S L Æ G T E N S I M O N S E N F R A R U G A A R D

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S L Æ G T E N S I M O N S E N F R A R U G A A R D"

Transkript

1

2 S L Æ G T E N S I M O N S E N F R A R U G A A R D

3 JØRGEN FRIIS Slægten Simonsen fra Rugaard MED INDLEDNING af N IE L S F R I I S KØBENHAVN J. JØRGENSEN & CO. BOGTRYKKERI A/S 1958

4 F O R O R D»Slægten Simonsen fra Rugaard«omfatter efterkommerne (mandslinien og kvindeliniens 1. led) af Simon Andersen Amagers bedsteforældre Niels Christensen og M ette Erichsdatter som boede på gården Skaderod ca Den bringer oplysninger om ialt 130 personer (89 i mandslinien, 41 i kvindelinien), foruden de indgiftede. Alle oplysninger vedrørende afdøde personer er afkontrolleret efter kirkebøger, skifteprotokoller, folketællingslister m.m., medens det kun er sket i få tilfælde for de nulevende personers vedkommende, idet oplysningerne om disse er baseret på de pågældendes egne besvarelser af det udsendte spørgeskema. Stamtavlen er ordnet generationsvis med fortløbende nummerering. Kvindelinien indgår dog ikke i denne nummerering, men er opført sammen med moderen. Alle personer er opført med fulde navn, og desuden er kaldenavnet medtaget i klamme, såfremt det afviger fra døbenavnet. Hvor intet andet er anført, har dåb og begravelse fundet sted i det sogn, hvor vedkommende er henholdsvis født og død. Litteraturhenvisningerne anfører i almindelighed ikke studenterfortegnelser og biografiske samlingsværker vedrørende læger, jurister, præster m. v. Sådanne værker anføres kun, hvor de eventuelt kan supplere de oplysninger, der medtages i stamtavlen. Redaktør N iels Friis, landsretspræsident Bendt Simonsen Friis ældste søn, har skrevet den indledende artikel om sin tipoldefar Simon Amager og har stillet billederne fra Rugaards gamle hovedbygning til disposition. Billedmaterialet er i øvrigt begrænset til kun at omfatte een gård, nemlig Rugaards gamle hovedbygning, som den så ud i stamfaderen Simon Amagers tid samt Simon Amager selv og hans to sønner og svigerdøtre, fra hvem de to grene af slægten nedstammer. Efter stamtavlen følger et uddrag af de gamle dagbøger, som Simon Amagers søn Bendt Simonsen og hans hustru Amalie førte på Rugaard En fuldstændig gengivelse af dagbøgerne havde vel været at foretrække, men ville på den anden side have antaget et sådant omfang, at den fuldstændig havde sprængt den grænse, som økonomien nu en gang sætter. Uddraget af 5

5 dagbøgerne, der giver såvel et billede af Simon Amagers sidste år som af livet på egnens gårde og disses beboere, heriblandt naturligvis i særdeleshed Rugaard, er et helt lille stykke fynsk kulturhistorie. Den originale stavemåde er naturligvis bevaret, og opsætningen er i øvrigt foretaget under al mulig hensyntagen til originalmanuskriptet. Dagbøgerne ender brat i Når det nu endelig er lykkedes at udgive denne slægtsbog, skyldes det den overvældende tilslutning, jeg har fået fra alle grene af familien. For denne såvel som for den interesse, der er vist mit arbejde, bringer jeg Dem alle min hjerteligste tak. Ligeledes takker jeg afdelingsbibliotekar Sven H oumøller for hjælp og vejledning ved stamtavlens udarbejdelse. Frederiksberg i marts J ørgen Friis Anvendte forkortelser: gift med b.v. borgerlig vielse 1, 2 1. gang, 2. gang 6

6 S IM O N A N D E R S E N A M A G E R RUGGAARDS STOUTE GENREJSER

7 Et Tilbageblik over en Slægts Historie er ikke fuldkomment, hvis der ikke bliver Lejlighed til at standse op ved en eller flere af de Mænd, der i særlig Grad har præget den. Den fyenske Slægt Simonsen, hvis Tilværelse er optegnet paa de efterfølgende Blade, har ikke mindst Grund til at hylde Mindet om Simon Andersen Amager, uden Tvivl dens betydeligste Skikkelse. Hans Navn er uløseligt knyttet til Ruggaard, paa hvilken han sad i det usædvanligt lange Spand af 62 Aar, højt agtet og respekteret af hele sin Egn. Med god Grund har man kaldt denne ejendommelige Mand, der fra smaa Kaar havde tjent sig op til Herre paa den gamle fyenske Kongeborg, for dennes stoute Genrejser. Hans Manddomsgerning faldt i en Periode, i hvilken Danmark rystedes af Krige og af den ene økonomiske Krise efter den anden. Saa meget des større var hans Bedrift og hans Indsats, der til Baggrund har haft ikke blot megen personlig Dygtighed, men ogsaa den enestaaende Karakterstyrke, der lyser ud af Danqvart Dreyers dejlige Portræt af ham, og hvorom ogsaa endnu levende Traditioner i Slægten bærer Vidne. Simon Andersen var født i den lille Landsby Amager i Vigerslev Sogn, hvis Navn jo siden knyttedes til hans. Denne Landsby bestod, da han den 9. April 1751 kom til Verden, af fire Fæstegaarde, der alle hørte under Margaard Gods. Hans Fader, Anders Nielsen, havde den ene af disse i Fæste, og Familien bevarede længe efter en nær Tilknytning til Margaard. Amager-Byen blev Simon Andersens Barndomsverden. Her modtog han sine første Indtryk, jævnsides med Paavirkningen fra Hjemmet. Ikke mindst dette kom, ved man, til at præge ham stærkt og meget positivt. Hans Fader, Anders Nielsen, der var fra Skaderod, kender man en Del til gennem en lille Biografi, der maaske er skrevet af Vigerslev-Præsten Ludvig Boesen, Familiens mangeaarige Ven. Han havde tjent forskellige Steder, senest hos Oberst Brüggemann paa Elvedgaard og hos General v. Grüner paa Margaard. Sin Amagergaard fik han formentlig i Fæste nogenlunde samtidig med, at han den 19. Juli 1747 giftede sig med den unge Enke Berte Olufsdatter fra Amager. I Ægteskabet var kun Simon Andersen, der, som det hedder, i 9

