Risikobaseret dimensionering. Vejen KOMMUNE August 2011

Transkript

1 2 011 Risikobaseret dimensionering Vejen KOMMUNE August 2011

2 Vejen Kommune Brand & Redning Risikobaseret dimensionering Baseret på en analyse udarbejdet Tilføjelser og ændringer efter udtalelse fra BRS den 17. januar 2012

3 Risikoanalyse 2011 Indledning Denne rapport indeholder det beredskabsfaglige grundlag for en indstilling til byrådet om dimensioneringen af Vejen Kommunes redningsberedskab og hvornår eventuelle ændringer skal træde i kraft. I december 2007 godkendte byrådet den første serviceplan for Vejen Kommune. I Bekendtgørelsen om Risikobaseret dimensionering står der i 4 stk. 3 Planen for det kommunale redningsberedskab skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde, jf. beredskabslovens 25, og revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Det nuværende beredskab i Vejen Kommune er dimensioneret efter den serviceplan der blev vedtaget i december Enkelte punkter fra den nuværende serviceplan er endnu ikke gennemført, bl.a. på grund af den tidshorisont der blev vedtaget i serviceplanen. I bilag 1 er Bekendtgørelsen for risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Ifølge bekendtgørelsen skal det kommunale redningsberedskab identificere og analysere de risici, som skal lægges til grund for dimensionering af beredskabet (Kommunens risikoprofil). På baggrund af denne profil skal byrådet fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveauet). Endelig fastlægger byrådet redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, på baggrund af risikoprofilen og det ønskede serviceniveau. Forvaltningen varetages i dag (september 2011) af 1 fuldtidsansatte og 3 deltidsansatte. Det daglige arbejde består i at udfører brandsyn (350 brandsynsobjekter), brandteknisk byggesagsbehandling, indsatsledervagt, uddannelse, øvelser, administration af skorstensfejning m.v. Der har indtil dato kun i begrænset omfang været ressourcer til den forebyggende indsats og planlægningsopgaver. Fra centralt hold er der specielt omkring det forbyggende område lagt vægt på, at dette arbejde skal fremmes herunder uddannelse af kommunens medarbejdere inden for førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Denne rapport har den været forelagt Beredskabskommissionen

4 Risikoanalyse 2011 Rapporten har sammen med forslag til serviceplan været indsendt til høring hos Beredskabsstyrelsen. Bemærkninger fra Beredskabsstyrelsen er blevet indarbejdet i denne rapport. De steder, hvor det har betydet tilføjelser og rettelser, vil blive markeret med en lodret streg i venstre margen. Skrivelsen fra Beredskabsstyrelsen dateret den 17. januar 2012 vedlægges som bilag 8. Administrativ oplysning: diagrammer m.v. er hentet fra følgende filer: RD og SP diagrammer til 2011 planer Analyse Scenarier m.v. - samleskema

5 Risikoanalyse 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Indholdsfortegnelse... 3 Bilagsfortegnelse... 3 Procesmodel for Risikobaseret Dimensionering... 4 Administrationen og organisation... 5 Forebyggende tiltag i dag Afhjælpende område i dag Udrykningsstatistiker Vejen Kommunes risikoprofil Udvælgelse af scenarier Risikoanalyse Konklusion på risikoanalysen Konklusion på kapacitetsanalysen Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bekendtgørelse om Risikobaseret kommunalt beredskab Bilag 2 Oversigt over udvalgt scenarier placeret i forhold til picklisten fra Bilag 3 Opgørelse over risikoobjekter i Vejen Kommune Bilag 4 Udvalgte scenariebeskrivelser med kapacitetsanalyse m.v. Bilag 5 Beredskabsstyrelsens meddelelse nr. 97/14 Bilag 6 Sammenhæng mellem risikoobjekter og risici/hændelser Bilag 7 Kapacitetsanalyse (tilrettet BRS anvisning) Bilag 8 Brev med udtalelse fra Beredskabsstyrelsen til denne rapport og Vejen Kommunes serviceplan. (Se Serviceplan side 19) angiver henvisning til side(r) i kommunens serviceplan

6 Risikoanalyse 2011 Procesmodel for Risikobaseret Dimensionering Den model der er valgt som baggrund for arbejdet med den Risikobaserede Dimensionering af redningsberedskabet er procesmodellen. Denne rapport sammenfatter de to første punkter. Ud fra rapporten har administrationen udarbejdet et oplæg til en serviceplan for kommunens redningsberedskab. Oplæget til serviceplan indeholder oplæg til et serviceniveau og oplæg til en række målbare servicemål for Redningsberedskabet. Disse serviceniveauer og servicemål forelægges Beredskabskommissionen, som kommer med deres indstilling til den foreløbige serviceplan, samt en tidsplan for implementeringen. Planen skal sendes til Beredskabsstyrelsen til høring. Hvor efter den behandles i Økonomiudvalget og godkendes endeligt af Byrådet

7 Risikoanalyse 2011 Administrationen og organisation I dag er der 4 personer ansat i den administrative del af beredskabet, af disse 4 personer er de tre på deltid. Bemandingen svare til 3 fuldtidsstillinger. På landsplan regner man med en administrativ medarbejder pr indbyggere. Alle 4 ansatte er uddannet inden for brandteknisk byggesagsbehandling. Brand & Redning er organisatorisk placeret i Bygningsservice og Beredskab, der er en stab under Borgmesteren. Politisk er Beredskabsteamet placeret under Økonomiudvalget. De 4 ansatte er fordelt på: 1 Beredskabschef 3 Beredskabsinspektører Stilling Timer Beredskabschef 37 Beredskabsinspektør 37 Beredskabsinspektør 21 Beredskabsinspektør 16 Samlet timetal 111 Arbejdsopgaver i administrationen 1. Brandteknisk byggesagsbehandling særlige virksomheder 2. Brandsyn 3. Brandteknisk rådgivning egne kollegaer 4. Brandteknisk rådgivning virksomheder m.v. 5. Beredskabsplanlægning 6. Rådgivning til kommunens institutioner om beredskabsplanlægning og godkendelse af Niveau II og III planer. 7. Risikobaseret dimensionering 8. Engangstilladelser (halballer, markeder, overnatninger m.v.) 9. Fyrværkeri (godkendelse og tilsyn) 10. Skorstensfejning administration af ordningen. 11. Kontakt med Falck 12. Frivillige brandværn 13. Budget og regnskab 14. Frivilligt beredskab i Vejen Kommune 15. Vandforsyning 16. GIS (digitale kort)

8 Risikoanalyse Efteruddannelse af administrativt personale 18. Administration af kommunikationssystem (SINE) 19. Uddannelse af kommunens ansatte m.v.(se Serviceplan side 13) I det efterfølgende er der kort beskrevet lidt om de enkelte områder. Ad 1. Brandteknisk byggesagsbehandling særlige virksomheder Byggesager der omhandler visse virksomheder, skal sideløbende med byggesagen, også behandles efter de Tekniske forskrifter, denne del af sagsbehandlingen sker i Brand & Redning. Byggesager omhandlende hoteller, forsamlingslokaler, skoler, ældrecentre m.v. skal også behandles i Brand & Redning. Der vil med tiden komme sager hvor bygherren ønsker sagen behandlet efter, eller hvor bygningens kompleksitet gør det nødvendigt at benytte de Funktionsbaserede brandkrav 1. Brand & Redning er i dag ikke i stand til dette, da det kræver en meget høj grad af ekspertise (Master i brand), som er en flerårig uddannelse. Alternativt kan der hyres konsulentbistand fra de større kommuner i landet f.eks. Århus, København, Ålborg m.fl. Byggesagsbehandlingen koordineres af byggesagsbehandlerne, der har ansvaret for at alle sager der skal enten til direkte sagsbehandling eller til udtalelse ved Brand & redning kommer det. Beredskabet er høringspartner i forbindelse med alle lokalplaner m.v. Såfremt der er en virksomhed der kommer ind under kategorien risikovirksomhed, deltager kommunens Brand & redning i dette arbejde sammen med Miljøcenter Odense og politiet. (Se Serviceplan side 15) Ad 2. Brandsyn Brandsyn i dag foregår mere og mere som en form for rådgivning. Kommunen fører i dag brandtilsyn på ca. 358 brandsynsobjekter svarende til ca. 250 tilsyn om året. Tilsynsfrekvensen varierer mellem 1 og 5 år. Brandsynene registreres i et nyt lokalt Edb-program kaldet Beredskab (Se Serviceplan side 15) 1 Specielle byggerier kan i dag ikke behandles efter de almindelige brandkrav, men kræver en speciel sagsbehandling. Det kan være bygninger der er meget kompleks i deres indretning, eller hvor der skal opholde sig mange mennesker. Her kan bygherren udarbejde en beskrivelse af problemstillingen, også ved hjælp af computersimulering dokumenterer om han kan opfylde de gældende krav med de løsninger han har valgt

9 Risikoanalyse 2011 Ad 3. Brandteknisk rådgivning egne kollegaer I dag rådgiver vi alle kollegaer både byggesagsbehandlere og kommunens byggeteam (egne bygninger). Ved større byggesager vil der typisk blive tilknyttet en bestemt person fra Brand & Redning. Ad 4. Brandteknisk rådgivning virksomheder m.v. I det omfang det er muligt, tilbyder vi også en hvis form for rådgivning af virksomheder. Ad. 5 Beredskabsplanlægning Beredskabsplanlægning er en rullende overordnet planlægning. Der skal i hver byrådsperiode ske en fornyet godkendelse af beredskabsplanen for Vejen Kommune. Kommunens beredskabsplan (Niveau I) er blevet godkendt i maj I det kommende år (2012) skal beredskabets egen beredskabsplan revideres. Ad. 6 Rådgivning til kommunens afdelinger og institutioner om beredskabsplanlægning Dette område bliver større og større, i og med at kommunen får flere institutioner der skal lave deres egen beredskabsplan. Den enkelte afdelings/institutions beredskabsplan fungerer som en, niveau II eller III beredskabsplan i kommunens samlede beredskabsplan. Rådgivningen af den enkelte afdeling/institution er vigtig for at sikre en ensartet måde at bygge beredskabsplanerne op på. Det er politisk bestemt, at niveau II og III planerne skal godkendes administrativt af Brand & Redning. Ad. 7 Risikobaseret dimensionering Den Risikobaserede dimensionering af det daglige redningsberedskab er, som beredskabsplanen, en rullende plan. De servicemål der opsættes i kommunens serviceplan for området, skal hvert år kontrolleres og afrapporteres til Beredskabskommissionen og Byrådet. Desuden skal planen godkendes en gang i hver valgperiode. Planen skal være tilgængelig for offentligheden, f.eks. på kommunens hjemmeside

10 Risikoanalyse 2011 Ad 8. Engangstilladelser (halballer, markeder, overnatninger m.v.) Dette område tager meget tid, lige som kontrollen af de forskellige arrangementer også tager tid, og mange gange foregår det uden for normal arbejdstid. (Se Serviceplan side 15) Ad. 9 Fyrværkeri (godkendelse og tilsyn) Arbejdet med godkendelse og tilsyn med fyrværkeri kræver stort set en person i perioden november og december. (Se Serviceplan side 16) Ad. 10 Skorstensfejning administration af ordningen. Området består i dag af kontakten til skorstensfejermesteren og afholdelse af et årligt møde i december. Desuden kan der udføres kontrolopgaver i forhold til skorstensfejningen. Klager om skorstensfejning modtages efterhånden meget sjældent typisk et par gange om året. Skorstensfejning er blevet et fritvalgsområde, hvor borgeren selv kan vælge hvem man ønsker som skorstensfejer, det betyder at det ikke er muligt at kontrollere om alle der skal have besøg af en skorstensfejer også får det. Ifølge ministeriet er der ikke hjemmel i loven til at bede den enkelte borger dokumentere dette, eller for den sags skyld bede andre skorstensfejere om at indsende dokumentation. Ad. 11 Kontakt med Falck Den daglige kontakt med Falck, her under deltagelse i brandøvelser, møder og kontraktforhandlinger. Ad. 12 Frivillige brandværn Afholdelse af kaptajnsmøde, kontrakter og deltagelse i brandøvelser m.v. Ad. 13 Budget og regnskab Udarbejdelse af budget, betaling af regninger, kontrol af budget, regnskaber m.m. En del af dette område betaling af regninger og udsendelse af regninger for bl.a. blinde alarmer er overgået til sektretæren for Bygningsservice og Beredskab

11 Risikoanalyse 2011 Ad. 14 Frivillige i Vejen Deltagelse i møder, planlægge øvelser, uddannelse, hvervekampagner m.v. Ad. 15 vandforsyning Kontrol af brandhaner, branddamme m.v. Ad. 16 GIS (digitale kort) Udarbejdelse af temaer til kommunens digitale kortværk. Der er en lang række temaer inden for brand der med fordel kan lægges ind i kommunens digitale kortværk, her kan nævnes: Brandhaner og branddamme Brandsynsobjekter Udrykningsstatistiker Udrykningsområder med stationsplacering Objekter med mødeplaner Nøglebokse ABA-anlæg m.v. Adgangsveje til specielle objekter Opgaven kræver specialviden, som i dag er inden for beredskabet. En del af disse temaer skal gøres tilgængelig for kommunens vagthavende indsatsledere på en pc i ISL-køretøjerne. Ad. 17 Efteruddannelse af administrativt personale Der er løbende behov for efteruddannelse af det administrative personale, der bør derfor afsættes både tid og økonomi til denne efteruddannelse. Ad. 18 Indførelse af nyt kommunikationssystem SINE Kommunens nye kommunikationssystem er nu fuldt implementeret, og giver beredskabet en god og stabil kommunikation på skadestedet, lige som det giver gode muligheder for kommunikation på vej til skadestedet

12 Risikoanalyse 2011 Tidsregistrering Der bliver i dag ført en tidsregistrering for en række opgaver, således at det løbende kan vurderes, hvor megen tid de enkelte opgaver tager. Forebyggende tiltag i dag Igennem de sidste 3 år har det kun i begrænset omfang været muligt at lave nogle forebyggende tiltag, primær på grund af manglende ressourcer. Undervisningen af personale inden for ældreområdet er opstartet i Desuden er der sket undervisning af andre kommunalt ansatte, bl.a. af markpersonalet ved Vej- og Park

13 Risikoanalyse 2011 Afhjælpende område i dag Generelle bemærkninger Ved en gennemgang af udrykningsrapporterne i perioden , i alt 1188 udrykninger mod 1390 udrykninger i perioden (undtagen 2004), viser det sig, at antallet af opgaver som kræver et fuldt slukningstog (A-sprøjte + tankvogn) og en bemanding på 1+6 eller 1+7 er fremherskende. 52 % af alle udrykninger klares af en normal udrykning), mens 27 % kan klares med en reduceret udrykning (A-sprøjte og 1+3 mand). 6 % af alle udkald er Indsatslederudkald alene. Se figur 1. De resterende 15 % af opgaverne er af en sådan art, at der kræves en eller anden form for assistance, her kan der være tale om alt fra en ekstra tankvogn, et ekstra slukningstog, specielt materiel, aflastning af mandskab m.v. Her kan Vejen Kommune trække på enten Støttepunktet i Esbjerg eller Beredskabsstyrelsen Sydjylland (Haderslev). Der er desuden indgået en gensidig vederlagsfri aftale om assistance med nabokommunerne. Forhold mellem udrykningstyper 6% 81% 13% Reduceret udrykninger = 320 Fuldt slukningstog = 799 Indsatsledereftersyn = 69 Figur 1 - udrykninger fordelt på reducerede, fuldt slukningstog og indsatslederudkald En gennemgang af risikoidentifikation og den efterfølgende analyse fra viser, at der i Vejen Kommune ikke er sket væsentlige ændringer, som giver belæg for at ændre på den nuværende dimensionering. Dog skal der tages beslutning om i hvilket omfang vi selv skal kunne håndtere højderedningsopgaver, ligesom det skal vurderes om indsatsledervagten kan reduceres fra 2 områder til 1 område

