Generalforsamlingen 2006 Side 3 Glimt fra Hofmansens arkiv Side 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generalforsamlingen 2006 Side 3 Glimt fra Hofmansens arkiv Side 5"

Transkript

1 Nr. 23 Forår 2006 Generalforsamlingen 2006 Side 3 Glimt fra Hofmansens arkiv Side 5 Skovhus Teglværk, fotograferet omkring Her arbejdede bl.a. Anders Hansen, som Niels Hedegaard fortæller om på side 5. Udskiftningen i landbruget Side 8 Bette Jens - et medmenneske Side 10 Fra lyspindenes og tællepraasenes tid Side 11 Jens Bojesens erindringer og dagbøger fra besættelsen Side 15 Det skete i 1906 Side 18 Møder, arrangementer og ture Side 20 Vinjes Torv 1, 7830 Vinderup. Tlf: Hjemmeside: Arkiv Nyt Nr Forår

2 Bestyrelsen Formand Kurt Guldbæk, Hasselholtvej 4, Vinderup Tlf og Næstformand Ninna Weis, Birkevej 1, 7830 Vinderup Tlf Kasserer Gustav Lind, Nørregade 37, 7830 Vinderup Tlf Sekretær Daniel Kristensen, Nautrupvej 18, Sevel Tlf Karen Nielsen, Hasselholtvej 4, Vinderup Tlf Børge Poulsen, Hjerlhedevej 13, Sevel Tlf Harry Klith, Østparken 1, Ejsing Tlf Faste udvalg Arkivudvalg Fmd. Kurt Guldbæk, Hasselholtvej 4, Vinderup Tlf Daniel Kristensen, Nautrupvej 18, Sevel Tlf Børge Poulsen, Hjerlhedevej 13, Sevel Tlf Harry Klith, Østparken 1, Ejsing Tlf Karen Nielsen, Hasselholtvej 4, Vinderup Tlf Mødeudvalg Fmd. Gustav Lind, Nørregade 37, 7830 Vinderup Tlf Børge Poulsen, Hjerlhedevej 13, Sevel Tlf Harry Klith, Østparken 1, Ejsing Tlf Ninna Weis, Birkevej 1, 7830 Vinderup Tlf Daglig leder Bodil Møller, Pilevang 1, Sevel Tlf Udgives af Vinderup Egnshistoriske Forening,Vinjes Torv 1, Tlf Redaktør: Kurt Guldbæk, Hasselholtvej 4 Tlf Alle bidrag til bladet sendes til ovennævnte eller Arkivet. Tryk: Ellgaard Tryk, Langgade 35, Hogager Tlf Oplag: 300 stk. Arkiv Nyt Nr Forår 2006

3 Til medlemmerne Så er vi kommet gennem den mørkeste del af vinteren,og det går atter mod lysere tider. Sammen med det tidlige forår kommer også generalforsamlingernes tid, og vor forening er ingen undtagelse. Der indkaldes til Generalforsamling onsdag d 15. marts 2006 kl på Arkivet Dagsorden: 1. Valg af ordstyrer 2. Formandens beretning 3. Arkivleder Bodil Møllers beretning 4. Fremlæggelse af regnskab v. Gustav Lind 5. Fastsættelse af kontingent for Indkomne forslag 7. Valg til bestyrelse, suppleanter og revisorer På valg er: Til bestyrelsen: Ninna Weis, Gustav Lind, Daniel Christensen og Kurt Guldbæk Suppleanter: Niels Peter Pedersen og Søren Møller Revisor: Johannes Mikkelsen, Sevel. 8. Eventuelt Forslag til generalforsamlingen, der skal være skriftlige, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen, altså onsdag d. 8. marts. Af kommende aktiviteter på Arkivet kan nævnes vor udstilling, der i år vil komme til at beskæftige sig med tørvegravningen. For knap 100 år siden var det en meget vigtig industri her på egnen, på Hvidemose station var der f.eks. anlagt ekstra vigespor for at give plads til godsvognene, der fyldtes med tørv. Arbejdet med den nye udstilling er gået i gang, men det betyder ikke, at der ikke er plads til flere, der har lyst til at deltage onsdag formiddag. Har du tid og lyst til at deltage, skal du aftale det med Bodil. For ganske nylig har Arkivet købt folketællingerne fra 1901, så skulle der være nogen, der har lyst til indskrive en eller flere af dem på EDB, hører vi gerne fra jer. Ligeledes vil det være velkomment med lidt flere til at læse korrektur på dem, der endnu ikke er korrekturlæst. Kurt Guldbæk Arkiv Nyt Nr Forår 2006

4 Glimt fra P. K. Hofmansens Arkiv P. K. Hofmansen samlede hele sit liv på oplysninger af historisk art, som han omhyggeligt noterede på små sedler. Noget af materialet var beregnet til den bog om Sevel Sogn, som han agtede at udgive, andet var ting, der kunne anvendes i anden forbindelse af hans forfatterskab. Igennem længere tid har Leif Svendsen, Skive, været i gang med at registrere de mange små sedler (ca stk.). Undervejs er han stødt på flere små beretninger, hvoraf vi her bringer et lille uddrag. Aug. F. Schmidt fortæller om hyrdedrenge & hyrdeliv: Den fra Jeppe Aakjærs digtning så uforglemmelige Gammel Johannes kunne, som J. Aakjær meddeler det (Skive Folkeblad 10. & 11. februar 1926), sidde en stiv vinteraften og fortælle om sit fårehyrdeliv i Krejlgaard, der ligger med udslag mod Hjælm Hede til alle kanter. Ingen Cowboy fra Amerikas prærier kunne fortælle mere spændende og fantasifuldt end denne olding om sit ensomme friluftsliv sammen med får og beder på denne endeløse lynggroede steppe. Desværre har jeg ikke (J. Aa.) fået hans hyrdehistorier nedtegnede; de ligger bare i sindet som en tone. Selv har jeg drevet i årevis med fåreflokken, men aldrig på den vilde hede, kun på min faders høje sandmarker, hvor fåret fristedes svarligen af den eviggrønne, duftende forårsrug. Jeg var barnefyrste over et meget uindskrænket monarki.; Johannes rige omfattede det grænseløse. Hyrdens liv var i hans tid uden sentimentalitet: Fræ mødt i massi (marts) ud på den vild hied med æ får; fra april vidst a knap, hvor mi træsko war. Når frosten drev alle andre ind til kakkelovnen, måtte purken ha medegrajet på den spinkle skulder og ud på den frosne Skallesø at bjærge føden. Her sad han sammen med sin husbond i den vilde vinter med en lyngknippe under sig og med halm viklet om benene for ikke at stivfryse. Gennem et hul i isen medede de aborrer i læssevis. Husbonden så til, at han havde viddet ved sit arbejde. Et rent eskimoliv bag de snedækkede hedeåser. Når Johannes havde mættet sin virkelighedstrang med fortællinger om hyrdens daglige trællegerning, så steg hans fantasi til vejrs som en urkok; så kunne man få de forunderligste historier at gyse ved. Gammel Johannes i Aakjær var født i Raa og døde højt oppe i firserne i Niels Hedegaard fortæller: Det lille hjem bag skeldiget. Det var i halvfemserne, at det første statshusmandsbrug blev oprettet i Sevel. Det var kun på 4 td. land og blev tildelt Karen og Anders Hansen. De var begge fra småkårshjem. Måske var de af samme grund lykkelige ved det lille hjem, de fik. I dette hjem så ikke færre end 13 børn for første gang dagens lys. Dog- livets modgang gik heller ikke hjemmet forbi. Den ældste af børnene omkom ved en drukne- Arkiv Nyt Nr Forår 2006

5 ulykke, og en datter døde i konfirmationsalderen, men Karen og Anders var fortrolig med, at de havde jo kun fået dem til låns. Det var alle sammen prægtige børn, der blev spredt ud fra det lille hjem. Udkommet fra den fattige lod kunne jo ikke mætte de mange munde. Anders måtte gå på dagleje omkring på gårdene, hvor han tærskede med plejl. Det var længe før 8-timers dagen blev opfundet! Der skulle helst begyndes ved lygteskær. Daglønnen var 50 øre plus kosten, og Anders kom altid hjem med sin beskedne dagløn ubeskåret. Vores roerækker gik omtrent til Anders hus, og i roelugningstiden kunne det let falde Karen ind at komme ud og vinke med kaffekanden. Vi var ikke længe om at slippe lugejernet, og snart sad vi bænkede omkring Karens duftende kaffebord, og så gik snakken. Karen havde altid et stort smil og en smittende latter. Var stuen end lille, var hjerterummet desto større. I 1906 blev Skovhus Teglværk anlagt, og her fik Ander ansættelse i mange år. Det var hårdt arbejde, men så var daglønnen vel også lidt større, og den meget bekendte gård- & teglværksejer, J.P. Møller, rakte ofte Anders og flere end ham en hjælpende hånd. Så bankede døden atter på i det lille hjem bag diget. Anders blev syg og døde kun 54 år gammel, og Karen stod ene tilbage med flere ukonfirmerede børn. Men Karen gav ikke op, og trods små kår sled hun sig igennem. Hun var stor i det skjulte, større end mange, der pyntes med stjerne og bånd. Da den sidste af børnene var konfirmeret, solgte Karen ejendommen og købte hus i Djeld, hvor hun i nogle år ernærede sig ved at sy hjemmesko. Da kræfterne blev små, tog hun ophold på Sevel Alderdomshjem, hvor hun i sin sidste tid fik en kærlig og god pleje. Under mit sidste besøg hos Karen var det let at se, at hendes livstråd snart ville briste. Smilet var der ikke som før, hun var træt men dog tilfreds. Hun fandt sin bibel frem, hvor hun på indbindingssiden havde nedskrevet fødsels- og dåbsdage på alle sine børn. Og så ville hun så gerne, om jeg ville synge nogle af hendes kære salmer. Det var sidste gang, jeg så den engang så smilende Karen. Og inden længe stod hendes båd ind i den himmelske havn. Et fattigt og dog et rigt liv havde mødt sin afslutning. Niels Hedegaard. Elleblomhuset I mandags (1891) er der i Store Mose ved Sevel fundet liget af et menneske. Boelsmand Niels Hansen fandt det under tørvegravning liggende med en læderrem om halsen og indsvøbt i en hestehud. Benene manglede, ligesom også pandebenet, medens håret endnu fandtes på ligets baghoved Om man her står overfor en forbrydelse, eller det er en selvmorder, man i sin tid har begravet på denne ligefremme måde, er ikke godt at vide. Senere meddeles, at liget er taget i øjesyn af Herredsfogeden og Distriktlægen, der fandt det fuldstændigt mumificeret, så der er ingen tvivl om, at det hidrø- Arkiv Nyt Nr Forår 2006

6 rer fra længst forsvundne dage. Det var som nævnt indsyet i en dyrehud. Til syningen, som var udført meget smukt, var anvendt tynde sener. Ret mærkeligt er det, at boelsmand Niels Hansen, da han for 21 år siden havde gravet tørv på samme sted, om vinteren fandt en bronzering i sin kakkelovn. Denne ring havde altså siddet i en tørv. Den blev i sin tid indsendt til oldnordisk Museum. For 41 år siden er der ligeledes fundet et lig i samme mose. Kirstine Hofmansen (Traanumbo) fortæller om Jens Smed: Der stod en engel! Fra årene 1906 til 1920 boede ved Storemosen i Trandum bogsælgeren for Lohses boghandel, Jens Smed. Hans døbenavn var Jens Christensen. Han var født i Lindholthus I Storemosen boede han i et gammelt hvidkalket hus nær nabo til veteranen Knud Thomsen og hans kone Kirsten. I huset var, foruden ham selv, plads til en Lindholthus omkring 1915 ged, der forsynede ham med mælk - samt en hest, som han kaldte Hans! Med den forspændt en lille gig kørte han ud med sine bøger, når han skulle på længere ture. Senere blev Hans udskiftet med en mindre hest, som blev kaldt Prins. Det var lidt af rammen om Jens Smeds tilværelse ved Storemosen. Den første gang, jeg så Jens Smed, var en aften, jeg i et eller andet ærinde var kommet ind til Knud og Kirsten. Der sad Jens Smed og spillede salmemelodier på en violin. Senere erfarede jeg, at han i sine unge dage havde været en efterspurgt spillemand til bryllupsfester og mange andre sammenkomster, hvor der skulle musik til. Senere erfarede man også, at Jens Smeds liv ikke altid havde været på det jævne. Han havde trods ungdomslystighederne dog et noget tungt sind, der vel nok sammen med andre årsager havde bevirket, at han, som man siger, brød sammen - led skibbrud - som jeg hørte en betegne hans tilstand. I denne periode i Jens Smeds liv havde Gud en aften sendt en engel ud i et bestemt ærinde. Englen blev anvist et hus, hvor den skulle gå ind på et loft og stille sig ved det øverste trin på en loftsstige. Englen gik og gjorde, som den var befalet. Men hvor var der mørkt heroppe. Og hvad skulle den her? Da den havde stået lidt, hørte den famlende trin på stigen. Og gennem mørket så englen en ung mand nærme sig det øverste trin. I den ene hånd havde han et stykke reb, - da vidste englen besked. Manden masede og masede. Men det var ham umuligt at komme videre. Det var som usynlige hænder holdt ham tilbage. Omsider hørtes et tungt opgivende suk. Manden smed rebet. Og hulkende gik han ned ad stigen. Arkiv Nyt Nr Forår 2006

7 Denne oplevelse blev afgørende for Jens Smeds senere liv. De år, Jens Smed boede ved Storemosen, blev altså det sidste afsnit af hans livsvandring. Den 9.december 1920 så vi i den tidlige aftenskumring Jens Smed gå forbi med bogtasken på nakken.- Det sidste sted, han nåede den aften, var hos en af sine gode venner, der boede i nærheden af den gamle hedevej, der i sin tid havde været kirkevej for beboerne i den østlige del af sognet, Røjbæk, Hahl, Storemosen o.s.v. Her hos Kræn Madsen og Kjesten tilbragte Jens Smed sin sidste aften. De havde haft det så hyggeligt, de havde snakket; og de havde sunget. Efter at de ved ellevetiden havde drukket kaffe, brød Jens Smed op. Vennen fulgte ham et lille stykke for at forvisse sig om, at han kom på ret vej. Og da han blev stående lidt og så efter ham, hørte han Jens Smed gå nynnende op ad den smalle vej, der førte til hedevejen. Men ude ved denne vej havde døden allerede skærpet sin le. Morgenen efter blev Jens Smed fundet med hovedet hvilende på sin bogtaske. - Det så ud, som han sov.- En snebyge havde strøet enkelte fnug over ham. Og man tænkte: mon ikke englen, der hin nat ventede på det mørke loft, også havde ventet på ham ved den gamle kirkevej ikke for at brydes med ham, men for at trykke hans øjne til. Men det har Jens Smed ikke kunnet fortælle os. Mere om Jens Smed i Storemosen. Jens Smed skilte sig af med sin hest Hans den var, som han sagde: blevet for højstuderet d.v.s. for selvrådig. Engang kørte Jens Smed i sin gig med Hans forspændt ad vejen fra Storemosen neden om Trandum Skole. Efter gigen var der bundet Jens Smeds ged. Ved en bro over grøften nede ved Peder Hofmansens kær var der lagt brædder, men dem ville Hans ikke gå over. Han gjorde et hop hvilket bevirkede, at gigen for frem, så køretøjet næsten havde rykket hovedet af geden. Om morgenen den 10.december 1920 var jeg (PKH) i den tidlige morgenstund i skole i Trandum Skole. Alfred Nielsen var kommet og fortalt, at han på sin morgenvej til skolen var kommet forbi en død mand, som lå ved vejen. Samme nat havde Jacob Nielsens hund siddet ude og tudet. Kort tid efter kom en stiv vogn kørende tværs over legepladsen med Jens Smeds lig. Vi børn kunne se hans skæg stritte op over sidefjælen på vognen. Det var det sidste glimt, jeg så af Jens Smed. Samme eftermiddag kom politiet fra Holstebro for at syne Jens Smed, da han var fundet død ude. Jeg husker, at betjenten i mørkningen var inde hos Peder Hofmansen for at få sin carbidcykellygte gjort i stand. Han skulle efter endt forretning køre på motorcykel hjem, og det var ikke godt, hvis politibetjenten ikke var reglementeret kørende med tændt lygte. Arkiv Nyt Nr Forår 2006

8 Alfred (Anders Nielsens søn) var om morgenen på sin vej til skole kommet forbi Jens Smeds lig, men han turde ikke komme så nær, at han kunne se, hvem det var. Han troede, det var Anders i Trævel. Da han nåede til skolen, fortalte han sin oplevelse til degnen, der gik ned til Peder Hofmansen. Denne gik så hen til Jacob Nielsen, og de to gik så vester på og fandt Jens Smeds lig. Jacob gik hjem og hentede sin vogn, og lagt på noget halm blev Jens Smed så kørt hjem til Storemose. Vognen standsede ved Smedegaard, og Kirstine og Mie var ude at se Jens Smeds lig på halmen i vognen. Senere var det så, vognen kørte over legepladsen ved Trandum Skole. Jacob Nielsen tog derpå til Sevel for at melde dødsfaldet til Lybye (sognerådsformanden), der imidlertid havde fået meddelelse om Jens Smeds broder Anders Smeds død og derfor troede, at Jacob Nielsen kom med forkert besked. Samme dag kom Jakob Kudahl fra Gunderup ( gift med en søster til Anders Smeds hustru) og tog Prins med hjem til sig.. Gdr. Jens Espensen i Herrup fortæller om Jens Smed: Jens Smed var i sine unge dage udsvævende med druk, spil og kvinder, en dag gik han op på loftet for at hænge sig, men det var som en usynlig hånd tvang ham tilbage. Han var en tungsindig natur. Udskiftningen i landbruget. Landsbyernes udskiftning af fællesskabet regnes med til de store landboreformer i slutningen af 1700-årene, på linje med stavnsbåndsløsningen, hoveriets afskaffelse og den begyndende overgang fra fæste til selveje. Tidligere var den enkelte gårds tilliggende spredt i så små stumper, at gårdene ikke kunne drives som selvstændige enheder - landsbyernes jorder måtte derfor drives i fællesskab: Alle bønderne måtte være enige om tidspunkter for pløjning, såning, høst osv. Hvis en enkelt bonde ville forbedre og modernisere sin drift, var det derfor meget vanskeligt at gennemføre. Ved udskiftningen blev den enkelte gårds jord samlet i større enheder; selv om den ikke altid kom til at ligge i een blok, kunne den enkelte bonde nu selv styre driften af sin jord. Blandt de forhold, som bevirkede, at en gårds jord også efter udskiftningen kunne ligge lidt spredt, var, at alle landsbyens gårde skulle have lige andel i agerland, græsningsjord, eng, tørveskær, overdrev og hede. Ved udskiftningen, især af landsbyer med mange gårde, var det praktisk at udflytte i hvert fald nogle af gårdene; men selv om det var relativt nemt at flytte bindingsværksbygninger, og selv om det offentlige ydede en vis udflytningshjælp Arkiv Nyt Nr Forår 2006

9 (efter forordningen 1781 mellem 50 og 100 rigsdaler pr. gård), så var der mange, som kviede sig ved at flytte ud, både af økonomiske grunde og fordi de nødigt ville ud at bo på marken langt fra landsbyen. I Nordsjælland var udflytningsprocenten mellem 40 og 50; den har varieret fra landsdel til landsdel. Hjemmel til udskiftning blev givet i en række forordninger (bl.a. 28.juli 1769; 13. maj 1776, 23. april 1781); blandt øvrige problemer i forbindelse med udskiftningen kan nævnes omkostningerne ved opmåling og planlægning (der, hvor bønderne selv skulle bidrage hertil, var de tit mere modstræbende, end der, hvor godsejeren alene betalte), og tildelingen af jordlodder til husmænd. Visse udskiftninger var så upraktisk gennemført, at man senere måtte ty til omskiftning. Ved nogle udskiftninger (men ikke alle) fik de enkelte gårde lige meget jord, målt i tønder hartkorn (hartkornsegalisering). Kun somme tider gennemførtes taksering af jorden i tilknytning til udskiftningen. Ved forordningen 1776 udnævntes i hvert stift en stiftslandinspektør, som sammen med landvæsenskommissærer i hvert amt gennemførte det praktiske ved udskiftningen; amtmændene fik tilsynsmyndighed. Udskiftningsforretningerne findes derfor i landvæsenskommissionsprotokoller i amtsarkiverne, og består bl.a. af landinspektørernes udskiftningsforslag, med nøjagtige beskrivelser af de enkelte gårdes jordlodder. Hertil har været udarbejdet kort, som desværre tit er gået tabt; men ofte kan de ældste matrikelkort (i dag i Kort og Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV) give de samme oplysninger som de forsvundne udskiftningskort. Enkelte originale udskiftningskort i stor målestok findes i landsarkivet, hvor de er registreret på amt, herred og sogn. Oplysning om udskiftningstidspunkt for de enkelte landsbyer findes i Trap Danmark, 5. udg. (i parentes efter landsbyens navn: (u. 1790) = udskiftet 1790). I nogle amtsarkiver findes yderligere hjælpemidler: I Ringkøbing amtsarkiv på landsarkivet f.eks. et sogneregister, hvor man kan se udskiftningsår for de enkelte ejerlav , og få henvisning til protokol og folio (har arkivnr. B8.1153). Udskiftningsarkivalierne belyser en vigtig side af landsbyernes udvikling, og kan f.eks. suppleres med folketællingslisterne (1787, 1801 og evt. 1834); desuden har de bevaret et rigt navnestof - mark- og naturnavne - som ellers i stor udstrækning er gået i glemme. Litteratur: Håndbog for danske lokalhistorikere, artiklerne 'fællesskab', 'landvæsenskommissioner', 'matrikelsarkivet', 'matrikelskort', 'matrikelsvæsnet', 'udskiftning', 'udskiftningskort', m.fl. Fridlev Skrubbeltrang, Det danske landbosamfund (1978), kap. 'Jordreformer', s Turistårbogen 1965: Den danske bondegård. Fortsættes side 20 Arkiv Nyt Nr Forår 2006

10 Bette Jens - et medmenneske I sidste nummer af Arkiv Nyt fortalte Gunnar Hallum lidt om "Farende svende" og nævnte her Bette Jens fra Ebeltoft. Må jeg her berette lidt mere om ham. Bette Jens var et malerisk skue, når han kom, og han var kendt af mange mennesker her i Vestjylland under dette navn. Langt, hvidt skæg, høj cylinderhat, et gammelt kjolesæt, lang pibe og cykel. Han havde sine faste tilholdssteder, hvor han vidste, han kunne overnatte, og som han sagde: Man skal heller ikke komme for tit! Han kunne også blive i flere dage, hvis der var noget, han kunne gøre sig nyttig med, f. eks. var han på en gård i Gudum i tre uger, hvor han hjalp med murerarbejde. Det var i øvrigt et sted, han gerne vendte tilbage til, og her blev han modtaget med åbne arme, for han var meget glad for børn. I 1972 var der i Viborg Stifts Folkeblad en lille artikel om ham, hvor en pensioneret lærer fortalte: For nogen tid siden stod Bette Jens pludselig i vor stue. Det blev for min kone og mig en uforglemmelig oplevelse. I samtalens løb fik vi et indblik i hans livsskæbne. Han var i sine yngre år bogholder i København, blev gift og fik tre børn, men en dag forlod kone og børn ham, og da gik hans verden under, så han endte på landevejen. Det skete for 40 år siden, og nu er han 67. Når han ikke er gået helt til bunds, men har bevaret sin menneskeværdighed, skyldes det, at mennesker var gode imod ham, gav ham mad og husly, men han nævner et tilfælde, der krænkede ham dybt. Han kom en dag ind hos folk, hvor konen efter at have givet hånd tørrede den omhyggeligt af i sit forklæde. Bette Jens føjer til: Efter den dag giver jeg ikke mere hånd. Arkiv Nyt Nr Forår 2006

11 I samtalens løb forbløffes jeg over hans indsigt i mange forhold. Han citerede korrekt afsnit af både det gamle og det nye testamente og havde god rede på politiske forhold. Vi hørte ham aldrig komme med voldsomme og kritiske udfald mod nogen eller noget, - tværtimod fik man et stærkt indtryk af hans følsomme sind, der kunne, når han blev grebet, få tårer til at trille ned over hans kinder. Taknemligheden mod de mennesker, der har været gode mod ham, kom klart frem i nogle tanker om, at han, om han opnår at få folkepension, vil lade pengene gå ind i et pengeinstitut, for så vil jeg, fortæller han, når jeg bliver 70, køre rundt og gøre godt mod dem, som har hjulpet mig. I 1975 kunne man i aviserne læse, at en af landevejens farende svende en mørk decemberaften var omkommet ved en bilulykke ved Ikast. Han stod i vejkanten, da to biler med nedblændede lygter skulle passere hinanden, - han blev ramt og var dræbt på stedet. Det var Bette Jens, der var født i Rinkenæs sogn i 1905, og hvis borgerlige navn var Ernst Adolf Poczkaj. Han fik sit sidste hvilested på kirkegården i Gammelstrup, tæt ved Lundgård Teglværk, der var en af hans faste stationer under vandringen, især ved vintertide. Daniel Christensen. FRA LYSPINDENES OG TÆLLEPRÅAASENES TID Fra BERLINGSKE SØNDAGS MAGASIN sommeren Forfatteren Johannes Bech, der fornylig fyldte 75 Aar, fortæller i denne og en Række følgende Artikler livfuldt og interessant om gamle Dage og Oplevelser fra sin begivenhedsrige Tilværelse. Min første bevidste Erindring var af Angst - for ikke at bruge saa drastisk et Udtryk som Rædsel. Et graat vaadt Uhyre, ført af en haand var efter mig og søgte at trænge ind baade i Øjne og Mund, efterladende Svie og en besk Smag. Først Aar efter forstod jeg, at Uhyret var en stor Svamp og Torturkammeret med de hvide Dampe over en Badebalje, samt at Haanden der førte Uhyret, var min Mors. Det kunde stadfæstes, at jeg dengang havde været godt et par Aar gammel, thi jeg fik et Chok, der efterfulgtes af et Sygeleje paa flere Maaneder, der blev et absolut Hul i min Erindring. Saa fulgte taagede Erindringer indtil det næste uforglemmelige Minde: Mor sad i Dagligstuen ved sit Sybord, da Far skød Portieren til Side og traadte ind: Paris er faldet, sagde han i stærk Bevægelse, og nu tog Mor sit Lommetør- Arkiv Nyt Nr Forår 2006

12 klæde frem. Jeg, der blev helt elendig ved at se baade Far og Mor græde, styrtede nu ud i Køkkenet til Karen, der til Mors store Sorg Dagen i Forvejen havde tabt en Gipsfigur, som Tateren Abraham nu skulde klinke. Jeg havde en lille Bliksparebøsse, der var næsten fuld af Hel- og Halvskillinger, plus to Firskillinger og en Mark. Hvad jeg med mine knapt fire Aar forestillede mig ved Paris' Fald, ved jeg ikke ud over det, at det var noget Karen maaske kunde faa Abraham til at klinke, og at jeg dertil gerne vilde ofre min Formue. Karen, der næppe har kunnet være stort klogere, fulgte mig tilbage til Dagligstuen og spurgte, hvad det var der var faldet. Da skete der et stort Omslag med Far og Mor thi de gav sig til at le, hvorfor jeg følte mig som Situationens Herre, der ganske vist paa en for mig selv uforstaaelig Maade havde faaet Sorg til Glæde vendt - endogsaa uden at ofre min Skat. Mor kyssede mig - men om jeg dengang fik forklaret Sagens rette sammenhæng, mindes jeg ikke, men senere hen i Livet lige op til den Dag i Dag tænker jeg paa Paris, naar jeg ser en Gipsfigur. Naar jeg nu forsøger paa at samle mine Livserindringer til et Hele, staar det for mig, som har Jeg levet i to Tidsafsnit, der - i min Barndorn bestemt af Lyset - gled over i hinanden. Underligt at have levet netop i den Tid, da Middelalderen og Nytiden mødtes, thi det var ikke Amerikas Opdagelse, Krudtets eller Bogtrykkunstens Opfindelse, men Lyset, der satte det store Skel. Vi maa helt tilbage til den Tid, da Mennesket tog Ilden i sin tjeneste, for at finde en tilsvarende Omvæltning. I min tidligste Barndom brugte Bønderne (jeg er født 1861 i Ryde ved Holstebro, hvor min Far var Lærer) mest Lyspinde, medens den bedre Belysning var hjemmestøbte lys af Faaretalg, samt Tællepraase, hvis Lysevne laa midt imellem Lyspinden og det støbte Lys. Praasen var kun en Væge, dyppet i den smeltede Talg. Nu kom Stenolien, senere kaldet Petroleum, men kun udnyttet af Lamper med Fladbrænder, da Rundbrænderen var en senere Opfindelse. Til at tænde med brugtes Lyspinde og Fidibusser antændt ved den altid brændende ild, thi i Skorstenen blev Gløderne, for ikke at gaa ud om Natten, tildækket med Aske, thi Svovlstikkerne var dyre, hvorfor hvert Hjem havde sin Ildkasse, saa der oftest af gammel Vane laantes Ild hos naboen. Da mit Hjem fik Rundbrænder og oven i Købet en Hængelampe, hvor man kunde regulere Lyset ved at skrue op og ned - kom alle Naboer for at se dette Vidunder. De fleste kender vist Aakjærs ypperlige Novelle: Da Lampen tændtes. Jeg har selv set, hvad dér fortælles, at de Gamle samlede deres Sager sammen og flygtede ud af Stuen, naar det skulde ske. Men nu gik det Slag i Slag. Der valfartedes til Holstebro, da det spurgtes, at der var indlagt gas. Men da nogle aar senere Kren Jacobsen fortalte, at han ved Havnen havde set et elektrisk Blus der gjorde Natten til Dag, var den nye Tid inde, og gamle Ka' Broge spaaede, at nu var Verdens Undergang nær. Arkiv Nyt Nr Forår 2006

13 Jo, det var Lyset der rent figurlig talt banede Vejen for den aandelige Oplysning. Det slog Breche i Overtroen, saa Spøgelserne ikke mere kunde muntre sig i de mørke Kroge, som oftest i god forstaaelse med de Levende. Men i denne Overgangstid mellem den tusindaarige Middelalder og Nytiden sparedes der paa Lyset, der tændtes saa sent som muligt. I mit Hjem holdtes altid en god Times Mørkning, der mere end noget andet har præget min Opdragelse, hvorfor jeg vil fortælle noget om den. Hele Familien samledes da i Dagligstuen, og Far kom ovre fra Skolen, hvor han havde siddet cg skrevet Forskrifter, lige siden Børnene havde faaet Lov. Hele Børneflokken laa omkring paa det tykke, hjemmevævede vintertæppe, der var sømmet tæt op til Panelerne over et tykt Underlag af Langhalm. Tørveilden buldrede i Kakkelovnen, der med sine to runde Øjne sendte hyggelige Lysveje ind over Gulvtæppet, saa spillende og klare, at man kunde skelne de graa-grønne Striber i Tæppets Mønster. Nogle af os Unger vilde helst ligge i Lysstriberne, men ellers var Pladserne under det ovale Mahognibord eller under Konsolspejlet eller under Mors mægtige Spermania, der var plantet i en Balje henne i et Hjørne, og hvis Krone strøg hen under Loftet, de mest eftertragtede. I det modsatte hjørne sad Mor i Gyngestolen, altid med den mindste paa skødet. I Kakkelovnskrogen sad Pigen, medens Far i disse Mørkningstimer gik op og ned ad Gulvet, rygende paa sin lange Pibe; det hændte aldrig, at han tog Plads paa en Stol saa meget som et Øjeblik. Det var som oftest Far, der fortalte, enten om alt, som det var i gamle Dage, eller den nyeste Danmarks- og Verdenshistorie, som han kendte ud og ind fra de mange Værker, han havde i sin Bogreol. Frankrigs Historie blev fortalt grundigt fra Tiden umiddelbart før den store Revolution. Men ogsaa Tysklands Historie og Aarsagerne til Opgørene i 1848 og 1864 blev udredte. Men bedst var det, naar Far og Mor fortalte om deres Barndom. Far fortalte om sit Hjem i Thisted, hvor Farfar havde været Overlærer ved Borgerskolen. Helst dvælede han da ved den Sommer (1836), da gamle Kong Frederik den Sjette besøgte Byen og Far blev Hører ved Skolen, skønt han kun var tretten Aar gammel. Min Farfar vilde paa Grund af sin ubestridte Dygtighed som Lærer have nydt berettiget Anseelse, hvis han ikke havde været berørt af Tidens Brøst: Hangen til stærke Drikke. Skønt Farfar var elsket, baade af sine Elever og Flertallet af Byens Borgere, blev der dog af den Grund indgivet Klage over ham. Frederik den Sjette mødte sine Principper tro, personligt frem i Borgerskolen for at undersøge, hvor meget Klagen havde paa sig. Kongen var særdeles tilfreds med Undervisningen og ytrede til sidst: Børnene er vellærte og dygtige i alle Fag, men særlig maa jeg bemærke, at jeg ikke har set saa smuk en Skønskrift i nogen af Landets andre Skoler - men Forskriften er jo ogsaa ganske fuldendt. Gud har skænket dig gode Evner, Peter Bech. (Dengang skrev Lærerne egenhændigt for.) Jeg maa tilstaa, Deres Majestæt, sagde min Farfar, at det ikke er mig, men min Søn Christian, der har skrevet for i Bøgerne - og med ham kan hverken Arkiv Nyt Nr Forår 2006

14 Lad ham komme herop, sagde Kongen, og straks efter stod en lille, bukkende Dreng ved Katederet. jeg eller nogen anden maale sig. Lad ham komme herop, sagde Kongen, og straks efter stod en lille, bukkende Dreng ved Katederet. Hvor gammel er du? spurgte Kongen forbavset. Tretten Aar, Deres Majestæt, svarede min Far, der var meget lille af sin Alder. Jeg kan min Tro ikke begribe, sagde Kongen, at du virkelig har skrevet dette, hvorefter han steg ned af den høje Katederstol og løftede min Far op. Du skriver smukt, min Dreng, endda din Haand ryster, sagde Kongen. Jeg har ikke selv skaaret denne Pen, svarede min Far, der havde taget sig sarnmen og nu paa et øjeblik skar en anden til af en Gaasefjer, og saa skrev han, som han selv fortalte, saa smukt som aldrig før - han skrev: Kære Konge - døm ikke min Far for haardt! Da den gamle Konge hjalp mig ned, fortalte min Far videre, saa jeg, at han var bevæget, og nu forstod jeg, at Far var frelst, skønt man i Byen havde mumlet om, at han måske vilde blive afsat. Frederik den Sjette nøjedes med en Formaning, men fordrede, at min Far, saa ung han var, som hører skulde lede Skrivetimerne. Christian Nikolaj Bechs Forskrifter blev senere landskendte, selv de kongelige Børn benyttede dem; ogsaa hans Skolebøger blev kendte. Efter min Fars Død blev det L. C. Rom, der blev landskendt paa disse Omraader, men da var de haandskrevne Forskrifter kun en Saga. Fortsættes i næste nummer. Dette er kun ca. 1/4 af hele fortællingen. I næste nummer vil vi bringe næste del, hvor Johannes fortæller mere om sin far og desuden om den gale greve på Rydhaves fødselsdag. Men kan man ikke styre sin utålmodighed efter at læse resten, vil en kopi af hele beretningen komme til at ligge på Arkivet. KG Arkiv Nyt Nr Forår 2006

15 Jens A. Bojesens erindringer og dagbøger fra besættelsen Jeg har et stykke tid arbejdet med at undersøge, hvad danskerne egentlig mente om 2. verdenskrig, besættelsen og hvordan deres meninger ændrede sig under vejs i løbet af de fem år. På trods af, at der er undersøgt og skrevet umådeligt meget om de fem år, og meget ekstra er kommet til i 2005 ved tres-året for befrielsen, så ved vi ikke meget om lige netop dette. Først og fremmest fordi det er så svært at undersøge. Hvis vi skulle undersøge det for tiden efter besættelsen vil vi f. eks. finde gallupundersøgelser frem og se på læserbreve og debatindlæg i aviserne. Det kan vi ikke for besættelsesårenes vedkommende. Alt hvad der vedrørte især besættelsesmagten og det illegale arbejde måtte der ikke skrives om i aviserne, og gallupundersøgelser fandtes ganske vist allerede den gang, men dækkede kun meget afgrænsede emner. I mange andre lande i Europa har vi i denne periode et hemmeligt politi, der systematisk undersøgte holdninger og meninger fx ved at lytte til hvad folk sagde i tog og busser og på værtshuse. Det har vi heller ikke i Danmark. Jeg har derfor besluttet at anvende især to forskellige kildetyper. Den ene er indberetninger om danskernes holdninger, som f. eks. tyskerne og det engelske gesandtskab i Stockholm udarbejdede, den anden hovedgruppe er dagbøger fra så mange og så forskellige mennesker som muligt. Dagbogsskriverne vil aldrig kunne udgøre et tværsnit af Danmarks befolkning, men jeg tror, at hvis vi holder dagbøgerne op mod andet materiale kan resultatet alligevel blive forsvarligt. De mange beretninger om tiden under besættelsen, som er udarbejdet efter befrielsen, tror jeg derimod ikke kan anvendes i særlig stort omfang i denne sammenhæng. Det er min erfaring, at folk bag efter har meget vanskeligt ved at huske, hvornår de mente noget bestemt. I Vinderup Egnshistoriske Arkiv har jeg lånt Jens A. Bojesens erindringer og dagbøger til dette projekt, og især dagbøgerne synes jeg har været værdifulde. Jeg har først og fremmest interesseret mig for de generelle holdninger til krig, besættelse og besættelsens hovedbegivenheder, der komme frem hos Jens A. Bojesen. Der er også meget andet stof i dagbøgerne og i erindringerne, der er af interesse, især til lokalhistoriske undersøgelser. Jens A. Bojesen er en god repræsentant for den store gruppe af lidt ældre danskere, der levede i mindre samfund, og som ikke på nogen måde var involveret i dramatiske begivenheder eller politisk arbejde, men som alligevel fulgte godt med i krigens og besættelsens begivenheder. Bojesen var tilstrækkeligt påvirket af besættelsen til at begynde på en udførligt skrevet dagbog, og han blev med enkelte udeladelser ved med at føre den i hele besættelsesperioden. De førte to år blev der dog skrevet mest i dagbogen. Bojesen var født i 1892 og derfor sidst i fyrrerne ved besættelsen i Han boede på Tværgade i Vinderup med sin ugifte søster Maja og havde en snæ- Arkiv Nyt Nr Forår 2006

16 Jens Bojesen fotograferet i kælderen på De Gamles Hjem omkring ver omgangskreds af nære familiemedlemmer og enkelte andre i byen. Han var handikappet, havde et mindre job, hvor han foretog skrivearbejde for elektricitetsværket og af og til indbandt han bøger for folk i byen. Han levede i små kår, men havde også et beskedent forbrug. I 1942 fik han bevilget invalidepension, hvad der sikrede ham en mere tryg tilværelse. Jeg vil prøve her at sammenfatte udviklingen i Jens A. Bojesens holdninger til besættelsen og dens begivenheder ud fra et par eksempler. Indledningsvis må vi dog se på, hvad det er, han tager med i dagbogen, og hvor han får sit stof fra. Bojesen levede relativt isoleret sammen med sin søster, kom sjældent udenfor Vinderup og havde som regel god tid, derfor lyttede han hyppigt og regelmæssigt til radioen. Der blev lyttet til Statsradiofoniens udsendelser og Pressens Radioavis, der jo i stigende grad blev underlagt tysk kontrol. Alligevel gav radioaviserne i den kontrollerede radio især i de første år et rimeligt dækkende billede af krigens gang gennem de oplæste krigstelegrammer. Tyskerne havde jo heller ikke noget at skjule med de store tyske sejre i disse år. De fleste iagttagere efter krigen har generelt overdrevet det tyskorienterede indhold i radioen. Bojesen supplerede med dagbladene. Det var først og fremmest Holstebro Dagblad, Skive Folkeblad og i enkelte tilfælde Jyllandsposten og Kristelig Dagblad, der blev læst og citeret. Det ses ikke, at han på noget tidspunkt bygger på de danske udsendelser fra BBC eller på illegale blade. BBC var ellers meget aflyttet overalt i landet. Nogle anslår, at op mod 75 % af danskerne regelmæssigt hørte BBC, men det forudsatte, at radioen var ny og kraftig nok. Der er enkelte personlige diskussioner og vurderinger fra omgangskredsen i dagbogen, men ikke meget, og alt er udtrykt med stor forsigtighed. I et tilfælde er et blad revet ud af dagbogen. Bojesen har efter besættelsen skrevet, at det skete i besættelsens sidste år og var fordi, der her var udtrykt en antitysk holdning, og han frygtede tyske razziaer. Det er dog ikke vanskeligt at se i dagbogen, at Bojesen ikke er pro-tysk, tværtimod. Han er udpræget national, og han er dybt påvirket af den tyske besættelse og tabet af den nationale frihed. Han formulerer bitre følelser overfor den socialdemokratisk-radikale regering, som han ser som ansvarlig for det triste forløb den 9. april Det er stor set eneste sammenhæng, hvor han formulerer sig om partipolitik. Foruden det nationale spiller det religiøse en stor rolle for ham. Han har en stærk og enkel tro, og det kommer frem, når han er virkelig bevæget over krigens begivenheder. En national holdning er dog noget helt andet i end i besættelsens Arkiv Nyt Nr Forår 2006

17 sidste tid. Det er f. eks. i 1940 ingen afstandtagen fra, at der tages arbejde på de tyske flyvepladser i Karup og Aalborg. Det gjorde en svoger og et stor antal fra Vinderup og mange andre steder i Jylland. Livet skulle jo gå videre og pengene var små i mange hjem. For de mere end Arbejdsløse, Danmark har i øjeblikket, er disse Flyvepladsers Anlæggelse et meget velkomment Arbejde og de tjener en udmærket Løn derved, skriver Bojesen i juni Som det store flertal af danskerne ser Bojesen russerne som en fare for Danmark og Europa, i nogle tilfælde en større fare end den tyskerne udgjorde. Det er det tyske overfald på Finland i efteråret 1939, der har sat sine tydelige spor. Bojesen er vel næppe nogen entydig tilhænger af samlingsregeringen af de store politiske partier, og den samarbejdspolitik de stod for. Til gengæld står han helt inde for Kongens bud om ro og orden, så da studenterne i København demonstrerer mod Danmarks tilslutning til den tyskinspirerede antikomintern-pagt i november 1941, så karakteriserede han demonstrationerne som spetakler og gadedemonstrationer. Radioens faste udtryk for den slags gjorde antagelig også sin virkning, når man ikke havde alternative medier. Hans holdning til selve pagtindgåelsen er derimod ikke let at fortolke. Den 24. november 1941 skriver han: Er Danmarks Skæbnetime inde? Sære Nyheder er rygtedes. Jeg er frygtelig urolig! Men er der en Gud foroven, som raader for Danmarks sag, og til ham sætter jeg min Lid 25. nov. 1941: I dag har en dansk Mand, hvis Navn aldrig vil blive glemt, i Berlin truffet en Overenskomst af vidtrækkende betydning for Danmark. 26. november 1941: Ord, der var som Balsam på et åbent Sår, er strømmet til mig fra Æteren og har gjort mig glad En ny tysk Offensiv, endnu større end alle hidtidige, er sat ind mod Moskva. Netop den 24. og 25. november var der omfattende rygter i omløb om, at Scavenius var rejst til Berlin, for at Danmark skulle slutte op i krigen mod Sovjet. Der er næppe tvivl om, at der er, hvad der gør Bojsen urolig. Derimod er det ikke tydeligt om ordet dansk mand med dansk i kursiv om Scavenius er formuleret i lettelse over, at det ikke gik så galt, eller det i Bojesens forsigtige form er udtryk for afstandtagen. Det sidste er det sandsynligste. At han har set med tilfredshed på den fortsatte offensiv mod Moskva er derimod sandsynligt. Det var på det tidspunkt ikke nødvendigvis i modsætning til, at man ønskede tyskerne hurtigst muligt ud af landet. Eksemplet med antikomintern-pagten kan vise, at det ikke altid er let at udlægge de helt samtidige og spontane meningsytringer, og samtidig at en national og antitysk holdning har mange nuancer. Hos nogle kan den forenes med støtte til regering og samarbejdspolitik, hos andre støtte til Sovjetunionen eller til det modsatte, en frygt for kommunisme og Sovjetunionen, der endda kunne overskygge den aktuelle besættelse. Bojesen er her ikke spor forskellig fra mange andre dagbogsskrivere. Til gengæld svinger de i løbet af 1943 (og hos nogle først i 1944) ind på en patriotisk national linje, der hos Bojesen og de fleste andre danskere er mere entydig end i begyndelsen af besættelsen, som sætter kampen mod Arkiv Nyt Nr Forår 2006

18 besættelsesmagten øverst og som ser med forståelse på sabotage og aktiv kamp, og nu i øvrigt ofte med en kritisk holdning til de mange, der havde arbejde på tyske flyvepladser og befæstningsanlæg. Bojesen har også efter krigen skrevet en erindringsskitse Erindringer fra besættelsestiden og andre ting, her er det tydeligvis grundholdningen fra besættelsens sidste tid, der er afgørende for, hvordan besættelsestiden i Vinderup opleves og erindres. Også her er Bojesen på samme linje som mange andre danskere. Bojesens dagbøger og hans erindringsskitse er hver for sig interessante dokumenter, men kombinationen af dem giver et rigtig godt indblik i besættelsestidens holdningsdannelse og kan vise, at almindelige folks meninger ikke kan sættes ind på én formel om, at de er tysk- eller engelskvenlige, tilhængere af modstand eller samarbejde osv. Til gengæld er det store flertal nationale og tabet af den nationale frihed har berørt dem dybt, men hos de fleste danskere er der mange små trin fra uro, vrede, nysgerrighed og villighed til kompromis frem til den klare og entydige holdning den 5. maj I nogle perioder er der sågar begge holdninger på samme tid. Palle Roslyng-Jensen, Afdeling for Historie, Københavns Universitet Se også Hardsyssels årbog 1970, side 39-53, hvor Esbern Jespersen bringer bearbejdede uddrag fra dagbogen. Det skete i At leve i nuet og fremtiden er en kunst, man i Danmark er svag i. At drukne i henfarne år er et liv, man her finder særligt behag i. Hvad fik vi mon øjne i ansigtet for? Vi burde ha' øjnene bagi. Sådan hedder det i et Gruk af Kumbel, (Piet Hein), så der fik vi den, - vi, der gerne vil studere lidt i tidligere slægters liv. Alligevel, - - vi prøver at kaste et blik på, hvad der skete her på egnen for hundrede år siden i En stor begivenhed var det, da Vinderup Kirke blev indviet den 4. februar 1905 af biskop Kock, Ribe. Først den 15. maj blev kirkegården indviet, da husmand Søren Chr. Mortensen skulle begraves. Pastor Holm indviede kirkegården i den treenige Guds navn. Arkiv Nyt Nr Forår 2006

19 Ved Kong Christian den Niendes død i februar holdtes sørgegudstjenester i alle landets kirker, også i Sevel. Kirkeklokken sendte i forvejen sine dybe malmtoner ud over egnen. Kirken var smukt dekoreret, vistnok enestående af en landsbykirke at være. Vinduerne var blændede med sort klæde, og på væggen var smykket med guirlander og palmedekorationer. På begge sider af korbuen var hængt dannebrogsflag. Hele alterpartiet var dækket med sort stof, ligeledes prædikestolen. På alteret brændte 50 lys, desuden 2 lys i hvert stolestade, vekselvis ude ved midtergangen og inde ved væggen. Endelig to store lysekroner, behængt med sort flor. For nu at blive ved det kirkelige: Der indkom 7 tilbud på opførelsen af en ny præstebolig i Ejsing med tillæg af alt materiale. Billigste tilbud var fra tømrer Toft i Vinderup, det lød på kr. og blev antaget. I Ryde skete et kirketyveri. Tyven skaffede sig adgang ved at presse den ydre dør op og ved at tage en gitterfyldning fra, der sad i den indvendige dør. Tyven har opbrudt og tømt fattigbøsserne, antagelig indeholdende mellem 2 og 5 kr. I marts var der planer fremme om at oprette et andelsbageri i Ryde Man var åbenbart grebet af andelstanken, efter at et nyt mejeri var taget i brug ved lille Ryde Mølle i december året før. Ved mejeriets generalforsamling blev valgt et udvalg til at lave forundersøgelser om sagen. I juni holdtes så stiftende generalforsamling for at få et andelsbageri etableret i bygningen ved det gamle mejeri i Køjborg, og der indtegnedes 140 medlemmer. Bageriet er anslået til at koste ca kr Sahl kommunes overslag for kommende år balancerer med kr. 89 øre. Af udgifterne kan nævnes: Renter og afdrag kr.,fattigvæsenet kr., alderdomsunderstøttelse kr., skolevæsenet kr., vejvæsenet kr. og de fattiges kasse efter fradrag af statstilskuddet 410 kr. Det nye forsamlingshus i Ejsing Kirkeby, opført i sommer, indviedes 14. november i overværelse af ca. 150 mennesker. Præsterne Holm og Søndergaard Jensen talte. Huset har med montering kostet kr., hvilket beløb er lånt mod kaution af 36 af sognets beboere. Sevel Kirke har i efteråret været underkastet en gennemgribende restaurering, idet murene i den østre gavl og søndre side af koret og også tildels korbuen er ombyggede. Det gamle gipsede loft er erstattet af et nyt bjælkeloft. Kirken tages i brug søndag den 25. november. Mellem Vinderup og det nordlige Handbjerg har der hidtil været en meget dårlig vejforbindelse. Nu har Vinderup Borger- og Håndværkerforening sat sig i bevægelse for at få en vej anlagt i omtrent lige linie mellem de to punkter. Som hjælp til planens gennemførelse har en del af Vinderup bys borgere tegnet sig for årlige bidrag i fem år. Daniel Christensen Arkiv Nyt Nr Forår 2006

20 Møder, arrangementer, ture m.m. Hvor intet andet er nævnt, er mødestedet Arkivet, Vinjes Torv 1, Vinderup. Ret til ændringer forbeholdes. Onsdag d. 15. marts Kl Onsdag d. 5. april kl Torsdag d. 4. maj Kl Onsdag d. 24. maj Kl Onsdag d. 5. juli Kl Onsdag d. 5. august Kl Onsdag d. 27. september kl GENERALFORSAMLING på Arkivet, Vinjes Torv 1, 7830 Vinderup. Se dagsordenen side 3. Derefter vises der film. Medbring kaffe. Hvad har det været anvendt til? Er du i besiddelse af en ting, genstand eller redskab, hvis anvendelse har været speciel eller er helt ukendt for dig, så tag den med på Arkivet denne aften. Aftenens panel: Ellen Christiansen, Vagn Mølgård og Gunnar Hallum vil sammen med alle tilstedeværende søge at give et svar. Vi regner med en fornøjelig aften. Medbring kaffe. Vi holder 4. maj med lys i vinduerne. Jørgen Hartung Nielsen vil kl. 20 fortælle om frihedskæmperne omkring Rydhave. Medbring kaffe. Udflugt med Roland Carlsen til Holmensgade, Hvidemose. Vi mødes ved Jægerhytten, Hvidemosevej Medbring kaffe. Sommermøde hos Anna Nielsen, Sevelskovbyvej 11. Jan Jensen Bech, Rydhave, fortæller. Medbring kaffe Rundgang om/i Rydhave. Opfølgning på 4. maj-møde og sommermøde. Medbring kaffe Ole Nielsen, direktør for Holstebro Museum, fortæller. Medbring kaffe Hartkornsmål: Fortsat fra side 9 1 tønde hartkorn (td. htk.) var i perioden = 17,39 liter 'hårdt korn', d.v.s rug eller byg. Afledt heraf kom hartkornstønden til at betyde det stykke jord, der kunne yde en tønde hårdt korn; det er klart, at størrelsen af et sådant jordstykke varierede efter jordens godhed (bonitet) - hvorfor 1 td. htk. som jordmål ikke umiddelbart kan omregnes i f.eks. kvadratmeter. Hartkornstønden blev - både som rummål og som jordmål - inddelt i 8 skæpper. Skæpper deltes i 4 fjerdingkar, og fjerdingkarret deltes i album. På hartkornstønden gik der altså 96 album eller 32 fjerdingkar. Skulle et album yderligere deles, klarede man sig med brøker, f, eks. 47/100 album. Arkiv Nyt Nr Forår 2006

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere