1. kontor. Journalsag 1540/1874. Politirapporter 21/3-1874, 30/5-1872, 11/ og 3/ LAK. Københavns Politi. Hovedjournal 4772/1869, 1298/1880 og 1582/1881 (politimesteren i Hads herred), 1784/1872 (Lyngby sogneråd), 5052/1873 (byfogden i Stubbekøbing) og 1172/1882 (byfogden i Ålborg). Samme hjælp ønskede Københavns Magistrat flere gange; se f.eks. hovedjournal 3962/1872, 3964/1872, 4754/1873, 2332/1874, 3792/1874, 4776/1874, 5844/1874, /1879, 3276/1879 og 4321/ Kr. Hvidt: Flugten til Amerika s Kr. Hvidt: Flugten til Amerika s Kr. Hvidt: Flugten til Amerika s Statistisk Tabelværk 4. rk. litra B nr. 1 (Kbh. 1878), 4. rk. litra B nr. 4 (Kbh. 1884), 4. rk. litra B nr. 6 (Kbh. 1889), 4. rk. litra B nr. 8 (Kbh. 1893), 5. rk. litra B nr. 2 (Kbh. 1899) og 5. rk. litra B nr. 4 (Kbh. 1903). Antallet af domfældte pr personer over 10 år var ca. 2½ gange større i København end i resten af landet. 22 LAK. Kriminal- og politiretten i København Strafferegistre Almindelig borgerlig straffelov 10/ Afsnittet bygger på følgende arkivalier: RA. Folketælling 1860 København. Rosenborg kvarter matr.nr. 93. LAK. Trinitatis pastorat, nr. 12. Kirkebog fødte og kirkebog viede LAK. Københavns skiftekommission. Forseglingsprotokol LAK. Kriminal- og politiretten i København Domprotokol nr. 33, 34, 38 og En rotting var et tykt spanskrør, 2-3 cm i omkreds og 94 cm langt. Rottingstraf anvendtes på årige mandspersoner. Almindelig borgerlig straffelov 10/ Henrik Zip Sane: Medborgerskabet fødes. Udvisningspraksis i Danmark I: Historisk Tidsskrift bind 99 (1999) s Jf. hans artikel: Kriminalitet og fremmedangst politiets forhold til svenske indvandrere i København I: Scandia bd. 64 (1998) s

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

KVINDER OG MÆND I FÆNGSEL

KVINDER OG MÆND I FÆNGSEL FANGER Hvem sidder i de danske fængsler? Mønsteret fra 1800-tallet og frem til i dag tegner stort set det samme billede. Fangerne er næsten udelukkende unge mænd, der typisk kommer fra de lavere sociale

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus.

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane Kirstine - gift med Hans Peder Steensen; Hun bliver idømt fængsel på

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Udvisning efter udlændingelovens 4, stk. 1, nr. 3, jfr. 2, stk. 1, nr. 6

Udvisning efter udlændingelovens 4, stk. 1, nr. 3, jfr. 2, stk. 1, nr. 6 Udvisning efter udlændingelovens 4, stk. 1, nr. 3, jfr. 2, stk. 1, nr. 6 Udtalt over for justitsministeriet og tilsynet med udlændinge, at det var urigtigt, når tilsynet og ministeriet havde anset udlændingelovens

Læs mere

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Henstillet til justitsministeriet at tage spørgsmålet om inddragelse af en udlændings EF-opholdstilladelse op til fornyet overvejelse, således at

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt 2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Myndighederne fastholdt over for ombudsmanden at videregivelsen af de rent personlige oplysninger var nødvendig af hensyn til efterforskningen.

Myndighederne fastholdt over for ombudsmanden at videregivelsen af de rent personlige oplysninger var nødvendig af hensyn til efterforskningen. Drabschefs udtalelser til dagblad i sag om forsvunden kvinde I forbindelse med to efterlysninger af en ung kvinde der var forsvundet og frygtedes dræbt, gav drabschefen oplysninger til pressen om kvindens

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 1873-17 Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 Efterat have modtaget den med det ærede Udvalgs behagelige Skrivelse af 17de April d.a. fulgte Farsøes Udskrift undlader man ikke herved at anerkjende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Børnetilskudslovens 19

Børnetilskudslovens 19 Børnetilskudslovens 19 Ikke fundet grundlag for at kritisere, at et amtsankenævn havde lagt en udtalelse fra statsamtet om muligheden for at pålægge en - da afdød - forsørger bidragspligt til grund for

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

D O M. Retten i Sønderborg har den 3. september 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K /2015).

D O M. Retten i Sønderborg har den 3. september 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K /2015). D O M afsagt den 12. februar 2016 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Lisbeth Parbo, Thomas Jønler og Michael Klejs Pedersen (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S 1750 15 Anklagemyndigheden mod E2

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren Michael Dupont Pasprotokoller Et redskab for slægtsforskeren Hvad kan pasprotokoller bruges til? - Følge en persons færden - Hvor en person kommer fra - Hvor en person rejser hen Hvad vi skal se på - Rejsepas

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. D O M Afsagt den 9. april 2014 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd, jf. retsplejelovens 214, stk. 4). 13. afd. nr. S-3309-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

Genoptagelse af samkvemsretssag på grund af manglende kontradiktion

Genoptagelse af samkvemsretssag på grund af manglende kontradiktion Genoptagelse af samkvemsretssag på grund af manglende kontradiktion Et statsamt havde afslået en ansøgning fra en fader om samkvemsret med sit barn. Efter klage fra faderen traf justitsministeriet afgørelse

Læs mere

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

I løbet af 2014 var der 51 personer under 30 år på 110 forsorgshjem. Det er 9 færre end i 2013, svarende til et fald på 15 %.

I løbet af 2014 var der 51 personer under 30 år på 110 forsorgshjem. Det er 9 færre end i 2013, svarende til et fald på 15 %. Notat Vedrørende: Statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Muligheden for statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnummer: 15.00.00-P05-1-14 Skrevet af: Troels Rasmussen

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. februar 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 64/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 64/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 64/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Alcudia, Mallorca, 20.6. 4.7.2003 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: I alt kr. 26.148,- inkl. børnerabat samt

Læs mere

Straffede personer i slægten

Straffede personer i slægten Straffede personer i slægten samt Forbrydelsens ansigt Foredrag torsdag den 13. oktober 2016 Peter Wodskou Christensen Forbrydelsens ansigt Tilblivelsen Researchen Illustrationerne Straffede personer i

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. juni 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. juni 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. juni 2017 Sag 56/2017 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Horsens den 26. april

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester Beslutningsforslag nr. B 229 Folketinget 2009-10 Fremsat den 20. april 2010 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Astrid Krag (SF) og Ole Sohn (SF) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning

5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning 5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning En domfældt fik afslag på at afsone sin fængselsstraf i et åbent fængsel. Direktoratet traf

Læs mere

Arbejdsløshedsdagpenge under job-søgning i andet EFland

Arbejdsløshedsdagpenge under job-søgning i andet EFland Arbejdsløshedsdagpenge under job-søgning i andet EFland Under visse betingelser kan ret til arbejdsløshedsdagpenge bevares under jobsøgning i et andet EF-land. FOB nr. 84.27 Fundet det meget beklageligt,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2011 194/2010 Anklagemyndigheden mod A (advokat Jens Bruhn-Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 22. januar

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Udfyldelse af spørgeskema, barn i udland

Udfyldelse af spørgeskema, barn i udland Erhvervs- og Familiesammenføringsafdelingen Dato: Kontor: Fællesjournalen Telefonservicecenter: Man-fre kl. 9.00-15.00 E-post: us@us.dk Udfyldelse af spørgeskema, barn i udland Du har søgt om at få lov

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Om at finde personer i 1900-tallet

Om at finde personer i 1900-tallet Om at finde personer i 1900-tallet PER ANDERSEN WWW.FAMILIESOGNING.DK Tiden går med.. Arbejder i DIS-Danmarks bibliotek i Albertslund (bibliotek.dis-danmark.dk) Med-redaktør på Slægt & Data Moderator for

Læs mere

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010 2010 14-1 Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen En handicappet borger fik af sin kommune afslag på tilskud til udskiftning af et udstødningsrør på sin bil. Det sociale

Læs mere

RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder

RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder I maj 1914 møder politiet op på Hindegade skole ved Nyboder for at hente den 10-årige Johannes Rasmussen til afhøring. De mistænker ham for at have tændt ild

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 921 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på:

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/medborgerskab/statsborgerskab/indfoedsretsproeve.htm

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært D O M Afsagt den 16. september 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Peter Mørk Thomsen og Jes Kjølbo Brems (kst.) med domsmænd). 14. afd. nr. S-1388-15: Anklagemyndigheden mod

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0253 Dok.: 1340542 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Anvendelsen af straffelovens bestemmelser mod ytringer, der fremmer terror og ekstremisme

Anvendelsen af straffelovens bestemmelser mod ytringer, der fremmer terror og ekstremisme ytringer, der fremmer terror og ekstremisme har fået indsigt i statistik fra politiet, der viser udviklingen i anvendelsen af en række af straffelovens bestemmelser rettet mod ekstreme ytringer såsom tilskyndelse

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om brug af elektronisk fodlænke på kriminelle asylansøgere og udlændinge på tålt ophold

Forslag til folketingsbeslutning om brug af elektronisk fodlænke på kriminelle asylansøgere og udlændinge på tålt ophold 2013/1 BSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. januar 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Afhøring Anna Sofie Jensen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 5056)

Afhøring Anna Sofie Jensen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 5056) 1 Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Januar 1904 Afhøring af Anna Sofie Jensen der er mistænkt

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler 1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler For at lette arbejdet på arkiverne gives herefter nogle eksempler på skemaer til afskrift af kirkebøger efter 1814 og af folketællinger. -

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016 Sag 155/2015 (2. afdeling) Frisk Vikar ApS under konkurs ved kurator Søren Aamann Jensen (advokat Frank Bøggild) mod A (advokat Ole Larsen, beskikket)

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B116800A - AJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 31. maj 2016 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Peter Mørk Thomsen og Peter Rostgaard Ahleson (kst.)).

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 Sag 82/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 20.

Læs mere