14 Risikoanalyse 2011 Der er i denne rapport ligeledes set på en række komplekse/længerevarende hændelser, hvor der fokuseres på de områder der er specielle for netop længerevarende opgaver, som f.eks. ledelse, assistance, mandskabsudskiftning m.v. I forbindelse med gennemførelsen af den nuværende serviceplan, er der i Vejen etableret et TRIN-2 beredskab (miljø). Desuden er der nu frigørelsesværktøj på alle 5 stationer, mens Skodborg håndterer den tunge frigørelse (lastbiler og busser). I 2011 er der etableret et bådberedskab i Jels, hvor Jels Frivillige Brandværn råder over en båd som skal dække hele Vejen Kommune. Vandforsyningen varetages af 6 tankvogne, hvoraf den ene ekstra står på stationen i Brørup. Det er i 2008 besluttet at nedlægge alle branddamme i den sydlige del af kommunen, dammene er ganske enkelt ikke anvendelige, med mindre der ofres mange penge på vedligeholdelse af dammene. Der er overensstemmelse og sammenhæng mellem årsagerne (picklisten 2 ) og de analyserede scenarier 3 Indsatsledervagten I dag kører indsatsledervagterne i 2 områder: Område Vejen Område Rødding (4 mand heraf 1 fra Falck) (4 mand) Fremtiden Der skal inden for de næste 1-3 år findes 4 nye indsatsledere for at kunne videreføre de 2 indsatsområder. Det kan vise sig meget svært, hvis det da ikke er umuligt. Det bør i forbindelse med vedtagelsen af denne serviceplan overvejes om der skal ændres til et indsatslederområde med 5 indsatsledere. Indsatslederen kører i dag på meldingen til alle udkald uanset størrelsen af hændelsen. 2 Picklisten er en liste udarbejdet i samarbejde mellem politiet, brandvæsnet m.fl. denne liste benyttes af politiet ved alarmering af brand og redningsvæsnerne. 3 En beskrivelse af en hændelse f.eks. et færdselsuheld med 1 fastklemt, en skorstensbrand m.v

15 Risikoanalyse 2011 Forslag til ny model for indsatsledervagten Indsatsledervagten ændres fra 2 til 1 område, hvor der i dag er 2 * 4 der deler vagterne i de 2 områder med vagt hver 4. uge, vil der i fremtiden være 5 der deler vagten med vagt hver 5. uge. Økonomi: Det gør at vi kan sparer uddannelse af 2 indsatsledere (ca kr.). Desuden vil vi spare kr. på at der kun skal udskiftes 1 indsatslederbil i 2014 mod en udgift på kr. hvis der skal udskiftes 2 indsatslederbiler. Driftsmæssigt spares på bilerne ca kr. årligt. I det daglige ligger der en besparelse på løn og vagthonorar på ca kr. årligt. Den vagthavende indsatsleder kan, i tilfælde af 2 større samtidige hændelser, tilkalde en af de vagtfri indsatsledere. Der bliver ikke tale om en decideret bagvagt, men blot at den af de 4 andre der er hjemme og er disponibel tager udkaldet. Bemandingen består af 1 fra Falck, 1 fra de frivillige i SYD, samt 3 fra administrationen. Indsatsledervagten kører til alle hændelser både små og store holdlederen bliver bedt om at holde indsatslederen orienteret om skadens omfang, og give besked hvis branden/hændelsen er under kontrol indsatslederen kan i givet fald vælge om han vil køre frem. Holdleder De nuværende holdledere vil i første omgang ikke blive tilbud yderligere uddannelse, idet det vurderes at de med den nuværende uddannelse er i stand til at håndtere opgaverne. Såfremt det efterfølgende viser sig at været et behov for yderligere uddannelse, vil dette ske på lokalt plan, specifikt rettet mod de lokale forhold. Fordele 1. Besparelse på vagthonorarer med videre på ,86 kr. om året. 2. Der er ikke så kraftig vagtbelastning på den enkelte. 3. Ferie og fridage bliver nemmere at tilrettelægge. Lige som det bliver nemmere at bytte enkelte timer ved udenbys møder m.v. 4. Der er indsatsledere fra alle parter Falck, de frivillige værn samt administrationen, det giver en god fordeling med mulighed for faglig sparring

16 Risikoanalyse Ved samtidige store hændelser vil det være nemmere at finde en anden indsatsleder der kan tage den ene af opgaverne. 6. Der skal kun skiftes en indsatslederbil derved en besparelse på indkøb, samt på den fremtidige drift. 7. Indsatslederen fra Falck kører i dag i egen bil, derfor er det nemmere at bytte vagt ved korte byt (typisk 2-4 timer). Ulemper 1. Længere kørevej for indsatsledervagten derfor vil der være flere gange han kommer senere end 1. udrykningen. 2. Lidt flere udkaldstimer derved lidt flere udgifter til udkaldsgodtgørelse. Disse udgifter kan ikke beregnes. 3. Slidtage på den ene indsatslederbil vil blive noget større på grund af de større køreafstande og de mange flere ture. 4. Der vil på sigt kunne blive behov for yderligere uddannelse af kommunes holdledere og det vil alt andet lige blive en udgift. Udgiftens størrelse afhænger af på hvilken måde denne opgradering sker. Byrådet har på deres møde den 6. december 2012 godkendt at indsatsledervagten ændres fra 2 til 1 område med 5 indsatsledere der på skift har vagt 1 uge af gangen. (Se Serviceplan side 19)

17 Risikoanalyse 2011 Stationsbeskrivelse som den er i dag: Brand og redningsopgaverne løses i dag fra 5 stationer indenfor kommunen og 2 stationer udenfor kommunen. Kommunen har desuden en mellemkommunal aftale om dækning af motorvejen med Esbjerg og Kolding Kommune. I tabellen nedenfor kan ses stationerne, samt hvilke køretøjer og bemanding der findes i dag på den enkelte station. (Se Serviceplan side 19-20) Station Køretøj Specieludstyr på køretøjer Brandmænd heraf Holdledere Falck Vejen A-sprøjte Let frigørelse Termisk Kamera Lifttender Tankvogn Overtryksventilator 25 6 Trin-2 trailer 4 stk. kimikaliedragter Pulvertrailer Let frigørelse Falck Brørup A-sprøjte Termisk Kamera Tankvogn Overtryksventilator Specielt udstyr til rengøring af vej 22 6 Tankvogn Dyreredning + nødslagtning Trin-1 trailer Rødding Frivillige A-sprøjte Let frigørelse + Termisk kamera Tankvogn Overtryksventilator 31 5 Miljøbil Trin-1 Jels Frivillige A-sprøjte Let frigørelse Tankvogn Overtryksventilator Miljøbil Trin Tender Båd Skodborg Frivillige A-sprøjte Tung frigørelse Tankvogn Overtryksventilator 33 6 Miljøbil Trin-1 Falck Agerbæk A-sprøjte Tankvogn Overtryksventilator Tender Trin-1 trailer 15 6 Falck Egtved A-sprøjte Tankvogn 15 4 Trin-1 trailer Tabel: Tabel med køretøjer, stationsmateriel og mandskab - opdateret 20. jan

18 Risikoanalyse 2011 Afgangstider og responstider 4 I dag køres med en max. afgangstid på 5 min. (lovbestemt) samt en responstid på 10 min. (tæt bebyggelse 5 ), 15 min. (spredt bebyggelse 6 ) samt in gen øvre responstid for den resterende del af kommunen. Som tæt bebyggelse er i dag udpeget: Vejen, Brørup, Rødding. Som spredt bebyggelse er: Holsted N, Holsted S, Glejbjerg, Hovborg, Føvling, Tobøl, Stenderup, Lindknud, Gjerndrup, Foldingbro, Nørbølling, Vester Torsted, Veerst, Bække, Gesten, Andst, Læborg, Askov, Malt, Maltbæk, Jels, Skodborg, Lintrup, Københoved, Øster Lindet, Sønder Hygum og Brændstrup. Tiderne blev fastlagt i.f.m vedtagelse af den nuværende serviceplan. Fremtiden Landområderne har i dag ingen længste responstid der bør i forbindelse med godkendelse af denne serviceplan sættes en max responstid for landområderne på 25 minutter, således at det sikres disse områder en fornuftig service. Responstiden for udrykning nr. 2 inden for samme udrykningsområder bør ligeledes tillægges 5 minutter. Frivillige i Vejen I dag er der ca. 25 frivillige i Vejen på kontrakt, en del af disse er dog ikke så aktive som det måske kunne ønskes. De mest aktive af de frivillige benyttes i dag til hjælp ved en række specielle opgaver. (Se Serviceplan side 20 og 22) o Nødstrømsforsyning til en del af plejecentrene i Vejen Kommune 7 o Pumpeopgaver o Indkvarteringsopgaver o I et vist omfang forebyggende opgaver 4 Responstiden er den tid der går fra modtagelse af alarmen ved brandvæsnets alarmcentral og til slukningstoget er ankommet på skadestedet 5 Tæt bebyggelse defineres - se bilag 5 6 Spredt bebyggelse defineres se bilag 5 7 For at nødstrømsanlægget kan benyttes på et plejecenter eller en anden institution, skal el-anlægget på institutionen bygges lidt om, dette er sket på centrene i gl. Vejen Kommune efter stormen i 1999 samt på plejecenteret Nørrevang. En sådan tilpasning koster ca kr. pr. institution

19 Risikoanalyse 2011 Udrykningsstatistiker (Se Serviceplan side 22-27) I dette afsnit gennemgås udrykningsstatistikerne for 2005 til 2009, samlet for Vejen Kommune. Der er valgt en række udtræk fra ODIN 8, der giver et godt billede over fordelingen af udrykninger i den pågældende periode. Tallene for denne periode er holdt op mod perioden (minus 2004) som lå til grund for den første serviceplan. Som det fremgår af gennemsnitstallene er der ikke de store udslag Diverse er typisk indsatslederopgaver hvor der ikke har været tilkaldt yderligere til løsning af opgaven. Opgaver for det samlede beredskab Abntal udrykninger Gennemsnit Gennemsnit Brandslukning Miljøopgaver Blinde/Falske alarmer Redningsopgaver 0 Diverse Udrykningstyper Diagram 1 Gennemsnit af udrykninger sammenlignet med (-2004) Nedenstående diagrammer viser udrykninger til brand og redning fordelt på typer af objekter og delt ud på størrelsen af opgaver. Ved fordelingen af brandene på størrelser er følgende kriterier lagt til grund: Små brande: Brande slukket med små redskaber, ved brug af et enkelt strålerør eller slukket før ankomst. Det vil sige brande med lille konsekvens og med et lille ressourceforbrug. 8 ODIN står for Online Dataregistrerings- og INberetningssystem

20 Risikoanalyse 2011 Større brande: Store brande: Brande hvor det har været nødvendigt at anvende 2 eller 3 strålerør til slukningen. Det vil sige brande med større konsekvens og et større tids- og ressourceforbrug. Brande hvor der har været anvendt mere end 3 strålerør til slukning. Det vil sige brande med stor konsekvens, tids- og ressourceforbrug. Her vil der tit være tale om indsættelse af flere slukningstog , ,2 Gennemsnit pr. år ( ) ,2 6,7 4,2 4,2 8,5 Gennemsnit pr. år ( (uden 2004) 0 Små brande Større brande Store brande Carporte, udhuse mv. Diagram 2 Brand i carporte, udhuse og garager er ikke opgjort i størrelse af brande, idet det næsten altid er tale om små eller større brande ,2 10, ,4 2,5 2,7 2,2 Gennemsnit pr. år ( ) Gennemsnit pr. år ( (minus 2004)) 0 Små brande Større Brande Store brande Diagram 3 Hovedvægten af brandene i industrien ligger på de små brande, hvilket antageligt skyldes, at en del virksomheder er udstyret med Automatisk brandalarmeringsanlæg og sprinkleranlæg. En brand vil således typisk blive opdaget tidligt i forløbet, enten af ABAanlægget eller af personer som arbejder på stedet

21 Risikoanalyse , ,7 3,4 4,3 4 3,8 Gennemsnit pr. år ( ) 2 Gennemsnit pr. år ( uden 2004) 1 0 Små brande Større brande Store brande Diagram 4 Størrelsen af brande i landbruget ligger næsten lige højt for de 3 kategorier. De flere større og store brande kan skyldes at brandene bliver opdaget meget sent i forløbet, samt at der typisk er en længere kørevej til disse brande. 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 4,4 2,2 1,2 0,5 0,6 0,3 Små brande Større brande Store brande Gennemsnit pr. år ( ) Gennemsnit pr. år ( uden 2004) Diagram 5 Hovedvægte af disse brande ligger i kategorien små brande, dette skyldes typisk at der er mange personer, det medfører at brandene typisk opdages tidligt i forløbet, desuden er kørevejen mange steder ikke så lang

22 Risikoanalyse ,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 1,8 1,5 0, Små brande Større brande Store brande Gennemsnit pr. år ( ) Gennemsnit pr. år ( uden 2004) Diagram 6 Her er stort set kun tale om små brande, dette skyldes at der på alle steder er installeret Automatisk brandalarmeringsanlæg, og et brandtilløb vil derfor blive opdaget meget hurtigt. Desuden ligger de fleste af disse institutioner tæt på brandstationerne. Dette er dog ikke ensbetydende med at branden har en lille konsekvens, idet der her er en større risiko for brande med en dødelig udgang. De fleste af beboeren er ikke selvhjulpne eller er dårligt gående ,4 13,5 11,2 13 Gennemsnit pr. år ( ) Gennemsnit pr. år ( uden 2004) 4 2 2,4 1,2 0 Små brande Større brande Store brande Diagram 7 Diagrammet viser et forholdsvis stort antal brande, men de fleste brand i det fri er små eller større brande, som kan klares af et slukningstog

23 Risikoanalyse ,2 9,2 Gennemsnit pr. år ( ) Gennemsnit pr. år ( uden 2004) 5 0 4,7 0,2 0 Små brande Større brande Store brande Diagram 8 Der er for det meste tale om bilbrande i det fri, brande i containere og lignende på pladser og vejarealer. Alle brande er uden den store konsekvens og af en størrelse, som kan klares med et reduceret slukningstog (1 køretøj + 4 mand) , ,6 7 Gennemsnit pr. år ( ) Gennemsnit pr. år ( uden 2004) Frigørelse fastklemte Brande og lignende Diagram 9 Diagrammet viser en kraftig stigning i det gennemsnitlige antal hændelser, dette skyldes udelukkende at kommunerne i de sidste år er begyndt at køre til flere uheld bl.a. kommer vi ud til mange færdselsuheld(fuh) med teknisk fastklemte personer. En anden årsag er at der i den nordlige del af kommunen, først er begyndt at køre til færdselsuheld i Derfor er tallene under FUH meget større i perioden , end den var i perioden

24 Risikoanalyse 2011 Statistik over udkald til det samlede beredskab fordelt på måneder Månedstabel - gennemsnitlig for perioden Antal gen. udrykninger Jan feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Snit Snit Diagram 10 Månedsstatistik I Diagram 10 vises en sammenligning mellem udrykningstallene for de to perioder variationen hen over året er stort set den samme, med bl.a. en markant stigning i august måned. Foto 1 brand i traktor

25 Risikoanalyse 2011 Statistik over udkald fordelt på tidsrum i døgnet 18 Antal udrykninger i snit Tidsintervaller Snittal Snittal Diagram 11 Døgnstatistik Statistikken viser, at det typisk er fra kl. 6 om morgenen og til hen omkring kl. 20 de fleste udrykninger ligger. Det viser også hvorfor det er så vigtigt at have tilstrækkelig med brandfolk der kan komme i arbejdstiden. Statistik over udkald fordelt på ugedage Udrykningsgennemsnit over ugen Antal udrykninger Snit Snit Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Ugedage Diagram 12 - Ugestatistik Som det ses af diagrammet er de 2 perioder uden den store forskel, generelt kan man ikke rigtig se noget af denne graf udover at antallet af udrykninger falder lidt mod weekenden