BORNHOLMSKE SAMLINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORNHOLMSKE SAMLINGER"

Transkript

1

2 \ BORNHOLMSKE SAMLINGER

3 BORNHOLMSKE SAMLINGER Begivenhederne på Bornholm under Sveriges besiddelse af øen 1658 AI Ebbe Gert Rasmussen UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND II. RÆKKE - 3. BIND RØNNE 1967 COLBERGS EFTF. BOGTRYKKERI

4 2. oplag Fotografisk genoptryk Tryk: Hakon Holm, Rønne ISBN I kommission hos William Dams boghandel, RØnne

5 .ehuru detta landet ar ymnogt af allehanda godhe tingh, så ar srorste parthen af folchet ther emoth till deras humeur mechta rude, inculta ingenia och illpartige, såsom alle Insulanj gemeenligen hållas fore att wara.«(rannsakning /5.)

6

7 INDHOLD FORORD... 9 I. INDLEDNING... Il A. Forholdet mellem Danmark-Norge og Sverige til og med freden i København Il B. Hensigt C. Kildemateriale D. Litteratur II. ANALYSE A. Det svenske Styre Den svenske overtagelse af Bornholm a. Bornholms afståelse..., 36 b. Udnævnelse af svenske embedsmænd c. Situationen på Bornholm omkring afståelsen d. Den svenske ankomst e. Det svenske styres etablering Undersøgelsen af de bornholmske forhold Hyldingen Baggrunden for det svenske styre a. Printzenskold b. Garnisonen c. Den militære udrustning d. Hammershus Det svenske styre a. De militære forhold Fodfolk Rytteri Matroser b. De skatte- og afgiftsmæssige forhold Gersdorffs rettigheder Garnisonens underhold Udnævnelsen af bogholder Landgildeafgifterne Kongsskatten Tolden Printzenskolds underhold... 95

8 Munderingskontriburionen Salpeterafgiften Den ekstraordinære skat c. Retsforhold Sagen mod Henrik Lock og Kirsten Nielsdatter d. Kirkelige forhold Præstegårdsbranden i Rø Præsteskiftet i 0sterlars B. Den bornholmske opstand Baggn;nden for opstanden a. Stemningen i befolkningen b. Printzensk6ld c. Garnisonen d. Den militære udrustning e. Hammershus Opstanden a. Sammensværgelsen b. Ledelsen c. Begivenhederne den 8. og 9. december d. De bornholmske forhold efter den 10. december Organisationen af forholdene på Bornholm..., 126 Sendefærden til København Den svenske baggrund Den svenske undsætnings ankomst til Bornholm..., 131 Den dansk-nederlandske flå::les ankomst Behandlingen af svenskerne III. SAMMENFATNING 137 IV. VURDERING Den bornholmske opstands betydning De vigtigste forkortelser Noter Utrykte kilder Trykte kilder Fremstillinger

9 FORORD Det arbejde, der hermed foreligger, har sin egen historie: Oprindelig udformet som historisk speci:lle som et led i Sproglig-Historisk Skoleembedseksamen ved Københavns Universitet er det i første række frugten af mine studier over emnet i årene Allerede under dette arbejde med den egentlige specialeafhandling blev der lejlighed for mig til at foretage selvstændige studier i svenske og danske arkiver, et arbejde, der siden for så vidt er blevet fortsat, som det under disse arkivundersøgelser indsamlede materiale både i afskrifter og fotografiske gengivelser fremdeles er blevet dels grundigere gransket, dels yderligere forøget. En lejlighed til udgivelse bød sig, da redaktøren af Bornholmske Samlinger, adjunkt Carl H. Kibsgaard, rettede en forespørgsel herom til mig. Som et første resultat af dette udvidede arbejde foreligger altså nu en første del omfattende selve undersøgelsen af begivenhederne på Bornholm under Sveriges besiddelse af Øen 1658, hvilken - i overensstemmelse med redaktionens tanker - vil blive efterfulgt af en senere del i form af et egentligt tekstbind indeholdende det vigtigste, fortrinsvis svenske, kildemateriale, som danner rygraden i denne undersøgelse, og som for størstedelen udgøres af hidtil utrykte kilder. På dette sted vil jeg gerne bringe en tak til embedsmændene i de af mig besøgte svenske og danske arkiver, biblioteker og øvrige institutioner. Navnlig gælder dette landsarkivar Alf Erlandsson, som udviste særdeles stor imødekommenhed og hjælpsomhed under mit ophold ved Landsarkivet i Lund. Ligeledes må jeg her takke Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg slot, Det kongelige Bibliotek og det svenske Nationalmuseum for beredvillighed med hensyn til tilvejebringelse af illustrationsmaterialet, som det vil fremgå af de enkelte billedtekster. Endvidere skal rettes en tak til den svenske Femte Maj-Fonden i Goteborg for pekuniær understøttelse til studierejsen i Sverige 1964, og til Bornholms historiske Samfund for støtte i form af udgivelsen. Til slut bringes en særlig tak til min gode ven, adjkt. cand. mag Peter Chr. SØrensen, min kollega, adjkt. Kibsgaard, og civilingeniør J. Klindt Jensen for kritisk gennemsyn af manuskriptet samt i Øvrigt for gode råd og megen opmuntring i arbejdet. Hasle, 1967 den 12. august. Ebbe Gert Rasmussen.

10

11 I. INDLEDNING A. FORHOLDET MELLEM DANMARK-NORGE OG SVERIGE TIL OG MED FREDEN I K0BENHAVN 1660 Siden det endelige ophør af Kalmarunionen 1523 havde forholdet mellem Danmark-Norge og Sverige - samtidig med at det til stadighed prægedes af modstridende interesser - gennemløbet dybtgående ændringer. Fra ved periodens begyndelse at stå som den førende magt i Norden var Danmark i årene omkring Trediveårskrigens første tid inde i en udvikling, der nærmest betegnede begyndelsen til en nedgangstid. I samme tidsrum var imidlertid Sverige inde i en udpræget fremgangsperiode. Krigene de to stater imellem - Den nordiske Syvårskrig ( ), Kalmarkrigen ( ) og Torstenssonkrigen ( ) - viste den foregåede forskydning i staternes indbyrdes magtforhold. Brbmsebrofreden 1645 medførte for Danmark, ved afståelsen af Gotland og øsel, at Bornholm - der dog kun på et hængende hår forblev dansk - og Bleking nu udgjorde rigets grænser mod øst, hinsides hvilke ikke længere fandtes støttepunkter for den danske flåde. Endvidere medførte pantsættelsen af Halland på 30 år, at forbindelsen med Norge blev vanskeliggjort, og endelig betød tabet af Jemtland og Herjedalen en svækkelse af Norge. Samtidig var Sveriges stilling blevet tilsvarende styrket. Mod nord og vest kunne det føle sig sikrere over for muligheden af et angreb fra Norge. I 0stersØområdet var dets forbindelser med de hinsides havet erobrede områder - Estland med Narva (1595), 0stkarelen og Ingermanland (1617), Riga (1617) og Livland (1629) - blevet væsentligt underbygget. Fra Brbmseåen til og med Diina beherskede Sverige nu alle vigtigere kyststrækninger og øer. Dets deltagelse i Trediveårskrigen udbyggede yderligere dette herredømme. Ved Den westfalske Fred 1648 opnåede det således besiddelsen af Vorpommern og Wismar samt stifterne Bremen og Verden. 11

12 Denne udvikling måtte i Danmark føles som en omklamring. Tronskiftet 1648 medførte her ingen afgørende kursændring i udenrigspolitikken. For Frederik III ( ) som for Christian IV var modsætningsforholdet til Sverige det faste punkt. Dette blev under ham måske yderligere skærpet ved personlig bitterhed over af svenskerne at være blevet berøvet sine bispedømmer, Bremen og Verden, hvori han var blevet indsat af faderen. Endelig næredes den antisvenske følelse antagelig også ved de klager over forholdene i Halland, som nåede ned til Danmark. Dog gennemførtes inden for denne ramme en nyorientering mod vest. Sveriges stigende magt gjorde også i Nederland et stærkt indtryk. Særlig den svenske toldpolitik over for den af nederlænderne dominerede østersøskibsfart virkede her frastødende. Efter tidligere forgæves tilnærmelser fra dansk side lykkedes det at få i stand et dansk-nederlandsk traktatsystem, hvori også indgik forsvarstraktaten af 1649, der gensidigt skulle sikre de kontraherende parter i tilfælde af angreb på en af dem. Hermed var Danmarks sikkerhed blevet øget ved at få en af Europas stærkeste sømagter i ryggen. Ganske vist medførte dette, at Danmark en tid inddroges i Handelskrigen mellem England og Nederland, dog Westminsterfreden, hvori Danmark optoges, hindrede en mod det vendt nærmere forbindelse mellem England og Sverige. Tronskiftet 1654 i Sverige betød for Danmark, at det fra nu af fik en langt farligere nabo end tidligere. Karl X Gustav ( ) tænkte på baggrund af sin uddannelse i Trediveårskrigens felttog først og fremmest i militære baner. Tilmed var han en tilhænger af fuldendelsen af den hidtil førte svenske udenrigspolitik ved planer om udbygning af det svenske herredømme gennem erobringer langs den sydlige østersøkyst at opnå at beherske flodmundingerne og her afkræve handelen toldafgifter. Hertil kom, at Sverige samme år etablerede en for Danmark farlig forbindelse ved dettes sydgrænse, idet den mod uafhængighed mod Danmark stræbende hertug Friedrich III af Holstein-Gottorp bortgiftede sin datter, Hedvig Eleonora, til Karl Gustav. Skønt opmærksomheden i Sverige en tid koncentreredes om indenrigske problemer, foregik dog også alvorlige drøftelser om et 12

13 5 VE R I GE ØSTER Sø OMRÅDET o. {GGo østersøområdet o Kortet gengiver de vigtigste af de i teksten forekommende geoga/iske navne og viser, hvorledes den svenske magtposition omgav Bornholm på næsten alle sider, da opstanden udbrød her 1658 dec. angreb på Danmark. Imidlertid opgaves disse planer. Den dansknederlandske forbundstraktat havde herved vist sin nytte. Hertil kom endvidere Sveriges interesser i det af indre splid svækkede Polen, da 1654 kosakkerne gjorde oprør, og samtidig den russiske czar gik til angreb, medens den polske vasal Friedrich Wilhelm af Brandenburg lurede på lejlighed til løsrivelse af sit lensområde. Blandt andet for at hindre russerne i at trænge frem til østersøen og gennembryde den svenske kystbarriere, samt for at afrunde denne ved erobring af områderne omkring Wisla, indledte Karl Gustav 1655 fjendtlighederne mod Polen. Felttoget var i begyndelsen karakteriseret ved en række dygtigt og heldigt gennemførte svenske sejre. Samtidig ændrede den svenske konge til en vis grad sin taktik over for Danmark ved fremsættelsen af den gamle tanke om et svensk-dansk forbund til værn om østersøens frihed. I efteråret 13

14 indledtes forhandlinger herom i København, hvor man fra dansk side dog fastholdt det standpunkt, at det nye forbund ikke måtte være til skade for de i forvejen eksisterende, herunder altså alliancetraktaten med Nederland. Et vendepunkt indtrådte En polsk folkerejsning tvang den svenske krigsførelse i defensiven, medens det med Sverige allierede Brandenburgs holdning prægedes af usikkerhed. Samtidig sluttede russerne fred med Polen for endelig i sommerens løb at gribe til militære indfald i det svenske Ingermanland. Også kejser Ferdinand III indtog en mere polskvenlig holdning. Endelig medførte den svenske belejring af og efterfølgende toldopkrævning ved Danzig en spændt situation i forholdet til Nederland. Ganske vist overvandtes denne krise ved forhandling mellem denne stat og Sverige, ligesom den endnu forenede svensk-brandenburgske krigsførelse i løbet af sommeren resulterede i sejren ved Warszawa. Men den svenske stilling var fortsat vanskelig. Denne udvikling var med opmærksomhed blevet iagttaget i Danmark. Under indtryk af de stigende svenske vanskeligheder dæmrede hos Frederik III og hans omgivelser tanken om, at det gunstige øjeblik til en heldig revanchekrig med Sverige måske var kommet. Medens rustninger iværksattes - kulminerende i stændermødet 1657 februar i Odense, der gav bevillinger til krigens førelse - søgtes udadtil diplomatisk kontakt med modstanderne af den svenske politik. Resultatet var dog magert. Den nederlandske traktat måtte man se bort fra, da der nu var tale om en angrebskrig, hvilken Generalstaterne ikke var forpligtet til at støtte. Således var det også først efter krigens begyndelse, at Danmark undertegnede en række forbundstraktater med udenlandske magter: i juli med Polen, i oktober med Brandenburg og endelig 1658 januar med 0sterrig. Men da var situationen både politisk og militært ganske ændret. Allerede fra Odensemødet drev Danmark mod krigen. Da man af det hvervede og udskrevne mandskab fik rejst en større militærstyrke, meldte sig snart også et finansielt krav med hensyn til dens anvendelse. Ifølge forfatningen, hvorefter den formelle afgørelse om krig og fred lå hos konge og rigsråd i forening. forespurgte Frederik III i april rådet om dets syn på en eventuel krig. Under 14

15 Frederik III. Oliemaleri, Det nationalhistoriske Museum, Frederiksborg. 15

16 indtryk af en vis folkestemning indvilligede dette juni undertegnede Frederik III krigserklæringen til Sverige. Krigen kom ikke helt uventet for den svenske konge og hans nærmeste rådgivere. Siden 1656 havde man i ret vid udstrækning gennemført forsvars foranstaltninger også i hjemlandet. ForelØbig indtog Karl Gustav en afventende holdning, der dog ændredes, da han 1657 maj i Polen modtog meddelelser, der kunne tyde på et forestående fredsbrud i forholdet til Danmark. Kort efter tog han sin beslutning. Under de påfølgende angrebsforberedelser, der også omfattede en livlig diplomatisk virksomhed - forhandlinger først og fremmest med England og Frankrig i forsøg på at opnå alliancer eller i det mindste diplomatisk og finansiel støtte til krigen, hvilke fortsattes krigen igennem - modtog han omkring midten af juni den danske krigserklæring. I slutningen af juni indledte Karl Gustav fra Bromberg sin march mod Danmark. Ankommet til Stettin afsluttede han den 10. juli overenskomsten med den tidligere danske rigshofmester Corfitz Ulfeldt, hvorved kongen mod løfte om at virke for Ulfeldts sag i Danmark knyttede denne til sig som geheimeråd. Sidst i juli overskredes grænsen til Holstein. Under hovedstyrkens rast i nærheden af Hamburg benyttedes de sidste dage af måneden til tilbageerobring af det tidligere af danske tropper besatte Bremen. I midten af august opholdt Karl Gustav sig på Gottorp, hvilket besøg også benyttedes til forhandlinger om forbund, der førte frem til alliancetraktaten i september. Den fortsatte krigsførelse var - borts~t fra efterårets fremgange i de skånske landskaber og til søs - uheldig for Danmark. I oktober faldt Frederiksodde, og i slutningen af januar og begyndelsen af februar 1658 gennemførte Karl Gustav sin march over de islagte fravande fra Jylland til Sjælland. Efter tabet af Fyn opgav den danske regering modstanden. Under pres fra Frankrig og England var Frederik III nu blevet stemt for separat fredsforhandling. Disse stater havde fra begyndelsen været modstandere af krigen, først og fremmest fordi de nødigt så Sverige optaget og eventuelt svækket heraf og hellere ønskede de svenske våben vendt mod det habsburgske og katolske 0sterrig - Frankrig var fortsat i krig med den spanske gren af dette dynasti, ligesom 16

17 Cromwell gav udtryk for tanken om de protestantiske magters fælles optræden over for de katolske - standpunkter, der også senere skulle få dem til at gribe ind i den nordiske politik. Den 3. februar udnævntes rigsråderne, rigshofmester Joachim Gersdorff og Christen Skeel, til forhandlere fra dansk side. På deres rejse fra København mod fjenden traf disse og den dem ledsagende engelske mægler den 10. februar nord for Vordingborg den svenske konge i spidsen for hæren. Efter den følgende dags svenske rådslagninger i denne by, hvorunder fuldmagt udstedtes for de to forhandlere, Corfitz Ulfeldt og Sten Bielke, fortsatte Karl Gustav - under de allerede igangværende fredsforhandlinger - sin fremrykning: den 15. februar ankom han via Køge til Torslundemagle. Forhandlingerne, der fandt sted under mægling af sir Philip Meadowe, engelsk gesandt hos den danske konge, og chevalier Hugues de Terlon, fransk udsending hos den svenske konge, foregik tre forskellige steder - samtidig med at Frederik III uden om Gersdorff og Skeel søgte personlig kontakt med Karl Gustav, dog uden nævneværdige resultater. Efter den februar i Vordingborg at have fremlagt forslag til fredsbetingelser mødtes forhandlerne med mæglerne til drøftelser i HØje Taastrup. Her førtes den februar de egentlige forhandlinger på grundlag af det svenske fredsforslag, under hvis gennemgang de danske forhandlere måtte give efter i de fleste spørgsmål. Den 18. februar undertegnedes i Taastrup præliminæroverenskomsten. Udarbejdelsen af den endelige fredstraktat foregik de følgende dage i Roskilde, hvor den 27. februar undertegnelsen fandt sted. For Danmark medførte Roskildefreden en yderligere svækkelse. Ved afståelsen af Skaane, Halland og Bleking var betydelige landområder gået tabt, hvorved Øresund nu betegnede rigets østgrænse. Samtidig afstodes Bornholm, den sidste besiddelse i østersøen. Alt dette betød også, at Danmarks militære muligheder over for Sverige var blevet væsentligt mindskede. Afståelsen af Trondhjems Len og Bohuslen uddybede denne forringede stilling. Sverige derimod fremstod efter freden afgjort som den førende magt i Norden. Ved at komme i besiddelse af de gamle danske og norske landskaber var først og fremmest dets militære sikkerhed 17

18 vokset betydeligt, såvel med hensyn til at få Øresund som grænsefarvand som ved fjernelsen af den eventuelle trussel ved det hidtil så sårbare område ved Gotaelven. Dertil havde det fået herredømmet over en række havne øst for Øresund, der både var isfrie en større del af året, end dem, man hidtil havde været henvist til, og som samtidig betød en sikring af forbindelserne med 0stersøbesiddelserne. Endelig var Sverige i kraft af sin nyvundne stilling ved Øresund kommet i besiddelse af en faktisk medbestemmelsesret over indløbet til østersøen. En afspænding mellem Danmark og Sverige fulgte ikke efter fredsslutningen. Frederiksborgmødet den marts, hvor Karl Gustav efter Frederik III's opfordringer ganske vist indvilligede i en personlig sammenkomst, var betegnende herfor. Umiddelbart herefter forlod den svenske konge Danmark og rejste via de nyerhvervede skånske landsdele til Goteborg for her for rigets stænder at redegøre for sine felttog og med rigsrådet overveje den fremtidige udenrigspolitik. I begyndelsen af juni forlod han atter Sverige for at slutte sig til sin hær. I den mellemliggende tid viste der sig i forholdet mellem de to nordiske stater vanskeligheder med at få Roskildefreden ført ud i livet. En række forhandlinger i København med udgangspunkt i fredsforhandlingerne afslørede vidtgående interessemodsætninger. For det første, fordi selve fredstraktaten indeholdt en række uklare punkter. Hertil kom de mellem danske og holsteinske forhandlere om hertugens krav førte underhandlinger, der først førte til danske indrømmelser efter svensk pres. Under de hermed sideløbende forhandlinger om det udskudte spørgsmål om en nærmere dansksvensk alliance ville danskerne endelig ikke opgive forbundstraktaten af 1649 med Nederland. Samtidig forløb den politiske udvikling ude i Europa ugunstigt for Sverige. Dets regnskab med Brandenburg, 0sterrig, Polen - siden februar forenede i en alliance imod det - og Rusland var endnu uafklaret. Umuligheden for Karl Gustav af at opnå virksom støtte fra England og Frankrig til et opgør med Østerrig, og af en krig i Polen og Brandenburg over for udsigten til en konflikt med Nederland føjede sig til de ringe udsigter til i disse egne at få 18

19 Karl X Gustav. Oliemaleri af Bourdon o Svenska Portrattarkivet, National. museum. 19

20 hæren - hvoraf en stor del endnu stod på dansk jord - forsørget. På denne baggrund besluttede Karl Gustav sig i juli til en ny krig med Danmark. I de første dage af august indskibedes tropperne i Kiel, og - uden forudgående krigserklæring - landsattes den 7. august hæren i Korsør, samtidig med at en anden svensk flåde lagde sig udfor København. Trods dette overraskelsesangreb trak krigen i langdrag. Ganske vist faldt hurtigt det meste af Sjælland i svenskernes magt, men de svenske planer om en øjeblikkelig storm på København opgaves. Til den bestemte danske forsvarsvilje kom også reaktionen fra de med Danmark forbundne stater. Medens Friedrich Wilhelm med en forenet brandenburgsk-polsk-østerrigsk hær) september rykkede ind i Holstein og i den følgende tid rensede det meste af Jylland for svenske tropper, blev i Nederland i henhold til forsvarstraktaten af 1649 udrustet en undsætningsflåde, som den 29. oktober efter en heftig kamp ved indløbet til Øresund ankom til København. I begyndelsen af december afkastedes det svenske herredømme fra Trondhjem og Bornholm. Ganske vist bevirkede den mislykkede storm på København februar, at Møen, Langeland og Lolland-Falster erobredes af svenskerne i et forsøg på at stoppe tilførslerne til den danske hovedstad, men fra dansk side evnedes nu med forbundsfællernes bistand en udvidet krigsførelse. I november generobredes Fyn. At virkningerne både militært og politisk af dette samarbejde blev begrænsede, lå i andre end rent militære omstændigheder. Allerede på et tidligt tidspunkt af krigen havde de europæiske stormagters interesser ført disse til at gribe ind i denne som i den foregående nordiske konflikt. Under et diplomatisk pres fra Frankrig og England - siden 1659 januar forenede i en garantitraktat, der blandt andet gik ud på at arbejde for og garantere freden på den nordiske krigsskueplads og til den ende at søge at formå Nederland til at afstå fra yderligere hjælp til Danmark - gav nederlænderne efter. Den 11. maj undertegnede de tre stater en traktat, den såkaldte Haagerkoncert, hvorefter de i enighed skulle arbejde for en forligelse af de nordiske konger på grundlag af Roskildefreden med visse ændringer. Denne politik fortsattes af England og Nederland 20

21 ved undertegnelsen af yderligere to såkaldte Haagerkoncerter i juli. Endelig betød undertegnelsen i oktober af Pyrenæerfreden mellem Frankrig og Spanien, at førstnævnte stat atter med styrke kunne varetage sine interesser i Norden. Hertil kom også de foruden nederlænderne Øvrige danske forbundsfællers holdning. I løbet af efteråret var således blevet påbegyndt fredsunderhandlinger mellem Sverige og Polen. Efter en afbrydelse genoptoges disse 1660 januar på fransk initiativ, hvortil nu også kejseren og kurfyrsten sluttede sig. Senere på året resulterede disse forhandlinger i freden i Oliva. På baggrund af denne udvikling - og indadtil af stigende krigstræthed, og for Sveriges vedkommende desuden af Karl Gustavs pludselige død 1660 februar i Goteborg - begyndte i marts uden for København fredsforhandlingerne mellem de nordiske stater, på svensk side ved Sten Bielke og overstatholderen i Stockholm, Schering Rosenhane, og på dansk ved rigsråderne Oluf Parsberg, Axel Urup og Peder Reetz under mægling af repræsentanter for stormagterne. Men først i slutningen af april, da Hannibal Sehested, som under krigen havde opholdt sig som»neutral«person i den svenske lejr foran den danske hovedstad, af Frederik III antoges som hans repræsentant ved forhandlingerne, kom der for alvor fremgang i disse. Endelig den 27. maj undertegnedes fredstraktaten. Krigsårenes regnskab var hermed gjort op. Københavnsfreden, der var blevet tilvejebragt på grundlag af Roskildefreden, medførte ikke afgørende ændringer i Norden. Sverige bevarede således den førende stilling, idet fredstraktaten, ligesom Olivafreden, bekræftede væsentlige tidligere vundne resultater. Som følge heraf vedblev Danmark at være en andenrangsstat. Ganske vist genvandtes Trondhjems Len og Bornholm, sidstnævnte dog først efter endnu mange og vanskelige forhandlinger dette og det følgende år, først i Stockholm, siden i Malmb, hvorved fastsattes, at overdragelsen skete mod erstatning til den svenske krone af adeligt skånsk jordegods, som den danske konge måtte tilforhandle sig. Men de Øvrige skånske landskaber var tabt. Senere langvarige og blodige dansk-svenske krige har som bekendt i denne henseende ikke kunnet omstøde løsningen af

22 B. HENSIGT I det følgende skal forsøges foretaget en analyse af begivenhederne på Bornholm under Sveriges besiddelse af Øen Dette vil med andre ord sige en undersøgelse af det svenske styre på Bornholm i tidsrummet fra denne Øs afståelse sammen med de Øvrige skånske landsdele fra Danmark til Sverige ved Roskildefreden i slutningen af februar det nævnte år til dets sammenbrud ved bornholmernes opstand i begyndelsen af december samme år, selve begivenhedsforløbet under opstanden og baggrunden herfor samt endelig forholdene på øen i tiden fra opstanden og indtil ankomsten og etableringen af det nye danske styre 1659 januar. Som opgaven her kort er blevet skitseret, er det nødvendigt at give denne en nøjere afgrænsning. Der skal således her ikke gives en udtømmende udredning af alle de forskellige sider af såvel det svenske styre som opstanden. Derimod vil nogle enkelte, i denne forbindelse særlig interessante spørgsmål i det følgende blive underkastet en nærmere undersøgelse og vurdering: Hvorledes Bornholm blev indordnet i det svenske rige. Med hvilken reaktion bornholmerne modtog det nye svenske styre. Hvilken karakter og dybde dette nye styre, eller rettere sagt visse sider deraf, havde, da det var blevet etableret. Hvorledes udviklingen af den bornholmske opstand var, og senere hvilket omfang den fik. Alt dette er i denne sammenhæng de vigtigste problemer, som her skal søges undersøgt og bedømt, så vidt det bevarede kildemateriale tillader. Hovedtrækkene i både det svenske styre af Bornholm og den bornholmske opstands historie har længe, som det i Øvrigt vil fremgå af det følgende, været kendt ikke mindst takket være en til tider meget intensiv lokalhistorisk forskning. Hermed være ikke sagt, at disse spørgsmål i den grad har været underkastet tilbundsgående undersøgelser, således at der ikke længere er huller i vor viden om disse begivenheder. Allerede på et forholdsvis tidligt stadium af nærværende undersøgelse blev det for undertegnede klart, at man, om en sådan analyse af alle de nævnte problemer skulle være blot nogenlunde tilbundsgående og tilfredsstillende, måtte ty til et studium af det i svenske arkiver beroende, ikke uvæsentlige, utrykte 22

23 kildemateriale. I dette øjemed søgte og opnåede undertegnede da den fornødne pengemæssige understøttelse af den svenske Femte Maj-Fonden i Goteborg til at foretage denne undersøgelse. Resultatet af disse studier i Stockholm og Lund skal således fremlægges i det følgende, så vidt tiden har tilladt en kritisk bearbejdelse af det herunder samlede kildemateriale. Nogle nye synspunkter skulle på denne baggrund kunne fremsættes. C. KILDEMATERIALE Af det bevarede samtidige kildemateriale til belysning af det svenske styre af og opstanden på Bornholm 1658 er det svenske dominerende. Dette gælder udfra såvel en kvantitativ som en kvalitativ betragtning. Betegnende er det også,' at dette materiale først og fremmest giver oplysning om det svenske styre på Øen, medens det i mindre grad siger noget om den bornholmske opstand. Det vil derfor være naturligt først nærmere at omtale dette. Herunder som senere under omtalen af det danske materiale skal for overskuelighedens skyld den ikke altid metodisk logiske sondring mellem levn og beretninger følges. Blandt levnene skal i første række nævnes brevene med bilag fra den svenske slots- og lensfoged på Hammershus, oberstløjtnant Johan Printzenskold, til henholdsvis Karl X Gustav 2 og generalguvernøren over Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm, feltmarskal Gustav Otto Stenbock. 3 Disse breve, hvoraf i dag kendes vistnok 22, foreligger alle som originale dokumenter. Der er dog ikke tale om egenhændige skrivelser fra Printzenskold selv, men de er alle, når man ser bort fra en enkelt undtagelse, skrevet med sirlige og rolige skriverhænder, hvoraf to forskellige optræder. Disse breve er for det første den primære kilde til vor viden om de spørgsmål, der beskæftigede det svenske styre på Bornholm - rapporter om hvilket de nærmest er at opfatte som - til visse tildragelser endda førstehåndskilden, idet deres indhold ofte hviler på et selvsyn. For det andet giver de et indtryk af forfatteren selv. De udtrykker fortrinsvis kendsgerninger og er i almindelighed nøgterne og velunderrettede. Typisk for disse breve er imidlertid også de 23

24 mange, til tider uvæsentlige, detaljer, gentagelser og omstændelige for klaringer. Til disse breve med mere som hovedkilden til det svenske styre føjer sig en lang række andre levn, som ganske vist til tider er primære kilder til visse spørgsmål også om forholdene på Bornholm, men som på den anden side ikke altid er førstehåndskilder hertil. Som Printzenskolds breve udtrykker også de først og fremmest kendsgerninger, selvom deres meddelelser om bornholmske forhold er få og spredte. En tendens kan til tider være mere udpræget. Om hele dette materiale gælder det stort set, at det af den tidligere forskning af disse begivenheder for væsentlige deles vedkommende ikke tidligere synes at være blevet udnyttet. Det drejer sig således om skrivelser med bilag til og fra forskellige personer, som inden for Sveriges daværende civile og militære forvaltning indtog vigtige og fremskudte stillinger. Af disse levn skal først og fremmest nævnes breve med mere fra den såkaldte skånske kommission,4 som efter Roskildefreden nedsattes med den opgave at ordne forholdene i de til Sverige afståede skånske landsdele, desuden breve fra generalguvernør Stenbock," endvidere breve med videre fra den kongelige sekretær Gustav Hansson Taubenfeldt,n ligeledes breve fra generalløjtnant Bernhard Miiller von der Liihnen i Pommern,7 alle til Karl X Gustav. En særdeles vigtig kilde er også riksregistratur,8 kopibøgerne over udgåede skrivelser af forskellig art fra den svenske konges kancelli. Sluttelig kan også anføres enkelte breve fra lensmanden i Kalmar, Carl Filip von Sack,n og generalguvernementskæmneren Johan Forsman 1o til Sten back, fra Taubenfelt til kommandanten i Landskrona, Gynter Rosenschantz,ll samt endelig indkomne skrivelser til den»skånske«kommission. 12 Af berettende kilder foreligger fra svensk side blot tre. Det karakteristiske ved dem er, at de for det første så godt som udelukkende beskæftiger sig med den bornholmske opstand, og at det for det andet drejer sig om indbyrdes beslægtede beretninger. Den første er et brev fra Taubenfelt, dateret Malmo februar, til Karl X Gustav.l~ I dette brev, der foreligger i original, gengiver sekretæren en beretning om oprøret, som er blevet 24

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

KAMPEN OM ØSTERSØEN. Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid Af FINN ASKGAARD

KAMPEN OM ØSTERSØEN. Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid Af FINN ASKGAARD KAMPEN OM ØSTERSØEN Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid 1654-60 Af FINN ASKGAARD Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København 1974 Indholdsfortegnelse Fortale. 5 Forfatterens forord

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

SVENSKEKRIGE OG ENEVOLDSMAGT

SVENSKEKRIGE OG ENEVOLDSMAGT Palle Lauring SVENSKEKRIGE OG ENEVOLDSMAGT (1648-1683) FOTOGRAFIER AF LENNART LARSEN OG INGA MED FLERE AISTRUP DET SCHØNBERGSKE FORLAG KØBENHAVN 1970 INDHOLD Christian IV dør 5 Otto Sperlings skildring

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Lars Groth Serieredaktør: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR

Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR - 1 06.11.2014-21 Syn & skøn ensidigt indhentet erklæring 20140520 TC/BD Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39)

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39) J.nr. 2007-611-0004 Dato: 20. december 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 13- Forslag til Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt?

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt? TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/5 1993 et nyt opgørelsestidspunkt? Af statsaut. revisor Jan Flemming Hansenadvokat Niels Schiersing Efter indførelsen af de

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * EGLE FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 1. Egle er tysk statsborger og bosat i Belgien. Som indehaver af et eksamensbevis

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET I. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2016 COM(2016) 816 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Status og de mulige veje frem med hensyn til den manglende gensidighed

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Forligsmanden besvarede skriftligt en anmodning fra A om at tilbagekalde et mæglingsforslag, som A fandt, at forligsmanden ikke havde haft

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0132 (afskedigelsesnævn)

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0132 (afskedigelsesnævn) Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0132 (afskedigelsesnævn) Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) for A (advokat Maria Muñiz Auken) mod Vejen Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen)

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Cirkulæreskrivelse nr januar 2010

Cirkulæreskrivelse nr januar 2010 Jørgen Holst Partner jho@holst-law.com T +45 8934 1155 J.nr. 039560-0002 JHO/JGE Cirkulæreskrivelse nr. 7 6. januar 2010 SKS 21-354/2009 Selskabet af 1. september 2008 A/S under konkurs CVR nr. 50020010

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner 5.7.2014 L 198/7 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 31. januar 2014 om et tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder i deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (ECB/2014/5)

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Genoptagelse som medlem af folkekirken

Genoptagelse som medlem af folkekirken Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte

Læs mere

K e n d e l s e: Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013. A ApS og B. mod. registreret revisor K. afsagt sålydende

K e n d e l s e: Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013. A ApS og B. mod. registreret revisor K. afsagt sålydende Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013 A ApS og B mod registreret revisor K afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 3. december 2013 har A ApS (CVR. XX XX XX XX) og B (CVR.nr. XX XX

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

Danefæ Skatte fra den danske muld

Danefæ Skatte fra den danske muld Danefæ Skatte fra den danske muld Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. Nationalmuseet Gyldendal Skatten fra Munkebo Af Poul Grinder-Hansen Stål og sølv var et makkerpar i 1500-, 1600- og 1700-tallets

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C. Den 20. december 2011 blev i sag nr. 34/2011 A ved advokat B mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

En lus mellem to negle

En lus mellem to negle Henning S0by Andersen En lus mellem to negle Dansk-norsk neutralitetspolitik 1801-1807 ODENSE UNIVERSITETSFÖRLAG Indhold Forord 11 Indledning 13 I Beslutningstagerne og beslutningsprocessen i Danmark 1801-1807

Læs mere

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Foreningen Svend Gønge

Foreningen Svend Gønge Seneste Nyt Særnummer Foreningen Svend Gønge Oktober 2009 Pro honore patriae I dette nummer kan du læse om... Danmarks dummeste krig? Af Sebastian Olden-Jørgensen Foreningen Svend Gønge Neden stående artikel

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere