Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv"

Transkript

1 Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv DTU Aqua-rapport nr Af Niels Jepsen, Christian Skov, Stig Pedersen og Thomas Bregnballe

2 Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv DTU Aqua-rapport nr Niels Jepsen, Christian Skov og Stig Pedersen, DTU Aqua Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

3 Indhold Resumé... 3 English abstract... 4 Indledning og baggrund... 5 Hvad vil det sige, at en given prædation har betydning?... 6 Pattedyr... 8 Odder (Lutra lutra)... 8 Mink (Neovison vison) Gråsæl (Halichoerus grypus) og spættet sæl (Phoca vitulina) Fugle Fiskehejre (Ardea cinerea) Toppet Lappedykker (Podiceps cristatus) Skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) Skarvprædation i kystområder Skarvprædation i vandløb Ørred og laks Stalling Snæbel Skarvprædation i søer Diskussion og sammenfatning Hvor omfattende er problemet med skarvprædationen? Hvad bringer fremtiden? Tak Referencer:

4 Resumé Denne rapport samler og sammenstiller eksisterende viden om betydningen af prædation fra fugle og pattedyr på bestande af ferskvandsfisk. Der anvendes både offentliggjorte og ikke-offentliggjorte resultater fra danske og udenlandske undersøgelser. Både mink, odder, skarv og fiskehejre æder betydelige mængder fisk og kan derfor formodes at have en vis indflydelse på fiskebestandene. På baggrund af de indsamlede resultater er det dog tydeligt, at især skarven kan påvirke bestande af ferskvandsfisk. Det sandsynliggøres i rapporten, at prædation fra skarv kan udgøre en vigtig bestandsbegrænsende faktor for stalling, laks og bækørred. De øvrige rovdyr, især odder og fiskehejre, kan lokalt have betydning, men dette er kun i ringe grad dokumenteret og i forhold til prædationen fra skarv, vurderes de øvrige rovdyr at have mindre indflydelse på ferskvandsfiskene. Undersøgelser har desuden vist, at skarver kan udøve et højt prædations-tryk på fisk i søer, især på aborre og ørred, men der mangler studier af, hvorvidt en sådan prædation på længere sigt påvirker fiskebestandene i søerne med hensyn til størrelse, struktur og alderssammensætning. Elfiskeri efter stalling i Råsted Lilleå, Foto: Johan Gadegård 3

5 English abstract The aim of this report is to compile and review the existing knowledge on the effect of avian and mammalian predation on freshwater fish stocks in Denmark. Mainly national published as well as unpublished results are presented, but also some of the relevant international studies have been included for perspective. On basis of the existing knowledge it is concluded that while Otter, Mink and Grey Heron may have a significant local impact on fish stocks, the main predator for the freshwater fish is the Great Cormorant. With the current predation pressure from Great Cormorants, the effect on river fish populations is judged as being generally high. In particular Grayling, Salmon and larger (resident) Brown Trout are being predated upon during winter at apparently unsustainable levels in some rivers. Some populations of Grayling are presently very close to local extinction. Results have also demonstrated high predation pressure from Great Cormorants on lake fish populations, in particular Trout and Perch. However, more research is needed to document the actual effect of this predation on population size, the age- and size composition of the populations as well as on the entire fish communities in the lakes. Skarvkoloni på Olsens Pold, Ringkøbing Fjord. Foto: Niels Jepsen 4

6 Indledning og baggrund Så længe mennesker har jaget bytte, har der været konflikter mellem os og de øvrige rovdyr, der efterstræber samme bytte. Således også i forbindelse med fiskeri, hvor man i historisk tid har efterstræbt konkurrerende prædatorer, dvs. andre pattedyr og fugle, der tager fisk fra kyst, sø og å. Derfor har dyr som odder, hejre og skarv været jaget og bestandene holdt nede på lave niveauer. Med den beskyttelse mod menneskelig efterstræbelse, som mange dyrearter i nyere tid har opnået, har nogle af disse relativt hurtigt genopbygget store bestande. Dette har medført nye konflikter mellem dyrebeskyttelses-interesser og interesser i at udnytte fiske-ressourcen. Håndtering af den type konflikter kræver viden og dokumentation, som kan være både vanskelig og ressourcekrævende at opnå. I Danmark, som i flere lande i Europa, er de største konflikter relateret til fiskeædende dyr og fugle, opstået i forbindelse med skarv og der findes flest undersøgelser og mest viden om skarven. Derfor vil skarv spille en stor rolle i denne rapport, men den vil også omhandle andre rovdyr og således forsøge at sætte resultaterne i perspektiv. Efter at vores vandløb i en årrække er blevet ændret til det bedre gennem vandrensning, fjernelse af spærringer (opstemninger), fiskeri-regulering, skånsom vedligeholdelse og omfattende restaurering, har fiskebestandene i vandløbene generelt fået det bedre. De seneste år ser denne positive udvikling for flere fiskebestande dog ud til at være vendt, og det er i mange tilfælde blevet fremført, at dette skyldes et stigende antal prædatorer, især skarv og odder. Det er derfor vigtigt at søge at få et overblik over den eksisterende viden på området og det er formålet med denne rapport. Rapporten omfatter resultater fra undersøgelser, hvoraf nogle er publiceret internationalt, andre i tekniske rapporter eller notater, medens nogle ikke har været offentliggjort før. Der inddrages således flere niveauer af information, som spænder fra kvalitetssikrede internationale artikler til individuelle observationer. I denne oversigt beskrives prædation fra fugle og pattedyr og ikke prædation fra andre fisk. I danske vandløb spiller prædation fra andre fisk generelt en meget begrænset rolle, mens prædation fra rovfisk kan være en betydelig regulerende faktor for fiskebestande i søer (f.eks. Carpenter & Kitchell, 1993; Fryxell & Lundberg, 1998). Den eksisterende viden om hvordan fugle og pattedyr kan påvirke ferskvandsfiskenes adfærd og bestande er spredt og ikke altid let tilgængelig, hvilket gør det relevant at sammenfatte denne eksisterende viden. Som det vil fremgå, beskæftiger rapporten sig hovedsageligt med resultater fra undersøgelser af skarv prædation, og dette afspejler den opmærksomhed og de konflikter mellem rovdyr og mennesker, der især har involveret skarven og kun i mindre grad de øvrige rovdyr. 5

7 Hovedfokus vil være omkring prædation på ferskvandsfisk, men da vi har fået en del viden om skarvernes prædation i fjorde og kystområder, vil også arter, der forekommer her, blive nævnt. Hvad vil det sige, at en given prædation har betydning? Der findes mange faktorer, der kan virke begrænsende for en given fiskebestands størrelse. Det kan være fødetilgængelighed, habitat-tilgængelighed, gydemuligheder og/eller prædation, der alle har betydning for bestandens trivsel, idet disse kan forhindre en bestand i at vokse eller kan forårsage at den bliver formindsket. Prædationens betydning afhænger i høj grad af, hvordan rovdyrene reagerer på ændringer i tætheden af byttedyr. Reaktionen kan bestå i, at prædatoren ændrer sit byttevalg (f.eks. til i højere grad kun at søge efter den art af byttedyr, der forekom i høj tæthed) og/eller den reagerer numerisk, hvilket vil bestå i at antallet af individer af prædatoren øges eller aftager, enten ved at prædatorerne f.eks. søger hen til de steder, hvor byttet optræder i høj tæthed og/eller ved at prædatoren f.eks. formerer sig bedre, hvorved antallet af individer i bestanden forøges i løbet af en årrække. Prædation kan være helt eller delvist neutraliseret hvis der er øget overlevelse for de tilbageværende byttedyr. F.eks. er der mange fiskearter, hvor tætheden af yngel er alt for stor til at alle kan overleve, og nogle vil derfor dø enten af mangel på levesteder eller føde (tæthedsafhængig dødelighed). Hvis et rovdyr i et sådan tilfælde fjerner den del af årets yngel, der alligevel ville dø, har de resterende uændrede (eller ofte forbedrede) muligheder for vækst og overlevelse. Tæthedsafhængig dødelighed forekommer f.eks. blandt de fleste laksefisk i de første måneder af deres liv (se f.eks. Milner m.fl., 2003). For at prædation kan have en betydning for en fiskebestand, skal den altså påføre en ekstra (additiv) dødelighed. F.eks. er dødelighed for laks og havørred i den marine fase tætheds-uafhængig og enhver ekstra dødelighed fra smolt-stadiet (Laks og havørred kaldes smolt, når de som små blanke fisk forlader vandløbet og vandrer ud mod kysten) og fremefter vil direkte påvirke antallet af tilbagevendende gydefisk og dermed reducere bestanden af gydemodne fisk. Uanset om et rovdyr påvirker størrelsen af en bestand af fisk kan prædationen godt have en økonomisk betydning, idet der fjernes eller skades fisk, der ellers kunne have været fanget af fiskere. 6

8 Der kan være forskellige grader af påvirkning, der alle kan give anledning til forskellige niveauer af konflikter med menneskelig udnyttelse/beskyttelse af fiskene. Et stigende prædationstryk kan resultere i: Irritation (for mennesker): Forstyrrelse, skader på fisk, prædatoren stresser fiskene. Konkurrence: Der opstår reel konkurrence om fisken, da der bliver færre at fange for fiskeren/lystfiskeren. Bestandsregulerende: Prædationen resulterer i, at bestandens størrelse er lavere end den ellers kunne have været Trussel: Bestanden trues, i nogle tilfælde trods forsøg på beskyttelse. For systemer hvor det drejer sig om fiskebestande, der har rekreativ og/eller økonomisk interesse, kan påvirkninger fra prædation ifølge Harris m.fl. (2008) inkludere: Reduktion af antallet af fisk, der bliver kønsmodne og/eller vender tilbage til vandløbet Ændring af fiskenes adfærd, der nedsætter fangbarheden Reduktion af antallet af fisk tilgængelige for fiskeriet Reduktion af antallet af solgte fiskekort Reduktion af værdien af fiskene pga. skader Udgifter til beskyttende foranstaltninger (skræmning, skydning, fælder) Reduktion af fiskenes gydesucces. I bogen Human-Wildlife Conflicts in Europe (Klenke m.fl., 2013) er konflikter mellem fredede, fiskespisende rovdyr (odder, sæl og skarv) og fiskeri-interesser beskrevet i detaljer og her kan man læse mere om de forskellige aspekter af denne type konflikter, der ser ud til at vokse i hyppighed og intensitet i takt med at beskyttelsen af større rovdyr forbedres i EU. Da nogle af rovdyrene er migrerende og ikke lader sig stoppe af landegrænser er der voksende forståelse for, at der er behov for internationale forvaltningsplaner (Behrens m.fl., 2008). I denne rapport forsøger vi på baggrund af resultater fra undersøgelser at vurdere, hvorvidt en given prædation kan siges at være betydelig. Da der er mange faktorer, der spiller ind, vil det ofte være vanskeligt at vurdere, hvorvidt en årlig prædation på f.eks. 23 % af bestanden vil have betydning for en given fiskebestand. Her forsøger vi imidlertid at give fagligt funderede vurderinger af de 7

9 forskellige prædationstryks betydning. Når vi vurderer effekten af en prædation til at være betydelig, betyder det her, at prædationen i målbar grad har påvirket størrelsen og/eller sammensætningen af den pågældende fiskebestand. I de følgende afsnit gives først beskrivelser af de enkelte prædatorer med hensyn til deres bestandsstørrelse og fødevalg, og vi giver en vurdering af den samlede fiskekonsumption. Afsnittet om skarv, er yderligere opdelt i underafsnit om de enkelte byttefisk, samt om undersøgelser specifikt fra søer, kyst og vandløb. Der vil være en vis grad af overlap, da nogle arter optræder både i vandløb, søer og på kysten. Sidst gives en sammenfatning og nogle konklusioner. Pattedyr Odder (Lutra lutra) Bestand: individer i Danmark (usikkert skøn). Samlet potentiel fiskekonsumption: 650 tons. Odder spiser ikke kun ferskvandsfisk. Her er en odder fra Halkær Bredning, med ålekvabbe i munden. Foto: Frank Storgaard 8

10 Den følgende beskrivelse er primært udarbejdet på baggrund af oplysninger givet i Asferg m.fl. (2007). Odderen er i dag kendt og værdsat af de fleste danskere. Man skal dog ikke særlig langt tilbage i tiden for at finde beskrivelser af odderen som en grådig fisketyv, der blev jaget og bekæmpet. Dette var nok den væsentligste grund til at odderbestanden i 1960 erne var gået så meget tilbage, at odderen i Danmark blev totalfredet i Tilbagegangen fortsatte dog og midt i 1980 erne var odderen stadig et truet og meget sjældent dyr i den danske natur. Bestanden var på et minimum og forekom kun i Nordvestjylland. Dette har dog ændret sig siden, takket være en række foranstaltninger til at nedsætte dødeligheden af odder, bl.a. som følge af drukning i ruser og trafikdrab. Odderen har de seneste år spredt sig til hele Jylland, med sporadiske forekomster på Sjælland og Øerne. Ved den nationale overvågning af odderens udbredelse i blev der fundet spor efter oddere på 56 % af 1230 undersøgte lokaliteter, heraf er der fundet odder på 80 % af de undersøgte lokaliteter i Jylland (Søgaard m.fl. 2013). Ved monitering af odderbestanden deles landet ind i 10 x 10 km felter, og der undersøges minimum 6oo m vandløbsstrækning på 2-4 lokaliteter i hvert kvadrat. Der kan forekomme odder i områder, der registreres som negative, specielt hvis tætheden er lav. Opgørelser over bestandsstørrelsen er meget svære at lave fordi man ikke kan tælle dyrene, men da odderen er territoriehævdende, er der grænser for hvor mange dyr, der er plads til langs et givet vandløb eller ved en sø. Derfor baseres en bestandsopgørelse af odderen på, at der i gennemsnit lever en odder pr. 10 km vandløb (større vandløb), der er til rådighed i de områder, hvor der er fundet odder jf. en metode udviklet i UK (Anon., 1984). Ifølge statusopgørelse for odderen (Naturstyrelsen, 2011), angives det at antallet af kønsmodne hunner er langt fra Et bestandsestimat er således ret usikkert, og den grundlæggende antagelse af at der kun kan leve en odder pr. 10 km vandløb er ikke altid opfyldt. Blandt andet lever hunodderen sammen med sine 1-2 unger til de er et år gamle, og det betyder en større tæthed pr. vandløbsstrækning i de perioder. Spredningen til nye områder kan tyde på, at de egnede habitater i det hidtidige udbredelsesområde er ved at blive fyldt op. Typisk er det unge hanner, der først ankommer til nye områder, og flere steder tyder fundet af unge trafikdræbte han-oddere på, at bestanden er ved at sprede sig til nye områder. Således blev der i 2007 fundet en trafikdræbt odder på Fyn, hvor odderen ellers har været forsvundet i mange årtier og også i det sydlige Jylland er der nu oddere (Elmoros m.fl. 2013). 9

11 Odderens føde Odderen er først og fremmest fiskeæder, men den kan også spise både fugle, padder og gnavere (Taastrøm & Jacobsen, 1999). Odderen er en effektiv fisker, men den er opportunist og spiser i høj grad det, der er nemmest tilgængeligt og mest af. Derfor består odderens føde i områder med tilknytning til søer og vandløb med store bestande af fredfisk mest af skaller, brasen og aborre, ofte i mellemstørrelse cm. Odderen kan dog sagtens jage større fisk og tager også gerne laksefisk. Der er kun foretaget få deciderede undersøgelser af odderens prædation af fisk i danske vandløb og søer. I et dansk studium blev odderens fødevalg undersøgt på fem lokaliteter (heraf tre vandløb og to sø-påvirkede vandløbsstrækninger) og sammenlignet med fiskesammensætningen i åen (Taastrøm & Jacobsen, 1999). Studiet bekræftede ovenstående billede af odderen som opportunist. Det bekræftede også at oddere, der lever i nærheden af søer, i høj grad fouragerer her. Også fredfisk, der samles i afløb fra søerne om vinteren var et yndet spisekammer for odderen. Det bør dog nævnes, at den anvendte metode ikke nødvendigvis giver viden om, hvor mange store fisk odderen spiser, således var den største ørred, der blev fundet i undersøgelsen, på 37 cm. Metoden bestod i at bestemme fiskeart og størrelse ud fra de ryghvirvler, der fandtes i oddernes ekskrementer, men hvis en odder fanger en havørred eller laks på gydning og kun æder af kødet uden at spise noget af rygraden, vil der ikke være knogler i ekskrementerne (Kruuk, 1995). Der findes observationer af både laks og havørred, der formentlig er taget af odder under gydning, og hvor odderen kun har spist noget af kødet eller kun rognen (Carss m.fl., 1990). I 2001, blev der ved telemetri-forsøg i Trend Å, fundet en væsentlig prædation på udsatte større bækørreder (25-28cm), formentlig stammende fra odder. Her blev 65 % af de udsatte ørreder ædt i løbet af få uger (Aarestrup m.fl., 2003). Jacobsen (2005) lavede på baggrund af indsamlede ekskrementer en analyse af fødesammensætningen hos odder i Skals Å og Trend Å. Den viste, at kun 1-8 % af oddernes føde bestod af ørred inden udsætning. I dagene efter udsætning af store ørreder, der målte cm, steg andelen af ørreder i denne størrelse i oddernes føde. I Trend Å steg andelen af ørreder til 33 %. I Skals Å, hvor fødeudbuddet af mange andre fisk såsom skaller var langt større, forblev andelen lille. Resultaterne tyder på, at oddere kan gøre et betydeligt indhug i nyligt udsatte større ørreder, hvis der ikke er så mange andre fødealternativer, og at disse er mere sårbare for odder prædation end vilde ørreder. 10

12 Odder-ekskrement med PIT-mærke fra en ørred på 12,9 cm mærket i Egå foråret Foto: Jørgen S. Mikkelsen Påvirkning af fiskebestande Med den bestand vi i dag har af oddere og med et dagligt fødeindtag på i gennemsnit 950 g (Kruuk, 1995) kan det estimeres, at den danske bestand af oddere årligt kunne indtage ca. 650 tons fisk såfremt føden kun bestod af fisk. På den ene side kan man sige, at oddere kræver så stort et territorium, at man ikke umiddelbart ville forvente, at de kunne udgøre en alvorlig trussel mod lokale fiskebestande. På den anden side må det formodes, at territoriets størrelse er afhængig af mængden af føde (Kruuk, 1995), så hvis oddernes antal ikke er begrænset af andre faktorer (f.eks. trafikdrab), vil det i sidste ende være tilgangen til føde der bliver en begrænsende faktor for tætheden af oddere. Resultaterne fra danske undersøgelser tyder på, at oddere lokalt kan påvirke tætheden af fisk, og i åer, hvor fiskebestandene er begrænsede, kan tilstedeværelse af oddere bidrage til en nedgang i antallet af bækørred, ål, stalling og gedde. Der findes nogle få udenlandske undersøgelser af en egentlig påvirkning af odder på fiskebestande. I Skotland æder odderne laks under gydningen, men Carss m.fl. (1990) konkluderer, at det ikke bidrager væsentlig til større dødelighed af gydemodne laks om efteråret/vinteren. I et andet studie 11

13 fandt Kruuk m.fl. (1993), at oddere i en skotsk flod konsumerede op til 60 % af den årlige produktion af juvenile ørred og laks, og prædationen havde således en betydelig indflydelse på bestanden af ørred og laks. Konflikten mellem odder og ekstensivt fiskeopdræt (i Centraleuropa og Portugal) beskrives og analyseres i Klenke m.fl. (2013), men her konkluderes det, at konflikterne er relativt beskedne og kan løses ved ret simple afværgeforanstaltninger, hvorimod konflikten med skarver bliver fremhævet som meget alvorligere. Samme indtryk synes at være gældende blandt danske dambrugsejere (Bruun-Schmith m.fl., 2000). Den generelle nedgang i antallet af større bækørreder og stallinger i flere jyske vandløb (se andetsteds i denne rapport) kan måske delvist være et resultat af den store fremgang i den jyske odderbestand. Dog har der ikke været tydeligt sammenfald mellem de vandløb, der har haft mange oddere, og de vandløb, hvor der er konstateret markante nedgange i bestandene af større ørreder og stallinger. Desuden skete ændringerne over betydeligt kortere tid end man ville forvente, hvis den alene var forårsaget af en forøgelse i antallet af oddere; en forøgelse i antallet af oddere langs en å vil normalt ske gradvis over en årrække. Mink (Neovison vison) Bestand: Ifølge Naturstyrelsen (2011) kan den danske bestand af vilde (og undslupne) mink opgøres til ca individer. Der nedlægges årligt mink i Danmark. Samlet potentielle konsum af fisk: Antages det, at den danske bestand af mink tæller individer, at hver mink æder 150 gram føde om dagen hvoraf 50 % af føden udgøres af fisk, kan det samlede konsum opgøres til ca tons. Minken stammer fra Nordamerika og hører ikke naturligt hjemme i den danske natur. I Danmark har man avlet mink siden 1930 erne, og problemet med undslupne mink i naturen er ikke nyt. Minken betragtes som et skadedyr, og må jages hele året. Der er ingen tvivl om at mink, der ynder at færdes ved vandløb og søer, også tager fisk, men den er ikke specialiseret i at fange fisk som odderen. Der findes rapporter fra udlandet, som viser, at mink decimerer bestanden af flodkrebs, men vi har ikke fundet eksempler på dokumenteret påvirkning af (vilde) fiskebestande. Der findes kun enkelte indirekte undersøgelser af effekten af mink på fiskebestande (Salo m.fl. 2010). Generelt tyder litteraturen på, at minkens effekt på laksefisk ikke er væsentlig. Selvom minken tager ørreder foretrækker den andre byttefisk, f.eks. fredfisk eller krebs, og den spiser i høj 12

14 grad andre fødeemner. Ørreder udgør som regel en meget lille andel af føden. Til forskel fra odderen søger minken også føde i områder, der ikke er tilknyttet vand. Minken er ikke så tilpasset jagt på bytte i åbent vand som odderen er. Undersøgelser af minkens føde i Danmark (Hammershøj m.fl., 2004) viser, at fisk optræder i føden i ca. 30 % af de undersøgte dyr, mens 50 % har spist pattedyr og 40 % har spist padder. Minken spiser flest fisk om vinteren, og skal i alt spise ca g føde om dagen for at dække sit energibehov (Hammershøj m.fl., 2004). Mink, der har fanget en stor havørred i Grønnebækken (Sønderjylland). Foto: Johnnie Kristensen I en norsk undersøgelse så man en stigende dødelighed af udsatte (ungfisk) laks og ørreder i vandløb i en periode, hvor der blev konstateret mink i området, og man fandt mange halvspiste ungfisk af laks på bredden, samt at 10 % af lakseynglen havde skader, bidemærker osv., som kunne stamme fra mink (Heggenes & Borgstrøm, 1988). Men en sådan effekt vil nok ofte ses i en begrænset periode, og der er ingen undersøgelser, der viser, at mink har nedbragt tætheden af ørreder i et område. Som det fremgår af billedet ovenfor, er der observationer af mink, der har fanget store havørreder i mindre vandløb i gydetiden, men hvor udbredt dette fænomen er, vides ikke. Der findes undersøgelser (McDonald m.fl., 2007), der tyder på, at mink i en vis udstrækning undgår områder langs vandløb og søer, hvor der er odder. Det er uvist, om den stigende bestand af odder herhjemme bidrager til at mindske antallet af mink og deres mulige påvirkning af fiskebestandene. 13

15 Gråsæl (Halichoerus grypus) og spættet sæl (Phoca vitulina) Selvom sæler normalt ikke æder fisk i ferskvand jager de havørred, laks og ål langs kysten og derfor kan deres prædation godt have en vis betydning for ferskvandsfisk. I de senere år er bestanden af både spættede sæler og gråsæler gået kraftigt frem, og i dag forekommer der langt oftere sæler i havne og langs kysterne end tidligere. En konsekvens af den stigende bestand og en tilsyneladende mindre forsigtig adfærd hos nogle individer er, at der nu kan ses spættede sæler, der svømmer ind i vandløbene og fouragerer. I de senere år er der således jævnligt observeret sæler i Karup Å, Gudenåen, Varde Å, Skjern Å og Ribe Å. Sælerne ses oftest i åerne om sommeren og efteråret, hvor laks og havørreder vender tilbage og går op i vandløbene for at gyde. Fra Karup Å er der (foto) dokumenterede observationer af en sæl, der jager (og fanger) havørreder 20 km oppe i åen. Spættet sæl fotograferet i Skjern Å ved Sdr. Felding. Foto: Henrik Jensen Den spættede sæl menes sjældent at jage fisk, der er større end den kan sluge (L. B. Thygesen, pers kom), så måske er det ikke mange voksne laks og havørreder, der årligt bliver præderet af spættet sæl, men observationer som dem angivet ovenfor tyder på, at voksne laks og havørreder kan blive angrebet og dræbt. Der findes også eksempler på, at nogle individer af spættede sæler specialiserer sig i at fange og æde voksne laks (Wright m.fl., 2007). Gråsælen er derimod kendt for at jage store fisk og især for at anrette voldsom skade på fiskeredskaber, der sjældent kan holde de op til 350 kg store dyr ude (f.eks. Klenke m.fl., 2013). I Skotland har prædationen fra især gråsæl længe været 14

16 anset for et problem, og undersøgelser har vist en betydelig effekt på nogle laksebestande (Butler m.fl., 2006). Der findes ingen danske undersøgelser af sæl-prædation i vandløbene, men under det årlige elfiskeri efter moderfisk og i sportsfiskernes fangster er der blevet observeret laks og ørreder med bidmærker, der sandsynligvis stammer fra sæl. I Varde Å blev der således registreret bid-mærker (se foto) på en betydelig del (over en tredjedel) af de voksne laks, der blev indfanget til avl i 2012 (S. Larsen, pers. medd.). Fra USA kendes problematikken med sæler og søløver, der følger laksene langt op i floderne, hvor de beskadiger og æder en vis andel af de opvandrende laks. På grund af den strenge beskyttelse disse dyr har, har man visse steder måttet iværksætte kostbare displacement-programs, hvor de sæler og søløver, der jager i floderne indfanges og flyttes ud til den åbne kyst (Yurke & Trites, 2000; Wright m.fl., 2007). T.V. Gråsæl med havørred. Foto: Dave Pearce. T.H. Spættet sæl med havørred fra slusen ved Nissum Fjord. Foto: Svend Erik Øgendal Der er på nuværende tidspunkt intet belæg for at antage, at sæler udgør en særlig trussel mod laks og havørred i havet eller på den åbne kyst, men i områder hvor fiskene skal passere en sluse eller lignende, kan sæler formentlig fange mange af fiskene. Det samme gælder hvis sælerne jager oppe i selve å-løbet, hvor de formentlig også medfører forstyrrelser og stress hos fiskene. I USA er der undersøgelser, der viser, at sæler spiser mange lakse-smolt om foråret (f.eks. Yurk & Trites, 2000), men om det også gør sig gældende i Danmark, ved vi ikke. I Sverige og Finland har man haft en betydelig konflikt mellem fiskere og sæler. Også her har det været svært at skaffe dokumentation for skadernes omfang, og man har mest fokuseret på at holde sælerne væk fra fiskeredskaber. 15

17 Resultaterne af undersøgelserne, erfaringer med reguleringer og hvordan konflikten er håndteret kan bl.a. læses i Klenke m.fl. (2013). Laks fra Varde og Ribe Å med bidmærker, der kan stamme fra sæl. Foto: Niels Jepsen 16

18 Fugle Der findes flere arter af fiskespisende fugle i Danmark, hvoraf en del næsten udelukkende fisker langs kysten og ikke har særlig betydning for ferskvandsfisk. I denne oversigt har vi kun medtaget skarv, fiskehejre og lappedykker. Derudover spiser især grupper og arter som lommer, skalleslugere, måger og terner fisk, men da det mest foregår til havs eller langs kysten, og da vi ikke har særlig viden om disse arters prædation, er de ikke medtaget her. Havørn (Haliaeetus albicilla) og fiskeørn (Pandion haliaetus) æder også fisk i ferskvand, men der er os bekendt ingen danske undersøgelser af omfanget af prædationen på ferskvandsfisk eller af hvilken føde de foretrækker. Desuden er der stadig så få af disse rovfugle i Danmark, at de ikke vurderes at have betydning. Der findes mange arter af fiskespisende fugle i Danmark. Tv: Isfugl. Th: Havørn. Foto: Tomas Lundquist og Keld Skytte Petersen Hoffmann m.fl. (2002) vurderede, at den samlede prædation fra fugle i Nordsøen var på ca tons fisk om året. I den rapport blev følgende bl.a. konkluderet: For Skagerrak, Kattegat, Bælterne og Østersøen vurderes det, at skarven er den eneste fiskeædende fugl, som i større grad kan være til gene for fiskeriet. Zydelis & Kontautas (2008) undersøgte fugleprædationen i et delta/laguneområde i Litauen og fandt, at fire arter af fiskespisende fugle konsumerede knapt 700 tons fisk i 2001, svarende til 9 % af den tilgængelige mængde af fisk i området. Skarven var den art, der havde konsumeret den største andel. Prædationen svarede til 2/3 af de samlede landinger fra fiskeriet. I diskussionen af resultaterne fra denne undersøgelse blev der argumenteret for, at selvom fugle spiser næsten lige så 17

19 meget fisk (i vægt) som der blev fanget i fiskeriet, så var der ikke stor konkurrence, fordi fuglene tog mindre individer end man gjorde i fiskeriet. Det samme argument har været fremført i Danmark, hvor Hald-Mortensen (1994;1995) konkluderede, at skarverne hovedsagligt spiste fisk, der var under mindstemålet og at deres konsum derfor ikke havde stor betydning for fiskeriet. Disse argumenter er delvist begrundet i det tidligere nævnte begreb tæthedsafhængig dødelighed og vækst, der er kendetegnende for de fleste fiskearter i visse livsstadier. Det kan lidt groft oversættes til, at hvis man f.eks. fjerner 9 ud af 10 små ørreder i et område, vil den ene tilbageværende have bedre overlevelseschancer og bedre vækst. Dette vil ofte være tilfældet i den første del af livsfasen (men ikke senere) såfremt der bliver klækket og produceret langt flere små fisk end der er plads og føde til i vandløbet efterhånden som de vokser op. En sådan tæthedsafhængig dødelighed i de unge stadier forekommer i sunde og naturlige bestande, men fænomenet vil ikke være udbredt i de tilfælde, hvor bestandene er pressede og rekrutteringen er dårlig. Under sådanne forhold kan prædationen på de små individer være ganske alvorlig for hele bestanden. En række undersøgelser tyder på, at der er flere af vore bestande af fisk, der er i en situation, hvor rekrutteringen er kritisk ringe, og derfor kan prædation af de unge individer få stor betydning for det antal af fisk, der overlever og bliver gydemodne. I ét af de studier, der er blevet gennemført i Danmark, fandt man, at der i var en lav tæthed af store skrubber i Ringkøbing Fjord, men rekrutteringen fra Nordsøen af små nye skrubber var stadig rimelig god (Bregnballe m.fl., 2008). Undersøgelsen viste, at en enkelt skarv spiste op til 34 små skrubber (8-16 cm) pr. dag, og det blev estimeret, at der i alt blev spist 1,4 millioner skrubber i perioden april-august 2003 og så godt som alle mærkede småskrubber blev spist på kort tid (Sonnesen, 2007; Jepsen m.fl., 2010). I en sådan situation vil skarvernes prædation bevirke, at kun få store skrubber bliver tilgængelige for det fiskeri, der finder sted i de følgende år. Så i et sådant tilfælde vil det være forkert, at sige at skarverne ikke konkurrerer med fiskeriet blot fordi skarverne spiser små skrubber. Helt tilbage i 1960 erne udførte Elson (1962) et langvarigt (15 år) forsøg hvor man forsøgte at holde fiskespisende fugle (især skalleslugere) væk fra et canadisk vandløb. I elven etableredes en smolt-fælde, og man kunne således måle effekten af mindsket prædation i forhold til antallet af udvandrende smolt. Her var der en tydelig sammenhæng mellem indsatsen for at skyde/skræmme fuglene og antallet af smolt, der forlod vandløbet og dermed antallet af laks, der kom tilbage. Dette var et grundigt studie, der strakte sig over flere år, og resultaterne viste tydeligt, at hvis fugleprædationen blev minimeret, blev laksebestanden flerdoblet. 18

20 I 1987 udgav Draulans en artikel, hvori han havde gennemgået studier, der har forsøgt at påvise virkninger af fugleprædation på ferskvandsfisk, og han konkluderede, at der på daværende tidspunkt ikke fandtes god nok dokumentation til at bevise, at fugle faktisk har eller kan have en direkte negativ påvirkning på fiskebestande; heri indgik også Elsons forsøg fra 1960 erne (Draulans, 1987). Milner m.fl.(2003) skriver i en artikel om faktorer, der virker regulerende på bestande af fisk i vandløb på de Britiske Øer: Betydningen af prædation er uklar. F.eks. fjerner fugle uomtvisteligt store mængder laksefisk, men en respons på bestandsniveau har været forbavsende vanskelig at dokumentere. Dette skyldes nok, at det er vanskeligt at registrere sådan effekter på populationer der naturligt svinger meget i størrelse. Det er altså vanskeligt at dokumentere effekten af prædationen på naturlige bestande, fordi der er så mange andre faktorer, der spiller ind og giver naturlige variationer. En måde at undgå problemet med de mange faktorer er at undersøge hele fiskebestanden før og efter, at prædation fra fugle har fundet sted. På denne måde viste Steinmetz m.fl. (2003), at prædation fra fugle kan medføre betydelige ændringer i fiskebestanden i et amerikansk vandløb (Figur 1). Sammenfattende kan man sige, at fugle kan have en stor indflydelse på bestande af ferskvandsfisk, men at det ofte ikke er muligt at give specifikke bud på, hvor vigtig en rolle fugle spiller for fiskebestandene. Dette skyldes bl.a. at effekten af prædationen ofte vil være dynamisk og ændre sig over tid og variere imellem steder. Flere af de gennemførte undersøgelser viser imidlertid også, at det med visse metoder og under visse forhold godt kan lade sig gøre at opgøre effekter af prædation inden for en afgrænset tidsperiode i et afgrænset område. I sådanne tilfælde kan man få et billede af, hvad en given prædation betyder for lige netop denne fiskebestand her og nu. 19

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser rev. okt. 2014 = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Forvaltningsplan for skarv i Danmark Forvaltningsplan for skarv i Danmark Skov- og Naturstyrelsen, juni 2009 Ny version september 2010 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2009

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark

Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 April 2002 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 24. juni 2009. Institution: Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 24. juni 2009. Institution: Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fiskeridirektoratet Initialer: LEJ Sagsnr.: 2009-02554 Juli 2009 Referat af møde i 7-udvalget den 24. juni 2009 Deltagere: Jan Steinbring Jensen

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing Sø 7.... Gødstrup

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

SØNDAG. Milliarder på krogen

SØNDAG. Milliarder på krogen SØNDAG 27. OKTOBER NR. 39 / 2013 SØNDAG Milliarder på krogen Gordon P. Henriksen har gjort en glødende passion for lystfiskeri til sit levebrød. De danske farvande, søer og vandløb er nøglen til et turistmarked

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

INDEKS SIDE 3 FØRSTE SPADESTIK TIL SPORTSFISKERIETS HUS NYE DANMARKSREKORDER SVENSKE SPORTSFISKERE KLAGER OVER FREDNING AF VILDE ØSTERSØLAKS

INDEKS SIDE 3 FØRSTE SPADESTIK TIL SPORTSFISKERIETS HUS NYE DANMARKSREKORDER SVENSKE SPORTSFISKERE KLAGER OVER FREDNING AF VILDE ØSTERSØLAKS NYHEDSBREV Nyhedsbrev 6 // 2013 INDEKS SIDE 2 FISKETEGNSMIDLER 2013: FÆRRE KRONER MEN IKKE FÆRRE FISK FISHING ZEALAND NU MED ROSKILDE FISK GØR ÅERNE DÅRLIGERE INDEKS SIDE 3 FØRSTE SPADESTIK TIL SPORTSFISKERIETS

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015

Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015 Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015 Efter et par år hvor vi ikke har kunnet levere på grund en kombination af sygdomme på dambruget og oddere der har spist vores fisk, er vi igen ved at være oppe

Læs mere

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Frederiksborg og Kronborg Statsskovdistrikter deltager i et landsdækkende projekt, der skal undersøge muligheden for at reducere antallet

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter:

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter: 02-07-2007 BBL Organisering af Havørred Fyn Dette notat beskriver organisering af Havørred Fyn diagram ses i bilag 1. Målet er, at sikre at de tre dele af projektet arbejder sammen, og at der sker en udvikling

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

MiljøBiblioteket. Skarven. Hovedland. Thomas Bregnballe

MiljøBiblioteket. Skarven. Hovedland. Thomas Bregnballe 17 MiljøBiblioteket Thomas Bregnballe Hovedland 17 MiljøBiblioteket Af Thomas Bregnballe Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet 2009 Hovedland Af Thomas Bregnballe 2009 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Marts II 2010 Indeks side 2 Lystfiskere i DK omsætter for 2,8 mia. om året Indeks side 3 Skarvbestanden falder fortsat Indeks side 4 Bræmmeudvidelser forsinkes Flere penge til miljørigtige dambrug

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Fiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100

Fiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100 Kapitel 6 side 100 Fiskeri med bundgarn Bundgarnsfiskeri er en helt speciel form for fiskeri. Et bundgarn er en fælde, som fisken svømmer ind i, men ikke kan komme ud af igen. Bundgarnsfiskeri er udviklet

Læs mere

Nyhedsbrev fra Syddanske Lystfiskere 1 7. januar 2014

Nyhedsbrev fra Syddanske Lystfiskere 1 7. januar 2014 Nyhedsbrev fra Syddanske Lystfiskere 1 7. januar 2014 Nyhedsbrev - Godt Nytår! Som I allerede er orienteret om, udsender Syddanske Lystfiskere ikke længere klubblad 4 gange om året, som vi ellers har gjort

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Revideret referat af møde i 7 udvalget den 24. september 2014

Revideret referat af møde i 7 udvalget den 24. september 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Fiskeri/RIMA Sagsnr: 12-7440-000002 Dato: 22. januar 2015 Revideret referat af møde i 7 udvalget

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet 2000 Indledning Denne brochure indeholder oplysninger som enhver lystfisker og fritidsfisker kan have gavn af. Den fortæller om det store

Læs mere

Bilag 1. Afrapportering af dialogmøder. Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard

Bilag 1. Afrapportering af dialogmøder. Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard Bilag 1 Afrapportering af dialogmøder Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard Mht. formidling kan kommunen bidrage med standard tekster og billeder, til de enkelte udbyderes

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Overvågning af bæver Castor fiber i Vestjylland 2011-2014

Overvågning af bæver Castor fiber i Vestjylland 2011-2014 Overvågning af bæver Castor fiber i Vestjylland 2011-2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. februar 2015 Jørn Pagh Berthelsen 1 & Max Nitschke 2 1 Institut for Bioscience 2

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

National forvaltningsplan for laks

National forvaltningsplan for laks National forvaltningsplan for laks 2004 National forvaltningsplan for laks N A T I O N A L F O R V A L T N I N G S P L A N F O R L A K S 1 National forvaltningsplan for Laks 2004 Miljøministeriet, Skov-

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

FORSIDE. NR. 171 August 2008 31. ÅRGANG

FORSIDE. NR. 171 August 2008 31. ÅRGANG FORSIDE NR. 171 August 2008 31. ÅRGANG RINGSTED SPORTSFISKERFORENING FORMAND: NÆSTFORMAND: KASSERER: SEKRETÆR: HUSUDVALG: PENSIONISTUDVALG: HAVUDVALG: KYSTUDVALG: JUNIORUDVALG: VANDPLEJEUDVALG: MEDEUDVALG:

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen

Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen o Kan n natur Fisk Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen Tegninger: Knud Andersen. Fisk af Susanne

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Lyst- og fritidsfiskere. Fiskepleje og fiskeriregler

Lyst- og fritidsfiskere. Fiskepleje og fiskeriregler Lyst- og fritidsfiskere Fiskepleje og fiskeriregler 2009 1 Indhold Indledning...3 1. Fisketegn...4 Lystfiskertegn...4 Fritidsfiskertegn...4 2. Fiskeren og omgivelserne...5 3. Fiskeplejemidlerne...6 4.

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Aarhus Lystfiskerforenings kortmappe

Aarhus Lystfiskerforenings kortmappe Aarhus Lystfiskerforenings kortmappe Kortmappen er sidst revideret februar 2012. Indholdsfortegnelse Fiskeregler Side 3 Århus Å etersminde Side 5 kort nr. 1.1 Edslev Side 6 kort nr. 1.2 Tarskov/Fusvadbro

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Interessenternes Idékatalog. for fremtidens lyst- og fritidsfiskeri

Interessenternes Idékatalog. for fremtidens lyst- og fritidsfiskeri DT Interessenternes Idékatalog for fremtidens lyst- og fritidsfiskeri Kolofon Interessenternes Idékatalog for fremtidens lyst- og fritidsfiskeri - Opfølgning på konference om Vision for fremtidens lyst-og

Læs mere