Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF. Religion nr. 2 oktober

Transkript

1 Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF Religion 2013 nr. 2 oktober

2 Bidragsyderne. Redaktøren har ret til at bringe artikler fra Religion på foreningens hjemmeside. Kopi og anden gengivelse af Religion er tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret. Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Sine Jensen Anmelderredaktør: Stine Svalgaard Larsen Øvrige redaktion: Peter Jensen og Line Simonsen Redaktionen deler ikke nødvendigvis bidragsydernes synspunkter. Forsidebillede: Mesquitaen i Cordoba, et eksempel på bygningsmæssigt kulturmøde. (Foto: Sine C. Jensen) Afleveringsfrister: 1. november februar juni august 2014 Ændringer kan forekomme Medlemskontingent: Kr. 420 pr. år Kr. 210 pr. år (studerende, fuldtidsarbejdsløse og pensionister) Kontakt kasseren med oplysninger om cpr.nr. til indberetning af fradrag hos Skat. Kontakt sekretæren ved ændringer i fx navn, adresse eller ansættelsessted. Abonnement: En årgang kr. 300 Enkeltnumre kr. 100 Annoncepriser: Kr for 1 side Kr for ½ side Rabat ved min. 4 helsidesannoncer i samme nummer af Religion kr (kr pr. stk). Bladets bliver udgivet med støtte af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler og trykt hos: trykteam svendborg a/s Grønnemosevej 13, 5700 Svendborg tt@trylteam.dk Tlf: ISSN Religion nr

3 Redaktionelt Det er en fornøjelse at byde læserne velkommen til bladet efter en god lang sommer. Sommeren, med alle dens oplevelser, rejser og hjemlige debatter, kunne man måske tænke, vi forsøger at forlænge i dette blad, idet vi har samlet en række artikler om vidt forskellige kulturmøder. Vores redaktion kan igen taknemmeligt trække lidt på arven fra den forrige redaktion. Det er således tilfældigheder, at redaktørens svaghed for religionssociologi spiller en så dominerende rolle i dette blad. Først bringes som vanligt Nyt fra formanden. Dernæst giver bladet plads til at bringe Nyt fra fagkonsulenten; Martha Haahr skriver således om eksamenserfaringer og læreplansjusteringer mm. Artiklerne i dette blad er som sagt stort set tematiske og kan ses i lyset af et udvidet kulturbegreb. Brian Arly Jacobsen, som venligt bidrager med to artikler til dette nummer, begynder teamet med artiklen: Hvad er fjendebilleder, og hvordan opstår de? Artiklen forklarer fjendebilldernes oprindelse fra forestillingerne om den anden til konstruktion af fjendebilleder af jøder, islam og gennem de sataniske vers. En meget aktuel skildring af arabiske staters konflikter gives i Jakob Skovgaard-Petersens artikel. Ikke blot afdækker artiklen en historisk kontekst omkring sekterisme og konflikter, den søger også at give komplekse bud på spørgsmål om, hvad der kan gøres. Et knapt så voldsomt, men stadig aktuelt emne, tages op i At være dansk i udlandet en religionssociologisk profil, som Brian Arly Jacobsen og Margit Warburg har begået. I undersøgelsen af udenlandskdanskere får læseren en grundig analyse af udenlandsdanskeres nationhood og nationness. Formanden Signe Elise Bro har samarbejdet med Aarhus Universitet omkring Feltarbejde træning af B-niveauets teori- og metodebevidsthed. Redaktionen er sikker på, det vil blive anvendt af lærere til at lade eleverne være religionsdetektiver med logbogsførelse. Redaktøren påtænker selv at lade hendes aktuelle B-niveau hold træne i rapport, som Elise Bro foreslår. Vi har tre indlæg i kategorien Fra kollega til kollega. Elle Lüchau, student fra i år fra, blev slet ikke færdig til eksamen i juni med at fortælle om hendes feltarbejde i forbindelse med projektet på religion B. Så derfor kan lærere (og elever måske?) blive inspireret af hendes indlæg. Dernæst præsenterer Kirsten Bärnholdt, redaktør for religion på EMU en, sig selv og beretter om, hvad vi kan vente af den ny EMU, der kommer her senere på året. Sommerferiestemningen kommer næsten igen ved at læse Bent H. Jørgensens beretning fra Napoli og den grå betonkatedral, om end det regnede og guden forsvandt! Bladet indeholder denne gang ni anmeldelser, og det er ikke fordi vi permanent har nedlagt rubrikken Materiale til anmeldelse, men denne gang udgår den (også), da materialet allerede er sendt ud til en god lang kø af anmeldere. Derved frigives lidt tid til anmelderredaktørens familieforøgelse redaktionen ønsker stort tillykke! Grundet barsel vil der heller ikke i næste blad være Materiale til anmeldelse, vi lader Stine nyde den skønne søn. På redaktions vegne - Sine Redaktionelt 3

4 Nyt fra bestyrelsen Ekstraordinær generalforsamling 1. Kontingentnedsættelse i 2014 pga. manglende blad i 2013 Da vi pga. af udskiftning i bestyrelsen ikke magter at udgive 4, men kun 3, numre af Religion, foreslår bestyrelsen i forlængelse af vedtægternes 6 stk. 9, at vi ad hoc for året 2014 nedsætter prisen fra alm. kontingent fra 420 kr. til 320 kr. og abonnement fra 400 kr. til 300 kr. Prisen for studerende, pensionister og pædagogikumkandidater foreslås uændret i 2014 til 210 kr. 2. Honorar for bestyrelsesarbejde Nu ironiserede jeg lidt i indledningen over nogle af de paradokser, den nye tidsregistrering kan føre med sig. Det er meget forskelligt, hvordan den bliver forvaltet rundt omkring i landet, og der vil sikkert også være mange forskellige holdninger til den. Men én ting er sikkert: Den fremmer ikke det frivillige arbejde, der bliver lagt f.eks. i de faglige foreninger. Vi frygter derfor et øget rekrutteringsproblem, og har derfor diskuteret mange forskellige løsningsforslag igennem. Vi er kommet frem til, at vi vil foreslå at lønne os selv. Skriver man en artikel eller anmeldelse til vores blad, får man et honorar, men den redak- generalforsamling Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Religionslærerforeningen for gymnasiet og HF på: Rosborg Gymnasium Vestre Engvej 61, 7100 Vejle Mandag den 18. november 2013 Klokken Kære kollegaer Velkommen tilbage fra en forhåbentlig lang og afslappende sommerferie, og velkommen til den nye tidsregistreringsalder. Vi har på min skole fået understreget, at vi ikke må tidsregistrere, når vi læser fagbøger/tidsskrifter, med mindre det er konkret forberedelse til undervisningen; så jeg håber, du enten sidder godt tilbagelænet i sofaen med kaffe og småkager indenfor rækkevidde som kompensation for den tid, der nu ikke må registreres som arbejde, eller at du sidder klar med overstregningstuschen og notesblokken, så læsningen af nærværende blad kan bruges i undervisningen i morgen. ;-) Læreplansændringer Som I forhåbentlig allerede er opmærksomme på, så er læreplanerne blevet ændret til dette skoleår. Det er desværre ikke et arbejde, vi i bestyrelsen har været inddraget i, hvorfor jeg heller ikke kan skrive så meget om det; her skal jeg blot anbefale, at man læser fagkonsulentens klumme i nærværende blad eller på EMU en. Vi har i bestyrelsen være noget forundrede ved den nye formulering religiøs etik, der ved første øjekast kan synes som en indsnævring af vores virkefelt måske især bekymrende i sammenhænge, hvor vi skal samarbejde med andre fag, da etikken (i bred forstand) ofte kommer i spil her. Men fagkonsulenten kunne heldigvis gøre vores bekymringer til skamme, og understregede, at formuleringen var ment som en styrkelse af det etiske område og en præcisering af, at det etiske altid skal tænkes ind i en faglig kontekst. Der skulle med andre ord ikke være lukket for de emner, vi plejer at køre. 4 Religion nr

5 tør, der knokler med at læse korrektur, finde stof, kontakte trykkeri osv., osv., hun får ikke en krone, som det er i dag. Og hvad vil man så helst bruge sin sparsomme fritid på? Den lønnede eller den ulønnede del af jobbet? (Dét retoriske spørgsmål var vist dumpet til pædagogikum). Vores forslag bygger helt konkret på tre kriterier: 1) Honorering sker kun for det arbejde, der ligger ud over de 5-6 dage, der medgår til bestyrelsesmøder. 2) Der foretages almindelig tidsregistrering af arbejdet, der gøres op hvert år i januar for det foregående år, samt skal godkendes af den samlede bestyrelse og revisorerne. 3) Der er et loft på denne honorering, der svarer til det tilskud fra Undervisningsministeriets tidsskriftpulje, som foreningen modtager til trykning af tidskriftet Religion, hvilket i 2013 andrager kr. Dette skal ses i forhold til, at foreningens samlede indtægter for 2013 if. budgettet lyder på kr. og at vores egenkapital primo 2013 var kr. Valg Det blev på sidste generalforsamling vedtaget, at vi i Religionslærerforeningen for gymnasiet og HF skal afholde valg hvert år, således at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er på valg, og den anden halvdel bliver siddende endnu et år. Dette skyldes, som jeg også har skrevet om tidligere, et ønske om at sikre kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet. Næste valg finder sted i november, og vi søger naturligvis nye kandidater i håbet om, at vi i år vil få et kampvalg, hvilket vi jo har en tradition for i denne forening. Så har du lyst til at deltage, kan du stille spørgsmål eller simpelthen melde dig som kandidat hos undertegnede. Valget kommer til at finde sted i forlængelse af den ekstraordinære generalforsamling. Kurser En af vores fornemste opgaver i foreningen er at planlægge og afholde spændende kurser for vores medlemmer. Når dette blad kommer på gaden, har der været afholdt endnu en runde af kurset om kinesisk og japansk religion igen fuldt booket op og igen med stor succes. Tak til Elisabeth Faber, Jørn Borup og Esben Andreasen for det store arbejde. Men der er også en trist nyhed, nemlig at der ikke er en større delegation af religionslærere på vej mod St. Petersbor og Moskva i disse dage. Vi har måttet aflyse rejsekurset på grund af for få tilmeldinger, og det er vi selvsagt ret kede af. Det er jo ikke altid let at vide, hvorfor folk ikke melder sig til et kursus (det er i sagens natur lettere at spørge dem, der faktisk melder sig til), men et gæt er, at den nye overenskomst har spændt ben for både dette og nok mange andre kurser, simpelthen fordi folk ikke har vidst, hvordan de ville blive aflønnet (både med timer og løn). Det er derfor vores håb, at vi med større succes kan genopslå kurset om et årstid, og Annika Hvithamar har allerede sagt ja til at tage med. SRP/SSO-vejledningen står for døren Lad mig runde af med en opfordring før SRP/SSO-vejledningen går i gang for alvor: Genlæs Anne Bang Larsens og undertegnedes råd og vink fra sidste år, så eleverne/kursisterne ikke bliver vejledt ud på glat is/for tynd is. På bestyrelsens vegne, Signe Elise Bro nyt fra bestyrelsen 5

6 Nyt fra fagkonsulenten Af Martha Haahr Lektor ved Sct. Knuds Gymnasium, fagkonsulent for religion og filosofi. Sommerens eksamen Sommerens eksamen forløb bedømt, ud fra henvendelsernes art fint. De sædvanlige iagttagelser vedrørende eksamensspørgsmålenes kvalitet må snart være en saga blot i betragtning af de tekniske hjælpemidler. Kvaliteten af teksterne m.h.t læsbarhed skal være i orden. Nu har alle et helt skoleår til at få deres tekster bragt på fx digital form, så de kan ligge dugfriske til næste sommereksamen. Det kan stærkt anbefales, at man i faggruppen på skolen deler sine eksamenstekster ud til digital transformering, således at arbejdet bliver ganske overkommeligt og til indbyrdes inspiration. Et fælles ressourcerum på skolens interne platform med digitaliserede religionsfaglige eksamenstekster kan styrke den interne faglige dialog og være til stor glæde for alle, når eksamenstiden nærmer sig. Det er ved skolestart, man i faggruppen kan samle op fra sommereksamen og byde ind med sine bedste eksamensspørgsmål til fælles glæde og nytte i ressourcerummet. Af nye iagttagelser hos censorerne kan nævnes, at der ved stx-c-niveau som tendens ikke eksplicit er anført et fjerde emne. Det kan skyldes ren forglemmelse eller noget mere interessant, nemlig at fx kravet om metodeanvendelse er slået igennem hos mange kolleger, således at metoderne generelt anvendes gennem alle de tre religioner. Også emnet religiøs etik kan ses som gennemgående fokuspunkter ved behandlingen af alle religioner hos mange. En sådan systematisk indarbejdelse af emner, der tidligere har været behandlet i separate emneforløb kan være befordret af nye undervisningsmaterialer, der i de senere år er kommet på markedet. Tendensen er positiv, men giver også formelle udfordringer. Lægges flere emner sammen i forløbene, skal det fremgå af studieplanen og afspejles i eksamensspørgsmålene. Disse forhold kan eksplicit formidles til censor ved fremsendelse af eksamensspørgsmål og som sagt fremgå af selve studieplanen. Indarbejdes metodeanvendelsen og religiøs etik systematisk, betyder det ofte længere tidsforbrug ved hvert forløb. Hermed er der måske heller ikke tid til separate forløb til sidst. Det er en problemstilling, vi må diskutere i forhold til læreplanens ordlyd om et fjerde 6 Religion nr

7 emne i stx-fagbekendtgørelsen. Jeg håber, at alle i det faglige miljø vil være med til at diskutere emnet og give gode løsningsforslag, der kan være til inspiration, når mulighed for læreplansændring viser sig. Læreplansjusteringer hfe- og stx-c-niveau mv. Som nævnt tidligere arbejdes der mod en udvidelse af læreplansbestemmelsens tekstbegreb. Anvendelse af audiovisuelt materiale også ved eksamensbordet ønskes som en mulighed. Her mangler kun udvikling og erfaringer med tidsangivelse af afspilningstid for lyd-tekster og audiovisuelle tekster, før disse angivelser kan indskrives i læreplanen. Regionalt vil der blive gjort erfaringer hermed på Fyn. Endvidere er der i den til august udsendte læreplan indskrevet, at disponeringsevnen er et fagligt mål. Man bør lige gennemtjekke disse. Endvidere skal nævnes, at de to eksamensformer a) og b) er blevet koordineret i hfe- og stx-c-læreplanen, så de indholdsmæssigt er parallelle. Argumentationen for det udvidede tekstbegreb er, at vi uddanner vore elever som borgere til at kunne færdes i mange forskellige miljøer og kulturkredse, og her er det audiovisuelle møde dominerende. Vi får ikke stukket en religiøs tekst i hånden ved et sådant spontant møde, men ser og hører religionerne og deres traditioner udfoldet for næsen af os. Og disse udtryk bør vore elever have kompetencen til at kunne afkode. Derfor ønskes disse teksttyper inddraget i undervisningen og ved eksamen. Der er således en proces i gang mod dette. Ved dannelsesrejser, udveksling og arbejde i udlandet, samt i almindelig dansk hverdag er det også vigtigt at kunne læse det offentlige rums levende diskussion af religiøs relevans. Derfor er læsning af avisartikler og websider, hvor religiøse tendenser og levende levet forståelse af religioner fremsættes, vigtige at inddrage i undervisningen og ved eksamensbordet. Censorer kan ved sommereksamen 2014 være heldige at møde disse udviklingsprojekter hos deres kolleger. Jeg forudsætter, at vi alle med stort fagligt engagement vil deltage i denne erfaringsindsamling og dialog. Endelig skal nævnes, at der i stx-fagbilaget er foretaget nedkortning af formuleringen vedrørende det fjerde emne. Der står nu: Der skal læses yderligere ét emne. Dette kan være et veldefineret religionsfagligt emne eller bestå af en religion efter eget valg. Her har jeg fået spørgsmålet, om det så betyder, at man ikke længere kan inddrage emner, der ikke er religiøst forankret. Svaret er, at man selvfølgelig fortsat kan dette, da ét af de faglige mål er at: Eleverne skal kunne fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske synsvinkler. Om man vil lave særskilte forløb, der tilgodeser disse kompetencer, eller om man vil indarbejde dem i de øvrige forløb er op til den enkelte. Ks (kultur- og samfundsfagsgruppen) En del VUC-institutioner gør opmærksom på deres logistiske problemer m.h.t. gennemførelsen af undervisning, vejledning og eksamenstilrettelæggelse i Ks-faggruppen. Fagkonsulenterne lytter hertil og er lydhøre for forslag, der praktisk kan afhjælpe problemerne. nyt fra fagkonsulenten 7

8 Der deltager seks institutioner i det netop startede rammeforsøg, hvor ks-faggruppen er med. Der er tale om forsøg med mere komprimerede forløb, således at ks-faggruppen flyttes op i 2.hf. De deltagende institutioner er Tårnby Gymnasium, Slagelse Gymnasium, Thy- Mors HF og VUC, VUC-Fredericia, Solrød Gymnasium og Esbjerg Gymnasium og HF-Kursus. Det bliver spændende at følge deres forsøg. Den nye justerede læreplan og vejledning ligger nu på ministeriets webside. I læreplanen er bl.a. præciseret, at kursisternes supplerende selvfundne materiale skal medsendes til censor. Og i vejledningen er ordlyden denne: Det er op til eleven at finde og anvende mindst to supplerende materiale(r), som på relevant og væsentlig måde tjener til besvarelse af den fællesfaglige problemformulering. Der kan være tale om fx bøger, artikler, statistisk materiale, billeder. Hermed er kollegers ønske om angivelse af antal supplerende tekster indskrevet som anbefaling. Endelig er der i vejledningen til inspiration ved planlægningen angående etik præciseret religiøs etik, herunder universalistisk samt etnocentrisk religiøs etik. Det kan give frugtbare vinkler angående integration, assimilering og segregation. Det vil generelt være hensigtsmæssigt i ks, stx og hfe at opkvalificere elevernes begrebsapparat med hensyn til religiøs etik. Vi har gode gennemprøvede begreber som sindelagsetik, gerningsetik, universalistisk etik og etnocentrisk etik, der alle fire sagtens kan anvendes ved analyse af religiøse tekster med etisk indhold. Det kan gøres enkelt og klart. Det kan også uddybes med andre begreber, hvis holdet og emnerne lægger op hertil. Religionsfagets vertikale akse Der arbejdes fortsat med at skabe en læringslinje, der er synlig for eleverne og underviserne i faget, fra folkeskolen over de gymnasiale uddannelser og videre til universitetsniveau. Hypotesen er, at hvis denne læringslinje kan formuleres i kompetencebegreber og færdigheder, der er gennemgående fra niveau til niveau, vil læringskurven være betydelig stejlere mellem uddannelsesniveauerne. Der tænkes ikke kun ud fra et basisfagdidaktisk synspunkt, men også ud fra en eksistentiel- og etnodidaktisk vinkling. Foreningen deltager fortsat i dette samarbejde. Religionsfaget og talenter Der har ikke været initiativer angående konkurrencer eller talentpleje i faget. Der er intet, der hindrer dette, det kræver blot hårdt benarbejde. Er der kolleger, der brænder for sådanne udviklingsfronter og har masser af overskud, er bolden givet op. SRP-opgaven, SSO-opgaven og censorer På en del skoler er forberedelsen til dette års SRP-opgaveskrivning startet. Jeg henleder opmærksomheden på de anbefalinger, der ligger på EMU-siden ang. opgaveformuleringer og de mange eksempler på omformulerede opgaver og fagkombinationsmuligheder. Her er megen inspiration at hente. Censorkorpset gjorde i 2012 et stort arbejde for at opsummere 8 Religion nr

9 erfaringer, der kunne videreformidles til kolleger i hele landet. Gør brug af disse gode råd og ideer, da klare og tydelige opgaveformuleringer sikrer eleverne/kursisterne bedst. Det er netop fra ministeriet udmeldt, at censorer til bl.a. SSO og SRP-opgaver indberettes fra skolerne selv. Er man interesseret i at blive censor på disse opgaver, må man henvende sig til sin ledelse. Proceduren er således ændret. De kolleger, der gennem det sidste år har henvendt sig til mig herom, må kontakte deres ledelse angående tilmeldingen. Det gælder naturligvis alle også dem fra det tidligere censorkorps. Der er ikke brug for alle, men man kan principielt komme i spil. Censorhvervet giver inspiration og god kollegial drøftelse. Med et vist interval afholdes der censormøder, hvor principielle forhold i opgaverne diskuteres og videreformidles til kolleger på EMU-siden og i fagbladet. God arbejdslyst i det kommende skoleår. ALLEREDE EN KLASSIKER... er næsten uundværlig, når det gælder arbejdet med Bibelen og kristendommen. RELIGIONSLÆREREN Skolebibelen er en fremragende udgivelse og en stor bog på over sider, men indholdet er også stort. Her er nemlig både den autoriserede udgave af bibelen fra 1992 og en nyrevideret udgave af Den Nye Aftale... Bogen rummer også en solid bibelguide og et bibelleksikon skrevet af Inger Røgild. Her gives i særdeles læsevenlige tekster introduktioner til arbejdet med de bibelske tekster. FOLKESKOLEN Om DENNE BOG D u sidder med en bibel i hånden. Bibelen er grundlaget for kristendommen og dermed den kristne kirke. Det er en af de mest læste bøger i verden, og den er blevet oversat til mange forskellige sprog. Som du kan mærke, er Bibelen på mange sider, og den består da også af mange forskellige bøger, tekster eller skrifter. Nogle af skrifterne er meget lange, andre er korte, og man kan fint læse enkelte afsnit. Lige netop den bog, du sidder med, er faktisk mere end en bibel, for den fortæller dig også en masse ting om Bibelen. De første sider er en bibelguide. Her kan du blandt andet læse om, hvordan Bibelen er blevet til, hvad den handler om, og hvordan du finder rundt i den. De sidste sider i bogen er et bibelleksikon, hvor du blandt andet kan finde uddybende forklaringer på ord, begreber, ting, personer og symboler i Bibelen, og hvor du kan få forslag til, hvilke tekster der er de vigtigste og hvilke emner, man kan arbejde med ud fra de bibelske tekster. Bibelen blev skrevet i Mellemøsten for flere tusind år siden. Videnskabsfolk mener, at de Jah, sådan skal det gøres. ældste skrifter blev skrevet f.kr. og de yngste ca. 120 e.kr. Bibelens første og ældste del, Det Gamle Testamente, blev kristendom Kristendommen er ca år gammel og har sit navn fra Jesus Kristus. Kristne tror på, at Jesus var Guds søn, som det fortælles i de kristnes hellige skrift: Bibelen. Der står, at Jesus blev født i Israel for ca år siden, og at han efter sin død steg op til himlen. Bibelen er oversat til 451 forskellige sprog og kristendommen er i dag den største af verdens religioner med ca. 2,1 milliarder tilhængere på verdensplan. Kristen dommen har forskellige hovedretninger, hvoraf de største er: De ortodokse kirker, den katolske kirke og de protestantiske kirker. Den danske Folkekirke er en del af den protestantiske kirke. LEKTØRUDTALELSE Salvador Dali, Kristus på korset, Tlf: undervisning@bibelselskabet.dk www. bibelselskabet.dk/undervisning Kr. 259,95 eks. moms 10 % rabat ved køb af klassesæt nyt fra fagkonsulenten 9

10 Alle veje fører ikke til Rom - selv ikke for en pilgrim. Pilgrimsvejviser fotograferet i Hamborg, sommeren (Foto Signe Elise Bro). 10 Religion nr

11 grundbogen til Religion C Grundbogen til Religion C matcher gymnasiereformerne og rummer nye vinkler på faget og undervisningen både fagligt og pædagogisk. Et indledende brillekursus præsenterer faget. Herefter følger kapitler om verdensreligionerne, ateisme og fagets teorier. Bogen afrundes med en værktøjskasse til elevens arbejde med fagets materiale. Denne grundbog tilstræber den maksimale aktivering af eleverne. Gymnasieskolen Anders Nielsen, Bodil Junker Pedersen, Dorte Thelander Motzfeldt, Lene Madsen, Sofie Reimick og Trine Ryhave Bog 296 sider kr. 248,- grundbogen til Religion b Religion: Teori, Fænomenologi, Metode indeholder tekster til teorierne og eksempler på teorierne i brug. Desuden rummer den videoklip med eksempler på de religionsfaglige metoder i brug i form af interview, øvelser og feltarbejde. Bogens sider er indbydende sat op med en letlæst typologi, billeder, arbejdsspørgsmål og faktabokse. Det er en fornøjelse. Gymnasieskolen Dorte Thelander Motzfeldt Fås også som trykt bog 176 sider kr. 180,- religionb.systime.dk Se priser og licenser på systime.dk ReligionspoRtalen Religionsportalen giver dig mulighed for at komme rundt om hele faget lige fra begrebsindlæring til selvstændigt arbejde med eksamensprojekter. Religionsportalen giver indføring i samtlige verdensreligioner med mulighed for komparativ analyse. Nu også med japanske religioner! Indeholder desuden religionsfaglige emner som pilgrimsrejse, religionskritik og New Age. Poul Storgaard Mikkelsen religion.systime.dk Se priser og licenser på systime.dk xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 11 ibog Læs systime.dk Ring Skriv systime@systime.dk Deltag lab.systime.dk fordi den digitale fremtid er nu

12 Farlige forestillinger Hvad er fjendebilleder, og hvordan opstår de? 1 Af Brian Arly Jacobsen Adjunkt, ph.d., Brian Arly Jacobsen, Københavns Universitet. Den tyske forfatter og nobelprismodtager Heinrich Böll ( ) sagde i en tale i 1982 om politisk billedsprog, at i det øjeblik vi begynder, at referere til nationale træk fremtryller vi billeder, som vi generelt hverken kan korrigere eller kontrollere (Böll 1987). Bölls kommentar italesætter koncist to centrale forståelser af begrebet fjendebilleder. På den ene side referer det til karaktertræk, som forestilles at definere en nation (eller et fællesskab i bredere forstand). På den anden side insisterer Böll også på, at fjendebilleder ikke kun udvikler sig fra antagelsen om at en gruppe besidder visse karakteristika, men snarere fra de billeder, som disse antagelser vækker. Fra et litterært perspektiv mener Böll i bogstaveligste forstand billeder: fotos, filmbilleder eller karikaturer, såvel som suggestive verbale metaforer, som karakteriserer eksempelvis muslimers indvandring som en forgiftning af samfundet, som Fremskridtspartiets parlamentariske leder, Mogens Glistrup ( ) gjorde det fra Folketingets talerstol i 1988, da han sammenlignede muhamedanere med arseniks forurening af et rent glas drikkevand. Har man et glas dejligt drikkevand og bare putter 1 mg arsenik i det, så er det dødbringende. Derfor er det ikke et spørgsmål om kvantitet, men det er et spørgsmål om ondskabens styrke. (1. behandling af forslag til lov om Folkeafstemning om flygtninge, Mogens Glistrup, ) De billeder som konstrueres i et samfund om de andre er kulturelt forankret og kan betegnes kollektive symboler. I denne artikel vil jeg give en karakteristik af, hvad fjendebilleder er med eksempler fra Danmark, Tyskland og Storbritannien fra de sidste ca. 150 år samt forskellige forskeres bud på, hvordan og hvorfor de opstår. Jeg vil indlede med det sidste emne først. 12 Religion nr

13 Hvad er fjendebilleder? Alle mennesker og fællesskaber konstruerer mere eller mindre forenklede billeder af verden omkring dem både som den tilnærmelsesvis er, og som den forestilles at være. Hvis tilværelsen ikke skal fremstå som en kaotisk mængde af uforståelige begivenheder, må man have nogle forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert, ondt og godt, og hvad der er ens særlige placering i livet, som det udspiller sig lige nu og her. Når mennesker definerer deres identitet både som individ og som medlem af en gruppe, det være sig eksempelvis et religiøst, politisk eller nationalt fællesskab, så sker det ofte ved hjælp af modsætninger. Nationer er, som nævnt, et godt eksempel på et fællesskab, som altid definerer andre nationer som de andre. Den tyske jurist Carl Schmitt ( ) var en af de første til at introducere den anden i politiske analyser af moderne samfund. Han mente, at statens autoritet var forbundet med en kollektiv forståelse af grænsen overfor den anden. Hvis den herskende klasse er ude af stand til at holde denne forskelssættelse i live vil deres autoritet, ifølge Schmitt, blive udfordret (Schmitt 2002). Det er en måde at besvare spørgsmålet hvem er vi? på. Dette vi er nemlig noget ganske særligt i individets og fællesskabets optik det er det vi, som ikke er som de andre, og som tilskriver individet mening og betydning i tilværelsen. At danne billeder af de andre er dermed en dagligdags foreteelse en proces som vi alle oplever og gennemgår. De fleste mennesker kender sikkert de hurtige og ofte ikke særligt gennemtænkte bemærkninger og karakteristikker af alt fra politiske modstandere, en anden fodboldklubs tilhængere til generaliserende karakteristikker af en hel befolkningsgruppe; franskmænd er arrogante, amerikanere er overfladiske og sigøjnere er lommetyve. Nogle er relativt milde fordomme og harmløse drillerier, som ikke normalt har alvorlige konsekvenser, mens andre fordomme fører til systematisk modvilje, intenst had og foragt. De andre bliver i det sidste tilfælde til det negative modbillede af det fællesskab som vi repræsenterer. Et eksempel på, hvordan danske jøder gøres til et negativt modbillede er fra 1919 en periode, hvor antisemitiske ytringer begyndte at blive hyppigere i offentligheden. En af de mest aktive antisemitter var teologen Alfred Bindslev ( ), som senere blev medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Han skrev i sommeren 1919 i tidsskriftet Ny Tid en artikel om Danskerligaen, hvor han hævdede, at pressens fortielsespolitik over for Danskerligaen var skandaløs. Danskerligaen hed oprindeligt Dansk Forening til Fremmedelementers Begrænsning og blev stiftet i Det var den første forening af mange i mellemkrigsperioden, som på hver sin vis kom til at spille en rolle i det danske fremmedfjendtlige og antisemitiske landskab frem til 2. Verdenskrigs afslutning. I artiklen hævdede Bindslev, at pressens fortielsespolitik over for Danskerligaen var skandaløs. 2 Bindslev mente, at det ville være på sin plads, hvis man rettede opmærksomheden mod den overvældende Indflydelse, som Folk af jødisk Race øver paa snart sagt alle Omraader i vort Samfund. Vi hører til de endnu meget faa, der forstaar dette Problems ængstende Aktualitet (Bindslev 1919:115). Af denne grund fandt han pressens fortielsespolitik overfor Danskerligaen oprørende, som han videre skrev: I Virkeligheden er der vel ikke mange Ting, der kunde overbevise én om den jødiske Indflydelses kolossale Magt, end netop denne Pressens Holdning. Vil den dan- farlige forestillinger 13

14 ske Presse afkræfte Beskyldningerne for Afhængighed af jødiske Penge, da bør den snarligt indlede en reel og klarlæggende Debat! (idem). Bindslev var hverken den første eller den sidste politiker, som skulle fremstille jøder i Danmark som et problem. Eksemplet er heller ikke enestående i perioden, som jeg vil vise flere eksempler på senere. Den franske filosof Jacques Derrida ( ), skrev i 1984 at Every culture is haunted by its other, og foreslog dermed, at konstruktionen af nationale og kulturelle identiteter betyder, at der er trukket en linje mellem dem, som tilhører, og dem som ikke gør (Derrida 1984). Ifølge Derrida er andethedsprocessen det at markere ens egen gruppe fra dem, som kendetegnes som forskellig en central bestanddel af gruppers selvidentifikation (ibid.:116). Ved at marginalisere og ekskludere den anden kommer formen og grænserne for en gruppes egen identitet i fokus. Som en binær opposition til selvet bliver den anden symbolet for de spørgsmål, som er forbundet med frygt, bekymringer og negative billeder, som den dominante gruppe ikke ønsker at være forbundet med, og derved styrker den sin egen positive identitet (idem). Dermed hænger menneskers konstruktion af fjendebilleder nøje sammen med konstruktionen af menneskets selv eller identitet. Skal vi forklare, hvem og hvad vi er, skaber vi samtidig helt instinktivt forsimplede billeder af, hvem og hvad de andre er. Det er i virkeligheden en banal betragtning, men denne banale betragtning om dynamikken mellem sociale grupper har interesseret samfundstænkere i århundreder. Jeg vil her pege på nogle få, som har været ophavsmænd til nogle af de begreber, som vi i dag anvender i daglig tale, når vi taler om dannelsen af fjendebilleder. Den tyske sociolog Georg Simmel ( ) introducerede begrebet type og stereotype til at beskrive den måde, hvorpå mennesker danner typiske eller stereotypiske billeder af den fremmede (der Fremde) i det øjeblik man træder ind i samme rum. Simmels fremmede er samfundsskabte figurer og svarer sjældent til, hvad han beskrev som historiske eller virkelige figurer. Mennesker fuldstændiggør det udsnit eller den lille del, de møder, af andre individer. Fuldstændiggørelsen af individet fremkommer ved, at nogle bliver tilskrevet en bestemt allerede eksisterende type. Simmels teori om typer havde til formål at vise, hvordan et individ forestiller sig en anden ved at tilskrive den anden en bestemt stereotype. 3 Simmel gør klart, at den anden fremstår som en bølgende samling af indtryk og psykologiske forbindelser, fordomme, erindringer og indslag. Den anden opfattes øjeblikkeligt og umiddelbart ved dennes tilsynekomst som en type. Denne umiddelbare viden om den anden fremkommer med Simmels egne ord: idet kort udtrykt mennesket træder ind i rummet (Simmel citeret i Köhnke 1996:135). Ved dette første møde kender man ikke detaljer vedrørende den anden, men en uendelig lille del, hans eller hendes eget usammenlignelige væren. Denne umiddelbare viden vil efterhånden blive udbygget og underbygget. Det første indtryk dannes ud af egoets egne bedømmelser og fordomme og fikserer den anden varigt. Lige præcis forestillingen om varige fikseringer af den anden er også et væsentligt kritikpunkt af Simmel. Den canadisk-amerikanske sociolog Erving Goffman ( ) var i sit arbejde inspireret af Simmel og videreudviklede begrebet stigma i værket af samme navn fra Han 14 Religion nr

15 ønskede med sin undersøgelse at give begrebet en sociologisk forankring og slog allerede indledningsvist fast, at stigma er en tilstand af miskredit, fordi man falder udenfor identitetsnormer ved at afvige fra det forventede. 4 Hans studie af stigmatisering var baseret på en undersøgelse af forholdet mellem miskrediterende kendetegn og stereotyper, som enten kunne være iboende i en persons krop, personlighed, opførsel, historie eller gruppemedlemskab. Det kunne altså både være handicappede, personer med psykiske forstyrrelser, folk der afviger fra de herskende normbegreber i eksempelvis religiøs eller seksuel adfærd, ex-kriminelle og/eller mennesker, som er medlem af en etnisk minoritetsgruppe. Begrebet stigma refererer til et socialt eller individuelt kendetegn, som virker nedvurderende eller miskrediterende i en bestemt social kontekst. Goffman understregede, at denne definition kræver en vigtig kvalifikation, en, som definerer stigma som et sprog, der fremhæver relationer, 5 der kan forbinde kendetegn til bestemte stereotyper, snarere end forudeksisterende objektive kendetegn. Den sproglige relation mellem kendetegn og stereotyper er meget vigtig, fordi kendetegn i sig selv ikke bærer nogen iboende kvalitet, som gør det troværdigt eller utroværdigt udenfor den tilhørende stereotypes logik. Det kan altså godt virke logisk for en dansker at skelne mellem forskellige kristne grupper på baggrund af forskellige kendetegn, mens det for en almindelig kineser næppe giver megen mening at skelne mellem forskellige kristne grupper. Endelig har den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman beskæftiget sig med begrebet den radikale anden inspireret af den litauisk-franske filosof Emmanuel Lévinas ( ). I Baumans bog Modernitet og Holocaust fra 1994 beskriver han, hvordan holocaust dvs. nazismens forsøg på systematisk udryddelse af jøder i Tyskland samt i de tyskbesatte områder under 2. Verdenskrig og andre steder, hvor Tyskland havde politisk indflydelse var et produkt af det moderne samfunds bureaukratiske effektivitet. Han viser, hvor vigtigt det var for nazisterne at gøre jøderne til en slags ikke-mennesker, før de kunne udrydde dem. Jøderne blev først fjernet fra folks synsfelt ved at blive spærret inde i ghettoer, hvorved de ikke længere var et ansigt, en anden, en person, man mødte i sin daglige gang, men i stedet et tal. Da de var forsvundet fra den almindelige dagligdag, var det nemmere at føre en propaganda imod dem, der gjorde dem til undermennesker. Efter at de således var blevet umenneskeliggjort og bare var en række numre, var det muligt at fjerne dem effektivt uden for meget modstand fra befolkningens side. Endvidere gjorde bureaukratiet det muligt for enhver at fralægge sig ansvaret for udryddelserne, da den enkelte bare havde en opgave at udføre. Det kunne dog ikke undgås, at mange nazister kendte en jøde personligt. I de tilfælde hændte det ofte, at denne jøde blev anset for at være anderledes end den stereotypiserede jøde. Forklaringen var den, at det personlige forhold gjorde det umuligt at se bort fra, at vennen, jøde eller ej, var et menneske, som måtte behandles i henhold hertil. Bauman konkluderer blandt andet, at: Ansvarsfølelsen ophører, når nærheden forsvinder (Bauman 1994:242). Det var netop gennem en segregerings- og isoleringsproces, at Holocaust blev muliggjort, ifølge Bauman. Dermed eksisterer der en potentiel trussel for lignende erfaringer i alle moderne samfund. Udførelsen af Holocaust-lignende handlinger bliver tværtimod lettere, når den sociale distance øges. Bauman peger på faren for, at der i nutidens industrisamfund er indbygget en proces, som fremmer moralsk ligegyldighed over for handlinger, der ikke farlige forestillinger 15

16 har nogen umiddelbar relation til ens egen erfaringsverden (ibid.:252). Faren skyldes det moderne industrisamfunds evne til at øge den mellemmenneskelige distance i en sådan grad, at moralsk ansvarlighed og moralske hæmninger nedbrydes. (idem). Dermed er holocaust ikke blot et smerteligt minde for millioner af mennesker, men også en eksisterende mulighed vi må leve med i moderne samfund, som erfaringerne fra bl.a. Bosnien- Herzegovina har vist. Kulturelt konstruerede fjendebilleder, negative stereotyper, stigmatiserende forestillinger og radikaliseringen af den anden af virkelige eller formodede modstandere virker her som det brændstof, som i sidste ende kan føre til voldelige konflikter. Kort fortalt er fjendebilleder, hvis man følger de nævnte samfundstænkere, sædvanligvis konstrueret som et symmetrisk modbillede af det kulturelt og værdimæssige positive hos ejermanden af fjendebilledet. Fjendebilleder bygger i reglen på fordomme og tjener til opbygning af solidaritet inden for den gruppe, der besidder dem. Det afgørende er altså ikke, om fjendebilledet er korrekt eller ej, så længe det virker efter hensigten. Brugen af fjendebilleder varierer stort og mange forskellige grupper er blevet forbundet med negative billeder i det danske samfund historisk og nutidigt. Jøden som fjendebillede Den jødiske skikkelse har historisk været en væsentlig del af fjendebilledet i den danske offentlighed. Efter 1880 erne blev jøden mere udbredt som racefigur i skønlitteratur og samtidig blev tegningers satire over jøden et regelmæssig karakteristika i aviser og magasiner. Et godt eksempel er en tegning fra tidsskriftet Klods-Hans i 1907, som indeholder en lang række af de karakteristika, som man stereotypisk udstyrede jøder med i samtidens Europa; den store næse, det sorte hår, stort skæg og som værende pengegrisk (Shylock). 6 Tegningen illustrerer eksemplarisk den lille antisemitisme der var ganske almindelig i årene før 1. verdenskrig. Den kan ikke sammenlignes med mellemkrigstidens antisemitiske udskejelser, men den var til stede som en del af den stereotype fremstilling af jøden og føltes af jøderne som et ubehageligt nærværende vilkår. I mere seriøse udgivelser, såsom ugentlige magasiner og aviser, diskuterede kommentatorer jævnligt effekten af den jødiske immigration for den danske nation og journalister skrev om problemer med jødisk arbejdskraft, kriminalitet og boligproblemer, bl.a. ghettodannelser (oprindelig/middelalderlig betegnelse for jødisk kvarter i Venedig). Med hjælp fra disse medier blev jøden for første gang en vigtig figur i relation til spørgsmålet om den nationale identitets grænser og ved indgangen til det 20. århundrede var jøden en af de mest omtalte race -grupper i dansk kultur. Et eksempel af mange på italesættelsen af jøder er fra 19. april 1903, hvor Jyllands-Posten bragte en kommentar på forsiden, som diskuterede Jødespørgsmålet ude og hjemme, hvilket også var titlen på kommentaren. 7 Udgangspunktet for ordene er en kritisk kommentar i Politiken angående kristendom. Dette fik Jyllands-Postens kommentator til at reflektere over avisen Politiken og det såkaldte jødespørgsmål. Kommentaren forklarede blandt andet at: Skjønt Politiken kun kan betragtes som Organ for den fra sin Synagoge faldne Jødedom, er det dog ikke uden Grund, at det med aarene mere og mere er bleven 16 Religion nr

17 Jødebladet Politiken, særlig efter at Dr. Edvard Brandes selv er bleven dets Redaktør [som mange af jer ved, så var Edvard Brandes bror til Georg Brandes og havde dermed også jødiske forfædre. Selv betragtede han sig som fritænker]. (..) efter at en lille frafalden jødisk Klike har erhvervet sig en Slags literært Hegemoni paa det sølle danske Parnas er de efter en Menneskealder saa vidt, at den troer, at den tør byde dette godmodige danske Folk, blandt hvilket den boer, Frækheder som de anførte! Vi forsvare ikke Antisemitsmen, under ingen Omstændighed. Men der er Øjeblikke, hvor vi forstaa, at den jødiske Race til Tider finder Alles Haand løftet mod sig. Gaar man til Bunds i Sagen, vil man altid finde Typen Edvard Brandes som det, Filosoferne kalde virkende Aarsag. Det er disse Folk, der, naar de have Held med sig, skabe Jødespørgsmaalet i ethvert Folk. Opfattelsen af begrebet jøde er tæt forbundet med dannelsen af en dansk national identitet. Når kommentatoren taler om eksistensen af det godmodige danske Folk, blandt hvilket den [jøden] boer forudsætter det en idé om et fællesskab, som binder os sammen og som gør os forskellig fra dem ; jøden et fremmed fællesskab i nationen. Dannelsen af på den ene side os danskerne, og på den anden side dem jøderne er dermed tæt forbundet med idéen om den danske nation. Selvom Brandesbrødrene og andre i offentligheden kendte danske jøder blev ofre for antisemitiske angreb, så var de stadig danske statsborgere med de borgerlige privilegier det medførte. De havde en stemme, de blev hørt, og store grupper af den danske befolkning anså dem som ligeså meget danske som alle andre borgere. Anderledes stillet var de jøder som immigrerede til Danmark på grund af pogromer i Østeuropa og antisemitisk vold. I begyndelsen af 1900-tallet kom der nogle få tusinde østeuropæiske jøder til Danmark på flugt fra pogromer i det russiske imperium. Det førte til nogle heftige debatter i den danske rigsdag om indvandringen af jøder og de problemer som politikerne på det tidspunkt forbandt med indvandrerne, indvandring, indfødsret og lignende velkendte problemstillinger fra nutidens politiske diskussioner i Folketinget (Jacobsen 2008). Da jøderne begyndte at komme til Danmark havde landet den første venstreledet regering og den afviste generelt, at immigrantarbejdere var et problem for arbejdsmarkedet eller statens finanser, men var enige i det synspunkt, som socialdemokraten Emil Marott ( ) repræsenterede. 8 Marott italesatte en stigende bekymring for netop disse udlændinge i en debat om betydningen af indvandrere for visse erhvervs arbejdere fra En bekymring, som klart kom til udtryk i følgende citat: Det lave Kulturtrin, hvorpaa disse udenlandske Arbejdere staa, vil staa som en mørk og truende Baggrund i vort ellers saa lyse Land, med andre Ord, disse Arbejdere passe ikke ind i Ensemblet her i Landet, de gaa her som nogle fremmede Fugle og kunne i og for sig ikke finde Rod her. De ere uberørte af Nationens Ejendommeligheder, de kunne kun slide og slæbe i en lang Arbejdstid for en lav Arbejdsløn og have i øvrigt kun den Opgave at gavne de paagældende Landejendomsbesiddere og gøre Landets egne Arbejdere brødløse. Det er ogsaa ved adskillige Lejligheder oplyst, at den offentlige Sikkerhed her i Landet ved Indførelsen af disse fremmede Arbejdere i Virkeligheden er blevet formindsket (Rigsdagstidende 1910/11:3105). farlige forestillinger 17

18 18 Religion nr

19 Indvandrerne fra Østeuropa, som både inkluderede polakker, russere m.fl. var altså både en trussel for den danske arbejders indkomstmuligheder, men samtidig var de også en trussel for nationens kulturelle position. Marotts opfattelse var, at de med deres lave kulturtrin ikke var mulige at integrere, for at bruge et nutidigt ord. Samtidig var de også en sikkerhedsmæssig trussel for den almindelige orden i samfundet de var simpelthen mere kriminelle. Selvom venstreregeringen afviste, at de var et økonomisk problem for erhverv eller statsfinanserne, så var de dog enige i at se russeren som en kulturel trussel. Højrepolitikeren og ordføreren for regeringsflertallet i denne sag J. Wulff ( ), udtrykte sin bekymring over de fremmede i nationale termer: Jeg deler i øvrigt den Betænkelighed, som er kommen til Orde her [ ] ved den store Indvandring af Folk af os saa fremmede Nationaliteter som Russere og andre slaviske Nationer. Jeg tror, at det nationalt set ikke er uden Betænkelighed, at vi have Russerog Polakkvarterer her i København (Rigsdagstidende 1911/12:4097). Marotts negative billede af de østeuropæiske indvandrere skulle altså legitimere politisk handling, som havde til formål at stoppe indvandringen af uønskede nationaliteter et politisk ønske som efterhånden blev opfyldt, da Danmark allerede i 1912 begyndte at lukke grænserne for uønskede indvandring og i årene derefter helt frem til afslutningen af 2. verdenskrig skærpede kravene til indvandring, ophold og indfødsret i Danmark. Det havde store konsekvenser for jøder, kommunister, socialdemokrater m.fl. som forsøgte at flygte til Danmark efter Hitlers magtovertagelse i 1933, som historikeren Lone Rünitz (Rünitz 2005) bl.a. har vist. I Tyskland i årtiet op til 2. Verdenskrig blev fjendebilleder til farlige forestillinger for stigmatiserede grupper, såsom jøder, sigøjnere, homoseksuelle, venstreorienterede, handicappede, psykisk syge og Jehovas Vidner som blev forfulgt, undertrykt, diskriminerede og i sidste ende udryddet i koncentrationslejre. Da Hitler og nazisterne kom til magten i 1933 begyndte de på en omfattende ændring af det tyske samfund, som skulle munde ud i et nyt stortyskland renset for, hvad nazisterne betragtede som førnævnte afvigende elementer. Først skulle tyskerne dog vænnes til tanken om udrensningen af disse elementer, så der blev skabt en distance til de såkaldte afvigende grupper, som Bauman beskrev det. Det blev gjort ved at nægte dem arbejde og uddannelse, ved at fremstille dem på en særlig afvigende og stigmatiserende måde i propaganda og senere ved at isolere og udrydde disse grupper i koncentrationslejre. Alle kender konsekvenserne af nazisternes renheds- og stormagtspolitik, som slog millioner af tyske og europæiske indbyggere ihjel. Nazityskland er et ekstremt tilfælde, men grundlaget for nazisternes ideologi var en differentiering mellem rigtige og ikke-rigtige tyskere og mennesker i yderste konsekvens og de politiske redskaber var frygt og had. Den jødisk-fødte tyske professor i filologi Victor Klemperer ( ) har måske bedre end nogen andre beskrevet, hvilke konsekvenser denne frygt- og hadpolitik havde. Han skrev dagbog det meste af sit liv også under naziregimet. Hans skarpsindige analyse af det nazistiske sprog, dets virkemidler og de ideologiske tankemønstre bag er uhyggelig læsning, der også for en nutidig læser maner til kritisk bevidsthed om sproget især farlige forestillinger 19

20 det politiske sprog. I de ca. 12 år nazisterne havde magten skete der en langsom forråelse af de såkaldte afvigende grupper, som blev mere og mere marginaliserede og stigmatiserede. Klemperer skriver, at den stærkeste måde, nazisterne udøvede deres indflydelse på ikke var gennem love, Gestapos terror, i taler, artikler, propaganda osv. Nej, nazismen fyldte indbyggernes bevidsthed og krop ved hjælp af enkelte ord og sætningskonstruktioner, der blev gentaget igen og igen, som folk ubevidst tog til sig, og som kom til at påvirke den almindelige tyskers tankemønstre. Ord betyder altså noget, ifølge Klemperer, som gennemlevede og overlevede nazisternes regeringstid fordi han var gift med en protestant. Den måde vi taler til og om hinanden har konsekvenser sproget gør nemlig noget ved os, som Klemperer skriver i en bog udgivet året efter afslutningen på 2. Verdenskrig: Ord kan virke som små bitte doser arsenik. De sluges umærkeligt, de synes ikke at have megen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel (Klemperer 2010). Islam som fjendebillede Når det handler om islam, skal vi være opmærksomme på, at fjendebilledet af islam har rødder hundreder af år tilbage og skal analyseres i konteksten af kristen-muslimsk rivalisering (Daniel 1988). I Edward Saids bog Covering Islam (1997), argumenterer han for at Irans islamiske revolution og gidselaffæren i USA s ambassade i Teheran ( ) repræsenterede et vendepunkt i vestlige mediers behandling af den muslimske verden. Dette videreudviklede sig med Sovjetunionens indtog i Afghanistan ( ) borgerkrigen i Libanon ( ), Iran-Irak krigen (Rushdie-affæren (1988-), Iraks invasion af Kuwait (1990), Golfkrigen ( ) og det algeriske valg som sikrede FIS (Front Islamique du Salut) en overbevisende sejr i 1991 og hærens erklæring af valget som ugyldigt i 1992 (Esposito 1992). Billedet af islam som en voldelig religion var allerede sedimenteret før angrebet på World Trade Center og Pentagon 9/ Pointen her er ikke at identificere mediedækningen af voldelige begivenheder, såsom voldelige angreb af militante muslimer på Rushdies forlæggere, vestlige turister i Egypten, vestligt orienterede intellektuelle i Algeriet, Egypten eller Tyrkiet etc. som fjendebilledet i sig selv. Snarere er det tilfældet, at fjendebilleder af muslimer ikke skelner mellem individuelle muslimer bag sådanne forkastelige begivenheder og muslimer generelt. Denne skelnen mellem individer og religion er den vestlige offentlighed udmærket i stand til, når det handler om terrorister, der legitimerer deres handlinger med kristne forestillinger såsom Timothy McVeigh med Oklahoma City bomben i 1995 eller Anders Behring Breiviks med bomben i Oslo og angrebet på unge socialdemokrater på Utøya i Modsat er det med muslimer i den vestlige offentlighed, hvor der er en tendens til at forbinde begivenheder som ovennævnte med islam og konstruere oversimplificerede årsag- og effektmodeller på grundlag af fordomme (Esposito 1992). De satans vers At ord virker og kan få alvorlige konsekvenser blev den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie klar over efter udgivelsen af hans mest berømte og berygtede værk De sataniske 20 Religion nr