AmbuFlex. Behovsstyret patientforløb med web-baseret selvmonitorering. Evalueringsrapport Version 1.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AmbuFlex. Behovsstyret patientforløb med web-baseret selvmonitorering. Evalueringsrapport Version 1.0"

Transkript

1 AmbuFlex Behovsstyret patientforløb med web-baseret selvmonitorering Evalueringsrapport Version 1.0 Læsevejledning: Læs primært dette dokument samt bilag 7 August 2010 Hospitalsenheden Vest

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Ideen bag AmbuFlex Hjertesvigtpatienter og ambulatorier Kort beskrivelse af AmbuFlex Patientrapporterede helbredsdata Medicinmodul Klinisk proces/notat modul Udskrivningsmodul Praksis efter indførelse af AmbuFlex AmbuFlex spørgeskemaer Hosting, programkode og datasikkerhed Projektforløb Evalueringsmetode Evalueringsdesign Informationskvalitet Systemkvalitet Servicekvalitet Brug Brugertilfredshed Fordele og ulemper Metodebeskrivelse Observation Spørgeskemaundersøgelse Semi-strukturerede interviews Gruppeinterview Registerstudie Resultater Udviklingstrend i patientgruppens sammensætning Patienter, konsultationer og spørgeskemaer Tidsforbrug i ambulatoriet Ressourceforbrug relateret til driften af AmbuFlex Sekretariatet på Medicinsk Afdeling Ressourceforbrug til instruktion og support Driftsforbrug i projektenheden ved Vestkronik Samlet arbejdskraftbesparelse ved AmbuFlex Evaluering Informationskvalitet Dokumentere information, finde information og få skabt overblik Systemkvalitet Overordnet funktionalitet Konkrete funktioner Hvordan det opleves at lære at anvende AmbuFlex Driftsikkerhed Servicekvalitet Undervisning og introduktion til AmbuFlex samt support efter ibrugtagning Brugerønsker til systemændringer Oplevede fordele og ulemper ved AmbuFlex Sammenfatning af Evaluering Konklusion Perspektivering AmbuFlex og EPJ i

3 7.7.1 Et nationalt perspektiv? Beslægtede anvendelser i andre igangværende VestKronik-projekter DanProm: Rationel efterkontrol af hofte- og knæ alloplastik AmbuFlex: organisation og økonomi nu - og i fremtiden Referenceliste Bilag Bilag 1: Brugermanual Bilag 2: AmbuFlex spørgeskema 1 Bilag 3: AmbuFlex spørgeskema 2 Bilag 4: Spørgeskema til sygeplejerskerne august 2010 Bilag 5: Interviewguide til patientinterview Bilag 6: Interviewguide til gruppeinterview med sygeplejerskerne Bilag 7: Anvendelse af AmbuFlex i en integreret EPJ-løsning Bilag 8: Registrering af tidsforbrug ii

4 1 Indledning En stigende del af aktiviteten i hospitalsvæsenet vedrører patienter med en eller flere kroniske sygdomme. Dette gælder også for ambulatoriedrift, hvor der i 2005 var 5,2 mio ambulatoriebesøg på danske hospitaler skadestuer og psykiatri ikke medregnet (1). Den fremtidige udfordring ved behandling af kronisk sygdom er beskrevet i rapporter, oplæg og debatindlæg i de seneste år, og der påpeges problemer med samordning, information og kommunikation mellem sundhedsvæsenets sektorer (2,3) Der er derfor behov for løsninger, som understøtter den enkeltes evne til at håndtere sygdommen, øger kontinuitet i forløbet på tværs af sektorer og som fokuserer på hele mennesket og ikke kun sygdommen - i et samspil mellem patient, behandlingsgrupper og samfund (3-8). Ambulant opfølgning af patienter foregår ofte med standardiserede forløb. Standard forløb er omkostningseffektive hos standard patienter med standard behov, men patienter er forskellige mht. sygdommens sværhedsgrad, forekomst af anden sygdom samt fysiske og psykiske ressourcer. Nogle reagerer som forudset på behandling, mens andre ikke gør, - nogle komplikationer er sjældne, men alvorlige, mens andre er hyppige og mindre alvorlige. En forudsigelse af forløb er derfor ofte usikker. Alligevel foregår ambulant kontrol med faste tider, hvor patienten ved den ene konsultation får booket tid til den næste. Intervallet mellem kontrolbesøg afspejler implicit en afvejning mellem a) risiko for at der i intervallet indtræffer en forværring med behandlingsmæssige konsekvenser mod b) de begrænsede ressourcer i ambulatoriet. Patienten forventes at møde op - også når han finder sin tilstand tilfredsstillende og en konsultation overflødig. På landsplan dukker 16% af patienterne aldrig op, selvom de har en aftale på sygehuset (9). Dette kan have forskellige årsager som forglemmelse, manglende tid og oplevelse af unødvendighed. Ved at have adgang til ganske få centrale oplysninger om patientens tilstand, og hvorvidt behandlingsplanen følges (compliance), vil nogle af de konsultationer der opleves som unødvendige kunne undværes. Aktuelt bliver en patient som oplever en ikke-akut forværring mellem to ambulante konsultationer ikke set i ambulatoriet til trods for, at dette ville få behandlingsmæssige konsekvenser. For kroniske patienter kan der for hver enkelt patient være tale om mange overflødige besøg i ambulatoriet. Nogle gange kan der være anden grund til at se patienten, f.eks. undervisning eller at patienten er utryg, men for mange patienter vil en skriftlig eller telefonisk besked om, at tilstanden er tilfredsstillende formentlig være tilstrækkelig. 1

5 2 Ideen bag AmbuFlex AmbuFlex er et system, der understøtter behovsstyrede patient forløb. Ideen bag AmbuFlex var at afprøve hvordan og hvad patientrapporterede helbredsoplysninger kan anvendes til i klinikken. Systemet er web-baseret og håndterer kommunikationen mellem behandler, patient og database, hvor patienten selv leverer data via papireller internetbaserede spørgeskemaer. En grafisk web-baseret forløbsoversigt over symptomer, selvmålinger og behandling præsenteres for den behandlingsansvarlige sygeplejerske, som herefter kan anvende oplysningerne til at understøtte en forestående telefon eller ambulatoriekonsultation eller anvende oplysningerne til at afgøre, hvorvidt en konsultation er påkrævet eller om det kan vente. En patient uden behov vil derved kunne undgå at møde op - uden at behandlingskvaliteten sænkes - mens en patient, som får et akut behov, let kan komme til. AmbuFlex udgør derved et generisk redskab til reorganisering af ambulatorievirksomhed i sundhedsvæsnet fra enkeltstående kontrol efter ortopædkirurgisk indgreb til langvarig ambulant forløb hos svære kroniske patientgrupper. Kernen i AmbuFlex er en web-baseret database med tilhørende programmer som læge/sygeplejerske og patient kan kommunikere med via enhver internetforbundet PC. AmbuFlex håndterer indhentning af patient-rapporterede helbredsoplysninger via papir- eller internet baserede spørgeskemaer. Systemets kerne er i kontinuerlig anvendelse på 5. år i tre forskningsprojekter, som følger en række kroniske patientgrupper (hjertekarsygdom, brystkræft og apopleksi) med gentagne spørgeskemaer hver 4. måned gennem 3-5 år med valgfri besvarelse på papir eller internet. 2.1 Hjertesvigtpatienter og ambulatorier En af de kroniske patientgrupper der tilbydes ambulant opfølgning er hjertesvigtpatienter. Der er i Danmark ca danskere med behandlingskrævende hjertesvigt, hvor hovedparten behandles ved egen læge. I den sidst tilgængelige opgørelse var der på landsplan ambulante besøg i denne diagnosegruppe (DI50) (10). Cirka 10% ( patienter) har behov for tilknytning til et specialiseret hjertesvigtambulatorium, hvortil der henvises cirka 2000 nye patienter årligt. Ved lettere tilfælde af hjertesvigt er 80% i live efter 5 år, mens under 20% er i live i den sværeste gruppe. Patientgruppen har et vitalt behov for korrekt og ofte massiv medicinering og overvågning, særligt i perioden hvor behandlingen optrappes. Blandt patientgrupper der tilses i ambulant regi hører hjertesvigtpatienter til blandt de mere komplekse. Dette skyldes deres behov for ofte massiv og variabel medicinsk behandling, og de udgør derfor en udfordring i forhold til tæt og ressourcekrævende ambulant kontrol. Det blev derfor anset som relevant at afprøve AmbuFlex i denne patientgruppe med det formål at vurdere styrker og svagheder ved AmbuFlexkonceptet. Projektet er gennemført i hjertesvigtambulatorierne ved Hospitalsenheden Vest. Hjertesvigtambulatorierne ved Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro hører begge administrativt under Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest. Hjertesvigtambulatoriet ved Regionshospitalet Herning modtager cirka 125 nye patienter om året, hvor hver patient ses hyppigt i starten og efterfølgende med 1-2 2

6 måneders interval. På årsbasis foretages der ca. 900 ambulante kontrolbesøg. I Holstebro er andelen af kardiologiske patienter reduceret i løbet af de seneste år, hvilket er baggrunden for at antallet af hjertesvigtkonsultationer her er mindsket. Ambulatorierne bemandes af henholdsvis 4 specialuddannede sygeplejersker i Herning og 3 i Holstebro, der i samråd med speciallæger selvstændigt varetager en stor del af den ambulante behandling. Alle sygeplejerskerne varetager også opgaver indenfor andre kardiologiske felter end hjertesvigt. Alle nyhenviste patienter til hjertesvigtambulatoriet ved Regionshospitalet Herning, som ikke tidligere havde været i ambulant behandling, blev fra november 2009 fulgt med AmbuFlex som informations og dokumentationsredskab. Fra januar 2010 anvendtes AmbuFlex også til genhenviste patienter, som tidligere var blevet registreret i det hidtil anvendte system Hjerter Plus. Fra marts 2010 blev AmbuFlex endvidere taget i brug til nyhenviste hjertesvigtpatienter ved kardiologisk ambulatorium ved Regionshospitalet Holstebro. 2.2 Kort beskrivelse af AmbuFlex AmbuFlex er udviklet som et redskab til at få overblik over og håndtere patientens forløb på basis af patientens selvrapporterede data. I den oprindelige model skulle kliniske data som vanligt registreres i den normale journal og kun ganske få kliniske data registreres i AmbuFlex, primært behandlingsplanen, mhp. at muliggøre sammenligning mellem patientrapporterede data og en lagt behandlingsplan. Det var derimod ikke hensigten, at AmbuFlex skulle udgøre et journalsystem. I hjertesvigtklinikken har man hidtil anvendt det sygdomsspecifikke dokumentationsog registreringssystem, Hjerter Plus, som anvendes på en række hjertesvigt klinikker i Danmark. Med henblik på at tilbyde samme funktionalitet, og dermed sygeplejerskernes opbakning, blev det på forhånd meldt ud, at AmbuFlex skulle kunne anvendes som dokumentationsredskab, hvilket medførte at AmbuFlex i dag indeholder: et modul med præsentation af patientrapporterede helbredsdata et medicinmodul et klinisk proces/notat modul et modul til udprintning af AmbuFlex-journal og medicinsedler Resultatet er, at AmbuFlex nu kan betragtes som et online ambulant journalsystem med yderligere features i form af indhentning og præsentation af patientrapporterede helbredsdata. Nedenfor ses en kort beskrivelse af de fire centrale moduler i AmbuFlex Patientrapporterede helbredsdata Den øverste del af AmbuFlex forsiden afbilleder patientens spørgeskema besvarelse. Svarene fremkommer automatisk når skemaet er tastet/scannet ind. Dette er hjertet i AmbuFlex og gennemgås efterfølgende mere detaljeret Medicinmodul Der indhentes individuelle medicinoplysninger om den receptpligtige medicin som patienten har fået udleveret de seneste seks måneder. Disse data skaffes efter Lægemiddelstyrelsens tilladelse ved et semi-automatiseret opslag i Recept-serveren via den Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM). AmbuFlex er netop blevet 3

7 godkendt til on-line adgang til web-services på det Fælles Medicin Kort (FMK) se senere. Som i lignende elektroniske medicinmoduler er der i AmbuFlex mulighed for at ordinere og seponere lægemidler. I forbindelse med nye ordinationer kan der ved indtastning af lægemiddelnavn vælges styrke og dispenseringsform ud fra en rullemenu. Det er i AmbuFlex muligt at monitorere forløbet af lægemiddelbehandlingen. Døgndosis af de monitorerede lægemidler fremgår af AmbuFlex forsiden, så der hurtigt kan dannes et overblik over, hvordan lægemiddelbehandlingen er ændret over tid Klinisk proces/notat modul AmbuFlex har on-line forbindelse til web-services hos CPR hvilket medfører, at stamdata og vitalstatus opdateres i forbindelse med hvert opslag. Derudover er der mulighed for at registrere telefonnumre til egen læge og hjemmepleje, kliniske registreringer som dyspnø, blodtryk og puls, samt baselineregistreringer, anamnese og konsultationsnotater Udskrivningsmodul Efter endt konsultation kan 1) medicinseddel og 2) print af skærmbilledet udskrives til patienten og journalindlæg. Det var vigtigt i udformningen af interfacet til AmbuFlex, at det skulle understøtte brugernes behov for hurtigt overblik og nem adgang til dokumentation. De fleste moduler er derfor samlet på AmbuFlex forsiden, og alle moduler kan nås ved maksimalt et klik på musen. For yderligere beskrivelse af den praktiske anvendelse af AmbuFlex henvises til vedlagte Brugervejledning (bilag 1) 4

8 2.3 Praksis efter indførelse af AmbuFlex Lægesekretæren der har ansvaret for bookingen af hjertesvigtpatienterne sender en mail til AmbuFlex gruppen med CPR-numre og konsultationsdato på alle nyhenviste patienter. AmbuFlex-gruppen registrerer patienterne i AmbuFlex og indhenter individuelle online medicinoplysninger fra Medicinprofilen (PEM) 1. Inden den primære konsultation tilsender lægesekretæren i hjertesvigtambulatoriet patienten et AmbuFlex-spørgeskema sammen med oplysninger om mødetid og øvrig patientinformation. Patienten returnerer skemaet i en vedlagt svarkuvert og data 1 AmbuFlex er i juli 2010 blevet certificeret til automatisk opslag i det Fælles Medicin Kort (FMK) via web-services. Medicinoplysningerne vil nu blive indhentet automatisk når der registreres en ny patient i AmbuFlex, og oprettelse af nye patienter kan nu overgå til sygeplejerskerne i klinikken, hvilket vil være en forbedring. Derved bortfalder et unødigt kommunikationsled mellem lægesekretær og AmbuFlex-gruppen, hvilket medfører at samtlige patientoplysninger holdes på afdelingen, og AmbuFlex-gruppen kun varetager skemahåndtering og overordnet drift. 5

9 scannes/tastes umiddelbart ind i databasen. Data er derved til rådighed online når patienten møder op til den initiale konsultation. Under konsultationen, eller umiddelbart efter, registrerer sygeplejersken de relevante kliniske værdier og medicinændringer samt fører notater. Inden patienten forlader konsultationen vælger sygeplejersken opfølgning dvs. tidspunkt, konsultationsform og hvorvidt der forinden skal foreligge spørgeskema-data. Mulighederne for opfølgning er således: Traditionel konsultation i ambulatoriet Konsultation i ambulatoriet forudgået af et spørgeskema Telefonkonsultation Telefonkonsultation forudgået af et spørgeskema Spørgeskema uden konsultation ( Skemakontrol ) Ingen opfølgning (f.eks ved afslutning til egen læge) Ved skemakontrol aftales en dato med patienten, hvor sygeplejersken vil gennemgå svarene fra et spørgeskema der tilsendes patienten 7 dage tidligere. Når patientens svar foreligger vises en alert meddelelse for alle brugere i ambulatoriet mhp at sikre, at der hurtigt tages stilling til besvarelsen. På baggrund af svarene vurderer kontaktsygeplejersken eller dennes stedfortræder hvorvidt det er nødvendigt at se patienten i ambulatoriet eller om det går tilfredsstillende, og skemakontrollen derfor kan følges op med endnu et skema eller en (telefon)konsultation senere. Uanset vurderingen af opfølgning autogenereres en brevskabelon, hvori sygeplejersken skriver sin vurdering og kommentarer til patienten, udskriver brevet og sender det med posten samme dag. I Holstebro har sygeplejerskerne hidtil dikteret til journalen og ført medicin i et elektronisk medicinmodul, og har ikke været vant til et sygeplejefagligt dokumentationsredskab. Da udviklingen heldigvis - går mod informationsdeling, blev det fra starten aftalt, at de ikke skulle anvende medicinmodulet i AmbuFlex, men fortsætte med at registrere i det normale medicinmodul. Den primære funktion ved AmbuFlex for dem har derfor været at anvende oplysningerne fra patienten samt få et redskab til at følge den kliniske udvikling. I Herning har de som nævnt hidtil anvendt HjerterPlus som dokumentationsredskab, men har ved siden af dikteret til journalen. Efter ibrugtagningen af AmbuFlex har sygeplejerskerne lavet et print af hovedskærmen i AmbuFlex, hvor journalnotat og kliniske registreringer står anført. Sammen med et print af medicinsedlen har dette udgjort dokumentation til journalen sammen med et kort notat. 2.4 AmbuFlex spørgeskemaer De anvendte spørgeskemaer blev i første omgang udviklet ud fra relevante validerede skalaer (SF-12, SCL-92, Seattle Angina Questionnaire). Efter tilbagemeldinger fra sygeplejerskerne blev skemaet i marts 2010 revideret i samarbejde og flere spørgsmål udskiftet og de spørgsmål der vanligvis anvendes i konsultationen kom til at indgå 2. Spørgsmålene omhandler: Almen tilstand, sygdomsspecifikke symptomer, aktuel medicinering, personlige ressourcer samt samtykke til on-line indhentning af medicinoplysninger (se bilag 2). Spørgeskemaerne kan valgfrit udfyldes på internet og på papir. Fra de øvrige VestKronik-projekter er erfaringen at 45-50% af patienter ved gentagne besvarelser 2 Ved bedømmelse af validiteten (gyldigheden) af et spørgsmåls-item/skala anvendes en række begreber. Den anvendte tilgang svarer til at prioritere den såkaldte face-validity frem for mere statistisk baserede validitetsbegreber. Denne tilgang er særlig anvendelig ved enkelt-items som de her anvendte. 6

10 kan flyttes til internet-besvarelse 3. I AmbuFlex har vi i test-fasen ikke informeret patienterne om web-muligheden og samtlige skemaer er udfyldt på papir. 2.5 Hosting, programkode og datasikkerhed AmbuFlex hostes aktuelt hos en kommerciel udbyder, Gullestrupnet på en Linux server. Koden er skrevet i PHP og Javascript. Datasikkerhed håndteres efter datatilsynets tilladelse. Al datatrafik er krypteret med https for både patienter (i forbindelse med web-besvarelse af skemaer) og for behandlere/ administratorer. Adgang er kun muligt fra en IP-adresse ved Hospitals Enheden Vest og udelukkende for registrerede brugere. Logon sker ved et enkelt klik efter logon på hospitalets netværk. Al trafik logges af AmbuFlex. Der er tilknyttet web-services hos CPR, hvilket medfører at stamdata og vitalstatus opdateres ved hvert opslag. Samme online adgang er nu mulig in forhold til Det Fælles Medicin Kort (FMK), så recepter og ordinationer vil være on-line tilgængelige og opdaterede i AmbuFlex. 2.6 Projektforløb Afprøvningen af AmbuFlex er kørt som et såkaldt demonstrationsprojekt i samarbejde med Hospitalsenheden Vest, Region Midt og Fonden til investering af Anvendt Borgernær Teknologi (ABT-fonden) i perioden fra 1. juli 2009 til 30. juni Projektperioden omfattede udvikling, afprøvning, tilpasning, implementering og demonstration af AmbuFlex og kan inddeles i følgende faser: Fase 1 (juli-november 2009): Brugerinvolvering, tilpasning/udvikling, implementering og instruktion Fase 2a (november 09-januar 2010): AmbuFlex anvendes som online ambulant journalsystem. Alle nye patienter indgår og tilsendes skema som medbringes til konsultation. Patientrapporterede spørgeskemadata og kliniske data registreres i AmbuFlex. Der foretages løbende tilpasning på baggrund af bruger-feedback. Fase 2b (januar-februar 2010): Patienter tilsendes og indsender skemaer til AmbuFlex-gruppen forud for hver konsultation, hvor de indtastes/scannes straks så data er til rådighed ved konsultationen - uanset konsultationsform. Fase 3 (marts 2010 og fortsat): Behandler kan endvidere i stedet for ambulant eller telefon konsultation vælge 'skemakontrol'. Gælder kun hjertesvigtklinikken i Herning. AmbuFlex anvendes som journalsystem ved Hjertesvigtklinikken i Holstebro. Fase 4 (juni-august 2010): Evaluering. I alle faser er den korte vej fra idé til implementering udnyttet. Der er løbende gennemført en række ændringer i brugerinterfacet på baggrund af brugerinput. 3 Flere oplysninger kan findes på den overordnede projektside: info.vestkronik.dk 7

11 3 Evalueringsmetode Erfaringer fra andre projekter har vist, at der er flere udfordringer forbundet med evalueringer af IT-systemer som AmbuFlex (11). En af disse er den usikkerhed der medfølger ved, som i dette tilfælde, at evaluere systemet allerede et halvt år efter implementering. Det vil typisk være i denne periode, at der er flest ændringsbehov og ønsker til systemet samt ændringer foretaget på denne baggrund. Desuden kan det også forventes, at brugerne i denne periode vil være i en tilvænningsfase, hvor der ud over reaktioner på, om deres forskellige forhåbninger til systemet er blevet indfriet, også vil kunne være reaktioner på evt. ændrede arbejdsgange (12,13). Disse vil også være mulige usikkerheder i denne evaluering, da tilretningen af AmbuFlex har pågået i større eller mindre grad i en stor del af projektperioden. Hvorvidt anvendelsen af et IT-system er en succes kan defineres ud fra en bred vifte af forskellige kriterier som eksempelvis brugertilfredshed, tidsforbrug mv. 3.1 Evalueringsdesign DeLone og McLean s evalueringsmodel er en anerkendt og hyppigt anvendt model til at vurdere implementeringssucces for informationssystemer (14). Modellen er gengivet i figur 1. Modellen er en overordnet en metode til evaluering af, hvornår informationssystemer, der bygger på computerbaseret informationsteknologi, kan betegnes som succesfulde. Figur 1. DeLone og McLean s evalueringsmodel (14) Informationskvalitet Brug Systemkvalitet Fordele og ulemper Brugertilfredshed Servicekvalitet DeLone og McLeans model indeholder 6 områder (se figur 1), der alle er med til at beskrive, hvorvidt systemet er en succes. Tanken bag er, at informationssystemer indeholder bestemte funktioner, der er forbundet med de 3 kvalitetsdimensioner: informationskvalitet, systemkvalitet og servicekvalitet. Disse dimensioner indgår alle i 8

12 brugerens vurdering af systemets brugbarhed og afspejles derfor også i den umiddelbare tilfredshed med systemet (14). Ved at belyse de 6 områder fra mere end en vinkel, og gerne triangulært, kan man få et retvisende billede af, hvordan systemet er modtaget og fungerer i praksis. Evalueringsmodellen bruges oftest i forbindelse med større implementeringsprojekter (11). Da det ikke er tilfældet i denne evaluering vil modellens elementer ikke blive fulgt i detaljer, men i stedet danne baggrund for den samlede evaluering af AmbuFlex. De enkelte elementer i DeLone og McLean s evalueringsmodel beskrives i det efterfølgende: Informationskvalitet Informationskvalitet er en vurdering af, hvorvidt den information, som systemet indeholder, understøtter brugerens arbejde (14). Til at bedømme informationskvaliteten ses der på om informationen er relevant, dækkende, præcis, aktuel, nem at finde, overskuelig og nem at komme af med (11,14) Systemkvalitet Systemkvalitet er en vurdering af elementer som funktionalitet, konfiguration af skærmbilleder, svartider og driftsikkerhed samt om systemet er let at lære at anvende (11,14,15) Servicekvalitet Servicekvaliteten er en vurdering af, om den støtte som brugerne af systemet modtager af andre er tilstrækkelig, om den personlige brugersupport er tilstrækkelig, samt om ændringsforslag fra brugerne bliver imødekommet Brug Brug er brugerens overordnede vurdering af systemets anvendelighed, samt hvilken indflydelse systemet vil have på eksempelvis brugernes adfærd og arbejdsgange (14) Brugertilfredshed Brugertilfredshed er en afdækning af i hvor høj grad brugerne er tilfredse med systemet generelt og/eller med centrale funktioner (14) Fordele og ulemper Ved evaluering af IT-systemer lang tid efter ibrugtagning er det muligt at stille eventuelle positive effekter imod eventuelle negative effekter - eksempelvis tidsbesparelse og servicemål imod udviklings og implementeringsomkostninger (11). Studier der evaluerer IT-systemer kort tid efter ibrugtagning supplerer ofte med brugernes forventninger til eventuelle fremtidige fordele og ulemper (12). Personalets brug - og deres tilfredshed med AmbuFlex beskrives under de tre kvalitetsdimensioner og sammenfattes i afsnittet om fordele og ulemper ved anvendelsen af AmbuFlex. 9

13 3.2 Metodebeskrivelse Ingen dataindsamlingsmetode fandtes velegnet til at besvare samtlige forskellige elementer i evalueringsmodellen. Der er derfor anvendt flere dataindsamlingsmetoder til at evaluere anvendelsen af AmbuFlex på Hjertesvigtambulatorierne ved Hospitalsenheden Vest. De anvendte dataindsamlingsmetoder beskrives nedenfor Observation Der er anvendt observation i projektperiodens opstartfase med de formål at få et indblik i sygeplejerskernes arbejde og dokumentationsbehov samt observere hvordan AmbuFlex bruges i praksis, og samtidig registrere tidsforbruget til dokumentation inden ibrugtagning af AmbuFlex. Sidstnævnte er fulgt op i slutningen af projektperioden. Der er i alt foretaget observationer af 10 konsultationer i opstartsfasen og 4 i slutningen af projektperioden Spørgeskemaundersøgelse Sygeplejerskerne besvarede midt og sidst i projektperioden et elektronisk spørgeskema med spørgsmål omhandlende brugervenlighed, patientoverblik og tidsforbrug (bilag 3 og 4) Semi-strukturerede interviews Der gennemførtes semi-strukturerede telefoninterviews med en selekteret patientgruppe på 5 patienter (bilag 5). Patienterne udvalgtes af sygeplejerskerne ud fra følgende kriterier: Være mentalt velfungerende og kunne tale for sig. Have besvaret mere end tre spørgeskemaer under deres ambulatorieforløb. To skal have gennemført en skemakontrol Gruppeinterview Hjertesvigtsygeplejerskerne ved Regionshospitalet Herning blev sidst i projektperioden inviteret til et gruppeinterview mhp at understøtte og detaljere de oplysninger der blev indhentet ved observation og spørgeskemaundersøgelsen (bilag 6) Registerstudie Der anvendes data fra AmbuFlex til beskrivelse af systemets funktionalitet (datasikkerhed, oppetid, andel af besvarelser som påbegyndes uden at blive afsluttet og deltagelsesprocent). Desuden indsamledes data fra HjerterPlus på en historisk kontrolgruppe mhp. at beskrive den aktuelle patientpopulation i relation til denne. Der er indsamlet data på prædiktorerne: NYHA (klinisk vurderet hjerterelateret funktionsniveau), LVEF (målt hjertepumpefunktion) og antal telefon/ambulatoriekonsultationer efter henholdsvis fem og otte måneder. 10

14 4 Resultater Patientgruppen i hjertesvigtambulatoriet vurderes at være ændret siden ideen til AmbuFlex opstod. Der er et kraftigt udtrykt ønske fra administrativt og politisk hold om, at kronisk syge patientgrupper så snart det er muligt skal afsluttes fra hospitalernes ambulatorier til videre kontrol og behandling hos egen læge, jvf den såkaldte kronikermodel. Dette understøttes af nye finansielle styringsinstrumenter, som medfører begrænsning i DGR-ydelser i forhold til bestemte diagnoser. Før resultaterne præsenteres, er det derfor relevant at belyse denne ændring. 4.1 Udviklingstrend i patientgruppens sammensætning Tabel 1 angiver konsultationsoplysninger fra de første 50 patienter i , hvor AmbuFlex-konceptet blev skitseret og oplysninger fra de første 50 patienter registreret i AmbuFlex. Det skal tilføjes, at en betydelig del af de igangværende konsultationsforløb der er inddraget, ikke er afsluttet, og antallet af konsultationer pr. patient i 2010 derfor reelt er højere end vist her. Tabel 1. Sammenligning af patientpopulationen i 2007 og Median (range) 2010 Median (range) Ambulante kontroller pr. patient, på 8 måneder 4 (1-12) 4 (1-8) Telefonkontroller pr. patient, på 8 måneder 0 (0-7) 3 (0-13) Skemakontroller (ikke relevant) 13 Kontroller i alt pr. patient på 8 måneder 6 (1-17) 7 (1-21) Andel patienter der følges mere end 5 måneder 28% 12% LVEF* NYHA** 2 3 * LVEF: Left Vetricular Ejection Fraction er et mål for hjertets pumpekraft. ** NYHA: New York Heart Association er en klassifikation der beskriver hjertefunktionen ved at placere patienten i en kategori fra 1 til 4 ud fra hvor let de bliver forpustet, hvor 1 er som normalt og 4 er forpustelse ved minimal anstrengelse. Der er sket en markant stigning i anvendelse af telefonkonsultationer og patienterne bliver afsluttet tidligere end før. Den mediane hjertebetingede funktionsevne er forværret med et trin, mens den mediane pumpefunktionen er uændret. Der er således ikke sikre tegn på at henvisningstærsklen er væsentligt ændret. I og med at de lettere tilfælde afsluttes tidligere end før vil den gennemsnitlige sværhedsgrad for et givet patientbesøg være steget. Det er således i højere grad patienter med en svær hjertelidelse som har de lange forløb i ambulatoriet i dag, mens de lettere tilfælde afsluttes hurtigere nu end i Året 2007 blev valgt frem for 2008, da sidstnævnte år var præget af den langvarige sygeplejerskekonflikt, hvilket havde stor betydning for ambulatoriedriften. 11

15 4.2 Patienter, konsultationer og spørgeskemaer I perioden 23. november 2009 til 25. august 2010 er der indgået i alt 140 patienter, som har deltaget i 513 konsultationer og udfyldt 240 spørgeskemaer (Tabel 2). Tabel 2. Karakteristik af patienter og konsultationer i AmbuFlex. Antal patienter (N) - kvinder: - mænd: % 70% Alder (mean) 64.4 år [28;97] Konsultationer (N) - Ambulatorie-konsultation - Telefon-konsultation Spørgeskemaer (N) % 17.2% Antal spørgeskemaer pr. patient - Intet skema udfyldt - 1 skema - 2 skemaer skemaer skemaer - 11 skemaer Planlagt opfølgning (N) - Ambulatorie - Ambulatorium+skema - Telefon - Telefon+skema - Skemakontrol* - Ingen % 27.9% 10.7% 17.9% 7.1% 0.7% 15.7% 29.6% 19.7% 16.8% 3.7% 14.4% * Muligheden for skemakontrol introduceredes i marts 2010 Hver patient har således i gennemsnit deltaget i 3.7 konsultationer og udfyldt 1.7 spørgeskema. Disse tal er dog behæftet med bias, da 63 patienter fortsat er tilknyttet ambulatoriet. 50 patienter har intet skema udfyldt og altså ej heller returneret det første spørgeskema som i den udstrækning det kunne nås blev udsendt forud for første konsultation. Hjertesvigtpatienterne blev oprindelig valgt pga. deres behov for massiv og variabel medicinsk behandling og deraf følgende behov for tæt ambulant kontakt - med henblik på at afprøve systemets grænser. Sideløbende er der sket en ændring i sygdomskompleksiteten blandt patienterne tilknyttet ambulatoriet, så der nu kun ses sværere patienter, og kun i perioden hvor den medicinske behandling optitreres. Derefter overgår patienten til egen læge. Det betyder, at hjertesvigtsygeplejerskerne nu generelt ser mere syge patienter med gennemsnitligt flere konsultationer pr. patient end tidligere, men på kortere tid. Da patienternes sygdom har en sådan sværhedsgrad, at en personlig kontakt oftere kræves eller kræver så hyppig kontrol at spørgeskematrafik frem og tilbage ikke kan nås, har skemakontrol ikke kunnet anvendes så ofte som forudset. 12

16 4.3 Tidsforbrug i ambulatoriet Der blev gennemført observation med tidsregistrering af konsultationer før (n=10) og efter (n=4) indførelsen af AmbuFlex. Den registrerede tid under konsultationen indeholder også tid til udarbejdelse af medicinliste og print af denne. Det skal tilføjes, at sygeplejerskerne før indførelsen af AmbuFlex brugte tid før konsultationen på at indhente medicinoplysninger fra journal, egen læge eller hjemmepleje, evt med telefonopkald og lave udkast til medicinliste, som blev indført manuelt. Denne blev så gennemgået og rettet til i samarbejde med patienten under konsultationen. Tiden brugt hertil kunne variere meget, men ville typisk ligge på mellem minutter. Denne tid indgår ikke i beregningen nedenfor da den lå udenfor observationsperioden, og det registrerede tidsforbrug før indførelse af AmbuFlex er derfor underestimeret (tabel 3). Tiden brugt på øvrig dokumentation, her defineret som diktat til journal, booking af ny tid og bestilling af blodprøver, er fratrukket dokumentationsvarigheden for begge grupper. Denne fremgangsmåde er valgt da en del af den øvrige dokumentation foregik udenfor observationsperioden og i øvrigt er uafhængig af indførelsen af AmbuFlex. Tabel 3. Registrering af tidsforbruget før - og efter indførelse af AmbuFlex. Varighed Konsultation Varighed Dokumentation Samlet Tidsforbrug Første konsultation: Før AmbuFlex: 51 min 12 min. 63 min. Efter AmbuFlex: 33 min 5,5 min. 39 min. Telefon konsultation: Før AmbuFlex: 13,5 min 4 min. 17,5 min. Efter AmbuFlex: 10 min. 4 min. 14 min. Tabel 3 indikerer, at tidsforbruget under såvel konsultation som efterfølgende registrering er reduceret, hvilket svarer overens med de tilbagemeldinger der er kommet fra sygeplejerskerne. Det skal her tages in mente, at tidsregistreringen er baseret på forholdsmæssigt få observationer (se bilag 8), og der er derfor en væsentlig usikkerhed forbundet med estimaterne. Det er vores vurdering at før patienterne ved ambulant konsultation har været relativt tunge mens telefonkonsultationerne næppe har omfattet vanskelige patienter. Hvis dette er korrekt er besparelsen ved ambulant konsultation overvurderet mens telefonkonsultationerne til gengæld er undervurderet. I kalkulation af tidsbesparelse har vi anvendt følgende antagelser: Besparelse ved 1. konsultation: 20 minutter, ved efterfølgende ambulante konsultationer: 10 minutter, ved telefonkonsultation: 4 minutter, ved skemakontrol (sammenlignet med telefonkontrol): 5 minutter. Når et ambulant besøg erstattes med en telefon-kontrol forudgået af et skema: 20 minutter. Med disse forudsætninger har de 90 patienter som har deltaget i spørgeskemadelen genereret følgende tidsbesparelse: 13

17 Tabel 4. Registrering af tidsforbruget før - og efter indførelse af AmbuFlex. Antal Besparelse per enhed Besparelse Første konsultation min 1800 min Efterfølgende konsultationer min 1520 min Telefon konsultationer 86 4 min 344 min Skemakontrol* 19 5 min 95 min Overgang fra ambulant til telefon kontrol** min 1720 min I alt 5479 minutter =91.3 timer * Besparelsen er kalkuleret ift telefon-kontrol. Hvis en ambulant kontrol erstattes med en skemakontrol bliver besparelsen yderligere 20 minutter. ** Kun telefonkonsultationer, hvor der forelå et skema er medregnet. Den endelige udgave af spørgeskema blev som anført først taget i brug i marts måned, hvorefter anvendelsen af spørgeskemadata blev boostet. Dette betyder, at effekten af skemaerne kun har virket i få måneder. 4.4 Ressourceforbrug relateret til driften af AmbuFlex Ved vurdering af en arbejdskraftbesparende effekt skal anvendte ressourcer til drift i projektenheden og anden afledte resurseforbrug medtages på udgiftssiden. I den indeværende fase er det ikke muligt at adskille ressourcer anvendt på drift fra ressourcer anvendt på udvikling. Det har derfor ikke været muligt at måle konkret, og de er i stedet anslået. Resurseforbruget omfatter: Sekretariatet på Medicinsk Afdeling I projektperioden har sekretæren som står for indkaldelse af nye patienter sendt en intern mail til projektgruppen indeholdende patientens CPR nummer samt dato for konsultationen. Der er tale om data på 140 patienter sendt i ca 90 mails. Dette resurseforbrug ophører nu, hvor adgang til FMK-webservices indføres. Herefter opretter sygeplejerskerne selv patienten i AmbuFlex ved visitationen, hvorefter AmbuFlex automatisk tager over Ressourcer til instruktion og support Der har været tæt kontakt til sygeplejerskegruppen i Herning mhp instruktion og bruger feed-back. Denne kontakt har været initieret fra vores side mhp at sikre tilpasning og implementering. Hvis dette forbrug skulle fortsætte i en driftssituation ville det i alvorlig grad forværre økonomien. Det var derfor heldigt at vi fik mulighed for at inkludere hjertesvigt-ambulatoriet i Holstebro. Vi har bevidst undladt at være udfarende i forhold til kontakten til Holstebro. Instruktionen af sygeplejerskerne i Holstebro har bestået i et enkelt besøg af en fra AmbuFlex-gruppen, udlevering af brugermanual 5 og tilsendelse af nyhedsbreve samt et besøg hos kollegerne på ambulatoriet i Herning. Der har været ganske få telefoniske henvendelser, primært relateret til opretning af nye brugere. Ved problemer har de, som personalet i Herning, altid kunnet kontakte AmbuFlex-gruppen, og også udbede sig et ekstra besøg, hvilket de ikke har vurderet var nødvendigt. 5 Brugermanual samt demonstrationsvideo kan ses på info.ambuflex.dk 14

18 4.4.3 Driftsforbrug i projektenheden ved VestKronik Ressourceforbruget vedrørende drift har bestået i opretning af brugere, udprintning af skemaer og breve, indtastning/scanning af indkomne skemaer og semi-automatiske opslag i den Personlige Elektroniske medicinprofil (PEM). I projektperioden er skemaerne blevet indtastet manuelt, da det pga det lave daglige volumen ikke har været hensigtsmæssigt at anvende det OCR-system, som er opbygget til fælles brug for samtlige VestKronik s projekter. Ved overgang til FMK elimineres resurseforbruget ved de semi-automatiske opslag i PEM. Skemahåndtering vil indgå i den fælles håndtering af alle skemaer, hvor resurseforbruget for det enkelte skema skønsmæssigt vil være under 2 minutter, pga den markante stordriftsfordel, hvor alle projekter behandles simultant i samme system (VestKronik). De øvrige forskningsprojekter i VestKronik vedrører andre kronisk syge patientgrupper (iskæmisk hjertesygdom og apopleksi) 6. I disse grupper kan 45-50% gradvist bringes til at svare på internet og 25-30% modtage s i stedet for breve. Vi vurderer, at andelen i denne gruppe som besvarer på internet vil være lavere anslået 30%. s kan ikke erstatte breve da s ikke må anvendes af hospitaler til kommunikation med patienter ifølge Datatilsynets bestemmelser. Opretning af ny bruger tager få sekunder. Vedr support: se ovenfor. Forbruget af arbejdskraft kan således opgøres til 240 skemaer á 2 minutter sv.t. 480 minutter eller årsværk Samlet arbejdskraftbesparelse ved AmbuFlex Den samlede estimerede tids besparelse for de 90 patienter er 91.3 timer sv.t årsværk. Herfra skal trækkes resurseforbrug ved drift af AmbuFlex (0.004 årsværk). Besparelsen er således anslået til årsværk, sammenlignet med den stipulerede besparelse på Besparelsen er således umiddelbart kun godt ¼ af det forventede. 6 Se info.vestkronik.dk 15

19 5 Evaluering Evalueringen af AmbuFlex bygger på interviews med personalet ved Hjertesvigtklinikken, telefoninterviews med patienter tilknyttet ambulatoriet i Herning og registerdata. Med henblik på at supplere den interview baserede undersøgelse af bruger-erfaringer gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse blandt sygeplejerskerne i Holstebro og Herning. Det anvendte spørgeskema er vedlagt som bilag 4. Denne del af evalueringen er endnu ikke afsluttet, hvor den elektroniske udgave af evalueringen rundsendes. Afsnittet vil indgå i den trykte udgave som udsendes i begyndelsen af uge Informationskvalitet For AmbuFlex beskriver informationskvaliteten, hvorvidt de forskellige informationer der er nødvendige i klinikken er relevante, præcise, fremstår i en overskuelig form samt er nemme at finde og komme af med i AmbuFlex. Da relevansen, dækningsgraden og præcisionen af de afgivne data i dette tilfælde afhænger af personalet selv, vil fokus i det følgende være på, hvad personalet oplever når de skal finde og anvende information samt skabe sig et overblik. Der er flere faktorer der kan påvirke informationskvaliteten: Overordnede muligheder og begrænsninger rent teknisk samt strukturering af skærmbilleder er eksempler herpå. Desuden påvirkes brugernes vurdering af informationskvaliteten af eventuel ændret dokumentationspraksis og deres reelle brug af systemet Dokumentere information, finde information og få skabt overblik Der er blandt sygeplejerskerne bred enighed om, at systemet gør det let at danne sig et overblik over patientens aktuelle tilstand og over det samlede forløb. Det bliver pointeret, at det er dejligt at de hele tiden kan se patientens anamnese og de sidste journalnotater. Dog måtte skrivefeltet til journalnotater gerne være lidt større. I forhold til medicinmodulet er der stor tilfredshed med at medicinoplysningerne er hentet fra MedicinProfilen inden første konsultation. De oplever det som en betydelig tidsbesparelse, at de ikke skal gennemgå medicinlister fra eksempelvis hjemmepleje, praktiserende læge og sygehus, men meget let kan se hvad der er ordineret sidst og generere en aktuel medicinliste derudfra. Det fungerer godt. Er smartere end HjerterPlus og rigtig dejligt at medicinoplysningerne er hentet fra MedicinProfilen. Det sparer tid.. Sygeplejerskerne er glade for muligheden for at monitorere den medicinske behandling, og bruger det til stort set alle deres patienter...i starten kunne jeg slet ikke se det smarte i det, men nu bruger jeg det altid. Det giver et rigtig godt overblik over den medicinske behandling fra gang til gang På spørgsmålet om, hvorvidt de anvender medicinoplysningerne fra MedicinProfilen til compliancetest, er det kun to der har prøvet det, og med begrænset succes. Har oplevet at medicinen ikke stod på listen, men senere fundet ud af at patienten rent faktisk tog den ordinerede medicin, så Alle sygeplejerskerne giver udtryk for, at det er let at komme af med sine informationer og også at finde dem igen, og de har ikke oplysninger som de ikke kan eller som er svære at registrere i AmbuFlex. 16

20 Det bliver af samtlige sygeplejersker betegnet som et problem og irritationsmoment, at de stadig skal registrere i både AmbuFlex og diktere til journalen. Dette er uændret i forhold til tidligere. For sygeplejerskerne i Herning drejer det sig om, at lægerne har haft svært ved at vænne sig til at slå op under den fane i journalen, hvor de lægger deres observationer, og de er derfor blevet nødt til at vende tilbage til også at diktere fuldt ud til journalen. I Holstebro forholder det sig omvendt, nemlig at sygeplejerskerne tidligere udelukkende har dikteret til journalen men nu også anvender AmbuFlex for at arbejde med et forløbsorienteret dokumentationsredskab samt anvende patientrapporterede oplysninger. 5.2 Systemkvalitet Systemkvalitet en beskrivelse af, om AmbuFlex har de nødvendige karakteristika for at understøtte det kliniske arbejde, eksempelvis funktioner og skærmbilleder, driftsikkerhed, svartider samt hvor let systemet er at lære at bruge for personalet Overordnet funktionalitet Der er bred enighed om, at AmbuFlex indeholder de funktioner der er behov for i konsultationen med hjertesvigtpatienter, og det bliver nævnt af flere sygeplejersker at det er hurtigere end mange af de andre programmer de arbejder med. En stor hjælp i det daglige er, at AmbuFlex, modsat HjerterPlus, er webbaseret og derfor kan tilgås fra samtlige af afdelingens computere. Det betyder, at de nu kan dokumentere under og lige efter konsultationen og ikke behøve vente på at komme til en af de 4 computere, som der er installeret Hjerter Plus på. Opbygningen af skærmbilledet til de kliniske registreringer er hentet fra sygeplejerskernes eget papir-registreringsskema, og de øvrige moduler har de haft medindflydelse på, hvad skal indeholde Konkrete funktioner Spørgeskema: Spørgsmålene blev, som tidligere nævnt, ændret midt i projektperioden så de nu i højere grad minder om de spørgsmål der stilles mundtligt under konsultationen. Det fungerer ifølge sygeplejerskerne bedre. Det fungerer meget bedre. Jeg har ikke oplevet, at nogen har svaret helt forkert i forhold til det kliniske billede ligesom før. Patienternes oplevelse af at skulle besvare spørgeskemaer i forbindelse med den ambulante behandling har langt overvejende været positiv. Spørgsmålene har været lette at forstå og svare på, men der efterlyses blandt andet et felt til at skrive diverse kommentarer i, som for eksempel bivirkninger i forbindelse med den medicinske optitrering. Flere patientkommentarer til det at udfylde spørgeskema og om relevansen af spørgsmålene ses nedenfor. Fik min hjemmehjælper til at læse det op. Så svarede jeg og hun udfyldte og sendte det, så det var da let for mig.. (kvinde 83 år) 17

Brugervejledning AmbuFlex

Brugervejledning AmbuFlex Brugervejledning AmbuFlex En online ambulant patientjournal Understøtter fleksible patientforløb Følger patienten over sektorgrænser Integrerer patientrapporterede helbredsdata Online visning af patient-registerdata

Læs mere

Brugervejledning AmbuFlex

Brugervejledning AmbuFlex Brugervejledning AmbuFlex En online ambulant patientjournal Understøtter fleksible patientforløb Følger patienten over sektorgrænser Integrerer patientrapporterede helbredsdata Online visning af patient-registerdata

Læs mere

Brugervejledning AmbuFlex

Brugervejledning AmbuFlex Brugervejledning AmbuFlex Version 3 November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LOGIN OG OPSTART AMBUFLEX------------------------------------------------------------------3 VISITATION TIL AMBUFLEX ------------------------------------------------------------------------4

Læs mere

Brugervejledning AmbuFlex/søvnapnø

Brugervejledning AmbuFlex/søvnapnø Brugervejledning AmbuFlex/søvnapnø Hospitalsenheden Vest VestKronik AmbuFlex April 2015 Indholdsfortegnelse Login og opstart af AmbuFlex...3 Visitation til AmbuFlex...4 Ændring af forløbstype...4 Stamdata...5

Læs mere

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand Almene spørgsmål 1.1 Hvad er dit køn? ( ) Kvinde ( ) Mand 1.2 Hvad er din alder? ( ) Under 20 år ( ) 20-29 år ( ) 30-39 år ( ) 40-49 år ( ) 50-59 år ( ) 60-69 år ( ) Ældre end 69 år 1.3 Hvilken region

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Brugervejledning AmbuFlex/neuromuskel

Brugervejledning AmbuFlex/neuromuskel Brugervejledning AmbuFlex/neuromuskel Hospitalsenheden Vest VestKronik AmbuFlex September 2014 Indholdsfortegnelse Login og opstart af AmbuFlex...3 Visitation til AmbuFlex...4 Stamdata...5 Historik...6

Læs mere

Brugervejledning AmbuFlex

Brugervejledning AmbuFlex Brugervejledning AmbuFlex Version 2 Oktober 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LOGIN OG OPSTART AMBUFLEX------------------------------------------------------------------3 VISITATION TIL AMBUFLEX ------------------------------------------------------------------------4

Læs mere

Brugervejledning AmbuFlex

Brugervejledning AmbuFlex Brugervejledning AmbuFlex Version 4 April 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE LOGIN OG OPSTART AMBUFLEX------------------------------------------------------------------3 VISITATION TIL AMBUFLEX ------------------------------------------------------------------------4

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Hjertesvigt klinikken. Spørgeskema. Hospitalsenheden Vest. Hi-1

Hjertesvigt klinikken. Spørgeskema. Hospitalsenheden Vest. Hi-1 Hjertesvigt klinikken Spørgeskema Hospitalsenheden Vest regionmidt jylland Hi-1 Spørgeskema Du bedes udfylde dette spørgeskema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Spørgsmålene handler om dine symptomer

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16 FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...

Læs mere

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland FMK som instrument til medicingennemgang Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland Emner Fælles Medicin Kort Begreber Kontinuitet Kommunikation Effekt versus Fortrolighed

Læs mere

DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA

DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA VORES SUNDHEDSVÆSEN DINE DATA VERSION 26. AUGUST 2015 DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA Materiale til intern videndeling, dialog og drøftelse blandt sundhedsprofessionelle

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt OPLEV XMO Har du set videoen? På xmo.dk kan du se en kort video om XMO. Hvis du vil se mere, kommer vi gerne og viser systemet i din klinik. Se den på

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Dette notat opstiller en vision for IT-systemerne på bivirkningsområdet i Danmark de næste 3 til 5 år.

Dette notat opstiller en vision for IT-systemerne på bivirkningsområdet i Danmark de næste 3 til 5 år. Til: Fra Kopi til: Bivirkningsrådet AGR, FOS FOS-ledelse Vision for IT på bivirkningsområdet 7. juli 2009 Dette notat opstiller en vision for IT-systemerne på bivirkningsområdet i Danmark de næste 3 til

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012. Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Center for Folkesundhed, MTV og Sundhedstjenesteforskning

Center for Folkesundhed, MTV og Sundhedstjenesteforskning Evaluering af den kliniske anvendelighed af den elektroniske patientjournal Columna umiddelbart efter ibrugtagning af den samlede version på Regionshospitalet Randers og Grenaa i Region Midtjylland -Flemming

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Fælles Medicinkort Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles centraldatabase med medicinoplysninger Et samlet overblik over

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Samarbejdsaftale om brug af telemedicinsk sårvurdering mellem Regionshospitalet Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner og praktiserende læger 03.06.14 1 Indholdsfortegnelse: 1. Aftalens

Læs mere

Hjertesvigt TeleCare Nord. Opfølgning på data i kommune Formål. Aktør. Kompetencer. Data. Farvekoder. Kommunen følger op på borgerens data.

Hjertesvigt TeleCare Nord. Opfølgning på data i kommune Formål. Aktør. Kompetencer. Data. Farvekoder. Kommunen følger op på borgerens data. Opfølgning på data i kommune Formål Kommunen følger op på borgerens data. Aktør Kommune Hjertesvigt TeleCare Nord Kompetencer Sygeplejefaglige kompetencer som beskrevet i Opgave- og ansvarsfordeling. Data

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Henvisninger og epikriser er essentielle i almen praksis. De er centrale for sammenhængende patientforløb. I den tidligere PKO ordning i Region Hovedstaden

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6 Det Fælles Medicinkort Godkendelseskriterier for version 1.2.6 2012-07-01 Det Fælles Medicinkort - Godkendelseskriterier for version 1.2.6 Formål Dette dokument beskriver de kriterier, et system skal overholde,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011

Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011 Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Til sundhedsfaglige: Hvad kan borgerne i Sundhedsjournalen

Til sundhedsfaglige: Hvad kan borgerne i Sundhedsjournalen Til sundhedsfaglige: Hvad kan borgerne i Sundhedsjournalen Dette ark samler spørgsmål, som borgerne kan have til den nye Sundhedsjournal, og giver bud på, hvad du som sundhedsfaglig kan svare. Budskaberne

Læs mere

Kom godt i gang... 2 Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Opret ny medicin... 9

Kom godt i gang... 2 Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Opret ny medicin... 9 FMK vejledning 1. Kom godt i gang... 2 2. Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Rettigheder i FMK... 4 Genvejstaster... 4 Højrekliksmenuer... 5 Præparatvælgeren... 7 3. Opret ny medicin... 9 Dosering...

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet

Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet Præsentation på Årsmødet i DSMI 29.3.2007 Sygeplejerske HD Marianne From, RHIT Datalog Peder Grotkjær, RHIT Formål med evalueringen At give de enkelte

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde Hospitalsenheden Vest Rapport Patientsikkerhedsrunde Onkologisk Afdeling Regionshospitalet Herning Den 10. november 2008 Indhold Side Sammenfatning 2 Generelt om patientsikkerhed i Onkologisk afdeling

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Nyt om ACCESS Projektet starter 4. november Underskrevet 2-aftale Godkendelser i hus Hvilke patienter skal inkluderes? De 4 trin for almen praksis

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 308 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 308 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 308 Offentligt København den 3. maj 2012 OVERFLØDIG DOKUMENTATION I PSYKIATRIEN Der er de senere år kommet stadigt flere krav til, hvad lægerne

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden

Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afsatte med finansloven for 2008 i alt 3 mia. kr. i 2009-2015 til afprøvning og udbredelse af ny teknologi

Læs mere

Videokonsultation i psykiatrien

Videokonsultation i psykiatrien Videokonsultation i psykiatrien Projektleder Trine Helverskov Teamleder Marie Paldam Folker Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark Nye Trends i Samarbejde og Organisering 28. januar 2016

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

InsuBiz. Business case over Horsens Kommune: Return On Investment (ROI) for en dansk kommune der er skiftet fra EASY-systemet til InsuBiz EASY modul

InsuBiz. Business case over Horsens Kommune: Return On Investment (ROI) for en dansk kommune der er skiftet fra EASY-systemet til InsuBiz EASY modul InsuBiz Business case over Horsens Kommune: Return On Investment (ROI) for en dansk kommune der er skiftet fra EASY-systemet til InsuBiz EASY modul Om Horsens Kommune Horsens Kommune Horsens Kommune har

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Reumatologisk Ambulatorium Holstebro Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

steno diabetes center

steno diabetes center Steno Ambulante patienters oplevelser i Steno Diabetes Center Spørgeskemaundersøgelse blandt 1.000 ambulante patienter 2007 Enheden for Brugerundersøgelser i region hovedstaden på vegne af steno diabetes

Læs mere

Journal. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

Journal. Indholdsfortegnelse. Godkendelse Journal Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 2 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 JOURNAL... 3 6.1.1 Patientjournal - skabelon... 3 6.1.2

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. marts 2011. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011.

Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. marts 2011. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011. Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. marts 2011 92 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011. a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 67 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 52% Patientoplevetkvalitet 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Fælles Medicinkort (FMK)

Fælles Medicinkort (FMK) Fælles Medicinkort (FMK) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses konference: IMPLEMENTERING AF COMPLIANCE-INITIATIVER, DER VIRKER Fredag d. 12. juni 2009 Ivan Lund Pedersen, Projektchef & læge, Digital

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Karkirurgisk Funktion, Herning Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011

Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011 Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere