Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening
|
|
- Lene Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tema: Uddannelse ARBEJDS 2 4 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening
2 Arbejdsmarkedsrapport 24 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA's formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarsh. red. Christina Bjørnbak Hallstein Grafisk design: Ole Leif Produktion: DA Forlag Tryk: Schultz Grafisk DA-varenr.: Udgivet: November 24 ISBN:
3 2 4 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Arbejdsstyrkens uddannelse nu og fremover 1.1 Indledning og sammenfatning... side Uddannelsesniveau internationalt... side Udbuddet af uddannet arbejdskraft... side Uddannet arbejdskraft fremover... side Udviklingen kan vendes... side Effekt af, at flere får en uddannelse... side Effekt af mindre forsinkelse... side 46 Appendiks: 1.1 Arbejdsstyrke og uddannelse... side 55
4 Uddannelse har betydning for konkurrenceevne Vækst i udbud af uddannet arbejdskraft stopper snart 1.1 Indledning og sammenfatning En veluddannet arbejdsstyrke er en forudsætning for danske virksomheders konkurrenceevne. Den danske arbejdsstyrke er ikke væsentligt bedre uddannet end arbejdsstyrken i vores samhandelslande. Fremover har flere lande udsigt til et løft i uddannelsesniveauet, fordi unge er bedre uddannede end ældre. Det er ikke tilfældet i Danmark. I de seneste årtier er udbuddet af uddannet arbejdskraft udvidet med ½ million mennesker. I de næste tyve år vil befolkningsudviklingen isoleret set føre til et fald i udbuddet af uddannet arbejdskraft på 87. personer. Der er flere muligheder for at vende udviklingen. Hvis flere unge får en uddannelse, hvis unge bliver hurtigere færdige med deres uddannelse, eller hvis personer, der har gennemført en uddannelse, arbejder mere, vil det øge udbuddet af uddannet arbejdskraft. Det vil desuden bidrage positivt, hvis veluddannede udlændinge kom til Danmark for at arbejde. Disse muligheder har imidlertid forskellig effekt på det samlede arbejdsudbud og dermed på rammerne for vækst og beskæftigelse i de kommende årtier. Uddannelse øger udbud af uddannet arbejdskraft men ikke det samlede arbejdsudbud i særlig grad Det vil for eksempel bidrage betydeligt til udbuddet af uddannet arbejdskraft på længere sigt, hvis flere unge får en uddannelse. Effekten på det samlede arbejdsudbud vil derimod være begrænset i forhold til den udfordring, der ligger i befolkningsudviklingen fremover. Ganske vist har personer med uddannelse en højere arbejdsmarkedstilknytning og går senere på pension, men samtidig bruger gruppen tid på uddannelse i de unge år og arbejder få timer som studerende. Mere uddannelse har således kun begrænset effekt på det samlede arbejdsudbud. Det har derimod direkte effekt på såvel udbuddet af uddannet arbejdskraft som den samlede arbejdsstyrke, hvis personer, der har gennemført en uddannelse, arbejder mere. 27
5 1.2 Uddannelsesniveau internationalt Vi er ikke bedre uddannede end i udlandet Den danske arbejdsstyrke er i dag ikke væsentligt bedre uddannet end arbejdsstyrken i de lande, vi handler med. I Danmark har 3 pct. af arbejdsstyrken en videregående uddannelse, og 54 pct. har alene en ungdomsuddannelse, som enten er en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. I samhandelslandene er andelene henholdsvis 29 pct. og 51 pct., jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Arbejdsstyrkens uddannelse årige i arbejdsstyrken fordelt efter højest fuldførte uddannelse, pct., 22 Danmark Samhandelslande Grundskole 16 2 Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser 3 29 I alt 1 1 ANM.: Andelen med grundskole som højest fuldførte uddannelse i Danmark er lavere i denne opgørelse end ifølge Danmarks Statistik. Det er ikke muligt at opdele ungdomsuddannelserne i gymnasiale uddannelser, som er studieforberedende, og erhvervsuddannelser, som er erhvervskompetencegivende. Uddannelsesniveauet i handelslandene er et vægtet gennemsnit for uddannelsesniveauet i de 25 lande, som Danmark handler mest med, jf. figur 1.1. KILDE: OECD (24b), Danmarks Nationalbank og egne beregninger. Det danske uddannelsesniveau ligger i midterfeltet Det danske uddannelsesniveau ligger i midterfeltet, hvor omkring 85 pct. af den danske arbejdsstyrke mindst har en ungdomsuddannelse. Det er omkring 5 pct. mindre end Tjekkiet, USA og Norge, som har den største andel med ungdomsuddannelser. 28
6 I flere af vores samhandelslande er andelen af arbejdsstyrken med videregående uddannelser derimod noget højere. I Canada og USA er andelen 1-15 pct.point højere, og i de øvrige skandinaviske lande 3-6 pct.point højere end i Danmark, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Uddannelsesniveau i samhandelslande Andel i arbejdsstyrken (25-64 år), pct., 22 Videregående uddannelse Ungdomsuddannelse Ungarn Østrig Danmark Sverige Japan Canada Schweiz Polen Tyskland UK Norge USA Tjekkiet New Zealand Portugal Spanien Italien Grækenland Australien Island Irland Belgien Frankrig Korea Holland Finland ANM.: Forskellen fra søjlerne og op til 1 er gruppen med grundskole som højest fuldførte uddannelse. Landene i figuren omfatter de 25 lande, som Danmark handler mest med. KILDE: OECD (24b). I de fleste lande er unge bedre uddannet end ældre Yngre aldersgrupper er i de fleste lande væsentligt bedre uddannede end ældre. Det giver udsigt til vækst i uddannelsesniveauet i takt med, at unge afløser ældre på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid ikke tilfældet i Danmark. I lande som Frankrig, Spanien, Irland, Norge og Finland har 1-15 pct.point flere årige en videregående uddannelse sammenlignet med gruppen af årige. I Japan og Sydkorea er forskellen helt oppe på 2-3 pct.point. I Danmark er forskellen blot to pct.point, jf. figur
7 Figur 1.2 Generationsforskelle videregående uddannelse Andel i arbejdsstyrken med videregående uddannelse, pct., 22 Sverige Australien USA Canada New Zealand årige årige Portugal Polen Italien Korea Østrig Ungarn Grækenland Frankrig Spanien Irland Island Schweiz Tyskland Holland UK Belgien Danmark Norge Finland Japan ANM.: Landene er sorteret efter uddannelsesniveau for de årige. Den store lighed i uddannelsesandele for de to aldersgrupper i Danmark kan bl.a. hænge sammen med, at danske unge bliver senere færdige med deres uddannelse end unge i andre lande. KILDE: OECD (24b). Danmark rykker fra 11. til 14. pladsen i løbet af 2 år Nogle af de lande, der i øjeblikket øger uddannelsesomfanget blandt unge, kommer fra et lavere niveau end Danmark. Nogle overhaler os. I dag ligger Danmark på en 11. plads, når andelen af arbejdsstyrken med videregående uddannelse sammenlignes med andre lande. Hvis unges uddannelsesniveau er det samme fremover som i dag i alle lande, vil Danmark om tyve år ligge på en 14. plads. Danmark bliver overhalet af Spanien, Korea, Frankrig og Storbritannien. I de øvrige skandinaviske lande vil andelen med en videregående uddannelse på arbejdsmarkedet være 7-11 pct.point højere end i Danmark om tyve år, jf. figur
8 Figur 1.3 Uddannelseskapløbet Andel i arbejdsstyrken (25-64-årige) med videregående uddannelse, pct. Canada Canada USA Japan Japan Belgien Finland Finland Australien Spanien Sverige USA Belgien Norge Norge Korea New Zealand Irland Irland Sverige Danmark Australien UK Frankrig Spanien UK Holland Danmark Korea Holland Island New Zealand Frankrig Island Tyskland Grækenland Grækenland Tyskland Mexico Mexico ANM.: Landene i tabellen repræsenterer de 2 OECD-lande, der har højeste andele af arbejdsstyrken med videregående uddannelser i 22 og 22. Beregningerne for 22 er baseret på antagelser om uændret erhvervsdeltagelse og uddannelsesmønster for forskellige aldersgrupper. Aldersfordelingen i 22 er baseret på FN s seneste befolkningsprognose. KILDE: OECD (24b), FN og egne beregninger. Gevinsten ved at tage en uddannelse er lavere i Danmark En af årsagerne til den relativt lave andel med videregående uddannelser i Danmark kan være ringere økonomisk gevinst ved at uddanne sig, jf. OECD (24b). 31
9 1.3 Udbuddet af uddannet arbejdskraft I de sidste tyve år er udbuddet af uddannet arbejdskraft udvidet med ½ million personer. Det har haft betydning for arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er øget markant To ud af tre personer i arbejdsstyrken har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som enten er en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. For tyve år siden var det færre end hver anden, jf. figur 1.4. Figur 1.4 Arbejdsstyrken i de seneste tyve år Arbejdsstyrken (15-64-årige), 1. personer Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Med erhvervskompetencegivende uddannelse ANM.: Personer med uoplyst uddannelse indgår i gruppen uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Især i 198 erne er der mange personer med uoplyst uddannelse. Denne usikkerhed overvurderer stigningen i gruppen med erhvervskompetencegivende uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS). Væksten i udbuddet af uddannet arbejdskraft skyldes bl.a. befolkningsudviklingen. Befolkningstilvækst og ændringer i alderssammensætningen kan forklare 79. af den samlede stigning i udbuddet af uddannet arbejdskraft på 216. personer fra 1992 til 22. Største drivkraft: At flere får en uddannelse En endnu større drivkraft har været, at andelen af befolkningen med en erhvervskompetencegivende uddannelse er steget. Det har alene bidraget til 158. flere i arbejdsstyrken med erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. tabel
10 Tabel 1.2 Bidrag til udvikling i arbejdsstyrken 1. personer, Ændring i arbejdsstyrken som følge af: Befolkningsudvikling Uddannelsesandele Erhvervsfrekvens I alt Med erhvervskompetencegivende uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Arbejdsstyrke i alt ANM.: Se figur 1.4. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Erhvervsdeltagelsen faldet for alle uanset uddannelse I modsat retning trækker faldende erhvervsdeltagelse. Faldende erhvervsfrekvenser har isoleret set reduceret arbejdsstyrken med erhvervskompetencegivende uddannelse med 2. personer fra 1992 til 22. Årsagen er, at en stigende andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder er uden for arbejdsmarkedet på efterløn, førtidspension, kontanthjælp m.v. Erhvervsdeltagelsen er imidlertid faldet mest for personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Det kan hænge sammen med, at denne gruppes sammensætning har ændret sig i takt med, at gruppen er blevet mindre. Arbejdsstyrken uændret i forhold til for 1 år siden De positive bidrag på den samlede arbejdsstyrke fra befolkningsudvikling og øgede uddannelsesandele er imidlertid blevet opvejet af faldende erhvervsfrekvenser for alle grupper. Den samlede arbejdsstyrke var således kun 3. personer højere i 22 sammenlignet med
11 1.4 Uddannet arbejdskraft fremover I dag er unge højere uddannede end de generationer, der forlader arbejdsmarkedet. Blandt 3-årige er der for eksempel 1 pct.point flere, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, end der er blandt 6-årige, jf. figur 1.5. Figur 1.5 Med erhvervskompetencegivende uddannelse 8 Andel af befolkningen, pct., Videregående uddannelser Erhvervsuddannelser Alder KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS). Men allerede inden for de nærmeste år vil antallet af personer på arbejdsmarkedet med en erhvervskompetencegivende uddannelse stagnere og senere falde, forudsat et uændret uddannelsesniveau. 87. færre uddannede i arbejdsstyrken om 2 år Med det nuværende uddannelsesniveau blandt unge og uændret deltagelse på arbejdsmarkedet vil befolkningsudviklingen i sig selv betyde, at udbuddet af uddannet arbejdskraft falder med 87. personer de næste tyve år, jf. figur
12 Figur 1.6 Arbejdsstyrke med erhvervskompetence Arbejdsstyrken (15-64-årige), 1. personer Erhvervskompetencegivende uddannelse i alt Erhvervsuddannelser Videregående uddannelser ANM.: Fremskrivningen her er forskellig fra en demografisk fremskrivning, da befolkningsprognosen er fordelt på uddannelse ud fra en række antagelser, jf. appendiks 1.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), DREAM og egne beregninger. Fremover fald i faglærte brud med seneste årtier Udviklingen dækker over et fald i antallet af personer med erhvervsuddannelser på arbejdsmarkedet på 114. personer de næste tyve år, hvilket er et brud med de seneste årtiers udvikling. Derimod kommer der lidt flere 27. personer på arbejdsmarkedet med videregående uddannelser. Det er en opbremsning i forhold til den markante vækst i antallet af personer med videregående uddannelser, der har været gennem 198 erne og 199 erne. Samlet arbejdsstyrke er 142. personer mindre om 2 år Med uændret erhvervsdeltagelse og uddannelsesmønster vil arbejdsstyrken uden erhvervskompetencegivende uddannelse også falde, så arbejdsstyrken samlet set vil være 142. personer lavere om tyve år i forhold til i dag, jf. tabel
13 Tabel 1.3 Udvikling i arbejdsstyrke og uddannelse Ændring i arbejdsstyrken (15-64 år), 1. personer Med erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsuddannelser Videregående uddannelser Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Arbejdsstyrke i alt ANM.: Se appendiks 1.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), DREAM og egne beregninger. Fald fremover skyldes alene befolkningsudvikling Den skitserede udvikling skyldes alene ændringer i befolkningens størrelse og alderssammensætning, mens erhvervsdeltagelsen er antaget at være som i dag. Fortsætter de seneste ti års fald i befolkningens erhvervsdeltagelse, bliver faldet i arbejdsstyrken endnu større. 36
14 1.5 Udviklingen kan vendes Der er flere muligheder for at vende udviklingen. Hvis flere unge får en uddannelse, hvis unge bliver hurtigere færdige med deres uddannelse, eller hvis de personer, der har gennemført en uddannelse, arbejder mere, vil det øge udbuddet af uddannet arbejdskraft. Det vil desuden bidrage positivt, hvis flere veluddannede udlændinge kommer til Danmark for at arbejde. Øget erhvervsdeltagelse bidrager positivt En forøgelse af erhvervsdeltagelsen vil have et umiddelbart og direkte gennemslag på udbuddet af uddannet arbejdskraft. Hvis eksempelvis de seneste 1 års fald i uddannedes erhvervsdeltagelse indhentes fremover, vil udbuddet af uddannet arbejdskraft kunne øges med 55. personer i 222. Det vil modvirke over halvdelen af det fald på 87. personer, der ellers er udsigt til, jf. tabel 1.4. Tabel 1.4 Mulige effekter på tre indsatsområder 1. personer, år Ændring i arbejdsstyrke : Med uddannelse Uden uddannelse I alt Ingen initiativer Øget erhvervsdeltagelse Unge fuldfører hurtigere Flere får en uddannelse I alt med nævnte ændringer ANM.: De skitserede eksempler er ikke en udtømmende liste over de muligheder, der er for at øge den samlede arbejdsstyrke. Der skal tages forbehold for, at ændringerne kan spille indbyrdes sammen og at summen derfor kan være misvisende. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), DREAM og egne beregninger. 37
15 1 år hurtigere færdig giver 53. flere med uddannelse En tilsvarende effekt på udbuddet af uddannet arbejdskraft kan opnås, hvis unge bliver færdige med deres uddannelse et år tidligere. Hvis unges forsinkelse inden studiestart reduceres med et år, vil effekten være 53. personer flere i arbejdsstyrken med uddannelse i 222 end ellers. Endelig kan udbuddet af uddannet arbejdskraft øges, hvis flere får en uddannelse. Øges den andel af unge, der gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse f.eks. med fem pct.point, vil udbuddet af uddannet arbejdskraft være 1. personer højere i 222 end ellers. Men samlet arbejdsudbud vil fortsat falde Det er således muligt at vende faldet i udbuddet af uddannet arbejdskraft til en stigning. De tre viste eksempler tilsammen er imidlertid ikke tilstrækkelige til at forhindre et fald i den samlede arbejdsstyrke. Det skyldes, at en forøgelse af udbuddet af uddannet arbejdskraft ikke nødvendigvis fører til en tilsvarende forøgelse af den samlede arbejdsstyrke. Mens forøgelsen af erhvervsdeltagelsen blandt uddannede slår fuldt igennem på den samlede arbejdsstyrke, vil gennemslaget være væsentligt mindre på de andre indsatsområder. Effekten af mindre forsinkelse før studiestart vil afhænge af, hvad unge laver i forsinkelsestiden. Hvis unge arbejder, opnås ingen effekt på den samlede arbejdsstyrke. I eksemplet er det antaget, at 6 pct. af forsinkelsestiden anvendes på arbejdsmarkedet det svarer til det gennemsnitlige omfang i dag. Med den antagelse er det samlede arbejdsudbud 22. personer højere i 222 end ellers. Hvis flere unge får en uddannelse, har det en positiv effekt på arbejdsstyrken, da erhvervsdeltagelsen er højere for personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det opvejer den tid, der bruges i uddannelsessystemet. Der opnås derfor en positiv effekt på det samlede arbejdsudbud på 15. personer i 222 end ellers, hvis fem pct. flere får en erhvervskompetencegivende uddannelse. 38
16 Afsnit 1.6 og 1.7 kommer nærmere ind på mulighederne for at øge arbejdsudbuddet gennem øget uddannelse og mindre forsinkelse i uddannelsessystemet. 39
17 1.6 Effekt af, at flere får en uddannelse Flere unge har fået uddannelse de seneste ti år I de seneste ti år har flere unge fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Således har knap 7 pct. blandt årige en erhvervskompetencegivende uddannelse i dag mod 6 pct. i Udviklingen skyldes, at flere har fået en videregående uddannelse, mens andelen med en erhvervsuddannelse stort set er uændret, jf. figur 1.7. Figur årige med uddannelse Andel af befolkningen med erhvervskompetencegivende udd. (3-34-årige), pct Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse I alt KILDE: Danmarks Statistik. Det har øget udbuddet af uddannet arbejdskraft Denne udvikling har bidraget til at øge udbuddet af uddannet arbejdskraft, og er indregnet i den fremskrivning af arbejdsstyrken, hvor der alene tages højde for befolkningsudviklingen, jf. afsnit 1.4 ovenfor. Den fulde effekt af et løft i uddannelsesandele på udbuddet af uddannet arbejdskraft vil imidlertid først vise sig efter mange år, når yngre årgange med et højere uddannelsesniveau har erstattet alle ældre årgange med et lavere uddannelsesniveau. Hvis udviklingen fortsætter, og eksempelvis fem pct.point flere af de fremtidige generationer af unge fuldfører en erhvervskompetencegivende uddannelse i forhold til unge i dag, vil udbuddet af uddannet arbejdskraft isoleret set være 1. højere om tyve år end ellers. 4
18 I eksemplet er det antaget, at unge hovedsageligt vil gennemføre videregående uddannelser og kun i begrænset omfang erhvervsuddannelser. Samtidig falder gruppen med en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse lidt mere end gruppen alene med grundskole, jf. boks 1.1. Boks 1.1 Effekt af øget uddannelse I eksemplet øges andelen af befolkningen med en erhvervskompetencegivende uddannelse med fem pct.point i forhold til i dag. Det antages, at om tyve år har generationer i alderen 3-49 år et uddannelsesniveau, der er fem pct.point højere end i dag. Fem pct.point flere af den nuværende generation af 3-årige opnår inden for de næste 2 år (frem til 49-års alderen) en uddannelse. Det samme gør sig gældende for de yngre generationer. Det antages, at det øgede uddannelsesniveau hovedsageligt kan henføres til en øget andel med videregående uddannelse (+4½ pct.point) og i mindre grad en øget andel med erhvervsuddannelse (+½ pct.point). Det svarer til den relative udvikling i andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt 3-34-årige de seneste ti år. Samtidig antages et fald andelen med en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse (-2,8 pct.point) og et fald i andelen alene med grundskole (-2,2 pct.point) med udgangspunkt i uddannelsesfordelingen blandt de studerende. Erhvervsfrekvensen for hver uddannelse (grundskole, gymnasium m.v., erhvervsuddannelse, kort-, mellem- og lang videregående uddannelse), aldersgruppe, køn og herkomst er antaget uændret. Da erhvervsfrekvensen er højere for personer med højest fuldført gymnasium m.v. end for personer alene med grundskole, vil erhvervsfrekvensen for hele gruppen uden erhvervskompetencegivende uddannelse falde, da andelen i gruppen kun med grundskoleeksamen øges. Der kan muligvis være tale om et yderligere fald i erhvervsfrekvensen for gruppen uden erhvervskompetencegivende uddannelse, da den tilbageværende gruppe kan have en endnu mindre tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. kapitel 2. 41
19 Mindre effekt på den samlede arbejdsstyrke Effekten på den samlede arbejdsstyrke vil derimod være langt mindre. Den samlede arbejdsstyrke vil isoleret set kun være 15. personer højere end ellers, hvis uddannelsesandelen blev øget med fem pct., jf. tabel 1.4 ovenfor. Øget uddannelse vil således bidrage til et løft i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Men vil kun have mindre betydning for det samlede arbejdsudbud i forhold til den udfordring, der ligger i befolkningsudviklingen fremover. Det hænger sammen med, at personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse kun er få år mere på arbejdsmarkedet end personer uden. Personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse trækker sig ganske vist senere tilbage fra arbejdsmarkedet og er mindre ledige end personer uden uddannelse. Til gengæld bruger gruppen tid på at uddanne sig. Personer med uddannelse arbejder kun få år mere Der er potentielt 5 år på arbejdsmarkedet, fra folkeskolen forlades som 15-årig til folkepensionsalderen. Personer med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse arbejder i gennemsnit henholdsvis 41 og 42 af disse år, mens personer uden uddannelse i gennemsnit arbejder 39 år, jf. tabel
20 Tabel 1.5 Uddannelses betydning for arbejdsudbuddet Antal år, 22 Uden uddannelse Erhvervsudd. Videre gående udd. Mulige år i arbejde (15-65 år) Tidlig tilbagetrækning Ledighed m.v Uddannelse (uden bijob) År i arbejde Heraf Arbejde under uddannelse Arbejde før eller efter uddannelse Fuldtidsår i arbejde ANM.: Mulige år i arbejde er antallet af år fra afslutning af 9. klasse til folkepensionsalderen (65 år). Uddannelse for en person uden uddannelse kan omfatte 1. klasse og afbrudt uddannelse. Der er tale om afrundinger. Se i øvrigt boks 1.2. KILDE: Danmarks Statistik, specialkørsler fra Danmarks Statistik (RAS, AKU) og egne beregninger. Målt i timer indsnævres forskellen Personer uden uddannelse arbejder lidt færre timer om ugen, blandt andet som følge af højere fravær. Alligevel indsnævres forskellen i det samlede arbejdsudbud, når det måles i fuldtidsår mellem personer uden uddannelse og med en videregående uddannelse. Det skyldes, at seks af de år, personer med en videregående uddannelse har bidraget på arbejdsmarkedet, har været som studerende med bijob. Selvom mange studerende har job, mens de læser, er antallet af timer relativt lavt. Studerende i alderen 2-24 år og år arbejder i gennemsnit henholdsvis 11 og 13 timer om ugen, jf. figur
21 Figur 1.8 Arbejdstid for beskæftigede studerende Studerendes ugentlige arbejdstid, timer, og derover Alle Alder ANM.: Populationen indeholder alle, som inden for 4 uger har været under uddannelse og var beskæftigede i referenceugen, samt anser deres hovedbeskæftigelse for at være studerende. KILDE: Danmark Statistik (24b). 44
22 Boks 1.2 Beregning af år i arbejde Beregningen i tabel 1.5 fordeler tidsanvendelsen fra folkeskolens 9. klasse til folkepensionsalderen. Tidlig tilbagetrækning er beregnet som forskellen mellem folkepensionsalderen (65 år) og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for hver af de tre grupper. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er beregnet for en 4-årig i arbejdsstyrken med udgangspunkt i aldersfordelte erhvervsfrekvenser og dødeligheder i 22. Der ses bort fra arbejde efter det 67. år, da der typisk er tale om få timer. Ledighed m.v. dækker over det gennemsnitlige antal år i ledighed, aktivering (uden for arbejdsstyrken) samt lediges barselsorlov, sygefravær m.v. Beregningen er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Uddannedes tidsanvendelse før og under uddannelsen er baseret på analyserne af forsinkelse, jf. boks 1.3. For at sikre sammenlignelighed er der lavet en tilsvarende analyse for 26-årige i arbejdsstyrken, der hverken er i gang med eller har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Omregning til fuldstidsår i arbejde er baseret på en specialkørsel på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, der opgør den gennemsnitlige arbejdstid eksklusiv fravær for beskæftigede (hhv. studerende og ikke studerende) i 23. Der tages herved højde for forskelle i ugentlig arbejdstid og fravær som følge af sygdom, barsel, ferie m.v. 45
23 1.7 Effekt af mindre forsinkelse Danske unge starter sent på uddannelse Danske unge starter væsentligt senere på en uddannelse end unge i andre lande. I Danmark er 11 pct. af alle 2-årige i gang med en videregående uddannelse. I Norge og Sverige er andelen over dobbelt så høj, og i mange europæiske lande er andelen over 3 pct. Blandt 24-årige er andelen af studerende derimod langt højere i Danmark end i mange af de øvrige europæiske lande, jf. figur 1.9. Figur 1.9 Studerende på videregående uddannelser Andel af årgang, pct., studieåret 2/21 2-årige 24-årige Belgien Frankrig Irland UK Holland Finland Norge Sverige Danmark KILDE: Eurostat (23). Forsinkelse er tid ud over den direkte vej Hver tiende nyuddannet forsinket i maksimalt 1 år Danske unge bliver således senere færdige med deres uddannelse, end hvad der er nødvendigt. Det er de færreste, der går den direkte vej fra 9. klasse og videre i uddannelsessystemet. Mange bruger tid på 1. klasse, arbejde, rejse, forsøger sig med uddannelser, der senere hen afbrydes, osv. I 22 var godt hver tiende nyuddannet forsinket i op til et år i forhold til den direkte vej. Andre 14 pct. var forsinket i to år, men det store flertal brugte mere end to år ud over, hvad der er påkrævet. 46
24 Hver femte nyuddannet med erhvervsuddannelse havde maksimalt et års forsinkelse. Det kan bl.a. være tid brugt på 1. klasse. Blandt nyuddannede med en videregående uddannelse var det hver tyvende, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Forsinkelse udover den direkte vej Andel af nyuddannede, pct., 22 Med erhvervsuddannelse Med videregående uddannelse I alt Antal år forsinket ANM.: Se boks 1.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 2 pct. forsinket i mere end 1 år Knap 2 pct. blandt nyuddannede havde forsinkelse på mere end ti år. En del af denne gruppe har gennemført en uddannelse via det arbejdsmarkedspolitiske system ved revalidering, uddannelsesaktivering m.v. 47
25 Boks 1.3 Beskrivelse af unges vej En årgang færdiguddannede med en erhvervs- eller videregående uddannelse er fulgt tilbage i tiden til afslutning af 9. klasse. Populationen omfatter alle, som har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse i perioden 1. oktober 21 til 31. september 22. Kun personer, som har fuldført 9. klasse i Danmark, indgår i populationen. Forsinkelse er opgjort i forhold til den hurtigste vej gennem uddannelsessystemet. Forsinkelse er således beregnet som antallet af år efter 9. klasse frem til påbegyndelsen af den endelige uddannelse plus eventuel overskridelse af den normerede studietid, fratrukket tid anvendt på påkrævet studieforberedende uddannelse. Forsinkelse forud for påbegyndelse af den endelige uddannelse kan skyldes 1. klasse, dobbeltuddannelse (eksempelvis studenter, som efterfølgende tager en erhvervsuddannelse), afbrudte uddannelser, erhvervsarbejde, rejser, højskoleophold m.v. Erhvervsuddannelserne er eksklusiv social- og sundhedsuddannelserne. For at gennemføre en kort videregående uddannelse er en forudgående erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse påkrævet. For at gennemføre en mellemlang eller lang videregående uddannelse er en gymnasial uddannelse påkrævet. Påkrævede uddannelser indgår ikke som forsinkelse. Analyserne er baseret på data fra Danmarks Statistik, som er dannet ved at sammenkøre oplysninger fra registret vedr. befolkningens uddannelse og beskæftigelse, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og det integrerede elevregister. 1½ år i snit på afbrud og dobbeltuddannelser Den ekstra tid bruges både i og uden for uddannelsessystemet. I gennemsnit har en nyuddannet brugt halvandet år på afbrudte uddannelser, 1. klasse og på dobbeltuddannelse. Dertil kommer en mindre forsinkelse i gennemsnit på selve studiet. Derudover har en nyuddannet i gennemsnit været tre år på arbejdsmarkedet og et år uden for arbejdsmarkedet på rejser, højskoler m.v., inden uddannelsen afsluttes. 48
26 På den måde har en nyuddannet i 22 i gennemsnit været 5½ år længere undervejs til arbejdsmarkedet end nødvendigt, jf. figur Figur 1.11 Forsinkelse i og uden for uddannelsessystemet Gennemsnitlig forsinkelse for nyuddannede i 22, år På arbejdsmarkedet Andet uden for uddannelsessystemet I uddannelsessystemet Forsinkelse på den gennemførte udd Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser I alt ANM.: Se boks 1.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 1½ års længere forsinkelse for personer med KVU og MVU Højt fagligt niveau mindsker forsinkelse Blandt nyuddannede med en kort eller mellemlang uddannelse var forsinkelsen op til 1½ år længere end for andre nyuddannede. Det kan bl.a. skyldes, at nogle korte videregående uddannelser er rettet mod personer, der i forvejen har en erhvervsuddannelse og arbejdserfaring. Arbejdserfaring vil her fremstå som forsinkelse i modsætning til erhvervsuddannelsen, som er adgangsgivende på lige fod med en gymnasial uddannelse, jf. boks 1.3. Det faglige niveau fra gymnasiet har betydning for, hvor lang tid nyuddannede har været forsinkede. Forsinkelsen falder således i takt med, at karakterniveauet fra gymnasiet øges, jf. figur
27 Figur 1.12 Gymnasiekarakter og forældrebaggrund Antal års forsinkelse i gennemsnit Forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse Forældre med erhvervskompetencegivende uddannelse ,-6,9 7,-7,9 8,-8,9 9,-9,9 Over 1 Ikke gået i Gymnasiekarakter gymnasiet I alt ANM.: En årgang færdiguddannede i 22 med en erhvervs- eller videregående uddannelse fordelt efter forældrenes uddannelsesbaggrund. Karakter er fra det almene gymnasium og hf. Se boks 1.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Sammenhængen mellem lavere karakterer og forsinkelse kan hænge sammen med kvote II-ordningen, som i sig selv øger forsinkelsen. Sammenhængen mellem karakterer og forsinkelse understøttes imidlertid af undersøgelser, der viser, at elevers faglige niveau har betydning for elevernes adfærd i uddannelsessystemet, jf. kapitel 3. Jo højere uddannelse hos forældre, desto mindre forsinkelse Også social baggrund synes at have betydning. For nyuddannede med forældre med en erhvervskompetencegivende uddannelse er forsinkelsen knap tre år mindre end for nyuddannede med forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur Mindre forsinkelse, større arbejdsudbud En stor del af forsinkelsen tilbringes på arbejdsmarkedet Selv en mindre reduktion af unges forsinkelse kan bidrage til at øge udbuddet af uddannet arbejdskraft til trods for, at unge bruger over halvdelen af forsinkelsen på arbejdsmarkedet, jf. figur 1.11 ovenfor. 5
28 Mindre forsinkelse bidrager positivt til arbejdsstyrken Hvis blot forsinkelsen før studiestart blev reduceret med ét år for alle, ville antallet med erhvervskompetencegivende uddannelse i arbejdsstyrken være 53. personer højere i 222 end ellers. I dette eksempel er det antaget, at unge bruger ét år mindre før studiet og dermed er et år yngre, når de er færdige med deres uddannelse. Der vil dog samtidig ske et fald i antallet af unge i arbejdsstyrken uden erhvervskompetencegivende uddannelse før studiestart, da 6 pct. af forsinkelsestiden anvendes på arbejdsmarkedet. Samlet set vil arbejdsstyrken kunne øges med 22. personer i 222, hvis unges forsinkelse reduceres med ét år, jf. tabel 1.4. Derudover vil et års mindre forsinkelse også øge det samfundsøkonomiske afkast af uddannelse, fordi uddannelserne kan bruges flere år på arbejdsmarkedet. Boks 1.4 Mindre forsinkelse før studiestart Effekten på arbejdsstyrken om tyve år fremkommer ved, at det forventede antal studerende på de erhvervskompetencegivende uddannelser er ét år yngre ved studiestart og studieafslutning. Der er således forudsat en uændret adfærd under studiet både med hensyn til varighed og arbejde under studiet. Effekten på udbuddet af personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse bygger på det forventede antal nyuddannede i 222, som er beregnet på baggrund af den andel af nyuddannede, der overgik til arbejdsstyrken (eksklusiv studerende) i 21, i pct. af befolkningen. Effekten på udbuddet af personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i 222 er beregnet på baggrund af den befolkningsandel, som indgik i arbejdsstyrken året før studiestart i 21. Effekterne på udbuddet af arbejdskraft fremskrives med DREAM-befolkningsprognosen. 51
29 Færre afbrudte uddannelser øger arbejdsudbuddet Det er imidlertid også muligt at øge udbuddet af uddannet arbejdskraft ved at reducere studerendes omveje i uddannelsessystemet, såsom afbrud og dobbeltuddannelse. 4 pct. har afbrudt en uddannelse Fire ud af ti nyuddannede har i gennemsnit brugt knap 1½ år på en eller flere afbrudte uddannelser, jf. tabel 1.6. Tabel 1.6 Tid på afbrudte uddannelser Andel nyuddannede med afbrud, pct. Gns. tid brugt på afbrud, år Erhvervsuddannelser 41 1,2 Videregående uddannelser 39 1,6 I alt 4 1,4 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Færre afbrudte uddannelsesforløb vil bidrage positivt til udbuddet af uddannet arbejdskraft, fordi det typisk vil bringer unge hurtigere til studieafslutning. Mindre tid på afbrudte uddannelser øger arbejdsstyrken Hvis eksempelvis andelen af afbrudte uddannelsesforløb bliver halveret, vil arbejdsstyrken med erhvervskompetencegivende uddannelse være 15. personer større i 222 end ellers. Den samlede arbejdsstyrke vil imidlertid ikke stige med mere end 5. personer, da arbejdsudbuddet uden erhvervskompetencegivende uddannelse falder, fordi mange studerende arbejder, mens de læser, og bidrager til arbejdsstyrken under studietiden. Studerendes arbejdstid er dog kortere i gennemsnit end for øvrige beskæftigede, jf. figur 1.8 ovenfor. 52
30 Flest afbrud på erhvervsuddannelserne Især på erhvervsuddannelserne er der mange afbrud. Området tegner sig for fire ud af ti afbrud. De gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser tegner sig hver især for omkring 25 pct. af alle afbrud, jf. figur Figur 1.13 Afbrud undervejs til erhvervskompetence Andel af afbrudte uddannelser, pct., klasse Gymnasiale uddannelser mv. Erhvervsuddannelser Videregående uddannelser ANM.: Fordeling af afbrudte forløb for nyuddannede med en erhvervskompetencegivende uddannelse i 21/22. Se boks 1.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I forhold til antallet af elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne er andelen af elever, som afbryder en erhvervsuddannelse, ligeledes større end på de øvrige uddannelser. Den enkeltes erfaringer fra afbrudte uddannelser har tilsyneladende ingen betydning for den efterfølgende beskæftigelse, jf. kapitel 2. Reduktion af overflødig tid i uddannelser ¾ år i gennemsnit på overflødig uddannelse Årgangen af nyuddannede i 22 har i gennemsnit brugt 3/4 år i uddannelsessystemet på studier, der ikke er påkrævet for at gennemføre den endelige erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur
31 Figur klasse og dobbeltuddannelse Gennemsnitligt antal år brugt på 1. klasse og dobbeltuddannelse, klasse Dobbetuddannelse 1, 1,,8,8,6,6,4,4,2,2, Erhvervsuddannelser Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående I alt fuldført udd., ANM.: Se boks 1.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det gælder eksempelvis personer, der tager en erhvervsuddannelse, og som forud også har gennemført gymnasiet eller 1. klasse. Årgangen af nyuddannede har i gennemsnit brugt knap,4 år i 1. klasse. Mindre tid på overflødig uddannelse øger arbejdsudbuddet Hvis tiden anvendt på overflødig uddannelse bliver halveret, og unge dermed bliver hurtigere færdige med deres endelige uddannelse, vil udbuddet af uddannet arbejdskraft være 19. personer højere i 222 end ellers. Den samlede arbejdsstyrke vil imidlertid ikke stige med mere end 6. personer, da arbejdsudbuddet uden erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig falder.en stor del af dette bidrag kunne for eksempel hentes ved, at færre går i 1. klasse. 54
32 Appendiks 1.1 Arbejdsstyrke og uddannelse Udgangspunktet for DA s arbejdsstyrkefremskrivninger er DREAM-gruppens befolkningsprognose fra 23, hvor befolkningen er fordelt på køn, 1-års aldersgrupper og herkomst. DREAM s befolkningsprognose er imidlertid ikke opdelt på uddannelse. Der skal derfor gøres en række antagelser for at vurdere fremtidige ændringer i uddannelsesniveauet for de enkelte køns-, alders- og herkomstgrupper. Dette gøres med afsæt i Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), hvor hver 1-års aldersgruppe er fordelt på køn, herkomst og højest fuldførte uddannelse pr. 1. januar 23. Grundscenariet for arbejdsstyrkeudviklingen beskriver, hvilken betydning befolkningsforskydninger, vandringer, fertilitet og dødelighed har for hver uddannelsesgruppe i arbejdsstyrken ved uændret erhvervsfrekvens pr. 1. januar 23 for hver uddannelseskategori fordelt på køn, herkomst- og 1- års-aldersgrupper. Om tyve år er arbejdsstyrken i grundscenariet reduceret med 142. personer i forhold til i dag. I forhold til en arbejdsstyrkefremskrivning, som udelukkende er baseret på den demografiske udvikling, bidrager uddannelse positivt med 29. personer om tyve år. Det skyldes, at uddannelsesniveauet for ældre aldersgrupper på arbejdsmarkedet øges fremover, og at de grupper i gennemsnit har en højere erhvervsfrekvens. Antagelse om fastholdt erhvervsfrekvens Antagelsen om uændret erhvervsfrekvens vil føre til en overvurdering, hvis de senere år fald i erhvervsfrekvensen uanset uddannelse fortsætter, jf. tabel 1.2 i kapitlet. En del af dette fald kan formentlig tilskrives, at sammensætningen i de forskellige grupper har ændret sig i takt med, at flere har fået en uddannelse. 55
33 Antagelse om uddannelsesfordelingen I fremskrivningen er antaget for alle ti køns- og herkomstgrupper (1) at den enkelte generations uddannelsesfordeling er uændret fra 23 og frem for alle på 3 år og derover. Det betyder, at de fremtidige generationer vil opnå samme uddannelsesniveau som 3-årige i dag eksempelvis vil 31-åriges uddannelsesniveau i 25 svare til 3-åriges uddannelsesniveau i 24 etc. (2) at de fremtidige generationer i alderen 15 til 29 år har en uddannelsesfordeling, som er identisk med uddannelsesfordelingen for de samme aldersgrupper i dag. Det betyder, at uddannelsesfordelingen for eksempelvis generationen af 25-årige i 25 er den samme som for 25-årige i dag. Uddannelse er fordelt på grundskole, gymnasium m.v., erhvervsuddannelser, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse. 23 pct. af de studerende bliver færdige, efter at de er fyldt 3 år. I grundscenariet vil det fremtidige uddannelsesniveau derfor blive undervurderet, men betydningen for arbejdsstyrken er imidlertid begrænset. Det skyldes, at hovedparten af de studerende allerede i forvejen har en erhvervsuddannelse, en videregående uddannelse eller en gymnasial uddannelse, og at erhvervsfrekvensen for de nævnte uddannelsesgrupper er relativt ens. Antagelsen om, at uddannelsesfordelingen for de fremtidige generationer i alderen 15 til 29 år er identisk med uddannelsesfordelingen for de samme aldersgrupper i dag, kan også føre til en undervurdering, idet den øgede andel studerende i de senere år ikke fanges. 56
34 Det er imidlertid ikke sikkert, at den øgede andel studerende vil slå ud i en højere arbejdsstyrke. F.eks. er frafaldet øget i de senere år. Hvis det øgede antal studerende skulle inddrages i grundscenariet, vil det derfor være nødvendigt at inddrage hele dynamikken i uddannelsessystemet mht. antal af studerende, frafald, studietid og i hvor høj grad studerende i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Grundscenariet vil i så fald ikke længere kunne tolkes som en situation med uændret adfærd. Antagelsen om uændret erhvervsfrekvens ville også være problematisk, idet vækst i uddannelsesniveauet tidligere er sket samtidig med, at befolkningens erhvervsfrekvens er faldet for alle uddannelsesgrupper. Opgives antagelsen om uændret uddannelsesandele blandt unge, skal antagelsen om uændret erhvervsfrekvens imidlertid også opgives for de enkelte uddannelsesgrupper. Der er således tale om flere modsatrettede effekter på arbejdsstyrken. 57
Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening
Tema: Uddannelse ARBEJDS 2 4 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 24 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden
Læs mereTema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening
Tema: Uddannelse ARBEJDS 2 4 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 24 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereTema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening
Tema: Uddannelse ARBEJDS 2 4 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 24 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING
ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse
Læs mereDanmarks samlede resultater i PISA 2006
s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED
ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER 60 60-64 år 65+ år 25 50 20 40 15 5 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereFAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE
FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mere5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere).
38 5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). I tabel 22 a er valgdeltagelsen opdelt efter køn og fødested for danskere. Den samlede
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereaf Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009
Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen
Læs mere8. Familiernes IT-anvendelse
Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereArbejdsmarkedet i Slagelse kommune
Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mereDatabrud i AKU fra 2016
2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereDemografiske forsørgerbrøker i perioden 1900 til 2100
Demografiske forsørgerbrøker i perioden 1900 til 2100 Vurderet i lyset af udviklingen i befolkning, arbejdsstyrke og arbejdsomfang De Sheng Cai, Tobias Markeprand & Lars Haagen Pedersen DREAMgruppen, Danmarks
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den
Læs mere2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:
4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juli 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-
Læs mereØje på uddannelse. Årgang 1988
Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN Print: 978-87-7735-178-5 ISBN Elektronisk:
Læs mereAnalysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereFaglærte på arbejdsmarkedet
2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Faglærte på arbejdsmarkedet 3.1 Indledning og sammenfatning... side 89 3.2 Udbud af faglært arbejdskraft... side 9 3.3 Færre faglærte fremover... side 93 3.4 Faglærtes arbejdsmarkedstilknytning...
Læs mereSammenfatning ARBEJDS MARKEDS RAPPORT. Indledning... side 2. Arbejdsmiljø lille betydning for fravær... side 4
2 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning Indledning... side 2 Arbejdsmiljø lille betydning for fravær... side 4 Ledige fastlåses i offentlig forsørgelse... side 6 Dagpengemodtagere klarer sig bedre... side
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereDe danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten?
De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten? Indlæg baseret på vismandsrapport om dansk økonomi, efterår 2009 LVS årsmøde Ingeniørforeningens Mødecenter, 27. januar 2012 Hans Jørgen
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 7: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020?
Læs mereUddannelse og beskæftigelse for unge
Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller
Læs mereErhvervstræf 2010 DI FYN
Erhvervstræf 2010 DI FYN Kold College 4. maj 2010 Velkommen til DI Fyn's erhvervstræf 2010 Klar Parat Vækst 2 Ryk tilbage til start - i 2004 120 Udvikling i BNP Faste priser 115 110 105 Klar 100 95 90
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs merePct. 100. = Erhvervsfrekvens, pct. x JPN OECD
Et højt og effektivt arbejdsudbud er vigtig for at skabe vækst og velstand i Danmark. Det samlede præsterede arbejdsudbud afhænger af, hvor mange personer der er til rådighed på arbejdsmarkedet, og hvor
Læs mereFærre fleksjobbere gennem revalidering
09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000
Læs mereDanmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst
Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011
Læs mere8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse
8 ud af 1 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 lærlinge finder første job i den virksomhed, hvor de stod i lære. Ser man 9 måneder efter endt uddannelse, så er 64 procent stadig
Læs mere4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab.
21 4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. I tabel 12 (jfr. side 22) er valgdeltagelsen fordelt efter køn og statsborgerskab. Danske statsborgere havde den højeste valgdeltagelse
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereEr der behov for mere VEU? - Resultater fra PIAAC i Danmark
Er der behov for mere VEU? - Resultater fra PIAAC i Danmark v/ Anders Rosdahl, SFI Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området 2013 12. december 2013 1 Oversigt 1. Måling af færdigheder 2. Danmark
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereInternational lønstatistik 2. kvartal 2014
. september 214 International lønstatistik 2. kvartal 214 Revideret udgave Lønnen er tæt på at stige i samme takt i danmark som i udlandet Lønudviklingen i Danmark er fortsat lavere end hos vores største
Læs mere25. januar 2011. Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform
25. januar 211 Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform 1 Krisen har medført store offentlige underskud Udviklingen i den offentlige saldo Pct. af BNP 5 4 3 2-1 1-2 -3-4 -5 2 4 6 8 1 12 Pct.
Læs mereArbejdsmarkedet i Holbæk Kommune
Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereRegeringens vækstpakke blev en fuser
Regeringens vækstpakke blev en fuser Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 pct. i 2009 og 2010. Det er under halvdelen af, hvad finansminister Claus
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereJobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Læs mereDEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereIkke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet
31. oktober 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet Når ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finder et job, så ligger det i gennemsnit 5 km
Læs mereI Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU
I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereFrafald og fuldførelse på videregående uddannelser
5 Frafald og fuldførelse på videregående uddannelser Af Mette Skak-Nielsen, Marianne Houbiers og Marianne Mackie (red.) Øget globalisering stiller stigende uddannelseskrav 1. Indledning En globaliseret
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 20 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser 2020-planen: Hvor skal væksten komme fra? Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Lille fald i antallet af jobannoncer Internationalt
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs mere