BORNHOLMSKE SAMLINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORNHOLMSKE SAMLINGER"

Transkript

1

2 \ BORNHOLMSKE SAMLINGER

3 BORNHOLMSKE SAMLINGER Begivenhederne på Bornholm under Sveriges besiddelse af øen 1658 AI Ebbe Gert Rasmussen UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND II. RÆKKE - 3. BIND RØNNE 1967 COLBERGS EFTF. BOGTRYKKERI

4 2. oplag Fotografisk genoptryk Tryk: Hakon Holm, Rønne ISBN I kommission hos William Dams boghandel, RØnne

5 .ehuru detta landet ar ymnogt af allehanda godhe tingh, så ar srorste parthen af folchet ther emoth till deras humeur mechta rude, inculta ingenia och illpartige, såsom alle Insulanj gemeenligen hållas fore att wara.«(rannsakning /5.)

6

7 INDHOLD FORORD... 9 I. INDLEDNING... Il A. Forholdet mellem Danmark-Norge og Sverige til og med freden i København Il B. Hensigt C. Kildemateriale D. Litteratur II. ANALYSE A. Det svenske Styre Den svenske overtagelse af Bornholm a. Bornholms afståelse..., 36 b. Udnævnelse af svenske embedsmænd c. Situationen på Bornholm omkring afståelsen d. Den svenske ankomst e. Det svenske styres etablering Undersøgelsen af de bornholmske forhold Hyldingen Baggrunden for det svenske styre a. Printzenskold b. Garnisonen c. Den militære udrustning d. Hammershus Det svenske styre a. De militære forhold Fodfolk Rytteri Matroser b. De skatte- og afgiftsmæssige forhold Gersdorffs rettigheder Garnisonens underhold Udnævnelsen af bogholder Landgildeafgifterne Kongsskatten Tolden Printzenskolds underhold... 95

8 Munderingskontriburionen Salpeterafgiften Den ekstraordinære skat c. Retsforhold Sagen mod Henrik Lock og Kirsten Nielsdatter d. Kirkelige forhold Præstegårdsbranden i Rø Præsteskiftet i 0sterlars B. Den bornholmske opstand Baggn;nden for opstanden a. Stemningen i befolkningen b. Printzensk6ld c. Garnisonen d. Den militære udrustning e. Hammershus Opstanden a. Sammensværgelsen b. Ledelsen c. Begivenhederne den 8. og 9. december d. De bornholmske forhold efter den 10. december Organisationen af forholdene på Bornholm..., 126 Sendefærden til København Den svenske baggrund Den svenske undsætnings ankomst til Bornholm..., 131 Den dansk-nederlandske flå::les ankomst Behandlingen af svenskerne III. SAMMENFATNING 137 IV. VURDERING Den bornholmske opstands betydning De vigtigste forkortelser Noter Utrykte kilder Trykte kilder Fremstillinger

9 FORORD Det arbejde, der hermed foreligger, har sin egen historie: Oprindelig udformet som historisk speci:lle som et led i Sproglig-Historisk Skoleembedseksamen ved Københavns Universitet er det i første række frugten af mine studier over emnet i årene Allerede under dette arbejde med den egentlige specialeafhandling blev der lejlighed for mig til at foretage selvstændige studier i svenske og danske arkiver, et arbejde, der siden for så vidt er blevet fortsat, som det under disse arkivundersøgelser indsamlede materiale både i afskrifter og fotografiske gengivelser fremdeles er blevet dels grundigere gransket, dels yderligere forøget. En lejlighed til udgivelse bød sig, da redaktøren af Bornholmske Samlinger, adjunkt Carl H. Kibsgaard, rettede en forespørgsel herom til mig. Som et første resultat af dette udvidede arbejde foreligger altså nu en første del omfattende selve undersøgelsen af begivenhederne på Bornholm under Sveriges besiddelse af Øen 1658, hvilken - i overensstemmelse med redaktionens tanker - vil blive efterfulgt af en senere del i form af et egentligt tekstbind indeholdende det vigtigste, fortrinsvis svenske, kildemateriale, som danner rygraden i denne undersøgelse, og som for størstedelen udgøres af hidtil utrykte kilder. På dette sted vil jeg gerne bringe en tak til embedsmændene i de af mig besøgte svenske og danske arkiver, biblioteker og øvrige institutioner. Navnlig gælder dette landsarkivar Alf Erlandsson, som udviste særdeles stor imødekommenhed og hjælpsomhed under mit ophold ved Landsarkivet i Lund. Ligeledes må jeg her takke Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg slot, Det kongelige Bibliotek og det svenske Nationalmuseum for beredvillighed med hensyn til tilvejebringelse af illustrationsmaterialet, som det vil fremgå af de enkelte billedtekster. Endvidere skal rettes en tak til den svenske Femte Maj-Fonden i Goteborg for pekuniær understøttelse til studierejsen i Sverige 1964, og til Bornholms historiske Samfund for støtte i form af udgivelsen. Til slut bringes en særlig tak til min gode ven, adjkt. cand. mag Peter Chr. SØrensen, min kollega, adjkt. Kibsgaard, og civilingeniør J. Klindt Jensen for kritisk gennemsyn af manuskriptet samt i Øvrigt for gode råd og megen opmuntring i arbejdet. Hasle, 1967 den 12. august. Ebbe Gert Rasmussen.

10

11 I. INDLEDNING A. FORHOLDET MELLEM DANMARK-NORGE OG SVERIGE TIL OG MED FREDEN I K0BENHAVN 1660 Siden det endelige ophør af Kalmarunionen 1523 havde forholdet mellem Danmark-Norge og Sverige - samtidig med at det til stadighed prægedes af modstridende interesser - gennemløbet dybtgående ændringer. Fra ved periodens begyndelse at stå som den førende magt i Norden var Danmark i årene omkring Trediveårskrigens første tid inde i en udvikling, der nærmest betegnede begyndelsen til en nedgangstid. I samme tidsrum var imidlertid Sverige inde i en udpræget fremgangsperiode. Krigene de to stater imellem - Den nordiske Syvårskrig ( ), Kalmarkrigen ( ) og Torstenssonkrigen ( ) - viste den foregåede forskydning i staternes indbyrdes magtforhold. Brbmsebrofreden 1645 medførte for Danmark, ved afståelsen af Gotland og øsel, at Bornholm - der dog kun på et hængende hår forblev dansk - og Bleking nu udgjorde rigets grænser mod øst, hinsides hvilke ikke længere fandtes støttepunkter for den danske flåde. Endvidere medførte pantsættelsen af Halland på 30 år, at forbindelsen med Norge blev vanskeliggjort, og endelig betød tabet af Jemtland og Herjedalen en svækkelse af Norge. Samtidig var Sveriges stilling blevet tilsvarende styrket. Mod nord og vest kunne det føle sig sikrere over for muligheden af et angreb fra Norge. I 0stersØområdet var dets forbindelser med de hinsides havet erobrede områder - Estland med Narva (1595), 0stkarelen og Ingermanland (1617), Riga (1617) og Livland (1629) - blevet væsentligt underbygget. Fra Brbmseåen til og med Diina beherskede Sverige nu alle vigtigere kyststrækninger og øer. Dets deltagelse i Trediveårskrigen udbyggede yderligere dette herredømme. Ved Den westfalske Fred 1648 opnåede det således besiddelsen af Vorpommern og Wismar samt stifterne Bremen og Verden. 11

12 Denne udvikling måtte i Danmark føles som en omklamring. Tronskiftet 1648 medførte her ingen afgørende kursændring i udenrigspolitikken. For Frederik III ( ) som for Christian IV var modsætningsforholdet til Sverige det faste punkt. Dette blev under ham måske yderligere skærpet ved personlig bitterhed over af svenskerne at være blevet berøvet sine bispedømmer, Bremen og Verden, hvori han var blevet indsat af faderen. Endelig næredes den antisvenske følelse antagelig også ved de klager over forholdene i Halland, som nåede ned til Danmark. Dog gennemførtes inden for denne ramme en nyorientering mod vest. Sveriges stigende magt gjorde også i Nederland et stærkt indtryk. Særlig den svenske toldpolitik over for den af nederlænderne dominerede østersøskibsfart virkede her frastødende. Efter tidligere forgæves tilnærmelser fra dansk side lykkedes det at få i stand et dansk-nederlandsk traktatsystem, hvori også indgik forsvarstraktaten af 1649, der gensidigt skulle sikre de kontraherende parter i tilfælde af angreb på en af dem. Hermed var Danmarks sikkerhed blevet øget ved at få en af Europas stærkeste sømagter i ryggen. Ganske vist medførte dette, at Danmark en tid inddroges i Handelskrigen mellem England og Nederland, dog Westminsterfreden, hvori Danmark optoges, hindrede en mod det vendt nærmere forbindelse mellem England og Sverige. Tronskiftet 1654 i Sverige betød for Danmark, at det fra nu af fik en langt farligere nabo end tidligere. Karl X Gustav ( ) tænkte på baggrund af sin uddannelse i Trediveårskrigens felttog først og fremmest i militære baner. Tilmed var han en tilhænger af fuldendelsen af den hidtil førte svenske udenrigspolitik ved planer om udbygning af det svenske herredømme gennem erobringer langs den sydlige østersøkyst at opnå at beherske flodmundingerne og her afkræve handelen toldafgifter. Hertil kom, at Sverige samme år etablerede en for Danmark farlig forbindelse ved dettes sydgrænse, idet den mod uafhængighed mod Danmark stræbende hertug Friedrich III af Holstein-Gottorp bortgiftede sin datter, Hedvig Eleonora, til Karl Gustav. Skønt opmærksomheden i Sverige en tid koncentreredes om indenrigske problemer, foregik dog også alvorlige drøftelser om et 12

13 5 VE R I GE ØSTER Sø OMRÅDET o. {GGo østersøområdet o Kortet gengiver de vigtigste af de i teksten forekommende geoga/iske navne og viser, hvorledes den svenske magtposition omgav Bornholm på næsten alle sider, da opstanden udbrød her 1658 dec. angreb på Danmark. Imidlertid opgaves disse planer. Den dansknederlandske forbundstraktat havde herved vist sin nytte. Hertil kom endvidere Sveriges interesser i det af indre splid svækkede Polen, da 1654 kosakkerne gjorde oprør, og samtidig den russiske czar gik til angreb, medens den polske vasal Friedrich Wilhelm af Brandenburg lurede på lejlighed til løsrivelse af sit lensområde. Blandt andet for at hindre russerne i at trænge frem til østersøen og gennembryde den svenske kystbarriere, samt for at afrunde denne ved erobring af områderne omkring Wisla, indledte Karl Gustav 1655 fjendtlighederne mod Polen. Felttoget var i begyndelsen karakteriseret ved en række dygtigt og heldigt gennemførte svenske sejre. Samtidig ændrede den svenske konge til en vis grad sin taktik over for Danmark ved fremsættelsen af den gamle tanke om et svensk-dansk forbund til værn om østersøens frihed. I efteråret 13

14 indledtes forhandlinger herom i København, hvor man fra dansk side dog fastholdt det standpunkt, at det nye forbund ikke måtte være til skade for de i forvejen eksisterende, herunder altså alliancetraktaten med Nederland. Et vendepunkt indtrådte En polsk folkerejsning tvang den svenske krigsførelse i defensiven, medens det med Sverige allierede Brandenburgs holdning prægedes af usikkerhed. Samtidig sluttede russerne fred med Polen for endelig i sommerens løb at gribe til militære indfald i det svenske Ingermanland. Også kejser Ferdinand III indtog en mere polskvenlig holdning. Endelig medførte den svenske belejring af og efterfølgende toldopkrævning ved Danzig en spændt situation i forholdet til Nederland. Ganske vist overvandtes denne krise ved forhandling mellem denne stat og Sverige, ligesom den endnu forenede svensk-brandenburgske krigsførelse i løbet af sommeren resulterede i sejren ved Warszawa. Men den svenske stilling var fortsat vanskelig. Denne udvikling var med opmærksomhed blevet iagttaget i Danmark. Under indtryk af de stigende svenske vanskeligheder dæmrede hos Frederik III og hans omgivelser tanken om, at det gunstige øjeblik til en heldig revanchekrig med Sverige måske var kommet. Medens rustninger iværksattes - kulminerende i stændermødet 1657 februar i Odense, der gav bevillinger til krigens førelse - søgtes udadtil diplomatisk kontakt med modstanderne af den svenske politik. Resultatet var dog magert. Den nederlandske traktat måtte man se bort fra, da der nu var tale om en angrebskrig, hvilken Generalstaterne ikke var forpligtet til at støtte. Således var det også først efter krigens begyndelse, at Danmark undertegnede en række forbundstraktater med udenlandske magter: i juli med Polen, i oktober med Brandenburg og endelig 1658 januar med 0sterrig. Men da var situationen både politisk og militært ganske ændret. Allerede fra Odensemødet drev Danmark mod krigen. Da man af det hvervede og udskrevne mandskab fik rejst en større militærstyrke, meldte sig snart også et finansielt krav med hensyn til dens anvendelse. Ifølge forfatningen, hvorefter den formelle afgørelse om krig og fred lå hos konge og rigsråd i forening. forespurgte Frederik III i april rådet om dets syn på en eventuel krig. Under 14

15 Frederik III. Oliemaleri, Det nationalhistoriske Museum, Frederiksborg. 15

16 indtryk af en vis folkestemning indvilligede dette juni undertegnede Frederik III krigserklæringen til Sverige. Krigen kom ikke helt uventet for den svenske konge og hans nærmeste rådgivere. Siden 1656 havde man i ret vid udstrækning gennemført forsvars foranstaltninger også i hjemlandet. ForelØbig indtog Karl Gustav en afventende holdning, der dog ændredes, da han 1657 maj i Polen modtog meddelelser, der kunne tyde på et forestående fredsbrud i forholdet til Danmark. Kort efter tog han sin beslutning. Under de påfølgende angrebsforberedelser, der også omfattede en livlig diplomatisk virksomhed - forhandlinger først og fremmest med England og Frankrig i forsøg på at opnå alliancer eller i det mindste diplomatisk og finansiel støtte til krigen, hvilke fortsattes krigen igennem - modtog han omkring midten af juni den danske krigserklæring. I slutningen af juni indledte Karl Gustav fra Bromberg sin march mod Danmark. Ankommet til Stettin afsluttede han den 10. juli overenskomsten med den tidligere danske rigshofmester Corfitz Ulfeldt, hvorved kongen mod løfte om at virke for Ulfeldts sag i Danmark knyttede denne til sig som geheimeråd. Sidst i juli overskredes grænsen til Holstein. Under hovedstyrkens rast i nærheden af Hamburg benyttedes de sidste dage af måneden til tilbageerobring af det tidligere af danske tropper besatte Bremen. I midten af august opholdt Karl Gustav sig på Gottorp, hvilket besøg også benyttedes til forhandlinger om forbund, der førte frem til alliancetraktaten i september. Den fortsatte krigsførelse var - borts~t fra efterårets fremgange i de skånske landskaber og til søs - uheldig for Danmark. I oktober faldt Frederiksodde, og i slutningen af januar og begyndelsen af februar 1658 gennemførte Karl Gustav sin march over de islagte fravande fra Jylland til Sjælland. Efter tabet af Fyn opgav den danske regering modstanden. Under pres fra Frankrig og England var Frederik III nu blevet stemt for separat fredsforhandling. Disse stater havde fra begyndelsen været modstandere af krigen, først og fremmest fordi de nødigt så Sverige optaget og eventuelt svækket heraf og hellere ønskede de svenske våben vendt mod det habsburgske og katolske 0sterrig - Frankrig var fortsat i krig med den spanske gren af dette dynasti, ligesom 16

17 Cromwell gav udtryk for tanken om de protestantiske magters fælles optræden over for de katolske - standpunkter, der også senere skulle få dem til at gribe ind i den nordiske politik. Den 3. februar udnævntes rigsråderne, rigshofmester Joachim Gersdorff og Christen Skeel, til forhandlere fra dansk side. På deres rejse fra København mod fjenden traf disse og den dem ledsagende engelske mægler den 10. februar nord for Vordingborg den svenske konge i spidsen for hæren. Efter den følgende dags svenske rådslagninger i denne by, hvorunder fuldmagt udstedtes for de to forhandlere, Corfitz Ulfeldt og Sten Bielke, fortsatte Karl Gustav - under de allerede igangværende fredsforhandlinger - sin fremrykning: den 15. februar ankom han via Køge til Torslundemagle. Forhandlingerne, der fandt sted under mægling af sir Philip Meadowe, engelsk gesandt hos den danske konge, og chevalier Hugues de Terlon, fransk udsending hos den svenske konge, foregik tre forskellige steder - samtidig med at Frederik III uden om Gersdorff og Skeel søgte personlig kontakt med Karl Gustav, dog uden nævneværdige resultater. Efter den februar i Vordingborg at have fremlagt forslag til fredsbetingelser mødtes forhandlerne med mæglerne til drøftelser i HØje Taastrup. Her førtes den februar de egentlige forhandlinger på grundlag af det svenske fredsforslag, under hvis gennemgang de danske forhandlere måtte give efter i de fleste spørgsmål. Den 18. februar undertegnedes i Taastrup præliminæroverenskomsten. Udarbejdelsen af den endelige fredstraktat foregik de følgende dage i Roskilde, hvor den 27. februar undertegnelsen fandt sted. For Danmark medførte Roskildefreden en yderligere svækkelse. Ved afståelsen af Skaane, Halland og Bleking var betydelige landområder gået tabt, hvorved Øresund nu betegnede rigets østgrænse. Samtidig afstodes Bornholm, den sidste besiddelse i østersøen. Alt dette betød også, at Danmarks militære muligheder over for Sverige var blevet væsentligt mindskede. Afståelsen af Trondhjems Len og Bohuslen uddybede denne forringede stilling. Sverige derimod fremstod efter freden afgjort som den førende magt i Norden. Ved at komme i besiddelse af de gamle danske og norske landskaber var først og fremmest dets militære sikkerhed 17

