Hvad findes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidensbaserede studier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad findes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidensbaserede studier"

Transkript

1 Hvad findes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidensbaserede studier Gitte Wichmann-Hansen, Berit Eika, og Anne Mette Mørcke, Enhed for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet arbejder bl.a. med pædagogiske og fagdidaktiske spørgsmål på den lægevidenskabelige kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. Gitte Wichmann-Hansen er cand. mag. i pædagogik, ph.d. i sundhedsvidenskab og adjunkt ved Enhed for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet. Gitte Wichmann-Hansen underviser og forsker i vejledning både vejledning knyttet til arbejdspladsoplæring og vejledning i relation til opgave-, projekt- og forskningsarbejde på universitetet. Anne Mette Mørcke er læge, ph.d. og adjunkt ved Enhed for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet. Anne Mette Mørcke forsker og underviser i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik med særligt fokus på mål. Berit Eika, læge, ph.d. og professor ved Enhed for Medicinsk uddannelse, Aarhus Universitet. Berit Eika er leder af Enhed for Medicinsk Uddannelse, hvis formål er at bidrage til kvalitetsudvikling af den lægevidenskabelige kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. Dette sker gennem medicinsk pædagogiske forsknings- og udviklingsprojekter, gennem pædagogiske kursustilbud til studerende og undervisere og gennem rådgivningsopgaver. Reviewet artikel Vejledningen i universitetsregi lever et usynligt liv. Den er ikke formelt beskrevet på universiteterne, og den foregår i det, som både vejledere og studerende opfatter som et intimt rum. Men hvad findes der egentlig af erfaringsbaseret litteratur på området? I denne artikel beskriver artiklens forfattere resultaterne af en litteratursøgning, som de har udført i danske, nordiske og internationale databaser. Den usynlige vejledning Vejledning er på mange måder en overset undervisningsform på universitetet, selv om den enkelte universitetslærer ser vejledning som en central metode til at fremme studerendes læring og faglige udvikling. For det første indgår vejledning ikke formaliseret som en del af universiteternes beskrivelse af deres undervisningsaktiviteter (Universitetsloven 2003). For det andet finder man i studieordninger kun få og overordnede bestemmelser for, hvad der skal foregå i vejledningen, og hvordan det skal foregå (Rienecker, L. et al 2005). For det tredje synes vejledningen at være underlagt en antagelse om, at dygtige forskere, der behersker deres fags viden, metode og teknikker, også naturligt agerer som dygtige vejledere, når det gælder akademisk tænkning og skrivning. Der mangler blandt andet beskrivelser af, hvordan vejledere sikres pædagogisk kvalificering, og hvordan vejledning systematisk evalueres. For det fjerde er vejledning en aktivitet, der i vid udstrækning foregår i»et lukket rum«(danmarks Evalueringsinstitut, 2000), fordi både vejledere og studerende opfatter situationen som intim, og begge parter omtaler vejledningen som 11

2 Hvad findes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidens.., Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 3, 2007 et individuelt og meget personligt forhold. Oftest har studerende og vejledere kun få modeller for deres egen rolle, og vejledningen diskuteres ikke oplagt med andre kollegaer. KRITERIER INKLUSION EKSKLUSION Vejledning - Opgavefaglig vejledning - Projektvejledning - Bachelor- og specialevejledning - Forskningsvejledning Universitet - Prægraduat og postgraduat (dvs. før og efter erhvervet kandidatgrad) Empirisk - Evidensbaserede studier, dvs. Studier baseret på empiri, der er systematisk indsamlet med et bestemt formål Publiceret - Artikler og bøger indekseret i offentlige databaser - Peer-reviewede tidsskrifter Tabel 1. Kriterier for inklusion og eksklusion af referencer. Vi gennemførte søgningen i databaser d september 2005 under vejledning af en forskningsbibliotekar fra Statsbiblioteket, Århus Universitet. Den komplette søgning blev gentaget og opdateret d. 25. september 2006 (danske og nordiske baser) og d. 10.oktober 2006 (internationale baser). I denne artikel rapporteres resultater fra den seneste og opdaterede søgning. Som udgangspunkt anvendte vi»vejledning«og»universitet«som de to gennemgående og overordnede søgeord på følgende måde: i fritekst trunkeret (vejled* og universit*) Synliggørelse af viden om vejledning Sammenlagt vidner ovenstående forhold om, at vejledningen lever et usynligt liv på universitetet. Den begrænsede opmærksomhed omkring vejledning i universitetsregi giver mistanke om, at emnet måske også er sparsomt belyst i uddannelsesforskningen. Vi satte os for at efterforske mistanken og forsøge at synliggøre omfanget af litteratur om emnet. I denne artikel beskriver vi resultaterne af en litteratursøgning, som vi har udført i danske, nordiske og internationale databaser. Formålet var at afdække, hvad der findes af publicerede studier, som empirisk har undersøgt forhold vedrørende vejledning inden for universitetsuddannelser. Med begrebet empirisk menes i denne sammenhæng evidensbaserede studier, der rapporterer data, som er systematisk indsamlet og analyseret med et bestemt, defineret formål til forskel fra eksempelvis teori- og lærebøger og håndbøger, der videregiver personlige erfaringer og gode råd. Begrundelsen for at indsnævre søgningen til empiriske studier var dels ønsket om at kunne pege på, hvilken type forskning der har domineret området, og dels hvilken type forskning og viden der fremtidigt er brug for på området. Endelig var afgrænsningen nødvendig af hensyn til opgavens omfang.vi opstillede fem konkrete delspørgsmål: 1. Hvad er omfanget af empiriske studier om vejledning i universitetsuddannelserne? 2. Hvilke metoder anvendes i studierne? 3. Hvilket uddannelsesniveau analyseres? (Prægraduat eller postgraduat?) 4. Hvilke perspektiver anlægges (de vejledtes, vejledernes, ledelsens etc.)? 5. Hvad er studiernes formål og hovedkonklusioner? Anvendte databaser og søgeord Vores intention med litteratursøgningen var specifikt at undersøge publiceret, evidensbaseret litteratur om faglig vejledning i universitetsregi. Vi opstillede derfor en række kriterier for inklusion og eksklusion af referencer (Tabel 1). - Uddannelsesvejledning - Erhvervsfaglig vejledning (f.eks. ved praktik, laboratorietræning, efteruddannelsesforløb) - Kollegavejledning (supervision af undervisning) - Vejledning af ledere (coaching tc.) - Videregående uddannelser, der ikke er indbefattet af universitetsloven - Teorier - Håndbøger (videregivelse af personlig erfaring og gode råd) - Love, regler og øvrige politiske/administrative tekster - Interne arbejdspapirer, protokoller, hæfter, rapporter og lign. uden copyright. kombineret»no limits«(dvs. ingen begrænsninger på sprog, år, region etc.) Hvis basen gjorde det muligt, angav vi begrænsning på materialetype (=faglitteratur og tidsskriftsartikler) eller informationstype (=publiceret forskning/empirical study/peer-reviewed journals). Søgeordene blev modificeret og omformet afhængigt af de enkelte databasers foreslåede emneord. Dette fremgår af Figur 1, der grafisk illustrerer søgeprocessen og resultaterne af de forskellige søgninger. 12

3 Basens navn (fritekstsøgning) Antal hits Specificering vha. emne -ord Antal hits Inkluderede hits DANSKE BASER: Biblioteksbasen 569 Vejleder og universitetspædagogik Statsbiblioteket 80 Vejledning, universiteter og forskeruddannelse Forskningsbasen 316 Basen har ikke emne-ord DPU s base 165 Vejledning 661# + Kategori: Pæd.(høj.udd.) 36 0 NORDISKE BASER: Norart (Veiledning +høyereutdanning) 2 Ikke nødvendigt at specificere 2 hits 2 0 Norbok > Eneste begræænsningsmulighed: type (=bøger) > udeladt Statsbibl. Titel-ord =Veiledning( *) Sprog =Norsk LIBRIS Emne-ord: Handledning - högskolan + uppsats 53 2 INTERNATIONALE BASER: PsycINFO (Supervis* + Higher edu.) Supervision + Graduate, undergrad. + postgrad. + limit (=empirical) ERIC (Supervis* + Higher Education) EBSCOhost (Supervis.+Higher Edu.) Supervision + Graduate, undergrad. + postgrad. Ringe muligheder for specificering. Derfor ingen specificering. HÅNDSØGNING 6 Figur 1. Oversigt over de samlede søgninger og inkluderede referencer

4 Hvad findes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidens.., Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 3, 2007 Vi ekskluderede 43 referencer, som ikke opfyldte kriteriet om at være evidensbaserede. Disse referencer var typisk velskrevne håndbøger i form af antologier, hvor erfarne fagfolk videregiver værdifuld viden og gode råd. Referencerne findes i litteraturlisten under»øvrige referencer«. Resultater Som det fremgår af Figur 1, resulterede den samlede søgning i inklusion af 50 referencer. Kategorisering og analyse af de 50 referencer er i det følgende opgjort på de fem delspørgsmål, vi opstillede i vores studie. Delspørgsmål 1 vedrører omfanget af studier. De inkluderede 50 referencer fordelte sig på 17 nordiske studier (6 danske, 5 svenske, 5 norske og 1 finsk) og 33 internationale studier, primært fra England (n=12), Australien (n=10) og New Zealand (n=4). Delspørgsmål 2 vedrører de anvendte metoder i studierne. Vi fandt, at de inkluderede studier overvejende var baseret på selvrapporterede data (n=39) fordelt på kvalitative interviews (n=22), spørgeskemaundersøgelser (n=13) og dagbøger eller lignende narrative beretninger (n=4). I mindre omfang anvendte studierne dokumentanalyser (n=6) og effektmålinger (n=6), herunder eksperimenter og test. I begrænset omfang indeholdt studierne data om reel vejledningspraksis baseret på transskriberede bånd- og videooptagelser af vejledningsmøder (n=3). Delspørgsmål 3 vedrører uddannelsesniveauet i studierne. Vores kategorisering viste, at hovedparten af studierne analyserede vejledning på postgraduat-niveau (n=34), mens en mindre del (n=11) omhandlede vejledning på præ-graduat-niveau (hvoraf de 8 studier i øvrigt var lavet i nordisk regi). Endelig omhandlede en lille gruppe studier (n=5) både vejledning på præ- og postgraduat-niveau. Delspørgsmål 4 vedrører det perspektiv, som studierne anlagde. Vi fandt, at studierne ofte anlagde de studerendes perspektiv (n=21) eller en kombination af de studerendes og vejledernes perspektiv(n=19). I mindre omfang anlagde studierne alene vejledernes perspektiv (n=11). Delspørgsmål 5 vedrører studiernes formål og hovedkonklusioner. Vores analyse 1 viste, at størstedelen af studierne (n=38) havde til formål at beskrive informanternes forventninger, holdninger og erfaringer med at indgå i en vejledningsrelation. Det aspekt af vejledningsrelationen, som oftest blev belyst, var de studerendes og vejledernes gensidige rolleopfattelser i forhold til ansvar, kontrol og styring i arbejds- og vejledningsprocessen. Hovedkonklusionen, som kunne udledes fra de mange studier, var, at en vellykket vejledningsproces først og fremmest afhænger af en god relation mellem den studerende og vejlederen. Blandt andet viste flere studier (Lauvås P, Handal G.1998; Lærum E, Fugelli P.1990; Woolhouse M. 2002; Armstrong M, Shanker V. 1983), at studerende først og fremmest lagde vægt på, at vejlederen var tilgængelig for vejledning (både fysisk og mentalt), og at vejlederen læste deres tekstoplæg grundigt og gav konstruktiv feedback herpå. Kun sekundært lagde studerende vægt på, at vejlederne havde faglig indsigt i forskningsfeltet. Samme konklusion blev draget i studier, der undersøgte sammenhængen mellem ph.d.-studerendes tilfredshed med vejledning og deres succes med at gennemføre ph.d.-projekter (Wright T. 2003; McCormac C. 2005; Morton M; Thornley G. 2001; Ives G; Rowley G. 2005; Sayed Y; Kruss G; Badat S. 1998; Bowen G; Rudenstine N. 1992). Ph.d.- studerendes tilfredshed med vejledningen korrelerede signifikant og positivt med gennemførselssucces og omfanget af vejledning. Studerendes tilfredshed med vejledningen og studerendes gennemførselssucces var derimod ikke signifikant associeret med deres vurdering af vejledernes faglige kompetence. Den typiske kritik fra studerende, som var blevet forsinket i deres forløb eller helt var droppet ud, handlede om mangel på eller direkte fravær af vejlederens tid, følelsesmæssig støtte og interesse. Hvorvidt dette fund skyldtes særligt høje forventninger hos disse studerende til deres vejledere blev ikke efterforsket i ovennævnte studier, men var til gengæld i fokus i en række andre studier, som fandt, at studerende generelt havde meget høje og til tider urealistiske forventninger, som kunne være vanskelige at opfylde for vejlederne (Harboe T. 2005; Pole C.J. Sprokkereef A. 1997; Becher T. et al. 1994). Atter andre studier belyste problemstillingen ved at kombinere de studerendes og vejledernes perspektiv og fandt, at det ikke så meget var et spørgsmål om høje eller lave forventninger, men mere om ulige og uafklarede forventninger parterne imellem. McClure s studie (2005) viste f.eks., at kinesiske ph.d.-studerende ved et engelsk universitet forventede en stærkt autoritær vejledningsrelation, mens deres engelske vejledere forventede en mere ligeværdig relation og en høj grad af selvstændighed hos de studerende. Forskellen blev forklaret ud fra kulturelle forhold. Et engelsk studie af masterstuderende og deres vejledere (Woolhouse M. 2002) demonstrerede, at vejlederne typisk forventede, at studerende havde formuleret et forskningsspørgsmål inden deres første vejledningsmøde, men at kun få af de studerende havde samme forventning. I et dansk studie fra 1992 viste Nexø Jensen (1992), at specialestuderende fra Samfundsvidenskab primært søgte tryghed og retssikkerhed i vejledningen, bl.a. ved at vejlederne viste forståelse for de studerendes personlige situation, og ved at vejlederne læste alle tekstoplæg og gav en vis»blåstempling«af opgaven inden aflevering. Vejlederne derimod lagde ikke så megen vægt på tryghed og kontrolelementet, men var mere optagede af at skabe rum for faglige diskussioner. Vejledernes hovedfokus på den faglige dimension blev bekræftet i et australsk (McMichael P. 1993) og canadisk studie (Holdaway E. et al. 14

5 1995), der begge konstaterede, at vejledernes forventninger til egen rolle primært var faglig ekspertise. Deres største bekymring var dog den personlige dimension i vejledningsrelationen. De oplevede det særligt vanskeligt at skabe en passende balance mellem henholdsvis styring og selvstyring og mellem objektivitet og følelsesmæssig involvering. At der reelt er tale om en svær balance, som må opvejes i hver enkelt vejledningsrelation, har vist sig at være et velunderbygget fund. Blandt andet har et solidt australsk studie (Kam B.H. 1997) kunnet konkludere, at kvalitet i vejledning i væsentlig grad afhænger af, om vejlederen er i stand til at tage udgangspunkt i den enkelte studerendes behov for støtte og motivation. Den beskrevne diskrepans mellem vejlederes og vejledtes forventninger følges op af studier, der identificerede forskellige roller og typer af vejledere og studerende. (Ylijoki O-H. 2001; Holmberg L. 2006; Hockey J. 1996). Typisk blev fundet af forskellige roller kondenseret i metaforiske udtryk. I Holmbergs studie fra Institut for Økonomi på Kristianstad Universitet faldt de interviewede vejledere i tre kategorier:»akademiker«,»konsulent«og»mor«, baseret på deres opfattelse af egen rolle i vejledningssituationen. Ylijoki s studie baseret på narrative interviews med 72 finske studerende fra fire forskellige discipliner identificerede fire vejledningsrelationer:»den servicerende«,»den straffende«,»den heroiske«og»den tragiske«. Samtidig demonstrerede studiet vigtigheden af, at studerende og vejledere gensidigt forstår og forhandler hinandens narrativer om at give og modtage vejledning. Eksempelvis oplevede studerende skuffelse og frustration over manglende rådgivning og hjælp, hvis deres forventning var, at vejledningsrelationen var»servicerende«, mens vejlederens ideal var»heroisk«baseret på en forventning om, at den studerende arbejdede selvstændigt og motiveret. En central anbefaling fra studiet var følgelig, at ethvert vejledningsforløb bør indledes med, at begge parter afdækker og afstemmer hinandens forventninger og laver klare (gerne skriftlige) aftaler om vejledningens rammer og form. Samme anbefaling blev i øvrigt fremsat i en meget stor del af studierne (Aspland T. et al 1999; Walford G. 1981; Harboe T. 2005; Danmarks Evalueringsinstitut 2000; Lauvås P, Handal G. 1998; Lærum E, Fugelli P. 1990; Lybeck L, Asplund Carlsson M. 1986; Wisker G. et al 2003; Woolhouse M. 2002; Johnston S, Broda J. 1996; Sayed Y. et al. 1998; Todd M.J. et al. 2006; Holmberg L. 2006; Hockey J. 1996; Kam B.H. 1997; McClure J.W. 2005; Pole C.J, Sprokkereef A. 1997; Becher T. et al. 1994; I). I disse studier blev det endvidere anbefalet, at studerende får indflydelse på tildelingen af vejledere eller i det mindste får mulighed for at sige»nej«til et foreslået vejlederemne. Imidlertid var anbefalingerne i litteraturen uklare m. h.t., hvilket kriterium den studerende skal vælge vejleder ud fra. Eksempelvis anbefalede Holdaway et al. (1995) på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse af 736 vejledere (på speciale- og ph.d.-niveau) på tværs af discipliner fra 37 universiteter i Canada, at valget af vejleder primært bør baseres på et fagligt kriterium, dvs. vejlederens erfaring og viden inden for projektets emne og metodologi. I modsætning hertil anbefalede Ives G. & Rowley G. (2005) på baggrund af kvalitative interviews med 21 ph.d.-studerende og deres vejledere, at valget af vejleder primært baseres på et interpersonelt kriterium, dvs. sandsynligheden for at der kan udvikles en konstruktiv arbejdsrelation mellem vejleder og vejledte. Begge studier var dog enige om at advare studerende mod at vælge vejleder udelukkende ud fra det personlige kriterium. Af de mange studier, der havde til formål at beskrive forskellige aspekter af vejledningsrelationen, var der nogle få, der fokuserede på kønnets betydning for vejledningens udformning (Lindén J. 1990; Johnson L. et al. 2000), på gruppevejledningsprocesser (Samara A. 2006; Dysthe O. et al. 2006), på etik (Lindén J. 2005) og på sammenhængen mellem vejledningens kvalitet og vejledernes kognitive stil (Armstrong S.J. 2004). Disse studier er tematisk set meget divergerende, og der kan derfor ikke udledes gennemgående, generelle konklusioner fra dem. En mindre gruppe studier (n=7) havde et komparativt formål, hvor vejledningsformer blev sammenlignet på tværs af fag, discipliner, uddannelsesniveauer og/eller landegrænser. Studierne fandt samstemmende, at faglige traditioner og discipliner spiller en afgørende rolle for, hvordan vejledningsaktiviteten udformes. I et stort anlagt komparativt studie om forskningsvejledning i Frankrig, Tyskland, Japan, England og USA (Clark BR., 1993) fandt man, at nationale forhold har mindre betydning for, hvordan vejledningen gennemføres, end forhold, der vedrører de enkelte discipliner, deres faglige miljøer, og hvorvidt der drives laboratorieforskning eller ej. Eksempelvis havde vejledning flere fællestræk inden for naturvidenskabsfag i hhv. Japan og Tyskland end i tyske forskermiljøer inden for hhv. naturvidenskab og humaniora. I hhv. et canadisk studie (Holdaway E. et al. 1995), to norske studier (Smeby J-C, 2000; Kyvik S. Smeby J-C. 1994) og to engelske studier (Pole C. 1998; Becher T. et al. 1994) om vejledning på postgraduat-niveau sammenlignede man»hårde«og»bløde«fagområder, repræsenteret ved naturvidenskabelige og medicinske fag på den ene side og humanistiske og samfundsvidenskabelige fag på den anden side. Studierne konkluderede, at»hårde«fagområder er domineret af en mesterlæremodel for vejledning. Her indgår den studerende i en etableret forskningsgruppe og oplæres gradvist i fagets teknikker og metoder, idet den studerende under tæt vejledning udfører de projekter, som gruppen eller vejlederen har defineret. De»bløde«fagområder er derimod typisk kendetegnet ved individuelle forskningsprojekter, som er defineret af den studerende, og af en mindre tæt, men ikke mindre væsentlig vejledningsrelation. Ofte er der tale om en dyadisk vejlederrelation, hvor vejle- 15

6 Hvad findes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidens.., Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 3, 2007 deren er den primære og ofte eneste valideringskilde på den studerendes arbejde. Studierne viste samstemmende, at vejledningsmodellen i de»hårde«fagområder repræsenterer en mere beskyttet teamstruktur for den enkelte forskningsstuderende, og at dette forhold er med til at forklare den højere gennemførselsprocent inden for disse områder. Studierne viste også, at vejledere fra forskellige fagtraditioner lagde vægt på forskellige elementer i vejledningsprocessen. Vejledere fra natur- og sundhedsvidenskab så det som en særlig vigtig opgave at give råd og feedback i forbindelse med skrivning af artikler til reviewede tidsskrifter. For vejledere fra humaniora og samfundsvidenskab var den vigtigste opgave derimod at hjælpe studerende med at afgrænse projektet, så det ikke»voksede sig for stort«, samt at opmuntre studerende til at vælge og anvende metoder, de følte sig fortrolige med. Endelig demonstrerede Trevor Heath (2002) i sin spørgeskemaundersøgelse af 355»nybagte«ph.d. er ved Queensland Universitet i Australien, at studerende fra»hårde«fagområder sammenlignet med studerende fra»bløde«fagområder mødtes oftere med deres vejledere, publicerede flere artikler og hyppigere inkluderede deres vejledere som medforfattere. Studier af vejledning på præ-graduat-niveau, som designmæssigt var i stand til at sammenligne fagområder, men som ikke primært havde et komparativt formål (Armstrong M; Shanker V. 1983; Lauvås P, Handal G. 1998) bekræftede mange af ovennævnte forskelle. Særligt dokumenterede disse studier, at humaniora og samfundsvidenskab var kendetegnet ved at give studerende større individuelt ansvar, især i forbindelse med udvikling af projekter og udformning af problemstillinger, sammenlignet med natur- og sundhedsvidenskabelige fag. En lille gruppe studier (n=5) var kendetegnet ved at have et forklarende formål, hvor de typisk afdækkede effekten af at indføre forskellige typer interventioner, som f.eks. belønningssystemer (Dillon MJ, Malott RW. 1981; Garcia ME. et al. 1988), mentorordninger (Lindgren U. 2006), vejledningskurser (Grant B, Graham A. 1999) og evalueringsredskaber (Aspland T. et al. 1999). Det er ikke muligt at udlede sikre, generaliserbare konklusioner fra disse studier, eftersom de varierer betydeligt i fokus og har forskellige metodiske svagheder, ved f.eks. at være små pilotprojekter (Lindgren U. 2006) eller rapportere simpel kursusevaluering (Grant B; Graham A. 1999).»Det typiske studie«ved at lægge et andet analytisk snit på de inkluderede referencer blev det muligt på tværs af de fem kategorier at identificere den type undersøgelse, som oftest gik igen i referencerne. Det viste sig, at»det typiske studie«er baseret på selvrapporterede data, indsamlet via kvalitative interviews med ph.d.-vejledere og ph.d.- studerende, der beskriver personlige holdninger og erfaringer med at indgå i vejledningsrelationer med særlig fokus på rollefordeling og forventninger til udformning af rollerne. Den gennemgående konklusion er, at der er store individuelle forskelle på og mellem studerende og vejledere m.h.t. personlige egenskaber og forventninger om fordeling af ansvar, støtte og styring i projektet. Den centrale anbefaling er derfor, at vejledningsrelationen gives tid og opmærksomhed, især i den første fase af vejledningsforløbet gennem etablering af klare aftaler. Diskussion Inden vi diskuterer resultaterne af vores litteratursøgning, vil vi kort dvæle ved nogle af de metodiske erfaringer, vi gjorde os undervejs i processen. Det viste sig nemlig at være en vanskelig opgave at afsøge vejledningsfeltet i elektroniske databaser. For det første var vejledning i sig selv et vanskeligt ord at bruge, idet en bred søgning både resulterede i poster, der omhandlede vejledning som pædagogisk fagterm (»f.eks. specialevejledning«) og som dagligdagsbegreb (f.eks.»vejledning en manual til slibemaskiner«). For det andet var indsnævring og fokusering af søgningen til»opgavefaglig vejledning«meget vanskelig. Hverken ord som»opgavefaglig vejledning«,»specialevejledning«,»projektvejledning«eller»forskningsvejledning«optrådte som klart afgrænsede søgeord i baserne hverken som»emneord«i biblioteksbasen, statsbibliotekets base og DPU s base, eller som»thesaurus«-ord i Psych- INFO, ERIC og EBSCO. For det tredje gav vores håndsøgning (dvs. gennemgang af de inkluderede posters referencelister) hele ni referencer, hvoraf tre måtte ekskluderes, fordi de viste sig ikke at være indekseret i baserne (Ankersborg V. 2002; Gandil T.L. 2005; Edgren et al. 1998). Den manglende gennemsigtighed i indekseringen af litteratur om faglig vejledning vidner om en ung forskningstradition og tyder måske på, at adgang til dele af litteraturen stadig afhænger af et personligt kendskab via faglige netværk. I studiet opstillede vi en række kriterier for inklusion og eksklusion af referencer. Kriterierne er udtryk for en række bevidste valg, vi traf, men valgene kan naturligvis diskuteres. Blandt andet kan det diskuteres, om empiri (evidens) er et brugbart eller et interessant inklusionskriterium. Begrebet empiri er i sig selv vanskeligt at operationalisere og tolkes ofte forskelligt afhængig af fagtraditioner og videnskabsforståelser. En anden vanskelighed ved at bruge kriteriet om evidens i denne sammenhæng var, at væsentlig og spændende litteratur om vejledning måtte udelukkes, heriblandt en række velskrevne lærebøger baseret på forfatternes betydelige personlige erfaringer, vidensopsamling og syntetisering af teori på området. Tilsvarende måtte vi f.eks. udelukke spændende artikler, såsom Pearson & Brew 2002 (7) og Manderson 1996 (8), der alene 16

7 refererer til teorier og andres forskning på området. Vores argument for at lægge et empirisk snit på undersøgelsen var imidlertid ikke udtryk for en normativ vurdering af litteraturens kvalitet og relevans, men primært et ønske om at kunne gøre status over den aktuelle forskning og anvise fremtidig forskning på området. Vi har med dette studie søgt at synliggøre uddannelsesforskningen og evidensen bag vejledning på universitetet. Med et samlet materiale på 50 referencer er det imidlertid vanskeligt at drage en entydig konklusion om graden af systematisk opmærksomhed på emnet. Omfanget er hverken bekymrende lille eller opmuntrende stort. Men det er værd at hæfte sig ved, at de nordiske forskningsmiljøer markerer sig stærkt med en tredjedel af det samlede antal studier. Ydermere er det interessant, at de fleste studier er publiceret inden for de seneste 5-10 år (kun fire studier er fra før 1990 erne). Dette fund kan skyldes en skævhed i vores søgemetode, idet mange tidsskrifter først er blevet elektronisk registrerede omkring 1990 erne. Men fundet kan også tolkes som et udtryk for en stigende opmærksomhed på universitetsvejledning og en voksende forskningstradition på området. Tolkningen synes plausibel i lyset af det øgede politiske fokus, der er kommet på universitetspædagogik generelt, hvilket blandt andet viser sig i en stigende ekspansion af universitetspædagogiske centre i Danmark og Norden. Samtidig kan udvikling af masseuniversiteterne sandsynligvis forklare et stigende behov for systematik og kvalitetssikring også på vejledningsområdet. Noget tyder derfor på, at den private og usynlige vejledningspraksis er på vej til at blive afløst af en mere synlig, offentlig og professionaliseret praksis. Eksempelvis sidder læseren netop nu med et relativt nyetableret universitetspædagogisk tidsskrift i hånden, der har vejledning som aktuelt temanummer! Selv om omfanget af studier giver grund til optimisme, viser vores analyse, at studierne er præget af et snævert metodisk perspektiv. Hovedparten af studierne har et beskrivende formål og støtter sig primært til data indsamlet via mundtlige eller skriftlige interviews (spørgeskema og dagbøger). Selv om disse studier leverer væsentlig viden om vejledning, er det værd at notere sig, at de afgrænser sig til subjektive, retrospektive data om, hvad studerende og vejledere tror, de gør, og hvad de er i stand til at genkalde sig i interviewsituationen. Der mangler derfor fortsat supplerende observationsstudier af, hvad studerende og vejledere rent faktisk gør. Tilsvarende er der behov for flere interventions- og effektstudier, så forskningen ikke»nøjes«med at konstatere dilemmaer og vanskeligheder i vejledningen, baseret på erfaringer og tilfredshedsmålinger, men i højere grad tilvejebringer viden om, hvordan vanskelighederne og dilemmaerne bedst håndteres. Vores anbefaling er følgelig, at fremtidige forskningsprojekter flytter fokus fra beskrivende og forstående studier til mere forklarende og handlingsorienterede studier. Indholdsmæssigt er forskningen også præget af et snævert fokus, idet studierne primært afdækker studerendes og vejlederes erfaringer med en lang række følelsesmæssige aspekter af vejledningsrelationen. Erfaringer med vejledningsrelationens betydning for studerendes gennemførelsesmuligheder er også velrapporteret. Indtil nu har forskningen overbevisende konstateret, at relationen er den mest afgørende faktor for et vellykket vejledningsforløb, men forskningen har til gengæld ikke leveret overbevisende viden om, hvilke pædagogiske kompetencer vejlederen bør have, endsige hvordan de trænes og udvikles. Vi anbefaler derfor, at forskningen flytter fokus fra personlige, relationelle aspekter af vejledningen til didaktiske og metodiske aspekter. Mulige spørgsmål som kunne undersøges, og forhåbentlig bidrage til at vejledning bliver en synlig, professionaliseret undervisningsaktivitet på universitetet, er f.eks.: Hvad kendetegner en vellykket vejledningssamtale? Hvilke dialogiske og spørgetekniske færdigheder skal»den gode vejleder«mestre? Hvad er en passende balance mellem information, rådgivning og dialog? Hvilke vejledningsmetoder fremmer læring hos den vejledte? Hvilke læringsmål bør vejledning sigte efter? Hvad er indikatorerne for, at den vejledte lærer noget undervejs i den konkrete vejledningssamtale eller undervejs i projektforløbet? Hvilke refleksioner og valg skal vejlederen gøre for at sikre udvikling af egen vejlederrolle? Hvilke ydre støttefaktorer er effektive i professionalisering af vejlederrollen? En mulig forklaring på, at forskningen i universitetsvejledning ikke er specielt potent med hensyn til at kunne anvise»god praksis«, findes måske i selve forskningsfeltets hovedkonklusion. Den gennemgående konklusion, som kan udledes på tværs af de 50 inkluderede referencer, er vel netop, at vejlederrollen udfyldes meget forskelligt afhængigt af den enkelte vejleders personlighed, ligesom variationen mellem studerende betyder, at de forventer og værdsætter forskellige vejledningsroller. Hertil kommer at vejledning er en aktivitet, der både i form og indhold varierer betydeligt på tværs af fag, discipliner, uddannelsesniveauer og landegrænser. Samlet vidner de mange varierende og kontekstuelle faktorer om vejledningens idiosynkratiske natur, hvilket gør det vanskeligt at opstille en universel recept for god vejledningspraksis. Referencer (inkluderede evidensbaserede studier) Akylina, S. (2006) Group supervision in graduate education: A process of supervision skill development and text improvement. Higher Education Research & Development, vol. 25 (2): Andersen, P. et al. (2000) Godt begyndt: forskeruddannelsen i Danmark. Evalueringsrapport. København: Danmarks Forskningsråd. Armstrong, M., Shanker, V. (1983) The Supervision of Undergraduate Research: student perceptions of the supervisor role. Studies in Higher Education, Vol. 8 (2):

8 Hvad findes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidens.., Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 3, 2007 Armstrong, S.J. (2004) The Impact of supervisors cognitive styles on the quality of research supervision in management education. British Journal of Educational Psychology, vol. 74: Aspland, T., Edwards, H., O Leary, J., Ryan, Y. (1999) Tracking New Directions in the Evaluation of Postgraduate Supervision. Innovative Higher Education, vol. 24 (2): Becher, T., Henkel, M., Kogan, M. (1994) Graduate Education in Britain. London: Jessica Kingsley. Bowen, G., Rudenstine, N. (1992) In Pursuit of the PhD. Princeton, NJ: Princeton University Press. Clark, B.R. (1993) The Research Foundations of Graduate Education: Germany, Britain, France, United States, Japan. Berkeley: University of California Press. Danmarks Evalueringsinstitut (2000) Skriftlige opgaver og vejledning. København. Delamont, S., Paary, O., Atkinson, P. (1998) Creating a delicate balance: the doctoral supervisor s dilemmas. Teaching in Higher Education, vol. 3 (2): Dillon, M., Malott, R.W. (1981) Supervising Master Theses and Doctoral Dissertations. Teaching of Psychology, 8, No 4: Dysthe, O., Akylina, S., Westheim, K. (2006) Multivoiced supervision of Master s students: a case study of alternative supervision practices in higher education. Studies in Higher Education, vol. 31(3): Garcia, M.E., Malott, R.W., Brethower, D. (1988) A System of Thesis and Dissertation Supervision: Helping Students Succeed. Teaching of Psychology, vol. 15 (4): Grant, B., Graham, A. (1999) Naming the game: reconstructing graduate supervision. Teaching in Higher Education, 4 (1): Green, B. (2005) Unfinished business: subjectivity and supervision. Higher Education Research & Development, 24(2): Hansen, S. (2000) Vejledning og evaluering af den refleksive praktiker i det problemorienterede projektarbejde ved Aalborg Universitet. Ph.d.-afhandling, Ålborg Universitetscenter. Harboe, T. (2005) Akademisk opgavevejledning: en handlingsorienteret analyse af 51 udvalgte klagesager. København: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Harboe, T. (2000) De studerendes forventninger til specialevejledning: en spørgeskemaundersøgelse. København: Pædagogisk Center, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Heath, T. (2002) A Quantitative Analysis of PhD Students Views of Supervision. Higher Education Research & Development, 21(1): Hockey, J. (1995) Getting too close: A problem and possible solution in social science PhD supervision. British Journal of Guidance & Counselling, vol. 23 (2): Hockey, J. (1996) A Contractual Solution to Problems in the Supervision of PhD Degrees in the UK. Studies in Higher Education, 21(3): Holdaway, E., Deblois, C., Winchester, I. (1995) Supervision of Graduate Students. The Canadian Journal of Higher Education, vol. 25 (3):1-29. Holmberg, L. (2006) Forskare, consult, morsa Handledares uppfattning om kvalité vid handledning av examensuppsatser. Working Paper Series:1, Department of Business Studies, Kristianstad University, Sverige. Ives, G., Rowley, G. (2005) Supervisor selection or allocation and continuity of supervision: Ph.D students progress and outcomes. Studies in Higher Education, vol. 30 (5): Johnson, L., Lee, A. & Green, B. (2000) The PhD and the Autonomous Self: gender, rationality and postgraduate pedagogy. Studies in Higher Education, 25(2): Johnston, S., Broda, J. (1996) Supporting Educational Researchers of the Future. Educational Review, vol. 48 (3): Kam, B.H. (1997) Style and quality in research supervision: the supervisor dependency factor. Higher Education, 34: Kyvik, S., Smeby, J-C. (1994) Teaching and research. The relationship between the supervisor of graduate students and faculty research performance. Higher Education, 28: Lauvås, P., Handal, G. (1998) Hovedfagsveiledning ved universitetet i Oslo. Rapport fra prosjektet Vitenskapelig veiledning. Universitetet i Oslo, Pedagogisk forskningsinstitutt. Rapport Nr.1. Lindén, J., Fitger, M. (1990) Kvinnliga och manliga forskarstuderande ser på handledning. Pedagogiskt utvecklingsarbete vid Lunds Universitet, nr. 90: 178. Lunds universitet. Lindén, J. (2005) Etik i handledning av doktorander. Nordisk Pedagogik, 3: Lindgren, U. (2006) Mentoring as a tool for transferring knowledge and experience to novice research supervisors. Nordisk Pedagogik, vol. 26 (2): Lybeck, L., Asplund, Carlsson, M. (1986) Supervision of doctoral students a case study. Report no. 1986: 02. Department of Education and Educational Research. Göteborg University. Lærum, E., Fugelli, P. (1990) Forskningsveiledning. Oslo: Universitetsforlaget. Marsh, H.W., Rowe, K., Martin, A. (2002) PhD Students Evaluation of Research Supervision. The Journal of Higher Education, vol. 73 (3): McClure, J.W. (2005) Preparing a laboratory-based thesis: Chinese international research students experiences of supervision. Teaching in Higher Education, vol. 10 (1): McCormac, C. (2005) Is non-completion a failure or a new beginning? Research non-completion from a student s perspective. Higher Education Research & Development, vol. 24 (3): McMichael, P. (1993) Starting up as supervisors: The perceptions of newcomers in postgraduate supervision in Australia and Sri Lanka. Studies in Higher Education, vol. 18 (1): p Morton, M., Thornley, G. (2001) Experiences of doctoral students in mathematics in New Zealand. Assessment & Evaluation in Higher Education, vol. 26 (2): Nexø, Jensen H. (1992) Specialevejledning resultater af en undersøgelse blandt vejledere og vejledte. København: Københavns Universitet. Institut for Statskundskab. Pole, C. (1998) Joint Supervision and the PhD: safety or panacea? Assessment & Evaluation in Higher Education, 23 (3): Pole, C.J., Sprokkereef, A. (1997) Supervision of doctoral students in the natural sciences: Expectations and experiences. Assessment & Evaluation in Higher Education, 22(1): Sayed, Y., Kruss, G., Badat, S. (1998) Students Experience of Postgraduate Supervision at the University of the Western Cape. Journal of Further and Higher Education, 22 (3): Smeby, J-C. (2000) Disciplinary Differences in Norwegian Graduate Education. Studies in Higher Education, 25 (1): Todd, M.J., Smith, K., Bannister, P. (2006) Supervising a social science undergraduate dissertation: staff experiences and perceptions. Teaching in Higher Education, vol. 11 (2): Walford, G. (1981) Classification and Framing in Postgraduate Education. Studies in Higher Education, vol. 6 (2): Wisker, G., Robinson, G., Trafford, V., Warnes, M., Creighton, E. (2003) From Supervisory Dialogues to Successful PhDs: Strategies supporting and enabling the learning conversations of staff and students at postgraduate level. Teaching in Higher Education, vol. 8: Woolhouse, M. (2002) Supervising Dissertation projects: expectations of supervisors and students. Innovations in Education & Teaching International, 39: Wright, T. (2003) Postgraduate research students: People in context? British Journal of Guidance & Counselling, vol. 31(2): Ylijoki, O-H. (2001) Master s Thesis. Writing from a Narrative Approach. Studies in Higher Education, vol. 26 (1): Øvrige referencer Aalberg, T.K. (2002) Individuel veiledning. Oslo: Fagbokforlaget. Akylina, S. (2006) Group supervision in graduate education: A proces of supervision skill development and text improvement. Higher Education Research & Development, vol. 25 (2):

9 Ankersborg, V. (2002) Midtvejsrapport om kandidatafhandlingsvejledningen på Det erhvervsøkonomiske Fakultet i Handelshøjskolen i København. Appel, M., Bergenheim, Å. (2005) Reflekterande forskarhandledning. Lund: Studentlitteratur. Bartlett, A., Mercer, G. (Eds.) (2001) Postgraudate Research Supervision: Transforming (R)Elations. New York: Peter Lang Publishing. Boëthius, S.B. (2005) Handledningens utformning i relation til mål och ramvillkor. Matrix 4: Burawoy, M. (2005) Combat in the dissertation zone. American Sociologist, vol. 36 (2): Burgess, R.G. (ed.) (1994) Postgraduate Education and Training in the Social Sciences. Processes and Products, London: Jessica Kingsley. Chapman, V-L., Sork, T.J. (2001) Confessing Regulation or telling secrets? Opening up the conversation on graduate supervision. Adult Education Quarterly, 51(2): Connell, R.W. (1985) How to Supervise a PhD, Vestes 2: Dahl, Nørgård P. (1999) Studenter-afstemt vejledning. Om vejlederkommunikation og projektarbejde. Nordisk Pedagogik, vol. 19 (4): Delamont, S., Atkinson, P., Parry, O. (1997) Supervising the PhD. A guide to success. Buckingham: The Society for Research into Higher Education & Open University Press. Edgren, M., Hilbur, P., Hatzidaki-Dahlstrøm, L., Aronson, A.T. (1998) Uppsatshandledning, Tanker kring tydlighet og ansvar. Universitetspedagogisk Centrum, Lund Universitet. Eggleston, J., Delamont, S. (Eds.) (1983) Supervision of Students for Research Degrees. Birmingham: British Education Research Association. Elton, L., Pope, M. (1989) Research Supervision: the value of collegiality. Cambridge Journal of Education, vol. 19: From, U., Nørgaard, Kristensen N. (2005) Proces og struktur i ph.d.- forløbet om at leve og overleve. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Gandil, T.L. (2005) Vejledningssamtalen som institutionel samtale. I: Widell, P., Kunøe, M. (10. udg.) Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Århus. Gosling, P., Noordam, B. (2006) Mastering Your PhD Survival and Success in the Doctoral Years and Beyond. London: Springer. Grant, B. (2005) Fighting for space in supervision: fantasies, fairytales, fictions and fallacies. International Journal of Qualitative Studies in Education, 18 (3): Haksever, A.M., Manesali, E. (2000) Assessing supervision requirements of PhD students: the case of construction management and engineering in the UK. European Journal of Engineering Education, 25 (1): Handal, G., Lauvås, P. (2006) Forskningsveilederen. Oslo: Cappelan Akademisk Forlag. Handal, G. (2002) Ni teser om veiledningspedagogikk. Bedre skole, nr. 1: 4-9, Holdaway, E.A. (1996) Current Issues in Graduate Education. Journal of Higher Education Policy and Management, vol.18 (1): Kolmos, A., Kofoed, P. (2000) Sig det så! Projektvejledning på universitetet. Pædagogisk Udviklingscenter, Ålborg Universitet. Lauvås, P., Handal, G. (2005) Optimal use of feedback in research supervision with master and doctoral students. Nordisk Pedagogik, vol. 25 (3): Lauvås, P. (1997) Veilederrollen i hovedfagsveiledning. UniPed, nr. 3: Malfroy, J. (2005) Doctoral supervision, workplace research and changing pedagogic practices. Higher Education Research & Development, vol. 24 (2): Manderson, D. (1996) Asking Better Questions: Approaching the Process of Thesis Supervision. Journal of Legal Education, vol. 46 (3): Mathisen, P., Høigaard, R. (2002) De veiledningslike samtalene. Norsk Pedagogisk Tidsskrift, nr. 6: Pearson, M., Brew, A. (2002) Research Training and Supervision Development. Studies in Higher Education, vol. 27 (2): Persson, R.S. (1999) Vetenskaplig handledning. Lund: Studentlitteratur. Phillips, E.M., Pugh, D.S. (1994) How to Get a PhD: a Handbook for Students and Supervisors. Buckingham: Open University Press. Rienecker, L., Harboe, T., Stray, Jørgensen P. (2005) Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rowley, J., Slack, F. (2004) What is the Future for Undergraduate Dissertations? Education and Training, 46 (4): Saugsted, T. (2004) Vejledning og intimitetstyranniet. I: Krejsler, J. (red.) Pædagogikken og kampen om individet. København: Hans Reitzels Forlag. Segerstad, H.H. (red.) (1998) I Teori och Praktik. CUPs rapportserie Nr. 2:a. Universitetspedagogiska konferensen vid Linköpings universitet. Skagen, K. (2000) Kunnskap og handling i pedagogisk veiledning. Bergen: Fagbokforlaget. Strannegård, L. (2003) Avhandlingen om at formas til forskare. Lund: Studentlitteratur. Styles, I., Radloff, A. (2001) The Synergistic Thesis: student and supervisor perspectives. Journal of Further and Higher Education, vol. 25 (1): Tofteskov, J. (1996) Projektvejledning og organisering af projektarbejde. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Universitetsloven Yeatman, A. (1995) Making supervision relationships accountable: graduate student log. Australian Universities Review, vol. 38 (2): Zhao, F. (2003) Transforming Quality in Research Supervision: a knowledge-management approach. Quality in Higher Education, vol. 9 (2). Zuber-Skerritt, O.E., Ryan, Y.E. (1994) Quality in Postgraduate Education. London: Kogan Page. Noter 1 Artiklens forfattere kodede uafhængigt af hinanden de oplistede problemstillinger i Figur 2. Kodningen blev sammenlignet og diskuteret, hvorefter konsensus blev opnået. 19

Forskelle og ligheder mellem ph.d. vejledning i forskellige fag. Gitte Wichmann-Hansen MEDU, Center for Medicinsk Uddannelse, AU

Forskelle og ligheder mellem ph.d. vejledning i forskellige fag. Gitte Wichmann-Hansen MEDU, Center for Medicinsk Uddannelse, AU Forskelle og ligheder mellem ph.d. vejledning i forskellige fag Gitte Wichmann-Hansen MEDU, Center for Medicinsk Uddannelse, AU Review over litteratur om vejledning 1 Beskrivelser af relationer og roller

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG

SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG SPECIALET PÅ TVÆRS AF SFAG SØREN S. E. BENGTSEN, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR DIDAKTIK, DPU, AU OG TINE WIRENFELDT JENSEN, PH.D.-STUDERENDE, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING FOR HUM & TEO, AU præsen

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Case undervisning et personligt syn og erfaringer Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Dias 2 Min baggrund: MA i økonomi (Dalhousie University), ph.d. i økonomi (Queens University) (fields/comprehensives

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken?

Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken? Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken? Vibe Aarkrog, lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Vibe Aarkrog

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL til Passata Light ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL Berit Eika, professor, MD, Ph.D. r 2. linje i overskriften til Passata Light

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop UNIVERSITET Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning -

Læs mere

Vejledning mellem magt og afmagt

Vejledning mellem magt og afmagt Vejledning mellem magt og afmagt Gerd Christensen, lektor, cand.mag., Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Afdelingen for Pædagogik, Københavns Universitet Vejledning mellem magt og afmagt, Dansk

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus Universitet Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere