Hvad har vi gjort ved tiden?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad har vi gjort ved tiden?"

Transkript

1 Hvad har vi gjort ved tiden?

2

3 ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED Hvad har vi gjort ved tiden? En forskningsoversigt over tidsanvendelsesstudier før og nu af Jens Bonke og Bent Jensen Syddansk Universitetsforlag

4 Hvad har vi gjort ved tiden? Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag. Sats og opsætning: Erik Justesen, Satsen aps. Omslagsfoto: Cyranek Ireneusz. Polfoto Trykt hos Narayana Press, Gylling Oplag: 400 stk. ISBN udgave, 1. oplag Printed in Denmark 2012 Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2. sal tv. DK-1307 København K Tlf E-post: Hjemmeside: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Udgivet med støtte af ROCKWOOL FONDEN Pris: 85 kr. inklusive 25 pct. moms.

5 Forord Rockwool Fondens Forskningsenhed gennemførte i den hidtil mest omfattende danske tidsanvendelses- og forbrugsundersøgelse baseret på oplysninger om repræsentativt udvalgte danskeres døgnrytmer og forbrugsmønstre. Udover tiden brugt på arbejde og fritid indgik også oplysninger om respondenternes økonomiske forhold, spise- og motionsvaner, søvnmønstre og helbredsforhold. Nogle af nævnte undersøgelsesdata har allerede været genstand for afrapportering i form af bl.a. Jens Bonke og Jane Greve (2010). Helbred, overvægt og trivsel blandt danskere og Jens Bonke (2011). Søvn ægteskab, indkomst og helbred, mens en bog om danskernes arbejdstid og fritid vil blive udsendt senere i Nærværende bog gør rede for selve tidsanvendelsesstudiets historiske og idémæssige baggrund og studiernes aktuelle status. Tidsanvendelsesundersøgelser har en lang historie og er siden 1920 erne blevet gennemført i både øst- og vesteuropæiske lande samt i USA. Inden for socialvidenskaberne er dette klart et område i hastig vækst, hvilket kan ses af det stigende antal videnskabelige artikler om dette emne. Bogen diskuterer også de lange linjer i befolkningernes tidsanvendelse i andre lande. I denne forbindelse var det nærliggende at lade tilsvarende, ikke tidligere publicerede, tal for Danmark indgå i bogen, hvilket er sket i kapitel 9, der afslutter den egentlige fremstilling. I forbindelse med publikationens tilblivelse vil jeg takke mine medarbejdere seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen og forsker Camilla Hvidtfeldt, der begge beskæftiger sig med surveys om tidsanvendelse og de metodiske og praktiske spørgsmål i forbindelse med disse, for konstruktive kommentarer til manuskriptet. Den samme tak skal rettes til cand.polit. og dr.phil. Gunnar Viby Mogensen, der gennem årene indgående har beskæftiget sig 5

6 Forord med den teoretiske og praktiske side af tidsanvendelsesstudier. Endvidere vil jeg takke professor Nina Smith, der ligeledes i sin forskning har beskæftiget sig med emnet, for kommentarer til manus. Sekretær Birgit Kristensen har læst med som den samfundsinteresserede læser med henblik på bogens tilgængelighed og relevans. Sidst, men ikke mindst, vil jeg takke Rockwool Fonden med dens bestyrelsesformand Tom Kähler og direktør Elin Schmidt for at sætte så vide rammer for forskningen i enheden, som de gør. København, februar 2012 Torben Tranæs 6

7 Indhold 1. Introduktion Hvordan begyndte det? De tidligste dagbøger Tiden som en knap ressource Arbejdstiden som et socialt og fagpolitisk spørgsmål De første surveys Udviklingen i Østeuropa: værktøj i planøkonomien Udviklingen i de vestlige industrinationer: fokus på fritiden Udviklingslandene kommer også med Mere fritid eller mere arbejde i det moderne vestlige samfund? De første empiriske forsøg på et svar Teoretikernes fremskridtsoptimisme De nyeste bidrag: fokus på ligestilling og konvergens International harmonisering af metoder og teknikker De tidligste bestræbelser Eurostats indsats: en langt mere ensartet tilgang Danske tidsanvendelsesundersøgelser og udvalgte publikationer fra disse undersøgelsen: kultur, radio/tv og fritid og 1987-undersøgelserne: dagligliv og fritid

8 Indhold undersøgelsen: arbejde ude og hjemme, samt fritid /09-undersøgelsen: tid og forbrug samt helbred Projekt Tid og forbrug Andre publiceringer om den danske befolknings arbejde og fritid Udviklingen i den danske befolknings tidsforbrug på arbejde og fritid mellem 1964 og De lange linjer Korrektion for demografiske variable Mere om tidsanvendelsen blandt kvinder og mænd Sammenfatning Litteratur Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

9 1. Introduktion Siden 1964 er der blevet offentliggjort fem landsdækkende, repræsentative undersøgelser af, hvad den danske befolkning bruger tiden til. Hver gang har der i medierne været en meget grundig dækning med detaljeret omtale af resultaterne. Interessen for anvendelsen af døgnets 24 timer er da også stor, nærmest på linje med interessen for det danske vejr. Emnet er en vigtig del af hverdagen, når vi taler sammen i telefon, chatter på nettet eller møder hinanden på gaden: Hvad laver du? spørger vi hinanden. Denne interesse deles af forskere rundt omkring i verden. De ser tidsanvendelsesstudierne som en vigtig kilde til information om folks adfærd og de samfundsmæssige bevægelser. Befolkningens levevilkår belyses bl.a. via disse undersøgelser på en måde, der supplerer de traditionelle undersøgelser af indkomst, boligforhold, det sociale netværk, etc. Som det vil fremgå af bogen, dukkede de første undersøgelser op i USA og Sovjetunionen allerede i 1920 erne. Der er siden da løbende blevet publiceret undersøgelser i alle udviklede lande og på det allerseneste også i en række udviklingslande. Men der er ikke tidligere på dansk publiceret en systematisk introduktion til tidsanvendelsesstudiets idémæssige og historiske udvikling. Bogen er bygget op på den måde, at kapitel 2 skitserer baggrunden for og optakten til de første undersøgelser. Kapitel 3 gør så mere detaljeret rede for udviklingen af surveyteknikken og dens udbredelse og implementering i udvalgte lande. Fremstillingen føres videre i kapitel 4 med en diskuterende gennemgang af nogle hovedresultater rundt omkring i landene: Får befolkningen i de industrialiserede samfund mere eller mindre fritid? Gennemgangen føres helt frem til i dag, og det fremgår, at der er en udtalt konvergens i tidsanvendelsen i industrialiserede lande, både mellem landene og mellem kønnene. 9

10 Introduktion Kapitel 5 gennemgår betingelserne for, at internationale sammenligninger overhovedet er realistiske. Dvs. at kapitlet skildrer det udviklingsarbejde, bl.a. med EU s statistiske bureau, Eurostat, som formidler, der gør internationale sammenligninger mulige. I kapitel 6 ser bogen på forholdene i Danmark, idet kapitlet gennemgår de danske tidsanvendelsesesundersøgelser fra 1964 til i dag. Kapitlerne 7 og 8 supplerer med en omtale af en række særlige danske undersøgelser inden for begrænsede emner. Kapitel 9 fortsætter diskussionerne i kapitel 4 om mere eller mindre fritid i de industrialiserede lande, med fokus på udviklingen i Danmark i den periode bevægelserne kan følges, dvs. fra 1964 til Denne empiriske gennemgang af de lange udviklingslinjer, opdateret med nye tal for 2009, har ikke tidligere været publiceret. Endelig sammenfatter og konkluderer kapitel

11 2. Hvordan begyndte det? 2.1. De tidligste dagbøger Brugen af tid på personlige gøremål er blevet registeret i forskellige europæeres dagbøger uden publiceringsmæssigt sigte tilbage i 1600-tallet. Enkelte lyser op og er senere århundreder efter dagbogsforfatterens død publiceret som indikationer på, hvordan de øvre lag af befolkningen i det førmoderne Europa anvendte døgnets 24 timer. Et klassisk eksempel er S. Pepys dagbog fra 1660 ernes London med skildring af restauration, pest, brand og krig, men også med gengivelse af forlystelser og erotiske erobringer. Sidstnævnte blev refereret i krypteret form, så hustruen ikke kunne læse med, hvis hun ved en fejl fik adgang til siderne. J. Boswells dagbog fra 1760 ernes London er et andet og noget senere eksempel. En særlig genre var rejsedagbogen, som fx den diplomaten J. Juel skrev under et ophold i Moskva i Endnu en genre var dagbogsbrevene, der blev sendt til kæresten eller familien under ophold væk fra hjemmet. 2 Tidlige former for dagbøger blandt bønder dukker også op i 1700-tallet, 3 og fra første halvdel af 1800-tallet bliver dagbøger nedskrevet af andre end overklassen mere udbredte. Eksempelvis skriver den hallandske bonde J. Håkansson i 1870 erne om årets gang i mark og skov med ret præcise angivelser af tidsforbruget på de enkelte aktiviteter, 4 og den jyske S. Veiersøe gør sig tilsvarende notater i 1820 erne J. Danielsen (1975). 2. Se fx J. Swifts breve til E. Johnson samlet i Dagbog til Stella (1946), udvalgt og oversat af N. Haislund. 3. En oversigt findes hos C. Bjørn (2003). 4. H. Håkansson og B. Wiman (1997). 5. S. Veiersøe (2003). 11

12 Hvordan begyndte det? Som litterær genre er dagbogsromanen etableret fra 1700-tallet, herhjemme med et definitivt gennembrud ved udgivelsen af Steen Steensen Blichers Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog i Senere kom H.C. Andersens Dagbøger og almanakker, som strækker sig over fire årtier og skildrer forfatterens rejser såvel som liv i København i 1800-tallet (Andersen, ). Og endelig skal nævnes J. Joyces roman Ulysses (1922) om en dag i ireren Leopold Blooms liv. Romanen er et af modernismens tidlige hovedværker og indvarslede gennembruddet af en helt ny fortælleteknik. Dagbøgerne og den skønlitterære anvendelse af genren er omtalt her, da materialet vidner om en udbredt forståelse af tidsbegrebet og -registreringen som en ramme for og tilgang til afdækning og fortolkning af menneskers liv, udviklingsforløb og samfundsmæssige strukturer. Den litterære såvel som ikke-litterære registrering af tiden kan placeres som en del af menneskets behov for og evne til at skabe sammenhæng og overblik i tilværelsen 6 og som en social kendsgerning i form af et regulerende princip ved indgåelse af aftaler og disponering af dagligdagen. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Man skal frem til 1300-tallet, før en time bliver inddelt i 60 minutter. Målingen af tid var dog endnu aldeles upålidelig i fraværet af driftssikre ure. Den mere præcise registrering bliver først en kendsgerning fra engang i 1600-tallet. Historikeren P. Englund konstaterer i sit værk om Sveriges deltagelse i 30-års krigen, at: Under detta århundrade fick tiden en allt större roll i människornas liv och stora framsteg gjordes på tidmätningens område. 7 Et teknisk gennembrud var opfindelsen af pendulet ved midten af århundredet. Fra nu af blev en eksakt tidsmåling mulig og vandt i første omgang indpas ved astronomiske observationer. Udgivelsen af Københavns Universitets Almanak: Skriv- og Rejse-Kalender med oplysninger beregnet af Københavns Observatorium siden 1881 er et eksempel herpå N. Elias (1992). 7. P. Englund (1993, p. 434).

13 Hvordan begyndte det? Afgørende for tidsregistreringens udbredelse uden for naturvidenskabelige kredse var nogle samfundsmæssige ændringer. I de mest udviklede vesteuropæiske centre blev der etableret manufakturer med driftsmæssige krav om en tidsmæssig koordineret indsats af arbejdsstyrken, og det samme gjaldt bygningen af de utallige og meget omfattende fæstningsværker i det krigeriske 1600-tal. Med industrialiseringen i 1800-tallet og den successive markedsorientering af landbruget bliver stadig større kredse af befolkningen afhængige af tiden. Målingen af tiden inden for de enkelte erhverv og den videnskabelige måling af tidsanvendelsen i repræsentative udsnit af befolkningen via surveys formidler således en mere sikker beskrivelse af de produktions- og samfundsmæssige fænomener. Dette sker selvsagt uden fiktionens og dagbogens eksistentielle og oplevelsesmæssige dimensioner Tiden som en knap ressource Retrospektivt er det muligt at få et skøn over fordelingen mellem arbejde og fritid i Vesteuropa før reformationen gennem antallet af helligdage og søndage, hvor man i princippet ikke måtte arbejde. Ifølge S. de Grazia (1962) var der i middelalderens Vesteuropa omkring 115 hellig- og bededage med variationer fra sted til sted og over tid. Lægger man årets 52 søndage til, når man op på knap 170 arbejdsfri dage om året eller mere end tre arbejdsfri dage om ugen. De Grazia betoner, at slaver og livegne nød godt af mange af helligdagene. Dertil kom det lavere aktivitetsniveau på hverdage om vinteren. 8 Selv om man antager, at middelalderens bonde arbejdede 12 timer i døgnet eller endda mere om sommeren, nåede han på denne måde formentlig ikke op på, hvad der var standarden i den industrialiserede del af Europa i 1800-tallet, hvor tiden for alvor blev betragtet som en knap ressource. For Danmark foreligger der mere sikre opgørelser over døgnrytmen fra anden halvdel af 1800-tallet. I håndværk og industri begyndte arbejdet kl. 6 om morgenen og fortsatte til kl. 19 om afte- 8. H.L. Wilensky (1961). 13

14 Hvordan begyndte det? nen. 9 De fleste steder var der i løbet af arbejdsdagen normalt pauser af i alt to timers varighed, hvilket gav en nettoarbejdstid på 11 timer. På landet var arbejdstiden noget længere om sommeren, men til gengæld kortere om vinteren. 10 I litteraturen om industrialiseringens betydning for arbejdstidens længde argumenterer nogle historikere for, at den faste arbejdstid og bindingen til at arbejde på seks af ugens syv dage måske i virkeligheden betød lige så meget for industriarbejderens oplevelse af, at tiden blev en knap ressource som den lange arbejdsdag i sig selv. Frem til industrialiseringen havde arbejdstidens længde været skiftende. Hvor meget man arbejdede, blev styret af arbejdsopgavens karakter og af, hvor meget man behøvede for at klare sig. Blandt daglejere fandtes der ifølge disse historikere en begrænset stræben efter øget materiel velstand. Middelalderen og renæssancens daglejere arbejdede så længe, som det krævedes for at få til livets simple underhold, og når dette mål var realiseret, tog de helt enkelt fri. Livet vekslede mellem perioder med hårdt arbejde og ekstrem lediggang. 11 I Danmark finder vi endnu i 1880 ernes avisdebat spor af en lignende tilgang til arbejdet. I en verserende debat om brug af svensk arbejdskraft i Danmark i 1880 erne hævdede Berlingske Tidende om de danske landarbejdere, der søgte mod København, at de var fuldstændigt udisciplinerede. Mange udeblev fra arbejdet, når lønnen var udbetalt. Det kunne således constateres, at en meget stor Deel af Arbeiderne, naar de tjene mere end de netop behøve, holde Ferie, indtil det tjente Overskud er opbrugt. Navnlig paa Mandagen, den første Arbeidsdag efter Lønningsudbetalingen udeblev folk. 12 Fristelsen var særlig stor i høsten, hvor høstgilderne lokkede. Berettigelsen af import af svenske ufaglærte, som forventedes at have en anden arbejdsmoral, var i denne situation nærmest selvforklarende. Blandt håndværkerne insisterede de århusianske bødkersvende på blå mandage, altså O. Hyldtoft (1999). 10. Ibid. 11. P. Englund (1993), C. Hill (1969). 12. Her citeret efter B. Jensen (2000).

15 Hvordan begyndte det? en arbejdsmoral, som strider imod enhver form for disciplin på arbejdet Arbejdstiden som et socialt og fagpolitisk spørgsmål Blandt arbejdere og socialt orienterede reformatorer blev arbejdstidens forkortelse tidligt et af de væsentligste mål. Den utopiske socialist R. Owen ledede i begyndelsen af 1800-tallet det store bomuldsspinderi og mønsteranlæg New- Lanark i Skotland. Owen indførte en arbejdsdag på 10 ½ time, mens hans konkurrenter lod deres ansatte arbejde i timer i døgnet. 14 Udviklingen under industrialiseringen havde medvirket til en længere årlig arbejdstid i kraft af dels afskaffelsen af de katolske helligdage i Nordeuropa efter reformationen, dels den industrielle disciplin i fabrikkerne. 15 I Danmark forlangte arbejderne uden held i begyndelsen af 1870 erne en normalarbejdsdag af 10 timers varighed i seks af ugens dage. I 1883 udfærdigede Møbelsnedkernes og Stolemagernes Fagforening et andragende til Folketinget om at tage initiativ til gennemførelsen af en otte timers arbejdsdag kravet om 8 timers arbejde, 8 timers søvn og 8 timers fritid blev ført frem igen og igen, indtil det for de fleste faggrupper efter omfattende social uro blev realiseret via overenskomsterne lige efter Første Verdenskrig. 16 En social- og planlægningsmæssig interesse for den brede befolknings tidsanvendelse etablerede sig da også netop med det industrialiserede samfund, hvor de tekniske muligheder for omfattende surveys lidt inde i 1900-tallet efterhånden var til stede, 13. K. Knudsen (2011, p. 188). 14. Jf. fx omtalen hos F. Engels (1919). 15. J. Gershuny (2000). Og så har vi slet ikke været inde på syndefaldet ved overgangen fra jæger- og samlersamfundet til landsbrugssamfundet. Antropologer har i løbet af 1960 erne og 70 erne påvist et meget lavere niveau for arbejde i nutidige primitive samfund (eksempelvis i Amazonas og Zimbabwe) end i landbrugssamfund efter devisen, at jo mere primitivt landbrugssamfundet endnu er, desto mindre er arbejdsbelastningen. 16. G. Nørregaard (1943). 15

16 Hvordan begyndte det? herunder også at befolkningernes store flertal kunne læse og skrive. Den måde, vi bruger tiden på, har klare fordelingspolitiske implikationer. I udgangspunktet har alle en lige adgang til døgnets 24 timer, men forskellige krav og forventninger lægger i varierende grad en determination i udnyttelsen. Det er usikkert, hvornår selve begrebet tidsanvendelsesstudier i betydningen målinger og analyser af, hvordan befolkningen bruger sin tid, blev taget i brug første gang. Alligevel ses kortlægningen af tidsforbruget traditionelt som en forlængelse af fattigdomsstudier mod slutningen af 1800-tallet, hvor det økonomiske husholdningsbudget indgik som en almindelig udbredt metode til at registrere levevilkårene på. 17 Det er oplagt at se husholdningsbudgettet for en given periode som en konceptuel form og et regnskab, som kunne udvides til analyser af befolkningens tidsforbrug. Det såkaldte døgnrytmeskema, hvor respondenterne angiver de aktiviteter, de var involverede i i løbet af ét eller flere udvalgte døgn, blev resultatet G. Haraldsen og H. Kitterød (1992). For en mere detaljeret redegørelse for tidsanvendelsesstudiets idémæssige tilknytning til sociale undersøgelser af den tidlige arbejderklasses levevilkår, se A. Szalai (1966).

17 3. De første surveys 3.1. Udviklingen i Østeuropa: værktøj i planøkonomien To årtier inde i 1900-tallet var der fuld gang i udviklingsarbejdet af tidsanvendelsesstudier. En af pionererne var russeren S.G. Strumelin. Han gennemførte i 1924 en tidsanvendelsesundersøgelse blandt Moskvas arbejdere, der var blevet kraftigt decimeret under revolutionen og den efterfølgende borger- og interventionskrig. Surveyen blev gentaget 35 år senere, og det gav mulighed for at studere ændringer i tidsanvendelsen. Undersøgelser blev også tidligt gennemført blandt studenter og forskere, 18 og tidsanvendelsesstudier blev i det hele taget et populært planlægningsredskab i bestræbelserne på at udvikle et socialistisk samfund. Især var de sovjetiske teknokrater optaget af, hvordan forkortelser i arbejdstiden havde påvirket befolkningens dagligdag, og hvordan dagliglivet kunne rationaliseres. 19 Kvindernes husholdningsarbejde blev prioriteret forskningsmæssigt med henblik på at få det begrænset via bedre eller mere kollektivt husholdningsudstyr og -arbejde. En del af den frigjorte tid kunne så blive allokeret til industrien og landbruget, der i lange perioder af Sovjetunionens historie manglede arbejdskraft. Første og igen Anden Verdenskrig gjorde således et kraftigt indhug i den mandlige del af befolkningen, og det samme gjorde Stalins terrorregime i 1930 erne. Efter 1945 blev studierne et almindeligt fænomen i Sovjetunionens interessesfære i de østeuropæiske lande, og typisk blev disse undersøgelser varetaget af de nationale statistikproducenter. 20 Statistikerne kunne bl.a. dokumentere forvridninger i form 18. A.A. Kancheev (1925 og 1926). 19. G. Haraldsen og H. Kitterød (1992), A. Szalai (1966). 20. P. Feldheim (1972). 17

18 De første surveys af ikke-ønskede allokeringer i arbejdsudbuddet i de socialistiske økonomier. Eksempelvis viste den første landsdækkende survey i Ungarn i 1963, at på trods af at landbruget var blevet gennemkollektiviseret i 1961, var der udtalte forvridninger i arbejdsudbuddet, formentligt betinget af en utilfredsstillende forsyning med varer på det offentlige marked. Alt for mange bønder og arbejdere investerede efter de ungarske planlæggeres ambitioner alt for megen tid på helt små private jordlodder, hvor produktiviteten efter almindelig økonomisk teori burde være lavere end på de store jorder med adgang til maskiner og kunstgødning. Ved de næste undersøgelser i og kunne det konstateres, at tendensen var fastholdt på trods af en fortsat urbanisering og bortvandring fra landbruget. 21 Rent realøkonomisk, dvs. vurderet ud fra befolkningens behov for fødevarer m.v., fungerede de små lodder faktisk rationelt og bidrog formentlig til, at hele planlægningsøkonomien kunne fortsætte lidt længere end ellers muligt Udviklingen i de vestlige industrinationer: fokus på fritiden I 1920 erne og 1930 ernes USA gennemførtes en række tidsundersøgelser blandt begrænsede dele af befolkningen. 22 I disse tidlige studier lå interessen bl.a. på en bedre udnyttelse af landbrugets arbejdskraft og på anvendelsen af befolkningens fritid. I 1954 fulgte en landsdækkende survey, hvor aktiviteter mellem kl og 7.00 dog ikke blev registreret. Den første landsdækkende og repræsentative undersøgelse for USA med registrering af hele døgnrytmen kom i 1965, hvilket var et år efter en tilsvarende dansk undersøgelse så dagens lys, jf. kapitel 6. I et studie fra 1972 forsøgte J.P. Robinson og P. Converse at skabe en vis sammenlignelighed mellem 1965-undersøgelsen og de tidligere registreringer. Et af hovedresultaterne var, at der ikke var R. Andorka (1984 og 1987) og R. Andorka og B. Falussy (1982). 22. M. Wilson (1929) og G. Lundberg et al. (1934).

19 De første surveys noget tegn på, at fritiden var øget siden 1930 erne trods begrænsninger i den formelle arbejdsuge. Tværtimod synes omfanget af fritid at være reduceret ved midten af 1960 erne sammenholdt med i 1930 erne. 23 Canada fik sin første landsdækkende survey forestået af Statistics Canada i Inden da var der gennemført undersøgelser i delpopulationer af den canadiske befolkning fra midten af 1960 erne og frem. 24 Initiativtagere var forskellige canadiske universiteter. Før Anden Verdenskrig var der i Europa undersøgelser i delpopulationer i især England, men også i Frankrig, Tyskland 25 og Holland. 26 Et studie af P.A. Sorokin og C.O. Berger fra 1939 i en population af yngre mennesker i England bidrog til at kvalificere og udbrede tidsforbrugsundersøgelser som sociologisk metode. 27 Undersøgelsen adskilte sig fra mange senere ved at have en eksplicit tidskategori om sex og kurmageri. I Vesteuropa gennemførtes den første landsdækkende undersøgelse i Holland i , 28 i England i 1961, i Danmark i 1964 (jf. omtalen i kapitel 6), i Vesttyskland og i Belgien i 1965, mens lande som Norge ( ), Finland (1979) og Sverige (1982) kom senere med. Fra 1975 og frem har The Social and Cultural Planning Office of the Netherlands med fem års intervaller stået for undersøgelserne i Holland, der er blevet afrapporteret i talrige publikationer. A. van den Broek og K. Breedveld (red.) (2004) bringer en engelsksproget analyse af de landsdækkende hollandske indsamlinger gennemført i perioden I Sverige fik surveyen et kvalitativt løft med etableringen af projektet Hushållens ekonomiske levnadsförhållande eller forkortet HUS-projektet. 29 I 1982 gennemførtes en pilotundersøgelse i 23. Jf. også J.P. Robinson (1985). 24. Se J. Zuzanek (2009) for en oversigt over tidsanvendelsesstudier i Canada. 25. Jf. omtalen hos G. Haraldsen og H. Kitterød (1992). 26. A. Blonk et al. (1936). 27. Se fx anmeldelsen i The British Medical Journal, august A. van den Broek og K. Breedveld (red.) (2004). 29. A. Klevmarken (1990), L. Flood og A. Klevmarken (1989). 19

20 De første surveys Vestsverige og i 1984 en landsdækkende survey i husholdninger med det sigte at skabe et panel via opfølgning i 1986 og Ved studiet kombineredes forbrugsundersøgelsen og tidsanvendelsesstudiet i en panelkontekst, hvilket giver enestående analysemuligheder, fx med henblik på at analysere, hvordan køb af tjenesteydelser kan give mulighed for et faldende tidsforbrug på en husholdningsaktivitet. Fra og med 1988 har Statistiska centralbyrån (SCB) gennemført tidsanvendelsesstudier og publiceret om emnet Udviklingslandene kommer også med Inden for de seneste år er der gennemført tidsanvendelsesundersøgelser i flere udviklingslande. De er bl.a. sat i værk med det sigte at fremkomme med mere realistiske mål for den samlede produktion i landene, idet en relativt stor del af befolkningen fortsat er beskæftiget uden for den formelle og registrerede økonomi. Herved giver de traditionelle nationalregnskaber ikke et dækkende billede af landenes produktion. Det at hente vand ved brønden regnes fx ikke med som en samfundsmæssig produktion, selvom det principielt set svarer til den produktion, som et vandværk leverer, og som medregnes i nationalregnskabet. Problemstillingen er i øvrigt ikke kun relevant for udviklingslandenes økonomiske og sociale liv. Også i de industrialiserede lande er der således interesse for tidsanvendelsen på husholdnings- og gør det selv-arbejde, der ikke registreres i nationalregnskabet. Disse oplysninger kan være relevante både ved beregninger af fordelingen af velfærd i befolkningerne og af udviklingen i landenes velfærd. Nogle af de første beregninger af korrigerede velfærdsmål blev gennemført af de amerikanske økonomer W. Nordhaus og J. Tobin, der i 1972 publicerede såkaldte Measures of Economic Welfare (MEW) for USA for årene fra 1929 til Ved beregningerne tog de udgangspunkt i nationalregnskabets forbrugsopgørelser ud fra den betragtning, at befolkningens forbrug er det egentlige mål for Statistiska centralbyrån (1988).

21 De første surveys økonomisk aktivitet. Forbrugsopgørelserne blev derpå bl.a. korrigeret ud fra beregnede værdier af goder og tjenesteydelser produceret i husholdningerne samt en beregnet værdi af fritiden, der varierede over årene. 31 Senere er andre fulgt efter med beslægtede beregninger 32 eller beregninger anvendt ved behandling af ligestillingsspørgsmål. 33 Beregningerne knyttet til en velfærdsindikator for Danmark (P.R. Jensen et al., 1995) viste bl.a., at når man ser bort fra det private og offentlige forbrug, er betydningen af fritiden den vigtigste faktor ved opgørelsen af bidrag til danskernes muligheder for at opleve velfærd. I det omfang fremgangen i fritid ikke følger fremgangen i mere kontante fysiske goder, som disse udtrykkes i nationalregnskabets opgørelser, stiger velfærden simpelthen ikke i takt med de markedsbaserede statistiske beregninger. Japan var det første land, hvor officielle statistiske organer forsøgte at anvende alternativer til traditionelle nationalregnskabsopstillinger med metodisk reference til Nordhaus og Tobin. 34 Dette fandt sted i 1973 med offentliggørelsen af publikationen Measuring the Net National Welfare of Japan. Udgiveren var The Net National Welfare Development Committee, der i sin toårige levetid nåede at fremstille en række korrektioner af det japanske nationalregnskab. Baggrunden for de alternative beregninger var bl.a. udtalte forureningsproblemer, men også ihærdige forsøg på at bekæmpe den ødelæggelse af miljøet, der fulgte af industrialiseringen. 31. I beregningerne indgik også en række andre faktorer, herunder afkastet af offentlig kapital i form af huslejen for offentlige bygninger, anlæg og veje samt husholdningernes afkast af at kunne investere og disponere over varige forbrugsgoder. Fra forbruget blev trukket udgifter ved bl.a. pendling mellem hjem og arbejde samt offentlige udgifter til politi og retsvæsen, renovation og forsvar, såkaldt defensive udgifter. Endvidere blev der nedjusteret for visse udgifter som følge af forurening, støj og andre ulemper ved livet i en moderne storby. 32. Jf. fx J. Bonke (1987a og b), P. R. Jensen et al. (1995), H.E. Zeuthen og B. Jensen (1995) og L. Goldschmidt-Clermont og E. Pagnossin-Aligisakis (1995). 33. J. Bonke (1992). 34. Jf. omtalen hos H. Zeuthen og B. Jensen (1995). 21

22 De første surveys Sidenhen publicerede UNDP (1995) 35 en oversigt over industrialiserede og ikke-industrialiserde landes produktion, inklusive værdien af husholdningsproduktionen, hvor også bidrag for Danmark indgik L. Goldschmidt-Clermont og E. Pagnossin-Aligisakis (1995).

23 4. Mere fritid eller mere arbejde i det moderne vestlige samfund? 4.1. De første empiriske forsøg på et svar Centralt i litteraturen om tidsanvendelse har siden 1960 erne stået en debat om, hvorvidt mennesket i de moderne industrialiserede samfund har fået mere eller mindre arbejde og tilsvarende mindre eller mere fritid. I kapitel 9 vil vi vende os mod forholdene i Danmark i perioden fra 1964 til 2009, idet vi her i kapitel 4 koncentrerer os om en bredere gennemgang af den empiriske og teoretiske litteratur på feltet. I The Overworked American. The Unexpected Decline of Leisure baserede J. Schor (1991) sig på detaljerede analyser af arbejdsmarkedsstatistik. Han nåede frem til, at den tendens mod mere arbejde i perioden mellem 1930 erne og 1960 erne, som fremgik af J.P. Robinson og P. Converse (1972), fortsatte markant frem gennem 1970 erne og 1980 erne. 36 Samme konklusion nåede A. Hochschild til i The Time Bind (1996). Andre påviste et stort set uændret tidsforbrug på husholdningsarbejde på trods af gennemslaget af de mange husholdningsmaskiner, først og fremmest i amerikanske hjem. 37 Argumentationen var, at maskinerne og de nye kemiske stoffer i husholdningerne ganske vist mindskede tidsforbruget pr. arbejdsopgave. Men den ekstra tid, der blev frisat, blev brugt til at øge antallet og kvaliteten af arbejdsopgaver i hjemmet, hvilket afspejlede en generel standardforbedring og forøgelse af husholdningsproduktionen. Tids- 36. J.D. Owen (1988 og 89) havde inden da fundet samme tendens for amerikanske mænd. 37. J. Vanek (1974 og 1978), R. Schwartz-Cowan (1976), her baseret på O. Sullivan og J. Gershuny (2001). Gershuny (2000, p. 54) peger på, at tilsvarende resultater gjaldt for engelske husmødre i samme periode. Forholdene i Danmark er behandlet i J. Bonke (1995a, kapitel 8). 23

Sort arbejde i Tyskland

Sort arbejde i Tyskland Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 26 Sort arbejde i Tyskland Lars P. Feld og Claus Larsen Syddansk Universitetsforlag Odense 2012 Sort arbejde i Tyskland Arbejdspapir nr. 26 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE. Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE. Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen Indhold DEL 1. LIDT OM SKATTER OG HVAD DE BLIVER BRUGT TIL 1. Introduktion: Hvordan skatterne for alvor kom ind i billedet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

INDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN

INDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN INDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN ØKONOMISK ANALYSE 17. maj 2017 Industrien arbejder fem uger mere end servicesektoren For 50 år siden arbejdede medarbejderne i industrien 100 timer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering...

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering... NOTAT Udarbejdet af: Center for Udsatte Flygtninge Viden om effekter af lav integrationsydelse til flygtninge 03.07.15 Indhold Introduktion... 1 Sammenfatning... 2 Danmark som destinationsland... 3 Lave

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere