TIB 9 NYT. Snedkerne i Københavns Lufthavn Side 6-7 MEDLEMSBLAD FOR TRÆ-INDUSTRI-BYG AFDELING 9 KØBENHAVN NR. 5 JUNI 2010.

Transkript

1 TIB 9 NYT MEDLEMSBLAD FOR TRÆ-INDUSTRI-BYG AFDELING 9 KØBENHAVN NR. 5 JUNI 2010 Foto: TIB-Nyt Snedkerne i Københavns Lufthavn Side 6-7

2 2 TIB 9 NYT NR. 5 JUNI 2010 Til morgenkaffe hos BJMF Fredag morgen efter at afstemningsresultatet om et ja til fusion lå klart, var de ansatte i TIB afd. 9 inivteret til morgenkaffe i hos Bygge-, Jord-, og Miljøarbejdernes Fagforening i Trekronergade i Valby. TIBerne besluttede at besøget skulle gennemføres med stil, og havde til lejligheden lavet et nyt logo som blev sat på 3Fs skilte. I samlet optog gik man fra Mølle Allé til Trekronergade, hvor kaffe og rundstykker stod klar. Deltagerne fra venstre stående, Jørgen Nyboe, Ejvind Andersen, Ejnar Petersen, Ulrik Rasmussen, Mogens Lindquist, Preben Prestien, bagved, Kjeld Søderberg, Steffen Syrach-Larsen, Vagn Jacobsen, siddende, Bent Rasmussen, Ernst Thorsted Rasmussen. Læs mere om fusionen på side 3 Klar til afgang fra Mølle Allé. Foto: Eric Erichsen Lærlingeklub fejrer 50 års jubilæum Lærlingeklubben hos C.B Hansens Etablisement startede en tradition, som de har holdt i live i 50 år. Firmaet hed C. B. Hansens Etablisement, Bredgade 32. Der var et lærlingeværksted, hvor vi samlet blev lært op i snedkerfagets kunst. Efter udstået læretid med medalje kunne vi gå ud i den i vide verden, fortæller en af jubilarerne, Bent Rasmussen. Ideen opstod i 1953 hvor der blev rundsendt besked til lærlingene om at mødes på Amalienborgs Slotsplads 1. maj 1960 kl Det var ikke alle, som mødte op, men klubben blev stiftet denne dag, og siden har vi mødtes en gang årligt den sidste fredag i oktober til spisning og kegleturnering. Det er dog gået noget ned ad bakke, idet mange af medlemmerne er gået bort, nogen i meget tidlig alder, så nu er vi 12 medlemmer tilbage og har afholdt 50- året i Naverhulen i Helsingør, siger Bent Rasmussen. TIB banker på hos 3F. Træ-F... TIBs logoforslag til den nye fagforening er mest ment som en spøg. Hvide kaniner med røde øjne Nyt telefonsystem i afd. 9 Afdelingen har ændret sit telefonsystem. Nu er der nummerkø, så man selv kan afgøre om man vil vente, eller ringe igen senere. Når man ringer på er der tre valgmuligheder: Tast 1 for fagforeningen Her besvares spørgsmål vedr.: Overenskomster for byg & industri Arbejdsmiljø Pladstilmeldinger Uddannelse Socialformidleren Arbejdsskader Journalist Tast 2 for a-kassen* Her besvares spørgsmål vedr.: Ledighed Dagpenge. Kontingent. Feriekasse. Efterløn. VEU og selvvalgt uddannelse Bogholderi. *bemærk a-kassens telefontider: Mandag: Tirsdag: Onsdag: lukket Torsdag: Fredag: Tast 3 for Formandsgruppen. Her træffes: Formand Formandssekretær Næstformand Journalist Byggefagene. For at undgå urimelige ventetider bliver vi nødt til at bede alle om at taste de korrekte numre. Dvs. alle der ringer med a-kassesspørgsmål til faglige afdeling, vil blive bedt om at ringe op igen og taste 2. På samme måde vil alle der ringer til a-kassen for at få svar på faglige spørgsmål blive bedt om at ringe op igen og taste 1 for fagforening. Du kan stadig ringe direkte til de enkelte medarbejdere i fagforeningen. Se alle direkte numre på side 11. Se alle åbningstider side 11 Af Anne Mette Dinesen, socialformidler Lad os tale mere åbent om hashrygning Forleden dag blev jeg ringet op af et medlem, der ville høre hvem der kunne hjælpe ham med at stoppe med at ryge hash. Godt så der var altså en, der røg hash og syntes, at han røg for meget. Hans hverdag var ved at falde fra hinanden og hans økonomi var også af h til. Det ville han gøre noget ved. Adgang til at købe hash i København og omegn drejer sig stort set blot om at gå ud af sin hoveddør. I min datters 9. klasse på en skole i København er der rygercrews. Det startede vist i 8 klasse. Jeg troede, de drak øl, men der er mere på menuen. Crews ne har flest drenge. Der bliver også røget hash på de tekniske skoler. Af og til er der også en byggeplads, hvor nogle lærlinge eller svende møder op med røde øjne. Mere åbenhed Det undrer mig, at vi ikke taler mere åbent om hashrygning. Vi taler da helt bramfrit om, hvad vi drikker, og når vi har drukket os i hegnet. Men der bliver ikke talt lige så åbent om at ryge hash. F.eks. tror jeg ikke, at forældrene i min datters klasse har spurgt deres børn, om de ryger hash. Mon de tror, sønnernes røde øjne skyldes allergi? Hvis de vidste, at deres børn ryger hash flere gange om ugen, ville de så ikke reagerer? Jeg syntes, vi skal reagere på og tale sammen om hashrygning. Når nu hashen er så udbredt, kan vi lige så godt forholde os aktivt til det. Er man, som medlemmet der ringede til mig, kommet frem til, at man har brug for hjælp, er der gode muligheder. (Se boksen her ved siden af.) Tilbud til københavnere Hvis man bor i Københavns kommune er der flg. muligheder: U-turn er et behandlingstilbud til unge mellem 15 og 25. (Og forældre til unge stofmisbrugere.) Rådgivningscenter København er for alle over 25 år. Begge giver tilbud, der er tilpasset individuelt ud fra en længere samtale. U-turn, Studiestræde 47 Tlf.: , mail: u-turn@sof.dk Rådgivningscenter Centeret har fire modtageenheder, og det er din adresse, der afgør hvor du skal henvende dig. Vigerslev Allé 1A, 2450 Kbh. SV, Tlf Øresundsvej 55 A, 2300 Kbh.S, Tlf.: Nørrevoldgade 15, 1., 1358 Kbh. K, Tlf Frederikssundsvej 112, 2700 Brønshøj, Tlf Åbningstiderne i de fire enheder varierer en smule. Du kan læse mere på Rådgivningscenter Københavns hjemmeside:

3 NR. 5 JUNI 2010 TIB 9 NYT 3 SAMMENLÆGNING TIB OG 3F Flot mandat til den nye fagforening i København JA Af Lotte Ott Formand for TIB afd. 9, Anders Olesen glæder sig over det markante ja til fusion med 3F blandt afdelingens medlemmer. Jeg er rigtig glad for, at af alle dem der stemte, sagde trefjerdedel ja. Det er et flot mandat til det videre arbejde med at skabe en ny fagforening i København, siger han, men beklager den generelt lave stemmedeltagelse. Stof til eftertanke Det giver stof til eftertanke. Vi har her i afdelingen gjort, hvad vi syntes var muligt. Vi har været på pladsbesøg over hele byen, vi har ringet og talt med medlemmerne osv. osv. Jeg tror, at svaret ligger i organiseringsindsatsen. Dvs. at endnu stærkere netværk og klubber på arbejdspladser og i firmaerne er det, der kan sikre, at den faglige diskussion bliver bredt ud. Jeg tror, at mange medlemmer har haft svært ved at overskue, hvad en fusion ville komme til at betyde. Måske har de tænkt: jeg vil ikke stemme nej, når nu både fagforeningen og generalforsamlingen har anbefalet et ja. I stedet stemmer jeg ikke. Gode aftaler Anders Olesen ser også fortrøstningfuldt på udviklingen, fordi der efter hans mening er lavet en god aftale på forbundsplan, der sikrer de enkelte fag og brancher Henrik Lippert, BJMF og Anders Olesen, TIB afd. 9 under blomstrende kirsbær. stor selvstændighed og stor indflydelse. Vi slår os sammen med et andets stærkt forbund, og det vil give os forstærkede kræfter til de faglige opgaver, som f.eks. overenskomster, opbygning af klubber, organiseringsarbejdet, indflydelse på politikere og myndigheder på alle niveauer, siger han. Foto: Eric Erichsen Ja til sammenlægningen mellem TIB og 3F Blandt de af TIBs medlemmer, der deltog i afstemningen om en fusion med 3F, sagde et flertal 65 procent ja. I København var ja et meget stort. Flere end 74 procent sagde ja. Lav stemmedeltagelse Til gengæld var stemmeprocenten ikke høj nogen steder i landet. I København deltog bare 31 procent af medlemmerne, og samlet på landsplan var stemmeprocenten på 30. Højest lå TIB afd. 3 Midtjylland, der som den eneste afdeling i landet anbefalede et nej til fusion. Den laveste stemmedeltagelse havde afd, 1 Nordjylland med bare 25 procent. Ny fagforening i København Med hensyn til den nye københavner-fagforening er aftalegrundlaget med 3F Bygge-, Jord-, og Miljøarbejdernes Fagforening allerede på plads, og efter sommerferien går arbejdet med at konkretisere tingene i gang. Vi har ikke umiddelbart nogen deadline. Vi har frem til udgangen af 2012 til at finde ud af det. Men mit ønske er at vi får lavet den nye fagforening langt før, siger Anders Olesen. Fusionen med 3F er endnu et skridt frem mod et bygningsarbejderforbund, som er det langsigtede mål for en række byggefagsfagforeninger. Det er vældigt spændende om TIBs optagelse i 3F får nogle af øvrige byggeforbund til at overveje at gøre det samme. Jeg håber, at det rejser diskussioner hos Malerforbundet, El-forbundet og Rør&Blik-forbundet. Vi ville jo kunne få noget, der nærmest var et bygningsarbejderforbund, hvis de gik med ind i 3Fs byggegruppe. Det ville også være en styrkelse af industriområdet, siger han. Lokalt i København er der stærke ønsker om i det mindste at lave et bofællesskab med de øvrige byggefagforeninger, fordi det, i følge Anders Olesen, vil have mange fordele og vil kunne styrke det samarbejde som allerede kendes fra Byggefagenes Samvirke. Efter sommerferien udarbejder bestyrelsen en slagplan for det videre arbejde med den nye fagforening. Klima-aktion Arbejdsløshedsaktion imod dagpengeforringelser og for systematisk klimarenovering bidrager til en mere offensiv opposition, der sætter meningsfuld beskæftigelse i højsædet, skriver Byggefagenes Nyhedsbrev.. Arbejdsløse bygningsarbejdere byggede tirsdag den 1. juni klimaskærme på et fem meter højt tårn på Rådhuspladsen i København. Aktionen vendte sig imod regeringens og Dansk Folkepartis halvering af dagpengeperioden og forringelser for de arbejdsløse og pegede i stedet på sunde klimarenoveringer som motor til arbejdsløshedsbekæmpelse og kickstarter for økonomien. Anders Olesen, der er formand for Byggefagenes Samvirke, deltog hele dagen i aktionen. I en tale kritiserede han hårdt den borgerlige regering for sylte at klimaspørgsmålet efter det internationale topmøde i december og glemme alt om jobskabelse. Derfor giver vi regeringen en finger og klimaet en hånd, sagde Anders Olesen. Både Københavns overborgmester Frank Jensen, og Børne-ungeborgmester Anne Vang, samt SFs miljøordfører kom forbi Rådhuspladsen, og gav deres opbakning til klimaplanen og takkede for Byggefagenes aktion. Læs mere om klimaplanen på Se foto fra aktionen på Klimaskærme. På den ene side er børnene i gang med at male, på den anden er klimarigtig ventilation ved at bliver monteret. Foto: TIB-Nyt

4 4 TIB 9 NYT NR. 5 JUNI 2010 En lille historie fra det virkelige liv: Fra bonderøv til bondefanger (del 4) I sidste nummer sluttede historien med konklusionen: det er dumt at forandre bare for forandringens skyld Af Viggo Toften-Jørgensen Tømrersvend Bygningerne på pladsen var ens, og det skulle placeringen og rækkefølgen af platformene så også være. Men der blev eksperimenteret så meget, at vi gang på gang oplevede, at platformene ikke kunne bruges. Altså gik vi enten i stå eller måtte bygge dem om. Og det har altså aldrig kunnet svare sig at bygge noget to gange. Noget om platforme Platformene er i det hele taget et kapitel for sig. De er på mange måder et kolossalt fremskridt. Ikke mindst arbejdsmiljømæssigt, fordi man kan køre op i den rigtige arbejdshøjde frem for at strække sig eller ligge på knæ. Transport er ikke længere det store problem, for man har materialer og maskiner med sig på platformen Det skal dog lige derop, og det kræver en del koordinering, når det er andre end en selv, der skal få det op på platformen. Platforme gør det også meget nemmere at rette hele fladen op, fordi der ikke er stilladsfastgørelser i vejen og man nemmere kommer op og ned. Platformes begrænsning Når det er sagt, så er der selvfølgelig også nogle begrænsninger. Der må ikke arbejdes på platformen ved vind over 12,5 sekundmeter, og det er altså ikke ret meget. Når man arbejder fra platform, kan der kun arbejdes i én højde ad gangen, man kan ikke fordele sig med nogen oppe og nogen nede hvad man for øvrigt altid skal være forsigtig med. Så når vi havde besøg af ventilationsfolk, elektrikere eller betonskærere, gik vi selv i stå, hvis vi ikke havde et eller andet andet, vi kunne pusle med at forberede. Platformen er et stykke over jorden, og arbejde under den besværliggøres af, at der er ret ufremkommeligt under platformen pga. støtteben osv. Platformene kan af sikkerhedshensyn ikke placeres klods op ad hinanden. Det efterlader et mellemrum, hvor man, for at lave arbejdet der, skal række ud, samtidig med at man holder øje med, at naboplatformen ikke kommer kørende og rykker armen af. Flere småting kunne nævnes, til slut bare en: Det er forbudt at gå fra platformen ind i eller på bygningen. Velsagtens for ikke at risikere at træde ud i det tomme rum på tilbagevejen, hvis platformen i mellemtiden er kørt ned. Det var en af de regler, vi ignorerede. Vi kunne selvfølgelig være kørt ned, gået udenom, have låst os ind i opgangen, gået op ad trappen, fundet en stige frem, åbnet et ovenlysvindue og være gået ud på taget, hvorefter makkeren, (der ville have haft rigtig god tid til at køre op igen), kunne have rakt materialer og værktøj ind på taget. Men det gjorde vi ikke. Dagligstuen Platformen blev vores anden dagligstue ganske vist en lidt kold stue om vinteren, men alligevel Den blev indrettet med skærebord, hylder og reoler. Vores største problem var en overgang at lave et ophæng til cd-spilleren, så den ikke hoppede under kørslen. Cd-spilleren var et kompromis. Min makker hører gerne radio og jeg er helst fri. Til gengæld har vi en fælles svaghed for jazz og den slags. Så vi blev kendt på pladsen som dem med den mærkelige musik. En dag kom en kollega gående forbi midt i Charlie Parkers udgave af Tiger Rag og kom med et hjertesuk: Jeg fatter ikke, at I kan holde ud at høre på det lort!. Vi syntes jo det var dejligt, men personligt har jeg det på samme måde med Noise og nogle af de andre radiostationer. Tidsånden byder, at løsningen på vores forskellige musikalske tilbøjeligheder ville være et forbud. Her vandt mangfoldigheden gudskelov. Vi fik da også ind i mellem ros, f.eks. når vi spillede Temptations eller Rolling Stones. Kun en enkelt gang fik vi alvorlige klager, nemlig da vi spillede Richard Galliano: Meget har I budt os, men ham, der hiver i den der harmonika som i en halvdød kat, ham kunne I godt have sparet os for. Så Galliano blev forvist fra platformen. Platform vandt over altan Alt i alt betragter jeg platformene som et fremskridt. Og man behøver ikke være bange for, at de ikke er stærke nok. En gang, vi var til frokost, havde nogle andre hængt en altan op rundt om hjørnet. Det opdagede vi først, da vi efter frokosten kørte op og hørte en underlig lyd omme fra facaden. Vi slap knappen øjeblikkeligt, men da var det for sent: Platformen havde allerede løftet altanen og ødelagt beklædningen inde bag ved. Så hvor Der kan siges meget om platforme - og det gør forfatteren så. Platformen på billedet bliver brugt til facadearbejdet, og er ikke den selvsamme, som bliver omtalt i historien. alle andre altaner var trækprøvet, blev denne også trykprøvet. Der forestod et par reparationer, men ikke på platformen den var ligeglad. Flere og flere mellemledere Hvad mellemlederne angår, burde der logisk set være blevet færre af dem, efterhånden som projektet kørte på skinner. Det blev der ikke, der kom flere og flere. Jeg vil slet ikke anklage dem for ikke at lave noget. Faktisk gik flere af dem ned med stress undervejs. Og i det hele taget har der vel aldrig været ansat nogen noget sted, uden at de har haft rasende travlt, hvis man spurgte dem. Det skulle da lige være nogle enfoldige håndværkere, der ikke ser det at have travlt som en særlig kvalitet, men hellere vil have noget fra hånden. Lidt anderledes er det med alle dem, der render rundt på byggepladserne uden at være i arbejdstøj. Ingen kan jo umiddelbart se, hvad de laver, uanset om de knokler røven ud af bukserne eller ej. Til gengæld tror jeg, der er lidt sneboldeffekt i det: Jo flere der er, jo flere kan bekræfte hinanden i, hvor nødvendigt det er at ansætte endnu flere for at nå det hele. Men hver gang, der ansættes en ekstra byggeleder, er der altså endnu en mund at mætte. Derfor er der god grund til nøje at overveje, om opgaverne kan løses på anden vis, f.eks. af sjakkene. Som læseren måske vil erindre, indledte jeg for snart længe siden denne historie med at fortælle, at firmaet havde vokset sig stort og stærkt som et sundt bonderøvsfirma. Det indebærer bl.a., at man ikke har overflødig administration. Den styrke er, så vidt jeg kan se, ved at gå fløjten. Den helt store entreprenør Måske har det noget at gøre med, at firmaet for nogle år siden blev opkøbt af en af de helt store entreprenører, der er berygtet for at have en overflod af overflødige funktionærer. De har i mange år haft mange gange større omsætning end vores firma og mange gange mindre overskud. Muligvis af samme grund hedder det sig, at firmaets drift er uafhængig af den store entreprenør. Men måske er det ved at skride? Den store entreprenør deltog i al fald ved flere lejligheder i møder i firmaet. Og lånte også svende ud til firmaet. Måske er den store entreprenør også skyld i, at en anden del af grundlaget for det sunde bonderøvsfirma smuldrer. Nu kommer vi nemlig endelig til den del af historien, hvor bonderøvsfirmaet forvandler sig til et bondefangerfirma. I starten fortalte jeg, at firmaet aldrig havde set det som et selvstændigt mål at tryne svendene. Det har den store entreprenør derimod. Hvor mindre firmaer kan se deres fordel i tilfredse svende, fordi svendene så koncentrerer sig om arbejdet i stedet for al mulig brok, ser de helt store entreprenører mere langsigtet på sagen. De er i spidsen for arbejdsgiverforeningen og dermed i front i fordelingskampen mellem arbejdere og kapitalister. Svende, der har arbejdet for de store entreprenører og det har vi vel næsten alle sammen kan bevidne, at står valget mellem en velfungerende byggeplads og at holde svendene nede, vælger de ofte det sidste. Også selvom de umiddelbart taber penge på det. Om det nu er på grund af den store entreprenørs overtagelse af firmaet, almindelig panik over den begyndende krise eller noget andet, begyndte vi at se tegn på at skruen blev strammet. Ved genforhandlingen af lokalaftalen med firmaklubben tvang firmaet massive forringelser igennem. Ved forhandlingerne om priser på de næste etaper i byggeriet krævede de heftige reduktioner i priserne. Det gør dem ikke til bondefangere. Det er ganske almindelig magtpolitik som et led i den daglige klassekamp. Men jeg synes nu nok, at vi på andre måder blev udsat for bondefangeri. Her starter bondefangeriet Da vi var ved at være færdige på første etape, efterlyste vi en plan for, hvad vi så skulle lave. Vi fik at vide, at to af os skulle fortsætte med at lave gavle på anden etape og de andre to skulle over på en helt tredje etape, hvor et par højhuse skulle renoveres. Udmærket. På et mandagsmøde meddelte vi, at det ene makkerpar, (mig og min makker), ville være færdige først i næste uge. Også udmærket. Næste mandag morgen gik min makker til møde og fortalte, at nu var vi færdige om et par timer. Knapt så udmærket, for der var stadig ikke klar på højhusene. Samtidig satte jeg to kolleger ind i tegninger, målelægter, indretning af platform og i det hele taget, hvad der var at fortælle om gavlene, for de skulle starte gavlene op på anden etape. Udmærket, men måske lidt mærkeligt, når vi nu selv var klar. Lidt senere samme dag kom vores konduktør og gav os en fyreseddel. Slet ikke udmærket. Som salig Gotha Andersen sagde i Flid, fedt og snyd : Og hvad kan vi så lære af det? I al fald ikke, at man glad skal dele ud af sin viden. Afsluttes i næste nummer.

5 NR. 5 JUNI 2010 TIB 9 NYT 5 Foto: Eric Erichsen Giv regeringen et uforglemmeligt og storladent nederlag! Tusinder gik på gaden for at demonstrere den 8. juni i protest mod regeringens såkaldte genopretningsplan. Før den store samling på Christiansborg mødtes bl.a. byggefagforeningerne på Axel Torv. Blandt talerne var formand for TIB afd. 9 og Byggefagenes Samvirke, Anders Olesen. Her er hvad han sagde: Regeringen er på afveje. Det har den været hele tiden. Men nu er det svært at holde skjult. Vi har en regering, der siger: Børnene er vores fremtid hvorefter den beskærer børnefamiliernes muligheder. Vi har en regering, der siger: Uddannelse er vejen til velfærd hvorefter den skærer i voksenundervisningen, SKP og i uddannelserne generelt. Vi har en regering, der siger: Grøn vækst er fremtiden hvorefter den afviser vores plan om klimarenovering, der kan skaffe bygningsarbejdere i arbejde, forbedre klimaet og indeklimaet, og give 6 mia kr. til de offentlige finanser i form af sparede dagpenge og indtægter fra skat og moms. Vi har en regering, der i ord støtter udviklingen i den 3. verden, hvorefter den skærer i udviklingsbistanden Vi har en regering, der siger: At den går ind for velfærd hvorefter den fjerner kommunernes økonomiske fundament. Vi har en regering, der i ly af smarte slogans har gennemført den mest betydningsfulde omfordeling i nyere tid. Men indtil videre har den ikke haft succes med dens vigtigste mål, nemlig at fjerne sin hovedmodstander: Dansk fagbevægelse. Det gør den nu et krampagtigt forsøg på inden dens tid rinder ud. Den ønsker at svække os for at give plads til dens nyliberalistiske projekt. Men det vil ikke lykkes den! Samarbejdet mellem fagbevægelsen, de folkelige bevægelser, uddannelsesorganisationerne og oppositionen er ved at udvikle sig og er ved at styrkes. Det vil dagen i dag dokumentere. Det er vigtigt at vi som fagbevægelse forstår vores rolle som den stærkeste del af arbejderbevægelsen. Vores rolle er at udvikle de politiske krav. Vores rolle er at få opposition en til at stå stærkere sammen om en ny politik for det danske samfund med grønne job, solidarisk arbejdsmarkedspolitik, øget velfærd, flere varme hænder i den offentlige sektor i stedet for bureaukrati og kontrol, mere støtte til de uddannelsessøgende, og give de ledige uddannelse, der giver dem mulighed for at få job. Dette er initiativer der kunne føre til at de der er uden job kunne komme i arbejde. Det Anders Olesen på taler på Axel Torv den 8. juni. er et meget mere væsentligt bidrag til samfundsøkonomien end de 12 minutter vi skal arbejde ekstra. Regeringen har erklæret os krig. Lad os ikke i den sammenhæng være smålige. Lad os love regeringen et uforglemmeligt og storladent nederlag!

6 6 TIB 9 NYT NR. 5 JUNI 2010 Snedkerne i lufthavnen TIB-nyt er taget til Københavns Lufthavn i Kastrup for at besøge snedkerværkstedet Af Lotte Ott Foto: TIB-Nyt Et besøg på snedkerværkstedet i luften? Det lyder jo meget ligetil men det er det ikke. For det første er Københavns Lufthavn meget stor. I den ene ende af området ligger terminalerne, som de fleste vist kender. I den anden ende ligger bl.a. værkstederne. Og midt i mellem dette ligger det enorme areal, der udgør start- og landingsbanerne. TIB-nyts udsendte startede i den forkerte ende og måtte ad Store Magleby til for at komme hele vejen udenom. For det andet er det nødvendigt at melde sig i portvagten og få udstedt et gæste-sikkerhedskort med personoplysninger og foto. Derefter kan man gå ind - hvis altså den, man skal besøge, står klar til at tage imod på den anden siden af gitterporten. Det gjorde Peter Grovermann heldigvis. Han er snedker og ansat på 10. år i lufthavnen. Han har netop nedlagt hvervet som tillidsmand gennem mange år og givet det videre til Jesper Hermansen, som ikke er på arbejde i dag. Peter der nu har fået titel af teknisk koordinator en slags formand valgte at trække sig i god tid inden han skal på efterløn, sådan at den nye tillidsmand kan nå at komme ind i sagerne. Drømmested for flyspottere Besøget starter med en rundtur i en af værkstedets biler. Den har røde nummerplader og må kun køre på lufthavnens arealer. De er til gengæld også så store at det giver mening at køre i bil. Her i lufthavnen er verden delt op i land-side og en airside. Vi befinder os på airside. Turen går bl.a. forbi det store automekanikerværksted, som står for at holde vognpark, snerydningsmaskiner og andet kørende materiel ved lige. Midt inde på området ligger det gamle kontroltårn omgivet af hegn. Det er ejet af Statens Luftfartsvæsen og har ikke noget at gøre med Københavns Lufthavn. Peter fortæller, at det er Statens Luftfartsvæsen, der har ansvar for flyene, så længe de er i luften, og Københavns Lufthavn Peter Grovermann i forgrunden og et af værkstedets akvarier i baggrunden. Bagest fra venstre: Jørgen Bo, Søren Plum, Brian Hjort, Allan Hansen, Lasse Arendal Knudsen, Peter Grovermann, René Sørensen. (Den nyvalgte tillidsmands Jesper Hermansen var ikke tilstede.) der har ansvaret når flyene er på jorden. Peter kører videre helt ud til start- og landingsbanerne, der strækker fladt og grønt så langt øjet rækker. Bare få meter fra bilen letter et fly en drømmested for flyspottere. Akvariefisk og kaffepause Turen ender foran snedkerværkstedet, der ligger i en lav bygning med fladt tag. Det ligner næsten de fleste andre værksteder: to maskinværksteder, et sprøjtemale-rum, et kontor, der også fungerer som kaffestuen og et lille omklædningsrum. Men to store akvarier fanger opmærksomheden og forvirrer lidt. Det bliver efterhånden klart, at det er værkstedets stoltheder. Vi kommer lige til kaffetid og en sludder. De er fast otte på værkstedet den ene er lærling og er lige startet. Det med at have lærlinge har været en hård kamp, som er delvist vundet. I ti år var der slet ingen lærlinge her. Men der er lykkedes os at overbevise den nye ledelse om at vi skal have en lærling. Vi tager et år ad gangen og er noget begrænset af at vi ikke har noget nybyggeri, men kun reparationer, siger Peter. Nogle af de øvrige håndværkergrupper har også lærlinge. Autoværkstedet har to, og det samme har elektrikerne også. Mere arbejde til værkstedet Indtil for tyve år siden var Københavns Lufthavn ejet af den danske stat. Men over tre omgange har staten solgt sine andele og ejer i dag bare 39 procent af aktierne i det børsnoterede aktieselskab. For et par år siden fik lufthavnen nye australske ejere, der ejer aktiemajoriteten i lufthavnen. Vi mærker ikke de udenlandske ejere de har ikke vist sig hernede på gulvet. Og de har heller ikke truet med at udliciteret os fortæller svendene. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at nu fosser pengene ud af landet. Men det kan jeg ikke. Faktisk frygter vi, at staten igen vil overtage os. Se bare på det serviceniveau der er på skolerne og hospitalerne, siger Peter, der har arbejdet i mange år på Carlsberg, og så hvordan bryggeriet flyttede alle sine aktiviteter til udlandet. Værkstedet har overlevet den bølge af udlicitering, der ellers har ramt mange værksteder på større virksomheder. Og tilsyneladende går det rigtig godt. Vi har fordoblet mandskabet i forhold til for fem år siden, og vi får også lov til at lave større arbejder op til en halv mio kroner. F.eks. udskiftning af større vinduespartier og facaderenovering. Det er arbejde, vi kan gå og lave indimellem de andre opgaver, når der er tid til det. Før i tiden blev alt arbejde, der tog mere end en dag givet væk. Vi lavede kun spjæld og brandslukning, fortæller svendene. Ordentligt arbejde Der er ingen tidspres og ingen akkordaftaler. Det giver god tid til at lave et ordentligt stykke arbejde, og det giver stor tilfredshed bordet rundt. Der er meget arbejde med at sætte kontorer i stand, fordi der hele bliver rokeret rundt. Det betyder nye vægge og istandsættelse. Men der er også mindre ombygninger. Dagen starter kl. 7 i værkstedet, hvor der bliver trukket en liste over de fejlmeldinger, der er kommet ind siden dagen før. Hvis der er kommet fejlmeldinger i passagerområdet, har det altid førsteprioritet. Det gælder om at mindske gener og fjerne fejl af hensyn til de rejsende. F.eks. bliver der, i forbindelser med opbygninger og lignende større arbejder, brugt tid og ressourcer på at bygge pæne byggepladsvægge med rigtige karme og døre. Håndværkerne i lufthavnen Der er 120 håndværkere i lufthavnen. De får alle det samme i løn. De har fællesklub og den fælles overenskomst bliver forhandlet af El-forbundet. Lønnen er 202,60 kr. i timen (normalløn og personlige tillæg.) Der er 100 procent på alt overarbejde fra første time. Klubben består af 3Fere, TIBere, ansatte organiseret i Teknisk Landsforbund, Dansk Metal, Elektrikerforbundet, Blikog Rørforbundet, HK, Vagtfunktionærerne og AC. Der er meget samarbejde mellem de forskellige faggrupper og et godt sammenhold. I værkstedet fortæller de om den arbejdsnedlæggelse, der fandt sted i februar, da ledelsen meddelte, at de ville udlicitere personalekantinerne. Der blev holdt faglige møde et par timer og omkring 500 deltog. Det lyder måske ikke af meget, men det var nok til at stoppe lufthavnens aktiviteter, og betød store forsinkelser for passagerne. Fortsættes næste side

7 NR. 5 JUNI 2010 TIB 9 NYT 7 Kantinerne er blevet udliciteret pr. 1. marts, men der er lavet et konfliktløsningspapir, så nu må vi se om det er noget værd, siger Peter. Motionsløb under askesky Generelt i håndværkergruppen er sygefraværet lavt. Det ligger på tre-fire procent og vidner om at lufthavnen er en god arbejdsplads. Det er også en arbejdsplads, der tager usædvanlig initiativer. Som f.eks. da den islandske askesky lagde lufttrafikken ned. De øde landingsbaner blev brugt til et motionsløb for alle ansatte og mange deltog, for netop dér, kommer kun de færreste. I snedkerværkstedet kan de bryste sig af et endnu lavere sygefravær. Det er helt nede på en procent. Vi er en stabil gruppe, og vi gør meget for at gøre det her til en god arbejdsplads, fortæller de. Selve værkstedet er folkene også godt tilfredse med. Der er kommet ny udsugning, der starter automatisk, og generelt er der ingen problemer med at få bevilget ting, der skal bruges for at gøre arbejdsgangene bedre. De har egentlig kun en klage: Alle de møder, de skal gå til. Syv mand om en dørstopper Der har været mange udskiftninger i værkstedets nærmeste ledelse. Otte gange er den nærmeste leder blevet skiftet ud. Vi er mere stabile end dem griner de rundt om bordet. Med den nye ledelse er der nye tider. For tiden er det LEAN-filosofien, der dominerer måden at tilrettelægge arbejdet på. I værkstedet lyder der dybe suk. Vi bruger meget tid på møder. Kunne vi ikke bare få lov til at passe vores arbejde? De fortæller videre, at de en uge regnede ud, at de havde brugt en tredjedel af arbejdstiden på møder. En gang om ugen går de til møde for at se og høre om grafer, der viser om målene bliver opfyldt mv. Der er ophængt plancher med grafer i værkstedet. Det ser meget teknisk ud, og ikke helt overskueligt. Alt hvad der bliver lavet/produceret, skal registreres og bagefter evalueres. Forleden dag sad vi syv mand og brugte en halv time på at diskutere dørstoppere... Prøv lige at regn det ud: syv mand gange en halv time, siger de og mener, at de mandetimer kunne være brugt anderledes fornuftigt. For retfærdighedens skyld skal det tilføjes, at der ikke var tale om en almindelig dørstopper af træ, som de findes i private hjem, men en elektronisk avanceret en af slagsen. Men det ændrer ikke svendenes opfattelse. Argumentet for at indføre LEAN er at indsamle erfaring og viden, og svendene i Vilhelm Lauritzen terminalen fra 1939, som en sen nattetime blev løftet henover startbanerne fra sin gamle plads ved SASs hangarer til den nuværende i Store Magleby. værkstedet kan da godt se, at det er en god idé, men de synes ikke at det er nødvendigt, at alle skal vide alt. Da tiden er kommet til at forlade snedkerværkstedet, går den samme sikkerhedsprocedure i gang igen. Peter Grovermann bliver nødt til at følge sin gæst ud til gitterlågen. Men det er heller ikke så ringe, for på vejen kører vi forbi den gamle lufthavnsbygning, tegnet af Vilhelm Lauritsen. Nogle vil måske kunne huske at bygningen stod ved SAS s hangarer. Peter fortæller, hvordan den en sen nat for ni år siden blev løftet fra sin gamle plads henover landingsbanerne, og stillet hvor den står i dag. Den fungerer nu som bl.a. konference- og eventcenter, men også til modtagelse af særlige gæster som f.eks. Barack Obama og Kongehuset. Noget af det sidste Peter Grovermann siger, inden TIBnyts udsendte takker farvel, er, at det er første gang i de ti år han har været ansat i lufthavnen, at fagforeningen har besøgt snedkerværkstedet. Der arbejder ca mennesker i lufthavnen. Kun ca af dem er ansat direkte af Københavns Lufthavn. Der er ca. 20 mio. rejsende om året. Macquarie Airports Copenhagen ApS ejede ved udgangen af ,7 procent af aktiekapitalen og Staten 39,2 procent. Udover Staten og Macquarie Airports Copenhagen ApS er der ingen aktionærer, der ejer over fem procent. Størstedelen af lufthavnens cirka ansatte er aktionærer i selskabet. (Kilde: Københavns Lufthavn.) Da talen falder på LEAN, bliver alle lidt trætte i ansigterne. Materialerne til den store vinduesudskiftning og facaderenovering, som værkstedet står for.