Hvad har vi gjort ved tiden?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad har vi gjort ved tiden?"

Transkript

1 Hvad har vi gjort ved tiden?

2

3 ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED Hvad har vi gjort ved tiden? En forskningsoversigt over tidsanvendelsesstudier før og nu af Jens Bonke og Bent Jensen Syddansk Universitetsforlag

4 Hvad har vi gjort ved tiden? Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag. Sats og opsætning: Erik Justesen, Satsen aps. Omslagsfoto: Cyranek Ireneusz. Polfoto Trykt hos Narayana Press, Gylling Oplag: 400 stk. ISBN udgave, 1. oplag Printed in Denmark 2012 Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2. sal tv. DK-1307 København K Tlf E-post: Hjemmeside: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Udgivet med støtte af ROCKWOOL FONDEN Pris: 85 kr. inklusive 25 pct. moms.

5 Forord Rockwool Fondens Forskningsenhed gennemførte i den hidtil mest omfattende danske tidsanvendelses- og forbrugsundersøgelse baseret på oplysninger om repræsentativt udvalgte danskeres døgnrytmer og forbrugsmønstre. Udover tiden brugt på arbejde og fritid indgik også oplysninger om respondenternes økonomiske forhold, spise- og motionsvaner, søvnmønstre og helbredsforhold. Nogle af nævnte undersøgelsesdata har allerede været genstand for afrapportering i form af bl.a. Jens Bonke og Jane Greve (2010). Helbred, overvægt og trivsel blandt danskere og Jens Bonke (2011). Søvn ægteskab, indkomst og helbred, mens en bog om danskernes arbejdstid og fritid vil blive udsendt senere i Nærværende bog gør rede for selve tidsanvendelsesstudiets historiske og idémæssige baggrund og studiernes aktuelle status. Tidsanvendelsesundersøgelser har en lang historie og er siden 1920 erne blevet gennemført i både øst- og vesteuropæiske lande samt i USA. Inden for socialvidenskaberne er dette klart et område i hastig vækst, hvilket kan ses af det stigende antal videnskabelige artikler om dette emne. Bogen diskuterer også de lange linjer i befolkningernes tidsanvendelse i andre lande. I denne forbindelse var det nærliggende at lade tilsvarende, ikke tidligere publicerede, tal for Danmark indgå i bogen, hvilket er sket i kapitel 9, der afslutter den egentlige fremstilling. I forbindelse med publikationens tilblivelse vil jeg takke mine medarbejdere seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen og forsker Camilla Hvidtfeldt, der begge beskæftiger sig med surveys om tidsanvendelse og de metodiske og praktiske spørgsmål i forbindelse med disse, for konstruktive kommentarer til manuskriptet. Den samme tak skal rettes til cand.polit. og dr.phil. Gunnar Viby Mogensen, der gennem årene indgående har beskæftiget sig 5

6 Forord med den teoretiske og praktiske side af tidsanvendelsesstudier. Endvidere vil jeg takke professor Nina Smith, der ligeledes i sin forskning har beskæftiget sig med emnet, for kommentarer til manus. Sekretær Birgit Kristensen har læst med som den samfundsinteresserede læser med henblik på bogens tilgængelighed og relevans. Sidst, men ikke mindst, vil jeg takke Rockwool Fonden med dens bestyrelsesformand Tom Kähler og direktør Elin Schmidt for at sætte så vide rammer for forskningen i enheden, som de gør. København, februar 2012 Torben Tranæs 6

7 Indhold 1. Introduktion Hvordan begyndte det? De tidligste dagbøger Tiden som en knap ressource Arbejdstiden som et socialt og fagpolitisk spørgsmål De første surveys Udviklingen i Østeuropa: værktøj i planøkonomien Udviklingen i de vestlige industrinationer: fokus på fritiden Udviklingslandene kommer også med Mere fritid eller mere arbejde i det moderne vestlige samfund? De første empiriske forsøg på et svar Teoretikernes fremskridtsoptimisme De nyeste bidrag: fokus på ligestilling og konvergens International harmonisering af metoder og teknikker De tidligste bestræbelser Eurostats indsats: en langt mere ensartet tilgang Danske tidsanvendelsesundersøgelser og udvalgte publikationer fra disse undersøgelsen: kultur, radio/tv og fritid og 1987-undersøgelserne: dagligliv og fritid

8 Indhold undersøgelsen: arbejde ude og hjemme, samt fritid /09-undersøgelsen: tid og forbrug samt helbred Projekt Tid og forbrug Andre publiceringer om den danske befolknings arbejde og fritid Udviklingen i den danske befolknings tidsforbrug på arbejde og fritid mellem 1964 og De lange linjer Korrektion for demografiske variable Mere om tidsanvendelsen blandt kvinder og mænd Sammenfatning Litteratur Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

9 1. Introduktion Siden 1964 er der blevet offentliggjort fem landsdækkende, repræsentative undersøgelser af, hvad den danske befolkning bruger tiden til. Hver gang har der i medierne været en meget grundig dækning med detaljeret omtale af resultaterne. Interessen for anvendelsen af døgnets 24 timer er da også stor, nærmest på linje med interessen for det danske vejr. Emnet er en vigtig del af hverdagen, når vi taler sammen i telefon, chatter på nettet eller møder hinanden på gaden: Hvad laver du? spørger vi hinanden. Denne interesse deles af forskere rundt omkring i verden. De ser tidsanvendelsesstudierne som en vigtig kilde til information om folks adfærd og de samfundsmæssige bevægelser. Befolkningens levevilkår belyses bl.a. via disse undersøgelser på en måde, der supplerer de traditionelle undersøgelser af indkomst, boligforhold, det sociale netværk, etc. Som det vil fremgå af bogen, dukkede de første undersøgelser op i USA og Sovjetunionen allerede i 1920 erne. Der er siden da løbende blevet publiceret undersøgelser i alle udviklede lande og på det allerseneste også i en række udviklingslande. Men der er ikke tidligere på dansk publiceret en systematisk introduktion til tidsanvendelsesstudiets idémæssige og historiske udvikling. Bogen er bygget op på den måde, at kapitel 2 skitserer baggrunden for og optakten til de første undersøgelser. Kapitel 3 gør så mere detaljeret rede for udviklingen af surveyteknikken og dens udbredelse og implementering i udvalgte lande. Fremstillingen føres videre i kapitel 4 med en diskuterende gennemgang af nogle hovedresultater rundt omkring i landene: Får befolkningen i de industrialiserede samfund mere eller mindre fritid? Gennemgangen føres helt frem til i dag, og det fremgår, at der er en udtalt konvergens i tidsanvendelsen i industrialiserede lande, både mellem landene og mellem kønnene. 9

10 Introduktion Kapitel 5 gennemgår betingelserne for, at internationale sammenligninger overhovedet er realistiske. Dvs. at kapitlet skildrer det udviklingsarbejde, bl.a. med EU s statistiske bureau, Eurostat, som formidler, der gør internationale sammenligninger mulige. I kapitel 6 ser bogen på forholdene i Danmark, idet kapitlet gennemgår de danske tidsanvendelsesesundersøgelser fra 1964 til i dag. Kapitlerne 7 og 8 supplerer med en omtale af en række særlige danske undersøgelser inden for begrænsede emner. Kapitel 9 fortsætter diskussionerne i kapitel 4 om mere eller mindre fritid i de industrialiserede lande, med fokus på udviklingen i Danmark i den periode bevægelserne kan følges, dvs. fra 1964 til Denne empiriske gennemgang af de lange udviklingslinjer, opdateret med nye tal for 2009, har ikke tidligere været publiceret. Endelig sammenfatter og konkluderer kapitel

11 2. Hvordan begyndte det? 2.1. De tidligste dagbøger Brugen af tid på personlige gøremål er blevet registeret i forskellige europæeres dagbøger uden publiceringsmæssigt sigte tilbage i 1600-tallet. Enkelte lyser op og er senere århundreder efter dagbogsforfatterens død publiceret som indikationer på, hvordan de øvre lag af befolkningen i det førmoderne Europa anvendte døgnets 24 timer. Et klassisk eksempel er S. Pepys dagbog fra 1660 ernes London med skildring af restauration, pest, brand og krig, men også med gengivelse af forlystelser og erotiske erobringer. Sidstnævnte blev refereret i krypteret form, så hustruen ikke kunne læse med, hvis hun ved en fejl fik adgang til siderne. J. Boswells dagbog fra 1760 ernes London er et andet og noget senere eksempel. En særlig genre var rejsedagbogen, som fx den diplomaten J. Juel skrev under et ophold i Moskva i Endnu en genre var dagbogsbrevene, der blev sendt til kæresten eller familien under ophold væk fra hjemmet. 2 Tidlige former for dagbøger blandt bønder dukker også op i 1700-tallet, 3 og fra første halvdel af 1800-tallet bliver dagbøger nedskrevet af andre end overklassen mere udbredte. Eksempelvis skriver den hallandske bonde J. Håkansson i 1870 erne om årets gang i mark og skov med ret præcise angivelser af tidsforbruget på de enkelte aktiviteter, 4 og den jyske S. Veiersøe gør sig tilsvarende notater i 1820 erne J. Danielsen (1975). 2. Se fx J. Swifts breve til E. Johnson samlet i Dagbog til Stella (1946), udvalgt og oversat af N. Haislund. 3. En oversigt findes hos C. Bjørn (2003). 4. H. Håkansson og B. Wiman (1997). 5. S. Veiersøe (2003). 11

12 Hvordan begyndte det? Som litterær genre er dagbogsromanen etableret fra 1700-tallet, herhjemme med et definitivt gennembrud ved udgivelsen af Steen Steensen Blichers Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog i Senere kom H.C. Andersens Dagbøger og almanakker, som strækker sig over fire årtier og skildrer forfatterens rejser såvel som liv i København i 1800-tallet (Andersen, ). Og endelig skal nævnes J. Joyces roman Ulysses (1922) om en dag i ireren Leopold Blooms liv. Romanen er et af modernismens tidlige hovedværker og indvarslede gennembruddet af en helt ny fortælleteknik. Dagbøgerne og den skønlitterære anvendelse af genren er omtalt her, da materialet vidner om en udbredt forståelse af tidsbegrebet og -registreringen som en ramme for og tilgang til afdækning og fortolkning af menneskers liv, udviklingsforløb og samfundsmæssige strukturer. Den litterære såvel som ikke-litterære registrering af tiden kan placeres som en del af menneskets behov for og evne til at skabe sammenhæng og overblik i tilværelsen 6 og som en social kendsgerning i form af et regulerende princip ved indgåelse af aftaler og disponering af dagligdagen. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Man skal frem til 1300-tallet, før en time bliver inddelt i 60 minutter. Målingen af tid var dog endnu aldeles upålidelig i fraværet af driftssikre ure. Den mere præcise registrering bliver først en kendsgerning fra engang i 1600-tallet. Historikeren P. Englund konstaterer i sit værk om Sveriges deltagelse i 30-års krigen, at: Under detta århundrade fick tiden en allt större roll i människornas liv och stora framsteg gjordes på tidmätningens område. 7 Et teknisk gennembrud var opfindelsen af pendulet ved midten af århundredet. Fra nu af blev en eksakt tidsmåling mulig og vandt i første omgang indpas ved astronomiske observationer. Udgivelsen af Københavns Universitets Almanak: Skriv- og Rejse-Kalender med oplysninger beregnet af Københavns Observatorium siden 1881 er et eksempel herpå N. Elias (1992). 7. P. Englund (1993, p. 434).

13 Hvordan begyndte det? Afgørende for tidsregistreringens udbredelse uden for naturvidenskabelige kredse var nogle samfundsmæssige ændringer. I de mest udviklede vesteuropæiske centre blev der etableret manufakturer med driftsmæssige krav om en tidsmæssig koordineret indsats af arbejdsstyrken, og det samme gjaldt bygningen af de utallige og meget omfattende fæstningsværker i det krigeriske 1600-tal. Med industrialiseringen i 1800-tallet og den successive markedsorientering af landbruget bliver stadig større kredse af befolkningen afhængige af tiden. Målingen af tiden inden for de enkelte erhverv og den videnskabelige måling af tidsanvendelsen i repræsentative udsnit af befolkningen via surveys formidler således en mere sikker beskrivelse af de produktions- og samfundsmæssige fænomener. Dette sker selvsagt uden fiktionens og dagbogens eksistentielle og oplevelsesmæssige dimensioner Tiden som en knap ressource Retrospektivt er det muligt at få et skøn over fordelingen mellem arbejde og fritid i Vesteuropa før reformationen gennem antallet af helligdage og søndage, hvor man i princippet ikke måtte arbejde. Ifølge S. de Grazia (1962) var der i middelalderens Vesteuropa omkring 115 hellig- og bededage med variationer fra sted til sted og over tid. Lægger man årets 52 søndage til, når man op på knap 170 arbejdsfri dage om året eller mere end tre arbejdsfri dage om ugen. De Grazia betoner, at slaver og livegne nød godt af mange af helligdagene. Dertil kom det lavere aktivitetsniveau på hverdage om vinteren. 8 Selv om man antager, at middelalderens bonde arbejdede 12 timer i døgnet eller endda mere om sommeren, nåede han på denne måde formentlig ikke op på, hvad der var standarden i den industrialiserede del af Europa i 1800-tallet, hvor tiden for alvor blev betragtet som en knap ressource. For Danmark foreligger der mere sikre opgørelser over døgnrytmen fra anden halvdel af 1800-tallet. I håndværk og industri begyndte arbejdet kl. 6 om morgenen og fortsatte til kl. 19 om afte- 8. H.L. Wilensky (1961). 13

14 Hvordan begyndte det? nen. 9 De fleste steder var der i løbet af arbejdsdagen normalt pauser af i alt to timers varighed, hvilket gav en nettoarbejdstid på 11 timer. På landet var arbejdstiden noget længere om sommeren, men til gengæld kortere om vinteren. 10 I litteraturen om industrialiseringens betydning for arbejdstidens længde argumenterer nogle historikere for, at den faste arbejdstid og bindingen til at arbejde på seks af ugens syv dage måske i virkeligheden betød lige så meget for industriarbejderens oplevelse af, at tiden blev en knap ressource som den lange arbejdsdag i sig selv. Frem til industrialiseringen havde arbejdstidens længde været skiftende. Hvor meget man arbejdede, blev styret af arbejdsopgavens karakter og af, hvor meget man behøvede for at klare sig. Blandt daglejere fandtes der ifølge disse historikere en begrænset stræben efter øget materiel velstand. Middelalderen og renæssancens daglejere arbejdede så længe, som det krævedes for at få til livets simple underhold, og når dette mål var realiseret, tog de helt enkelt fri. Livet vekslede mellem perioder med hårdt arbejde og ekstrem lediggang. 11 I Danmark finder vi endnu i 1880 ernes avisdebat spor af en lignende tilgang til arbejdet. I en verserende debat om brug af svensk arbejdskraft i Danmark i 1880 erne hævdede Berlingske Tidende om de danske landarbejdere, der søgte mod København, at de var fuldstændigt udisciplinerede. Mange udeblev fra arbejdet, når lønnen var udbetalt. Det kunne således constateres, at en meget stor Deel af Arbeiderne, naar de tjene mere end de netop behøve, holde Ferie, indtil det tjente Overskud er opbrugt. Navnlig paa Mandagen, den første Arbeidsdag efter Lønningsudbetalingen udeblev folk. 12 Fristelsen var særlig stor i høsten, hvor høstgilderne lokkede. Berettigelsen af import af svenske ufaglærte, som forventedes at have en anden arbejdsmoral, var i denne situation nærmest selvforklarende. Blandt håndværkerne insisterede de århusianske bødkersvende på blå mandage, altså O. Hyldtoft (1999). 10. Ibid. 11. P. Englund (1993), C. Hill (1969). 12. Her citeret efter B. Jensen (2000).

15 Hvordan begyndte det? en arbejdsmoral, som strider imod enhver form for disciplin på arbejdet Arbejdstiden som et socialt og fagpolitisk spørgsmål Blandt arbejdere og socialt orienterede reformatorer blev arbejdstidens forkortelse tidligt et af de væsentligste mål. Den utopiske socialist R. Owen ledede i begyndelsen af 1800-tallet det store bomuldsspinderi og mønsteranlæg New- Lanark i Skotland. Owen indførte en arbejdsdag på 10 ½ time, mens hans konkurrenter lod deres ansatte arbejde i timer i døgnet. 14 Udviklingen under industrialiseringen havde medvirket til en længere årlig arbejdstid i kraft af dels afskaffelsen af de katolske helligdage i Nordeuropa efter reformationen, dels den industrielle disciplin i fabrikkerne. 15 I Danmark forlangte arbejderne uden held i begyndelsen af 1870 erne en normalarbejdsdag af 10 timers varighed i seks af ugens dage. I 1883 udfærdigede Møbelsnedkernes og Stolemagernes Fagforening et andragende til Folketinget om at tage initiativ til gennemførelsen af en otte timers arbejdsdag kravet om 8 timers arbejde, 8 timers søvn og 8 timers fritid blev ført frem igen og igen, indtil det for de fleste faggrupper efter omfattende social uro blev realiseret via overenskomsterne lige efter Første Verdenskrig. 16 En social- og planlægningsmæssig interesse for den brede befolknings tidsanvendelse etablerede sig da også netop med det industrialiserede samfund, hvor de tekniske muligheder for omfattende surveys lidt inde i 1900-tallet efterhånden var til stede, 13. K. Knudsen (2011, p. 188). 14. Jf. fx omtalen hos F. Engels (1919). 15. J. Gershuny (2000). Og så har vi slet ikke været inde på syndefaldet ved overgangen fra jæger- og samlersamfundet til landsbrugssamfundet. Antropologer har i løbet af 1960 erne og 70 erne påvist et meget lavere niveau for arbejde i nutidige primitive samfund (eksempelvis i Amazonas og Zimbabwe) end i landbrugssamfund efter devisen, at jo mere primitivt landbrugssamfundet endnu er, desto mindre er arbejdsbelastningen. 16. G. Nørregaard (1943). 15

16 Hvordan begyndte det? herunder også at befolkningernes store flertal kunne læse og skrive. Den måde, vi bruger tiden på, har klare fordelingspolitiske implikationer. I udgangspunktet har alle en lige adgang til døgnets 24 timer, men forskellige krav og forventninger lægger i varierende grad en determination i udnyttelsen. Det er usikkert, hvornår selve begrebet tidsanvendelsesstudier i betydningen målinger og analyser af, hvordan befolkningen bruger sin tid, blev taget i brug første gang. Alligevel ses kortlægningen af tidsforbruget traditionelt som en forlængelse af fattigdomsstudier mod slutningen af 1800-tallet, hvor det økonomiske husholdningsbudget indgik som en almindelig udbredt metode til at registrere levevilkårene på. 17 Det er oplagt at se husholdningsbudgettet for en given periode som en konceptuel form og et regnskab, som kunne udvides til analyser af befolkningens tidsforbrug. Det såkaldte døgnrytmeskema, hvor respondenterne angiver de aktiviteter, de var involverede i i løbet af ét eller flere udvalgte døgn, blev resultatet G. Haraldsen og H. Kitterød (1992). For en mere detaljeret redegørelse for tidsanvendelsesstudiets idémæssige tilknytning til sociale undersøgelser af den tidlige arbejderklasses levevilkår, se A. Szalai (1966).

17 3. De første surveys 3.1. Udviklingen i Østeuropa: værktøj i planøkonomien To årtier inde i 1900-tallet var der fuld gang i udviklingsarbejdet af tidsanvendelsesstudier. En af pionererne var russeren S.G. Strumelin. Han gennemførte i 1924 en tidsanvendelsesundersøgelse blandt Moskvas arbejdere, der var blevet kraftigt decimeret under revolutionen og den efterfølgende borger- og interventionskrig. Surveyen blev gentaget 35 år senere, og det gav mulighed for at studere ændringer i tidsanvendelsen. Undersøgelser blev også tidligt gennemført blandt studenter og forskere, 18 og tidsanvendelsesstudier blev i det hele taget et populært planlægningsredskab i bestræbelserne på at udvikle et socialistisk samfund. Især var de sovjetiske teknokrater optaget af, hvordan forkortelser i arbejdstiden havde påvirket befolkningens dagligdag, og hvordan dagliglivet kunne rationaliseres. 19 Kvindernes husholdningsarbejde blev prioriteret forskningsmæssigt med henblik på at få det begrænset via bedre eller mere kollektivt husholdningsudstyr og -arbejde. En del af den frigjorte tid kunne så blive allokeret til industrien og landbruget, der i lange perioder af Sovjetunionens historie manglede arbejdskraft. Første og igen Anden Verdenskrig gjorde således et kraftigt indhug i den mandlige del af befolkningen, og det samme gjorde Stalins terrorregime i 1930 erne. Efter 1945 blev studierne et almindeligt fænomen i Sovjetunionens interessesfære i de østeuropæiske lande, og typisk blev disse undersøgelser varetaget af de nationale statistikproducenter. 20 Statistikerne kunne bl.a. dokumentere forvridninger i form 18. A.A. Kancheev (1925 og 1926). 19. G. Haraldsen og H. Kitterød (1992), A. Szalai (1966). 20. P. Feldheim (1972). 17

18 De første surveys af ikke-ønskede allokeringer i arbejdsudbuddet i de socialistiske økonomier. Eksempelvis viste den første landsdækkende survey i Ungarn i 1963, at på trods af at landbruget var blevet gennemkollektiviseret i 1961, var der udtalte forvridninger i arbejdsudbuddet, formentligt betinget af en utilfredsstillende forsyning med varer på det offentlige marked. Alt for mange bønder og arbejdere investerede efter de ungarske planlæggeres ambitioner alt for megen tid på helt små private jordlodder, hvor produktiviteten efter almindelig økonomisk teori burde være lavere end på de store jorder med adgang til maskiner og kunstgødning. Ved de næste undersøgelser i og kunne det konstateres, at tendensen var fastholdt på trods af en fortsat urbanisering og bortvandring fra landbruget. 21 Rent realøkonomisk, dvs. vurderet ud fra befolkningens behov for fødevarer m.v., fungerede de små lodder faktisk rationelt og bidrog formentlig til, at hele planlægningsøkonomien kunne fortsætte lidt længere end ellers muligt Udviklingen i de vestlige industrinationer: fokus på fritiden I 1920 erne og 1930 ernes USA gennemførtes en række tidsundersøgelser blandt begrænsede dele af befolkningen. 22 I disse tidlige studier lå interessen bl.a. på en bedre udnyttelse af landbrugets arbejdskraft og på anvendelsen af befolkningens fritid. I 1954 fulgte en landsdækkende survey, hvor aktiviteter mellem kl og 7.00 dog ikke blev registreret. Den første landsdækkende og repræsentative undersøgelse for USA med registrering af hele døgnrytmen kom i 1965, hvilket var et år efter en tilsvarende dansk undersøgelse så dagens lys, jf. kapitel 6. I et studie fra 1972 forsøgte J.P. Robinson og P. Converse at skabe en vis sammenlignelighed mellem 1965-undersøgelsen og de tidligere registreringer. Et af hovedresultaterne var, at der ikke var R. Andorka (1984 og 1987) og R. Andorka og B. Falussy (1982). 22. M. Wilson (1929) og G. Lundberg et al. (1934).

19 De første surveys noget tegn på, at fritiden var øget siden 1930 erne trods begrænsninger i den formelle arbejdsuge. Tværtimod synes omfanget af fritid at være reduceret ved midten af 1960 erne sammenholdt med i 1930 erne. 23 Canada fik sin første landsdækkende survey forestået af Statistics Canada i Inden da var der gennemført undersøgelser i delpopulationer af den canadiske befolkning fra midten af 1960 erne og frem. 24 Initiativtagere var forskellige canadiske universiteter. Før Anden Verdenskrig var der i Europa undersøgelser i delpopulationer i især England, men også i Frankrig, Tyskland 25 og Holland. 26 Et studie af P.A. Sorokin og C.O. Berger fra 1939 i en population af yngre mennesker i England bidrog til at kvalificere og udbrede tidsforbrugsundersøgelser som sociologisk metode. 27 Undersøgelsen adskilte sig fra mange senere ved at have en eksplicit tidskategori om sex og kurmageri. I Vesteuropa gennemførtes den første landsdækkende undersøgelse i Holland i , 28 i England i 1961, i Danmark i 1964 (jf. omtalen i kapitel 6), i Vesttyskland og i Belgien i 1965, mens lande som Norge ( ), Finland (1979) og Sverige (1982) kom senere med. Fra 1975 og frem har The Social and Cultural Planning Office of the Netherlands med fem års intervaller stået for undersøgelserne i Holland, der er blevet afrapporteret i talrige publikationer. A. van den Broek og K. Breedveld (red.) (2004) bringer en engelsksproget analyse af de landsdækkende hollandske indsamlinger gennemført i perioden I Sverige fik surveyen et kvalitativt løft med etableringen af projektet Hushållens ekonomiske levnadsförhållande eller forkortet HUS-projektet. 29 I 1982 gennemførtes en pilotundersøgelse i 23. Jf. også J.P. Robinson (1985). 24. Se J. Zuzanek (2009) for en oversigt over tidsanvendelsesstudier i Canada. 25. Jf. omtalen hos G. Haraldsen og H. Kitterød (1992). 26. A. Blonk et al. (1936). 27. Se fx anmeldelsen i The British Medical Journal, august A. van den Broek og K. Breedveld (red.) (2004). 29. A. Klevmarken (1990), L. Flood og A. Klevmarken (1989). 19

20 De første surveys Vestsverige og i 1984 en landsdækkende survey i husholdninger med det sigte at skabe et panel via opfølgning i 1986 og Ved studiet kombineredes forbrugsundersøgelsen og tidsanvendelsesstudiet i en panelkontekst, hvilket giver enestående analysemuligheder, fx med henblik på at analysere, hvordan køb af tjenesteydelser kan give mulighed for et faldende tidsforbrug på en husholdningsaktivitet. Fra og med 1988 har Statistiska centralbyrån (SCB) gennemført tidsanvendelsesstudier og publiceret om emnet Udviklingslandene kommer også med Inden for de seneste år er der gennemført tidsanvendelsesundersøgelser i flere udviklingslande. De er bl.a. sat i værk med det sigte at fremkomme med mere realistiske mål for den samlede produktion i landene, idet en relativt stor del af befolkningen fortsat er beskæftiget uden for den formelle og registrerede økonomi. Herved giver de traditionelle nationalregnskaber ikke et dækkende billede af landenes produktion. Det at hente vand ved brønden regnes fx ikke med som en samfundsmæssig produktion, selvom det principielt set svarer til den produktion, som et vandværk leverer, og som medregnes i nationalregnskabet. Problemstillingen er i øvrigt ikke kun relevant for udviklingslandenes økonomiske og sociale liv. Også i de industrialiserede lande er der således interesse for tidsanvendelsen på husholdnings- og gør det selv-arbejde, der ikke registreres i nationalregnskabet. Disse oplysninger kan være relevante både ved beregninger af fordelingen af velfærd i befolkningerne og af udviklingen i landenes velfærd. Nogle af de første beregninger af korrigerede velfærdsmål blev gennemført af de amerikanske økonomer W. Nordhaus og J. Tobin, der i 1972 publicerede såkaldte Measures of Economic Welfare (MEW) for USA for årene fra 1929 til Ved beregningerne tog de udgangspunkt i nationalregnskabets forbrugsopgørelser ud fra den betragtning, at befolkningens forbrug er det egentlige mål for Statistiska centralbyrån (1988).

21 De første surveys økonomisk aktivitet. Forbrugsopgørelserne blev derpå bl.a. korrigeret ud fra beregnede værdier af goder og tjenesteydelser produceret i husholdningerne samt en beregnet værdi af fritiden, der varierede over årene. 31 Senere er andre fulgt efter med beslægtede beregninger 32 eller beregninger anvendt ved behandling af ligestillingsspørgsmål. 33 Beregningerne knyttet til en velfærdsindikator for Danmark (P.R. Jensen et al., 1995) viste bl.a., at når man ser bort fra det private og offentlige forbrug, er betydningen af fritiden den vigtigste faktor ved opgørelsen af bidrag til danskernes muligheder for at opleve velfærd. I det omfang fremgangen i fritid ikke følger fremgangen i mere kontante fysiske goder, som disse udtrykkes i nationalregnskabets opgørelser, stiger velfærden simpelthen ikke i takt med de markedsbaserede statistiske beregninger. Japan var det første land, hvor officielle statistiske organer forsøgte at anvende alternativer til traditionelle nationalregnskabsopstillinger med metodisk reference til Nordhaus og Tobin. 34 Dette fandt sted i 1973 med offentliggørelsen af publikationen Measuring the Net National Welfare of Japan. Udgiveren var The Net National Welfare Development Committee, der i sin toårige levetid nåede at fremstille en række korrektioner af det japanske nationalregnskab. Baggrunden for de alternative beregninger var bl.a. udtalte forureningsproblemer, men også ihærdige forsøg på at bekæmpe den ødelæggelse af miljøet, der fulgte af industrialiseringen. 31. I beregningerne indgik også en række andre faktorer, herunder afkastet af offentlig kapital i form af huslejen for offentlige bygninger, anlæg og veje samt husholdningernes afkast af at kunne investere og disponere over varige forbrugsgoder. Fra forbruget blev trukket udgifter ved bl.a. pendling mellem hjem og arbejde samt offentlige udgifter til politi og retsvæsen, renovation og forsvar, såkaldt defensive udgifter. Endvidere blev der nedjusteret for visse udgifter som følge af forurening, støj og andre ulemper ved livet i en moderne storby. 32. Jf. fx J. Bonke (1987a og b), P. R. Jensen et al. (1995), H.E. Zeuthen og B. Jensen (1995) og L. Goldschmidt-Clermont og E. Pagnossin-Aligisakis (1995). 33. J. Bonke (1992). 34. Jf. omtalen hos H. Zeuthen og B. Jensen (1995). 21

22 De første surveys Sidenhen publicerede UNDP (1995) 35 en oversigt over industrialiserede og ikke-industrialiserde landes produktion, inklusive værdien af husholdningsproduktionen, hvor også bidrag for Danmark indgik L. Goldschmidt-Clermont og E. Pagnossin-Aligisakis (1995).

23 4. Mere fritid eller mere arbejde i det moderne vestlige samfund? 4.1. De første empiriske forsøg på et svar Centralt i litteraturen om tidsanvendelse har siden 1960 erne stået en debat om, hvorvidt mennesket i de moderne industrialiserede samfund har fået mere eller mindre arbejde og tilsvarende mindre eller mere fritid. I kapitel 9 vil vi vende os mod forholdene i Danmark i perioden fra 1964 til 2009, idet vi her i kapitel 4 koncentrerer os om en bredere gennemgang af den empiriske og teoretiske litteratur på feltet. I The Overworked American. The Unexpected Decline of Leisure baserede J. Schor (1991) sig på detaljerede analyser af arbejdsmarkedsstatistik. Han nåede frem til, at den tendens mod mere arbejde i perioden mellem 1930 erne og 1960 erne, som fremgik af J.P. Robinson og P. Converse (1972), fortsatte markant frem gennem 1970 erne og 1980 erne. 36 Samme konklusion nåede A. Hochschild til i The Time Bind (1996). Andre påviste et stort set uændret tidsforbrug på husholdningsarbejde på trods af gennemslaget af de mange husholdningsmaskiner, først og fremmest i amerikanske hjem. 37 Argumentationen var, at maskinerne og de nye kemiske stoffer i husholdningerne ganske vist mindskede tidsforbruget pr. arbejdsopgave. Men den ekstra tid, der blev frisat, blev brugt til at øge antallet og kvaliteten af arbejdsopgaver i hjemmet, hvilket afspejlede en generel standardforbedring og forøgelse af husholdningsproduktionen. Tids- 36. J.D. Owen (1988 og 89) havde inden da fundet samme tendens for amerikanske mænd. 37. J. Vanek (1974 og 1978), R. Schwartz-Cowan (1976), her baseret på O. Sullivan og J. Gershuny (2001). Gershuny (2000, p. 54) peger på, at tilsvarende resultater gjaldt for engelske husmødre i samme periode. Forholdene i Danmark er behandlet i J. Bonke (1995a, kapitel 8). 23

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Jens Bonke og Jane Greve Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Rockwool

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme

Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Jens Bonke Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme med bidrag af Bent Jensen GYLDENDAL Har vi tid til

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Er fritiden forsvundet?

Er fritiden forsvundet? Jens Bonke Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Udgivet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Eksamen nr. 1. Psykologi B

Eksamen nr. 1. Psykologi B 2014 De gymnasiale uddannelser Psykologi B Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 24 timer Eksamination og votering: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven lav en synopsis - Se video: Eksamen 1 - Diskuter

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere