Behovsanalyse: Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behovsanalyse: Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis"

Transkript

1 Behovsanalyse: Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Forfatter: Camilla Wittenkamp, Niels Mikkelsen Københavns Erhvervsakademi Ledelse/efteruddannelse 1

2 Indhold Indledning... 5 Hvad er velfærdsteknologi?... 6 Velfærdsteknologi og sundhed svaret på fremtidens demografiske udfordringer... 9 Hvad er fremtidsscenariet i et teknologisk perspektiv? Metode anvendt til behovsanalysen Undersøgelsens design Kvalitative interviews Deltagerne i undersøgelsen Spørgerammen Oversigt målgruppe/aftagere Oversigt over interessenter Arbejdsgruppen bag behovsanalysen og udkast til uddannelseskoncept Samarbejdspartnere Netværk Interviewundersøgelsen målgruppe/aftagere Interviews med personalegrupper indenfor sundhed, omsorg, pleje og genoptræning Kendskab til og holdninger til velfærdsteknologi Teknologierfaringer og teknologibeherskelse Velfærdsteknologiens krav Barrierer og muligheder ved indførsel af ny teknologi Forandringsparathed Interviews med interessenter og teknologi platforme Økonomiske barrierer og spændingen mellem udvikling og drift Personalet den største barriere Potentialet i uddannelsen Anbefalinger til relevante fokuspunkter i uddannelsen Viden om og erfaring med velfærdsteknologi Identificere relevante indsatsområder for teknologi Side 2

3 Etiske overvejelser over håndtering af aktuelle problemstillinger med velfærdsteknologi Håndtering og selektion af information Samspillet mellem teknologi, ledelse og organisering Facilitere forandrings og innovationsprocesser Kommunikation Praksisnærhed i uddannelsen Sammenfatning af interviewundersøgelsen med målgruppe/aftagere og interessenter Desk research: Aktuelle rapporter, publikationer og anbefalinger Viden om velfærdsteknologi Behov for uddannelse af sundheds/plejepersonalet Velfærdsteknologi og menneske etiske problemstillinger Teknologier, projekter og initiativer Sammenfatning af desk research Sagt og skrevet citatsamling Hvor placerer den nye uddannelse sig? Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner giver mulighed for ny karrierevej Tendenser på arbejdsmarkedet Hvem er målgruppe for/aftagere af Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis? EVA: Der mangler videregående uddannelser til faglærte på ikke merkantile områder Hvor placerer den ny Akademiuddannelse sig? Estimeret volumen Sammenfatning af behovsanalysen Referencer Bilag Bilag 1: Profil af behovsanalysens inddragne interessenter oversigt Bilag 2: Artikel om netværkskonference offentlig privat Alliancer Bilag 3: Spørgeramme Bilag 4 Case1: Huset William Mål: at nedsætte stressniveauet Ser nye anvendelsesområder og værdier Forandringsparathed i forhold til teknologi Etikken skal være med Et medarbejderdrevet projekt Side 3

4 Fra diktafon til talegenkendelse Bilag 5 Case2: Kastanjehaven Teknologier der aflaster og hjælper personalet Medarbejdernes ønsker om teknologi Opgør med skepsis og fordomme Mod på flere nye teknologier Bilag 6 Case3: Frederiksberg Hjemmepleje Proaktive på velfærdsteknologi Superbrugermodellen Teknologibeherskelse Velfærdsteknologiens krav Barrierer/muligheder ved implementeringen af ny teknologi Forandringsparathed Ny akademiuddannelse Input til uddannelsen Bilag 7: Benchmark over uddannelser rettet mod teknologi og sundhed i velfærdssektoren Side 4

5 Indledning Formålet med denne rapport er at give et billede af velfærdssektorens behov for udvikling af viden, færdigheder og kompetencer, der kan matche og understøtte udrulningen af fremtidens teknologier i velfærdssektoren. Analysen er udarbejdet på baggrund af en tese om, at der vil være et stigende behov for en ny uddannelse, der kobler sundhedsfaglig praksis med viden om velfærdsteknologiens muligheder. Danmark står aktuelt over for en række demografiske udfordringer. I de kommende årtier bliver andelen af ældre i Danmark større, mens andelen af erhvervsaktive bliver mindre. Der er populært sagt færre hænder til at varetage sundheds- og plejeopgaver. Her ses velfærdsteknologien som en mulighed, der kan understøtte og aflaste personalet i velfærdssektoren. 1 For at få et øjebliksbillede af det nuværende behov for udviklingen af kompetencer inden for området og en fremskrivning af, hvilke kompetencer der er brug for i en nær fremtid, har KEA har foretaget 5 kvalitative fokusgruppeinterviews med sundheds- og plejepersonale på flere uddannelsesniveauer. Disse repræsenterer et billede af praksis, hvoraf nogle taler ud fra ingen eller lidt erfaring med velfærdsteknologi, og andre taler ud fra en højere grad af erfaring med velfærdsteknologi. Derudover har KEA foretaget interviews med en række interessenter og organisationer (bilag 1; Profiler af behovsanalysens inddragne interessenter), der har en holdning til, viden om og erfaring med velfærdsteknologi i social- og sundhedssektoren. Størstedelen ser positivt på og imødekommer en ny mulighed for efteruddannelse på området. På baggrund af disse interviews, har vi opstillet en liste med anbefalinger til fokuspunkter i en ny Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis. Oplægget til uddannelsen er sket i en tæt dialog mellem KEA, der har stået for nærværende analyse ved interviews og desk research, og SOSU C, der har designet uddannelsens indholdselementer ud fra undersøgelsens indkomne anbefalinger og praksisfortællinger. I november 2009 afholdt KEA en netværkskonference, hvor temaet var velfærdsinnovation og offentlig-privat samarbejde. Her blev scenariet for en fremtidig dimittend i Velfærdsteknologi i praksis sat og udforsket af en række eksperter på området i dialog med ledere fra velfærdssektoren 1 Danmarks Vækstråd: Velfærdsteknologi - på vej til ny vækst, november Side 5

6 og en række teknologiplatforme og leverandører. (Bilag 2: Artikel om Netværkskonference Offentlig Private Alliancer). Hen mod afslutningen af forløbet med analyse og udvikling af uddannelsen indkaldte KEA den 14. januar interessenter, bestående af politiske interessenter, uddannelsesfolk og samarbejdspartnere til en intern dialog om behovet for uddannelsen. På seminaret fremlagde KEA hovedpointer fra nærværende behovsanalyse og spurgte interessenterne: Hvad ser I af potentialer i uddannelsen? Hvad ser I af udfordringer? Og Hvad skal der til for at lykkes med en ny uddannelse i Anvendt Velfærdsteknologi? Interessenternes input, holdninger og kommentarer er indarbejdet efterfølgende i nærværende rapport og i KEAs forslag til en konkret formulering af uddannelsens elementer. Der var generelt stor opbakning og interesse for Akademiuddannelsen og en bred enighed om, at bedre velfærd skabes ved at uddanne det sundhedsfaglige personale til at anvende velfærdsteknologi. Blandt dem, der bakker uddannelsen op, kan nævnes Region Hovedstaden, University College Nordjylland, Region Nordjylland, Københavns Kommune, (Social og Sundhedsforvaltningen, Sekretariatet for innovation), Erhvervsakademi Sjælland, Ældresagen, og Center for Robotteknologi (Teknologisk Institut). Hvad er velfærdsteknologi? Til denne undersøgelses formål har vi taget udgangspunkt i en bred forståelse af begrebet velfærdsteknologi. Behovsanalysens særlige fokus har dog været på velfærdsteknologi, der er rettet mod pleje og omsorg inden for social- og sundhedssektoren og rettet mod teknologi, der kan anvendes af enten medarbejdere og/eller borgere. Velfærdsteknologien til pleje og omsorg udspringer især af et stærkt fokus på at imødegå udfordringer ved at give kvalitetsfyldt og effektiv velfærd til ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme og borgere med handicap, men også velfærdsydelser til børn på skoler eller i institutioner og til voksne kan forstås dækket af begrebet. Sidstnævnte felt har vi ikke medtaget i denne rapport. Velfærdsteknologi bruges ofte som en samlebetegnelse for flere begreber, hvor i mellem grænserne kan være flydende: Arbejdskraftbesparende teknologi, sundhedsteknologi, omsorgsteknologi. Begrebet indbefatter i denne undersøgelse også pervasive technologies og robotteknologi. Fællestræk for disse teknologier er, at det er bruger- og medarbejderrettede teknologier. Side 6

7 I forhold til sit kerneområde med ældre, handicappede og kroniske syge er fokus særligt rettet mod teknologisk understøttelse af sikkerhed, tryghed, social interaktion, mobilitet og daglige gøremål. Velfærdsteknologi forstås ofte at understøtte velfærdsydelser, -services eller -produkter. Velfærdsteknologiens formål forstås således at hjælpe og assistere især brugere af den offentlige service indenfor social-, ældre-, handicapområdet samt i forbindelse med alle former for social- og sundhedsydelser. Velfærdsteknologi ses ofte at have et større forebyggende fokus på brugerens aktiviteter i hverdagslivet som borgere, snarere end i rollen som patienter. Definitionen af velfærdsteknologi kan gøres meget kort, som det er tilfældet i Danmarks Vækstråds rapport (november 2009), hvor velfærdsteknologi defineres som Hjælpemidler eller løsninger til brug i pleje- og sundhedssektor.. 2 På Carenet, som er en netværksorganisation forankret i Teknologisk Institut finder vi en mere uddybende introduktion til robot- og velfærdsteknologi med særlig fokus på pleje og omsorg: Robot- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg er bruger- og medarbejderrettede teknologier, der bidrager med en bedre kvalitet af brugerens velfærdsydelser og/eller en bedre udnyttelse af arbejdskraftressourcerne. [ ] Teknologisk set kan robot- og velfærdsteknologi være systemer, der bygger på og integrerer sensorer, aktuatorer, software, design, materialer, funktionalitet og brugerinteraktion til forøgelse af menneskers velfærd. Robot- og velfærdsteknologien kan tage mange former, og eksempler spænder fra softwareplatforme, som indgår i eksempelvis intelligente boliger, hvor der er fysisk interaktion med omgivelserne til sensorer og aktuatorer, der indgår i robotter som eksempelvis rengøringsrobotter, exoskeletons til genoptræning eller terapeutiske robotter. Velfærdsteknologi er at betragte som et paraplybegreb, der dækker teknologi- og anvendelsesområder som eksempelvis AAL, telemedicin, e-inclusion, velfærdsrobotter og lignende. Robot- og velfærdsteknologi adskiller sig dog samtidig fra andre anvendelser af teknologi inden for velfærdsområdet og er således ikke administrative IT systemer, som dem der i kommunerne, i staten og i virksomheder bruges til eksempelvis styring og dokumentation. 3 Opsummerende kan siges, at velfærdsteknologi - er hjælpemidler eller teknologiske løsninger i social- og sundhedssektoren - kan anvendes af borgeren selv eller af medarbejdere, der har tæt kontakt med 2 Carenet: borgeren ofte har et forebyggende eller assisterende formål i forhold til enten borger eller medarbejder - ofte har til formål at frigive ressourcer f.eks. ved at aflaste personale Side 7

8 Eksempler på Velfærdsteknologi Automatisk vasketoilet PDA (personal digital assistant) Robotstøvsuger Robotsælen Paro GPS Epilepsialarm Intelligente tekstiler, f.eks. SMS-sengen Elektronisk pilleæske Talegenkendelse Eyetracking Patientkufferten Blodprøverobot Side 8

9 Velfærdsteknologi og sundhed svaret på fremtidens demografiske udfordringer Hvorfor er velfærdsteknologi blevet så aktuel? Velfærdsteknologi er svaret på en række af de demografiske udfordringer, vi i Danmark står over for. Det kortlægges i en rapport fra Danmarks Vækstråd (november 2009): 1. Der er færre hænder til at varetage sundheds- og plejeopgaver. I de kommende årtier vil andelen af ældre i Danmark blive større, mens andelen af befolkningen, der er i den erhvervsaktive alder, bliver mindre både absolut og relativt. I perioden fra 2008 til 2015 vil aldersgruppe +60 år i gennemsnit per år blive øget med sammenlignet med aldersgruppen +25 år. 2. Den økonomiske og demografiske udvikling bevirker, at efterspørgslen efter offentlige velfærdsydelser som fx sundhedsydelser og plejetilbud i fremtiden vil være stigende. 3. Undersøgelser viser, at efterhånden som den aldrende befolkning bliver mere og mere velstillet, vil de ældre også stille større krav om mere individualiserede ydelser. Det er med til at trække en efterspørgsel efter særligt tilpassede velfærdsteknologier og løsninger. 4. Der er en proportionel sammenhæng mellem alder og sundhedsudgifter per person, hvorfor der forventes et stigende udgiftspres på sundhedsvæsenet. Det vil være gældende i de fleste OECD-lande og EU-lande, hvorfor der globalt må forventes en stadig stigende efterspørgsel efter velfærdsteknologier og -løsninger. 4 Endvidere peger Danmarks Vækstråd på behovet for nye forretningsområder for at kunne sikre vækst og attraktive arbejdspladser. Robotcenteret, Teknologisk Institut, giver samstemmigt udtryk for at en ny Akademiuddannelse inden for området vil være med til at forbedre sektorens image og derved også være i stand til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Velfærdsteknologi spås at være et betydeligt vækstområde og udgøre et stort eksportpotentiale for dansk industri og erhverv. Ofte drages analogien til den danske succes med vindmølleteknologier og virksomheder. KEAs analyse viser i lighed med Danmarks Vækstråds 5. anbefaling, at vil Danmark satse på velfærdsteknologi, bør det bakkes op af efter- og videreuddannelse inden for sundhed/pleje/omsorg, for at klæde centrale medarbejdere på til dels at varetage dialogen mellem 4 Faktaark om velfærdsteknologi, Danmarks Vækstråd, November Side 9

10 offentlige og private interessenter og dels internt at fungere som vidensambassadører iblandt sundheds/omsorgspersonale. Hvad er fremtidsscenariet i et teknologisk perspektiv? KEA har med interviewundersøgelsen også søgt at få et indblik i nogle, at de tendenser og udfordringer, der er i relation til indførslen af velfærdsteknologi lige nu og i en nær fremtid. De teknologiske fremskridt går fra den synlige teknologi til den usynlige. Fremtidsscenariet er at mennesket ikke tænker over teknologien, men at redskabet er et usynligt hjælpemiddel. Pervasive technology er opbygningen af systemer, hvor mange elementer spiller sammen frem for at det er et enkelt produkt det kræver store ændringer. (Rikke Koch, netværkskoordinator, Alexandra Instituttet) Alexandra instituttets (herefter forkortet AI) fokus er at få erhvervsliv, offentlige institutioner og forskning til at arbejde sammen gennem videnoverførsel fra forskning til virksomheder i DK og fra behov til forskning. AI har særlig fokus på såkaldt pervasive og mobil computing, som de ser som en integreret del af fremtiden ikke bare i social- og sundhedssektoren, men på en række fronter. Pervasive teknologi er populært sagt alt andet end traditionel computerteknologi pervasive teknologi er blot i sin spæde fase. Pervasive technologies er intelligente systemer, der kan få ting til at spille sammen på en intelligent måde. På plejeområdet findes eksempelvis medicinrobotter (på f.eks. Skejby Sygehus), der pakker medicin Fremtidigt kunne man forestille sig, at der kommer små chips i pakkerne, der kontrollerer at patienterne har spist dem, fortæller Rikke Koch. I den offentlige sektor er PDAen et meget aktuelt eksempel (case 3, bilag 6). På et norsk hospital har man har puttet sensorer ind i tekstiler, der kan registrere, om der f.eks. er fyldt op på hylderne med hospitalstøj. I plejesektoren er sensorteknologi i rivende udvikling. E-plasteret kan f.eks. måle puls og blodtryk. På Rigshopitalet er der eksperimenter med fjernmonitorering af pacemakerpatienter. Inger Kirk Jordansen fra Hjælpemiddelinstituttet mener, at grænserne er flydende mellem velfærdsteknologi og hjælpemidler. Inger Kirk Jordansen forudser i en nær fremtid en række muligheder for især borgernære teknologier udbredes: Spiserobot-projekt er succesfuldt, flere og flere handicappede borgerne ønsker på eget initiativ selv spiserobotter, når de ser andre bruge dem (ABT).Vasketoiletter bliver helt sikkert også meget udbredt. I højere grad kommer vi til at se brug af automatik, døråbner, vinduesåbner, der hjælper i hverdagen, små ting, der kan hjælpe i Side 10

11 hverdagen, men det er stort at være uafhængig af andres hænder. f.eks. elektronisk nøgleløsning, sådan at man kan låse sin egen dør op og i selv. (Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet) Vi vil ifølge Hjælpemiddelinstituttet se hjælpemidler eller teknologier, der yder kognitiv støtte til f.eks. demente og autister, der har problemer med hukommelsen og at danne sig overblik over dagligdags situationer. Det kan være en stemme, der fortæller i detaljer, hvordan du skal gøre når du børster tænder, skal tage medicin, nå bussen og gøre dig klar til at tage tøj på etc. Det kan være med tale eller billedoutput. Som mobile enheder eller elektroniske tavler i boligen. Hjælpemidler, der skaber ro og overblik i hverdagen. Disse mennesker er ofte afhængige af andre menneskers overblik. Sådan teknologi vil revolutionere deres liv. Kognitive støttefunktioner skal opdateres, og det skal også gøres det vil typisk være medarbejderne, der allerede arbejder med almindelige tavle-systemer med skemaer, piktogrammer og billeder. Disse vil blive online og digitale i stedet for. (Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet) Side 11

12 Metode anvendt til behovsanalysen Undersøgelsens design Udover ovennævnte rammesætning består behovsanalysen af fire dele: 1. Hvad er behovet? Kvalitative interviews (fokusgruppe og individuelle) foretaget af KEA med Potentiel målgruppe/aftagere af uddannelsen Interessenter 2. Rapporter, publikationer og anbefalinger. Resumé af aktuelle projekter og initiativer. Desk research. 3. Sagt og skrevet - citatsamling, gengivelse af pointer fra interessenter, politikere, faglige organisationer. Desk research. 4. Hvor placerer den ny uddannelse sig? - oversigt over uddannelser i spændingsfeltet mellem sundhed og teknologi, tendenser på arbejdsmarkedet, samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner. Interviews, samtaler og desk research. Kvalitative interviews For at afklare hvilke kompetencer velfærdssektoren efterlyser, bygger rapporten på kvalitative interviews med pleje- og genoptræningscentre, samt en række interessenter og organisationer, der har viden om og erfaring med velfærdsteknologi. Styrken ved den kvalitative metode er, at det er muligt for interviewpersonerne at fortælle om synspunkter, oplevelser og holdninger en fordel fordi feltet, der undersøges, er relativt nyt og kompetencebehovene kun i mindre grad afdækket. Deltagerne i undersøgelsen De interviewede institutioner er udvalgt, så de repræsenterer både personalegrupper og institutioner med mindre eller mere erfaring med implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Her er genoptræningscentre, hjemmepleje, og plejehjem repræsenteret. Denne gruppe dækker både ledelse, plejepersonale og servicepersonale. Således skabes et nuanceret billede af, hvilke personer og krav velfærdsteknologien involverer og stiller af krav til organisationen. Side 12

13 KEA, Københavns Erhvervsakademi har i øjeblikket et tæt samarbejde med Hedebo Centret/Violskrænten, Poppelgården og Huset William, da disse er deltagere i projektet Dinova 5, som er forankret i KEA. Disse deltagere står altså i en kendt relation med KEAs udviklingskonsulenter, der har interviewet dem, hvilket kan have haft indflydelse på de interviewedes udsagn. Det er også vigtigt her at nævne, at Dinovaprojektet eksplicit har arbejdet metodisk med medarbejdernes innovationskompetence og kommunikationskompetencer dels i form af et uddannelsesforløb for medarbejdere og dels qva en lederuddannelse på diplomniveau. På den måde har Dinova haft særligt fokus på at have modnet og nedbrudt mange af de mentale barrierer, man typisk møder i forandringsprocesser og innovationsprocesser. På denne baggrund er det vigtigt at sige, at personalegrupperne, der har været involveret i Dinovaforløbet altså taler ud fra konkrete erfaringer med innovationsforløb, som bortset fra Huset William (case 1, bilag 4), ikke specifikt involverer velfærdsteknologi, men i høj grad altså har erfaringer med medarbejderdrevne lokale innovationsprojekter. Derudover har vi valgt at interviewe Frederiksberg Hjemmepleje, som har gjort sig positive erfaringer med PDA en og Kastanjehaven, som har erfaring med forskellige velfærdsteknologier, der har haft til formål at aflaste medarbejderne og frigive ressourcer. Interviews er foretaget lokalt i perioden oktober-december Endvidere er foretaget interviews med en række interessenter (Københavns Kommune Sekretariat for innovation i Sundheds- og omsorgsforvaltningen, KL, Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Nordjylland, University College Nordjylland) og den private aktør Aleris Omsorg A/S. Herudover en række teknologiplatforme, der har viden om og erfaring med udvikling og implementering af velfærdsteknologi: Robotcenteret ved Teknologisk Institut, ICPH Innovation Center Copenhagen, Alexandra Instituttet og Hjælpemiddelinstituttet (for nærmere beskrivelse se oversigten Bilag 1: Profil af interessenter). 5 DINOVA er en alliance, der består af konsulent-, udannelses- og videns-virksomheder, der alle arbejder med innovation på offentlige arbejdspladser. Derudover deltager ledere og medarbejdere fra en række plejecentre fordelt over hele Danmark i projektet ca. 100 i alt. Side 13

14 Spørgerammen Interviewundersøgelsen har taget udgangspunkt i en spørgeramme (bilag 4) udarbejdet af KEAs udviklingskonsulenter i samarbejde med SOSU-C. Spørgerammen er bygget op om to grundlæggende spørgsmål: 1. Hvilken viden, kompetencer og erfaring eksisterer i organisationen i relation til implementeringen af velfærdsteknologi? 2. Hvilken viden, kompetencer og behov efterspørges der? Spørgerammen har fungeret som en guide for intervieweren som udgangspunkt for et delvist struktureret interview af eksplorativ karakter. På denne måde har de interviewede, som dels udgøres en stor del af uddannelsens målgruppe og dels udgøres af interessenter haft mulighed for at uddybede områder og emner, der for dem opfattes som væsentligst. Produktion af data og viden foregår således i et direkte møde mellem interviewer og interviewperson. De interviewede får således mulighed at tale om oplevelser, visioner og idéer og samtale internt. Ud fra en spørgeramme, der er lagt fast med skriftsproglige formuleringer præget af den akademiske stil (bilag 4), har vi i interviewsituationerne tilpasset vores formuleringer og sprogbrug til talesprogsnormen i relation til modtagere og kontekst. Der er i spørgerammen indlagt en mental kronologisk bevægelse, der starter med det åbne spørgsmål om kendskabet til feltet velfærdsteknologi hvad siger det jer? Hvad kender I til det? Derefter falder talen naturligt på de interviewedes egne konkrete erfaringer. Her udfoldes typisk en række personlige fortællinger eller anekdoter, som vi som interviewere har forsøgt at åbne yderligere med nysgerrige spørgsmål, således at historierne får sammenhæng og relation til det første grundlæggende spørgsmål: Hvilken viden, kompetencer og erfaring eksisterer i organisationen i relation til implementeringen af velfærdsteknologi? Herefter har det været muligt at foretage en mere reflekterende udflugt med interviewpersonerne, som typisk har reflekteret mere generaliserende over, hvilken viden og kompetencer, der efterspørges i relation til indførslen af velfærdsteknologi, og hvilke tendenser de ser inden for sektoren. De interviewede har som nævnt haft forskellige forudsætninger, da nogle har mere erfaring med velfærdsteknologi end andre. Side 14

15 De interviewede er endvidere blevet præsenteret for de første udkast til uddannelsen og har derved fået mulighed for at kommentere, stille forslag og give direkte input til arbejdsgruppen (SOSU C) bag udkastet til uddannelsen. Vi har valgt at formidle tre interviews som case-fortællinger, som vi finder særligt informative. Disse repræsenterer konkrete erfaringer med velfærdsteknologi. Disse er vedlagt som bilag 4,5 og 6. Oversigt målgruppe/aftagere Navn Lokalitet Type Interviewpersoner Erfaring med velfærdsteknologi Kastanjehaven Jyllinge Plejehjem Malene I høj grad (husassistent), Gert (servicemedarbejder) Diana Grönemann (afdelingsleder) Huset William Valby Plejehjem Anders Børresen I mindre grad (forstander), Inge Andersen (souschef), Samira (sosuhjælper), Helle (afdelingsleder), Pia Maria (sosuassistent) Hedebocentret Grenå Plejehjem Anne Grete Hansen Nej og Violskrænten (forstander Hedebo Centret), Marianne Melin (afdelingsleder, Violskrænten) Poppelgården Snekkersten Genoptræningscenter Lise Schoop (forstander), Anne Lene Jalving (leder af fysioterapien), NN (leder af køkken), Tue (fysioterapeut) Nej Frederiksberg Hjemmepleje Frederiksberg Hjemmepleje Yasin A. Jan (konst. distriktsleder), Ina Thorbæk (plejegruppeleder) Annette Johanneson (Sosu-hjælper) I høj grad Side 15

16 Oversigt over interessenter Organisation Lokalitet Interviewpersoner Danske Regioner København Ø Kontoret fro sundheds- og socialpolitik Janet Seamus (Kontorchef) og Anne T. Christensen (konsulent) Region Hovedstaden Hillerød Maja Bengtsson Region Nordjylland Aalborg Øst Kontoret for uddannelse og rekruttering Kommunernes Landsforening, Gladsaxe Kommune, Pleje og omsorgsafdelingen Københavns kommune, Sekretariat for Innovation Islands Brygge, København S Gladsaxe København N Pleje og omsorgsafdelingen Pleje og omsorgsforvaltning en Ane Allerman og Louise Trebbien Ursula Dybmose (uddannelseskonsulent) Anne Skjoldan (Souschef) Dorte Solgaard (innovationschef), Zenia Stampe Mortensen, Sosu lederforeningen København K Anne Mette Matthiesen Udannelsespolitisk konsulent Teknologisk Institut/Robotcenteret, CareNet Alexandra Instituttet, ITU Hjælpemiddel Instituttet ICPH: Innovation Center Copenhagen, Væksthus Hovedstaden (Symbion) University College Nordjylland Professionshøjskolen Metropol Forskerparken Odense Ørestad, København S Århus København Ø Aalborg Øst København N Godkendt teknologisk serviceudbyder (GTS), med fokus på IT Jørgen Løkkegaard (leder af Carenet) og Troels Wilms Pedersen projektchef) Rikke Koch, (netværkskoordinator), Peter Carstensen (leder af AI instituttet, Kbh Afd.) Inger Kirk Jordansen, (konsulent og ergoterapeut) Nanna Emilie Scheibel og Line Groes (projektleder) Jens Christian Kløve (JCK), studieleder på University College Nordjylland, Industri Kurt Pedersen (Vice direktør) Side 16

17 Sosu C Brøndby Elsebeth Melgaard (Direktør) Aleris Omsorg A/S Frederiksberg Privat udbyder af pleje- /genoptrænings og omsorgsopgaver. Miriam Elvers (driftschef) Arbejdsgruppen bag behovsanalysen og udkast til uddannelseskoncept Rapporten er resultatet af et samarbejde mellem KEA, Københavns Erhvervsakademi og SOSU-C, Brøndby. Interviews er foretaget af udviklingskonsulenter Niels Mikkelsen og Camilla Wittenkamp fra KEA ledelse/efteruddannelse ved en række personlige besøg på de lokale centre og hos interessenterne i deres organisationer i perioden oktober 2009 januar. Interview med Hjælpemiddelinstituttet er foretaget som telefoninterview. Udkast til uddannelseskonceptet er udarbejdet af studieplanlægger og undervisere ved SOSU-C, Brøndby i tæt dialog med arbejdsgruppen bag behovsanalysen fra KEA Ledelse/efteruddannelse. Samarbejdspartnere SOSU C, Brøndby udviklere af uddannelsen, underviser på og huser uddannelsen. Robotcenteret, Teknologisk Institut ser muligheden for et samarbejde om udvikling af leg og læringsteknologier, som er et af centerets indsatsområder. Region Nordjylland + UCN, University College Nordjylland driver i fællesskab et projekt om udvikling af kompetence i forhold til velfærdsteknologi. De vil gerne samarbejde om udvikling og udbud af uddannelsen. Professionshøjskolen Metropol samarbejde om indhold og skæringsflade mellem akademiniveau og diplomniveau. Hjælpemiddelinstituttet tilbyder at undervise på uddannelsen. Netværk Arbejdsgruppen har tilsammen et stort netværk af parter og interessenter på området for henholdsvis uddannelse, innovation og udvikling, sundhed og omsorg og velfærdsteknologi. Her kan nævnes, at KEA er medlem af Carenet, samarbejder med Foreningen Momentum, Cross Roads Side 17

18 Copenhagen, ligesom alliancen bag Dinova-projektet 6, som er forankret i KEA, udgør et stort netværk af parter og deltagere inden for området sundhed og omsorg, innovation og udvikling. 6 DINOVA er en alliance, der består af konsulent-, udannelses- og videns-virksomheder, der alle arbejder med innovation på offentlige arbejdspladser. Derudover deltager ledere og medarbejdere fra en række plejecentre fordelt over hele Danmark i projektet ca. 100 i alt. Side 18

19 1. Interviewundersøgelsen målgruppe/aftagere Overskrifterne i det følgende udgør fokuspunkterne i spørgerammen som tidligere beskrevet, og udgør altså også her rammen om en sammenfatning af interviewundersøgelsen med forskellige personalegrupper indenfor sundhed, omsorg, pleje og genoptræning. Interviews med personalegrupper indenfor sundhed, omsorg, pleje og genoptræning På baggrund af spørgerammens fokuspunkter gengives her de relevante input i tematisk form. Kendskab til og holdninger til velfærdsteknologi Vi skal vænne os til ikke at lade os afskrække af det. Teknologien kan bidrage med ekstra hænder. (Ina Thorbæk, Plejegruppeleder, Frederiksberg Hjemmepleje). Velfærdsteknologi eller blot teknologi kan være svært at forholde sig til. Mange af de interviewede udviser en bevidsthed om den modstand, der kan være mod velfærdsteknologi, som noget der skal erstatte mennesket. Vores undersøgelser viser, at det personale, der har erfaringer med teknologi i blot mindre (jf. Case1) eller højere grad (jf. case 2 og 3) hurtigt får gjort op med skepsis og fordomme. Jeg var først lidt bange for diktafonerne og tænkte jeg vil ikke røre ved den. Men så introducerede Helle mig for den og viste mig hvor nemt det er. Nu er jeg meget glad for den. (Samir, Sosu-hjælper, Huset William) I stedet for at anskue teknologien som noget negativt, forstår personalet værdien af teknologien som et supplement eller en hjælp, der kan aflaste brugere og medarbejdere. Teknologien frigør vores brugere, den bidrager jo til at gøre brugere og medarbejdere mere selvhjulpne. (Annette Johanneson, sosu-hjælper, Frederiksberg Hjemmepleje) Side 19

20 Omvendt fremgår det af case-fortællingerne (bilag 4, 5 og 6) at der forud for erfaringerne med velfærdsteknologi har hersket modstand og skepsis mod indførslen af teknologi, typisk begrundet med spørgsmålet: Skal teknologien erstatte mennesket?. Man kan jo godt tænke på problemstillingen i at teknologien overtager mennesket. Det ville være katastrofalt. Balancen er vigtig at have med. (Helle, Sosu-assistent og afdelingsleder) De interviewede, der kun har lidt eller ingen erfaring med velfærdsteknologi, finder det svært at danne sig et overblik over, hvilke teknologier, der er til rådighed. Dermed er det også svært at danne sig forestillinger om, hvordan disse kan ændre eller forbedre deres sundhedsfaglige arbejde. Deltagerne i Dinova blev på en intern konference 9. september 7 i september præsenteret for en række af de nyeste velfærdsteknologier, herunder sms-seng, talegenkendelse, vasketoilet og intelligente tekstiler. Det var ifølge mange af deltagerne en øjenåbner, som gjorde det meget fysisk håndgribeligt, hvad det er deres arbejde i fremtiden skal handle om, lige som det lyder fra Poppelgården og Hedebocentret/Violskrænten. De mest kendte velfærdsteknologier blandt sundhedspersonalet og lederne er de synlige teknologier, såsom robotstøvsugeren, vasketoilettet, loftslifte, GPS til demente og PDA en, og robotsælen er kendt af alle, vi interviewede. Der er mest kendskab til enkeltstående teknologier. Nogle ledere er fremsynede og kan godt forestille sig, at der kommer integrerede intelligente systemer ind i hverdagen, men de udviser ikke kendskab til konkrete eksempler herpå. Der er stor forskel på om de interviewede personalegrupper er proaktive og opsøger viden om nye teknologier, der kan hjælpe dem i hverdagen. Blandt dem, der ikke har erfaring, er der nysgerrighed med et vist forbehold, der typisk begrundes med økonomiske barriere for indførsel af ny teknologi. Man vil gerne inviteres med i relevante projekter, men har fra ledelsens side ikke overskud til at selv at søge midler eller opsøge samarbejdspartnere. Initiativer forventes at komme fra politisk hold eller fra ledelsesniveau. Teknologierfaringer og teknologibeherskelse På baggrund af vores kendskab til deltagerne i Dinova og det samlede indtryk fra de sundhedsfaglige personalegrupper, tegner der sig billedet, at de tekniske forudsætninger blandt 7 Læs artikel om inspirationsdagen på Side 20

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut Marts 2010 Indholdsfortegnelse Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Seminar, Danske Ældreråd Nyborg Strand, 29. april 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Margrethe Hjemmet, Roskilde

Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Margrethe Hjemmet, Roskilde Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Margrethe Hjemmet, Roskilde December 2008 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Om projektet... 3 Formål og målgruppe...

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Teknologiens muligheder og begrænsninger

Teknologiens muligheder og begrænsninger Teknologiens muligheder og begrænsninger Min indgang til mit eget liv, 25. oktober 2013 Inger Kirk Jordansen,, Velfærdsteknologi i botilbud Uafhængighed Livskvalitet Kontrol over eget liv Selvhjulpenhed

Læs mere

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014 National konference for VUM superbrugere Vejle, 7. Maj 2014 Har I med VUM fået et tættere samarbejde om brugerens forløb ml. forskellig afdelinger og på tværs af sektorer Oplever I, at udredninger og vurderinger

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen Velfærdsteknologi Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014 Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Velfærdsteknologi? #1 Vi tager afsæt i borgerens behov, med fokus på øget selvhjulpenhed og livskvalitet.

Læs mere

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Hvad er velfærdsteknologi? - vi har vel alle en idé om det Er det Tendenser og trends - Internet of things! Øget

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet Velfærdsteknologi 26. februar/rev. 28. februar 2012/js Tilbuddet er indenfor: Sundhed & Ældre Baggrundsoply s-ninger - Navn på tilbud / eller område som besvarelsen Angiv konkret velfærdsteknologisk tiltag

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

VelfærdsInnovation Sjælland

VelfærdsInnovation Sjælland VelfærdsInnovation Sjælland VIS Velfærdsteknologikonference 2015 Sørup Herregård, d. 4. marts 2015 Hasse Petersen, VelfærdsInnovation Sjælland www.vi-s.dk Udvælgelse og implementering af velfærdsteknologi

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012 + Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Netværksmøde Den 25. januar 2012 + VELFÆRD 2.0 Ny teknologi Nyt AMU kursus Nye kompetence behov Ny vision Nye alliancer

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012 Velkommen til inspirations-seminar 7. februar 2012 Program for dagen: 10.30 Velkomst og kort introduktion af systemerne 11.00 Indlæg fra Struer Kommune 11.30 Torvet er åben 12.00 Frokost 13.00 Fagseminarer:

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Debatoplæg om teknologi i velfærden

Debatoplæg om teknologi i velfærden Debatoplæg om teknologi i velfærden Velfærd under forandring Teknologi er blevet en integreret del af de fleste danskeres hverdag. Vi surfer på nettet, tager billeder med mobilen, sender sms er og har

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Velfærd gennem Stemmestyring

Velfærd gennem Stemmestyring Velfærd gennem stemmestyring Stemmestyring af boligen Selvudvikling Stemmestyring i boligen Døre Sving- og skydedøre samt skabsdøre og -låger åbnes hurtigt og nemt med en enkelt kommando. Eksempelvis kan

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere