Digitalisering af ældreplejen Potentialer og holdninger KMD Analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitalisering af ældreplejen Potentialer og holdninger KMD Analyse"

Transkript

1 Digitalisering af ældreplejen Potentialer og holdninger KMD Analyse

2 KMD Analyse KMD Analyse er en nystartet vidensenhed i KMD, som udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark. KMD Analyse vil - udover nærværende rapport om digitalisering af ældrepleje - i den nærmeste fremtid udgive rapporter og arbejdspapirer om de digitale muligheder inden for kronikerområdet og andre centrale områder i den danske velfærdsmodel. KMD Analyse samarbejder bl.a. med Center for Digital Forvaltning (CEDI) om udvikling af analyserne. KMD er it med indsigt I 38 år har KMD leveret it-løsninger, der følger dig, fra du bliver født og gennem livet. Det giver os en indsigt, der nok er udsprunget af og forankret i det offentlige Danmark, men som i dag også kommer erhvervslivet til gavn. KMD s rige historie som en af bygmestrene bag den moderne velfærdsstat begynder helt tilbage i 1972, og siden har vi oparbejdet en unik viden og forståelse af det danske samfunds dna med produkter og forretning, der er baseret på understøttelsen af det danske velfærdssamfund. Vi skaber digitale genveje, der giver overblik, letter forretningsgange og sætter såvel menneskelige som økonomiske ressourcer fri. KMD står bag helt centrale velfærdsydelser. KMD sørger bl.a. for udbetaling af børneydelser, barselspenge og i manges tilfælde løn. KMD sørger også for korrekt opskrivning til vuggestue, børnehave og skole, og vi er en integreret del af den demokratiske proces fra afsendelsen af valgkortet til registreringen ved stemmeboksen. KMD har udviklet løsninger som e-boks og NemKonto og en lang række andre digitale løsninger, der understøtter det danske velfærdssamfund. For yderligere oplysninger: Kommunikationsdirektør, Morten Langager: Ønsker du at abonnere på fremtidige udgivelser fra KMD Analyse, kan du sende en e- mail til KMD Analyse 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Den kommunale hjemmepleje under pres Karakteristik af hjemmeplejen... 7 Hjemmeplejen... 7 Hjemmeplejens brugere... 8 Fokuser på de intensive brugere Tidsforbrug i hjemmeplejen...10 Direkte brugertid Indirekte brugertid Opsamling Digitaliseringen af hjemmeplejen...16 Øget styring gennem digitalisering Nye teknologier på området Velfærdsteknologi Overblik over landskabet...19 Styring Selvhjulpenhed Fysisk aflastning Opsamling Er danskerne parate til at digitalisere omsorgen?...24 Tre ud af fire danskere vil have mere velfærdsteknologi Syv ud af ti danskere ønsker at bruge videokommunikation Danskerne tror, at velfærdsteknologi kan give bedre ældreomsorg Når teknologi gøres konkret, bliver danskerne positive Hvordan ser fremtidens ældre på velfærdsteknologi? Afrunding...32 KMD Analyse 3

4 Indledning Den kommunale hjemmepleje har som en af hjørnestenene i velfærdssamfundet gennem en årrække gjort det muligt for ældre at blive længst muligt i eget hjem med mulighed for støtte til praktiske fornødenheder og pleje til de behov, der naturligt opstår som en del af det at blive ældre. Omkring danske borgere modtager i dag varig hjemmepleje i et ugentligt omfang svarende til i gennemsnit 3,7 timers personlig pleje eller praktisk hjælp pr. bruger. Til at tage sig af dem er ansat ca i den kommunale ældreomsorg, hvoraf ca er hjemmehjælpere. Sektoren er altså af stor betydning. Både fordi den udgør en stor del af den kommunale økonomi, men også fordi den har stor indflydelse på mange ældres hverdag. De ældre er afhængige af en velfungerende hjemmehjælp for at leve et godt og værdigt liv. Den kommunale hjemmepleje under pres Danmark vil undergå en afgørende demografisk ændring i løbet af de kommende årtier. Langt flere borgere vil være på offentlig forsørgelse og gøre brug af offentlige services samtidig med, at der bliver stadigt færre i den arbejdsdygtige alder til at finansiere velfærdssamfundet. Denne demografiske udvikling vil blive en udfordring for hele samfundet, men for kommunerne bliver der tale om en egentlig klemme: Den kommunale arbejdsstyrke består af betydeligt flere ældre medarbejdere end den private sektor. Det skyldes blandt andet, at de kommunale serviceydelser først for alvor blev opbygget i årene efter den forrige kommunalreform i Konsekvensen er, at det kommunale rekrutteringsbehov bliver særlig stort netop på det tidspunkt, hvor knapheden på arbejdskraft i samfundet for alvor sætter ind. Erfaringerne fra arbejdskraftmanglen i 2008 viser, at kommunerne har overordentligt vanskeligt ved at tiltrække den fornødne arbejdskraft i konkurrence med den private sektor og alt tyder på, at denne problemstilling kun vil blive mere markant i de kommende år. Samtidig betyder den demografiske udvikling en markant vækst i efterspørgslen efter kommunale serviceydelser. Det gælder især på ældreområdet, hvor den potentielle målgruppe vokser eksplosivt, dels fordi de store efterkrigsårgange når pensionsalderen i løbet af de kommende ti år, dels på grund af en generel stigning i levealderen. Således viser beregninger fra den af regeringen nedsatte Velfærdskommission, at udgifterne på det kommunale ældreområde må forventes at stige med knap 25 pct. frem mod i alt svarende til en årlig merudgift på 11 milliarder kroner. Samfundet har lidt firkantet sagt tre veje at gå for at imødegå udfordringerne: Vi kan fortsætte som hidtil og forsøge at ansætte os ud af problemerne. Vi kan forringe serviceniveauet i takt med, at der kommer flere ældre. KMD Analyse 4

5 Vi kan trinvis indrette hjemmeplejen smartere i takt med, at ny teknologi vinder frem og hvor teknologien på betryggende vis kan gøre de ældre mere selvhjulpne. En strategi, hvor udfordringerne søges løst alene ved rekruttering af nye medarbejdere, synes ikke farbar, hvilket efterlader enten serviceforringelser eller at indrette hjemmeplejen smartere ved hjælp af ny teknologi. Men er den sidste løsning realistisk? Er der et potentiale for velfærdsteknologi i hjemmeplejen? Er teknologien parat? Er befolkningen og de ældre parat? Til alle spørgsmålene kan vi klart svare ja, som det vil fremgå af nærværende analyse. Men hvordan får vi sat investeringsprocessen i gang? Investeringer i teknologi er vejen frem: Der er på flere områder et stort uudnyttet potentiale, hvor teknologien, befolkningen og brugerne er parate. Den største udfordring kan meget vel vise sig at være vanetænkning, fordi vi gennem årtier har løst udfordringerne ude hos den ældre, der modtager hjemmepleje ved at ansætte flere medarbejdere i stedet for at udvikle teknologi, der kan gøre den ældre mere selvhjulpen. Mens der således er sat meget ind på at effektivisere administrationen af hjemmeplejen, har vi undladt at udvikle produktiviteten eller snarere de ældres mulighed for at blive mere selvhjulpne på deres egne vilkår, så teknologien bliver det hjælpemiddel, den skal være. Vi håber, at vi med denne analyse kan give vores bidrag til at ændre på vanetænkningen og være med til at åbne en debat om hvordan vi vil indrette fremtidens velfærdsydelser på hjemmeplejeområdet smartere og på en måde, som de ældre selv ønsker. Vi håber ligeledes, at debatten kan føre til administrative og politiske beslutninger om at satse på området, hvilket man bør gøre af flere grunde: Dels fordi investeringer i velfærdsteknologi udgør et væsentligt svar på de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor; dels fordi disse investeringer endvidere vil vise sig at være en rigtig god forretning for samfundet og endelig fordi den rigtige teknologi kan give de ældre et kæmpe løft i retning af at kunne klare flere ting selv på egne præmisser, lige som høreapparater, faldalarmer, mobiltelefoner og lignende teknologier gennem tiden har ydet deres bidrag til at give de ældre øget tryghed og større livskvalitet Analysen er den første i en række KMD-analyser, som KMD Analyse har udarbejdet i samarbejde med CEDI Center for Digital Forvaltning. I det følgende går vi kort igennem analysens hovedkonklusioner: 34 mio. besøg årligt borgere over 65 år er visiteret til hjælp fra den kommunale hjemmepleje eller fra private leverandører. Der udføres knap 34 mio. besøg årligt. Det er god samfundsøkonomisk fornuft, hvis man kan erstatte nogle af disse besøg med forskellige teknologiske løsninger. Fokus på de mest plejekrævende af de borgere, der er visiteret til hjælp, står for 70 pct. af alle besøgene, hvilket svarer til knap 24 mio. besøg ud af de i alt 34 mio. besøg årligt. Det er denne gruppe, vi skal have vores primære fokus på. Tid at spare. Analysen dokumenterer, at pct. af hjemmeplejens tidsforbrug med brugerens samtykke kan afløftes gennem forskellige tekniske KMD Analyse 5

6 løsninger som eksempelvis videokommunikation i forbindelse med genoptræning, påmindelser om indtagelse af væske eller mad, sårbehandling, indtagelse af medicin, monitorering, indkøb, kontakt til myndigheder m.fl. Sparet vejtid. Når flere opgaver kan løses af den ældre selv eller ved hjemmeplejens teknologiske mellemkomst, fører det til sparet transporttid. 10 pct. af hjemmeplejens tidsforbrug går i dag til transport, hvilket dog varierer meget afhængig af tidspunktet på døgnet og fra kommune til kommune. Der er således et potentiale for at udnytte hjemmeplejens tid hos den enkelte ældre bedre. Glem robotterne. Investeringer i ny teknologi hjemme hos den ældre bør naturligvis prioritere de løsninger, der har vist deres værd i praksis og er tilstrækkeligt modne til at blive taget i brug. Det kan eksempelvis være fjernsynslignende skærmløsninger til videokommunikation, telemedicinske løsninger, sensorteknologier m.m. De fleste robotteknologier kan man derimod glemme alt om på kort sigt i private hjem. Disse teknologier er endnu ikke modne og i øvrigt alt for omkostningstunge at stille til rådighed for den enkelte ældre. Robotstøvsugere er dog en undtagelse, som på sigt kan blive et normalt husholdningsapparat på linje med opvaskemaskiner og tørretumblere. Danskerne vil have velfærdsteknologi. Næsten tre ud af fire danskere mener ifølge en undersøgelse gennemført af TNS Gallup for KMD, at den offentlige sektor skal udvikle og tilbyde flere teknologiske løsninger, som kan gøre mennesker mere selvhjulpne i forbindelse med sygdom og svækkelse. Kun godt hver femte er imod. Stor opbakning til brug af videokommunikation. Syv ud af ti danskere synes klar til at tage nye kommunikationsteknologier som eksempelvis videokommunikation i brug ved kontakt til kommunens omsorgsafdeling. Danskerne har tiltro til, at velfærdsteknologi kan give bedre ældreomsorg. Seks ud af ti danskere mener, at øget brug af teknologi vil føre til en bedre eller den samme ældreomsorg i fremtiden. Mindre end hver tredje tror, at det vil forringe kvaliteten i ældreomsorgen. Når teknologien gøres konkret, bliver danskerne mere positive. De borgere, der modtager hjemmehjælp, er relativt set mest skeptiske over for velfærdsteknologi. Men når teknologien gøres konkret, forsvinder denne skepsis. Næsten halvdelen af de relativt skeptiske ældre er således positive over for, at nødopkald over video vil give en bedre service på omsorgsområdet og ser muligheder for serviceforbedring ved at anvende videokommunikation til rådgivning og information. KMD Analyse 6

7 1. Karakteristik af hjemmeplejen I det følgende vil vi give en kort karakteristik af hjemmeplejen og se nærmere på hvem af de ældre, der modtager mest hjælp, og hvor mange besøg det giver anledning til. Hjemmeplejen Hjemmepleje er betegnelsen for den offentlige ydelse, der udføres i borgerens eget hjem, når vedkommende ikke selv er i stand til at tage vare på opfyldelse af egne behov. Det drejer sig både om ydelser af praktisk karakter, herunder indkøb, rengøring mv. og om ydelser som personlig pleje og behandling. I Danmark er der i alt lidt mere end borgere over 65 år, der er visiteret til hjælp fra den kommunale hjemmepleje eller private leverandører 1. Denne gruppe borgere er visiteret til at modtage mere end timers hjælp om ugen svarende til et ugentligt gennemsnit på 3,6 timer pr. borger 2. Hjemmeplejen aflægger som følge heraf skønsmæssigt mere end besøg på landsplan hos de ældre hver uge svarende til knap 34 mio. besøg årligt 3. På baggrund af de udfordringer hjemmeplejen har i de danske kommuner, har området naturligt været genstand for omfattende politisk diskussion gennem de seneste år. Diskussionen har sat fokus på, hvordan de ældre behandles, hvilke ydelser de får, og hvor meget det koster. Af samme grund har Finansministeriet, KL og andre centrale aktører gentagne gange forsøgt at kortlægge, hvordan opgaver og tidsforbrug fordeler sig i den kommunale hjemmepleje og indførelsen af frit valg og det deraf følgende dokumentationsbehov har skubbet yderligere til udviklingen. Trods de mange omfattende studier kan det alligevel konstateres, at der langt fra findes offentligt tilgængelig dokumentation i en grad, så området synes tilstrækkeligt belyst. Vi vil i det følgende på baggrund af offentliggjorte tal fra en lang række kilder give en overordnet karakteristik af hjemmeplejens brugere, som det ser ud på landsplan. Der vil i sagens natur være forskelle på hjemmeplejen fra én kommune til den næste alene af den grund, at der er forskelle i alderssammensætning og helbredstilstand hos de ældre i forskellige kommuner ligesom geografien spiller en væsentlig rolle for tilrettelæggelse og udførelse af hjemmeplejens opgaver. 1 Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel AED06, tal fra Det skal bemærkes, at hjemmeplejen derudover yder bistand til knap borgere under 65 år, der også er visiteret til hjemmepleje. Disse brugere er ikke medtaget i denne analyse, men vil i vid udstrækning kunne gøres til genstand for samme analyse. 2 Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel AED022, tal fra Ekstrapolering foretaget på baggrund af tal fra Københavns Kommune, Kvartalsrapport fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, 2. kvartal 2010 KMD Analyse 7

8 Hjemmeplejens brugere På baggrund af opgørelser fra Danmarks Statistik samt visitationsregler og ydelseskataloger fra en række kommuner har vi inddelt hjemmeplejens godt brugere i fire grupper efter deres brugsmønster: Simpel bistand. Brugere, der udelukkende modtager praktisk hjælp4. Op mod 99 pct. af borgerne i denne gruppe er visiteret til mindre end 2 timers bistand ugentligt. På landsplan er der tale om borgere, hvoraf lidt mere end 40 pct. er mellem 65 og 80 år, mens de resterende knap 60 pct. er 80 år eller ældre. Moderate brugere. Brugere, der modtager personlig pleje5 og oftest også praktisk hjælp, og som er visiteret til maksimalt 4 timers bistand om ugen. På landsplan er der tale om borgere, hvoraf 35 pct. er mellem 65 og 80 år, mens de resterende 65 pct. er 80 år eller mere. Intensive brugere. Brugere, der modtager personlig pleje og oftest også praktisk hjælp, og som er visiteret til mellem 4 og 12 timers bistand om ugen. På landsplan er der tale om borgere, hvoraf 31 pct. er mellem 65 og 80 år, mens de resterende 69 pct. er 80 eller mere. Højintensive brugere. Brugere, der modtager personlig pleje og oftest også praktisk hjælp, og som er visiteret til mere end 12 timers bistand om ugen. På landsplan er der tale om borgere, hvoraf 32 pct. er mellem 65 og 80 år, mens de resterende 68 pct. er 80 eller mere. Nedenstående tabel 1 og figur 1 giver et overblik over fordelingen af hjemmeplejens brugere samt den estimerede andel af de gennemførte besøg for hver af de fire brugertyper. Tabel 1: Estimeret andel af besøg hos hjemmeplejens fire brugertyper Brugertype Typisk besøgshyppighed Andel af Andel af besøg brugere Simple brugere Hver 14. dag 48% 6% Moderate brugere 3 5 gange ugentligt 26% 24% Intensive brugere 7 10 gange ugentligt 18% 33% Højintensive brugere Mere end 2 gange dagligt 8% 37% 4 Praktisk hjælp dækker over rengøring, tøjvask og indkøb og udgør på landsplan 22 pct. af samtlige visiterede timer til borgere over 65 år. 5 Personlig pleje dækker over en bred vifte af ydelser, herunder hjælp til vask, toiletbesøg og andre former for personlig hygiejne, samtale og motivation samt medicinindtagelse og øvrig sygepleje, træning og fysioterapi. Personlig pleje udgør 78 pct. af samtlige visiterede timer til borgere over 65 år. KMD Analyse 8

9 Figur 1: Fordeling af brugere og besøg på brugertyper 100% 90% 80% Højintensive brugere Intensive brugere Moderate brugere Simpel bistand 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel af brugere Andel af besøg Som det fremgår af figurerne oven for står 26 pct. af de mest intensive brugere for hele 70 pct. af alle gennemførte besøg. Fokuser på de intensive brugere Ser man på mulighederne for at tilrettelægge opgaver og borgerkontakt i hjemmeplejen anderledes, virker det oplagt især at fokusere på de mest intensive brugere som får besøg flere gange dagligt med henblik på at undersøge om enkelte af disse besøg kan suppleres eller helt erstattes af teknologi på de ældres betingelser. Det kunne eksempelvis være kontakt til omverdenen via tv-skærmen, herunder kontakt til hjemmehjælpere, sygeplejen og på længere sigt den privatpraktiserende læge for blandt andet at få råd og vejledning om kost, ernæring og genoptræning. Man kan også forestille sig, at opfølgning og kontrol af almen tilstand og tryghedsskabende besøg i et vist omfang vil kunne erstattes med kontakt via skærmteknologi. Herudover kan der være tale om enkle teknologier, der kan påminde den ældre om måltider, væskeindtag og medicinindtag. I næste kapitel vil vi se nærmere på tidsforbruget i hjemmeplejen med henblik på at vurdere, om noget af tidsforbruget kan erstattes af nye teknologier. KMD Analyse 9

10 2. Tidsforbrug i hjemmeplejen Dette kapitel giver et overblik over, hvordan tidsforbruget i hjemmeplejen fordeler sig på forskellige opgavetyper, og i hvilket omfang nogle af disse opgaver vil kunne omlægges ved hjælp af ny teknologi. Arbejdstiden for den udførende del af hjemmeplejen kan helt overordnet inddeles i tre hovedkategorier: Direkte brugertid. Den tid medarbejderne anvender ude hos borgerne til bistand med personlig pleje og praktisk hjælp. Indirekte brugertid. Den tid medarbejderne anvender på opgaver relateret til borgerne, herunder transport til og fra borgeren, journalisering, kontakt til andre offentlige på vegne af borgeren m.m. Interne og øvrige opgaver. Møder, planlægning og øvrige administrative opgaver samt efteruddannelse, ferie, afspadsering m.m. 6 Nedenstående figur viser fordelingen af tidsforbruget på de tre kategorier for en typisk hjemmeplejeenhed 7. I relation til figuren er det værd at bemærke, at opgørelsen er for en hel hjemmeplejeenhed. For de enkelte medarbejdergrupper som social- og sundhedsassistenter, hjemmesygeplejersker og visitatorer varierer fordelingen af tidsforbruget såvel på tværs af disse hovedkategorier som på de forskellige opgaver inden for hver af kategorierne. Figur 2:Tidsforbrug i hjemmeplejen Direkte brugertid Indirekte brugertid Interne og øvrige opgaver 23% 17% 60% 6 Tidsforbruget til interne og øvrige opgaver har ikke været genstand for denne analyse. Der er dog, som påpeget af både Finansministeriet, KL og flere andre myndigheder, gode muligheder for at optimere tidsforbruget til eksempelvis planlægning og en række øvrige administrative opgaver. 7 Rambøll, Kortlægning og måling af administrative opgaver hjemmeplejeområdet, 2009 KMD Analyse 10

11 Som det fremgår af figuren knytter 60 pct. af tidsforbruget sig til den direkte hjælp til borgerne, og yderligere 17 pct. knytter sig til de afledte borgerrelaterede opgaver. De resterende 23 pct. af tidsforbruget går til øvrige opgaver, der ikke direkte kan knyttes til hjemmeplejens primære opgaver. Direkte brugertid I forlængelse af ovenstående diskussion om muligheden for at nedbringe antallet af fysiske besøg hos borgerne ved at erstatte nogle fysiske besøg med kontakt og monitorering via elektroniske kanaler, er det værd at se på, hvordan den direkte brugertid fordeler sig på forskellige typer af opgaver hos borgerne og i hvilket omfang disse opgaver kræver fysisk tilstedeværelse hos den ældre. En gennemgang af hjemmeplejens opgaver indikerer således, at op mod 20 pct. af den tid, hjemmeplejen bruger ude hos de ældre, vil kunne omlægges ved hjælp af nye teknologier som videokommunikation og tilsvarende teknologiske løsninger. Det kommer vi tilbage til. Nedenstående figur giver et samlet overblik over den estimerede fordeling af direkte brugertid på, i hvilken grad opgaverne kræver fysisk tilstedeværelse for at udføre opgaven. Figur 3: Direkte brugertid - krav om fysisk tilstedeværelse 100% 90% 80% 70% 60% Kan fuldt erstattes af fjernkontakt/-monitorering Kan delvist erstattes af fjernkontakt/-monitorering Kræver fysisk tilstedeværelse 50% 40% 30% 20% 10% 0% Som det fremgår af figuren, er den direkte brugertid fordelt i tre hovedkategorier på baggrund af en skønsmæssig vurdering af, i hvilken grad de udførte opgaver kræver fysisk tilstedeværelse hos brugerne 8 : 8 Fordelingen er udarbejdet på baggrund af kortlægninger og talmateriale fra Danmarks Statistik, KL, Finansministeriet samt Billund Kommune og Københavns Kommune. KMD Analyse 11

12 Kræver fysisk tilstedeværelse. Denne type opgaver udgør langt den største andel af den direkte brugertid og omfatter eksempelvis bistand til personlig hygiejne, hjælp til indtagelse af måltider, fysioterapi, injektion og andre fysiske sygeplejeopgaver samt praktisk hjælp til rengøring og tøjvask. Kan delvist erstattes af fjernkontakt/-monitorering. Denne type opgave udgør skønsmæssigt op mod pct. af den samlede direkte brugertid og er karakteriseret ved, at det fortsat i en række tilfælde vil være nødvendigt at møde op fysisk hos brugeren. Det kan eksempelvis være i forbindelse med løbende opfølgning på almen sundhedstilstand, påmindelse om indtagelse af mad, væske og medicin samt tryghedsskabende og tilkald til akutte besøg, hvor fjernkontakten kan anvendes til kontrol og visitation forud for eventuelle fysiske besøg. Kan helt erstattes af fjernkontakt/-monitorering. Denne type opgaver udgør maksimalt 5-10 pct. af den samlede direkte brugertid. Der er typisk tale om opgaver, hvor hjemmeplejen bistår brugeren med indkøb og kontakt til myndigheder, selvbetjening, bestilling samt udfyldelse af blanketter og ansøgninger. Nedenstående tabel 2 opsummerer den estimerede fordeling af den direkte brugertid i hjemmeplejen på Servicestyrelsens 11 hovedområder samt på hvilke af disse hovedområder, der er opgaver, som vil kunne omlægges fra fysiske besøg til en hel eller delvis brug af kontakt via videomøder og fjernmonitorering 9. Tabel 2: Estimeret fordeling af direkte brugertid i hjemmeplejen Hovedområde Anslået pct. af Anslået pct. Eksempler på konkrete 9 Inddelingen af hjemmeplejens aktiviteter i 11 hovedområder samt eksempler på konkrete opgaver inden for hvert område er hentet fra Servicestyrelsens model til opgørelse af brugertidsprocenter (BTP) i ældreplejen, marts 2010 (jf. brugertidsprocent.dk). Fordelingen af tidsforbruget er udarbejdet på baggrund af kortlægninger og talmateriale fra Danmarks Statistik, KL, Finansministeriet samt Billund Kommune og Københavns Kommune. KMD Analyse 12

13 direkte brugertid egnet til hel/delvis omlægning Personlig pleje pct. 0 pct. - opgaver egnet til omlægning Psykisk pleje og omsorg Målrettede pædagogiske opgaver Undersøgelser og behandling pct pct. Tilsynsbesøg Bistand til at læse/skrive 1-3 pct. 0,5-1 pct. Undervisnings- og vejledningsopgaver 3-5 pct. 0,5-1 pct. Prøvetagning vedr. puls, blodsukker og temperatur Ernæring pct. 0 pct. - Medicingivning- og administration Praktisk hjælp Rengøring Praktisk hjælp Tøjvask Praktisk hjælp Indkøb Forebyggelse og sundhedsfremme Anden hjælp til borgeren 3-5 pct. 1-2 pct. Recepter, bestilling og påmindelser vedr. medicin 5-10 pct. 0 pct pct. 0 pct pct. 1-2 pct. Bistand til indkøb 1-3 pct. 0,5-1 pct. Forebygge væskemangel Vejl. vedr. kost, motion m.m. 1-3 pct. 0,5-1 pct. Bistand til kontakt med myndigheder, bank m.m. Indirekte brugertid Halvdelen af den indirekte brugertid eller op mod 10 pct. af det samlede tidsforbrug i hjemmeplejen går til såkaldt vejtid, det vil sige de ansattes transport frem og tilbage til de ældre. Det betyder, at jo flere fysiske besøg, der kan omlægges til kontakt via videokommunikation og fjernmonitorering, jo mere transporttid vil der kunne frigøres. Nedenstående figur viser de største poster i den indirekte brugertid Rambøll, Kortlægning og måling af administrative opgaver hjemmeplejeområdet, 2009; fordelingen er ekstrapoleret til vejet landsgennemsnit på tværs af de forskellige medarbejdergrupper. KMD Analyse 13

14 Figur 4: Inddirekte brugertid - fordeling på opgavetyper 100% 90% Vejtid Journalisering Andre opgaver 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vejtid udgør, som det fremgår af figuren, den klart største andel af den indirekte brugertid. Social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter bruger således i gennemsnit 4 timer om ugen på transport til og fra brugerne, mens hjemmesygeplejersker med 3,5 timer bruger næsten lige så meget tid 11. Tal fra Solrød Kommune viser tilsvarende, at der typisk anvendes 50 minutter på kørsel ud af en typisk dagvagt på 6 timer svarende til knap 14 pct. af den samlede vagtperiode. På nattevagterne udgør vejtiden typisk 1 time og 40 minutter ud af en otte timers vagt svarende til godt 21 pct. 12. Journalisering er den anden væsentlige post i den del af tidsforbruget, der kategoriseres som indirekte brugertid. Her bruger social- og sundhedshjælpere typisk trekvart time ugentligt, social og sundhedsassistenter halvanden time og hjemmesygeplejerskerne hele 6 timer 13. Andre opgaver dækker primært kontakt til andre aktører i sundheds- og omsorgssystemet i relation til den enkelte bruger samt for hjemmesygeplejerskernes vedkommende også administration og dokumentation i forbindelse med medicineringsopgaven. Opsamling Kapitlets gennemgang af tidsforbruget i hjemmeplejen indikerer, at opgaver svarende til op mod 20 pct. af den samlede tid, hjemmeplejen bruger ude hos den ældre, vil kunne omlægges ved hjælp af nye teknologier som videokommunikation og tilsvarende teknologiske løsninger. En sådan omlægning vil kunne bane vejen for at nedbringe antallet af fysiske besøg hos de ældre. 11 Rambøll, Kortlægning og måling af administrative opgaver hjemmeplejeområdet, Solrød Kommune, Opgørelse af brugertidsprocenter i ældreplejen (notat), Rambøll, Kortlægning og måling af administrative opgaver hjemmeplejeområdet, KMD Analyse 14

15 Dertil kommer, at hjemmeplejen i dag bruger knap 10 pct. af det samlede tidsforbrug på transport til og fra de ældre. Hvis antallet af fysiske besøg kan nedbringes, vil der også på det punkt kunne spares eller omlægges væsentlige ressourcer. I næste kapitel giver vi et kort overblik over digitaliseringsindsatsen på området ind til nu. KMD Analyse 15

16 3. Digitaliseringen af hjemmeplejen Hjemmeplejen er som tidligere nævnt et af de teknologimodne områder af de store velfærdsområder. I det følgende præsenteres et kort overblik over digitaliseringen af området. Der er to hovedbevægelser i denne udvikling: Øget styring gennem digitalisering Forsøg med nye teknologier på området Øget styring gennem digitalisering Startskuddet på indførelsen af digitale løsninger i ældreplejen fandt sted, da en række kommuner i midten af 90'erne valgte at indføre såkaldte elektroniske omsorgsjournaler, som skulle erstatte eller supplere en række skriftlige journaler, der dels befandt sig centralt i et ringbind og dels i borgerens hjem. En central løftestang for udviklingen af den elektroniske journal var det såkaldte "Fælles sprog"-initiativ, som tilvejebragte en standardisering på området, der gjorde det muligt for en række leverandører at udvikle deres eget system baseret på en fælles grundstamme af begreber og funktionalitet, som gjorde dem sammenlignelige for kommunerne. Der opstod således et marked, hvor leverandørerne konkurrerede om at levere elektroniske omsorgsjournal systemer (EOJ) til kommunerne. Ved årtusindeskiftet havde de fleste kommuner foretaget springet til at foretage central registrering i EOJ-systemet, der samtidig blev tilgængeligt for alle relevante faggrupper på tværs af tid og sted. I dag er EOJ-systemerne en del af den administrative rygrad i den kommunale koordinering og styring af hjemmeplejen, og samtlige kommuner har ifølge Socialministeriet et EOJ-system. Det næste skridt i digitaliseringen af hjemmeplejen blev taget, da Københavns Kommune som den første i 2002 begyndte at udstyre medarbejderne i hjemmeplejen med håndholdte enheder. Fordelen ved de håndholdte enheder er blandt andet, at de giver medarbejdere i felten mulighed for at foretage opslag og lave tilføjelser til den enkelte borgers elektroniske omsorgsjournal i arbejdssituationen. Endvidere giver enhederne kommunen mulighed for at lade medarbejderne foretage andre former for dataopsamling i felten som eksempelvis besøgs- og tidsregistrering. Udbredelsen af håndholdte enheder tog for alvor fart i forbindelse med, at Socialministeriet i 2006 udloddede en ansøgningspulje til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp på 500 mio. kr., hvoraf de 317,7 mio. blev bevilget til kommunale digitaliseringsprojekter nærmere bestemt implementering af håndholdte computere i ældreplejen, de såkaldte PDA ere (Personal Digital Assistant). Nyere undersøgelser fra blandt andet Socialministeriet viser, at over to tredjedele af alle danske kommuner i dag har indført brug af mobile og håndholdte enheder hos personalet i hjemmeplejen. Også dette område har oplevet en hastig teknologisk udvikling, hvor tendensen har været, at medarbejderne i stigende grad er forbundet til internettet også mens de er i marken, og at den mobile enhed i stadigt større omfang kan KMD Analyse 16

17 understøtte arbejdets tilrettelæggelse i form af dynamisk udarbejdelse af kørelister, ruteplanlægning og tidsregistrering. Historisk har der været en del teknologiske besværligheder med de mobile og håndholdte enheder. Iisær i starten var der mange frustrationer over ustabil drift, huller i mobilnettets dækning, hardwaremæssigt fejl i de mobile enheder og ustabile versioner af mobilapplikationerne knyttet til EOJ-systemerne. I dag er det indtrykket, at mange af børnesygdommene er væk, og at medarbejderne har vænnet sig til at bruge teknologien. Den modstand, der eventuelt kan være, synes i dag ikke at være rettet mod teknologien, men mere som en modstand mod, hvordan teknologien bruges, herunder til registrering m.m. Status for teknologien i hjemmeplejen er: Teknologien har på de administrative områder og håndholdte enheder nået en stadig højere grad af modenhed, brugervenlighed og prisbillighed. Hovedparten af kommunerne bruger teknologien til at understøtte og aflaste medarbejderne centralt og lokalt i deres planlæggende, opfølgende og udførende funktioner. Teknologien har gjort det muligt at skabe større overblik og koordination med en lang række aktører og specialister på tværs af sektorer med henblik på at gennemføre den bedste pleje, behandling og genoptræning af patienten i dennes eget hjem. Man kan således sige, at teknologiudviklingen inden for hjemmeplejen i sin første fase har været rettet mod de administrative og planlægningsmæssige rutiner. Her er der stadig et stort arbejde med at optimere teknologianvendelsen og ændre arbejdsgange med henblik på at effektivisere hjemmeplejens ressourceanvendelse. Nye teknologier på området I løbet af de seneste 2-3 år har digitaliseringen af hjemmeplejen taget en ny drejning. Udviklingen skyldes at de løsninger, der ligger til grund for det hidtidige fokus på bedre styring af område, har opnået en modenhed, som gør det muligt at gå skridtet videre teknologisk set. Hertil kommer at en række nationale initiativer herunder ABT-fonden har sat innovation og nytænkning på dagsordenen. Der er to hovedbevægelser i de seneste års fokus på nytænkning og teknologisk innovation: Selvhjulpenhed. Et spor i udviklingen af teknologier til hjemmeplejen fokuserer på løsninger rettet mod de ældre selv, som giver dem mulighed for selv at kunne klare flere af deres daglige gøremål. Det er her naturligvis af afgørende betydning, at teknologierne arbejder på de ældres vilkår, er designet efter deres behov og udnytter de særlige muligheder, som teknologi giver for hjemmeplejen. Der vil i særlig grad være potentiale for telemedicinske løsninger, der sætter borgeren og medarbejderne i hjemmeplejen i kontakt med eksperter inden for eksempelvis genoptræning, sårbehandling eller pleje af kroniske sygdomme, uden at borgeren behøver at transportere sig fra hjemmet. Der sker netop i disse år markante forbedringer af brugervenlighed og teknologisk pålidelighed, som KMD Analyse 17

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Analyse for Ældre Sagen: Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Rapport Oktober 2008 Indhold Baggrund, formål og metode side 3 Del 1: Konklusion side 4-9 Del 2: Detailresultat side 10-46 Side 2 Baggrund,

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne

Læs mere

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 1 Hvad er ABT-fonden? >Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 >3 mia. kr. i støtte fra 2009-2015 Baggrund: >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service gruppen

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Den kommunale hjemmepleje 2012

Den kommunale hjemmepleje 2012 Den kommunale hjemmepleje 2012 Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Juni 2012 Projektnummer: 58464 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. DATAINDSAMLINGSMETODE OG OPNÅET SAMPLE... 3 2. HOVEDKONKLUSIONER... 5 3. ANTALLET

Læs mere

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 1.1. Metode Side 3 2. Velfærdsteknologi Side 4 2.1. Robotstøvsugere Side 4 3. Bedre udnyttelse af ressourcerne Side

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Analyse for Ældre Sagen: Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Rapport September 2008 Indhold Baggrund, formål og metode side 3 Del 1: Konklusion side 4-9 Del 2: Detailresultat side 10-46 Side 2

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

FICS brevid. 3306973 1

FICS brevid. 3306973 1 FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der

Læs mere

Økonomisk baseline. Offentligt udbud 2015 vedr. medicinhåndtering Nopii Bilag 4

Økonomisk baseline. Offentligt udbud 2015 vedr. medicinhåndtering Nopii Bilag 4 Økonomisk baseline Formålet med den økonomiske baseline er at fremvise de økonomiske aspekter af medicinhåndteringen i kommunerne. I afsnittet beskrives de kommunale ressourcer tid og udgifter - forbundet

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Oversigt over mulige indsatser under puljen til løft af det kommunale ældreområde Hovedområde 1: Bedre forhold for de svageste ældre (prædefineret) Bemærk at udgiftsposter markeret med * kan op- eller

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud BILAG 1 BUSINESS CASE Effektiviseringsstrategi 2017 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud Forslaget indeholder

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og

Læs mere

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Hurtig og klar besked via elektronisk

Hurtig og klar besked via elektronisk MedCom 2 Direkte digital kommunikation mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis Hurtig og klar besked via elektronisk korrespondancemeddelelse og receptfornyelse August 2005 / MC-S201 indledning

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Fælles indsats på plejecentre, bosteder og i eget hjem. Afrapportering på omstillingsarbejdet, efteråret 2015

Fælles indsats på plejecentre, bosteder og i eget hjem. Afrapportering på omstillingsarbejdet, efteråret 2015 Fælles indsats på plejecentre, bosteder og i eget hjem Afrapportering på omstillingsarbejdet, efteråret 2015 Baggrund Hermed præsenteres resultatet af arbejdet med omstillingen Fælles indsats på plejecentre,

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Note - bemærkninger til ældrerådets høringssvar

Note - bemærkninger til ældrerådets høringssvar Sagsnr. 27.36.00-P23-1-14 Dato 21-2-2015 Note - bemærkninger til ældrerådets høringssvar Ældrerådets overordnede høringssvar: Generelt finder Ældrerådet, at materialet indsatskataloger for praktisk bistand

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig der tilgodeser dit behov for pleje,

Læs mere

Indsatser Indhold Estimeret budget Organisatorisk placering. og støtte medarbejdere og kr. borgere i at anvende teknologiske

Indsatser Indhold Estimeret budget Organisatorisk placering. og støtte medarbejdere og kr. borgere i at anvende teknologiske Notat Modtager(e): Velfærdsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Værdighedspuljen Administrationen har udarbejdet nedenstående prioriterede bruttoliste til anvendelsen af værdighedsmilliarden.

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Borgermøde om Billund Kommunes budget Borgermødet

Borgermøde om Billund Kommunes budget Borgermødet Borgermøde om Billund Kommunes budget 2014-16 Borgermødet Torsdag den 4. april 2013 dannede Billund Idrætscenter rammen om Billund Kommunes borgermøde om kommunens budget for 2014-2016. 100 borgere mødte

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2015

Plejebolig Kvalitetsstandard 2015 Plejebolig Kvalitetsstandard 2015 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig, der tilgodeser dit behov for pleje

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev det besluttet at igangsætte

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.

Læs mere

Velfærdsteknologi på ældreområdet

Velfærdsteknologi på ældreområdet Velfærdsteknologi på ældreområdet Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Tirsdag d.12.maj Hotel Nyborg Strand Rikke Sølvsten Sørensen Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? Begrebet er første gang anvendt

Læs mere

Velfærdsteknologi i Danmark. - muligheder og udfordringer. v/ Maj Vingum Jensen, seniorkonsulent

Velfærdsteknologi i Danmark. - muligheder og udfordringer. v/ Maj Vingum Jensen, seniorkonsulent Velfærdsteknologi i Danmark - muligheder og udfordringer v/ Maj Vingum Jensen, seniorkonsulent Ældre Sagens aktiviteter Søndagscafé Dans Gymnastik/motion/gåture Bowling/kegler/billard Sangkor Bræt- og

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Fakta om undersøgelsen af plejeboliger

Fakta om undersøgelsen af plejeboliger Fakta om undersøgelsen af plejeboliger Målingen af administrative opgaver i plejeboliger viser, at den største gruppe ansatte social- og sundhedshjælpere bruger 71 pct. af deres tid på direkte brugerrettede

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i

Læs mere