Behovsanalyse: Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behovsanalyse: Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis"

Transkript

1 Behovsanalyse: Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Forfatter: Camilla Wittenkamp, Niels Mikkelsen Københavns Erhvervsakademi Ledelse/efteruddannelse 1

2 Indhold Indledning... 5 Hvad er velfærdsteknologi?... 6 Velfærdsteknologi og sundhed svaret på fremtidens demografiske udfordringer... 9 Hvad er fremtidsscenariet i et teknologisk perspektiv? Metode anvendt til behovsanalysen Undersøgelsens design Kvalitative interviews Deltagerne i undersøgelsen Spørgerammen Oversigt målgruppe/aftagere Oversigt over interessenter Arbejdsgruppen bag behovsanalysen og udkast til uddannelseskoncept Samarbejdspartnere Netværk Interviewundersøgelsen målgruppe/aftagere Interviews med personalegrupper indenfor sundhed, omsorg, pleje og genoptræning Kendskab til og holdninger til velfærdsteknologi Teknologierfaringer og teknologibeherskelse Velfærdsteknologiens krav Barrierer og muligheder ved indførsel af ny teknologi Forandringsparathed Interviews med interessenter og teknologi platforme Økonomiske barrierer og spændingen mellem udvikling og drift Personalet den største barriere Potentialet i uddannelsen Anbefalinger til relevante fokuspunkter i uddannelsen Viden om og erfaring med velfærdsteknologi Identificere relevante indsatsområder for teknologi Side 2

3 Etiske overvejelser over håndtering af aktuelle problemstillinger med velfærdsteknologi Håndtering og selektion af information Samspillet mellem teknologi, ledelse og organisering Facilitere forandrings og innovationsprocesser Kommunikation Praksisnærhed i uddannelsen Sammenfatning af interviewundersøgelsen med målgruppe/aftagere og interessenter Desk research: Aktuelle rapporter, publikationer og anbefalinger Viden om velfærdsteknologi Behov for uddannelse af sundheds/plejepersonalet Velfærdsteknologi og menneske etiske problemstillinger Teknologier, projekter og initiativer Sammenfatning af desk research Sagt og skrevet citatsamling Hvor placerer den nye uddannelse sig? Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner giver mulighed for ny karrierevej Tendenser på arbejdsmarkedet Hvem er målgruppe for/aftagere af Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis? EVA: Der mangler videregående uddannelser til faglærte på ikke merkantile områder Hvor placerer den ny Akademiuddannelse sig? Estimeret volumen Sammenfatning af behovsanalysen Referencer Bilag Bilag 1: Profil af behovsanalysens inddragne interessenter oversigt Bilag 2: Artikel om netværkskonference offentlig privat Alliancer Bilag 3: Spørgeramme Bilag 4 Case1: Huset William Mål: at nedsætte stressniveauet Ser nye anvendelsesområder og værdier Forandringsparathed i forhold til teknologi Etikken skal være med Et medarbejderdrevet projekt Side 3

4 Fra diktafon til talegenkendelse Bilag 5 Case2: Kastanjehaven Teknologier der aflaster og hjælper personalet Medarbejdernes ønsker om teknologi Opgør med skepsis og fordomme Mod på flere nye teknologier Bilag 6 Case3: Frederiksberg Hjemmepleje Proaktive på velfærdsteknologi Superbrugermodellen Teknologibeherskelse Velfærdsteknologiens krav Barrierer/muligheder ved implementeringen af ny teknologi Forandringsparathed Ny akademiuddannelse Input til uddannelsen Bilag 7: Benchmark over uddannelser rettet mod teknologi og sundhed i velfærdssektoren Side 4

5 Indledning Formålet med denne rapport er at give et billede af velfærdssektorens behov for udvikling af viden, færdigheder og kompetencer, der kan matche og understøtte udrulningen af fremtidens teknologier i velfærdssektoren. Analysen er udarbejdet på baggrund af en tese om, at der vil være et stigende behov for en ny uddannelse, der kobler sundhedsfaglig praksis med viden om velfærdsteknologiens muligheder. Danmark står aktuelt over for en række demografiske udfordringer. I de kommende årtier bliver andelen af ældre i Danmark større, mens andelen af erhvervsaktive bliver mindre. Der er populært sagt færre hænder til at varetage sundheds- og plejeopgaver. Her ses velfærdsteknologien som en mulighed, der kan understøtte og aflaste personalet i velfærdssektoren. 1 For at få et øjebliksbillede af det nuværende behov for udviklingen af kompetencer inden for området og en fremskrivning af, hvilke kompetencer der er brug for i en nær fremtid, har KEA har foretaget 5 kvalitative fokusgruppeinterviews med sundheds- og plejepersonale på flere uddannelsesniveauer. Disse repræsenterer et billede af praksis, hvoraf nogle taler ud fra ingen eller lidt erfaring med velfærdsteknologi, og andre taler ud fra en højere grad af erfaring med velfærdsteknologi. Derudover har KEA foretaget interviews med en række interessenter og organisationer (bilag 1; Profiler af behovsanalysens inddragne interessenter), der har en holdning til, viden om og erfaring med velfærdsteknologi i social- og sundhedssektoren. Størstedelen ser positivt på og imødekommer en ny mulighed for efteruddannelse på området. På baggrund af disse interviews, har vi opstillet en liste med anbefalinger til fokuspunkter i en ny Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis. Oplægget til uddannelsen er sket i en tæt dialog mellem KEA, der har stået for nærværende analyse ved interviews og desk research, og SOSU C, der har designet uddannelsens indholdselementer ud fra undersøgelsens indkomne anbefalinger og praksisfortællinger. I november 2009 afholdt KEA en netværkskonference, hvor temaet var velfærdsinnovation og offentlig-privat samarbejde. Her blev scenariet for en fremtidig dimittend i Velfærdsteknologi i praksis sat og udforsket af en række eksperter på området i dialog med ledere fra velfærdssektoren 1 Danmarks Vækstråd: Velfærdsteknologi - på vej til ny vækst, november Side 5

6 og en række teknologiplatforme og leverandører. (Bilag 2: Artikel om Netværkskonference Offentlig Private Alliancer). Hen mod afslutningen af forløbet med analyse og udvikling af uddannelsen indkaldte KEA den 14. januar interessenter, bestående af politiske interessenter, uddannelsesfolk og samarbejdspartnere til en intern dialog om behovet for uddannelsen. På seminaret fremlagde KEA hovedpointer fra nærværende behovsanalyse og spurgte interessenterne: Hvad ser I af potentialer i uddannelsen? Hvad ser I af udfordringer? Og Hvad skal der til for at lykkes med en ny uddannelse i Anvendt Velfærdsteknologi? Interessenternes input, holdninger og kommentarer er indarbejdet efterfølgende i nærværende rapport og i KEAs forslag til en konkret formulering af uddannelsens elementer. Der var generelt stor opbakning og interesse for Akademiuddannelsen og en bred enighed om, at bedre velfærd skabes ved at uddanne det sundhedsfaglige personale til at anvende velfærdsteknologi. Blandt dem, der bakker uddannelsen op, kan nævnes Region Hovedstaden, University College Nordjylland, Region Nordjylland, Københavns Kommune, (Social og Sundhedsforvaltningen, Sekretariatet for innovation), Erhvervsakademi Sjælland, Ældresagen, og Center for Robotteknologi (Teknologisk Institut). Hvad er velfærdsteknologi? Til denne undersøgelses formål har vi taget udgangspunkt i en bred forståelse af begrebet velfærdsteknologi. Behovsanalysens særlige fokus har dog været på velfærdsteknologi, der er rettet mod pleje og omsorg inden for social- og sundhedssektoren og rettet mod teknologi, der kan anvendes af enten medarbejdere og/eller borgere. Velfærdsteknologien til pleje og omsorg udspringer især af et stærkt fokus på at imødegå udfordringer ved at give kvalitetsfyldt og effektiv velfærd til ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme og borgere med handicap, men også velfærdsydelser til børn på skoler eller i institutioner og til voksne kan forstås dækket af begrebet. Sidstnævnte felt har vi ikke medtaget i denne rapport. Velfærdsteknologi bruges ofte som en samlebetegnelse for flere begreber, hvor i mellem grænserne kan være flydende: Arbejdskraftbesparende teknologi, sundhedsteknologi, omsorgsteknologi. Begrebet indbefatter i denne undersøgelse også pervasive technologies og robotteknologi. Fællestræk for disse teknologier er, at det er bruger- og medarbejderrettede teknologier. Side 6

7 I forhold til sit kerneområde med ældre, handicappede og kroniske syge er fokus særligt rettet mod teknologisk understøttelse af sikkerhed, tryghed, social interaktion, mobilitet og daglige gøremål. Velfærdsteknologi forstås ofte at understøtte velfærdsydelser, -services eller -produkter. Velfærdsteknologiens formål forstås således at hjælpe og assistere især brugere af den offentlige service indenfor social-, ældre-, handicapområdet samt i forbindelse med alle former for social- og sundhedsydelser. Velfærdsteknologi ses ofte at have et større forebyggende fokus på brugerens aktiviteter i hverdagslivet som borgere, snarere end i rollen som patienter. Definitionen af velfærdsteknologi kan gøres meget kort, som det er tilfældet i Danmarks Vækstråds rapport (november 2009), hvor velfærdsteknologi defineres som Hjælpemidler eller løsninger til brug i pleje- og sundhedssektor.. 2 På Carenet, som er en netværksorganisation forankret i Teknologisk Institut finder vi en mere uddybende introduktion til robot- og velfærdsteknologi med særlig fokus på pleje og omsorg: Robot- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg er bruger- og medarbejderrettede teknologier, der bidrager med en bedre kvalitet af brugerens velfærdsydelser og/eller en bedre udnyttelse af arbejdskraftressourcerne. [ ] Teknologisk set kan robot- og velfærdsteknologi være systemer, der bygger på og integrerer sensorer, aktuatorer, software, design, materialer, funktionalitet og brugerinteraktion til forøgelse af menneskers velfærd. Robot- og velfærdsteknologien kan tage mange former, og eksempler spænder fra softwareplatforme, som indgår i eksempelvis intelligente boliger, hvor der er fysisk interaktion med omgivelserne til sensorer og aktuatorer, der indgår i robotter som eksempelvis rengøringsrobotter, exoskeletons til genoptræning eller terapeutiske robotter. Velfærdsteknologi er at betragte som et paraplybegreb, der dækker teknologi- og anvendelsesområder som eksempelvis AAL, telemedicin, e-inclusion, velfærdsrobotter og lignende. Robot- og velfærdsteknologi adskiller sig dog samtidig fra andre anvendelser af teknologi inden for velfærdsområdet og er således ikke administrative IT systemer, som dem der i kommunerne, i staten og i virksomheder bruges til eksempelvis styring og dokumentation. 3 Opsummerende kan siges, at velfærdsteknologi - er hjælpemidler eller teknologiske løsninger i social- og sundhedssektoren - kan anvendes af borgeren selv eller af medarbejdere, der har tæt kontakt med 2 Carenet: borgeren ofte har et forebyggende eller assisterende formål i forhold til enten borger eller medarbejder - ofte har til formål at frigive ressourcer f.eks. ved at aflaste personale Side 7

8 Eksempler på Velfærdsteknologi Automatisk vasketoilet PDA (personal digital assistant) Robotstøvsuger Robotsælen Paro GPS Epilepsialarm Intelligente tekstiler, f.eks. SMS-sengen Elektronisk pilleæske Talegenkendelse Eyetracking Patientkufferten Blodprøverobot Side 8

9 Velfærdsteknologi og sundhed svaret på fremtidens demografiske udfordringer Hvorfor er velfærdsteknologi blevet så aktuel? Velfærdsteknologi er svaret på en række af de demografiske udfordringer, vi i Danmark står over for. Det kortlægges i en rapport fra Danmarks Vækstråd (november 2009): 1. Der er færre hænder til at varetage sundheds- og plejeopgaver. I de kommende årtier vil andelen af ældre i Danmark blive større, mens andelen af befolkningen, der er i den erhvervsaktive alder, bliver mindre både absolut og relativt. I perioden fra 2008 til 2015 vil aldersgruppe +60 år i gennemsnit per år blive øget med sammenlignet med aldersgruppen +25 år. 2. Den økonomiske og demografiske udvikling bevirker, at efterspørgslen efter offentlige velfærdsydelser som fx sundhedsydelser og plejetilbud i fremtiden vil være stigende. 3. Undersøgelser viser, at efterhånden som den aldrende befolkning bliver mere og mere velstillet, vil de ældre også stille større krav om mere individualiserede ydelser. Det er med til at trække en efterspørgsel efter særligt tilpassede velfærdsteknologier og løsninger. 4. Der er en proportionel sammenhæng mellem alder og sundhedsudgifter per person, hvorfor der forventes et stigende udgiftspres på sundhedsvæsenet. Det vil være gældende i de fleste OECD-lande og EU-lande, hvorfor der globalt må forventes en stadig stigende efterspørgsel efter velfærdsteknologier og -løsninger. 4 Endvidere peger Danmarks Vækstråd på behovet for nye forretningsområder for at kunne sikre vækst og attraktive arbejdspladser. Robotcenteret, Teknologisk Institut, giver samstemmigt udtryk for at en ny Akademiuddannelse inden for området vil være med til at forbedre sektorens image og derved også være i stand til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Velfærdsteknologi spås at være et betydeligt vækstområde og udgøre et stort eksportpotentiale for dansk industri og erhverv. Ofte drages analogien til den danske succes med vindmølleteknologier og virksomheder. KEAs analyse viser i lighed med Danmarks Vækstråds 5. anbefaling, at vil Danmark satse på velfærdsteknologi, bør det bakkes op af efter- og videreuddannelse inden for sundhed/pleje/omsorg, for at klæde centrale medarbejdere på til dels at varetage dialogen mellem 4 Faktaark om velfærdsteknologi, Danmarks Vækstråd, November Side 9

10 offentlige og private interessenter og dels internt at fungere som vidensambassadører iblandt sundheds/omsorgspersonale. Hvad er fremtidsscenariet i et teknologisk perspektiv? KEA har med interviewundersøgelsen også søgt at få et indblik i nogle, at de tendenser og udfordringer, der er i relation til indførslen af velfærdsteknologi lige nu og i en nær fremtid. De teknologiske fremskridt går fra den synlige teknologi til den usynlige. Fremtidsscenariet er at mennesket ikke tænker over teknologien, men at redskabet er et usynligt hjælpemiddel. Pervasive technology er opbygningen af systemer, hvor mange elementer spiller sammen frem for at det er et enkelt produkt det kræver store ændringer. (Rikke Koch, netværkskoordinator, Alexandra Instituttet) Alexandra instituttets (herefter forkortet AI) fokus er at få erhvervsliv, offentlige institutioner og forskning til at arbejde sammen gennem videnoverførsel fra forskning til virksomheder i DK og fra behov til forskning. AI har særlig fokus på såkaldt pervasive og mobil computing, som de ser som en integreret del af fremtiden ikke bare i social- og sundhedssektoren, men på en række fronter. Pervasive teknologi er populært sagt alt andet end traditionel computerteknologi pervasive teknologi er blot i sin spæde fase. Pervasive technologies er intelligente systemer, der kan få ting til at spille sammen på en intelligent måde. På plejeområdet findes eksempelvis medicinrobotter (på f.eks. Skejby Sygehus), der pakker medicin Fremtidigt kunne man forestille sig, at der kommer små chips i pakkerne, der kontrollerer at patienterne har spist dem, fortæller Rikke Koch. I den offentlige sektor er PDAen et meget aktuelt eksempel (case 3, bilag 6). På et norsk hospital har man har puttet sensorer ind i tekstiler, der kan registrere, om der f.eks. er fyldt op på hylderne med hospitalstøj. I plejesektoren er sensorteknologi i rivende udvikling. E-plasteret kan f.eks. måle puls og blodtryk. På Rigshopitalet er der eksperimenter med fjernmonitorering af pacemakerpatienter. Inger Kirk Jordansen fra Hjælpemiddelinstituttet mener, at grænserne er flydende mellem velfærdsteknologi og hjælpemidler. Inger Kirk Jordansen forudser i en nær fremtid en række muligheder for især borgernære teknologier udbredes: Spiserobot-projekt er succesfuldt, flere og flere handicappede borgerne ønsker på eget initiativ selv spiserobotter, når de ser andre bruge dem (ABT).Vasketoiletter bliver helt sikkert også meget udbredt. I højere grad kommer vi til at se brug af automatik, døråbner, vinduesåbner, der hjælper i hverdagen, små ting, der kan hjælpe i Side 10

11 hverdagen, men det er stort at være uafhængig af andres hænder. f.eks. elektronisk nøgleløsning, sådan at man kan låse sin egen dør op og i selv. (Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet) Vi vil ifølge Hjælpemiddelinstituttet se hjælpemidler eller teknologier, der yder kognitiv støtte til f.eks. demente og autister, der har problemer med hukommelsen og at danne sig overblik over dagligdags situationer. Det kan være en stemme, der fortæller i detaljer, hvordan du skal gøre når du børster tænder, skal tage medicin, nå bussen og gøre dig klar til at tage tøj på etc. Det kan være med tale eller billedoutput. Som mobile enheder eller elektroniske tavler i boligen. Hjælpemidler, der skaber ro og overblik i hverdagen. Disse mennesker er ofte afhængige af andre menneskers overblik. Sådan teknologi vil revolutionere deres liv. Kognitive støttefunktioner skal opdateres, og det skal også gøres det vil typisk være medarbejderne, der allerede arbejder med almindelige tavle-systemer med skemaer, piktogrammer og billeder. Disse vil blive online og digitale i stedet for. (Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet) Side 11

12 Metode anvendt til behovsanalysen Undersøgelsens design Udover ovennævnte rammesætning består behovsanalysen af fire dele: 1. Hvad er behovet? Kvalitative interviews (fokusgruppe og individuelle) foretaget af KEA med Potentiel målgruppe/aftagere af uddannelsen Interessenter 2. Rapporter, publikationer og anbefalinger. Resumé af aktuelle projekter og initiativer. Desk research. 3. Sagt og skrevet - citatsamling, gengivelse af pointer fra interessenter, politikere, faglige organisationer. Desk research. 4. Hvor placerer den ny uddannelse sig? - oversigt over uddannelser i spændingsfeltet mellem sundhed og teknologi, tendenser på arbejdsmarkedet, samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner. Interviews, samtaler og desk research. Kvalitative interviews For at afklare hvilke kompetencer velfærdssektoren efterlyser, bygger rapporten på kvalitative interviews med pleje- og genoptræningscentre, samt en række interessenter og organisationer, der har viden om og erfaring med velfærdsteknologi. Styrken ved den kvalitative metode er, at det er muligt for interviewpersonerne at fortælle om synspunkter, oplevelser og holdninger en fordel fordi feltet, der undersøges, er relativt nyt og kompetencebehovene kun i mindre grad afdækket. Deltagerne i undersøgelsen De interviewede institutioner er udvalgt, så de repræsenterer både personalegrupper og institutioner med mindre eller mere erfaring med implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Her er genoptræningscentre, hjemmepleje, og plejehjem repræsenteret. Denne gruppe dækker både ledelse, plejepersonale og servicepersonale. Således skabes et nuanceret billede af, hvilke personer og krav velfærdsteknologien involverer og stiller af krav til organisationen. Side 12

13 KEA, Københavns Erhvervsakademi har i øjeblikket et tæt samarbejde med Hedebo Centret/Violskrænten, Poppelgården og Huset William, da disse er deltagere i projektet Dinova 5, som er forankret i KEA. Disse deltagere står altså i en kendt relation med KEAs udviklingskonsulenter, der har interviewet dem, hvilket kan have haft indflydelse på de interviewedes udsagn. Det er også vigtigt her at nævne, at Dinovaprojektet eksplicit har arbejdet metodisk med medarbejdernes innovationskompetence og kommunikationskompetencer dels i form af et uddannelsesforløb for medarbejdere og dels qva en lederuddannelse på diplomniveau. På den måde har Dinova haft særligt fokus på at have modnet og nedbrudt mange af de mentale barrierer, man typisk møder i forandringsprocesser og innovationsprocesser. På denne baggrund er det vigtigt at sige, at personalegrupperne, der har været involveret i Dinovaforløbet altså taler ud fra konkrete erfaringer med innovationsforløb, som bortset fra Huset William (case 1, bilag 4), ikke specifikt involverer velfærdsteknologi, men i høj grad altså har erfaringer med medarbejderdrevne lokale innovationsprojekter. Derudover har vi valgt at interviewe Frederiksberg Hjemmepleje, som har gjort sig positive erfaringer med PDA en og Kastanjehaven, som har erfaring med forskellige velfærdsteknologier, der har haft til formål at aflaste medarbejderne og frigive ressourcer. Interviews er foretaget lokalt i perioden oktober-december Endvidere er foretaget interviews med en række interessenter (Københavns Kommune Sekretariat for innovation i Sundheds- og omsorgsforvaltningen, KL, Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Nordjylland, University College Nordjylland) og den private aktør Aleris Omsorg A/S. Herudover en række teknologiplatforme, der har viden om og erfaring med udvikling og implementering af velfærdsteknologi: Robotcenteret ved Teknologisk Institut, ICPH Innovation Center Copenhagen, Alexandra Instituttet og Hjælpemiddelinstituttet (for nærmere beskrivelse se oversigten Bilag 1: Profil af interessenter). 5 DINOVA er en alliance, der består af konsulent-, udannelses- og videns-virksomheder, der alle arbejder med innovation på offentlige arbejdspladser. Derudover deltager ledere og medarbejdere fra en række plejecentre fordelt over hele Danmark i projektet ca. 100 i alt. Side 13

14 Spørgerammen Interviewundersøgelsen har taget udgangspunkt i en spørgeramme (bilag 4) udarbejdet af KEAs udviklingskonsulenter i samarbejde med SOSU-C. Spørgerammen er bygget op om to grundlæggende spørgsmål: 1. Hvilken viden, kompetencer og erfaring eksisterer i organisationen i relation til implementeringen af velfærdsteknologi? 2. Hvilken viden, kompetencer og behov efterspørges der? Spørgerammen har fungeret som en guide for intervieweren som udgangspunkt for et delvist struktureret interview af eksplorativ karakter. På denne måde har de interviewede, som dels udgøres en stor del af uddannelsens målgruppe og dels udgøres af interessenter haft mulighed for at uddybede områder og emner, der for dem opfattes som væsentligst. Produktion af data og viden foregår således i et direkte møde mellem interviewer og interviewperson. De interviewede får således mulighed at tale om oplevelser, visioner og idéer og samtale internt. Ud fra en spørgeramme, der er lagt fast med skriftsproglige formuleringer præget af den akademiske stil (bilag 4), har vi i interviewsituationerne tilpasset vores formuleringer og sprogbrug til talesprogsnormen i relation til modtagere og kontekst. Der er i spørgerammen indlagt en mental kronologisk bevægelse, der starter med det åbne spørgsmål om kendskabet til feltet velfærdsteknologi hvad siger det jer? Hvad kender I til det? Derefter falder talen naturligt på de interviewedes egne konkrete erfaringer. Her udfoldes typisk en række personlige fortællinger eller anekdoter, som vi som interviewere har forsøgt at åbne yderligere med nysgerrige spørgsmål, således at historierne får sammenhæng og relation til det første grundlæggende spørgsmål: Hvilken viden, kompetencer og erfaring eksisterer i organisationen i relation til implementeringen af velfærdsteknologi? Herefter har det været muligt at foretage en mere reflekterende udflugt med interviewpersonerne, som typisk har reflekteret mere generaliserende over, hvilken viden og kompetencer, der efterspørges i relation til indførslen af velfærdsteknologi, og hvilke tendenser de ser inden for sektoren. De interviewede har som nævnt haft forskellige forudsætninger, da nogle har mere erfaring med velfærdsteknologi end andre. Side 14

15 De interviewede er endvidere blevet præsenteret for de første udkast til uddannelsen og har derved fået mulighed for at kommentere, stille forslag og give direkte input til arbejdsgruppen (SOSU C) bag udkastet til uddannelsen. Vi har valgt at formidle tre interviews som case-fortællinger, som vi finder særligt informative. Disse repræsenterer konkrete erfaringer med velfærdsteknologi. Disse er vedlagt som bilag 4,5 og 6. Oversigt målgruppe/aftagere Navn Lokalitet Type Interviewpersoner Erfaring med velfærdsteknologi Kastanjehaven Jyllinge Plejehjem Malene I høj grad (husassistent), Gert (servicemedarbejder) Diana Grönemann (afdelingsleder) Huset William Valby Plejehjem Anders Børresen I mindre grad (forstander), Inge Andersen (souschef), Samira (sosuhjælper), Helle (afdelingsleder), Pia Maria (sosuassistent) Hedebocentret Grenå Plejehjem Anne Grete Hansen Nej og Violskrænten (forstander Hedebo Centret), Marianne Melin (afdelingsleder, Violskrænten) Poppelgården Snekkersten Genoptræningscenter Lise Schoop (forstander), Anne Lene Jalving (leder af fysioterapien), NN (leder af køkken), Tue (fysioterapeut) Nej Frederiksberg Hjemmepleje Frederiksberg Hjemmepleje Yasin A. Jan (konst. distriktsleder), Ina Thorbæk (plejegruppeleder) Annette Johanneson (Sosu-hjælper) I høj grad Side 15

16 Oversigt over interessenter Organisation Lokalitet Interviewpersoner Danske Regioner København Ø Kontoret fro sundheds- og socialpolitik Janet Seamus (Kontorchef) og Anne T. Christensen (konsulent) Region Hovedstaden Hillerød Maja Bengtsson Region Nordjylland Aalborg Øst Kontoret for uddannelse og rekruttering Kommunernes Landsforening, Gladsaxe Kommune, Pleje og omsorgsafdelingen Københavns kommune, Sekretariat for Innovation Islands Brygge, København S Gladsaxe København N Pleje og omsorgsafdelingen Pleje og omsorgsforvaltning en Ane Allerman og Louise Trebbien Ursula Dybmose (uddannelseskonsulent) Anne Skjoldan (Souschef) Dorte Solgaard (innovationschef), Zenia Stampe Mortensen, Sosu lederforeningen København K Anne Mette Matthiesen Udannelsespolitisk konsulent Teknologisk Institut/Robotcenteret, CareNet Alexandra Instituttet, ITU Hjælpemiddel Instituttet ICPH: Innovation Center Copenhagen, Væksthus Hovedstaden (Symbion) University College Nordjylland Professionshøjskolen Metropol Forskerparken Odense Ørestad, København S Århus København Ø Aalborg Øst København N Godkendt teknologisk serviceudbyder (GTS), med fokus på IT Jørgen Løkkegaard (leder af Carenet) og Troels Wilms Pedersen projektchef) Rikke Koch, (netværkskoordinator), Peter Carstensen (leder af AI instituttet, Kbh Afd.) Inger Kirk Jordansen, (konsulent og ergoterapeut) Nanna Emilie Scheibel og Line Groes (projektleder) Jens Christian Kløve (JCK), studieleder på University College Nordjylland, Industri Kurt Pedersen (Vice direktør) Side 16

17 Sosu C Brøndby Elsebeth Melgaard (Direktør) Aleris Omsorg A/S Frederiksberg Privat udbyder af pleje- /genoptrænings og omsorgsopgaver. Miriam Elvers (driftschef) Arbejdsgruppen bag behovsanalysen og udkast til uddannelseskoncept Rapporten er resultatet af et samarbejde mellem KEA, Københavns Erhvervsakademi og SOSU-C, Brøndby. Interviews er foretaget af udviklingskonsulenter Niels Mikkelsen og Camilla Wittenkamp fra KEA ledelse/efteruddannelse ved en række personlige besøg på de lokale centre og hos interessenterne i deres organisationer i perioden oktober 2009 januar. Interview med Hjælpemiddelinstituttet er foretaget som telefoninterview. Udkast til uddannelseskonceptet er udarbejdet af studieplanlægger og undervisere ved SOSU-C, Brøndby i tæt dialog med arbejdsgruppen bag behovsanalysen fra KEA Ledelse/efteruddannelse. Samarbejdspartnere SOSU C, Brøndby udviklere af uddannelsen, underviser på og huser uddannelsen. Robotcenteret, Teknologisk Institut ser muligheden for et samarbejde om udvikling af leg og læringsteknologier, som er et af centerets indsatsområder. Region Nordjylland + UCN, University College Nordjylland driver i fællesskab et projekt om udvikling af kompetence i forhold til velfærdsteknologi. De vil gerne samarbejde om udvikling og udbud af uddannelsen. Professionshøjskolen Metropol samarbejde om indhold og skæringsflade mellem akademiniveau og diplomniveau. Hjælpemiddelinstituttet tilbyder at undervise på uddannelsen. Netværk Arbejdsgruppen har tilsammen et stort netværk af parter og interessenter på området for henholdsvis uddannelse, innovation og udvikling, sundhed og omsorg og velfærdsteknologi. Her kan nævnes, at KEA er medlem af Carenet, samarbejder med Foreningen Momentum, Cross Roads Side 17

18 Copenhagen, ligesom alliancen bag Dinova-projektet 6, som er forankret i KEA, udgør et stort netværk af parter og deltagere inden for området sundhed og omsorg, innovation og udvikling. 6 DINOVA er en alliance, der består af konsulent-, udannelses- og videns-virksomheder, der alle arbejder med innovation på offentlige arbejdspladser. Derudover deltager ledere og medarbejdere fra en række plejecentre fordelt over hele Danmark i projektet ca. 100 i alt. Side 18

19 1. Interviewundersøgelsen målgruppe/aftagere Overskrifterne i det følgende udgør fokuspunkterne i spørgerammen som tidligere beskrevet, og udgør altså også her rammen om en sammenfatning af interviewundersøgelsen med forskellige personalegrupper indenfor sundhed, omsorg, pleje og genoptræning. Interviews med personalegrupper indenfor sundhed, omsorg, pleje og genoptræning På baggrund af spørgerammens fokuspunkter gengives her de relevante input i tematisk form. Kendskab til og holdninger til velfærdsteknologi Vi skal vænne os til ikke at lade os afskrække af det. Teknologien kan bidrage med ekstra hænder. (Ina Thorbæk, Plejegruppeleder, Frederiksberg Hjemmepleje). Velfærdsteknologi eller blot teknologi kan være svært at forholde sig til. Mange af de interviewede udviser en bevidsthed om den modstand, der kan være mod velfærdsteknologi, som noget der skal erstatte mennesket. Vores undersøgelser viser, at det personale, der har erfaringer med teknologi i blot mindre (jf. Case1) eller højere grad (jf. case 2 og 3) hurtigt får gjort op med skepsis og fordomme. Jeg var først lidt bange for diktafonerne og tænkte jeg vil ikke røre ved den. Men så introducerede Helle mig for den og viste mig hvor nemt det er. Nu er jeg meget glad for den. (Samir, Sosu-hjælper, Huset William) I stedet for at anskue teknologien som noget negativt, forstår personalet værdien af teknologien som et supplement eller en hjælp, der kan aflaste brugere og medarbejdere. Teknologien frigør vores brugere, den bidrager jo til at gøre brugere og medarbejdere mere selvhjulpne. (Annette Johanneson, sosu-hjælper, Frederiksberg Hjemmepleje) Side 19

20 Omvendt fremgår det af case-fortællingerne (bilag 4, 5 og 6) at der forud for erfaringerne med velfærdsteknologi har hersket modstand og skepsis mod indførslen af teknologi, typisk begrundet med spørgsmålet: Skal teknologien erstatte mennesket?. Man kan jo godt tænke på problemstillingen i at teknologien overtager mennesket. Det ville være katastrofalt. Balancen er vigtig at have med. (Helle, Sosu-assistent og afdelingsleder) De interviewede, der kun har lidt eller ingen erfaring med velfærdsteknologi, finder det svært at danne sig et overblik over, hvilke teknologier, der er til rådighed. Dermed er det også svært at danne sig forestillinger om, hvordan disse kan ændre eller forbedre deres sundhedsfaglige arbejde. Deltagerne i Dinova blev på en intern konference 9. september 7 i september præsenteret for en række af de nyeste velfærdsteknologier, herunder sms-seng, talegenkendelse, vasketoilet og intelligente tekstiler. Det var ifølge mange af deltagerne en øjenåbner, som gjorde det meget fysisk håndgribeligt, hvad det er deres arbejde i fremtiden skal handle om, lige som det lyder fra Poppelgården og Hedebocentret/Violskrænten. De mest kendte velfærdsteknologier blandt sundhedspersonalet og lederne er de synlige teknologier, såsom robotstøvsugeren, vasketoilettet, loftslifte, GPS til demente og PDA en, og robotsælen er kendt af alle, vi interviewede. Der er mest kendskab til enkeltstående teknologier. Nogle ledere er fremsynede og kan godt forestille sig, at der kommer integrerede intelligente systemer ind i hverdagen, men de udviser ikke kendskab til konkrete eksempler herpå. Der er stor forskel på om de interviewede personalegrupper er proaktive og opsøger viden om nye teknologier, der kan hjælpe dem i hverdagen. Blandt dem, der ikke har erfaring, er der nysgerrighed med et vist forbehold, der typisk begrundes med økonomiske barriere for indførsel af ny teknologi. Man vil gerne inviteres med i relevante projekter, men har fra ledelsens side ikke overskud til at selv at søge midler eller opsøge samarbejdspartnere. Initiativer forventes at komme fra politisk hold eller fra ledelsesniveau. Teknologierfaringer og teknologibeherskelse På baggrund af vores kendskab til deltagerne i Dinova og det samlede indtryk fra de sundhedsfaglige personalegrupper, tegner der sig billedet, at de tekniske forudsætninger blandt 7 Læs artikel om inspirationsdagen på Side 20

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 1.1. Metode Side 3 2. Velfærdsteknologi Side 4 2.1. Robotstøvsugere Side 4 3. Bedre udnyttelse af ressourcerne Side

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

VelfærdsTeknologiVurdering

VelfærdsTeknologiVurdering VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering

Læs mere

Nyhedsbrev 4 april 2010. Erfaringer fra teknologiprojekt bør bruges i nyt projekt

Nyhedsbrev 4 april 2010. Erfaringer fra teknologiprojekt bør bruges i nyt projekt Nyhedsbrev 4 april 2010 Erfaringer fra teknologiprojekt bør bruges i nyt projekt Der var både gode erfaringer og konstruktiv kritik, da teknologiprojektet fandt sin afslutning efter over et års afprøvning

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

Velfærdsteknologi på ældreområdet

Velfærdsteknologi på ældreområdet Velfærdsteknologi på ældreområdet Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Tirsdag d.12.maj Hotel Nyborg Strand Rikke Sølvsten Sørensen Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? Begrebet er første gang anvendt

Læs mere

Velfærdsteknologi. Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi

Velfærdsteknologi. Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi Velfærdsteknologi udfordringer d & muligheder Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi 104 år, 40 centre.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune

Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune Baggrund I takt med at flere ældre lever længere, står samfundet overfor en stigning i antallet af borgere med demens og

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Workshop, DKDK Nyborg Strand, 10. september 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles

Læs mere

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut Marts 2010 Indholdsfortegnelse Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Vurdering af Sara Stedy

Vurdering af Sara Stedy KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Sara Stedy Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet Sara

Læs mere

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 1 Hvad er ABT-fonden? >Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 >3 mia. kr. i støtte fra 2009-2015 Baggrund: >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service gruppen

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Seminar, Danske Ældreråd Nyborg Strand, 29. april 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Af Kristine Pedersen Opsætningen af sensorgulve på Tistrup Plejecenter skete på initiativ fra Varde Kommune, da det nye plejecenter på Yderikvej skulle bygges.

Læs mere

Enhver klage fra en borger

Enhver klage fra en borger Actionkonference i århus FOA-formand til debatmøde på Lokalcenter Tranbjerg Ældresagens natteravne i Århus Enhver klage fra en borger er en gave Forebyggende hjemmebesøg fra de nye sundhedsklinikker Århus

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Velfærdsteknologi er positivt

Velfærdsteknologi er positivt Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

ORGANISATORISKE MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER MED VELFÆRDSTEKNOLOGI IDAG

ORGANISATORISKE MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER MED VELFÆRDSTEKNOLOGI IDAG S OCIAL I M PAC T 2 0 1 6 E S B J E RG ORGANISATORISKE MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER MED VELFÆRDSTEKNOLOGI IDAG B I R T H E D I N E S E N, L E K T O R O G L E D E R A F L A B O R A T O R I E T F O R V E

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 4 20. MARTS 2013 SUNDHEDS-IT Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? Regeringen, Danske Regioner og KL vil senere på året præsentere en samlet strategi

Læs mere

Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi

Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi FOA Kampagne og Analyse 9. december 2009 Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi FOA har i perioden 24. november 2009 til 2. december 2009 gennemført en undersøgelse

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE EFFEKTIVISER COLLABORATION SYGEHUSE ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE PROGRAM Præsentation af Working Virtual Sådan arbejder vi Præsentation af VS14 Hvordan står det til? Et par eksempler

Læs mere

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark Område: Human Resources Udarbejdet af: Camilla Skytte Behrendsen Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Camilla.Skytte.Behrendsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631873 Dato: 22.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014 National konference for VUM superbrugere Vejle, 7. Maj 2014 Har I med VUM fået et tættere samarbejde om brugerens forløb ml. forskellig afdelinger og på tværs af sektorer Oplever I, at udredninger og vurderinger

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Hvordan kan vi konkurrere med resten af verden med vores viden om velfærdsteknologi i plejesektoren? Direktør Henrik Kagenow, 20.

Hvordan kan vi konkurrere med resten af verden med vores viden om velfærdsteknologi i plejesektoren? Direktør Henrik Kagenow, 20. Hvordan kan vi konkurrere med resten af verden med vores viden om velfærdsteknologi i plejesektoren? Direktør Henrik Kagenow, 20. september 2011 Kunne du tænke dig denne gevinst? 5 % mere tid til direkte

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS

1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 08-aug-2012 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn 208140.progbes teknologi i praksis.docx Dokumentnummer 1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS Programejer

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og

Læs mere