8 sin hele Ungdom»haver haft sin gamle retsindige christelig tænkende Faders Exempel for Øje som et Mønster at efterfølge i Kiærlighed, Tienstagtighed og Godgiörenheed....«Der haves ingen sikre Efterretninger om Simon Andersens unge Aar - man har kun Familietraditioner at bygge paa i saa Henseende. De gaar ud paa, at han som ungt Menneske kom ud at tjene, vistnok som Herskabskusk hos en af Egnens adelige Godsejere. Ret snart har han dog nok ogsaa taget Del i Driften af Faderens Fæstegaard; han kaldes i 1781»Beboer af en Gaard i Amager«- men selve Fæstebrevet har han nok først overtaget efter Faderens Død. Det var i hine Tider ikke ualmindeligt, at Herskabsfunktionærer samtidig drev Landbrug. Men heller ikke dette gav Simon Andersen nok. Tidligt skal han have haft det Bierhverv, som i hvert Fald en Periode i Realiteten maa have været hans Hovederhverv: Studehandelen. Han drev denne Handel paa Hertugdømmerne, Slesvig og Holsten, et godt Sted at komme i hine Tider, eftersom de Kriser, der rystede Kongerigets Økonomi, ofte slet ikke mærkedes her, og - hvilket jo var meget vigtigt - deres Penge var bedre og mere stabile. Af disse gode Penge skal Simon Andersen i Løbet af ret kort Tid have tjent særdeles mange - saa mange, at han i 1781, som kun 29-aarig ung Mand, kunde købe Ruggaard. I første Omgang var han ganske vist ikke alene om det - hans Svigerfader var med. Simon Andersen var den 13. Juli 1776 blevet gift med en Datter af Selvejergaardmand Erik Jørgensen, Ejer af Gaarden St. Padesø i Haarslev Sogn. Vielsen fandt Sted»hjemme i Huset«hos Erik Jørgensen. Hvor de unge fik deres Hjem, er ikke ganske klart, men det maa utvivlsomt have været paa Amagergaarden hos Simons Fader, Anders Nielsen; her kom ogsaa ganske kort efter Brylluppet Husmoderens Plads til at staa tom, idet hans Hustru, Simons Moder, døde i Oktober Den er nok blevet overtaget af Simons unge Kone, den 24-aarige Kirsten. Ved den første Søn, Anders Daab i April 1780 boede Parret i hvert Fald paa Amagergaarden. Man maa forestille sig Simon Andersens Virke i disse Aar som meget flittigt, ikke blot paa Landbrugets Omraade, men ogsaa hvor det gjaldt Studehandelen. Det er ikke umuligt, at ogsaa hans Svigerfader, Erik Jørgensen, har været en dygtig og driftig Mand, der maaske i mange Henseender har samarbejdet med Svigersønnen. Hvordan det nu var eller ikke var, saa mødtes de to jo efter fem Aars Forløb i Fællesskab om en stor økonomisk Transaktion: Købet af Ruggaard. Og dermed var det Skridt gjort, der skulde give Simon Amager hans senere saa usædvanlige Position paa Egnen - og indskrive hans Navn med saa megen Hæder i Gaardens Historie. I 1764 var Ruggaard kommet Kronen af Hænde, da den paa Auktion over 10

9 Simon Andersen Amager malet a f Danqvart Dreyer 1838 det kongelige Rytterdistrikt blev solgt til daværende Stiftsamtmand paa Fyn, Geheimeraad Carl Juel til Taasinge. Geheimeraad Juel opførte den daværende Hovedbygning, der kom til at staa i godt 100 Aar. Tre Aar efter, i 1767, solgte Juel Gaarden til en Kammerraad Duus. Han var ikke nogen dygtig Husholder i nogen Henseende; det fortælles om ham, at han»holdt et farligt Hus med Skov og Gods. Købte man fire Læs Brænde af ham, da fik man det femte i Tilgift, og gjorde en Bonde ham en Tjeneste, for hvilken man ellers plejer at skænke ham en Taar, da sendte han ham ud i Skoven at hente et Læs Brænde«. Paa den Maade skulde det jo nok gaa galt, og Duus maatte da ogsaa gaa fra Gaarden, som i hans Tid var blevet slemt medtaget. Han solgte den til Købmand H. N. Nees fra Odense, der i 1781 atter solgte den til Simon Andersen og hans Svigerfader. Disse to Mænd fik Gaarden for ialt Rdl. Dens Tilliggende var, da de overtog den, af Hartkorn Ager og Eng 17 Tdr. 3 Skpr., af Skovskyld 3 Tdr. 3 Skpr., og den tilhørende Ruggaards Mølle var ansat i Mølleskyld for 3 Tdr. I det hele indestod 2388 Rdl. af»kgl. Majestæts Penge«. Fællesskabet mellem Svigerfader og Svigersøn varede kun kort, thi allerede i 1784 købte Simon 11

10 Andersen - der i Mellemtiden maaske havde øget sin Velstand yderligere - Erik Jørgensens Andel i Gaarden for 3900 Rdl. og var dermed Ene-Ejer af den. Det har utvivlsomt i hine Tider, endnu før Bondefrigørelsen rigtigt var begyndt, været et Særsyn, at en ung Arvefæster saa hurtigt - 33 Aar gammel - naaede saa vidt! Efter Købet af Ruggaard blev Simon Andersen Amager endnu nogen Tid boende paa Amagergaarden, og vistnok først efter 1784, da han helt havde overtaget sin nye Besiddelse, flyttede han ind paa den. Ved Folketællingen i 1787 bestod Familien paa Gaarden af Simon Andersen, hans Hustru, deres tre Børn: Birte, Anders og Karen og hans nu 80-aarige Fader. Desuden to Karle og tre Piger, og Beboerne i Gaardens Huse: Møller og Hestehandler Henrik Wædele i Møllen, Husmand og Daglejer Peter Knudsen, Husmand og Gørtler Poul Jensen, Husmand og Skomager Jørgen Mortensen og»husmand med lidet Jord«Anders Larsen, alle med Familier. I Juni 1790 holdt Døden sit Indtog paa Ruggaard: den gamle Anders Nielsen, der sine sidste Aar»stedse opholdt sig hos sin eneste og elskte Søn Velædle Simon Andersen hvis Velfærds fremme saa inderlig laae Ham paa Hjertet, for med Raad og Daad at gaae ham til Haande... «døde. Hans Bortgang er skildret i Tidens malende Sprog:»Og ligesom han nue i sit heele levnet havde tient Herren, saa holdt han ogsaa fast ved Hannem, der ikke heller forlod ham i hans Alderdoms Skrøbelighed, ja endog Aftenen før hans Død, tog han Psalmebogen, og selv opkastede Psalmer som hans Børn og Deres Folk for den Dags Ende vilde takke og love Herren med. Følgende Dag d. 26. Januari henimod Kl 2 blev han tung og søvnagtig, hvorfor han og ved sin Søn bestilte sin Jordefærd og een Times Tiid derefter med een Simeon i sine Børns Arme hensov i Fred....«H. F. Ewald har engang skrevet om Simon Amager, at han hævede Ruggaard fra Vanmagt til Anseelse. Deri var ingen Overdrivelse. Hans Stræbsomhed og hans Dygtighed mærkedes hurtigt. Han forbedrede Jorderne ved god og klog Drift, og gentagne Gange udvidede han sine Besiddelser ved Tilkøb af Jordstykker og Gaarde, hvoraf en Del overgik til hans Børn og Svigerbørn. En velstillet, ja holden Mand maa Simon Andersen tidligt være blevet. Medvirkende hertil har det sikkert været, at han paa særlig heldig Maade, maaske som Ejer af en betydelig Kapital i slesvig-holstensk Kurant, der ikke fulgte det danske Pengevæsen i dets Deroute, kom gennem den store Pengekrise i Aarhundredets Begyndelse, der endte med Statsbankerotten Simon Amager maa have haft baade Handels- og Administrationstalent, foruden at han naturligvis var en dygtig Landmand. Hans Anseelse som saadan var stor paa Ruggaard-Egnen; ogsaa som Opdrætter havde han et fint Navn, 12

11 Ruggaards Hovedbygning set fra Gaarden (ca. 1840) og han hentede - dobbelt fortjenstfuldt i hine Tider, da Præmierne ikke var saa talrige som nu - adskillige Belønninger hjem. Sine Skov-Arealer passede han, skønt ikke Forstmand, selv og fik meget ud af dem; bl.a. til Institutioner og Private i Odense havde han - fra Morudskov - betydelige Brændeleverancer. Endelig kan det nævnes, at han anlagde ret store Humleplantninger paa Gaarden, og ogsaa dette specielle fyenske Produkt gav ham et godt Udbytte. Personlig var Simon Amager en nøjsom, flittig og retsindig Mand, men ogsaa en alvorlig Mand. En stærk Slægtsfølelse prægede ham, og sine Fædres strenge Kristentro havde han taget i Arv. Som Husbond og ogsaa som Familieoverhoved stillede han mange og stærke Krav, og hans Personlighed indgød Respekt. Men mere end dette: Saa streng Simon Amager end kunde være, saa vandt han dog alles Tillid ved sine mange smukke menneskelige Egenskaber, og jo ældre han blev, des større blev den Veneration, der ganske naturligt næredes for ham paa hans Hjemegn. Ruggaard saa i Simon Amagers Tid ikke ud som nu - baade Hovedbygningen og Avlsbygningerne var andre.»borgegaarden har«, hedder det i Provst Boesens utrykte Beskrivelse (fra 1831) af Veflinge Sogn,»3 Fløie. En Hovedbygning og 2 tilbyggede Sidefløie, samtlige een Etage Muur- og Bindingsværk med en Qvist midt paa Hovedbygningen, alt teglhængt og opført paa en temmelig høi og grundmuret Kjælder-Etage. Et Stakit, som forbinder 13

12 Enderne af begge Sidefløiene med hinanden, adskiller Borgegaarden fra Ladegaarden«. Altsaa et betydeligt mere beskedent Hus end den nuværende Hovedbygning, der stammer fra Ogsaa Avlsbygningerne er fornyede siden Simon Amagers Tid. A f de Omgivelser, hvori han færdedes, faar man et Indtryk af Provst Boesens Beskrivelse: Gaarden ligger midt i en meget behagelig Egn ved en lille Aa og en anselig omtrent 7 Tdr. Land stor Vandbeholdning, der bruges som Mølledam, samt er omgivet af frugtbare Marker og smaa tildels bakkefulde, saare yndige Skovpartier... Haugen er ikke af betydelig Størrelse, men godt benyttet til Kiøkkenurter, Frugttræer og Humleanlæg. Fra Haugen kommer man ved en Flydebro til en et Par hundrede Skridt derfra i Mølledammet beliggende Holm, der ligeledes er dyrket som en Hauge og beplantet med en deel Frugttræer. Ved Landevejen, hvor Vejen til Ruggaard drejer fra, staar Ventetornen, en stor, spidst klippet Hvidtjørn omgivet af en lav klippet Hæk. Den skal have Navn af, at Bønderne, som var tilsagt til Kongeægt, samledes her til Afløsning under Kongerejser mellem Odense og Middelfart. Lige siden Kongen solgte Ruggaard, har de forskellige Ejere maattet udføre denne Pligtkørsel, men meget tyder paa, at Simon Amager og hans Søn Bendt begge har forsøgt at blive fritaget for denne Kongeægt. I Bendt Simonsens Dagbog staar der saaledes den 24. Januar 1837, at der er kommet Brev fra Rentekammeret, at Ruggaard ikke kan fritages for Ægter. Disse fortsatte altsaa og fik naturligvis et meget stort Opsving under Krigen Vil man danne sig et Skøn over Livet paa Gaarden og Omfanget af dens Virksomhed, kan man gaa f.eks. til Folketællingslisten for 1835, da den i Simon Andersen Amagers sidste Aar stod i fuldt Flor. Foruden Ejeren, der nu var Enkemand, boede paa Gaarden hans yngste Søn Bendt Simonsen, der var Medhjælper og Bestyrer, og dennes Kone og Barn, og Folkeholdet var temmelig stort: 1 Hus-Jomfru, 6 Piger, 1 Kone og 6 Karle; den unge Bendt Simonsen havde selv Ledelsen af den daglige Drift, og der var derfor ikke nogen Forvalter paa Gaarden. Det var dog kun selve Ruggaard - hertil kom saa de helt eller delvis underliggende Gaarde, Mørkenborg Kro, Møllen og de Gaarde, som ejedes eller blev drevet af Simon Amagers Sønner og Svigersønner, saasom Rønnemose og Ventelykke. Det var udstrakte Besiddelser, og med det altsammen havde den gamle Simon Amager det øverste Opsyn, selv om de andre formelt drev det, og han kendte selv alt til de mindste Detailler. En Førerskikkelse - før Landbrugssammenslutningernes Tid - har Simon Amager sikkert paa sin Vis været, men hans Placering mellem Egnens Land- 14

13 Kortskitse fra Provst Boesens Beskrivelse a f Veflinge Sogn

14 mænd var højst ejendommelig, og til en vis Grad ogsaa indviklet: Af Herkomst tilhørte han det lille Landbrug, han vedblev til sin Død at være Fæster af Fædrenegaarden i Amager - medens han jo paa den anden Side den længste Del af sit Liv var Stor-Landbruger. Det var en ejendommelig Dobbeltstilling. Grundene til, at han stedse bevarede den, kan have været flere. Dels har han sikkert næret megen Veneration for den fædrene Amagergaard. Dels har han maaske ikke haft saa meget imod, at der bestandig var Lejlighed til at konstatere, hvor meget det var gaaet fremad for ham! Som andet og mere end Storbonde er han dog næppe blevet betragtet af Egnens store adelige Godsejere, og troligt nok har han heller ikke selv ønsket andet - og har fundet sig tilfreds dermed. Sit ejendommelige Tilnavn: Amager, hidrørende fra Hjemstavnsgaarden, anlagde Simon Andersen først lidt efter lidt. Da han i 1781 købte Ruggaard, underskrev han sig kun: Simon Andersen, og saaledes var det ogsaa i 1784, da han købte Svigerfaderen ud. Men ved en Taksationsforretning i 1792 underskrev han sig (og kaldtes han) Simon Andersen Amager ligesom tre Aar senere, da han fik Bevilling paa Værtshusholdet i»mørkebøje Hus«. I denne Forbindelse er det værd at lægge Mærke til, at han næsten altid omtales»titelløs«- han var lige ud: Simon Amager og kendtes af alle som saadan. Kun et Par Gange ses han af offentlige Myndigheder at være kaldt»proprietair«. Lejlighedsvis kaldes han ogsaa»velædel«. Hvem hans nærmeste daglige Omgang har været, ved man intet om, men noget selskabeligt Liv i egentlig Forstand har Simon Amager næppe ført - det var først, da Sønnen Bendt Simonsen og dennes Hustru Amalie Ewertz, Datter af Raadstue- og Politibetjent Ewertz i Assens, blev de ledende paa Gaarden, at der skete en Ændring i den Henseende. Kun to af de Gæster, der i Simon Amagers Tid kom paa Ruggaard, kender man, men det er ogsaa to gode Navne: den berømte fyenske Maler Danqvart Dreyer og Professor Vedel Simonsen, den fyenske Herremand og Historiker fra Ruggaards Nabogaard, Elvedgaard. Danqvart Dreyer kom ikke saa sjældent paa Ruggaard, opholdt sig der nogle Dage ad Gangen, red Ture i Omegnen med Bendt Simonsen og besøgte Venner og Bekendte. Men han anvendte ogsaa sine Ophold paa Ruggaard til at male dens Beboere, glimrende, karakterfulde Portrætter, først og fremmest af den gamle Simon Andersen Amager, hvis faste, strenge og dog levende bevægede Træk er bevaret i Dreyers fængslende Gengivelse. Ogsaa Sønnen og Svigerdatteren»aftog«Dreyer Portrætter af, som det hed, og ogsaa disse er bevaret til vor Tid. 16

15 Den anden hyppige Gæst paa Ruggaard, Professor Vedel Simonsen, dreves nok oprindeligt derover af sine historiske Interesser og Studier, men blev meget hurtigt Ven i Huset, stod Fadder til Simon Amagers Barnebarn og hørte i det hele til Inderkredsen. Meget ofte kom han vandrende til Fods - han kørte meget nødigt, naar han kunde blive fri - og fik paa Ruggaard, hos hvis Beboere han altid fandt Interesse og Sympati for sine Granskninger, gengivet gamle Sagn og andre Traditioner og Oplysninger til Brug for sin Ruggaards Historie, som senere udkom og blev til et omfangsrigt Værk. Begge, Professoren og Simon Amager, ejede gamle historiske Gaarde, og de mødtes foruden i Venskabet i Interessen for at holde disse gamle Herresæder og deres Minder i Ære. I 1835, da Simon Andersen Amager for Alvor mærkede Alderen melde sig, skiftede han med sine Børn. Ruggaard og alt, hvad han i øvrigt ejede, vurderedes da til over Rigsdaler, men da havde han i Forvejen overdraget sin Søn Anders Simonsen Rønnemosegaard og formodentlig hjulpet sin Svigersøn Selvejer Jørgen Pedersen i Lille Padesø til hans Gaard. Sønnen Bendt Simonsen fik Ruggaard, som han allerede en Del Aar havde været Bestyrer af, og en Datter Karen, gift med Sognepræst Knudsen i Allesø, fik sin Del i Kontanter. Simon Amager var, eftersom han ejede alt dette kvit og frit, en virkelig holden Mand - de Rdl. repræsenterer jo i Nutidens Penge langt større Beløb. 17

16 Ved Skiftet saa Simon Amagers Aktiver saaledes ud: Hovedgaarden Ruggaard med mindre Bygninger, 1 Vand- og 1 Vejrmølle: Rdl. Besætning: Rdl. Morudskov: Rdl. Mørkenborg Kro: Rdl. Ventelykkegaard: Rdl. Lykkegaard i Haarslev S g.: Rdl. Bo og Besætning i og til Fæstegaarden i Amager foruden hvad der efter Fæstebrevet og de kgl. Anordninger tilhører Herskabet: 500 Rdl. Forskud til Sønnen Bendt Simonsen: Rdl. Ialt Rdl. Men selv om Simon Amager saaledes ikke længere formelt var Ejer af sine Besiddelser, vedblev han til sin Død at være den egentlige Leder af dem. Til Fods vandrede han med sin Knortekæp lange Ture rundt til de forskellige Gaarde, ofte red han ogsaa, til Alderen hindrede ham i det - og da Alderdommen havde kroget hans Skikkelse, og han ikke kunde færdes rundt i Markerne til Fods, saa kørte han til Vogns sammen med sin Søn, skønt det til sidst faldt ham tungt at komme paa og af Vognen. Alt holdt han Indseende med til det sidste, intet undgik hans Falkeblik, og hans kloge Raad og gode Anvisninger kom til Nytte overalt. Simon Andersen Amager blev jo meget gammel og forskaanedes som Følge deraf ikke for Sorger. Ved Nytaarstid 1836 blev hans Søn, Anders Simonsen, Ejer af Rønnemosegaard, meget syg og døde kort efter - man forstaar, hvilken tung Gang det maa have været for den gamle Mand, da han - som der staar i Sønnen Bendts Dagbøger tog til Rønnemose»for at see Anders for sidste Gang«. Og det kan vel heller ikke have undgaaet hans Opmærksomhed i hans sidste Leveaar, at ogsaa Sønnen Bendt var en syg Mand - selv om han vel ikke har tænkt sig den Mulighed, at han kun skulde overleve ham i et Aars Tid. Den 5. Februar 1842 om Eftermiddagen døde Simon Andersen Amager efter kun et Par Ugers forudgaaende Sygdom, næsten 91 Aar gammel. Den store Tilslutning, hans Jordefærd fik, vidner om, hvor anset han havde været paa hele Egnen. Hans Begravelse foregik i straalende klart Frostvejr og med stort Ceremoniel - Beskrivelsen af den er et helt lille fyensk Folkelivsbillede: Baaren stod i Storstuen, Salen som den kaldtes, mellem Sølvlysestager og Guirlander, og der var ved dens Hovedende rejst et Alter, hvis Lys bar smukke Plader. Seks af Sønnen Bendt Simonsens Venner bar Kisten ud til Ligvognen, og saa satte det lange Tog sig i Bevægelse over mod Veflinge Kirke, hvor Jordefærden skulde foregaa. Forrest gik 4 Karle med hvide Akselskjorter paa og bærende Stagerne, og derefter fulgte Ligvognen. Hestene var tildækket med sort Klæde, og ved Siden af dem gik Gaardens Husmænd, derefter fulgte Familien og Vennerne i Vogne, hvoraf der var ialt 30 - Kvinderne var endnu paa det Tidspunkt ikke med til Begravelser. I Veflinge Kirke talte den unge Pastor Boesen, hvis 18

17 Ruggaard med Omgivelser (ca. 1840) Fader og Forgænger i Embedet, den nylig afdøde Provst Boesen, havde været Simon Amagers Ven og Sjælesørger gennem et halvt Aarhundrede, og ligeledes talte Simon Amagers Svigersøn, Pastor Knudsen. Begravelsen foregik i Familiegravstedet lige uden for Kirken; her rejstes siden et smukt Monument, som stadig findes, med Simon Amagers Portræt i en Medaillon og en Inskription, der fremhæver to af hans mest fremtrædende Egenskaber: Flid og Retskaffenhed. Ruggaard var endnu i et halvt Aarhundrede i Slægtens Eje. Bendt Simonsen overlevede kun sin Fader i et Aars Tid, idet han døde af Brystsyge i 1843, og hans Søn Christian Simonsen, den senere Jægermester, ejede den til sin Død, hvorefter Enken solgte den. Jægermesterens eneste Søn var Forstmand og var ansat ved Jægerspris-Skovene i Horns Herred. Paa Rønnemosegaard forblev Slægten noget længere. Da Simon Amagers ældste Søn Anders Simonsen døde i 1836, fortsatte hans Hustru Andræette Driften af Gaarden, bistaaet af sin ældste Søn, den senere Ejer, Niels Julius. Han havde kun een Søn, Anders, som i 1924 døde ugift; med ham forlod Slægten Gaarden, idet han i sit Testamente havde indsat sin bedste Ven, Proprietær From til»diget«som Arving. Samtidigt lod han oprette det store Familielegat»Rønnemosegaards Legat«. 19

18 Da Simon Amagers Svigerdatter i sin Tid satte Gravskriften over ham»i Taknemmelighed«, kom Indskriften til at lyde saaledes:»herunder hviler den flittige og retskafne Olding Simon Andersen Amager, som ejede Ruggaard i 62 Aar«. Indskriften var paa een Gang træffende og beskeden - træffende, fordi den fremhæver to af hans bedste Egenskaber: Flid og Retsindighed, beskeden, fordi der uden Overdrivelse kunde være sagt meget mere smukt om den gamle, stoute Landmand, Ruggaards Genrejser. Hans Liv og Virke var et Eksempel paa, hvad der til Gavn for Helheden kan udrettes ved stilfærdig, ærlig Stræben, ved Flid, Nøjsomhed og Pligttroskab. 20

19 S T A M T A V L E

20 FØRSTE SLÆGTLED 1. Niels Christensen, født 16.., død Boede på gården Skaderod i Veflinge sg., Skovby h. ~ M ette Erichsdatter. 1 barn: Andet slægtled. ANDET SLÆGTLED 2. Anders N ielsen, født 14/ på gården Skaderod, Veflinge sg., død 26/ på Rugaard, Veflinge sg., begr. 31/1. Var i 5 år (ca ) i tjeneste hos pastor Anders Holm, sognepræst for Vigerslev og Veflinge menigheder, derefter i 16 år ( ) hos oberst og oberstinde Ulrik Frederik Brü ggemann på Elvedgaard, fik efter i 2 år ( ) at have tjent hos general Gustav v. Gruner på Margaard omkring 1747 fæstebrevet på Amagergaarden i Vigerslev sg., der hørte under Margaard. ~ 19/ i Vigerslev k. enken Birte O lsdatter, født ca. 1709, død på Amagergaarden, Vigerslev sg., begr. 14/ barn: Tredie slægtled. TREDIE SLÆGTLED 3. Simon Andersen (med tilnavnet Amager), født 9/ i Amager, Vigerslev sg., død 5/ på Rugaard, Veflinge sg., begr. 14/2. Begyndte, inden overtagelsen af den fædrene gård i Amager, som herskabskusk hos en adelig godsejer, slog sig derefter på studehandel på Slesvig og Holsten, købte i 1781 sammen med sin svigerfar Erik Jørgensen Rugaards hovedgård i Veflinge sg. af Henning Ulrich Nees samt den derunder liggende Rugaards Mølle, blev i 1784 eneejer af Rugaard, udvidede gentagne gange sine besiddelser ved køb af jordstykker og gårde, således bl. a. i 1790 Ventelykkegaard, 1791 Mørkenborg Kro, 1807 en parcel af Morudskov på 145 tdr. land og i 1816 Lykkegaard i Haarslev sg. Skænkede 1822 et orgel til Veflinge kirke. 23

21 2 portrætter malet af Danqvart Dreyer i 1838 (se side 11) tilhører fru Olga Simonsen, Hillerød, og Bendt Simonsen, Randers. Portrætmedaillon på graven i Veflinge. ~ 13/ i Haarslev sg. hjemme i huset K irsten Eriksdatter, født 12/2 1752, Haarslev sg., døbt 27/2, død 25/ på Rugaard, Veflinge sg., begr. 2/10 (datter af selvejergårdmand i Padesø Erik Jørgensen og hustru). 6 børn: Fjerde slægtled. FJERDE SLÆGTLED 4a. Birthe Simonsen, født på Amagergaarden, Vigerslev sg., døbt 5/ , død 27/ på Lille Padesø, Haarslev sg., begr. 2/8. ~ 3/ i Veflinge k. J ørgen Pedersen, døbt 18/ i Haarslev k., død 21/ på Lille Padesø, Haarslev sg., begr. 30/12, (søn af gårdejer Peder Jørgensen, Lille Padesø, og Ane Cathrine Andersdatter). Overtog gården Lille Padesø efter sin far. 2 børn: a. Hans J ørgensen, døbt 16/ i Haarslev k., død 19/ på Lykkegaard, Haarslev sg., begr. 27/4. Ejer af Lykkegaard. ~ 28/ i Assenbølle k. Maren Sofie R asmusdatter, født 15/ i Assenbølle, Vissenbjerg sg., hjemmedøbt 16/2, fremstillet 26/3, død 15/ i Haarslev sg., begr. 21/9 (datter af gårdejer Rasmus Jørgensen og Cathrine Jeppesdatter). b. Simon J ørgensen, født 5/ på Lille Padesø, Haarslev sg., døbt 6/5, død 3/ s.st., begr. 10/3. Ejer af Lille Padesø. ~ 25/ i Haarslev k. K aren R asmusdatter, født 3/ i Haarslev sg., døbt 4/4, død 17/ på Lille Padesø, Haarslev sg., begr. 23/7 (datter af gårdmand Rasmus Madsen og Ane Dorthe Pedersdatter). 5b. Anders Simonsen, født på Amagergaarden, Vigerslev sg., døbt 30/4 1780, død 5/ på Rønnemosegaard, Haarslev sg., begr. 13/2. Boede under første ægteskab på Ventelykkegaard, der hørte under Rugaard, fæstede i 1811 Rønnemosegaard af sin far og blev, da denne den 8/ skiftede med sine børn, ejer af Rønnemosegaard. Kystbefalingsmand (bestallingen udstedt 28/ ). Silhuetklip af ukendt kunstner (se side 25) tilhører gårdejer Peter From, Rønnemosegaard. 24

22 Anders Simonsen Andræette Simonsen ~ 1 13/ i Vissenbjerg k. I ngeborg Larsdatter, født i Gadsbøl, Vissenbjerg sg., døbt 4/8 1782, død på Ventelykkegaard, Veflinge sg., begr. 26/ (datter af Laurids Andersen og Margrethe Jeppesdatter). ~ 2 ca Andræette Christiansdatter, født 17/ i Føns sg., død 14/ på Rønnemosegaard, Haarslev sg., begr. 22/7 (datter af Christian Christensen på Fønsskov). Portræt malet i 1840 af Dahl tilhører gårdejer Peter From, Rønnemosegaard. 2 børn i 1. ægteskab: 5. slægtled, nr børn i 2. ægteskab: 5. slægtled, nr c. Erik Simonsen, født på Amagergaarden, Vigerslev sg., døbt 2/2 1783, død før folketællingen i d. Karen Simonsen, født på Amagergaarden, Vigerslev sg., døbt 18/1 1784, død 29/ i Rugaards Mølle, Veflinge sg., begr. 8/12. ~ 26/ i Veflinge k. R asmus Knudsen, født 23/ i Stenløse ved Odense, hjemmedøbt s.d., død 29/ i Møllegaarden, Allese sg., begr. 7/5 (søn af bonde Peder Knudsen og Kirsten Hansdatter). Kom ved præsten J. Kehlets omsorg 1787 i Odense skole, student herfra oktober 1793, 17/ cand. theol., 28/ missionær ved Julianehaab, ordineret 25/4 1800, 24/ sognepræst i Ho og Oksby, 6/

23 sognepræst i Allese og Næsbyhoved-Broby, 26/ afskediget;»man havde ingenlunde altfor tryg Tillid til hans Ædruelighed og vilde endog paastaa, at det var ham anbefalet at søge sin Afsked«. Ægteskabet barnløst. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie. 8e. M ette K irstine Simonsen, døbt 27/1 1788, Veflinge k., død 11/ på Ventelykkegaard, Veflinge sg., begr. 19/3. ~ 21/ i Veflinge k. Peder Andreas J espersen, født 1788 i Husby sg. (kirkebøgerne findes ikke), død 24/ på Ventelykkegaard, Veflinge sg., begr. 2/ (søn af møller Jesper Nielsen, Hygind Mølle, og Elisabeth Rasmusdatter). Fæstede 25/ Ventelykkegaard af Simon Andersen Amager, fra 8/ ejer af Ventelykkegaard. 1 barn: a. K ristiane J espersen, født 26/ på Ventelykkegaard, Veflinge sg., døbt 29/9 1811, død 21/ i Veflinge sg., begr. 29/5. Ejer af Ventelykkegaard. 9f. Bendt Simonsen, født 29/ på Rugaard, Veflinge sg., døbt 29/10, død 18/ s.st., begr. 26/5. Fra 8/ ejer af Rugaard, landvæsenskommissær, kystbefalingsmand, medlem af brandassurancekommissionen, og da sogneforstanderskaber indførtes 13/8 1841, indvalgtes han også i dette for sit sogn; han havde mange venner, også i Odense, hvor han var medlem af frimurerlogen, skydebroderselskabet, den gamle klub, trykkefrihedsselskabet og det musikalske selskab; var meget kunst- og teaterinteresseret og besøgte ofte forestillingerne i Odense gamle teater. Købte i 1842 Skræppenborg skov, solgte 1843 sin andel af Morudskov til kammerherre Holsten på Langesø. 2 portrætter malet i 1837 af Danqvart Dreyer (se side 27) tilhører fru Olga Simonsen, Hillerød, og Bendt Simonsen, Randers. ~ 18/ , Veflinge sg., (vielsen forrettet i huset efter kongelig bevilling af 11/ ) Amalie Ewertz, født 28/ i Assens, døbt 5/10, død 9/ på Rugaard, Veflinge sg., begr. 16/4 (datter af skræder, senere rådstue- og politibetjent Theodor Christian Ewertz og Karen Kirstine Knudsdatter). Overtog med stor dygtighed Rugaards ledelse efter sin mands død. 1 portræt malet i 1837 af Danqvart Dreyer (se side 27) tilhører Bendt Simonsen, Randers. 6 børn: 5. slægtled, nr

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg Borgerlige vielser 1906-1910 Side 124 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg 21. december 1906 viedes: Ungkarl Magnus Christian Olsen, Lendum Ugift Hedevig

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1840 for Sahl Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet Hand P. Christensen, Østparken 10, Ejsing pr. 7830 Vinderup, efter mikrofilm af folketællingen

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Aneliste for Mogens Fischer

Aneliste for Mogens Fischer Aneliste for Mogens Fischer 1 Mogens Fischer, født 14.2.1938, Øster Stillinge, Stillinge sogn, Sorø amt. Her er jeg i Øster Stillinge fotograferet sammen med min lillebror: Erling, som nogle måneder senere

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a.

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. (E-C) (E-CA) 1768 Onsdag 27 Juni Trol: Ungkarl, Christen Hansen Due født ca. 1745. Cop: XX Pigen, Anna Hansdatter? heraf Byen. Født ca. 1746. Sponsorer:

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Side 1 af 44 1740 130 Døbt Peder Smed i Grejs - Kirsten 1740 130 Døbt Anders Nielsen i Lindved - Mette 1740 130 Begravet Christen Christensen i Grejs gammel 1740 130 Døbt Peder Olufsen i Sindbjerglund

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke)

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Efter afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Henry Rinddal Lauridsen var murer af Profession, og renskrev over

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster

Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster Af Esben Graugaard og Rigmor Lillelund I Holstebro Museums årsskrift 1988 forsøgte vi forgæves at knytte det i 1987 erhvervede Weller-sølvskrivetøj

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Folketælling Lourup 1

Folketælling Lourup 1 Folketælling Lourup 1787 Familie: alder: husstand: ægtestand erhverv: 1. Niels Nielsen 50 husbond 2. ægteskab landbrug, gårdbeboer An Madsdatter 40 madmoder 1. -------- Niels Nielsen 20 børn af 1. ugift

Læs mere

NB! Der er IKKE læst korrektur

NB! Der er IKKE læst korrektur NB! Der er IKKE læst korrektur Rød skrift betyder tvivl om tydningen Røde X er betyder at teksten ikke kunne læses Stavemåden er ensrettet og til dels moderne Død:18.apr 1841 Beg:25.apr 1841 15 år Far:

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Første Generation. Anden Generation

Første Generation. Anden Generation Første Generation 1. Niels Christian Jensen, * 01.07.1811 i Ingstrup, døbt 01.09.1811. Forældre Jens NIelsen Jægerum og Johanne Christensdatter,Ved vielsen står en stiftsøn af Niels Christensen, Jaegerum

Læs mere

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904.

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. Carl og Huldas børn Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. På www.gunnarmarboe.dk vises fotografier af de 10 børn. De øvrige børn og deres skæbne er nævnt kort ud fra de oplysninger,

Læs mere

Uddrag af min slægts historie 2014

Uddrag af min slægts historie 2014 Kaj Egon Hansen: Uddrag af min slægts historie 2014 Mine forældre: Jutta Aksel Udskrift fra min hjemmeside: http://www.kajegon.dk/ Rev. 6. januar 2014 Aner til Kaj Egon HANSEN Indholdsfortegnelse. Aner....

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar JACOB JENSEN, født 18. nov. 1792 i Nørre Urup ved Grindsted, Ribe amt, død 14. nov. 1864 i Odderup, Aadum, begravet 22. nov. 1864. Jacob er ejer

Læs mere

Horsbøl. Hodde sogn døbte 1777 til 1814

Horsbøl. Hodde sogn døbte 1777 til 1814 1777 d. 24 aug. havde Hans Thomsen og Maren Christensdatter af Hissel en søn til dåben navnlig Hans. Båren af mandens ældste datter Kirsten Hansdatter. Faddere vare Las Christensen, Jesper Nielsen, Peder

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Klæstrup Folio nr. 61 Løbe nr. 34 Matr. nr. 34 a 1. Lars Christian Johansen, skøde fra Christen Andersen på huset matr.

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g Folketælling 13 februar 1803 Ketting sogn renskrevet og påført født årstal og fødelsesdato eller daabsdato af Ditlev Duus Guderup angivet alder er efter folketællingen husnr samtlige personers navn køn

Læs mere

LISTE OVER LOKALE FONDE OG LEGATER I FAABORG MIDTFYN KOMMMUNE

LISTE OVER LOKALE FONDE OG LEGATER I FAABORG MIDTFYN KOMMMUNE LISTE OVER LOKALE FONDE OG LEGATER I FAABORG MIDTFYN KOMMMUNE Lions Club Faaborg-Broby Uddeles løbende til sociale og kulturelle formål Kishore Thadani Saugstedvang 20 T: 2044 8056 M: faaborg-broby@lions.dk

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn 3. generation (Børnebørn) 4. Hans Pedersen Smed (Peder Hansen 3, Hans 1 ) blev født den 20 Okt. 1765 i Brørup og døde i 1831 i Brørup i en alder af 66 år. Hans Pedersens faddere ved dåben: Anne Andersdatter

Læs mere

Bygninger, huse, gårde og deres beboere i Oksbøl sogn Oksbøl 2

Bygninger, huse, gårde og deres beboere i Oksbøl sogn Oksbøl 2 Bygninger, huse, gårde og deres beboere i Oksbøl sogn Oksbøl 2 Oksbøl Søndergade Oksbøl Østergade Oksbølvej Povlsvej Præstegårdsvej Svarretoft Tvedgårdvej Tvendalvej Denne bog er blevet til ud fra de indsamlede

Læs mere

Fortegnelse over indskrevne skolebørn i Vester Egede Skole fra 1865 til 1955

Fortegnelse over indskrevne skolebørn i Vester Egede Skole fra 1865 til 1955 Fortegnelse over indskrevne skolebørn i Skole fra 1865 til 1955 Kilde: Indskrivnings- og Vaccinationsprotokol for Vester-Egede Skole (hos Landsarkivet for Sjælland) Indtil indskrivningen 1901-1902 indeholder

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

Slægten fra Gyldenholm

Slægten fra Gyldenholm Slægten fra Gyldenholm 1. generation Gyldenholms stuehus Gyldenholms gårdsplads 1. Jens Madsen; 1,2 I Asnæs by lå vest for den gamle kirkegård en gård, som beboedes af Niels Jensen og hans hustru Else

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Gudme Kirkebog Fødte Drenge- og Pigebørn 1833-1863

Gudme Kirkebog Fødte Drenge- og Pigebørn 1833-1863 FØDTE DRENGEBØRN SIDE 1 5. 1863, 25. maj. Henrik Pedersen, Døbt i Kirken 18. oktober. Gaardmand Andreas Pedersen og Hustru Ane Sophie Hansen i Galdbjerg, 33. Faddere: Karen Rasmussen, tjener Chr. Andersen

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Copulerede. S. 101. Mikrokort 9, 2/3. N. Brudgommens Navn, Alder, Haandtering og Opholdssted.

Copulerede. S. 101. Mikrokort 9, 2/3. N. Brudgommens Navn, Alder, Haandtering og Opholdssted. Copulerede. S. 101. Mikrokort 9, 2/3. N. Brudgommens Navn, Alder, Haandtering og Opholdssted. 1843 1 Ungkarl Peder Ovesen, født i Hjorslev d. 11 Aug. 1812, døbt d. 15 s..m., vaccineret d. 27. 1815 2 Ungkarl

Læs mere

http://www.ptt-museum.dk/samlinger_bibliotek/bibliotek/digitale_boeger_registre/telefonboeger/

http://www.ptt-museum.dk/samlinger_bibliotek/bibliotek/digitale_boeger_registre/telefonboeger/ Ver. 2-27. Marts 2014 Erik Bech Sabinsky I forbindelse med, at jeg ville undersøge hvor mange isenkræmmerforretninger i København, med en Sabinsky som indehaver, fik jeg den ide, at finde adresser i KTAS

Læs mere

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha.

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Denne gård bliver ligesom Klostergård udskilt fra Staarupgaard 1719 og er på ca.2 tdr. hartkorn eller ca. 120 tdr. land. Følgende

Læs mere

Alice Ilona Jensen Jobkonsulent Sygedagpengeafd. E-mail: aij@silkeborg.dk Mobil: Tlf: 89 70 47 23

Alice Ilona Jensen Jobkonsulent Sygedagpengeafd. E-mail: aij@silkeborg.dk Mobil: Tlf: 89 70 47 23 Alice Ilona Jensen Jobkonsulent E-mail: aij@silkeborg.dk 89 70 47 23 Anders Pedersen Socialrådgiver/Jobkonsulent E-mail: ape@silkeborg.dk 89 70 47 49 Anette Riis Anette Ulrik Psykolog E-mail: arn@silkeborg.dk

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Rasmus Bertelsen, Åstrup, I-13, 13-07-1736 ~ Maren Rasmusdatter (evt. Karen), lavværge Hans Madsen Ravn, Diernæs

Rasmus Bertelsen, Åstrup, I-13, 13-07-1736 ~ Maren Rasmusdatter (evt. Karen), lavværge Hans Madsen Ravn, Diernæs 1 Nakkebølle skifteprotokol I, 1733-1784 Peder Rasmussen, ungkarl, Vester Åby, I-1, 15-09-1733 helbror Mads Rasmussen helsøster Maren Rasmusdatter ~ Anders Rasmussen helsøster Anne Rasmusdatter halvbror

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Sofie Pauline Victoria Frederiksen

Sofie Pauline Victoria Frederiksen Sofie Pauline Victoria Frederiksen Her begynder min fortælling: Hele min barndom har jeg hørt om Victoria, desværre har jeg ikke kendt hende, da hun dør i 1945 i en alder af 62 år og jeg kommer til verden

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Side 1 af 6 Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Sidetallet refererer til billednumrene på den DVD der findes på lokalarkiverne i Jyderup, Svinninge og Tuse Næs. De lige numre svarer til folienummeret

Læs mere

Forfædre til Olga Katrine Sofie Burchardt

Forfædre til Olga Katrine Sofie Burchardt Forfædre til Olga Katrine Sofie Burchardt Generation nr. 1 1. Olga Katrine Sofie Burchardt, født 30 jan 1883 i Roskilde Domkirke 1 ; død eft. 1950. Hun er datter af 2. Carl Vilhelm Burchardt og 3. Johanne

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Jens Johansen Groth, født 1600. Død den 09. januar1680 i Assens Sogn, Båg Herred, Odense Amt. Assens Kirke 1677-1733, opslag 4.

Jens Johansen Groth, født 1600. Død den 09. januar1680 i Assens Sogn, Båg Herred, Odense Amt. Assens Kirke 1677-1733, opslag 4. Jens Johansen Groth, født 1600. Død den 09. januar1680 i Assens Sogn, Båg Herred, Odense Amt. Assens Kirke 1677-1733, opslag 4 Gift med: Anna Berthelsdatter, født omkr. 1620 Død den 22. september 1680

Læs mere

Ingrid Karlby, - Levnedsbeskrivelse

Ingrid Karlby, - Levnedsbeskrivelse Ingrid Karlby, - Levnedsbeskrivelse Ingrid Karlby bliver født den 27. juli 1909 i Aarhus Domsogn. Hun bliver født som anden datter til Købmand Anders Christian Laurits Karlby (født Pedersen) og Mathilde

Læs mere

Døde Svostrup-Grønbæk 1795-1813

Døde Svostrup-Grønbæk 1795-1813 Andersdatter Byrial, Se Byrial Andersdatter dødfødt pige Andersdatter dødfødt pige, uægte Andersdatter Hvass, Ane Kirstine Død: Beg:25.apr 1813 Død: 6.apr 1802 Beg:11.apr 1802 Se Hvass 0 år Far: husbeboer

Læs mere

Resultatliste - Randers åben 09 / 12-11-2011

Resultatliste - Randers åben 09 / 12-11-2011 Page 1 of 7 12-11-2011 16:32:06 - DDS SP v.3.11.11.3 RESULTATLISTE Randers åben 09 / 12-11-2011 Gevær, 15m. - Mesterskab BK1 1 25303Kirstine Bissø Svoboda 05-940 Samsø Skytteforening 200/11 200/11 400/22G

Læs mere

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie.

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke Christiane Christensdatter. født 28-2 1823 i Odense. Skt. Knud Kirkebog 1822-27, opslag

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 )

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) En kort levnedsskildring af Birgit Larsen, Hedehusene 2005 birgit.jes@get2net.dk Dorthe Bejerholm 12 (3/5). På side 137 i slægtsbogen er Dorthe nævnt som datter

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere

Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Fødte 1892-1906 1

Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Fødte 1892-1906 1 Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Fødte 1892-1906 1 1. FØDTE MANDKØN 1892. 1. 1892, 5. marts, Galdbjerg. Karl Johannes Nielsen. Husmand Niels Peter Hansen og Karen Mortensen, 34 Aar, Galdbjerg.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

RESULTATLISTE Vejle stævne 15m 2014

RESULTATLISTE Vejle stævne 15m 2014 RESULTATLISTE Vejle stævne 15m 2014 DDS SP v.3.14.4.1 Gevær, 15m. - Mesterskab BK1 1 101491 Gustav Røjkjær 10-006 Klejs-Juelsminde Skytteforening 200/11 200/14 400/25 2 20564 Silas Højfeldt Kildehøj 10-456

Læs mere

AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense.

AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense. AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense. I provinsen blev de første initiativer til stiftelsen af en Odd Fellow

Læs mere

Folketælling Sdr. Bøel 1834

Folketælling Sdr. Bøel 1834 Folketælling Sdr. Bøel 1 Folketælling Sdr. Bøel 1787 Matr. 1a en gård (Ilstedvej 7) Bastian Johansen 45 bonde, gårdbeboer fra Kirkeby, Raar s. Ane Margrethe Pedersdt. 40 husmoder Johan Bastiansen 17 barn

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

15. oktober 1898 fik hun en lillesøster Agnes Emilie. Familien var inden da flyttet til nr. 13 i samme gade. 5

15. oktober 1898 fik hun en lillesøster Agnes Emilie. Familien var inden da flyttet til nr. 13 i samme gade. 5 ELLEN KRISTINE JENSEN. Født: 12/5 1897. Fødested: Budolfi sogn, Hornum herred, Ålborg amt. Død: 26/2 1986 i Slagelse. Begravet på Slagelse Kirkegård. Forældre: Charles Georg Jensen (1876 -?) 1 og Ane Helene

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Døde 1876-1891. Hesselager Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt 1 Side 1. Døde Mandkøn 1876-1891. Hesselager Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, 1.

Døde 1876-1891. Hesselager Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt 1 Side 1. Døde Mandkøn 1876-1891. Hesselager Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, 1. Døde 1876-1891. Hesselager Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt 1 Side 1. Døde Mandkøn 1876-1891. Hesselager Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, 1. 1876, 11. januar. Begravet 16. januar. Christian Holger Køhler.

Læs mere