18 vokset betydeligt, såvel med hensyn til at få Øresund som grænsefarvand som ved fjernelsen af den eventuelle trussel ved det hidtil så sårbare område ved Gotaelven. Dertil havde det fået herredømmet over en række havne øst for Øresund, der både var isfrie en større del af året, end dem, man hidtil havde været henvist til, og som samtidig betød en sikring af forbindelserne med 0stersøbesiddelserne. Endelig var Sverige i kraft af sin nyvundne stilling ved Øresund kommet i besiddelse af en faktisk medbestemmelsesret over indløbet til østersøen. En afspænding mellem Danmark og Sverige fulgte ikke efter fredsslutningen. Frederiksborgmødet den marts, hvor Karl Gustav efter Frederik III's opfordringer ganske vist indvilligede i en personlig sammenkomst, var betegnende herfor. Umiddelbart herefter forlod den svenske konge Danmark og rejste via de nyerhvervede skånske landsdele til Goteborg for her for rigets stænder at redegøre for sine felttog og med rigsrådet overveje den fremtidige udenrigspolitik. I begyndelsen af juni forlod han atter Sverige for at slutte sig til sin hær. I den mellemliggende tid viste der sig i forholdet mellem de to nordiske stater vanskeligheder med at få Roskildefreden ført ud i livet. En række forhandlinger i København med udgangspunkt i fredsforhandlingerne afslørede vidtgående interessemodsætninger. For det første, fordi selve fredstraktaten indeholdt en række uklare punkter. Hertil kom de mellem danske og holsteinske forhandlere om hertugens krav førte underhandlinger, der først førte til danske indrømmelser efter svensk pres. Under de hermed sideløbende forhandlinger om det udskudte spørgsmål om en nærmere dansksvensk alliance ville danskerne endelig ikke opgive forbundstraktaten af 1649 med Nederland. Samtidig forløb den politiske udvikling ude i Europa ugunstigt for Sverige. Dets regnskab med Brandenburg, 0sterrig, Polen - siden februar forenede i en alliance imod det - og Rusland var endnu uafklaret. Umuligheden for Karl Gustav af at opnå virksom støtte fra England og Frankrig til et opgør med Østerrig, og af en krig i Polen og Brandenburg over for udsigten til en konflikt med Nederland føjede sig til de ringe udsigter til i disse egne at få 18

19 Karl X Gustav. Oliemaleri af Bourdon o Svenska Portrattarkivet, National. museum. 19

20 hæren - hvoraf en stor del endnu stod på dansk jord - forsørget. På denne baggrund besluttede Karl Gustav sig i juli til en ny krig med Danmark. I de første dage af august indskibedes tropperne i Kiel, og - uden forudgående krigserklæring - landsattes den 7. august hæren i Korsør, samtidig med at en anden svensk flåde lagde sig udfor København. Trods dette overraskelsesangreb trak krigen i langdrag. Ganske vist faldt hurtigt det meste af Sjælland i svenskernes magt, men de svenske planer om en øjeblikkelig storm på København opgaves. Til den bestemte danske forsvarsvilje kom også reaktionen fra de med Danmark forbundne stater. Medens Friedrich Wilhelm med en forenet brandenburgsk-polsk-østerrigsk hær) september rykkede ind i Holstein og i den følgende tid rensede det meste af Jylland for svenske tropper, blev i Nederland i henhold til forsvarstraktaten af 1649 udrustet en undsætningsflåde, som den 29. oktober efter en heftig kamp ved indløbet til Øresund ankom til København. I begyndelsen af december afkastedes det svenske herredømme fra Trondhjem og Bornholm. Ganske vist bevirkede den mislykkede storm på København februar, at Møen, Langeland og Lolland-Falster erobredes af svenskerne i et forsøg på at stoppe tilførslerne til den danske hovedstad, men fra dansk side evnedes nu med forbundsfællernes bistand en udvidet krigsførelse. I november generobredes Fyn. At virkningerne både militært og politisk af dette samarbejde blev begrænsede, lå i andre end rent militære omstændigheder. Allerede på et tidligt tidspunkt af krigen havde de europæiske stormagters interesser ført disse til at gribe ind i denne som i den foregående nordiske konflikt. Under et diplomatisk pres fra Frankrig og England - siden 1659 januar forenede i en garantitraktat, der blandt andet gik ud på at arbejde for og garantere freden på den nordiske krigsskueplads og til den ende at søge at formå Nederland til at afstå fra yderligere hjælp til Danmark - gav nederlænderne efter. Den 11. maj undertegnede de tre stater en traktat, den såkaldte Haagerkoncert, hvorefter de i enighed skulle arbejde for en forligelse af de nordiske konger på grundlag af Roskildefreden med visse ændringer. Denne politik fortsattes af England og Nederland 20

21 ved undertegnelsen af yderligere to såkaldte Haagerkoncerter i juli. Endelig betød undertegnelsen i oktober af Pyrenæerfreden mellem Frankrig og Spanien, at førstnævnte stat atter med styrke kunne varetage sine interesser i Norden. Hertil kom også de foruden nederlænderne Øvrige danske forbundsfællers holdning. I løbet af efteråret var således blevet påbegyndt fredsunderhandlinger mellem Sverige og Polen. Efter en afbrydelse genoptoges disse 1660 januar på fransk initiativ, hvortil nu også kejseren og kurfyrsten sluttede sig. Senere på året resulterede disse forhandlinger i freden i Oliva. På baggrund af denne udvikling - og indadtil af stigende krigstræthed, og for Sveriges vedkommende desuden af Karl Gustavs pludselige død 1660 februar i Goteborg - begyndte i marts uden for København fredsforhandlingerne mellem de nordiske stater, på svensk side ved Sten Bielke og overstatholderen i Stockholm, Schering Rosenhane, og på dansk ved rigsråderne Oluf Parsberg, Axel Urup og Peder Reetz under mægling af repræsentanter for stormagterne. Men først i slutningen af april, da Hannibal Sehested, som under krigen havde opholdt sig som»neutral«person i den svenske lejr foran den danske hovedstad, af Frederik III antoges som hans repræsentant ved forhandlingerne, kom der for alvor fremgang i disse. Endelig den 27. maj undertegnedes fredstraktaten. Krigsårenes regnskab var hermed gjort op. Københavnsfreden, der var blevet tilvejebragt på grundlag af Roskildefreden, medførte ikke afgørende ændringer i Norden. Sverige bevarede således den førende stilling, idet fredstraktaten, ligesom Olivafreden, bekræftede væsentlige tidligere vundne resultater. Som følge heraf vedblev Danmark at være en andenrangsstat. Ganske vist genvandtes Trondhjems Len og Bornholm, sidstnævnte dog først efter endnu mange og vanskelige forhandlinger dette og det følgende år, først i Stockholm, siden i Malmb, hvorved fastsattes, at overdragelsen skete mod erstatning til den svenske krone af adeligt skånsk jordegods, som den danske konge måtte tilforhandle sig. Men de Øvrige skånske landskaber var tabt. Senere langvarige og blodige dansk-svenske krige har som bekendt i denne henseende ikke kunnet omstøde løsningen af

22 B. HENSIGT I det følgende skal forsøges foretaget en analyse af begivenhederne på Bornholm under Sveriges besiddelse af Øen Dette vil med andre ord sige en undersøgelse af det svenske styre på Bornholm i tidsrummet fra denne Øs afståelse sammen med de Øvrige skånske landsdele fra Danmark til Sverige ved Roskildefreden i slutningen af februar det nævnte år til dets sammenbrud ved bornholmernes opstand i begyndelsen af december samme år, selve begivenhedsforløbet under opstanden og baggrunden herfor samt endelig forholdene på øen i tiden fra opstanden og indtil ankomsten og etableringen af det nye danske styre 1659 januar. Som opgaven her kort er blevet skitseret, er det nødvendigt at give denne en nøjere afgrænsning. Der skal således her ikke gives en udtømmende udredning af alle de forskellige sider af såvel det svenske styre som opstanden. Derimod vil nogle enkelte, i denne forbindelse særlig interessante spørgsmål i det følgende blive underkastet en nærmere undersøgelse og vurdering: Hvorledes Bornholm blev indordnet i det svenske rige. Med hvilken reaktion bornholmerne modtog det nye svenske styre. Hvilken karakter og dybde dette nye styre, eller rettere sagt visse sider deraf, havde, da det var blevet etableret. Hvorledes udviklingen af den bornholmske opstand var, og senere hvilket omfang den fik. Alt dette er i denne sammenhæng de vigtigste problemer, som her skal søges undersøgt og bedømt, så vidt det bevarede kildemateriale tillader. Hovedtrækkene i både det svenske styre af Bornholm og den bornholmske opstands historie har længe, som det i Øvrigt vil fremgå af det følgende, været kendt ikke mindst takket være en til tider meget intensiv lokalhistorisk forskning. Hermed være ikke sagt, at disse spørgsmål i den grad har været underkastet tilbundsgående undersøgelser, således at der ikke længere er huller i vor viden om disse begivenheder. Allerede på et forholdsvis tidligt stadium af nærværende undersøgelse blev det for undertegnede klart, at man, om en sådan analyse af alle de nævnte problemer skulle være blot nogenlunde tilbundsgående og tilfredsstillende, måtte ty til et studium af det i svenske arkiver beroende, ikke uvæsentlige, utrykte 22

23 kildemateriale. I dette øjemed søgte og opnåede undertegnede da den fornødne pengemæssige understøttelse af den svenske Femte Maj-Fonden i Goteborg til at foretage denne undersøgelse. Resultatet af disse studier i Stockholm og Lund skal således fremlægges i det følgende, så vidt tiden har tilladt en kritisk bearbejdelse af det herunder samlede kildemateriale. Nogle nye synspunkter skulle på denne baggrund kunne fremsættes. C. KILDEMATERIALE Af det bevarede samtidige kildemateriale til belysning af det svenske styre af og opstanden på Bornholm 1658 er det svenske dominerende. Dette gælder udfra såvel en kvantitativ som en kvalitativ betragtning. Betegnende er det også,' at dette materiale først og fremmest giver oplysning om det svenske styre på Øen, medens det i mindre grad siger noget om den bornholmske opstand. Det vil derfor være naturligt først nærmere at omtale dette. Herunder som senere under omtalen af det danske materiale skal for overskuelighedens skyld den ikke altid metodisk logiske sondring mellem levn og beretninger følges. Blandt levnene skal i første række nævnes brevene med bilag fra den svenske slots- og lensfoged på Hammershus, oberstløjtnant Johan Printzenskold, til henholdsvis Karl X Gustav 2 og generalguvernøren over Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm, feltmarskal Gustav Otto Stenbock. 3 Disse breve, hvoraf i dag kendes vistnok 22, foreligger alle som originale dokumenter. Der er dog ikke tale om egenhændige skrivelser fra Printzenskold selv, men de er alle, når man ser bort fra en enkelt undtagelse, skrevet med sirlige og rolige skriverhænder, hvoraf to forskellige optræder. Disse breve er for det første den primære kilde til vor viden om de spørgsmål, der beskæftigede det svenske styre på Bornholm - rapporter om hvilket de nærmest er at opfatte som - til visse tildragelser endda førstehåndskilden, idet deres indhold ofte hviler på et selvsyn. For det andet giver de et indtryk af forfatteren selv. De udtrykker fortrinsvis kendsgerninger og er i almindelighed nøgterne og velunderrettede. Typisk for disse breve er imidlertid også de 23

24 mange, til tider uvæsentlige, detaljer, gentagelser og omstændelige for klaringer. Til disse breve med mere som hovedkilden til det svenske styre føjer sig en lang række andre levn, som ganske vist til tider er primære kilder til visse spørgsmål også om forholdene på Bornholm, men som på den anden side ikke altid er førstehåndskilder hertil. Som Printzenskolds breve udtrykker også de først og fremmest kendsgerninger, selvom deres meddelelser om bornholmske forhold er få og spredte. En tendens kan til tider være mere udpræget. Om hele dette materiale gælder det stort set, at det af den tidligere forskning af disse begivenheder for væsentlige deles vedkommende ikke tidligere synes at være blevet udnyttet. Det drejer sig således om skrivelser med bilag til og fra forskellige personer, som inden for Sveriges daværende civile og militære forvaltning indtog vigtige og fremskudte stillinger. Af disse levn skal først og fremmest nævnes breve med mere fra den såkaldte skånske kommission,4 som efter Roskildefreden nedsattes med den opgave at ordne forholdene i de til Sverige afståede skånske landsdele, desuden breve fra generalguvernør Stenbock," endvidere breve med videre fra den kongelige sekretær Gustav Hansson Taubenfeldt,n ligeledes breve fra generalløjtnant Bernhard Miiller von der Liihnen i Pommern,7 alle til Karl X Gustav. En særdeles vigtig kilde er også riksregistratur,8 kopibøgerne over udgåede skrivelser af forskellig art fra den svenske konges kancelli. Sluttelig kan også anføres enkelte breve fra lensmanden i Kalmar, Carl Filip von Sack,n og generalguvernementskæmneren Johan Forsman 1o til Sten back, fra Taubenfelt til kommandanten i Landskrona, Gynter Rosenschantz,ll samt endelig indkomne skrivelser til den»skånske«kommission. 12 Af berettende kilder foreligger fra svensk side blot tre. Det karakteristiske ved dem er, at de for det første så godt som udelukkende beskæftiger sig med den bornholmske opstand, og at det for det andet drejer sig om indbyrdes beslægtede beretninger. Den første er et brev fra Taubenfelt, dateret Malmo februar, til Karl X Gustav.l~ I dette brev, der foreligger i original, gengiver sekretæren en beretning om oprøret, som er blevet 24

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 K E N D E L S E KK-Ventilation A/S (selv) mod Vejle Amt (advokat Mads Danielsen, Vejle) Den 31.

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed.

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Kendelse af 27. november 1996. 96-89.925. Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann.

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk CC.: Elmann Advokatpartnerselskab Advokat Kasper Westberg Stockholmsgade 41 2100 København Ø København

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Klager. J.nr. 2012-0127 UL/li. København, den 14. marts 2013 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2012-0127 UL/li. København, den 14. marts 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 14. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Ørtoft Geisler og Martin Rønne Øster Farimagsgade 95 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. juni

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag. 1 København, den 1. juni 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Steen Brastrup Clasen Langelandsvej 25 st. 7400 Herning Nævnet har modtaget klagen den 23. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning Anette Kusk Advokat (H) LL.M., Partner ak@abel.dk Herning Kommune Byplanudvalget Torvet 5 7400 Herning Sekretær: Jane Kirk 89 31 90 42 jk@abel.dk Att.: Hans Eghøj bjghe@herning.dk Marius Reese bekmr@herning.dk

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 Sag 294/2011 (1. afdeling) PK Trading AB (advokat Erik Due) mod ScanCom International A/S (advokat Jens Skytte) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse.

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Kendelse af 22. februar 1996. 95-68.864. Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 4. (Mads

Læs mere

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit - 1 Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sommerhuse kan i mange tilfælde sælges skattefrit efter sommerhusreglen. Det er efter skattemyndighedernes

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget.

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget. 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Thomas Ottesen, Hans Skovgaard & Carsten Jørgensen v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 4. DECEMBER 2008 LEDELSESSEKRETARIATET Skovbogade 3 4000 Roskilde Jour.nr.: 1200-10219-00061-08 Telefon: 46 35 14 48 Beslutningsreferat af møde nr. 4-2008 i Kredsrådet for Midt-

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

L 298/6 Den Europæiske Unions Tidende 16.11.2007

L 298/6 Den Europæiske Unions Tidende 16.11.2007 L 298/6 Den Europæiske Unions Tidende 16.11.27 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1337/27 af 15. november 27 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 992/95 for så vidt angår fællesskabstoldkontingenter

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Henrik Møller Andersen Hovedgaden 21 4270 Høng Sagen angår spørgsmålet, om den mellem indklagede og klagerne indgåede formidlingsaftale

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere