Hvad findes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidensbaserede studier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad findes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidensbaserede studier"

Transkript

1 Hvad findes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidensbaserede studier Gitte Wichmann-Hansen, Berit Eika, og Anne Mette Mørcke, Enhed for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet arbejder bl.a. med pædagogiske og fagdidaktiske spørgsmål på den lægevidenskabelige kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. Gitte Wichmann-Hansen er cand. mag. i pædagogik, ph.d. i sundhedsvidenskab og adjunkt ved Enhed for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet. Gitte Wichmann-Hansen underviser og forsker i vejledning både vejledning knyttet til arbejdspladsoplæring og vejledning i relation til opgave-, projekt- og forskningsarbejde på universitetet. Anne Mette Mørcke er læge, ph.d. og adjunkt ved Enhed for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet. Anne Mette Mørcke forsker og underviser i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik med særligt fokus på mål. Berit Eika, læge, ph.d. og professor ved Enhed for Medicinsk uddannelse, Aarhus Universitet. Berit Eika er leder af Enhed for Medicinsk Uddannelse, hvis formål er at bidrage til kvalitetsudvikling af den lægevidenskabelige kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. Dette sker gennem medicinsk pædagogiske forsknings- og udviklingsprojekter, gennem pædagogiske kursustilbud til studerende og undervisere og gennem rådgivningsopgaver. Reviewet artikel Vejledningen i universitetsregi lever et usynligt liv. Den er ikke formelt beskrevet på universiteterne, og den foregår i det, som både vejledere og studerende opfatter som et intimt rum. Men hvad findes der egentlig af erfaringsbaseret litteratur på området? I denne artikel beskriver artiklens forfattere resultaterne af en litteratursøgning, som de har udført i danske, nordiske og internationale databaser. Den usynlige vejledning Vejledning er på mange måder en overset undervisningsform på universitetet, selv om den enkelte universitetslærer ser vejledning som en central metode til at fremme studerendes læring og faglige udvikling. For det første indgår vejledning ikke formaliseret som en del af universiteternes beskrivelse af deres undervisningsaktiviteter (Universitetsloven 2003). For det andet finder man i studieordninger kun få og overordnede bestemmelser for, hvad der skal foregå i vejledningen, og hvordan det skal foregå (Rienecker, L. et al 2005). For det tredje synes vejledningen at være underlagt en antagelse om, at dygtige forskere, der behersker deres fags viden, metode og teknikker, også naturligt agerer som dygtige vejledere, når det gælder akademisk tænkning og skrivning. Der mangler blandt andet beskrivelser af, hvordan vejledere sikres pædagogisk kvalificering, og hvordan vejledning systematisk evalueres. For det fjerde er vejledning en aktivitet, der i vid udstrækning foregår i»et lukket rum«(danmarks Evalueringsinstitut, 2000), fordi både vejledere og studerende opfatter situationen som intim, og begge parter omtaler vejledningen som 11

2 Hvad findes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidens.., Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 3, 2007 et individuelt og meget personligt forhold. Oftest har studerende og vejledere kun få modeller for deres egen rolle, og vejledningen diskuteres ikke oplagt med andre kollegaer. KRITERIER INKLUSION EKSKLUSION Vejledning - Opgavefaglig vejledning - Projektvejledning - Bachelor- og specialevejledning - Forskningsvejledning Universitet - Prægraduat og postgraduat (dvs. før og efter erhvervet kandidatgrad) Empirisk - Evidensbaserede studier, dvs. Studier baseret på empiri, der er systematisk indsamlet med et bestemt formål Publiceret - Artikler og bøger indekseret i offentlige databaser - Peer-reviewede tidsskrifter Tabel 1. Kriterier for inklusion og eksklusion af referencer. Vi gennemførte søgningen i databaser d september 2005 under vejledning af en forskningsbibliotekar fra Statsbiblioteket, Århus Universitet. Den komplette søgning blev gentaget og opdateret d. 25. september 2006 (danske og nordiske baser) og d. 10.oktober 2006 (internationale baser). I denne artikel rapporteres resultater fra den seneste og opdaterede søgning. Som udgangspunkt anvendte vi»vejledning«og»universitet«som de to gennemgående og overordnede søgeord på følgende måde: i fritekst trunkeret (vejled* og universit*) Synliggørelse af viden om vejledning Sammenlagt vidner ovenstående forhold om, at vejledningen lever et usynligt liv på universitetet. Den begrænsede opmærksomhed omkring vejledning i universitetsregi giver mistanke om, at emnet måske også er sparsomt belyst i uddannelsesforskningen. Vi satte os for at efterforske mistanken og forsøge at synliggøre omfanget af litteratur om emnet. I denne artikel beskriver vi resultaterne af en litteratursøgning, som vi har udført i danske, nordiske og internationale databaser. Formålet var at afdække, hvad der findes af publicerede studier, som empirisk har undersøgt forhold vedrørende vejledning inden for universitetsuddannelser. Med begrebet empirisk menes i denne sammenhæng evidensbaserede studier, der rapporterer data, som er systematisk indsamlet og analyseret med et bestemt, defineret formål til forskel fra eksempelvis teori- og lærebøger og håndbøger, der videregiver personlige erfaringer og gode råd. Begrundelsen for at indsnævre søgningen til empiriske studier var dels ønsket om at kunne pege på, hvilken type forskning der har domineret området, og dels hvilken type forskning og viden der fremtidigt er brug for på området. Endelig var afgrænsningen nødvendig af hensyn til opgavens omfang.vi opstillede fem konkrete delspørgsmål: 1. Hvad er omfanget af empiriske studier om vejledning i universitetsuddannelserne? 2. Hvilke metoder anvendes i studierne? 3. Hvilket uddannelsesniveau analyseres? (Prægraduat eller postgraduat?) 4. Hvilke perspektiver anlægges (de vejledtes, vejledernes, ledelsens etc.)? 5. Hvad er studiernes formål og hovedkonklusioner? Anvendte databaser og søgeord Vores intention med litteratursøgningen var specifikt at undersøge publiceret, evidensbaseret litteratur om faglig vejledning i universitetsregi. Vi opstillede derfor en række kriterier for inklusion og eksklusion af referencer (Tabel 1). - Uddannelsesvejledning - Erhvervsfaglig vejledning (f.eks. ved praktik, laboratorietræning, efteruddannelsesforløb) - Kollegavejledning (supervision af undervisning) - Vejledning af ledere (coaching tc.) - Videregående uddannelser, der ikke er indbefattet af universitetsloven - Teorier - Håndbøger (videregivelse af personlig erfaring og gode råd) - Love, regler og øvrige politiske/administrative tekster - Interne arbejdspapirer, protokoller, hæfter, rapporter og lign. uden copyright. kombineret»no limits«(dvs. ingen begrænsninger på sprog, år, region etc.) Hvis basen gjorde det muligt, angav vi begrænsning på materialetype (=faglitteratur og tidsskriftsartikler) eller informationstype (=publiceret forskning/empirical study/peer-reviewed journals). Søgeordene blev modificeret og omformet afhængigt af de enkelte databasers foreslåede emneord. Dette fremgår af Figur 1, der grafisk illustrerer søgeprocessen og resultaterne af de forskellige søgninger. 12

3 Basens navn (fritekstsøgning) Antal hits Specificering vha. emne -ord Antal hits Inkluderede hits DANSKE BASER: Biblioteksbasen 569 Vejleder og universitetspædagogik Statsbiblioteket 80 Vejledning, universiteter og forskeruddannelse Forskningsbasen 316 Basen har ikke emne-ord DPU s base 165 Vejledning 661# + Kategori: Pæd.(høj.udd.) 36 0 NORDISKE BASER: Norart (Veiledning +høyereutdanning) 2 Ikke nødvendigt at specificere 2 hits 2 0 Norbok > Eneste begræænsningsmulighed: type (=bøger) > udeladt Statsbibl. Titel-ord =Veiledning( *) Sprog =Norsk LIBRIS Emne-ord: Handledning - högskolan + uppsats 53 2 INTERNATIONALE BASER: PsycINFO (Supervis* + Higher edu.) Supervision + Graduate, undergrad. + postgrad. + limit (=empirical) ERIC (Supervis* + Higher Education) EBSCOhost (Supervis.+Higher Edu.) Supervision + Graduate, undergrad. + postgrad. Ringe muligheder for specificering. Derfor ingen specificering. HÅNDSØGNING 6 Figur 1. Oversigt over de samlede søgninger og inkluderede referencer

4 Hvad findes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidens.., Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 3, 2007 Vi ekskluderede 43 referencer, som ikke opfyldte kriteriet om at være evidensbaserede. Disse referencer var typisk velskrevne håndbøger i form af antologier, hvor erfarne fagfolk videregiver værdifuld viden og gode råd. Referencerne findes i litteraturlisten under»øvrige referencer«. Resultater Som det fremgår af Figur 1, resulterede den samlede søgning i inklusion af 50 referencer. Kategorisering og analyse af de 50 referencer er i det følgende opgjort på de fem delspørgsmål, vi opstillede i vores studie. Delspørgsmål 1 vedrører omfanget af studier. De inkluderede 50 referencer fordelte sig på 17 nordiske studier (6 danske, 5 svenske, 5 norske og 1 finsk) og 33 internationale studier, primært fra England (n=12), Australien (n=10) og New Zealand (n=4). Delspørgsmål 2 vedrører de anvendte metoder i studierne. Vi fandt, at de inkluderede studier overvejende var baseret på selvrapporterede data (n=39) fordelt på kvalitative interviews (n=22), spørgeskemaundersøgelser (n=13) og dagbøger eller lignende narrative beretninger (n=4). I mindre omfang anvendte studierne dokumentanalyser (n=6) og effektmålinger (n=6), herunder eksperimenter og test. I begrænset omfang indeholdt studierne data om reel vejledningspraksis baseret på transskriberede bånd- og videooptagelser af vejledningsmøder (n=3). Delspørgsmål 3 vedrører uddannelsesniveauet i studierne. Vores kategorisering viste, at hovedparten af studierne analyserede vejledning på postgraduat-niveau (n=34), mens en mindre del (n=11) omhandlede vejledning på præ-graduat-niveau (hvoraf de 8 studier i øvrigt var lavet i nordisk regi). Endelig omhandlede en lille gruppe studier (n=5) både vejledning på præ- og postgraduat-niveau. Delspørgsmål 4 vedrører det perspektiv, som studierne anlagde. Vi fandt, at studierne ofte anlagde de studerendes perspektiv (n=21) eller en kombination af de studerendes og vejledernes perspektiv(n=19). I mindre omfang anlagde studierne alene vejledernes perspektiv (n=11). Delspørgsmål 5 vedrører studiernes formål og hovedkonklusioner. Vores analyse 1 viste, at størstedelen af studierne (n=38) havde til formål at beskrive informanternes forventninger, holdninger og erfaringer med at indgå i en vejledningsrelation. Det aspekt af vejledningsrelationen, som oftest blev belyst, var de studerendes og vejledernes gensidige rolleopfattelser i forhold til ansvar, kontrol og styring i arbejds- og vejledningsprocessen. Hovedkonklusionen, som kunne udledes fra de mange studier, var, at en vellykket vejledningsproces først og fremmest afhænger af en god relation mellem den studerende og vejlederen. Blandt andet viste flere studier (Lauvås P, Handal G.1998; Lærum E, Fugelli P.1990; Woolhouse M. 2002; Armstrong M, Shanker V. 1983), at studerende først og fremmest lagde vægt på, at vejlederen var tilgængelig for vejledning (både fysisk og mentalt), og at vejlederen læste deres tekstoplæg grundigt og gav konstruktiv feedback herpå. Kun sekundært lagde studerende vægt på, at vejlederne havde faglig indsigt i forskningsfeltet. Samme konklusion blev draget i studier, der undersøgte sammenhængen mellem ph.d.-studerendes tilfredshed med vejledning og deres succes med at gennemføre ph.d.-projekter (Wright T. 2003; McCormac C. 2005; Morton M; Thornley G. 2001; Ives G; Rowley G. 2005; Sayed Y; Kruss G; Badat S. 1998; Bowen G; Rudenstine N. 1992). Ph.d.- studerendes tilfredshed med vejledningen korrelerede signifikant og positivt med gennemførselssucces og omfanget af vejledning. Studerendes tilfredshed med vejledningen og studerendes gennemførselssucces var derimod ikke signifikant associeret med deres vurdering af vejledernes faglige kompetence. Den typiske kritik fra studerende, som var blevet forsinket i deres forløb eller helt var droppet ud, handlede om mangel på eller direkte fravær af vejlederens tid, følelsesmæssig støtte og interesse. Hvorvidt dette fund skyldtes særligt høje forventninger hos disse studerende til deres vejledere blev ikke efterforsket i ovennævnte studier, men var til gengæld i fokus i en række andre studier, som fandt, at studerende generelt havde meget høje og til tider urealistiske forventninger, som kunne være vanskelige at opfylde for vejlederne (Harboe T. 2005; Pole C.J. Sprokkereef A. 1997; Becher T. et al. 1994). Atter andre studier belyste problemstillingen ved at kombinere de studerendes og vejledernes perspektiv og fandt, at det ikke så meget var et spørgsmål om høje eller lave forventninger, men mere om ulige og uafklarede forventninger parterne imellem. McClure s studie (2005) viste f.eks., at kinesiske ph.d.-studerende ved et engelsk universitet forventede en stærkt autoritær vejledningsrelation, mens deres engelske vejledere forventede en mere ligeværdig relation og en høj grad af selvstændighed hos de studerende. Forskellen blev forklaret ud fra kulturelle forhold. Et engelsk studie af masterstuderende og deres vejledere (Woolhouse M. 2002) demonstrerede, at vejlederne typisk forventede, at studerende havde formuleret et forskningsspørgsmål inden deres første vejledningsmøde, men at kun få af de studerende havde samme forventning. I et dansk studie fra 1992 viste Nexø Jensen (1992), at specialestuderende fra Samfundsvidenskab primært søgte tryghed og retssikkerhed i vejledningen, bl.a. ved at vejlederne viste forståelse for de studerendes personlige situation, og ved at vejlederne læste alle tekstoplæg og gav en vis»blåstempling«af opgaven inden aflevering. Vejlederne derimod lagde ikke så megen vægt på tryghed og kontrolelementet, men var mere optagede af at skabe rum for faglige diskussioner. Vejledernes hovedfokus på den faglige dimension blev bekræftet i et australsk (McMichael P. 1993) og canadisk studie (Holdaway E. et al. 14

5 1995), der begge konstaterede, at vejledernes forventninger til egen rolle primært var faglig ekspertise. Deres største bekymring var dog den personlige dimension i vejledningsrelationen. De oplevede det særligt vanskeligt at skabe en passende balance mellem henholdsvis styring og selvstyring og mellem objektivitet og følelsesmæssig involvering. At der reelt er tale om en svær balance, som må opvejes i hver enkelt vejledningsrelation, har vist sig at være et velunderbygget fund. Blandt andet har et solidt australsk studie (Kam B.H. 1997) kunnet konkludere, at kvalitet i vejledning i væsentlig grad afhænger af, om vejlederen er i stand til at tage udgangspunkt i den enkelte studerendes behov for støtte og motivation. Den beskrevne diskrepans mellem vejlederes og vejledtes forventninger følges op af studier, der identificerede forskellige roller og typer af vejledere og studerende. (Ylijoki O-H. 2001; Holmberg L. 2006; Hockey J. 1996). Typisk blev fundet af forskellige roller kondenseret i metaforiske udtryk. I Holmbergs studie fra Institut for Økonomi på Kristianstad Universitet faldt de interviewede vejledere i tre kategorier:»akademiker«,»konsulent«og»mor«, baseret på deres opfattelse af egen rolle i vejledningssituationen. Ylijoki s studie baseret på narrative interviews med 72 finske studerende fra fire forskellige discipliner identificerede fire vejledningsrelationer:»den servicerende«,»den straffende«,»den heroiske«og»den tragiske«. Samtidig demonstrerede studiet vigtigheden af, at studerende og vejledere gensidigt forstår og forhandler hinandens narrativer om at give og modtage vejledning. Eksempelvis oplevede studerende skuffelse og frustration over manglende rådgivning og hjælp, hvis deres forventning var, at vejledningsrelationen var»servicerende«, mens vejlederens ideal var»heroisk«baseret på en forventning om, at den studerende arbejdede selvstændigt og motiveret. En central anbefaling fra studiet var følgelig, at ethvert vejledningsforløb bør indledes med, at begge parter afdækker og afstemmer hinandens forventninger og laver klare (gerne skriftlige) aftaler om vejledningens rammer og form. Samme anbefaling blev i øvrigt fremsat i en meget stor del af studierne (Aspland T. et al 1999; Walford G. 1981; Harboe T. 2005; Danmarks Evalueringsinstitut 2000; Lauvås P, Handal G. 1998; Lærum E, Fugelli P. 1990; Lybeck L, Asplund Carlsson M. 1986; Wisker G. et al 2003; Woolhouse M. 2002; Johnston S, Broda J. 1996; Sayed Y. et al. 1998; Todd M.J. et al. 2006; Holmberg L. 2006; Hockey J. 1996; Kam B.H. 1997; McClure J.W. 2005; Pole C.J, Sprokkereef A. 1997; Becher T. et al. 1994; I). I disse studier blev det endvidere anbefalet, at studerende får indflydelse på tildelingen af vejledere eller i det mindste får mulighed for at sige»nej«til et foreslået vejlederemne. Imidlertid var anbefalingerne i litteraturen uklare m. h.t., hvilket kriterium den studerende skal vælge vejleder ud fra. Eksempelvis anbefalede Holdaway et al. (1995) på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse af 736 vejledere (på speciale- og ph.d.-niveau) på tværs af discipliner fra 37 universiteter i Canada, at valget af vejleder primært bør baseres på et fagligt kriterium, dvs. vejlederens erfaring og viden inden for projektets emne og metodologi. I modsætning hertil anbefalede Ives G. & Rowley G. (2005) på baggrund af kvalitative interviews med 21 ph.d.-studerende og deres vejledere, at valget af vejleder primært baseres på et interpersonelt kriterium, dvs. sandsynligheden for at der kan udvikles en konstruktiv arbejdsrelation mellem vejleder og vejledte. Begge studier var dog enige om at advare studerende mod at vælge vejleder udelukkende ud fra det personlige kriterium. Af de mange studier, der havde til formål at beskrive forskellige aspekter af vejledningsrelationen, var der nogle få, der fokuserede på kønnets betydning for vejledningens udformning (Lindén J. 1990; Johnson L. et al. 2000), på gruppevejledningsprocesser (Samara A. 2006; Dysthe O. et al. 2006), på etik (Lindén J. 2005) og på sammenhængen mellem vejledningens kvalitet og vejledernes kognitive stil (Armstrong S.J. 2004). Disse studier er tematisk set meget divergerende, og der kan derfor ikke udledes gennemgående, generelle konklusioner fra dem. En mindre gruppe studier (n=7) havde et komparativt formål, hvor vejledningsformer blev sammenlignet på tværs af fag, discipliner, uddannelsesniveauer og/eller landegrænser. Studierne fandt samstemmende, at faglige traditioner og discipliner spiller en afgørende rolle for, hvordan vejledningsaktiviteten udformes. I et stort anlagt komparativt studie om forskningsvejledning i Frankrig, Tyskland, Japan, England og USA (Clark BR., 1993) fandt man, at nationale forhold har mindre betydning for, hvordan vejledningen gennemføres, end forhold, der vedrører de enkelte discipliner, deres faglige miljøer, og hvorvidt der drives laboratorieforskning eller ej. Eksempelvis havde vejledning flere fællestræk inden for naturvidenskabsfag i hhv. Japan og Tyskland end i tyske forskermiljøer inden for hhv. naturvidenskab og humaniora. I hhv. et canadisk studie (Holdaway E. et al. 1995), to norske studier (Smeby J-C, 2000; Kyvik S. Smeby J-C. 1994) og to engelske studier (Pole C. 1998; Becher T. et al. 1994) om vejledning på postgraduat-niveau sammenlignede man»hårde«og»bløde«fagområder, repræsenteret ved naturvidenskabelige og medicinske fag på den ene side og humanistiske og samfundsvidenskabelige fag på den anden side. Studierne konkluderede, at»hårde«fagområder er domineret af en mesterlæremodel for vejledning. Her indgår den studerende i en etableret forskningsgruppe og oplæres gradvist i fagets teknikker og metoder, idet den studerende under tæt vejledning udfører de projekter, som gruppen eller vejlederen har defineret. De»bløde«fagområder er derimod typisk kendetegnet ved individuelle forskningsprojekter, som er defineret af den studerende, og af en mindre tæt, men ikke mindre væsentlig vejledningsrelation. Ofte er der tale om en dyadisk vejlederrelation, hvor vejle- 15

6 Hvad findes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidens.., Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 3, 2007 deren er den primære og ofte eneste valideringskilde på den studerendes arbejde. Studierne viste samstemmende, at vejledningsmodellen i de»hårde«fagområder repræsenterer en mere beskyttet teamstruktur for den enkelte forskningsstuderende, og at dette forhold er med til at forklare den højere gennemførselsprocent inden for disse områder. Studierne viste også, at vejledere fra forskellige fagtraditioner lagde vægt på forskellige elementer i vejledningsprocessen. Vejledere fra natur- og sundhedsvidenskab så det som en særlig vigtig opgave at give råd og feedback i forbindelse med skrivning af artikler til reviewede tidsskrifter. For vejledere fra humaniora og samfundsvidenskab var den vigtigste opgave derimod at hjælpe studerende med at afgrænse projektet, så det ikke»voksede sig for stort«, samt at opmuntre studerende til at vælge og anvende metoder, de følte sig fortrolige med. Endelig demonstrerede Trevor Heath (2002) i sin spørgeskemaundersøgelse af 355»nybagte«ph.d. er ved Queensland Universitet i Australien, at studerende fra»hårde«fagområder sammenlignet med studerende fra»bløde«fagområder mødtes oftere med deres vejledere, publicerede flere artikler og hyppigere inkluderede deres vejledere som medforfattere. Studier af vejledning på præ-graduat-niveau, som designmæssigt var i stand til at sammenligne fagområder, men som ikke primært havde et komparativt formål (Armstrong M; Shanker V. 1983; Lauvås P, Handal G. 1998) bekræftede mange af ovennævnte forskelle. Særligt dokumenterede disse studier, at humaniora og samfundsvidenskab var kendetegnet ved at give studerende større individuelt ansvar, især i forbindelse med udvikling af projekter og udformning af problemstillinger, sammenlignet med natur- og sundhedsvidenskabelige fag. En lille gruppe studier (n=5) var kendetegnet ved at have et forklarende formål, hvor de typisk afdækkede effekten af at indføre forskellige typer interventioner, som f.eks. belønningssystemer (Dillon MJ, Malott RW. 1981; Garcia ME. et al. 1988), mentorordninger (Lindgren U. 2006), vejledningskurser (Grant B, Graham A. 1999) og evalueringsredskaber (Aspland T. et al. 1999). Det er ikke muligt at udlede sikre, generaliserbare konklusioner fra disse studier, eftersom de varierer betydeligt i fokus og har forskellige metodiske svagheder, ved f.eks. at være små pilotprojekter (Lindgren U. 2006) eller rapportere simpel kursusevaluering (Grant B; Graham A. 1999).»Det typiske studie«ved at lægge et andet analytisk snit på de inkluderede referencer blev det muligt på tværs af de fem kategorier at identificere den type undersøgelse, som oftest gik igen i referencerne. Det viste sig, at»det typiske studie«er baseret på selvrapporterede data, indsamlet via kvalitative interviews med ph.d.-vejledere og ph.d.- studerende, der beskriver personlige holdninger og erfaringer med at indgå i vejledningsrelationer med særlig fokus på rollefordeling og forventninger til udformning af rollerne. Den gennemgående konklusion er, at der er store individuelle forskelle på og mellem studerende og vejledere m.h.t. personlige egenskaber og forventninger om fordeling af ansvar, støtte og styring i projektet. Den centrale anbefaling er derfor, at vejledningsrelationen gives tid og opmærksomhed, især i den første fase af vejledningsforløbet gennem etablering af klare aftaler. Diskussion Inden vi diskuterer resultaterne af vores litteratursøgning, vil vi kort dvæle ved nogle af de metodiske erfaringer, vi gjorde os undervejs i processen. Det viste sig nemlig at være en vanskelig opgave at afsøge vejledningsfeltet i elektroniske databaser. For det første var vejledning i sig selv et vanskeligt ord at bruge, idet en bred søgning både resulterede i poster, der omhandlede vejledning som pædagogisk fagterm (»f.eks. specialevejledning«) og som dagligdagsbegreb (f.eks.»vejledning en manual til slibemaskiner«). For det andet var indsnævring og fokusering af søgningen til»opgavefaglig vejledning«meget vanskelig. Hverken ord som»opgavefaglig vejledning«,»specialevejledning«,»projektvejledning«eller»forskningsvejledning«optrådte som klart afgrænsede søgeord i baserne hverken som»emneord«i biblioteksbasen, statsbibliotekets base og DPU s base, eller som»thesaurus«-ord i Psych- INFO, ERIC og EBSCO. For det tredje gav vores håndsøgning (dvs. gennemgang af de inkluderede posters referencelister) hele ni referencer, hvoraf tre måtte ekskluderes, fordi de viste sig ikke at være indekseret i baserne (Ankersborg V. 2002; Gandil T.L. 2005; Edgren et al. 1998). Den manglende gennemsigtighed i indekseringen af litteratur om faglig vejledning vidner om en ung forskningstradition og tyder måske på, at adgang til dele af litteraturen stadig afhænger af et personligt kendskab via faglige netværk. I studiet opstillede vi en række kriterier for inklusion og eksklusion af referencer. Kriterierne er udtryk for en række bevidste valg, vi traf, men valgene kan naturligvis diskuteres. Blandt andet kan det diskuteres, om empiri (evidens) er et brugbart eller et interessant inklusionskriterium. Begrebet empiri er i sig selv vanskeligt at operationalisere og tolkes ofte forskelligt afhængig af fagtraditioner og videnskabsforståelser. En anden vanskelighed ved at bruge kriteriet om evidens i denne sammenhæng var, at væsentlig og spændende litteratur om vejledning måtte udelukkes, heriblandt en række velskrevne lærebøger baseret på forfatternes betydelige personlige erfaringer, vidensopsamling og syntetisering af teori på området. Tilsvarende måtte vi f.eks. udelukke spændende artikler, såsom Pearson & Brew 2002 (7) og Manderson 1996 (8), der alene 16

7 refererer til teorier og andres forskning på området. Vores argument for at lægge et empirisk snit på undersøgelsen var imidlertid ikke udtryk for en normativ vurdering af litteraturens kvalitet og relevans, men primært et ønske om at kunne gøre status over den aktuelle forskning og anvise fremtidig forskning på området. Vi har med dette studie søgt at synliggøre uddannelsesforskningen og evidensen bag vejledning på universitetet. Med et samlet materiale på 50 referencer er det imidlertid vanskeligt at drage en entydig konklusion om graden af systematisk opmærksomhed på emnet. Omfanget er hverken bekymrende lille eller opmuntrende stort. Men det er værd at hæfte sig ved, at de nordiske forskningsmiljøer markerer sig stærkt med en tredjedel af det samlede antal studier. Ydermere er det interessant, at de fleste studier er publiceret inden for de seneste 5-10 år (kun fire studier er fra før 1990 erne). Dette fund kan skyldes en skævhed i vores søgemetode, idet mange tidsskrifter først er blevet elektronisk registrerede omkring 1990 erne. Men fundet kan også tolkes som et udtryk for en stigende opmærksomhed på universitetsvejledning og en voksende forskningstradition på området. Tolkningen synes plausibel i lyset af det øgede politiske fokus, der er kommet på universitetspædagogik generelt, hvilket blandt andet viser sig i en stigende ekspansion af universitetspædagogiske centre i Danmark og Norden. Samtidig kan udvikling af masseuniversiteterne sandsynligvis forklare et stigende behov for systematik og kvalitetssikring også på vejledningsområdet. Noget tyder derfor på, at den private og usynlige vejledningspraksis er på vej til at blive afløst af en mere synlig, offentlig og professionaliseret praksis. Eksempelvis sidder læseren netop nu med et relativt nyetableret universitetspædagogisk tidsskrift i hånden, der har vejledning som aktuelt temanummer! Selv om omfanget af studier giver grund til optimisme, viser vores analyse, at studierne er præget af et snævert metodisk perspektiv. Hovedparten af studierne har et beskrivende formål og støtter sig primært til data indsamlet via mundtlige eller skriftlige interviews (spørgeskema og dagbøger). Selv om disse studier leverer væsentlig viden om vejledning, er det værd at notere sig, at de afgrænser sig til subjektive, retrospektive data om, hvad studerende og vejledere tror, de gør, og hvad de er i stand til at genkalde sig i interviewsituationen. Der mangler derfor fortsat supplerende observationsstudier af, hvad studerende og vejledere rent faktisk gør. Tilsvarende er der behov for flere interventions- og effektstudier, så forskningen ikke»nøjes«med at konstatere dilemmaer og vanskeligheder i vejledningen, baseret på erfaringer og tilfredshedsmålinger, men i højere grad tilvejebringer viden om, hvordan vanskelighederne og dilemmaerne bedst håndteres. Vores anbefaling er følgelig, at fremtidige forskningsprojekter flytter fokus fra beskrivende og forstående studier til mere forklarende og handlingsorienterede studier. Indholdsmæssigt er forskningen også præget af et snævert fokus, idet studierne primært afdækker studerendes og vejlederes erfaringer med en lang række følelsesmæssige aspekter af vejledningsrelationen. Erfaringer med vejledningsrelationens betydning for studerendes gennemførelsesmuligheder er også velrapporteret. Indtil nu har forskningen overbevisende konstateret, at relationen er den mest afgørende faktor for et vellykket vejledningsforløb, men forskningen har til gengæld ikke leveret overbevisende viden om, hvilke pædagogiske kompetencer vejlederen bør have, endsige hvordan de trænes og udvikles. Vi anbefaler derfor, at forskningen flytter fokus fra personlige, relationelle aspekter af vejledningen til didaktiske og metodiske aspekter. Mulige spørgsmål som kunne undersøges, og forhåbentlig bidrage til at vejledning bliver en synlig, professionaliseret undervisningsaktivitet på universitetet, er f.eks.: Hvad kendetegner en vellykket vejledningssamtale? Hvilke dialogiske og spørgetekniske færdigheder skal»den gode vejleder«mestre? Hvad er en passende balance mellem information, rådgivning og dialog? Hvilke vejledningsmetoder fremmer læring hos den vejledte? Hvilke læringsmål bør vejledning sigte efter? Hvad er indikatorerne for, at den vejledte lærer noget undervejs i den konkrete vejledningssamtale eller undervejs i projektforløbet? Hvilke refleksioner og valg skal vejlederen gøre for at sikre udvikling af egen vejlederrolle? Hvilke ydre støttefaktorer er effektive i professionalisering af vejlederrollen? En mulig forklaring på, at forskningen i universitetsvejledning ikke er specielt potent med hensyn til at kunne anvise»god praksis«, findes måske i selve forskningsfeltets hovedkonklusion. Den gennemgående konklusion, som kan udledes på tværs af de 50 inkluderede referencer, er vel netop, at vejlederrollen udfyldes meget forskelligt afhængigt af den enkelte vejleders personlighed, ligesom variationen mellem studerende betyder, at de forventer og værdsætter forskellige vejledningsroller. Hertil kommer at vejledning er en aktivitet, der både i form og indhold varierer betydeligt på tværs af fag, discipliner, uddannelsesniveauer og landegrænser. Samlet vidner de mange varierende og kontekstuelle faktorer om vejledningens idiosynkratiske natur, hvilket gør det vanskeligt at opstille en universel recept for god vejledningspraksis. Referencer (inkluderede evidensbaserede studier) Akylina, S. (2006) Group supervision in graduate education: A process of supervision skill development and text improvement. Higher Education Research & Development, vol. 25 (2): Andersen, P. et al. (2000) Godt begyndt: forskeruddannelsen i Danmark. Evalueringsrapport. København: Danmarks Forskningsråd. Armstrong, M., Shanker, V. (1983) The Supervision of Undergraduate Research: student perceptions of the supervisor role. Studies in Higher Education, Vol. 8 (2):

8 Hvad findes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidens.., Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 3, 2007 Armstrong, S.J. (2004) The Impact of supervisors cognitive styles on the quality of research supervision in management education. British Journal of Educational Psychology, vol. 74: Aspland, T., Edwards, H., O Leary, J., Ryan, Y. (1999) Tracking New Directions in the Evaluation of Postgraduate Supervision. Innovative Higher Education, vol. 24 (2): Becher, T., Henkel, M., Kogan, M. (1994) Graduate Education in Britain. London: Jessica Kingsley. Bowen, G., Rudenstine, N. (1992) In Pursuit of the PhD. Princeton, NJ: Princeton University Press. Clark, B.R. (1993) The Research Foundations of Graduate Education: Germany, Britain, France, United States, Japan. Berkeley: University of California Press. Danmarks Evalueringsinstitut (2000) Skriftlige opgaver og vejledning. København. Delamont, S., Paary, O., Atkinson, P. (1998) Creating a delicate balance: the doctoral supervisor s dilemmas. Teaching in Higher Education, vol. 3 (2): Dillon, M., Malott, R.W. (1981) Supervising Master Theses and Doctoral Dissertations. Teaching of Psychology, 8, No 4: Dysthe, O., Akylina, S., Westheim, K. (2006) Multivoiced supervision of Master s students: a case study of alternative supervision practices in higher education. Studies in Higher Education, vol. 31(3): Garcia, M.E., Malott, R.W., Brethower, D. (1988) A System of Thesis and Dissertation Supervision: Helping Students Succeed. Teaching of Psychology, vol. 15 (4): Grant, B., Graham, A. (1999) Naming the game: reconstructing graduate supervision. Teaching in Higher Education, 4 (1): Green, B. (2005) Unfinished business: subjectivity and supervision. Higher Education Research & Development, 24(2): Hansen, S. (2000) Vejledning og evaluering af den refleksive praktiker i det problemorienterede projektarbejde ved Aalborg Universitet. Ph.d.-afhandling, Ålborg Universitetscenter. Harboe, T. (2005) Akademisk opgavevejledning: en handlingsorienteret analyse af 51 udvalgte klagesager. København: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Harboe, T. (2000) De studerendes forventninger til specialevejledning: en spørgeskemaundersøgelse. København: Pædagogisk Center, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Heath, T. (2002) A Quantitative Analysis of PhD Students Views of Supervision. Higher Education Research & Development, 21(1): Hockey, J. (1995) Getting too close: A problem and possible solution in social science PhD supervision. British Journal of Guidance & Counselling, vol. 23 (2): Hockey, J. (1996) A Contractual Solution to Problems in the Supervision of PhD Degrees in the UK. Studies in Higher Education, 21(3): Holdaway, E., Deblois, C., Winchester, I. (1995) Supervision of Graduate Students. The Canadian Journal of Higher Education, vol. 25 (3):1-29. Holmberg, L. (2006) Forskare, consult, morsa Handledares uppfattning om kvalité vid handledning av examensuppsatser. Working Paper Series:1, Department of Business Studies, Kristianstad University, Sverige. Ives, G., Rowley, G. (2005) Supervisor selection or allocation and continuity of supervision: Ph.D students progress and outcomes. Studies in Higher Education, vol. 30 (5): Johnson, L., Lee, A. & Green, B. (2000) The PhD and the Autonomous Self: gender, rationality and postgraduate pedagogy. Studies in Higher Education, 25(2): Johnston, S., Broda, J. (1996) Supporting Educational Researchers of the Future. Educational Review, vol. 48 (3): Kam, B.H. (1997) Style and quality in research supervision: the supervisor dependency factor. Higher Education, 34: Kyvik, S., Smeby, J-C. (1994) Teaching and research. The relationship between the supervisor of graduate students and faculty research performance. Higher Education, 28: Lauvås, P., Handal, G. (1998) Hovedfagsveiledning ved universitetet i Oslo. Rapport fra prosjektet Vitenskapelig veiledning. Universitetet i Oslo, Pedagogisk forskningsinstitutt. Rapport Nr.1. Lindén, J., Fitger, M. (1990) Kvinnliga och manliga forskarstuderande ser på handledning. Pedagogiskt utvecklingsarbete vid Lunds Universitet, nr. 90: 178. Lunds universitet. Lindén, J. (2005) Etik i handledning av doktorander. Nordisk Pedagogik, 3: Lindgren, U. (2006) Mentoring as a tool for transferring knowledge and experience to novice research supervisors. Nordisk Pedagogik, vol. 26 (2): Lybeck, L., Asplund, Carlsson, M. (1986) Supervision of doctoral students a case study. Report no. 1986: 02. Department of Education and Educational Research. Göteborg University. Lærum, E., Fugelli, P. (1990) Forskningsveiledning. Oslo: Universitetsforlaget. Marsh, H.W., Rowe, K., Martin, A. (2002) PhD Students Evaluation of Research Supervision. The Journal of Higher Education, vol. 73 (3): McClure, J.W. (2005) Preparing a laboratory-based thesis: Chinese international research students experiences of supervision. Teaching in Higher Education, vol. 10 (1): McCormac, C. (2005) Is non-completion a failure or a new beginning? Research non-completion from a student s perspective. Higher Education Research & Development, vol. 24 (3): McMichael, P. (1993) Starting up as supervisors: The perceptions of newcomers in postgraduate supervision in Australia and Sri Lanka. Studies in Higher Education, vol. 18 (1): p Morton, M., Thornley, G. (2001) Experiences of doctoral students in mathematics in New Zealand. Assessment & Evaluation in Higher Education, vol. 26 (2): Nexø, Jensen H. (1992) Specialevejledning resultater af en undersøgelse blandt vejledere og vejledte. København: Københavns Universitet. Institut for Statskundskab. Pole, C. (1998) Joint Supervision and the PhD: safety or panacea? Assessment & Evaluation in Higher Education, 23 (3): Pole, C.J., Sprokkereef, A. (1997) Supervision of doctoral students in the natural sciences: Expectations and experiences. Assessment & Evaluation in Higher Education, 22(1): Sayed, Y., Kruss, G., Badat, S. (1998) Students Experience of Postgraduate Supervision at the University of the Western Cape. Journal of Further and Higher Education, 22 (3): Smeby, J-C. (2000) Disciplinary Differences in Norwegian Graduate Education. Studies in Higher Education, 25 (1): Todd, M.J., Smith, K., Bannister, P. (2006) Supervising a social science undergraduate dissertation: staff experiences and perceptions. Teaching in Higher Education, vol. 11 (2): Walford, G. (1981) Classification and Framing in Postgraduate Education. Studies in Higher Education, vol. 6 (2): Wisker, G., Robinson, G., Trafford, V., Warnes, M., Creighton, E. (2003) From Supervisory Dialogues to Successful PhDs: Strategies supporting and enabling the learning conversations of staff and students at postgraduate level. Teaching in Higher Education, vol. 8: Woolhouse, M. (2002) Supervising Dissertation projects: expectations of supervisors and students. Innovations in Education & Teaching International, 39: Wright, T. (2003) Postgraduate research students: People in context? British Journal of Guidance & Counselling, vol. 31(2): Ylijoki, O-H. (2001) Master s Thesis. Writing from a Narrative Approach. Studies in Higher Education, vol. 26 (1): Øvrige referencer Aalberg, T.K. (2002) Individuel veiledning. Oslo: Fagbokforlaget. Akylina, S. (2006) Group supervision in graduate education: A proces of supervision skill development and text improvement. Higher Education Research & Development, vol. 25 (2):

9 Ankersborg, V. (2002) Midtvejsrapport om kandidatafhandlingsvejledningen på Det erhvervsøkonomiske Fakultet i Handelshøjskolen i København. Appel, M., Bergenheim, Å. (2005) Reflekterande forskarhandledning. Lund: Studentlitteratur. Bartlett, A., Mercer, G. (Eds.) (2001) Postgraudate Research Supervision: Transforming (R)Elations. New York: Peter Lang Publishing. Boëthius, S.B. (2005) Handledningens utformning i relation til mål och ramvillkor. Matrix 4: Burawoy, M. (2005) Combat in the dissertation zone. American Sociologist, vol. 36 (2): Burgess, R.G. (ed.) (1994) Postgraduate Education and Training in the Social Sciences. Processes and Products, London: Jessica Kingsley. Chapman, V-L., Sork, T.J. (2001) Confessing Regulation or telling secrets? Opening up the conversation on graduate supervision. Adult Education Quarterly, 51(2): Connell, R.W. (1985) How to Supervise a PhD, Vestes 2: Dahl, Nørgård P. (1999) Studenter-afstemt vejledning. Om vejlederkommunikation og projektarbejde. Nordisk Pedagogik, vol. 19 (4): Delamont, S., Atkinson, P., Parry, O. (1997) Supervising the PhD. A guide to success. Buckingham: The Society for Research into Higher Education & Open University Press. Edgren, M., Hilbur, P., Hatzidaki-Dahlstrøm, L., Aronson, A.T. (1998) Uppsatshandledning, Tanker kring tydlighet og ansvar. Universitetspedagogisk Centrum, Lund Universitet. Eggleston, J., Delamont, S. (Eds.) (1983) Supervision of Students for Research Degrees. Birmingham: British Education Research Association. Elton, L., Pope, M. (1989) Research Supervision: the value of collegiality. Cambridge Journal of Education, vol. 19: From, U., Nørgaard, Kristensen N. (2005) Proces og struktur i ph.d.- forløbet om at leve og overleve. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Gandil, T.L. (2005) Vejledningssamtalen som institutionel samtale. I: Widell, P., Kunøe, M. (10. udg.) Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Århus. Gosling, P., Noordam, B. (2006) Mastering Your PhD Survival and Success in the Doctoral Years and Beyond. London: Springer. Grant, B. (2005) Fighting for space in supervision: fantasies, fairytales, fictions and fallacies. International Journal of Qualitative Studies in Education, 18 (3): Haksever, A.M., Manesali, E. (2000) Assessing supervision requirements of PhD students: the case of construction management and engineering in the UK. European Journal of Engineering Education, 25 (1): Handal, G., Lauvås, P. (2006) Forskningsveilederen. Oslo: Cappelan Akademisk Forlag. Handal, G. (2002) Ni teser om veiledningspedagogikk. Bedre skole, nr. 1: 4-9, Holdaway, E.A. (1996) Current Issues in Graduate Education. Journal of Higher Education Policy and Management, vol.18 (1): Kolmos, A., Kofoed, P. (2000) Sig det så! Projektvejledning på universitetet. Pædagogisk Udviklingscenter, Ålborg Universitet. Lauvås, P., Handal, G. (2005) Optimal use of feedback in research supervision with master and doctoral students. Nordisk Pedagogik, vol. 25 (3): Lauvås, P. (1997) Veilederrollen i hovedfagsveiledning. UniPed, nr. 3: Malfroy, J. (2005) Doctoral supervision, workplace research and changing pedagogic practices. Higher Education Research & Development, vol. 24 (2): Manderson, D. (1996) Asking Better Questions: Approaching the Process of Thesis Supervision. Journal of Legal Education, vol. 46 (3): Mathisen, P., Høigaard, R. (2002) De veiledningslike samtalene. Norsk Pedagogisk Tidsskrift, nr. 6: Pearson, M., Brew, A. (2002) Research Training and Supervision Development. Studies in Higher Education, vol. 27 (2): Persson, R.S. (1999) Vetenskaplig handledning. Lund: Studentlitteratur. Phillips, E.M., Pugh, D.S. (1994) How to Get a PhD: a Handbook for Students and Supervisors. Buckingham: Open University Press. Rienecker, L., Harboe, T., Stray, Jørgensen P. (2005) Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rowley, J., Slack, F. (2004) What is the Future for Undergraduate Dissertations? Education and Training, 46 (4): Saugsted, T. (2004) Vejledning og intimitetstyranniet. I: Krejsler, J. (red.) Pædagogikken og kampen om individet. København: Hans Reitzels Forlag. Segerstad, H.H. (red.) (1998) I Teori och Praktik. CUPs rapportserie Nr. 2:a. Universitetspedagogiska konferensen vid Linköpings universitet. Skagen, K. (2000) Kunnskap og handling i pedagogisk veiledning. Bergen: Fagbokforlaget. Strannegård, L. (2003) Avhandlingen om at formas til forskare. Lund: Studentlitteratur. Styles, I., Radloff, A. (2001) The Synergistic Thesis: student and supervisor perspectives. Journal of Further and Higher Education, vol. 25 (1): Tofteskov, J. (1996) Projektvejledning og organisering af projektarbejde. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Universitetsloven Yeatman, A. (1995) Making supervision relationships accountable: graduate student log. Australian Universities Review, vol. 38 (2): Zhao, F. (2003) Transforming Quality in Research Supervision: a knowledge-management approach. Quality in Higher Education, vol. 9 (2). Zuber-Skerritt, O.E., Ryan, Y.E. (1994) Quality in Postgraduate Education. London: Kogan Page. Noter 1 Artiklens forfattere kodede uafhængigt af hinanden de oplistede problemstillinger i Figur 2. Kodningen blev sammenlignet og diskuteret, hvorefter konsensus blev opnået. 19

Forskelle og ligheder mellem ph.d. vejledning i forskellige fag. Gitte Wichmann-Hansen MEDU, Center for Medicinsk Uddannelse, AU

Forskelle og ligheder mellem ph.d. vejledning i forskellige fag. Gitte Wichmann-Hansen MEDU, Center for Medicinsk Uddannelse, AU Forskelle og ligheder mellem ph.d. vejledning i forskellige fag Gitte Wichmann-Hansen MEDU, Center for Medicinsk Uddannelse, AU Review over litteratur om vejledning 1 Beskrivelser af relationer og roller

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Klyngevejledning af specialestuderende

Klyngevejledning af specialestuderende Klyngevejledning af specialestuderende Janni Niclasen, psykolog, ph.d., lektor ved Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet og adjunkt ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Faglig

Læs mere

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende)

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) Problemstilling: Baggrund for problemstilling: Konkret forskningsspørgsmål/problemformulering: Hvordan fungerer gruppearbejdet på videregående

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Brugen af vejlederbrev til universitetsstuderende en diskussion af dets betydning i vejledningsprocessen

Brugen af vejlederbrev til universitetsstuderende en diskussion af dets betydning i vejledningsprocessen Artikel, årgang 7, DUT12, 2012 Sussie Laustsen et al. Brugen af vejlederbrev til universitetsstuderende en diskussion af dets betydning i vejledningsprocessen Sussie Laustsen, adjunkt, ph.d., Institut

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Specialestuderendes læringsudfordringer i vejledningen nudging som handlemulighed

Specialestuderendes læringsudfordringer i vejledningen nudging som handlemulighed Artikel, årgang 10 nr. 18, 2015 H.N. Jensen & C. J. Jensen Specialestuderendes læringsudfordringer i vejledningen nudging som handlemulighed Hanne Nexø Jensen, lektor, Institut for Statskundskab, Københavns

Læs mere

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku. Skrivekompetence i studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.dk 1 Dias 1 Organisatoriske niveauer i forbindelse

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Brug din vejleder gode råd

Brug din vejleder gode råd Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) MASTER OF SCIENCE IN ENGINEERING (INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) INGENIØRDOCENT HEAD OF PROGRAMS UNI VERSITy WHO AM I? Henrik Karstoft (hka@eng.au.dk) Ingeniørdocent @ ASE/ENG, Signal

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical and Computer Engineering Who am I? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ ASE, Leading the group in Signal Processing and

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Forskningsbasering og anvendelsesorientering: begrebsforståelser og kompetencemål

Forskningsbasering og anvendelsesorientering: begrebsforståelser og kompetencemål Forskningsbasering og anvendelsesorientering: begrebsforståelser og kompetencemål Forskningspolitisk årsmøde Videnskabernes Selskab 22. marts 2011 Hanne leth Andersen RUC Forskningsbasering vs. anvendelsesorientering

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

GEVINSTREALISERING I ET BREDERE PERSPEKTIV

GEVINSTREALISERING I ET BREDERE PERSPEKTIV GEVINSTREALISERING I ET BREDERE PERSPEKTIV SÆT VÆRDIEN I FOKUS Markus Laursen, PhD fellow Mail: mla@badm.au.dk Profil: http://au.dk/en/mla@badm.au.dk PROFIL PhD fellow på Aarhus Universitet, Business and

Læs mere

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering. TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG

SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG SPECIALET PÅ TVÆRS AF SFAG SØREN S. E. BENGTSEN, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR DIDAKTIK, DPU, AU OG TINE WIRENFELDT JENSEN, PH.D.-STUDERENDE, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING FOR HUM & TEO, AU præsen

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science) Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Tema: Kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere i Danmark status, initiativer og udfordringer

Tema: Kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere i Danmark status, initiativer og udfordringer Blok 4C Tema: Kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere i Danmark status, initiativer og udfordringer Vi giver et overblik over ph.d.-vejledningskurser i Danmark, og konkrete eksempler på temaer og formater

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures

Tal og tabeller Facts and Figures SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Telefon phone: +45 6550 1000 sdu@sdu.dk www.sdu.dk Tal og tabeller Facts and Figures 2015 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning Marianne Lykke, Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Toine Bogers DEFF projekt 2008-2009 Dagens emner Projektets formål og problemstilling

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik

Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Campus København Forår 2014 Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Fagansvarlig(e) og e-mail-adresse(r): Stig Broström (stbr@dpu.dk) Undervisere, vejledere, samt deres

Læs mere

Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan?

Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan? Roskilde Universitet Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan? Seminar på Københavns Universitet den 24. november 2014 Signe Skov, UniPæd, RUC. 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd, RUC 1 Formål

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Procedure til evaluering af vejledningsforløb på BA- og kandidatuddannelser på Aarhus BSS. Pilotprojekt 2016 Aarhus BSS, 27.

Procedure til evaluering af vejledningsforløb på BA- og kandidatuddannelser på Aarhus BSS. Pilotprojekt 2016 Aarhus BSS, 27. Procedure til evaluering af vejledningsforløb på BA- og kandidatuddannelser på Aarhus BSS Pilotprojekt 2016 Aarhus BSS, 27. april 2016 1 Indhold 2 Formål med evalueringsproceduren for vejledningsforløb

Læs mere

Formulering af læringsmål for kandidatspecialer en opgave for de studerende?

Formulering af læringsmål for kandidatspecialer en opgave for de studerende? Dekanernes Undervisningsseminar November 2010 Formulering af læringsmål for kandidatspecialer en opgave for de studerende? Claus Thorp Hansen & Pernille Hammar Andersson 1. Motivation 2. Muligheder 3.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Didaktiske udfordringer i kollektiv akademisk vejledning set fra et vejlederperspektiv

Didaktiske udfordringer i kollektiv akademisk vejledning set fra et vejlederperspektiv 1 Didaktiske udfordringer i kollektiv akademisk vejledning set fra et vejlederperspektiv Didaktiske udfordringer i kollektiv akademisk vejledning set fra et vejlederperspektiv Af Kari Kragh Blume Dahl,

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Specialevejledning på seks måneder: De nye specialeregler belyst ved erfaringer fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Specialevejledning på seks måneder: De nye specialeregler belyst ved erfaringer fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Specialevejledning på seks måneder: De nye specialeregler belyst ved erfaringer fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Hanne Nexø Jensen, lektor, Institut for Statskundskab, Københavns

Læs mere

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet Formidling af evidensbaseret viden til praksis Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet 87 412 407 aab@hmi.dk Forskningsbaseret viden der kan understøtte praksis Evidens = hvad virker? Hvordan virker? Test af

Læs mere

Center for Grundskoleforskning. En massiv satsning på Det nye DPU

Center for Grundskoleforskning. En massiv satsning på Det nye DPU Center for Grundskoleforskning En massiv satsning på Det nye DPU Center for Grundskoleforskning - fokusområder Undervisningsformer, læreruddannelse, skoleledelse, inklusion, klasseledelse, evalueringsformer,

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Forskning i Haver til Maver

Forskning i Haver til Maver Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar Forord Denne pjece er tænkt som en guide til studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere