Digitalisering af ældreplejen Potentialer og holdninger KMD Analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitalisering af ældreplejen Potentialer og holdninger KMD Analyse"

Transkript

1 Digitalisering af ældreplejen Potentialer og holdninger KMD Analyse

2 KMD Analyse KMD Analyse er en nystartet vidensenhed i KMD, som udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark. KMD Analyse vil - udover nærværende rapport om digitalisering af ældrepleje - i den nærmeste fremtid udgive rapporter og arbejdspapirer om de digitale muligheder inden for kronikerområdet og andre centrale områder i den danske velfærdsmodel. KMD Analyse samarbejder bl.a. med Center for Digital Forvaltning (CEDI) om udvikling af analyserne. KMD er it med indsigt I 38 år har KMD leveret it-løsninger, der følger dig, fra du bliver født og gennem livet. Det giver os en indsigt, der nok er udsprunget af og forankret i det offentlige Danmark, men som i dag også kommer erhvervslivet til gavn. KMD s rige historie som en af bygmestrene bag den moderne velfærdsstat begynder helt tilbage i 1972, og siden har vi oparbejdet en unik viden og forståelse af det danske samfunds dna med produkter og forretning, der er baseret på understøttelsen af det danske velfærdssamfund. Vi skaber digitale genveje, der giver overblik, letter forretningsgange og sætter såvel menneskelige som økonomiske ressourcer fri. KMD står bag helt centrale velfærdsydelser. KMD sørger bl.a. for udbetaling af børneydelser, barselspenge og i manges tilfælde løn. KMD sørger også for korrekt opskrivning til vuggestue, børnehave og skole, og vi er en integreret del af den demokratiske proces fra afsendelsen af valgkortet til registreringen ved stemmeboksen. KMD har udviklet løsninger som e-boks og NemKonto og en lang række andre digitale løsninger, der understøtter det danske velfærdssamfund. For yderligere oplysninger: Kommunikationsdirektør, Morten Langager: Ønsker du at abonnere på fremtidige udgivelser fra KMD Analyse, kan du sende en e- mail til KMD Analyse 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Den kommunale hjemmepleje under pres Karakteristik af hjemmeplejen... 7 Hjemmeplejen... 7 Hjemmeplejens brugere... 8 Fokuser på de intensive brugere Tidsforbrug i hjemmeplejen...10 Direkte brugertid Indirekte brugertid Opsamling Digitaliseringen af hjemmeplejen...16 Øget styring gennem digitalisering Nye teknologier på området Velfærdsteknologi Overblik over landskabet...19 Styring Selvhjulpenhed Fysisk aflastning Opsamling Er danskerne parate til at digitalisere omsorgen?...24 Tre ud af fire danskere vil have mere velfærdsteknologi Syv ud af ti danskere ønsker at bruge videokommunikation Danskerne tror, at velfærdsteknologi kan give bedre ældreomsorg Når teknologi gøres konkret, bliver danskerne positive Hvordan ser fremtidens ældre på velfærdsteknologi? Afrunding...32 KMD Analyse 3

4 Indledning Den kommunale hjemmepleje har som en af hjørnestenene i velfærdssamfundet gennem en årrække gjort det muligt for ældre at blive længst muligt i eget hjem med mulighed for støtte til praktiske fornødenheder og pleje til de behov, der naturligt opstår som en del af det at blive ældre. Omkring danske borgere modtager i dag varig hjemmepleje i et ugentligt omfang svarende til i gennemsnit 3,7 timers personlig pleje eller praktisk hjælp pr. bruger. Til at tage sig af dem er ansat ca i den kommunale ældreomsorg, hvoraf ca er hjemmehjælpere. Sektoren er altså af stor betydning. Både fordi den udgør en stor del af den kommunale økonomi, men også fordi den har stor indflydelse på mange ældres hverdag. De ældre er afhængige af en velfungerende hjemmehjælp for at leve et godt og værdigt liv. Den kommunale hjemmepleje under pres Danmark vil undergå en afgørende demografisk ændring i løbet af de kommende årtier. Langt flere borgere vil være på offentlig forsørgelse og gøre brug af offentlige services samtidig med, at der bliver stadigt færre i den arbejdsdygtige alder til at finansiere velfærdssamfundet. Denne demografiske udvikling vil blive en udfordring for hele samfundet, men for kommunerne bliver der tale om en egentlig klemme: Den kommunale arbejdsstyrke består af betydeligt flere ældre medarbejdere end den private sektor. Det skyldes blandt andet, at de kommunale serviceydelser først for alvor blev opbygget i årene efter den forrige kommunalreform i Konsekvensen er, at det kommunale rekrutteringsbehov bliver særlig stort netop på det tidspunkt, hvor knapheden på arbejdskraft i samfundet for alvor sætter ind. Erfaringerne fra arbejdskraftmanglen i 2008 viser, at kommunerne har overordentligt vanskeligt ved at tiltrække den fornødne arbejdskraft i konkurrence med den private sektor og alt tyder på, at denne problemstilling kun vil blive mere markant i de kommende år. Samtidig betyder den demografiske udvikling en markant vækst i efterspørgslen efter kommunale serviceydelser. Det gælder især på ældreområdet, hvor den potentielle målgruppe vokser eksplosivt, dels fordi de store efterkrigsårgange når pensionsalderen i løbet af de kommende ti år, dels på grund af en generel stigning i levealderen. Således viser beregninger fra den af regeringen nedsatte Velfærdskommission, at udgifterne på det kommunale ældreområde må forventes at stige med knap 25 pct. frem mod i alt svarende til en årlig merudgift på 11 milliarder kroner. Samfundet har lidt firkantet sagt tre veje at gå for at imødegå udfordringerne: Vi kan fortsætte som hidtil og forsøge at ansætte os ud af problemerne. Vi kan forringe serviceniveauet i takt med, at der kommer flere ældre. KMD Analyse 4

5 Vi kan trinvis indrette hjemmeplejen smartere i takt med, at ny teknologi vinder frem og hvor teknologien på betryggende vis kan gøre de ældre mere selvhjulpne. En strategi, hvor udfordringerne søges løst alene ved rekruttering af nye medarbejdere, synes ikke farbar, hvilket efterlader enten serviceforringelser eller at indrette hjemmeplejen smartere ved hjælp af ny teknologi. Men er den sidste løsning realistisk? Er der et potentiale for velfærdsteknologi i hjemmeplejen? Er teknologien parat? Er befolkningen og de ældre parat? Til alle spørgsmålene kan vi klart svare ja, som det vil fremgå af nærværende analyse. Men hvordan får vi sat investeringsprocessen i gang? Investeringer i teknologi er vejen frem: Der er på flere områder et stort uudnyttet potentiale, hvor teknologien, befolkningen og brugerne er parate. Den største udfordring kan meget vel vise sig at være vanetænkning, fordi vi gennem årtier har løst udfordringerne ude hos den ældre, der modtager hjemmepleje ved at ansætte flere medarbejdere i stedet for at udvikle teknologi, der kan gøre den ældre mere selvhjulpen. Mens der således er sat meget ind på at effektivisere administrationen af hjemmeplejen, har vi undladt at udvikle produktiviteten eller snarere de ældres mulighed for at blive mere selvhjulpne på deres egne vilkår, så teknologien bliver det hjælpemiddel, den skal være. Vi håber, at vi med denne analyse kan give vores bidrag til at ændre på vanetænkningen og være med til at åbne en debat om hvordan vi vil indrette fremtidens velfærdsydelser på hjemmeplejeområdet smartere og på en måde, som de ældre selv ønsker. Vi håber ligeledes, at debatten kan føre til administrative og politiske beslutninger om at satse på området, hvilket man bør gøre af flere grunde: Dels fordi investeringer i velfærdsteknologi udgør et væsentligt svar på de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor; dels fordi disse investeringer endvidere vil vise sig at være en rigtig god forretning for samfundet og endelig fordi den rigtige teknologi kan give de ældre et kæmpe løft i retning af at kunne klare flere ting selv på egne præmisser, lige som høreapparater, faldalarmer, mobiltelefoner og lignende teknologier gennem tiden har ydet deres bidrag til at give de ældre øget tryghed og større livskvalitet Analysen er den første i en række KMD-analyser, som KMD Analyse har udarbejdet i samarbejde med CEDI Center for Digital Forvaltning. I det følgende går vi kort igennem analysens hovedkonklusioner: 34 mio. besøg årligt borgere over 65 år er visiteret til hjælp fra den kommunale hjemmepleje eller fra private leverandører. Der udføres knap 34 mio. besøg årligt. Det er god samfundsøkonomisk fornuft, hvis man kan erstatte nogle af disse besøg med forskellige teknologiske løsninger. Fokus på de mest plejekrævende af de borgere, der er visiteret til hjælp, står for 70 pct. af alle besøgene, hvilket svarer til knap 24 mio. besøg ud af de i alt 34 mio. besøg årligt. Det er denne gruppe, vi skal have vores primære fokus på. Tid at spare. Analysen dokumenterer, at pct. af hjemmeplejens tidsforbrug med brugerens samtykke kan afløftes gennem forskellige tekniske KMD Analyse 5

6 løsninger som eksempelvis videokommunikation i forbindelse med genoptræning, påmindelser om indtagelse af væske eller mad, sårbehandling, indtagelse af medicin, monitorering, indkøb, kontakt til myndigheder m.fl. Sparet vejtid. Når flere opgaver kan løses af den ældre selv eller ved hjemmeplejens teknologiske mellemkomst, fører det til sparet transporttid. 10 pct. af hjemmeplejens tidsforbrug går i dag til transport, hvilket dog varierer meget afhængig af tidspunktet på døgnet og fra kommune til kommune. Der er således et potentiale for at udnytte hjemmeplejens tid hos den enkelte ældre bedre. Glem robotterne. Investeringer i ny teknologi hjemme hos den ældre bør naturligvis prioritere de løsninger, der har vist deres værd i praksis og er tilstrækkeligt modne til at blive taget i brug. Det kan eksempelvis være fjernsynslignende skærmløsninger til videokommunikation, telemedicinske løsninger, sensorteknologier m.m. De fleste robotteknologier kan man derimod glemme alt om på kort sigt i private hjem. Disse teknologier er endnu ikke modne og i øvrigt alt for omkostningstunge at stille til rådighed for den enkelte ældre. Robotstøvsugere er dog en undtagelse, som på sigt kan blive et normalt husholdningsapparat på linje med opvaskemaskiner og tørretumblere. Danskerne vil have velfærdsteknologi. Næsten tre ud af fire danskere mener ifølge en undersøgelse gennemført af TNS Gallup for KMD, at den offentlige sektor skal udvikle og tilbyde flere teknologiske løsninger, som kan gøre mennesker mere selvhjulpne i forbindelse med sygdom og svækkelse. Kun godt hver femte er imod. Stor opbakning til brug af videokommunikation. Syv ud af ti danskere synes klar til at tage nye kommunikationsteknologier som eksempelvis videokommunikation i brug ved kontakt til kommunens omsorgsafdeling. Danskerne har tiltro til, at velfærdsteknologi kan give bedre ældreomsorg. Seks ud af ti danskere mener, at øget brug af teknologi vil føre til en bedre eller den samme ældreomsorg i fremtiden. Mindre end hver tredje tror, at det vil forringe kvaliteten i ældreomsorgen. Når teknologien gøres konkret, bliver danskerne mere positive. De borgere, der modtager hjemmehjælp, er relativt set mest skeptiske over for velfærdsteknologi. Men når teknologien gøres konkret, forsvinder denne skepsis. Næsten halvdelen af de relativt skeptiske ældre er således positive over for, at nødopkald over video vil give en bedre service på omsorgsområdet og ser muligheder for serviceforbedring ved at anvende videokommunikation til rådgivning og information. KMD Analyse 6

7 1. Karakteristik af hjemmeplejen I det følgende vil vi give en kort karakteristik af hjemmeplejen og se nærmere på hvem af de ældre, der modtager mest hjælp, og hvor mange besøg det giver anledning til. Hjemmeplejen Hjemmepleje er betegnelsen for den offentlige ydelse, der udføres i borgerens eget hjem, når vedkommende ikke selv er i stand til at tage vare på opfyldelse af egne behov. Det drejer sig både om ydelser af praktisk karakter, herunder indkøb, rengøring mv. og om ydelser som personlig pleje og behandling. I Danmark er der i alt lidt mere end borgere over 65 år, der er visiteret til hjælp fra den kommunale hjemmepleje eller private leverandører 1. Denne gruppe borgere er visiteret til at modtage mere end timers hjælp om ugen svarende til et ugentligt gennemsnit på 3,6 timer pr. borger 2. Hjemmeplejen aflægger som følge heraf skønsmæssigt mere end besøg på landsplan hos de ældre hver uge svarende til knap 34 mio. besøg årligt 3. På baggrund af de udfordringer hjemmeplejen har i de danske kommuner, har området naturligt været genstand for omfattende politisk diskussion gennem de seneste år. Diskussionen har sat fokus på, hvordan de ældre behandles, hvilke ydelser de får, og hvor meget det koster. Af samme grund har Finansministeriet, KL og andre centrale aktører gentagne gange forsøgt at kortlægge, hvordan opgaver og tidsforbrug fordeler sig i den kommunale hjemmepleje og indførelsen af frit valg og det deraf følgende dokumentationsbehov har skubbet yderligere til udviklingen. Trods de mange omfattende studier kan det alligevel konstateres, at der langt fra findes offentligt tilgængelig dokumentation i en grad, så området synes tilstrækkeligt belyst. Vi vil i det følgende på baggrund af offentliggjorte tal fra en lang række kilder give en overordnet karakteristik af hjemmeplejens brugere, som det ser ud på landsplan. Der vil i sagens natur være forskelle på hjemmeplejen fra én kommune til den næste alene af den grund, at der er forskelle i alderssammensætning og helbredstilstand hos de ældre i forskellige kommuner ligesom geografien spiller en væsentlig rolle for tilrettelæggelse og udførelse af hjemmeplejens opgaver. 1 Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel AED06, tal fra Det skal bemærkes, at hjemmeplejen derudover yder bistand til knap borgere under 65 år, der også er visiteret til hjemmepleje. Disse brugere er ikke medtaget i denne analyse, men vil i vid udstrækning kunne gøres til genstand for samme analyse. 2 Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel AED022, tal fra Ekstrapolering foretaget på baggrund af tal fra Københavns Kommune, Kvartalsrapport fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, 2. kvartal 2010 KMD Analyse 7

8 Hjemmeplejens brugere På baggrund af opgørelser fra Danmarks Statistik samt visitationsregler og ydelseskataloger fra en række kommuner har vi inddelt hjemmeplejens godt brugere i fire grupper efter deres brugsmønster: Simpel bistand. Brugere, der udelukkende modtager praktisk hjælp4. Op mod 99 pct. af borgerne i denne gruppe er visiteret til mindre end 2 timers bistand ugentligt. På landsplan er der tale om borgere, hvoraf lidt mere end 40 pct. er mellem 65 og 80 år, mens de resterende knap 60 pct. er 80 år eller ældre. Moderate brugere. Brugere, der modtager personlig pleje5 og oftest også praktisk hjælp, og som er visiteret til maksimalt 4 timers bistand om ugen. På landsplan er der tale om borgere, hvoraf 35 pct. er mellem 65 og 80 år, mens de resterende 65 pct. er 80 år eller mere. Intensive brugere. Brugere, der modtager personlig pleje og oftest også praktisk hjælp, og som er visiteret til mellem 4 og 12 timers bistand om ugen. På landsplan er der tale om borgere, hvoraf 31 pct. er mellem 65 og 80 år, mens de resterende 69 pct. er 80 eller mere. Højintensive brugere. Brugere, der modtager personlig pleje og oftest også praktisk hjælp, og som er visiteret til mere end 12 timers bistand om ugen. På landsplan er der tale om borgere, hvoraf 32 pct. er mellem 65 og 80 år, mens de resterende 68 pct. er 80 eller mere. Nedenstående tabel 1 og figur 1 giver et overblik over fordelingen af hjemmeplejens brugere samt den estimerede andel af de gennemførte besøg for hver af de fire brugertyper. Tabel 1: Estimeret andel af besøg hos hjemmeplejens fire brugertyper Brugertype Typisk besøgshyppighed Andel af Andel af besøg brugere Simple brugere Hver 14. dag 48% 6% Moderate brugere 3 5 gange ugentligt 26% 24% Intensive brugere 7 10 gange ugentligt 18% 33% Højintensive brugere Mere end 2 gange dagligt 8% 37% 4 Praktisk hjælp dækker over rengøring, tøjvask og indkøb og udgør på landsplan 22 pct. af samtlige visiterede timer til borgere over 65 år. 5 Personlig pleje dækker over en bred vifte af ydelser, herunder hjælp til vask, toiletbesøg og andre former for personlig hygiejne, samtale og motivation samt medicinindtagelse og øvrig sygepleje, træning og fysioterapi. Personlig pleje udgør 78 pct. af samtlige visiterede timer til borgere over 65 år. KMD Analyse 8

9 Figur 1: Fordeling af brugere og besøg på brugertyper 100% 90% 80% Højintensive brugere Intensive brugere Moderate brugere Simpel bistand 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel af brugere Andel af besøg Som det fremgår af figurerne oven for står 26 pct. af de mest intensive brugere for hele 70 pct. af alle gennemførte besøg. Fokuser på de intensive brugere Ser man på mulighederne for at tilrettelægge opgaver og borgerkontakt i hjemmeplejen anderledes, virker det oplagt især at fokusere på de mest intensive brugere som får besøg flere gange dagligt med henblik på at undersøge om enkelte af disse besøg kan suppleres eller helt erstattes af teknologi på de ældres betingelser. Det kunne eksempelvis være kontakt til omverdenen via tv-skærmen, herunder kontakt til hjemmehjælpere, sygeplejen og på længere sigt den privatpraktiserende læge for blandt andet at få råd og vejledning om kost, ernæring og genoptræning. Man kan også forestille sig, at opfølgning og kontrol af almen tilstand og tryghedsskabende besøg i et vist omfang vil kunne erstattes med kontakt via skærmteknologi. Herudover kan der være tale om enkle teknologier, der kan påminde den ældre om måltider, væskeindtag og medicinindtag. I næste kapitel vil vi se nærmere på tidsforbruget i hjemmeplejen med henblik på at vurdere, om noget af tidsforbruget kan erstattes af nye teknologier. KMD Analyse 9

10 2. Tidsforbrug i hjemmeplejen Dette kapitel giver et overblik over, hvordan tidsforbruget i hjemmeplejen fordeler sig på forskellige opgavetyper, og i hvilket omfang nogle af disse opgaver vil kunne omlægges ved hjælp af ny teknologi. Arbejdstiden for den udførende del af hjemmeplejen kan helt overordnet inddeles i tre hovedkategorier: Direkte brugertid. Den tid medarbejderne anvender ude hos borgerne til bistand med personlig pleje og praktisk hjælp. Indirekte brugertid. Den tid medarbejderne anvender på opgaver relateret til borgerne, herunder transport til og fra borgeren, journalisering, kontakt til andre offentlige på vegne af borgeren m.m. Interne og øvrige opgaver. Møder, planlægning og øvrige administrative opgaver samt efteruddannelse, ferie, afspadsering m.m. 6 Nedenstående figur viser fordelingen af tidsforbruget på de tre kategorier for en typisk hjemmeplejeenhed 7. I relation til figuren er det værd at bemærke, at opgørelsen er for en hel hjemmeplejeenhed. For de enkelte medarbejdergrupper som social- og sundhedsassistenter, hjemmesygeplejersker og visitatorer varierer fordelingen af tidsforbruget såvel på tværs af disse hovedkategorier som på de forskellige opgaver inden for hver af kategorierne. Figur 2:Tidsforbrug i hjemmeplejen Direkte brugertid Indirekte brugertid Interne og øvrige opgaver 23% 17% 60% 6 Tidsforbruget til interne og øvrige opgaver har ikke været genstand for denne analyse. Der er dog, som påpeget af både Finansministeriet, KL og flere andre myndigheder, gode muligheder for at optimere tidsforbruget til eksempelvis planlægning og en række øvrige administrative opgaver. 7 Rambøll, Kortlægning og måling af administrative opgaver hjemmeplejeområdet, 2009 KMD Analyse 10

11 Som det fremgår af figuren knytter 60 pct. af tidsforbruget sig til den direkte hjælp til borgerne, og yderligere 17 pct. knytter sig til de afledte borgerrelaterede opgaver. De resterende 23 pct. af tidsforbruget går til øvrige opgaver, der ikke direkte kan knyttes til hjemmeplejens primære opgaver. Direkte brugertid I forlængelse af ovenstående diskussion om muligheden for at nedbringe antallet af fysiske besøg hos borgerne ved at erstatte nogle fysiske besøg med kontakt og monitorering via elektroniske kanaler, er det værd at se på, hvordan den direkte brugertid fordeler sig på forskellige typer af opgaver hos borgerne og i hvilket omfang disse opgaver kræver fysisk tilstedeværelse hos den ældre. En gennemgang af hjemmeplejens opgaver indikerer således, at op mod 20 pct. af den tid, hjemmeplejen bruger ude hos de ældre, vil kunne omlægges ved hjælp af nye teknologier som videokommunikation og tilsvarende teknologiske løsninger. Det kommer vi tilbage til. Nedenstående figur giver et samlet overblik over den estimerede fordeling af direkte brugertid på, i hvilken grad opgaverne kræver fysisk tilstedeværelse for at udføre opgaven. Figur 3: Direkte brugertid - krav om fysisk tilstedeværelse 100% 90% 80% 70% 60% Kan fuldt erstattes af fjernkontakt/-monitorering Kan delvist erstattes af fjernkontakt/-monitorering Kræver fysisk tilstedeværelse 50% 40% 30% 20% 10% 0% Som det fremgår af figuren, er den direkte brugertid fordelt i tre hovedkategorier på baggrund af en skønsmæssig vurdering af, i hvilken grad de udførte opgaver kræver fysisk tilstedeværelse hos brugerne 8 : 8 Fordelingen er udarbejdet på baggrund af kortlægninger og talmateriale fra Danmarks Statistik, KL, Finansministeriet samt Billund Kommune og Københavns Kommune. KMD Analyse 11

12 Kræver fysisk tilstedeværelse. Denne type opgaver udgør langt den største andel af den direkte brugertid og omfatter eksempelvis bistand til personlig hygiejne, hjælp til indtagelse af måltider, fysioterapi, injektion og andre fysiske sygeplejeopgaver samt praktisk hjælp til rengøring og tøjvask. Kan delvist erstattes af fjernkontakt/-monitorering. Denne type opgave udgør skønsmæssigt op mod pct. af den samlede direkte brugertid og er karakteriseret ved, at det fortsat i en række tilfælde vil være nødvendigt at møde op fysisk hos brugeren. Det kan eksempelvis være i forbindelse med løbende opfølgning på almen sundhedstilstand, påmindelse om indtagelse af mad, væske og medicin samt tryghedsskabende og tilkald til akutte besøg, hvor fjernkontakten kan anvendes til kontrol og visitation forud for eventuelle fysiske besøg. Kan helt erstattes af fjernkontakt/-monitorering. Denne type opgaver udgør maksimalt 5-10 pct. af den samlede direkte brugertid. Der er typisk tale om opgaver, hvor hjemmeplejen bistår brugeren med indkøb og kontakt til myndigheder, selvbetjening, bestilling samt udfyldelse af blanketter og ansøgninger. Nedenstående tabel 2 opsummerer den estimerede fordeling af den direkte brugertid i hjemmeplejen på Servicestyrelsens 11 hovedområder samt på hvilke af disse hovedområder, der er opgaver, som vil kunne omlægges fra fysiske besøg til en hel eller delvis brug af kontakt via videomøder og fjernmonitorering 9. Tabel 2: Estimeret fordeling af direkte brugertid i hjemmeplejen Hovedområde Anslået pct. af Anslået pct. Eksempler på konkrete 9 Inddelingen af hjemmeplejens aktiviteter i 11 hovedområder samt eksempler på konkrete opgaver inden for hvert område er hentet fra Servicestyrelsens model til opgørelse af brugertidsprocenter (BTP) i ældreplejen, marts 2010 (jf. brugertidsprocent.dk). Fordelingen af tidsforbruget er udarbejdet på baggrund af kortlægninger og talmateriale fra Danmarks Statistik, KL, Finansministeriet samt Billund Kommune og Københavns Kommune. KMD Analyse 12

13 direkte brugertid egnet til hel/delvis omlægning Personlig pleje pct. 0 pct. - opgaver egnet til omlægning Psykisk pleje og omsorg Målrettede pædagogiske opgaver Undersøgelser og behandling pct pct. Tilsynsbesøg Bistand til at læse/skrive 1-3 pct. 0,5-1 pct. Undervisnings- og vejledningsopgaver 3-5 pct. 0,5-1 pct. Prøvetagning vedr. puls, blodsukker og temperatur Ernæring pct. 0 pct. - Medicingivning- og administration Praktisk hjælp Rengøring Praktisk hjælp Tøjvask Praktisk hjælp Indkøb Forebyggelse og sundhedsfremme Anden hjælp til borgeren 3-5 pct. 1-2 pct. Recepter, bestilling og påmindelser vedr. medicin 5-10 pct. 0 pct pct. 0 pct pct. 1-2 pct. Bistand til indkøb 1-3 pct. 0,5-1 pct. Forebygge væskemangel Vejl. vedr. kost, motion m.m. 1-3 pct. 0,5-1 pct. Bistand til kontakt med myndigheder, bank m.m. Indirekte brugertid Halvdelen af den indirekte brugertid eller op mod 10 pct. af det samlede tidsforbrug i hjemmeplejen går til såkaldt vejtid, det vil sige de ansattes transport frem og tilbage til de ældre. Det betyder, at jo flere fysiske besøg, der kan omlægges til kontakt via videokommunikation og fjernmonitorering, jo mere transporttid vil der kunne frigøres. Nedenstående figur viser de største poster i den indirekte brugertid Rambøll, Kortlægning og måling af administrative opgaver hjemmeplejeområdet, 2009; fordelingen er ekstrapoleret til vejet landsgennemsnit på tværs af de forskellige medarbejdergrupper. KMD Analyse 13

14 Figur 4: Inddirekte brugertid - fordeling på opgavetyper 100% 90% Vejtid Journalisering Andre opgaver 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vejtid udgør, som det fremgår af figuren, den klart største andel af den indirekte brugertid. Social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter bruger således i gennemsnit 4 timer om ugen på transport til og fra brugerne, mens hjemmesygeplejersker med 3,5 timer bruger næsten lige så meget tid 11. Tal fra Solrød Kommune viser tilsvarende, at der typisk anvendes 50 minutter på kørsel ud af en typisk dagvagt på 6 timer svarende til knap 14 pct. af den samlede vagtperiode. På nattevagterne udgør vejtiden typisk 1 time og 40 minutter ud af en otte timers vagt svarende til godt 21 pct. 12. Journalisering er den anden væsentlige post i den del af tidsforbruget, der kategoriseres som indirekte brugertid. Her bruger social- og sundhedshjælpere typisk trekvart time ugentligt, social og sundhedsassistenter halvanden time og hjemmesygeplejerskerne hele 6 timer 13. Andre opgaver dækker primært kontakt til andre aktører i sundheds- og omsorgssystemet i relation til den enkelte bruger samt for hjemmesygeplejerskernes vedkommende også administration og dokumentation i forbindelse med medicineringsopgaven. Opsamling Kapitlets gennemgang af tidsforbruget i hjemmeplejen indikerer, at opgaver svarende til op mod 20 pct. af den samlede tid, hjemmeplejen bruger ude hos den ældre, vil kunne omlægges ved hjælp af nye teknologier som videokommunikation og tilsvarende teknologiske løsninger. En sådan omlægning vil kunne bane vejen for at nedbringe antallet af fysiske besøg hos de ældre. 11 Rambøll, Kortlægning og måling af administrative opgaver hjemmeplejeområdet, Solrød Kommune, Opgørelse af brugertidsprocenter i ældreplejen (notat), Rambøll, Kortlægning og måling af administrative opgaver hjemmeplejeområdet, KMD Analyse 14

15 Dertil kommer, at hjemmeplejen i dag bruger knap 10 pct. af det samlede tidsforbrug på transport til og fra de ældre. Hvis antallet af fysiske besøg kan nedbringes, vil der også på det punkt kunne spares eller omlægges væsentlige ressourcer. I næste kapitel giver vi et kort overblik over digitaliseringsindsatsen på området ind til nu. KMD Analyse 15

16 3. Digitaliseringen af hjemmeplejen Hjemmeplejen er som tidligere nævnt et af de teknologimodne områder af de store velfærdsområder. I det følgende præsenteres et kort overblik over digitaliseringen af området. Der er to hovedbevægelser i denne udvikling: Øget styring gennem digitalisering Forsøg med nye teknologier på området Øget styring gennem digitalisering Startskuddet på indførelsen af digitale løsninger i ældreplejen fandt sted, da en række kommuner i midten af 90'erne valgte at indføre såkaldte elektroniske omsorgsjournaler, som skulle erstatte eller supplere en række skriftlige journaler, der dels befandt sig centralt i et ringbind og dels i borgerens hjem. En central løftestang for udviklingen af den elektroniske journal var det såkaldte "Fælles sprog"-initiativ, som tilvejebragte en standardisering på området, der gjorde det muligt for en række leverandører at udvikle deres eget system baseret på en fælles grundstamme af begreber og funktionalitet, som gjorde dem sammenlignelige for kommunerne. Der opstod således et marked, hvor leverandørerne konkurrerede om at levere elektroniske omsorgsjournal systemer (EOJ) til kommunerne. Ved årtusindeskiftet havde de fleste kommuner foretaget springet til at foretage central registrering i EOJ-systemet, der samtidig blev tilgængeligt for alle relevante faggrupper på tværs af tid og sted. I dag er EOJ-systemerne en del af den administrative rygrad i den kommunale koordinering og styring af hjemmeplejen, og samtlige kommuner har ifølge Socialministeriet et EOJ-system. Det næste skridt i digitaliseringen af hjemmeplejen blev taget, da Københavns Kommune som den første i 2002 begyndte at udstyre medarbejderne i hjemmeplejen med håndholdte enheder. Fordelen ved de håndholdte enheder er blandt andet, at de giver medarbejdere i felten mulighed for at foretage opslag og lave tilføjelser til den enkelte borgers elektroniske omsorgsjournal i arbejdssituationen. Endvidere giver enhederne kommunen mulighed for at lade medarbejderne foretage andre former for dataopsamling i felten som eksempelvis besøgs- og tidsregistrering. Udbredelsen af håndholdte enheder tog for alvor fart i forbindelse med, at Socialministeriet i 2006 udloddede en ansøgningspulje til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp på 500 mio. kr., hvoraf de 317,7 mio. blev bevilget til kommunale digitaliseringsprojekter nærmere bestemt implementering af håndholdte computere i ældreplejen, de såkaldte PDA ere (Personal Digital Assistant). Nyere undersøgelser fra blandt andet Socialministeriet viser, at over to tredjedele af alle danske kommuner i dag har indført brug af mobile og håndholdte enheder hos personalet i hjemmeplejen. Også dette område har oplevet en hastig teknologisk udvikling, hvor tendensen har været, at medarbejderne i stigende grad er forbundet til internettet også mens de er i marken, og at den mobile enhed i stadigt større omfang kan KMD Analyse 16

17 understøtte arbejdets tilrettelæggelse i form af dynamisk udarbejdelse af kørelister, ruteplanlægning og tidsregistrering. Historisk har der været en del teknologiske besværligheder med de mobile og håndholdte enheder. Iisær i starten var der mange frustrationer over ustabil drift, huller i mobilnettets dækning, hardwaremæssigt fejl i de mobile enheder og ustabile versioner af mobilapplikationerne knyttet til EOJ-systemerne. I dag er det indtrykket, at mange af børnesygdommene er væk, og at medarbejderne har vænnet sig til at bruge teknologien. Den modstand, der eventuelt kan være, synes i dag ikke at være rettet mod teknologien, men mere som en modstand mod, hvordan teknologien bruges, herunder til registrering m.m. Status for teknologien i hjemmeplejen er: Teknologien har på de administrative områder og håndholdte enheder nået en stadig højere grad af modenhed, brugervenlighed og prisbillighed. Hovedparten af kommunerne bruger teknologien til at understøtte og aflaste medarbejderne centralt og lokalt i deres planlæggende, opfølgende og udførende funktioner. Teknologien har gjort det muligt at skabe større overblik og koordination med en lang række aktører og specialister på tværs af sektorer med henblik på at gennemføre den bedste pleje, behandling og genoptræning af patienten i dennes eget hjem. Man kan således sige, at teknologiudviklingen inden for hjemmeplejen i sin første fase har været rettet mod de administrative og planlægningsmæssige rutiner. Her er der stadig et stort arbejde med at optimere teknologianvendelsen og ændre arbejdsgange med henblik på at effektivisere hjemmeplejens ressourceanvendelse. Nye teknologier på området I løbet af de seneste 2-3 år har digitaliseringen af hjemmeplejen taget en ny drejning. Udviklingen skyldes at de løsninger, der ligger til grund for det hidtidige fokus på bedre styring af område, har opnået en modenhed, som gør det muligt at gå skridtet videre teknologisk set. Hertil kommer at en række nationale initiativer herunder ABT-fonden har sat innovation og nytænkning på dagsordenen. Der er to hovedbevægelser i de seneste års fokus på nytænkning og teknologisk innovation: Selvhjulpenhed. Et spor i udviklingen af teknologier til hjemmeplejen fokuserer på løsninger rettet mod de ældre selv, som giver dem mulighed for selv at kunne klare flere af deres daglige gøremål. Det er her naturligvis af afgørende betydning, at teknologierne arbejder på de ældres vilkår, er designet efter deres behov og udnytter de særlige muligheder, som teknologi giver for hjemmeplejen. Der vil i særlig grad være potentiale for telemedicinske løsninger, der sætter borgeren og medarbejderne i hjemmeplejen i kontakt med eksperter inden for eksempelvis genoptræning, sårbehandling eller pleje af kroniske sygdomme, uden at borgeren behøver at transportere sig fra hjemmet. Der sker netop i disse år markante forbedringer af brugervenlighed og teknologisk pålidelighed, som KMD Analyse 17

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2014 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: Marts 2014 Formålet

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen Velfærdsteknologi Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014 Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Velfærdsteknologi? #1 Vi tager afsæt i borgerens behov, med fokus på øget selvhjulpenhed og livskvalitet.

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005

FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005 FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005 OMSORGSSYSTEMET Omsorgssystemet VITAE leveres af CSC Scandihealth og består af flere moduler: VITAE Journal indeholder den fælles tværfaglige

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

9. Forenkling på ældreområdet

9. Forenkling på ældreområdet Ældreområdet er karakteriseret ved en høj grad af dokumentation, bl.a. som følge af lovkravet om en BUM-model på området. Området er endvidere i høj grad understøttet af digitale løsninger, herunder PDA

Læs mere

Ny statistik på ældreområdet

Ny statistik på ældreområdet Ny statistik på ældreområdet fra skemaindberetning til digital standardisering Ole Schnor Statistisk forening onsdag den 18. marts 2009 Agenda Kommunernes elektroniske omsorgssystemer (EOJ) Nye muligheder

Læs mere

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet Velfærdsteknologi 26. februar/rev. 28. februar 2012/js Tilbuddet er indenfor: Sundhed & Ældre Baggrundsoply s-ninger - Navn på tilbud / eller område som besvarelsen Angiv konkret velfærdsteknologisk tiltag

Læs mere

Kontrol er godt tillid er billigere. Ninna Thomsen

Kontrol er godt tillid er billigere. Ninna Thomsen Kontrol er godt tillid er billigere Ninna Thomsen 1 02-09-2014 Fra skåltale til tillidsreform Kan I se, at kommunen er rød? Kan I se, at I arbejder med velfærd? Det er ikke nok at afskaffe regler! Tillidsreformen

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Overordnet formål med indsatsen: indgår i 85/83 i Serviceloven.Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og som derfor

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje Den Sociale Hjemmepleje Vi støtter dig i din hverdag Hos Den Sociale Hjemmepleje får du: en hjælp, der leveres på dine betingelser mulighed for selv at klare opgaverne

Læs mere

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Folketinget bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014 en milliard kroner ekstra til løft af kommunernes indsats på

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning Sundhed & Omsorg Anmeldt Tilsyn Dan Ren Service A/S (privat leverandør af personlig og praktisk hjælp, SEL 83) Vurdering Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent

Læs mere

1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte.

1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte. Kvalitetsstandard Praktisk hjælp til borgere i eget hjem 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Praktisk hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83, stk.1 nr. 2. 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Resultat af BTP-måling i hjemmesygeplejen

Resultat af BTP-måling i hjemmesygeplejen INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Syddjurs Kommune Januar 2012 Notat til Syddjurs Kommune Resultat af BTP-måling i hjemmesygeplejen Januar 2012 WWW.BDO.DK 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Formål... 3 3 Hjemmesygeplejen

Læs mere