Have & Landskab 13. Grønt Miljø 6 / AUGUST 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Have & Landskab 13. Grønt Miljø 6 / AUGUST 2013"

Transkript

1 Grønt Miljø 6 / AUGUST 2013 Have & Landskab 13 Slagelse august UDSTILLING MED INNOVATION Have & Landskabs udstillere viser ikke kun fagets bredde og dybde - men også fornyelsen. Side 4 FAGET VIL HAVE MERE KVALITET Vi har talt med hver 10. udstiller. Deres kunder vil have kvalitet, service og dokumentation. Side 8 VANDET LØBER LIGE IGENNEM Permeable befæstelser er på vej frem, også på Have & Landskab. Nyt og gammelt mødes. Side 18 GUIDE TIL HAVE & LANDSKAB Få overblik over de 244 udstillere på kort og lister og prioriter tiden før du tager afsted. Side 47 FRODIGE OG FLOTTE BYTRÆER Hensyn til rødder er vigtigt, men der er også andre aspekter. Serien om rødder slutter af. Side 66 GRØNT MILJØ 6/2013 1

2 Mød os på Have & Landskab stand C1.11 Have & Landskab stand C1.9 2 GRØNT MILJØ 6/2013

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Have & Landskab stand A5.26 SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. OK Søren GM konto Freelanceartikel til Grønt Miljø 5/2013. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR TVÆRFAGLIGT MØDE Så er der Have & Landskab igen. For 11. gang siden 1992 og igen på Selandia i Slagelse hvor de fysiske rammers variation matcher fagets alsidighed. Det særlige ved Have & Landskab i forhold til de fleste andre udstillinger er at udgangspunktet er hele branchen og indeholder alle de produktgrupper som branchen efterspørger. Det er ikke en maskinudstilling eller en planteudstilling. Den er det hele på én gang og henvender sig til alle fagets grene på én gang. Det giver også branchens aktive mulighed for at netværke lidt på tværs. På den måde kan Have & Landskab sammenlignes med Grønt Miljø der også forsøger at gå på tværs og samle faget. Og derfor er dette nummer af Grønt Miljø igen udstillingens officielle katalog. En samlende udstilling er en sund modvægt til de separerende tendenser der ellers præger branchen. Inden for bl.a græs, golf og kirkegårde ser vi alternative messer som retter sig relativt snævert mod en bestemt delgruppe. Det er et princip der ses endnu tydeligere i fagets organisationer og deres blade. Ikke et ondt ord om dét, men det understreger behovet for Have & Landskab som ikke bare har sin force i bredden, men også i dybden. Man kan sagtens skrue sin egen rute sammen til sin egen personlige specialmesse og f.eks. gå durk efter græsplejestandene og sine egne fagkollegaer. Det kan være effektivt og vældigt hyggeligt. Men samtidig har man muligheden for at se noget og nogen man ikke havde planlagt at se hjemmefra. Fordi jeg skal dække udstillingen, går jeg med vilje efter alle stande og får mange overraskende oplevelser som en strammere planlægning havde udelukket. Det er som at gå på musikfestival. Man kan godt planlægge hjemmefra og satse på at se fem bands. Eller man kan shoppe mere rundt, følge intuitionen og få uventede overraskelser. Eller gøre lidt af hvert. På messer før i tiden kunne man også drikke lige så meget som på musikfestivaler. Det kan man trods alt ikke mere. Til gengæld kan man så meget andet. Have & Landskab er et kæmpestort torvemarked med et hav af boder der falbyder alt mellem himmel og jord. Man er bare ikke nødt til at købe noget. Faktisk er alle stande efter mange års messerutine indstillet på at udstillingens rolle først og fremmest er at prækvalificere indkøbene, fremvise og informere. Nok er udgangspunktet rent kommercielt, men udstillingen er en informationsbombe der brugt rigtigt giver meget igen. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Fra planteskoleområdet på Have & Landskab At leverandør og kunde mødes i en faglig samtale med produkterne ved hånden er udstillingens kerne. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. SL@b2b-press.dk. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 720 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 31. årgang. ISSN Mød os på Have & Landskab stand E3.1 Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 6/2013 3

4 Fra maskinmarken, Have & Landskab Fra marken kan man til gaden, parken, pladsen og hallen. Variationen matcher udstillernes bredde. Alsidig udstilling med innovation HAVE & LANDSKAB. Udstillere har bredden og dybden, men søger samtidig fornyelsen Maskinerne fylder den åbne mark. Planteskolerne er placeret i den lukkede park, skovmaskinerne inde i en lille skov, inventaret og belægningerne på to pladser. En markvej med hegn danner en udstillingsgade til de blandede mindre stande. For 11. gang siden 1992 kan fagfolket besøge Have & Landskab. Den er ikke en maskinudstilling. Ikke en planteudstilling eller en inventarudstilling. Den er det hele. Og er målrettet den professionelle have-, park- og landskabssektor Udstillingen holdes august i fri luft i landskabet omkring erhvervsskolen Selandia i Slagelse der er blevet udstillingens faste adresse. Den har et varieret miljø der passer til de forskellige udstillergrupper og fagets variation. På udstillingen kan man besøge omkring 250 stande med maskiner, håndværktøj, inventar, belægninger, planter og skovudstyr. Og høre hvad fagskoler, organisationer, rådgivere og entreprenører har at byde på. Kommer der sene tilmeldinger kan man nå udstillerrekorden på 258 fra Om vi så også kan tangere publikumsrekorden fra 2009 på besøgende, tør jeg ikke gisne om. Der var lige under besøgende sidste gang, og vi er bevidste om at det vil være meget positivt at kunne opretholde status quo i dagens Danmark, understreger Kristian Larsen der er udstillingens projektleder. Tvinger til fornyelse Have & Landskabs udstillere byder på både faglig bredde og dybde. Og på fornyelse som der denne gang er et særligt fokus på. Krisen har tvunget producenter og leverandører i den grønne branche til at tænke nyt så der er virkelig noget at se på udstillingen. Forbrugerne har de samme behov, men færre penge, og de stiller større krav. Det har virkelig fået producenterne til at tænke i nye baner, forklarer Kristian Larsen. Arrangørerne foretrækker begrebet innovation. At skabe eller indføre noget der ændrer den etablerede metode eller opfattelse. Innovation er da også temaet for de fire arrangørers stande. Arrangørerne er som før Skov & Landskab, Danske Anlægsgartnere, Danske Planteskoler og Maskinleverandørerne Park, Vej & Anlæg. Blot med den ændring at Skov & Landskab nu også hedder Institut for Geovidenskab og Naurforvaltning. Ikke alt er splitternyt på Have & Landskab. Noget vil man sikkert kende fra sidste gang. Fra DDO, Den Danske Ordbog på ordnet.dk. Andet har sikkert været med før uden at man opdagede det. I alle tilfælde er der gode muligheder for at orientere sig og sammenligne. Samtidig kan man møde leverandørerne personligt og træffe kollegaer og samarbejdspartnere. Pleje netværket. Arrangørernes stande På arrangørernes stande kan man få et generelt indtryk af hvor innovationen for tiden finder sted. Standene peger på at vi bevæger os i retning af en mere bæredygtig, effektiv og klimaparat branche. 4 GRØNT MILJØ 6/2013

5 GRØNT MILJØ 6/2013 5

6 Gram Slagelse 5200 Århus Slagelse Hindsgavl Slagelse Slagelse Slagelse Slagelse Slagelse 250? Slagelse HISTORIE & STATISTIK Det er 11. gang at Have & Landskab holdes. I begyndelsen skiftede udstillingsstedet, men siden 2003 har udstillingen ligget fast på erhvervsskolen Selandia i Slagelse. Det er en velfungerende lokalitet hvor skolen bidrager til arrangementet. Som fast adresse har det også kunnet betale sig at investere i f.eks. bedre køreveje. Antallet af udstillere har - bortset fra et enkelt år - været stigende fra1992 til Antal besøgende er steget konstant frem til I 2011 indtraf et fald som udstillingsledelsen har forklaret med at kommuner, virksomheder mv. på grund af krisetilpasning sendte færre folk på udstilling. Udstillingen holdes på ulige årstal den sidste onsdag, torsdag og fredag i august. Besøgende Udstillere (for 2013 pr ) Skov & Landskab på Københavns Universitet sætter fokus på vandgennemtrængelige belægninger som man kan se flere danske og udenlandske testresultater af på standen. Drænende befæstelser kan man også få mere at vide om på Danske Anlægsgartneres stand. Her er der også fokus på beplantede altaner, grønne tage og insitustøbt beton. Danske Planteskoler præsenterer en hel lille skov af træer der alle lever op til den ny kvalitetsstandard for planteskoletræer. Her kan man finde eksempler på de højstammede gade- og vejtræer, flerstammede og søjleformede træer samt stambuske der indgår i kvalitetsstandarden. Hos Maskinleverandørerne Park, Vej & Anlæg handler det i høj grad om at levere mere effektive og miljøvenlige maskiner der yder mere eller samme arbejde for mindre brændstof, og som forurener og støjer mindre. En rigtig dyr faktor i enhver driftsvirksomhed eller kommunal vej- og parkafdeling er jo arbejdslønnen. Derfor handler det i høj grad om at skabe mere effektive maskiner, for jo flere mandetimer man kan spare, og dermed bruge på andre opgaver, jo bedre, forklarer konsulent i foreningen Per Hedetoft. Til udstillingen udvælger medlemmerne deres mest innovative maskine hvor opfindelsen eller udnyttelsen skaber værdi, og der skiltes med et særligt innovationsskilt så det bliver let for besøgende at se hvor de er på standene. Ses som efteruddannelse En sværm af stande hvor leverandører informerer om deres produkter. Det er hvad en fagudstilling som Have & Landskab først og fremmest handler om, forklarer Kristian Larsen. Derfor kan man se udstillingen som en alsidig og fleksibel efteruddannelse. Det gælder om at udnytte at alle leverandører står klar til at fortælle alt om lige deres speciale. Samtidig er der med udstillingens store bredde god mulighed for at sammenligne forskellige produkter, siger han. Kommercielle stande er det dog ikke alt sammen. På en speciel stand finder man i forholdet 1:1 de tre vinderhaver i konkurrencen om fremtidens rækkehushave. Der er udskrevet blandt landskabsarkitektstuderende og udført i august af Selandias anlægsgartnerelever. Desuden byder Have & Landskab igen på Loxams danmarksmesterskab i minigraver. Blandt årets nye tiltag er udvidet åbningstid fra 16 til 19 om torsdagen, udstillingens midterdag. Så kan man besøge udstillingen uden for arbejdstid eller ved kun tage en halv dag fri. Desuden er flere områder bygget op lidt anderledes. F.eks. er området for belægninger og inventar og den sydlige side af Jernbjergvej opbygget som øer så der er flere facademetre og så man lettere undgår diskrete afkroge. sh Træet skal holde den nye planteskolestandard. Men hvad hjælper uden et godt voksested? På Have & Landskab 2011 gav Kortegaard et bud. 6 GRØNT MILJØ 6/2013

7 GRØNT MILJØ 6/2013 7

8 Faget efterspørger mere kvalitet HAVE & LANDSKAB. Alle skal være effektive, og det øger efterspørgslen på kvalitet, dokumentation og service hos leverandørerne. Og kunderne tør købe igen efter lang tids krise Af Tilde Tvedt Over 240 udstillere præsenterer deres produkter på Have & Landskab 13. Det giver mulighed for at komme hele vejen rundt om markedet. Men også for at tabe overblikket undervejs. Derfor har vi på forhånd taget temperaturen på små 10% af udstillerne for at give et overblik over de aktuelle tendenser inden for nogle produktområder: Hvad vil kunderne have? Hvor rykker teknologien? Og hvad er det store nye? Kvalitetsstandard for træer Hos planteskolerne er der forsigtig optimisme, bl.a. fordi branchen er begunstiget af stor bevidsthed om det grønne. Mange af de projekter vi leverer planter til, indeholder også argumenter for det grønnes gavnlige virkning, fortæller Jørn Jørgensen fra P. Kortegaards Planteskole A/S der primært producerer træer. Virksomheder vil f.eks. gerne investere til gavn for personalets velbefindende og ønsker at kunderne oplever deres område som indbydende. Ellers peger Jørn Jørgensen på kvalitetsstandarden for planteskoletræer som det store nye. Den beskriver fire typer træer entydigt og skal medvirke til større kvalitetsbevidsthed hos både kunder og leverandører. De projekterende kan henvise til standarden i deres beskrivelser, og den kan samtidig være med til at sikre fairplay i branchen. På papiret kan planter til forskellige priser godt se ens ud, men det er vigtigt hvad man reelt får i sin leverance, fremhæver Jørn Jørgensen. Han har allerede observeret at kvalitetsstandarden er på vej ind i udbudsmateriale og lignende, men den bliver stadig brugt for lidt i modtagekontrollen hvor kunden skal tjekke om det bestilte nu også er modtaget. Plantekendskab efterlyses På Johansens Planteskole, der bl.a. leverer stauder, er afdelingsleder Lasse Høilund enig i at fremtiden er nogenlunde lys selv om det var et anstrengende sent forår. Det ser ud til at der kommer mere gang i byggeriet igen, og vi får flere forespørgsler og oplever mere interesse end for et år siden, fortæller han. Både kommuner og boligselskaber køber mange stauder, især til store flader med én art. Den største trussel er konkurrencen sydfra, idet både tyske og hollandske firmaer sælger stauder i Danmark. Lasse Høilund er dog også lidt bekymret på en anden kant. Vi vil gerne være med til at klæde landskabsarkitekter og andre bedre på til at vælge planter. Af og til har jeg ringet og givet dem nogle råd, og det bliver som regel positivt modtaget. Men jeg mangler at der er nogle der selv erkender at det kan være en god idé at spørge, siger Lasse Høilund der godt kunne tænke sig en tættere dialog om plantevalget. Og så bestemmer prisen alt for meget selv om den ofte kun er en lille brik i forhold til det samlede anlægsbudget. Reklameværdien er jo også højere for landskabsarkitekten hvis plantningen fungerer fra begyndelsen og udvikler sig godt, mener Lasse Høilund. Græsfrøets renhed Prodana producerer græsfrø, og her konstaterer markedschef Karl Johan Hasselbalch at opmærksomhed på kvalitet trænger sig frem. I krisetider kan kunderne vælge to strategier: at købe billigt - eller købe lidt dyrere og spare penge på længere sigt. Kommunerne skal være effektive, og alle bliver målt på penge. Derfor er de også mere bevidste om langtidsudgiften, siger Karl Johan Hasselbalch. Kvalitet handler især om styrke i forhold til tørke, slid og kulde. Men frøets renhed betyder også meget for økonomien. Der kan være måske Græsfrøets renhed betyder meget for resultatet og dermed for økonomien. Sammenligning af Prodanas 4turf med andre frøblandinger. 8 GRØNT MILJØ 6/2013

9 Den nye standard for planteskoletræer skal hæve kvalitetsbevidstheden. Højstammede vej- og gadetræer i P. Kortegaards Planteskole A/S. 5% eller 10% smuds og ukrudtsfrø i græsfrøet. Derfor giver blandingerne forskelligt resultat. Det arbejder vi meget med at gøre opmærksom på da det kan være svært for kunderne lige på stående fod at vurdere konsekvenserne, fortæller Hasselbalch. Regnvand til træerne Hos Milford I/S, der leverer udstyr til plantninger, arbejder man bl.a. på at imødekomme behovet for klimatilpasning. Direktør Wyatt Harding fortæller at virksomheden udvikler på et system der kan kombinere overskud af regnvand med bytræers behov for vand. Vores fokus er at træerne i byen skal kunne klare sig, også år frem, siger han. Wyatt Harding peger desuden på at kanter til stier, bede o.l. er på vej frem fordi det kan give mindre vedligeholdelse - helt i tråd med de generelle krav om effektivitet. F.eks. kan en cirkelform markeres en gang for alle, sådan at det bliver nemmere for f.eks. viceværter at fastholde anlæggets form. Vi sælger også en del kanter til asfalt- og gummibelægninger på f.eks. legepladser og boldbaner som så holder længere, fortæller han. Garanti på jorden Kunderne vil have dokumentation. Det mærker man også hos firmaet Solum der leverer vækstmedier og lignende produkter. Garanti for indhold, renhed o.l. i forhold til både vækst og miljø efterspørges mere og mere af landskabsarkitekter og andre rådgivere, fortæller direktør Knud Hvid Petersen. Derfor er alle firmaets produkter deklarerede. Knud Hvid Pedersen konstaterer også at virksomheden har mærket mindre til krisen end man skulle tro. Det hænger bl.a. sammen med at jordprodukter også bruges meget til vedligeholdelse, f.eks. på boldbaner og golfbaner. Man holder jo ikke op med at topdresse fodboldbanen selv om det er krisetider. Specialprodukter på vej frem er bl.a. jordblandinger til grønne tage der består af lette jordtyper med en særlig struktur. Desuden er der efterspørgsel på muld til græsarmering som har fået en renæssance som gennemtrængelig belægning der kan nedsive regnvand. Organisk gødning Dokumentation er også i fokus hos Garta der er Danmarks Organisk gødning frigiver kvælstoffet langsommere så man kan gøde færre gange. Marathon sportsgødning fra Garta. største leverandør af gødning. Lige nu er især de organiske gødninger genstand for interesse, fortæller områdechef Knud Høgh Rasmussen. De frigiver kvælstoffet langsomt, og man behøver derfor ikke at gøde lige så tit som med almindelige kunstgødning. Desuden har den organiske gødning en madpakke med der stimulerer mikroorganismerne i jorden. De er med til at omsætte afklip og lignende i græsplæner der ellers kan gøre det svært for gødning at trænge ned. Gødningen er testet i Holland, men vi vil gerne have dokumentation fra præcis vores egen klimazone og har derfor etableret et 3-årigt forsøg på Roskilde Idrætsanlæg i samarbejde med kommunen, forklarer Knud Høgh Rasmussen. Målet er at finde den rette balance mellem udbringning og vækst - og gøre opmærksom på fordelene ved organiske gødninger. Man sparer penge ved kun at skulle udbringe 2-3 gange i stedet for 4-6 gange, men det glemmer folk tit at tage med i GRØNT MILJØ 6/2013 9

10 Gennemtrængelige belægninger er på vej frem fordi mere og mere regnvand skal ledes uden om kloakken. Farum Græsarmering fra Farum Beton. regnestykket når de skal vurdere prisen, siger Knud Høgh Rasmussen. Dyrere pesticider Udbuddet af sprøjtemidler til bl.a. ukrudtsbekæmpelse er i høj grad styret af lovgivningen. Aktuelt har Folketinget vedtaget at reducere pesticidernes belastning af sundhed, natur og miljø med 40% inden udgangen af Fokus er flyttet fra forbrug til belastning ud fra en betragtning om at det er mere interessant hvordan sprøjtemidlerne påvirker omgivelser og mennesker end hvor meget, der bliver brugt. Det betyder bl.a. at de mest skadelige sprøjtemidler fra 1. juli 2013 bliver dyrere at købe end de mindre belastende, fortæller funktionsleder Anita Fjelsted fra Miljøstyrelsen. Den frivillige aftale om at udfase pesticider i staten, regionerne og kommunerne gælder stadig, og her er de invasive plantearter især en udfordring. Miljøstyrelsen lægger bl.a. op til at løse problemet ved mere udveksling af erfaringer mellem kommunerne. Beton på boligveje På belægningsområdet har man taget helt nye metoder i brug for at inspirere kunderne. Beton har måske fået et lidt dårligt ry som får folk til at tænke stenørken i nedslidte boligområder, især fordi granitbelægninger er så meget fremme, siger Steen Mygind, formand for Belægningsfraktionen i Dansk Beton. Den vanetænkning vil vi gerne lave om på ved at vise hvordan beton kan bruges på nye måder. I dag er langt de fleste boligveje f.eks. belagt med asfalt, men sådan behøver det ikke at være. Beton kan dæmpe hastigheden, give større variation og holde længere. Sammen med Skov & Landskab har Belægningsfraktionen derfor ladet en række landskabsarkitekter lave forslag til boligveje med betonbelægninger. Tegnestuerne inddrog bl.a. afledning af regnvand, vejens funktioner og husets placering på grunden. Vi var meget positivt overraskede over processen hvor det for os gjaldt om ikke at begrænse kreativiteten ved at pege på for mange hindringer. Det handlede mere om at give slip, fortæller Steen Mygind begejstret. Forslagene præsenteres på og sendes i efteråret ud til landskabsarkitekter og byplanlæggere for at bringe inspirationen videre. Projektet har også inspireret til en konference i begyndelsen af 2014 der henvender sig til en bred kreds af arkitekter, anlægsgartnere og producenter. Vi har altid lavet faktablade og den slags, men det er nyt at vi går i mere direkte dialog med aftagerne, siger Steen Mygind. Større fliser Hos Farum Beton A/S oplever markedschef Dennis Kristensen at kunderne vil have større og større fliser. Før var det måske 40x40 cm, men nu er det 60x60 cm og gerne med skarpe kanter, siger han. Det hænger sammen med tendenserne i arkitekturen. Der skal være rene linjer, store flader og minimalistisk stil. Kommunerne efterspørger også lang holdbarhed, f.eks. på fortovsfliser. Vi laver vores produkter af sand, vand og cement og blander ikke flyveaske eller andre fyldstoffer i. Til gengæld tilsætter vi granitskærver der gør fliserne hårdere og tungere og giver længere levetid, forklarer Dennis Kristensen. Kommunerne er også interesseret i naturmaterialer hvis det kan mindske vedligeholdelsen. Vi sælger bl.a. en del granitkantsten som godt nok er lidt dyrere at sætte fordi de er mere ujævne, men til gengæld holder længere, fortæller Dennis Kristensen. Det helt nye er sandsten som Farum Beton viser frem i ny udstillingshave. Vi har høje forventninger til det produkt som har et mere levende udtryk. Og der er interesse selv om sandsten koster cirka 30% mere - måske især hos de kunder der vælger med øjnene, siger Dennis Kristensen. Gennemtrængelige belægninger er også på vej ind i sortimentet. Forsøgsprojekter er i gang, bl.a. i Middelfart hvor Farum Beton leverer materialer i form af 40x40 cm felter med små uens belægningssten hvor regnvand kan passere mellem stenene. Inventar skal holde Falco A/S producerer byrumsinventar af de fleste slags, og direktør Ole Lund oplever at bl.a. kommunerne køber en højere kvalitet end for nogle år siden. Det er min fornemmelse at de grønne forvaltninger ikke nødvendigvis får ekstra penge til drift selv om de laver nye anlæg. Derfor er de mere fokuserede på at få noget der kan holde, siger han. Før solgte vi f.eks. mange olierede bænke. Det gør vi ikke mere, for så er folk tvunget til at fortsætte med olie. I dag vil de i højere grad selv bestemme efterbehandlingen fordi den påvirker den løbende udgift. 10 GRØNT MILJØ 6/2013

11 GRØNT MILJØ 6/

12 Ole Lund fremhæver også at kunderne går mere efter service og vejledning end efter rabat. F.eks. tegner vi større cykelparkeringer for kunder, hvilket er meget værdsat. Det lidt tættere samarbejde er kommet med tiden og efterspørges langt fra i alle de lande hvor Falco A/S arbejder, siger han. LED giver billigere lys Belysning på udendørs arealer skal være miljøvenlig. Derfor er LED-lyskilder stærkt på vej frem, fortæller chefkonsulent Henrik Stenager fra Veksø der bl.a. producerer parklygter på 3-4 meter og lave pullertlamper til gader, stier, pladser og grønne områder. Lige nu er der gang i at udvikle nye lamper med LED-lys og opgradere en række af de eksisterende til den nye lyskilde. Alle skal spare, også på el, og en 5 W LED-lyskilde lyser lige så meget som en traditionel 60 W glødepære. Lyset kan virke lidt skarpt fordi det kommer fra et meget lille punkt. Derfor er det vigtigt at udforme lampen sådan at lyset ikke blænder, forklarer Henrik Stenager. Leg med variationer Hos Cado A/S, der leverer legepladsudstyr, mærker Søren Andersen at kunderne efterspørger skræddersyede løsninger. Legepladserne skal være forskellige og helt særlige. I byområder er legepladser i rust- Legepladser skal være skræddersyede og ikke ligne alle de andre. Spielart fra Cado A/S. Byrumsinventar skal være holdbart fordi nye anlæg ikke nødvendigvis udløser ekstra driftsmidler. Snoet bænk fra Falco A/S. frit stål med hærværkssikre redskaber det mest efterspurgte. Andre steder er det naturlegepladser i organiske linjer der følger træets egne former. Netop de specielle eventyragtige legepladser er meget efterspurgte. Ud fra kundens ønsker laver Cado et design, og legeredskaberne produceres så i Tyskland, bl.a. i samarbejde med specialuddannede trækunstnere. Så får kunden en helt individuel legeplads der ikke ligner alle de andre. Som en anden tendens peger Søren Andersen på anlæg der stimulerer bevægelse, især for unge mennesker. Her spiller anlæggets muligheder for Underjordiske affaldsanlæg har meget større kapacitet uden at fylde op i byrummet. Anlæg til papir, glas og batterier fra Rubæk & Co. A/S. at mødes en stor rolle. Hvis man f.eks. etablerer siddemuligheder rundt om en multibane, så vil flere drenge spille bold, og det vil igen tiltrække flere piger. Ved at tænke den sociale dimension ind, kan vi få flere unge til at bevæge sig mere, mener Søren Andersen. Affald under jorden I Danmark tror vi at vi er dygtige til at sortere affald, men vi er nok cirka ti år efter naboer som Sverige og England, mener direktør Peter Mikkelsen fra Rubæk & Co. A/S der sælger affaldsbeholdere. Men nu er interessen så småt begyndt at røre på sig, også på offentlige arealer. Det er den spæde start nu, men om fem år vil det sikkert være stort, siger Peter Mikkelsen. Den anden store tendens er underjordiske affaldsanlæg der giver meget større kapacitet uden at fylde op i byrummet. Her er Aarhus klart foregangskommune med underjordiske anlæg til fire forskellige fraktioner. Peter Mikkelsen fortæller at 87% af borgerne synes at byen er blevet renere efter at man har fået de nye anlæg. Og så er der penge i affald. Rubæk & Co. leverer også bænke, fodhegn mv. der er lavet af genbrugsplast. Produkterne er modstandsdygtige over for ultraviolet lys og nedbrydes derfor ikke af solens stråler. Desuden kan mos og 12 GRØNT MILJØ 6/2013

13 alger ikke gro på plast fordi der ikke er næring at hente som i træ. Grave-læsse-køre Hos maskinfolkene efterspørger kunderne effektivitet og godt arbejdsmiljø. Noget af det anlægsgartnerne køber for tiden, er minigravere på kg der er nemme at flytte på en trailer. Desuden styres de med joystick, hvilket giver god ergonomi, fortæller salgschef Morten Christoffersen fra Bay Christensen A/S. Derudover er der hele tiden udvikling på motorerne, også i forhold til støj og udstødning. Maskinerne skal kunne køre i byernes miljøzoner uden at man skal bruge mange penge på at bygge et filter på efter at man har købt den. København, Odense, Aarhus og Aalborg har allerede miljøzoner, og det vil formodentlig brede sig, vurderer Morten Christoffersen. København har allerede udvidet sin zone to gange. Miljøvenlige maskiner er jo også en fordel hvis man f.eks. graver i en snæver baggård. Så er støj og udstødning også til at holde ud for medarbejderne, siger han. Hos Stemas Maskinsalg A/S konstaterer salgschef Robert Kjærgaard at det går godt med at sælge maskiner op til 10 tons til have-parksektoren. Folk er begyndt at lægge krisen en smule bag sig og har fået lidt tro på at det kan betale sig at investere igen. Mange har lejet maskiner under krisen, men det marked er der stadig gang i for vi sælger også en del til udlejere. Især minilæssere sælger godt. Det er små handy maskiner som overtager meget manuelt arbejde med at flytte materialer, bl.a. fordi de fås helt ned i 80 cm bredde og kan komme til alle steder. Det nye er at kunderne forventer mere af maskinerne i dag. F.eks. skal en gravemaskine ikke bare kunne grave, men give mulighed for flere funktioner og køre langt på literen. Miljøet er vigtigt, og selv små entreprenører spørger til ISO-certificeringer, fortæller Robert Kjærgaard. Det er noget der er kommet meget de seneste par år. LED-lyskilder gør den udendørs belysning billigere, men kræver at lygten er tilpasset denne type lys. Ballo parklygte fra Veksø. GRØNT MILJØ 6/

14 Minilæssere afløser meget manuelt arbejde, bl.a. fordi de kan komme til de fleste steder. Weidemann minilæsser fra Stemas. Vi mærker også at kunderne efterspørger service. Den lille anlægsgartner der måske kun har to maskiner, kan ikke tåle nedbrud. Derfor har vi også en ordning hvor gps en i maskinen bipper en sms ind til os når det er tid for forebyggende service, siger Robert Kjærgaard. De små maskiner Også i afdelingen for små maskiner er det meget vigtigt med ordentlig service. Ellers må du lukke, konstaterer produktchef Mads Lauritsen fra Vermeer der bl.a. sælger flishuggere og stubfræsere. Mange produkter er ret ens, og så er det servicen, der kan gøre en forskel. Folk har ikke tid og råd til at maskinerne er ude af drift fordi det tager to uger at få en reservedel hjem fra Kina. Det følger af kravene til effektivitet alle steder, konstaterer Mads Lauritsen. Det sidste nye er at stubfræserne er på vej væk fra lejer og remme der er følsomme over for skader. Hos Stihl der bl.a. leverer motorsave og buskryddere, er markedet ifølge salgschef Michael Nielsen i fin udvikling. Han peger på to tendenser, nemlig flere batteridrevne maskiner og kombiudstyr der kan bruges til flere opgaver. De batteridrevne findes allerede, men bliver nu videreudviklet til de professionelles behov, bl.a. i form af større effekt på batterierne. Fordelen er bl.a. mindre støj og generelt bedre arbejdsmiljø. Robotter til store plæner På græsområdet er robotklipperne nu for alvor på vej ud på de offentlige græsplæner. Kapaciteten er oppe på m 2 pr. maskine. Kommunerne køber dem af hensyn til miljøet og for at spare arbejdsløn, vurderer administrerende direktør Thomas Meldal fra Stiga. Den eldrevne robot udleder mindre CO 2 end en almindelig græsklipper, og brændstoffet er billigere. Der er heller ikke helt så meget slid på de mekaniske dele. Hvis robotten går i stå, sendes der automatisk en sms til den ansvarlige, men ellers kræver maskinen meget lidt opsyn. I den anden ende af skalaen er de store knækstyrede dieselklippere med kabine populære fordi de kan bruges som redskabsbærere til mange andre opgaver, f.eks. snerydning. Desuden har vi arbejdet meget med at dæmpe vibrationerne, og man kan nu bruge græsklipperen en hel dag og stadig holde sig inden for arbejdsmiljøreglerne, lover Thomas Meldal. Andre finesser er multiklip hvor græsset klippes i småstykker når det hvirv- les rundt oppe under skjoldet. Så slipper man for at samle op, og græsset bliver hurtigere nedbrudt i plænen. Gas i justeret forklædning Gas er stadig den fremherskende metode blandt de ikke-kemiske. Man kan køre hurtigere end med f.eks. damp, og en gasbrænder holder længere fordi konstruktionen er forholdsvis simpel. Brandfaren er dog fortsat en afgørende ulempe. Derfor har Ibsens Gasteknik udviklet en hånddamper til kanter, f.eks. til brug langs fredede bygninger og andre følsomme steder, fortæller indehaver Ib Ibsen. Arbejdstøj tilpasses i stadigt højere grad til kroppens bevægelser i arbejdet. GWT-serien fra Grene Danmark. 14 GRØNT MILJØ 6/2013

15 Service er afgørende, også for små maskiner, for ingen har tid og råd til at de er ude af drift ret længe. Stubfræser fra Vermeer. Det er som regel varmen uden for flammen som giver problemer med svidninger. Prøv bare at holde hånden hen over et stearinlys. Derfor har vi også lavet en særlig håndbrænder som brænder mere nedefra. Håndtaget er bukket anderledes sådan at strålevarmen ikke skader til siderne, forklarer Ib Ibsen. Endelig har de håndbugserede gasbrændere på cm nu fået en lille elmotor sådan at de kan køre selv. Idéen er udviklet til de smalle stier i Botanisk Have i København, men maskinerne kører ind til videre også i en kommune og på en kirkegård. Ib Ibsen peger også på at ikke kun udstyret, men også metoden er vigtig. Ofte brænder folk så hurtigt at plantens celler bare lukker sig og så vokser videre senere. Det gælder om at få planten blancheret, sådan at cellerne sprænges, og planten tørrer ud i løbet af få dage. Udstyr letter arbejdet Dansk Skovkontor forhandler et stort udvalg af håndværktøj, sikkerhedsudstyr og andre typer tilbehør til den grønne sektor. Direktør Jens Erik Jensen har været med i over 20 år og har over årene oplevet en stødt stigende vækst, krise eller ej. Vi sælger til de professionelle, og kravene til effektivitet er så høje at man godt vil betale for kvalitet til de faste medarbejdere fordi det holder længere. Og så køber folk kun det der er brug for lige nu, siger han. En af de store artikler er støvler og sikkerhedsstøvler. Beskærersakse er en anden hvor de traditionelle Felco-sakse nu suppleres af tyskproducerede Löwe-sakse der er dominerende i den tyske frugtbranche. Noget af det nye er en holder til hækklippere hvor man bærer op til 5 kg af maskinens vægt via ryg og hofter, populært kaldet Elefantsnablen. En fjederbelastet wire sørger for at aflaste arme og skuldre når man klipper hække på 1-2 meter. Ergonomisk arbejdstøj Pasform og ergonomi er i fokus når det gælder arbejdstøj. Hos Grene Danmark A/S har man udviklet det traditionelle arbejdstøj sådan at det i højere grad tager hensyn til hvordan kroppen arbejder. F.eks. kan knæet kun bevæge sig fremad, og det har bukserne facon efter. Tøjet er indrettet til bevægelse. Bukserne må ikke spænde over hofterne når man går ind og ud af en traktor mange gange om dagen. Seler må ikke genere halspulsåren, forklarer produktudviklingschef Mette Aggerholm. Til medarbejdere i have, skov og park skal tøjet være slidstærkt og funktionelt. Til gartnere har vi f.eks. knickers med knæpudelomme der kan lynes af til shorts hvis det er rigtigt varmt - eller når man kommer hjem. Arbejdstøj og hverdagstøj nærmer sig på nogle måder hinanden. Råhed og detaljer fra arbejdstøjet går igen i modeverdenen. Omvendt er arbejdstøjet i nogle tilfælde så smart at folk også vælger at bruge det i fritiden, fortæller Mette Aggerholm. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og freelancejournalist. Hun er desuden deltidsansat som seniorkonsulent på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU. Mød os på Have & Landskab Stand A5.23 GRØNT MILJØ 6/

16 Pesticid med til at redde asfaltsti fra padderokke Samtidig igangsætter kommuner og Naturstyrelsen forsøg med alternative metoder Pesticid er med til bekæmpe agerpadderokker der ellers truer med at ødelægge naturstien Fodsporet. I juni blev der sprøjtet med 1,2 liter MCPA på en 2,5 km lang strækning hvor problemet var størst, oplyser Naturstyrelsen. Alternative metoder undersøges dog samtidig på den 48 km lange asfaltsti. Stien der ligger på et gammelt jernbanespor mellem Næstved og Slagelse, blev anlagt i 2011 for 48 mio. kr. Rodukrudtet agerpadderokke skyder i stort tal op gennem den 8 cm tykke asfalt og laver kratere og buler så høje som muldvarpeskud. Bulerne skyldes at planterne løfter den fiberdug der ligger under asfalten. Det kan ødelægge turen for cykler, rulleskøjter og andet trillende friluftsliv. Agerpadderokkens rødder kan gå flere meter ned i jorden og kan bryde asfalt og andre hårde overflader når nye skud vokser frem om foråret. Problemet er størst på strækningen fra Dalmose til Skælskør hvor banen i sin tid blev lagt med grus som bærelag, ikke de skærver som ellers er anvendt. Næstved og Slagelse Kommuner har sammen med Naturstyrelsen derfor valgt at fravige deres generelle princip om ikke at bruge pesticider. Det er dog muligt at gøre undtagelser sådan som Naturstyrelsen f.eks. før har tilladt med kæmpe-bjørneklo. Pesticidbehandlingen sker primært ved en koncentreret sprøjtning af hver enkelt plante på stien og i rabatten. På den måde undgår man at sprøjte større arealer unødigt. Det anvendte sprøjtemiddel har aktivstoffet MCPA, altså et hormonmiddel der mest bruges til at bekæmpe tokimbladet ukrudt i korn og græs. Sprøjtningen løser det akutte problem og er kun en del af et projekt hvor man også leder efter mere miljøvenlige alternativer til at bekæmpe agerpadderokken. I dette arbejde deltager også Danmarks Naturfredningsforening, Landboforeningen Gefion Faxe Kalk og Aarhus Universitet. Forhåbningerne knyttes især til det gamle landmandsråd om at bruge meget kalk da padderokke ikke kan lide basisk jord. I august brydes de hårdest ramte strækninger op, i alt cirka 500 meter. Asfalten knuses og blandes med kalk. Skyder padderokken op gennem det kalkede lag, bliver de behandlet med MCPA. Og når de ikke skyder mere, genudlægges nyt asfaltslidlag. Padderokken bryder gennem asfalten. Foto: Anders Walther Hansen. Andre steder prøver man at vande opslemmet kalk direkte ned i asfaltens revner. Samtidig laves der i rabatterne forsøg med hvor stor koncentrationen af kalk bør være for at få den bedste virkning. Da padderokke heller ikke kan lide nedklipning, forsøges det at klippe rabatterne igen og igen. Og da padderokke mest ses på mager jord, forsøger man at gøde rabatterne og tilså dem med rajgræs så padderokken udkonkurreres. Fodsporet vil være ødelagt i løbet af få år hvis planten får lov at gro uhindret, siger skovfoged Anders Walther Hansen fra Naturstyrelsen i Storstrøm. Vi har rådført os med eksperterne, og lige nu er der desværre ikke noget godt alternativ til at sprøjte. sh Fra en genoprettet højmose i Lille Vilmose. Højmoserne er blandt de få naturtyper der har fået det bedre. Foto: Naturstyrelsen. Naturen har fået sit seks års servicetjek Der er både godt og mindre godt i Naturstyrelsens nye rapport til EU om den danske naturs tilstand, men generelt er der ikke de store ændringer i forhold til seks år siden da der sidst blev afrapporteret til EU. Naturen ændrer sig langsomt, som kontorchef i Naturstyrelsen, Henrik Kundby, bemærker om rapporten. Generelt har de lysåbne naturtyper som heder, overdrev og enge det stadig svært. Højmoserne har dog fået det bedre, bl.a. på grund af genopretninger i Lille Vildmose, Sølsted mose og Holmegaard. Et lyspunkt blandt dyrene er odde- ren der har etableret en egentlig bestand og har spredt sig til hele Jylland og også findes på Fyn. Strandtudsen er eksempel på en art som generelt er i tilbagegang. Danmark er over for EU forpligtet til at sørge for at naturens ikke går tilbage i de 246 Natura 2000-områder og at de sjældne og sårbare arter og naturtyper bevares. Der skal afrapporteres til EU-Kommissionen hver 6. år. Naturtyper og arter er inddelt i skalaen rød, gul og grøn svarende til ugunstig, moderat eller gunstig tilstand. Rapport for skove og fugle følger separat senere. 16 GRØNT MILJØ 6/2013

17 GRØNT MILJØ 6/

18 Vandet løber gennem befæstelsen HAVE & LANDSKAB. Permeable befæstelser er en perspektivrig måde at håndtere regn på, men det stiller krav til dimensionering og materialer der kan lede vandet uden at miste bæreevnen Af Jan Støvring Iden tætte by er en stor del af jorden befæstet. Tage, pladser og veje samler masser af regnvand, men der er ikke mange steder hvor vandet kan sive ned eller holdes tilbage, og fordampningen er begrænset. Permeable befæstelser er en af de LAR-løsninger som kan benyttes når byens almindelige regnvandshåndtering skal omlægges. Men for at den virker, skal hele befæstelsen tåle at opmagasinere vand uden at miste bæreevne. Permeable befæstelser leder regnvand fra belægningens overflade gennem konstruktionen til infiltration i råjorden eller via bunddræn som forsinket nedbør til et konventionelt afløb. I Danmark er mulighederne endnu ikke udforsket, men lande som USA, Tyskland, Storbritannien, Australien og Frankrig har års erfaring. En permeabel befæstelse En permeabel befæstelse består af et gennemsiveligt overfladelag og gennemsiveligt bære- og bundlag. Man skelner typisk mellem to slags. Der er modulære belægninger der infiltrerer vandet via skærvefyldte fuger eller hulrum i belægningssten. Og der er uniforme belægninger der infiltrerer gennem PERMEABLE BEFÆSTELSER PÅ HAVE & LANDSKAB Permeable befæstelser kan ses på flere stande. Skov & Landskab har emnet som tema på sin stand. et homogent materiale som f.eks. drænasfalt, insitu beton eller epoxybundne skærver. Fugerne i en modulær belægning er typisk 5-10 mm brede, sikret ved fugeknaster eller neopren-klodser. Hulrumsprocenten er 5-10 afhængig af om det er en sten eller fliser. Bærelaget baseres på skærver hvor de kantede sten komprimeres så de forkiler sig og danner et stærkt stenskelet. Afhængig af fordelingen mellem store og små sten er hulrummet 25-40% hvor ensartede sten har det største hulrum. Om skærverne er eller betyder minimalt i forhold til hulrumsprocenten der i begge tilfælde vil være mellem 35 og 40. Hulrummet kan nå 95% ved brug af plastkassetter der i dag markedsføres til trafikerede arealer. Regnvand opmagasineres i bærelaget og vil herfra infiltrere gennem vejkassens bund og sider til det omliggende terræn. Bortledningen kan forceres ved at lave dræn i vejkassens bund. Drænet kan eventuelt være forbundet med konventionelt afløbssystem eller til et regnvandsbassin eller bed med filterjord. Det forbudte stabile grus Sidst i 1950 erne medførte udbygningen af veje at sten blev en mangelvare samtidig med at meget grus ikke blev udnyttet. Det førte til udvikling af mekanisk stabilt grus der har en jævn og ubrudt kornkurve inkusiv en vis mængde finstof. Stabilgrus bærer godt når det komprimeres - og hvis det holdes tørt. Ellers kan kornene let forskyde sig når de fine partikler bliver våde og smørende. Det er netop denne effekt man udnytter når man ved anlæg komprimerer gruset. Så er det meget vådt, ofte med 8-10% vand. Derfor skal belægningen over stabilgruset være tæt. Og under stabiltgruset skal der anvendes et bundsikringslag der bryder kapillært opstigende vand og dræner indstrømmende vand væk. Stabilt grus er altså ikke egnet til en permeabel befæstelse. Der findes dog grusgrave der med udgangspunkt i lokale forekomster laver stabilt grus med en større permeabilitet end sædvanligt, men det koster samtidig i bæreevne. En gammel teknik I 1816 skrev den walisiske vejingeniør John Loudon McAdam ( ) om en ny opbygning med knuste skærver. I Danmark blev makadam, efter McAdam, en befæstelse som blandede den franske og britiske konstruktion. Den danske makadam bestod af bundsten og håndsten med ét eller flere lag skærver oven på. Hvert lag blev efterfyldt med grus der blev vandet ned, mens stenlagene blev tromlet med tunge tromler. En makadam er permeabel for regnvand og bevarer bæreevnen selv om den er våd Når vi arbejder med permeable befæstelser, kan vi derfor bruge erfaringerne fra makadamveje og sammenholde dem med viden om vands strømning i jord. Jordens fine porer binder vandet så hårdt at det kun forsvinder ved fordampning, f.eks. efter lang tids tørke. Mellemporerne er vigtige for plantevækst fordi det er fra dem at rødderne kan optage vand og næringsstoffer. Vandet i mellemporerne flytter sig først fra et lag når de er mæt- Andel af byens areal, % Befolkningstæthed (indbyggere pr. km 2 ) Som alternativ til stabilt grus, opbygges permeable bærelag af knust materiale. Foto fra test i Stenrand Grusgrav med permeabel tre-lags opbygning: 2-3 mm på 5-8 mm skærver og mm skærver i bunden. Jo tættere byen er, desto mere er befæstet. Det befæstede areal kan nå op mod 30%. Det giver derfor god mening også at kigge på dem når regnvandet skal håndteres. Illustration efter Ferguson, GRØNT MILJØ 6/2013

19 Permeabel befæstelse på Stiholmvej. Vandet ledes gennem brede skærvefyldte fuger til underliggende skærvelag. Belægningen kunne i princippet udføres vandret, men er udført med fald mod pladsens midte til den perforerede stålrist. Det giver en ekstra sikkerhed mod oversvømmelse af omliggende bygninger. Stålristen dækker et plantebed opbygget med filterjord der giver god plads til rodudvikling og tilbageholder forurenende stoffer fra vejvandet. tet med vand. Denne viden er vigtig når man som i vejkonstruktion, har tradition for at bruge forskellige lag af grus. Jordens grove porer er for store til at kapillarkræfterne kan holde på vandet der derfor straks drænes af. Grovporerne bliver derved en vigtig faktor for jordens luftskifte og skal kort efter regn igen være luftfyldte for at jordens rødder og øvrige organiske organismer trives. En permeabel jord skal have et intakt system af grovporer. For at sikre strømning i hele befæstelsen må bærelaget bestå af et enkelt ensartet lag - eller få ensartede lag - der sikrer et intakt poresystem. Det er nødvendigt fordi overgange mellem lag altid øger risikoen for at bryde poresystemet da det øvre lag skal være vandmættet før vandet trænger ind i det næste. 5 cm skærver i et lag på 25 cm. Engelsk postvej. McAdam, Bundsten og håndsten i flere lag. Points & CHaussés, fransk romervej. Bundsten, håndsten og skærver. Dansk macadam, ca Dansk stabilgrus på et lag af bundsikringsgrus. Fra ca Vandet siver ned Der er stor forskel på hvor hurtig en permeabel befæstelse leder vandet fra overfladen ned i konstruktionen og derfra videre. En nylagt belægning af belægningssten (låsesten) med skærvefyldte fuger og hulrum infiltrerer 1-10 meter nedbør i timen, men det dækker over store forskelle. En belægning med græsarmering vil i græssets vækstperiode opsuge stort set alt nedbør, mens det vandmættede vækstlag om vinteren kun vil suge ganske lidt. Når man skal dimensionere befæstelsen, kan man tage udgangspunkt i den ønskede regnmængde som befæstelsen skal kunne klare. Man kan også ved beregning undersøge hvor meget en given befæstelse tilbageholder, f.eks. en der allerede er konstrueret. I begge tilfælde kan man medtage andet vand end det der falder direkte på befæstelsen, f.eks. tagvand eller vand fra andre belægninger. I begge beregninger indgår følgende tre forhold: Den dimensionerende nedbør (mm/ time, liter/sek./ha). Jordens infiltrationsevne (K). Og den ønskede magasineringstid i befæstelsen. På ingeniørforeningens hjemmeside ida.dk kan man downloade regneark der hjælper med den hydrauliske dimensionering. Geotekstilens problem At der er flere lag i en befæstelse, er ikke kun et problem fordi man kan afbryde poresystemet. Riskoen er også at lagene blandes sammen. I udlandet anvendes derfor tit et GRØNT MILJØ 6/

20 DIMENSIONERING PÅ TO MÅDER 1. Man tager udgangspunkt i en given regnmængde og dimensionerer befæstelsen derefter Eksempel: Hvordan skal befæstelsen være for at klare en 100 års-regn som den der faldt i København 2. juli 2011? Hvor det var mest intensivt faldt der 50 mm på en halv time. Ved en hulrumsprocent på 30, vil 50 mm nedbør fylde 17 cm i bunden af vejkassen. Men kan vandet ledes hurtigt nok? 50 mm på 30 minutter svarer til 100 mm i timen. Fuge- og afretningslag leder ifølge producenten 15 mm/s = mm/t. med 20% åbent fugeareal giver det i timen. Altså rigeligt. Bærelaget infiltrerer 10 mm/s. Også rigeligt. 2. Man har en befæstelse i forvejen og skal se hvor meget vand vand den kan rumme Eksempel: En parkeringsplads på 1000 m 2 er bygget op som en permeabel belægning med 40 cm skærver med 30% hulrum. Infiltrationsevnen i råjord er sat til 2,1x10-6 m/s (sandet ler). Magasineringskapaciteten er dermed 0,40x0,30= 0,12 meter svarende til 120 mm nedbør. P-pladsen på 1000 m 2 har en samlet kapacitet på 0,12 m x 1000 m 2 = 120 m 3. Kan befæstelsen håndtere en regn på 230 liter/sek/ha? Det svarer til 13,8 liter/m 2 på 10 minutter, en regnhændelse der statistisk sker hvert 10. år. Med 30% hulrum vil vandet dermed stå 41 mm op i befæstelsen. Infiltration gennem vejkassens bund på 2,1 x 10-6 m/s svarer til 0, meter/sek eller 7,56 mm/t. Afdræningstiden er dermed 5,4 timer. geotekstil, f.eks. mellem bærelag og afretningslag. Så undgår man at fugernes og afretningslagets mindre partikler vaskes ned i bærelaget eller rystes ned af trafikken. Effekten er ikke kun at bevare fuger og afretningslag. Den er også at undgå slemme bærelaget til og at tilbageholde forureninger. Af samme grund er der udviklet coatede geotekstiler der med en biologisk aktiv overflade er særligt gode til at tilbageholde miljøfremmede partikler. Erfaringerne viser dog også at geotekstilen selv slemmer til og reducerer befæstelsens infiltrationsevne betydeligt. Ved opgravninger er geotekstilen desuden til besvær. Med mindre andet taler for det, bør geotekstil derfor udelades. Ned mod råjorden udlægges også tit geotekstil for ikke at få vandmættet råjord op i befæstelsen. Om det er nødvendigt, afhænger af råjorden, grundvandets nærhed, terræn, belastning og muligheden for at infiltrere vandet gennem vejkassens sider. Følgen kan dog også her være at befæstelsens infiltrationsevne falder. Som udgangspunkt er den unødvendig. Som alternativ til geotekstil kan man bruge et lag på 50 mm af mindre skærver, f.eks. 6-8 mm. Afretningslaget Det permeable afretningslag skal være så groft at det ikke skylles ned i bærelaget, men fint nok at afrette. I praksis løses det nemmest ved at bruge samme materiale til både fuger og afretningslag. Ved test i Stenrand Grusgrav undersøgte Skov & Landskab i 2012 mindre skærvers tendens til at blande sig ned i grovere skærver. Teoretisk er hulrummene mellem ensartede skærver 1/5 af skærvestørrelsen. Ved at blande 2-8 mm skærver med mm skærver i bærelaget kunne nedblandingseffekten minimeres når man brugte 2-8 mm skærver som afretningslag og fugemateriale. Samtidig kunne man opretholde et hulrum på 30-40%. Som tommelfingerregel kan man regne med at undgå nedblanding når den groveste skærve i det fine øvre lag er på størrelse med den fineste i det grove nedre lag. F.eks. udlægges et lag af skærver på et lag af mm skærver. Bærelag og bundsikring I almindelige befæstelser på jord med normal bæreevne bruger man både bundsikringslag og bærelag. I en permeabel befæstelse kan man med fordel bruge ét skærvelag. Man kan overveje om laget skal bruges til at opmagasinere vand før det infiltreres i jorden eller løber til et konventionelt afløb. Og i givet fald hvor meget vand. NCC markedsfører et drænende bærelag, DrænStabil med en dokumenteret hulrumsprocent på 30. Materialets bæreevne er dokumenteret med et E-modul som stabilt grus (300/350). Råjordens infiltration Råjordens evne til at infiltrere vand er begrænset fordi jorden er komprimeret. Infiltration sker derfor mest gennem vejkassens sider. Råjordens infiltrationsevne kan vurderes efter infiltrationstests som ved anlæg af faskiner (Rørcenteranvisning 009). Hvis lokal infiltration ikke er mulig eller ikke ønskelig, kan der etableres dræn i bunden af vejkassen med forbindelse til konventionelt afløb eller regnvandsbassin. Hvis drænet placeres lidt oppe i vejkassen, opnår man en delvis faskineeffekt og kan udnytte infiltrationen på jorde med ringe infiltrationsevne. Frost-tø-frost En lang vinter med temperatur svingende omkring 0 0 C udfordrer vores befæstelser med is i konstruktionen. Erfaringer fra Sverige tyder dog på at permeable befæstelser ikke fryser lige så meget til som traditionelle befæstelser og derfor heller ikke er så snedækkede og glatte som vi er vant til. I 1994 anlagde Malmö Gatukontor i samarbejde med NCC en teststrækning med tre forskellige befæstelser på Borebäckevägen. Den ene blev udført med permeabel asfalt på 67 cm mm skærver. De to andre befæstelser bestod af tæt asfalt på sandfyldt makadam. Vejen blev testet og viste mindre sætninger på den permeable del af vejen. I Luleå har Luleå Tekniske Universitet bl.a. testet en boligvej der i 1993/94 blev ombygget på grund af problemer med stående vand under forårstøbrud. Undergrunden er af Den permeable befæstelse bortleder vandet gennem belægningens overflade så der ikke forekommer stående vand på belægningen. siltet moræneler. Den nye vej blev opbygget med drænasfalt med et ensartet bærelag af mm skærver på 100 cm. Siden anlæg er der ikke konstateret stående vand. Temperaturmålinger i vejkassen i to vintre viste at den permeable vej frøs til en dybde på 1 og 1,3 meter mod 1,2 og 1,7 meter i en traditionel tæt belægning. Desuden tøede vejen hurtigere op om foråret. Frosthævninger på den permeable vej blev målt til 1,9 og 1,2 cm mod 1,2 og 7,6 cm på traditionel tæt vej. Levetid = vedligehold Både i USA, England og Tyskland er der i de seneste 25 år 20 GRØNT MILJØ 6/2013

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

University of Copenhagen. Vandet løber gennem befæstelsen Støvring, Jan. Published in: Grønt Miljø. Publication date: 2013

University of Copenhagen. Vandet løber gennem befæstelsen Støvring, Jan. Published in: Grønt Miljø. Publication date: 2013 university of copenhagen University of Copenhagen Vandet løber gennem befæstelsen Støvring, Jan Published in: Grønt Miljø Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

Regnvand i haven. Inspiration til løsninger

Regnvand i haven. Inspiration til løsninger Regnvand i haven Inspiration til løsninger Håndter regnvandet i din egen have Denne folder giver eksempler på, hvilke anlæg du kan etablere på din grund, hvis du vil håndtere dit eget regnvand i stedet

Læs mere

Permeable befæstelser hvor går grænsen?

Permeable befæstelser hvor går grænsen? Permeable befæstelser hvor går grænsen? Indlæg ved Kim Falkenberg, IBF og Michael Brask, NCC Godt spørgsmål Men vi tør godt sikre 1000 l/sek/ha Vi har løsningen fra bund til top Fordi: - vi har udviklet

Læs mere

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud-

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud- Velkommen til Hav Branchens egen udstilling Den grønne fagudstilling Have & Landskab '09 holdes næste gang 26. - 28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i. Besøgende 10.000

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

til ha ndtering af regnvand i haven

til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Ecoblock. Arealbefæstelse. Græsarmering Permeabel flisebelægning Erosionssikring Hestesport og landbrug

Ecoblock. Arealbefæstelse. Græsarmering Permeabel flisebelægning Erosionssikring Hestesport og landbrug Arealbefæstelse Græsarmering Permeabel flisebelægning Erosionssikring Hestesport og landbrug 1 - verdens mest anvendte system til arealbefæstelse er et højkvalitetsprodukt som typisk anvendes indenfor

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,

Læs mere

Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om handlingsplan for vejstøj Sekretariatet for Nørrebro Lokaludvalg

Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om handlingsplan for vejstøj Sekretariatet for Nørrebro Lokaludvalg 7. maj 2018 Sagsnr. 2018-0129786 Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om handlingsplan for vejstøj 2018-2023 Dokumentnr. 2018-0129786-1 Det er yderst positivt, at kommunen tager initiativ

Læs mere

Fremtidens belægninger. Mulighederne indenfor drænende- og luftrensende belægninger

Fremtidens belægninger. Mulighederne indenfor drænende- og luftrensende belægninger Fremtidens belægninger Mulighederne indenfor drænende- og luftrensende belægninger Potentiale og løsninger med drænende og luftrensende belægninger Oversigt 7-8 9 0 Et klima og samfund i forandring kræver

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet

Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet Oversigt Hvorfor permeable belægninger på statens vejnet? Hvad gør vi i dag? Hvad er de alternative muligheder?

Læs mere

Belægninger, der dræner regnvandet væk

Belægninger, der dræner regnvandet væk DRÆNPRODUKTER DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS Belægninger, der dræner regnvandet væk 2 Øget regn belaster kloaknettet Klimaforandringerne begynder at vise sig i Danmark. Vi oplever hyppigere

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

LAR Løsninger. - permeable afløb og belægninger samt regnbede, bassiner og vandrender. En stærk dansk betonløsning

LAR Løsninger. - permeable afløb og belægninger samt regnbede, bassiner og vandrender. En stærk dansk betonløsning En stærk dansk betonløsning LAR Løsninger - permeable afløb og belægninger samt regnbede, bassiner og vandrender - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Permeabel boligvej, Helenevej, Frederiksberg.

Læs mere

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at

Læs mere

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan

Læs mere

Græsarmering og permeable belægninger

Græsarmering og permeable belægninger Græsarmering og permeable belægninger Græsarmering Permeabel flisebelægning Erosionssikring Hestesport og landbrug 1 Verdens mest anvendte system til arealbefæstelse er et højkvalitetsprodukt som typisk

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Stiholmsvej, Birkerød. LAR Permeabel Belægning

Stiholmsvej, Birkerød. LAR Permeabel Belægning Stiholmsvej, Birkerød LAR Permeabel Belægning Permeabel belægning på gågaden udført som LAR Der er foretaget fuld afkobling fra kloak og ikke etableret overløbsforanstaltning. Anlægget er konstrueret som

Læs mere

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,

Læs mere

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...

Læs mere

Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand

Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og

Læs mere

DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS. Altid tør vej. NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet

DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS. Altid tør vej. NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS Altid tør vej NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet 2 Barometret peger på meget mere regn Klimaændringerne har givet os mere ekstremt vejr, og vi oplever

Læs mere

Test af permeable befæstelser på parkeringsplads ved Svanemøllehallen Støvring, Jan

Test af permeable befæstelser på parkeringsplads ved Svanemøllehallen Støvring, Jan university of copenhagen Københavns Universitet Test af permeable befæstelser på parkeringsplads ved Svanemøllehallen Støvring, Jan Published in: Trafik & Veje Publication date: 2015 Document Version Også

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Befæstede arealer og afløbsmængder

Befæstede arealer og afløbsmængder Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.

Læs mere

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten rc-beton.dk BUNDOPBYGNING FORSLAG TIL OPBYGNING AF BÆRELAG MV. BÆRELAG Let trafik Max én lastbil pr. dag Ved brug af en pladevibrator på ca.

Læs mere

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

RIDEBANER. Fakta om ridebaner Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå

Læs mere

Anlægteknik. Trinvis vejledning for anlæg af en belægning med fald

Anlægteknik. Trinvis vejledning for anlæg af en belægning med fald Anlægteknik Trinvis vejledning for anlæg af en belægning med fald 1 Markering af området Området hvor der skal lægges fliser markeres med stikkere eller træpløkke Husk at lægge 20 25 cm til i hver side,

Læs mere

Stiholmsvej i Birkerød - Forslag juni 2011

Stiholmsvej i Birkerød - Forslag juni 2011 Stiholmsvej i Birkerød - Forslag juni 2011 Stiholmsvej i Birkerød I forbindelse med opførelsen af en ny Føtex ved Stiholmsvej i Birkerød ønsker Rudersdal Kommune at få Stiholmsvej omlagt til en gågade

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

LAR Permeabel Belægning. Sneglehuset Rønnebærvej Holte

LAR Permeabel Belægning. Sneglehuset Rønnebærvej Holte LAR Permeabel Belægning Sneglehuset Rønnebærvej Holte Permeabel belægning udført som LAR Der er foretaget afkobling fra kloak og etableret overløbsforanstaltning til fælleskloakken. Anlægget er konstrueret

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

Anvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen

Anvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen Anvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen Gitte Hansen giha@orbicon.dk 1 Hvad skal vi igennem Eksempler på

Læs mere

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten www.rc.dk Med venlig hilsen 1 Bundopbygning Forslag til opbygning af bærelag mv. bærelag Let trafik Max én lastbil pr. dag Ved brug af en

Læs mere

Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011.

Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011. Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011. Banedanmark Ejer og vedligeholder hele jernbaneinfrastrukturen Ca. 2.200 km. Jernbane

Læs mere

Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut

Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad bør man vide. Til alle LAR-anlæg bør der foreligge et sæt hovedoplysninger til eksempel jordens infiltrationsevne

Læs mere

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL DANFUGESAND DANFUGESTENMEL Skal opbevares tørt DANFUGESAND til betonstensbelægninger DANFUGESTENMEL til betonsten, chaussesten og brostensbelægninger www.danfugesand.dk DANFUGESAND Lug ud i kemikalierne

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Status på resultatet af og konsekvenser ved reduceret brug af pesticider i kommunens miljøindsats

Status på resultatet af og konsekvenser ved reduceret brug af pesticider i kommunens miljøindsats 02-08-2018 Sagsnummer.: 18/32652 Sagstype: KLE: 05.07.01 Sagsbehandler: Bo Worsøe/Rune Asmussen Tlf.: 87535424 Status på resultatet af og konsekvenser ved reduceret brug af pesticider i kommunens miljøindsats

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelser 2. Tilbudsliste 3. Almindelige betingelser 4.

Læs mere

Græsklipperobotter. muligheder og behov, nu og i fremtiden

Græsklipperobotter. muligheder og behov, nu og i fremtiden Græsklipperobotter muligheder og behov, nu og i fremtiden Praktiske oplysninger Udleveret materiale Toiletter Frokost Gumle (højhuset) Demo af robotter (bag auditoriet) Kopi af foredrag på www.turfgrass.dk

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

Dit re gn g va n n va d n www.havenatur.dk Carry Roor R da oor Landskabs Landsk og Hav Ha e v arkit e ek arkit t ek

Dit re gn g va n n va d n www.havenatur.dk Carry Roor R da oor Landskabs Landsk og Hav Ha e v arkit e ek arkit t ek Dit regnvand www.havenatur.dk Carry Roorda Landskabs og Havearkitekt Tag vandet i opløbet, pø læg et gø grønt tag Fordampning Foto: Kjeld Larsen og Søn GAB Photo: Friderich Strauss Zinco tag Peter Malmmos

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

Eksklusive fliser - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

Eksklusive fliser - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Eksklusive fliser - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes EN VERDEN AF BETON Eksklusive fliser - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Forside: IBF SoftLine fliser 2 Verdens bedste

Læs mere

Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder

Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

DANFUGESTENMEL. www.danfugesand.dk. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger

DANFUGESTENMEL. www.danfugesand.dk. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger DANFUGESTENMEL www.danfugesand.dk Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger Begræns ukrudtet miljøvenligt og naturligt Næsten for godt til at være sand

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Nedsivning af vejvand

Nedsivning af vejvand Nedsivning af vejvand - Status, nye tiltag og aspekter Temadag: Klimatilpasning nye tiltag og aspekter Nyborg Strand, 5. feb. 2015 Simon Toft Ingvertsen Metoder og status Foto: Hydro International Foto:

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi Glatførebekæmpelse miljø og økonomi - selv om det bliver varmere, skal vi stadig kunne fjerne is fra vejen ATV Vintermøde 2015 Fagsession 3 Klimatilpasning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling

Læs mere

J. Jensen A/S. Effektiv sanering med Stål Jet Skånsom sanering med Sponge Jet Termisk varmebehandling

J. Jensen A/S. Effektiv sanering med Stål Jet Skånsom sanering med Sponge Jet Termisk varmebehandling Stålsanering J. Jensen har som de eneste mange års erfaring med sanering i sikre, lukkede kredsløb. Nu har vi udviklet Stål Jet, som er markedets mest effektive, miljørigtige saneringsanlæg. 2 J. Jensen

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

ANLÆG PARK & BYRUM ADGANGSKONTROL /SECURITY G9 UDVENTAR TOLDBODGADE 96 8930 RANDERS NØ 7023 2999 WWW.G9.DK

ANLÆG PARK & BYRUM ADGANGSKONTROL /SECURITY G9 UDVENTAR TOLDBODGADE 96 8930 RANDERS NØ 7023 2999 WWW.G9.DK G9 BIO GITTER - AREAL- OG GRÆSARMERING Anbefalet anvendelse Armeringsstyrke 1-5 med 5 som stærkeste armering BIO GITTER - 35 MM BIO GITTER 50 MM BIO-GITTER G BIO GITTER 2000 BIO GITTER ON-TOP Jævnt areal

Læs mere

Modellering af den permeable belægning

Modellering af den permeable belægning Modellering af den permeable belægning Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne arbejde undersøgende med materialer, der kan skabe små hulrum, som kan give et vandreservoir, som det der opbygges under

Læs mere

Nye beholdere til det genanvendelige affald

Nye beholdere til det genanvendelige affald sammen om GENBRUG Nye beholdere til det genanvendelige affald Pap, papir, plast, glas og metal er værdifulde ressourcer, som kan genbruges til nye produkter. Men det kræver, at det sorteres fra og ikke

Læs mere

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING LAR - en berigelse udearealerne! Marie Thing landskabsarkitekt Partner i Thing & brandt landskab aps for udfordiring for ro for leg frodighed OSLO - fornebu Vand byder

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Fra gråt til blåt Regn med kvalitet. Stormøde i Vand i Byer, 28. september 2014

Fra gråt til blåt Regn med kvalitet. Stormøde i Vand i Byer, 28. september 2014 Fra gråt til blåt Regn med kvalitet Stormøde i Vand i Byer, 28. september 2014 Salt og LAR A. Skrækken for at LAR kan føre til grundvandsforurening er generelt overdrevet B. Vejvand med salt bør generelt

Læs mere

ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.

ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER. for a sustainable EUROPE GREEN CITIES ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN UNION THE

Læs mere

Græs. Grus. Sand. Flisefødder. Klæb

Græs. Grus. Sand. Flisefødder. Klæb Græs Havefliserne kan lægges direkte på græs. Det er både en nem, hurtig og alsidig lægningsmetode. Ved at placere 20 mm flisen direkte på græsset sikrer du fleksibilitet og mobilitet. Denne metode er

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

7 trin til den perfekte græsplæne

7 trin til den perfekte græsplæne 7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte: Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012 BR01 KANTSTEN Kantsten er kantbegrænsning af forskellige materialer, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller

Læs mere

Lægning af betonfliser og -belægningssten

Lægning af betonfliser og -belægningssten Lægning af betonfliser og -belægningssten BELÆGNINGSGRUPPEN Lægning af fliser og belægningssten Belægninger med betonfliser eller -belægningssten kan holde i mange år, normalt 20-30 år. Dette er under

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger

Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger - Anvendelse, udførelse og vedligeholdelse BELÆGNINGSGRUPPEN Lokal håndtering af regnvand er blevet meget aktuelt de seneste år, på grund af flere

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Medlemsnyt september 2007

Medlemsnyt september 2007 Medlemsnyt september 2007 Bestyrelsen lovede på den ordinære generalforsamling, at der fremover jævnligt ville udkomme nyhedsbreve til medlemmerne. I dette nyhedsbrev vil vi orientere om det der er sket

Læs mere

ARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN

ARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN ARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN GRÆS- OG AREAL ARMERING BLOKKENE MED EKSTREM BELASTNINGSKAPASITET OG NATURLIG DRÆNING BY BANG græs og areal armering lever fuld ud op til kravene

Læs mere