Have & Landskab 13. Grønt Miljø 6 / AUGUST 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Have & Landskab 13. Grønt Miljø 6 / AUGUST 2013"

Transkript

1 Grønt Miljø 6 / AUGUST 2013 Have & Landskab 13 Slagelse august UDSTILLING MED INNOVATION Have & Landskabs udstillere viser ikke kun fagets bredde og dybde - men også fornyelsen. Side 4 FAGET VIL HAVE MERE KVALITET Vi har talt med hver 10. udstiller. Deres kunder vil have kvalitet, service og dokumentation. Side 8 VANDET LØBER LIGE IGENNEM Permeable befæstelser er på vej frem, også på Have & Landskab. Nyt og gammelt mødes. Side 18 GUIDE TIL HAVE & LANDSKAB Få overblik over de 244 udstillere på kort og lister og prioriter tiden før du tager afsted. Side 47 FRODIGE OG FLOTTE BYTRÆER Hensyn til rødder er vigtigt, men der er også andre aspekter. Serien om rødder slutter af. Side 66 GRØNT MILJØ 6/2013 1

2 Mød os på Have & Landskab stand C1.11 Have & Landskab stand C1.9 2 GRØNT MILJØ 6/2013

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Have & Landskab stand A5.26 SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. OK Søren GM konto Freelanceartikel til Grønt Miljø 5/2013. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR TVÆRFAGLIGT MØDE Så er der Have & Landskab igen. For 11. gang siden 1992 og igen på Selandia i Slagelse hvor de fysiske rammers variation matcher fagets alsidighed. Det særlige ved Have & Landskab i forhold til de fleste andre udstillinger er at udgangspunktet er hele branchen og indeholder alle de produktgrupper som branchen efterspørger. Det er ikke en maskinudstilling eller en planteudstilling. Den er det hele på én gang og henvender sig til alle fagets grene på én gang. Det giver også branchens aktive mulighed for at netværke lidt på tværs. På den måde kan Have & Landskab sammenlignes med Grønt Miljø der også forsøger at gå på tværs og samle faget. Og derfor er dette nummer af Grønt Miljø igen udstillingens officielle katalog. En samlende udstilling er en sund modvægt til de separerende tendenser der ellers præger branchen. Inden for bl.a græs, golf og kirkegårde ser vi alternative messer som retter sig relativt snævert mod en bestemt delgruppe. Det er et princip der ses endnu tydeligere i fagets organisationer og deres blade. Ikke et ondt ord om dét, men det understreger behovet for Have & Landskab som ikke bare har sin force i bredden, men også i dybden. Man kan sagtens skrue sin egen rute sammen til sin egen personlige specialmesse og f.eks. gå durk efter græsplejestandene og sine egne fagkollegaer. Det kan være effektivt og vældigt hyggeligt. Men samtidig har man muligheden for at se noget og nogen man ikke havde planlagt at se hjemmefra. Fordi jeg skal dække udstillingen, går jeg med vilje efter alle stande og får mange overraskende oplevelser som en strammere planlægning havde udelukket. Det er som at gå på musikfestival. Man kan godt planlægge hjemmefra og satse på at se fem bands. Eller man kan shoppe mere rundt, følge intuitionen og få uventede overraskelser. Eller gøre lidt af hvert. På messer før i tiden kunne man også drikke lige så meget som på musikfestivaler. Det kan man trods alt ikke mere. Til gengæld kan man så meget andet. Have & Landskab er et kæmpestort torvemarked med et hav af boder der falbyder alt mellem himmel og jord. Man er bare ikke nødt til at købe noget. Faktisk er alle stande efter mange års messerutine indstillet på at udstillingens rolle først og fremmest er at prækvalificere indkøbene, fremvise og informere. Nok er udgangspunktet rent kommercielt, men udstillingen er en informationsbombe der brugt rigtigt giver meget igen. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Fra planteskoleområdet på Have & Landskab At leverandør og kunde mødes i en faglig samtale med produkterne ved hånden er udstillingens kerne. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 720 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 31. årgang. ISSN Mød os på Have & Landskab stand E3.1 Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 6/2013 3

4 Fra maskinmarken, Have & Landskab Fra marken kan man til gaden, parken, pladsen og hallen. Variationen matcher udstillernes bredde. Alsidig udstilling med innovation HAVE & LANDSKAB. Udstillere har bredden og dybden, men søger samtidig fornyelsen Maskinerne fylder den åbne mark. Planteskolerne er placeret i den lukkede park, skovmaskinerne inde i en lille skov, inventaret og belægningerne på to pladser. En markvej med hegn danner en udstillingsgade til de blandede mindre stande. For 11. gang siden 1992 kan fagfolket besøge Have & Landskab. Den er ikke en maskinudstilling. Ikke en planteudstilling eller en inventarudstilling. Den er det hele. Og er målrettet den professionelle have-, park- og landskabssektor Udstillingen holdes august i fri luft i landskabet omkring erhvervsskolen Selandia i Slagelse der er blevet udstillingens faste adresse. Den har et varieret miljø der passer til de forskellige udstillergrupper og fagets variation. På udstillingen kan man besøge omkring 250 stande med maskiner, håndværktøj, inventar, belægninger, planter og skovudstyr. Og høre hvad fagskoler, organisationer, rådgivere og entreprenører har at byde på. Kommer der sene tilmeldinger kan man nå udstillerrekorden på 258 fra Om vi så også kan tangere publikumsrekorden fra 2009 på besøgende, tør jeg ikke gisne om. Der var lige under besøgende sidste gang, og vi er bevidste om at det vil være meget positivt at kunne opretholde status quo i dagens Danmark, understreger Kristian Larsen der er udstillingens projektleder. Tvinger til fornyelse Have & Landskabs udstillere byder på både faglig bredde og dybde. Og på fornyelse som der denne gang er et særligt fokus på. Krisen har tvunget producenter og leverandører i den grønne branche til at tænke nyt så der er virkelig noget at se på udstillingen. Forbrugerne har de samme behov, men færre penge, og de stiller større krav. Det har virkelig fået producenterne til at tænke i nye baner, forklarer Kristian Larsen. Arrangørerne foretrækker begrebet innovation. At skabe eller indføre noget der ændrer den etablerede metode eller opfattelse. Innovation er da også temaet for de fire arrangørers stande. Arrangørerne er som før Skov & Landskab, Danske Anlægsgartnere, Danske Planteskoler og Maskinleverandørerne Park, Vej & Anlæg. Blot med den ændring at Skov & Landskab nu også hedder Institut for Geovidenskab og Naurforvaltning. Ikke alt er splitternyt på Have & Landskab. Noget vil man sikkert kende fra sidste gang. Fra DDO, Den Danske Ordbog på ordnet.dk. Andet har sikkert været med før uden at man opdagede det. I alle tilfælde er der gode muligheder for at orientere sig og sammenligne. Samtidig kan man møde leverandørerne personligt og træffe kollegaer og samarbejdspartnere. Pleje netværket. Arrangørernes stande På arrangørernes stande kan man få et generelt indtryk af hvor innovationen for tiden finder sted. Standene peger på at vi bevæger os i retning af en mere bæredygtig, effektiv og klimaparat branche. 4 GRØNT MILJØ 6/2013

5 GRØNT MILJØ 6/2013 5

6 Gram Slagelse 5200 Århus Slagelse Hindsgavl Slagelse Slagelse Slagelse Slagelse Slagelse 250? Slagelse HISTORIE & STATISTIK Det er 11. gang at Have & Landskab holdes. I begyndelsen skiftede udstillingsstedet, men siden 2003 har udstillingen ligget fast på erhvervsskolen Selandia i Slagelse. Det er en velfungerende lokalitet hvor skolen bidrager til arrangementet. Som fast adresse har det også kunnet betale sig at investere i f.eks. bedre køreveje. Antallet af udstillere har - bortset fra et enkelt år - været stigende fra1992 til Antal besøgende er steget konstant frem til I 2011 indtraf et fald som udstillingsledelsen har forklaret med at kommuner, virksomheder mv. på grund af krisetilpasning sendte færre folk på udstilling. Udstillingen holdes på ulige årstal den sidste onsdag, torsdag og fredag i august. Besøgende Udstillere (for 2013 pr ) Skov & Landskab på Københavns Universitet sætter fokus på vandgennemtrængelige belægninger som man kan se flere danske og udenlandske testresultater af på standen. Drænende befæstelser kan man også få mere at vide om på Danske Anlægsgartneres stand. Her er der også fokus på beplantede altaner, grønne tage og insitustøbt beton. Danske Planteskoler præsenterer en hel lille skov af træer der alle lever op til den ny kvalitetsstandard for planteskoletræer. Her kan man finde eksempler på de højstammede gade- og vejtræer, flerstammede og søjleformede træer samt stambuske der indgår i kvalitetsstandarden. Hos Maskinleverandørerne Park, Vej & Anlæg handler det i høj grad om at levere mere effektive og miljøvenlige maskiner der yder mere eller samme arbejde for mindre brændstof, og som forurener og støjer mindre. En rigtig dyr faktor i enhver driftsvirksomhed eller kommunal vej- og parkafdeling er jo arbejdslønnen. Derfor handler det i høj grad om at skabe mere effektive maskiner, for jo flere mandetimer man kan spare, og dermed bruge på andre opgaver, jo bedre, forklarer konsulent i foreningen Per Hedetoft. Til udstillingen udvælger medlemmerne deres mest innovative maskine hvor opfindelsen eller udnyttelsen skaber værdi, og der skiltes med et særligt innovationsskilt så det bliver let for besøgende at se hvor de er på standene. Ses som efteruddannelse En sværm af stande hvor leverandører informerer om deres produkter. Det er hvad en fagudstilling som Have & Landskab først og fremmest handler om, forklarer Kristian Larsen. Derfor kan man se udstillingen som en alsidig og fleksibel efteruddannelse. Det gælder om at udnytte at alle leverandører står klar til at fortælle alt om lige deres speciale. Samtidig er der med udstillingens store bredde god mulighed for at sammenligne forskellige produkter, siger han. Kommercielle stande er det dog ikke alt sammen. På en speciel stand finder man i forholdet 1:1 de tre vinderhaver i konkurrencen om fremtidens rækkehushave. Der er udskrevet blandt landskabsarkitektstuderende og udført i august af Selandias anlægsgartnerelever. Desuden byder Have & Landskab igen på Loxams danmarksmesterskab i minigraver. Blandt årets nye tiltag er udvidet åbningstid fra 16 til 19 om torsdagen, udstillingens midterdag. Så kan man besøge udstillingen uden for arbejdstid eller ved kun tage en halv dag fri. Desuden er flere områder bygget op lidt anderledes. F.eks. er området for belægninger og inventar og den sydlige side af Jernbjergvej opbygget som øer så der er flere facademetre og så man lettere undgår diskrete afkroge. sh Træet skal holde den nye planteskolestandard. Men hvad hjælper uden et godt voksested? På Have & Landskab 2011 gav Kortegaard et bud. 6 GRØNT MILJØ 6/2013

7 GRØNT MILJØ 6/2013 7

8 Faget efterspørger mere kvalitet HAVE & LANDSKAB. Alle skal være effektive, og det øger efterspørgslen på kvalitet, dokumentation og service hos leverandørerne. Og kunderne tør købe igen efter lang tids krise Af Tilde Tvedt Over 240 udstillere præsenterer deres produkter på Have & Landskab 13. Det giver mulighed for at komme hele vejen rundt om markedet. Men også for at tabe overblikket undervejs. Derfor har vi på forhånd taget temperaturen på små 10% af udstillerne for at give et overblik over de aktuelle tendenser inden for nogle produktområder: Hvad vil kunderne have? Hvor rykker teknologien? Og hvad er det store nye? Kvalitetsstandard for træer Hos planteskolerne er der forsigtig optimisme, bl.a. fordi branchen er begunstiget af stor bevidsthed om det grønne. Mange af de projekter vi leverer planter til, indeholder også argumenter for det grønnes gavnlige virkning, fortæller Jørn Jørgensen fra P. Kortegaards Planteskole A/S der primært producerer træer. Virksomheder vil f.eks. gerne investere til gavn for personalets velbefindende og ønsker at kunderne oplever deres område som indbydende. Ellers peger Jørn Jørgensen på kvalitetsstandarden for planteskoletræer som det store nye. Den beskriver fire typer træer entydigt og skal medvirke til større kvalitetsbevidsthed hos både kunder og leverandører. De projekterende kan henvise til standarden i deres beskrivelser, og den kan samtidig være med til at sikre fairplay i branchen. På papiret kan planter til forskellige priser godt se ens ud, men det er vigtigt hvad man reelt får i sin leverance, fremhæver Jørn Jørgensen. Han har allerede observeret at kvalitetsstandarden er på vej ind i udbudsmateriale og lignende, men den bliver stadig brugt for lidt i modtagekontrollen hvor kunden skal tjekke om det bestilte nu også er modtaget. Plantekendskab efterlyses På Johansens Planteskole, der bl.a. leverer stauder, er afdelingsleder Lasse Høilund enig i at fremtiden er nogenlunde lys selv om det var et anstrengende sent forår. Det ser ud til at der kommer mere gang i byggeriet igen, og vi får flere forespørgsler og oplever mere interesse end for et år siden, fortæller han. Både kommuner og boligselskaber køber mange stauder, især til store flader med én art. Den største trussel er konkurrencen sydfra, idet både tyske og hollandske firmaer sælger stauder i Danmark. Lasse Høilund er dog også lidt bekymret på en anden kant. Vi vil gerne være med til at klæde landskabsarkitekter og andre bedre på til at vælge planter. Af og til har jeg ringet og givet dem nogle råd, og det bliver som regel positivt modtaget. Men jeg mangler at der er nogle der selv erkender at det kan være en god idé at spørge, siger Lasse Høilund der godt kunne tænke sig en tættere dialog om plantevalget. Og så bestemmer prisen alt for meget selv om den ofte kun er en lille brik i forhold til det samlede anlægsbudget. Reklameværdien er jo også højere for landskabsarkitekten hvis plantningen fungerer fra begyndelsen og udvikler sig godt, mener Lasse Høilund. Græsfrøets renhed Prodana producerer græsfrø, og her konstaterer markedschef Karl Johan Hasselbalch at opmærksomhed på kvalitet trænger sig frem. I krisetider kan kunderne vælge to strategier: at købe billigt - eller købe lidt dyrere og spare penge på længere sigt. Kommunerne skal være effektive, og alle bliver målt på penge. Derfor er de også mere bevidste om langtidsudgiften, siger Karl Johan Hasselbalch. Kvalitet handler især om styrke i forhold til tørke, slid og kulde. Men frøets renhed betyder også meget for økonomien. Der kan være måske Græsfrøets renhed betyder meget for resultatet og dermed for økonomien. Sammenligning af Prodanas 4turf med andre frøblandinger. 8 GRØNT MILJØ 6/2013

9 Den nye standard for planteskoletræer skal hæve kvalitetsbevidstheden. Højstammede vej- og gadetræer i P. Kortegaards Planteskole A/S. 5% eller 10% smuds og ukrudtsfrø i græsfrøet. Derfor giver blandingerne forskelligt resultat. Det arbejder vi meget med at gøre opmærksom på da det kan være svært for kunderne lige på stående fod at vurdere konsekvenserne, fortæller Hasselbalch. Regnvand til træerne Hos Milford I/S, der leverer udstyr til plantninger, arbejder man bl.a. på at imødekomme behovet for klimatilpasning. Direktør Wyatt Harding fortæller at virksomheden udvikler på et system der kan kombinere overskud af regnvand med bytræers behov for vand. Vores fokus er at træerne i byen skal kunne klare sig, også år frem, siger han. Wyatt Harding peger desuden på at kanter til stier, bede o.l. er på vej frem fordi det kan give mindre vedligeholdelse - helt i tråd med de generelle krav om effektivitet. F.eks. kan en cirkelform markeres en gang for alle, sådan at det bliver nemmere for f.eks. viceværter at fastholde anlæggets form. Vi sælger også en del kanter til asfalt- og gummibelægninger på f.eks. legepladser og boldbaner som så holder længere, fortæller han. Garanti på jorden Kunderne vil have dokumentation. Det mærker man også hos firmaet Solum der leverer vækstmedier og lignende produkter. Garanti for indhold, renhed o.l. i forhold til både vækst og miljø efterspørges mere og mere af landskabsarkitekter og andre rådgivere, fortæller direktør Knud Hvid Petersen. Derfor er alle firmaets produkter deklarerede. Knud Hvid Pedersen konstaterer også at virksomheden har mærket mindre til krisen end man skulle tro. Det hænger bl.a. sammen med at jordprodukter også bruges meget til vedligeholdelse, f.eks. på boldbaner og golfbaner. Man holder jo ikke op med at topdresse fodboldbanen selv om det er krisetider. Specialprodukter på vej frem er bl.a. jordblandinger til grønne tage der består af lette jordtyper med en særlig struktur. Desuden er der efterspørgsel på muld til græsarmering som har fået en renæssance som gennemtrængelig belægning der kan nedsive regnvand. Organisk gødning Dokumentation er også i fokus hos Garta der er Danmarks Organisk gødning frigiver kvælstoffet langsommere så man kan gøde færre gange. Marathon sportsgødning fra Garta. største leverandør af gødning. Lige nu er især de organiske gødninger genstand for interesse, fortæller områdechef Knud Høgh Rasmussen. De frigiver kvælstoffet langsomt, og man behøver derfor ikke at gøde lige så tit som med almindelige kunstgødning. Desuden har den organiske gødning en madpakke med der stimulerer mikroorganismerne i jorden. De er med til at omsætte afklip og lignende i græsplæner der ellers kan gøre det svært for gødning at trænge ned. Gødningen er testet i Holland, men vi vil gerne have dokumentation fra præcis vores egen klimazone og har derfor etableret et 3-årigt forsøg på Roskilde Idrætsanlæg i samarbejde med kommunen, forklarer Knud Høgh Rasmussen. Målet er at finde den rette balance mellem udbringning og vækst - og gøre opmærksom på fordelene ved organiske gødninger. Man sparer penge ved kun at skulle udbringe 2-3 gange i stedet for 4-6 gange, men det glemmer folk tit at tage med i GRØNT MILJØ 6/2013 9

10 Gennemtrængelige belægninger er på vej frem fordi mere og mere regnvand skal ledes uden om kloakken. Farum Græsarmering fra Farum Beton. regnestykket når de skal vurdere prisen, siger Knud Høgh Rasmussen. Dyrere pesticider Udbuddet af sprøjtemidler til bl.a. ukrudtsbekæmpelse er i høj grad styret af lovgivningen. Aktuelt har Folketinget vedtaget at reducere pesticidernes belastning af sundhed, natur og miljø med 40% inden udgangen af Fokus er flyttet fra forbrug til belastning ud fra en betragtning om at det er mere interessant hvordan sprøjtemidlerne påvirker omgivelser og mennesker end hvor meget, der bliver brugt. Det betyder bl.a. at de mest skadelige sprøjtemidler fra 1. juli 2013 bliver dyrere at købe end de mindre belastende, fortæller funktionsleder Anita Fjelsted fra Miljøstyrelsen. Den frivillige aftale om at udfase pesticider i staten, regionerne og kommunerne gælder stadig, og her er de invasive plantearter især en udfordring. Miljøstyrelsen lægger bl.a. op til at løse problemet ved mere udveksling af erfaringer mellem kommunerne. Beton på boligveje På belægningsområdet har man taget helt nye metoder i brug for at inspirere kunderne. Beton har måske fået et lidt dårligt ry som får folk til at tænke stenørken i nedslidte boligområder, især fordi granitbelægninger er så meget fremme, siger Steen Mygind, formand for Belægningsfraktionen i Dansk Beton. Den vanetænkning vil vi gerne lave om på ved at vise hvordan beton kan bruges på nye måder. I dag er langt de fleste boligveje f.eks. belagt med asfalt, men sådan behøver det ikke at være. Beton kan dæmpe hastigheden, give større variation og holde længere. Sammen med Skov & Landskab har Belægningsfraktionen derfor ladet en række landskabsarkitekter lave forslag til boligveje med betonbelægninger. Tegnestuerne inddrog bl.a. afledning af regnvand, vejens funktioner og husets placering på grunden. Vi var meget positivt overraskede over processen hvor det for os gjaldt om ikke at begrænse kreativiteten ved at pege på for mange hindringer. Det handlede mere om at give slip, fortæller Steen Mygind begejstret. Forslagene præsenteres på og sendes i efteråret ud til landskabsarkitekter og byplanlæggere for at bringe inspirationen videre. Projektet har også inspireret til en konference i begyndelsen af 2014 der henvender sig til en bred kreds af arkitekter, anlægsgartnere og producenter. Vi har altid lavet faktablade og den slags, men det er nyt at vi går i mere direkte dialog med aftagerne, siger Steen Mygind. Større fliser Hos Farum Beton A/S oplever markedschef Dennis Kristensen at kunderne vil have større og større fliser. Før var det måske 40x40 cm, men nu er det 60x60 cm og gerne med skarpe kanter, siger han. Det hænger sammen med tendenserne i arkitekturen. Der skal være rene linjer, store flader og minimalistisk stil. Kommunerne efterspørger også lang holdbarhed, f.eks. på fortovsfliser. Vi laver vores produkter af sand, vand og cement og blander ikke flyveaske eller andre fyldstoffer i. Til gengæld tilsætter vi granitskærver der gør fliserne hårdere og tungere og giver længere levetid, forklarer Dennis Kristensen. Kommunerne er også interesseret i naturmaterialer hvis det kan mindske vedligeholdelsen. Vi sælger bl.a. en del granitkantsten som godt nok er lidt dyrere at sætte fordi de er mere ujævne, men til gengæld holder længere, fortæller Dennis Kristensen. Det helt nye er sandsten som Farum Beton viser frem i ny udstillingshave. Vi har høje forventninger til det produkt som har et mere levende udtryk. Og der er interesse selv om sandsten koster cirka 30% mere - måske især hos de kunder der vælger med øjnene, siger Dennis Kristensen. Gennemtrængelige belægninger er også på vej ind i sortimentet. Forsøgsprojekter er i gang, bl.a. i Middelfart hvor Farum Beton leverer materialer i form af 40x40 cm felter med små uens belægningssten hvor regnvand kan passere mellem stenene. Inventar skal holde Falco A/S producerer byrumsinventar af de fleste slags, og direktør Ole Lund oplever at bl.a. kommunerne køber en højere kvalitet end for nogle år siden. Det er min fornemmelse at de grønne forvaltninger ikke nødvendigvis får ekstra penge til drift selv om de laver nye anlæg. Derfor er de mere fokuserede på at få noget der kan holde, siger han. Før solgte vi f.eks. mange olierede bænke. Det gør vi ikke mere, for så er folk tvunget til at fortsætte med olie. I dag vil de i højere grad selv bestemme efterbehandlingen fordi den påvirker den løbende udgift. 10 GRØNT MILJØ 6/2013

11 GRØNT MILJØ 6/

12 Ole Lund fremhæver også at kunderne går mere efter service og vejledning end efter rabat. F.eks. tegner vi større cykelparkeringer for kunder, hvilket er meget værdsat. Det lidt tættere samarbejde er kommet med tiden og efterspørges langt fra i alle de lande hvor Falco A/S arbejder, siger han. LED giver billigere lys Belysning på udendørs arealer skal være miljøvenlig. Derfor er LED-lyskilder stærkt på vej frem, fortæller chefkonsulent Henrik Stenager fra Veksø der bl.a. producerer parklygter på 3-4 meter og lave pullertlamper til gader, stier, pladser og grønne områder. Lige nu er der gang i at udvikle nye lamper med LED-lys og opgradere en række af de eksisterende til den nye lyskilde. Alle skal spare, også på el, og en 5 W LED-lyskilde lyser lige så meget som en traditionel 60 W glødepære. Lyset kan virke lidt skarpt fordi det kommer fra et meget lille punkt. Derfor er det vigtigt at udforme lampen sådan at lyset ikke blænder, forklarer Henrik Stenager. Leg med variationer Hos Cado A/S, der leverer legepladsudstyr, mærker Søren Andersen at kunderne efterspørger skræddersyede løsninger. Legepladserne skal være forskellige og helt særlige. I byområder er legepladser i rust- Legepladser skal være skræddersyede og ikke ligne alle de andre. Spielart fra Cado A/S. Byrumsinventar skal være holdbart fordi nye anlæg ikke nødvendigvis udløser ekstra driftsmidler. Snoet bænk fra Falco A/S. frit stål med hærværkssikre redskaber det mest efterspurgte. Andre steder er det naturlegepladser i organiske linjer der følger træets egne former. Netop de specielle eventyragtige legepladser er meget efterspurgte. Ud fra kundens ønsker laver Cado et design, og legeredskaberne produceres så i Tyskland, bl.a. i samarbejde med specialuddannede trækunstnere. Så får kunden en helt individuel legeplads der ikke ligner alle de andre. Som en anden tendens peger Søren Andersen på anlæg der stimulerer bevægelse, især for unge mennesker. Her spiller anlæggets muligheder for Underjordiske affaldsanlæg har meget større kapacitet uden at fylde op i byrummet. Anlæg til papir, glas og batterier fra Rubæk & Co. A/S. at mødes en stor rolle. Hvis man f.eks. etablerer siddemuligheder rundt om en multibane, så vil flere drenge spille bold, og det vil igen tiltrække flere piger. Ved at tænke den sociale dimension ind, kan vi få flere unge til at bevæge sig mere, mener Søren Andersen. Affald under jorden I Danmark tror vi at vi er dygtige til at sortere affald, men vi er nok cirka ti år efter naboer som Sverige og England, mener direktør Peter Mikkelsen fra Rubæk & Co. A/S der sælger affaldsbeholdere. Men nu er interessen så småt begyndt at røre på sig, også på offentlige arealer. Det er den spæde start nu, men om fem år vil det sikkert være stort, siger Peter Mikkelsen. Den anden store tendens er underjordiske affaldsanlæg der giver meget større kapacitet uden at fylde op i byrummet. Her er Aarhus klart foregangskommune med underjordiske anlæg til fire forskellige fraktioner. Peter Mikkelsen fortæller at 87% af borgerne synes at byen er blevet renere efter at man har fået de nye anlæg. Og så er der penge i affald. Rubæk & Co. leverer også bænke, fodhegn mv. der er lavet af genbrugsplast. Produkterne er modstandsdygtige over for ultraviolet lys og nedbrydes derfor ikke af solens stråler. Desuden kan mos og 12 GRØNT MILJØ 6/2013

13 alger ikke gro på plast fordi der ikke er næring at hente som i træ. Grave-læsse-køre Hos maskinfolkene efterspørger kunderne effektivitet og godt arbejdsmiljø. Noget af det anlægsgartnerne køber for tiden, er minigravere på kg der er nemme at flytte på en trailer. Desuden styres de med joystick, hvilket giver god ergonomi, fortæller salgschef Morten Christoffersen fra Bay Christensen A/S. Derudover er der hele tiden udvikling på motorerne, også i forhold til støj og udstødning. Maskinerne skal kunne køre i byernes miljøzoner uden at man skal bruge mange penge på at bygge et filter på efter at man har købt den. København, Odense, Aarhus og Aalborg har allerede miljøzoner, og det vil formodentlig brede sig, vurderer Morten Christoffersen. København har allerede udvidet sin zone to gange. Miljøvenlige maskiner er jo også en fordel hvis man f.eks. graver i en snæver baggård. Så er støj og udstødning også til at holde ud for medarbejderne, siger han. Hos Stemas Maskinsalg A/S konstaterer salgschef Robert Kjærgaard at det går godt med at sælge maskiner op til 10 tons til have-parksektoren. Folk er begyndt at lægge krisen en smule bag sig og har fået lidt tro på at det kan betale sig at investere igen. Mange har lejet maskiner under krisen, men det marked er der stadig gang i for vi sælger også en del til udlejere. Især minilæssere sælger godt. Det er små handy maskiner som overtager meget manuelt arbejde med at flytte materialer, bl.a. fordi de fås helt ned i 80 cm bredde og kan komme til alle steder. Det nye er at kunderne forventer mere af maskinerne i dag. F.eks. skal en gravemaskine ikke bare kunne grave, men give mulighed for flere funktioner og køre langt på literen. Miljøet er vigtigt, og selv små entreprenører spørger til ISO-certificeringer, fortæller Robert Kjærgaard. Det er noget der er kommet meget de seneste par år. LED-lyskilder gør den udendørs belysning billigere, men kræver at lygten er tilpasset denne type lys. Ballo parklygte fra Veksø. GRØNT MILJØ 6/

14 Minilæssere afløser meget manuelt arbejde, bl.a. fordi de kan komme til de fleste steder. Weidemann minilæsser fra Stemas. Vi mærker også at kunderne efterspørger service. Den lille anlægsgartner der måske kun har to maskiner, kan ikke tåle nedbrud. Derfor har vi også en ordning hvor gps en i maskinen bipper en sms ind til os når det er tid for forebyggende service, siger Robert Kjærgaard. De små maskiner Også i afdelingen for små maskiner er det meget vigtigt med ordentlig service. Ellers må du lukke, konstaterer produktchef Mads Lauritsen fra Vermeer der bl.a. sælger flishuggere og stubfræsere. Mange produkter er ret ens, og så er det servicen, der kan gøre en forskel. Folk har ikke tid og råd til at maskinerne er ude af drift fordi det tager to uger at få en reservedel hjem fra Kina. Det følger af kravene til effektivitet alle steder, konstaterer Mads Lauritsen. Det sidste nye er at stubfræserne er på vej væk fra lejer og remme der er følsomme over for skader. Hos Stihl der bl.a. leverer motorsave og buskryddere, er markedet ifølge salgschef Michael Nielsen i fin udvikling. Han peger på to tendenser, nemlig flere batteridrevne maskiner og kombiudstyr der kan bruges til flere opgaver. De batteridrevne findes allerede, men bliver nu videreudviklet til de professionelles behov, bl.a. i form af større effekt på batterierne. Fordelen er bl.a. mindre støj og generelt bedre arbejdsmiljø. Robotter til store plæner På græsområdet er robotklipperne nu for alvor på vej ud på de offentlige græsplæner. Kapaciteten er oppe på m 2 pr. maskine. Kommunerne køber dem af hensyn til miljøet og for at spare arbejdsløn, vurderer administrerende direktør Thomas Meldal fra Stiga. Den eldrevne robot udleder mindre CO 2 end en almindelig græsklipper, og brændstoffet er billigere. Der er heller ikke helt så meget slid på de mekaniske dele. Hvis robotten går i stå, sendes der automatisk en sms til den ansvarlige, men ellers kræver maskinen meget lidt opsyn. I den anden ende af skalaen er de store knækstyrede dieselklippere med kabine populære fordi de kan bruges som redskabsbærere til mange andre opgaver, f.eks. snerydning. Desuden har vi arbejdet meget med at dæmpe vibrationerne, og man kan nu bruge græsklipperen en hel dag og stadig holde sig inden for arbejdsmiljøreglerne, lover Thomas Meldal. Andre finesser er multiklip hvor græsset klippes i småstykker når det hvirv- les rundt oppe under skjoldet. Så slipper man for at samle op, og græsset bliver hurtigere nedbrudt i plænen. Gas i justeret forklædning Gas er stadig den fremherskende metode blandt de ikke-kemiske. Man kan køre hurtigere end med f.eks. damp, og en gasbrænder holder længere fordi konstruktionen er forholdsvis simpel. Brandfaren er dog fortsat en afgørende ulempe. Derfor har Ibsens Gasteknik udviklet en hånddamper til kanter, f.eks. til brug langs fredede bygninger og andre følsomme steder, fortæller indehaver Ib Ibsen. Arbejdstøj tilpasses i stadigt højere grad til kroppens bevægelser i arbejdet. GWT-serien fra Grene Danmark. 14 GRØNT MILJØ 6/2013

15 Service er afgørende, også for små maskiner, for ingen har tid og råd til at de er ude af drift ret længe. Stubfræser fra Vermeer. Det er som regel varmen uden for flammen som giver problemer med svidninger. Prøv bare at holde hånden hen over et stearinlys. Derfor har vi også lavet en særlig håndbrænder som brænder mere nedefra. Håndtaget er bukket anderledes sådan at strålevarmen ikke skader til siderne, forklarer Ib Ibsen. Endelig har de håndbugserede gasbrændere på cm nu fået en lille elmotor sådan at de kan køre selv. Idéen er udviklet til de smalle stier i Botanisk Have i København, men maskinerne kører ind til videre også i en kommune og på en kirkegård. Ib Ibsen peger også på at ikke kun udstyret, men også metoden er vigtig. Ofte brænder folk så hurtigt at plantens celler bare lukker sig og så vokser videre senere. Det gælder om at få planten blancheret, sådan at cellerne sprænges, og planten tørrer ud i løbet af få dage. Udstyr letter arbejdet Dansk Skovkontor forhandler et stort udvalg af håndværktøj, sikkerhedsudstyr og andre typer tilbehør til den grønne sektor. Direktør Jens Erik Jensen har været med i over 20 år og har over årene oplevet en stødt stigende vækst, krise eller ej. Vi sælger til de professionelle, og kravene til effektivitet er så høje at man godt vil betale for kvalitet til de faste medarbejdere fordi det holder længere. Og så køber folk kun det der er brug for lige nu, siger han. En af de store artikler er støvler og sikkerhedsstøvler. Beskærersakse er en anden hvor de traditionelle Felco-sakse nu suppleres af tyskproducerede Löwe-sakse der er dominerende i den tyske frugtbranche. Noget af det nye er en holder til hækklippere hvor man bærer op til 5 kg af maskinens vægt via ryg og hofter, populært kaldet Elefantsnablen. En fjederbelastet wire sørger for at aflaste arme og skuldre når man klipper hække på 1-2 meter. Ergonomisk arbejdstøj Pasform og ergonomi er i fokus når det gælder arbejdstøj. Hos Grene Danmark A/S har man udviklet det traditionelle arbejdstøj sådan at det i højere grad tager hensyn til hvordan kroppen arbejder. F.eks. kan knæet kun bevæge sig fremad, og det har bukserne facon efter. Tøjet er indrettet til bevægelse. Bukserne må ikke spænde over hofterne når man går ind og ud af en traktor mange gange om dagen. Seler må ikke genere halspulsåren, forklarer produktudviklingschef Mette Aggerholm. Til medarbejdere i have, skov og park skal tøjet være slidstærkt og funktionelt. Til gartnere har vi f.eks. knickers med knæpudelomme der kan lynes af til shorts hvis det er rigtigt varmt - eller når man kommer hjem. Arbejdstøj og hverdagstøj nærmer sig på nogle måder hinanden. Råhed og detaljer fra arbejdstøjet går igen i modeverdenen. Omvendt er arbejdstøjet i nogle tilfælde så smart at folk også vælger at bruge det i fritiden, fortæller Mette Aggerholm. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og freelancejournalist. Hun er desuden deltidsansat som seniorkonsulent på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU. Mød os på Have & Landskab Stand A5.23 GRØNT MILJØ 6/

16 Pesticid med til at redde asfaltsti fra padderokke Samtidig igangsætter kommuner og Naturstyrelsen forsøg med alternative metoder Pesticid er med til bekæmpe agerpadderokker der ellers truer med at ødelægge naturstien Fodsporet. I juni blev der sprøjtet med 1,2 liter MCPA på en 2,5 km lang strækning hvor problemet var størst, oplyser Naturstyrelsen. Alternative metoder undersøges dog samtidig på den 48 km lange asfaltsti. Stien der ligger på et gammelt jernbanespor mellem Næstved og Slagelse, blev anlagt i 2011 for 48 mio. kr. Rodukrudtet agerpadderokke skyder i stort tal op gennem den 8 cm tykke asfalt og laver kratere og buler så høje som muldvarpeskud. Bulerne skyldes at planterne løfter den fiberdug der ligger under asfalten. Det kan ødelægge turen for cykler, rulleskøjter og andet trillende friluftsliv. Agerpadderokkens rødder kan gå flere meter ned i jorden og kan bryde asfalt og andre hårde overflader når nye skud vokser frem om foråret. Problemet er størst på strækningen fra Dalmose til Skælskør hvor banen i sin tid blev lagt med grus som bærelag, ikke de skærver som ellers er anvendt. Næstved og Slagelse Kommuner har sammen med Naturstyrelsen derfor valgt at fravige deres generelle princip om ikke at bruge pesticider. Det er dog muligt at gøre undtagelser sådan som Naturstyrelsen f.eks. før har tilladt med kæmpe-bjørneklo. Pesticidbehandlingen sker primært ved en koncentreret sprøjtning af hver enkelt plante på stien og i rabatten. På den måde undgår man at sprøjte større arealer unødigt. Det anvendte sprøjtemiddel har aktivstoffet MCPA, altså et hormonmiddel der mest bruges til at bekæmpe tokimbladet ukrudt i korn og græs. Sprøjtningen løser det akutte problem og er kun en del af et projekt hvor man også leder efter mere miljøvenlige alternativer til at bekæmpe agerpadderokken. I dette arbejde deltager også Danmarks Naturfredningsforening, Landboforeningen Gefion Faxe Kalk og Aarhus Universitet. Forhåbningerne knyttes især til det gamle landmandsråd om at bruge meget kalk da padderokke ikke kan lide basisk jord. I august brydes de hårdest ramte strækninger op, i alt cirka 500 meter. Asfalten knuses og blandes med kalk. Skyder padderokken op gennem det kalkede lag, bliver de behandlet med MCPA. Og når de ikke skyder mere, genudlægges nyt asfaltslidlag. Padderokken bryder gennem asfalten. Foto: Anders Walther Hansen. Andre steder prøver man at vande opslemmet kalk direkte ned i asfaltens revner. Samtidig laves der i rabatterne forsøg med hvor stor koncentrationen af kalk bør være for at få den bedste virkning. Da padderokke heller ikke kan lide nedklipning, forsøges det at klippe rabatterne igen og igen. Og da padderokke mest ses på mager jord, forsøger man at gøde rabatterne og tilså dem med rajgræs så padderokken udkonkurreres. Fodsporet vil være ødelagt i løbet af få år hvis planten får lov at gro uhindret, siger skovfoged Anders Walther Hansen fra Naturstyrelsen i Storstrøm. Vi har rådført os med eksperterne, og lige nu er der desværre ikke noget godt alternativ til at sprøjte. sh Fra en genoprettet højmose i Lille Vilmose. Højmoserne er blandt de få naturtyper der har fået det bedre. Foto: Naturstyrelsen. Naturen har fået sit seks års servicetjek Der er både godt og mindre godt i Naturstyrelsens nye rapport til EU om den danske naturs tilstand, men generelt er der ikke de store ændringer i forhold til seks år siden da der sidst blev afrapporteret til EU. Naturen ændrer sig langsomt, som kontorchef i Naturstyrelsen, Henrik Kundby, bemærker om rapporten. Generelt har de lysåbne naturtyper som heder, overdrev og enge det stadig svært. Højmoserne har dog fået det bedre, bl.a. på grund af genopretninger i Lille Vildmose, Sølsted mose og Holmegaard. Et lyspunkt blandt dyrene er odde- ren der har etableret en egentlig bestand og har spredt sig til hele Jylland og også findes på Fyn. Strandtudsen er eksempel på en art som generelt er i tilbagegang. Danmark er over for EU forpligtet til at sørge for at naturens ikke går tilbage i de 246 Natura 2000-områder og at de sjældne og sårbare arter og naturtyper bevares. Der skal afrapporteres til EU-Kommissionen hver 6. år. Naturtyper og arter er inddelt i skalaen rød, gul og grøn svarende til ugunstig, moderat eller gunstig tilstand. Rapport for skove og fugle følger separat senere. 16 GRØNT MILJØ 6/2013

17 GRØNT MILJØ 6/

18 Vandet løber gennem befæstelsen HAVE & LANDSKAB. Permeable befæstelser er en perspektivrig måde at håndtere regn på, men det stiller krav til dimensionering og materialer der kan lede vandet uden at miste bæreevnen Af Jan Støvring Iden tætte by er en stor del af jorden befæstet. Tage, pladser og veje samler masser af regnvand, men der er ikke mange steder hvor vandet kan sive ned eller holdes tilbage, og fordampningen er begrænset. Permeable befæstelser er en af de LAR-løsninger som kan benyttes når byens almindelige regnvandshåndtering skal omlægges. Men for at den virker, skal hele befæstelsen tåle at opmagasinere vand uden at miste bæreevne. Permeable befæstelser leder regnvand fra belægningens overflade gennem konstruktionen til infiltration i råjorden eller via bunddræn som forsinket nedbør til et konventionelt afløb. I Danmark er mulighederne endnu ikke udforsket, men lande som USA, Tyskland, Storbritannien, Australien og Frankrig har års erfaring. En permeabel befæstelse En permeabel befæstelse består af et gennemsiveligt overfladelag og gennemsiveligt bære- og bundlag. Man skelner typisk mellem to slags. Der er modulære belægninger der infiltrerer vandet via skærvefyldte fuger eller hulrum i belægningssten. Og der er uniforme belægninger der infiltrerer gennem PERMEABLE BEFÆSTELSER PÅ HAVE & LANDSKAB Permeable befæstelser kan ses på flere stande. Skov & Landskab har emnet som tema på sin stand. et homogent materiale som f.eks. drænasfalt, insitu beton eller epoxybundne skærver. Fugerne i en modulær belægning er typisk 5-10 mm brede, sikret ved fugeknaster eller neopren-klodser. Hulrumsprocenten er 5-10 afhængig af om det er en sten eller fliser. Bærelaget baseres på skærver hvor de kantede sten komprimeres så de forkiler sig og danner et stærkt stenskelet. Afhængig af fordelingen mellem store og små sten er hulrummet 25-40% hvor ensartede sten har det største hulrum. Om skærverne er eller betyder minimalt i forhold til hulrumsprocenten der i begge tilfælde vil være mellem 35 og 40. Hulrummet kan nå 95% ved brug af plastkassetter der i dag markedsføres til trafikerede arealer. Regnvand opmagasineres i bærelaget og vil herfra infiltrere gennem vejkassens bund og sider til det omliggende terræn. Bortledningen kan forceres ved at lave dræn i vejkassens bund. Drænet kan eventuelt være forbundet med konventionelt afløbssystem eller til et regnvandsbassin eller bed med filterjord. Det forbudte stabile grus Sidst i 1950 erne medførte udbygningen af veje at sten blev en mangelvare samtidig med at meget grus ikke blev udnyttet. Det førte til udvikling af mekanisk stabilt grus der har en jævn og ubrudt kornkurve inkusiv en vis mængde finstof. Stabilgrus bærer godt når det komprimeres - og hvis det holdes tørt. Ellers kan kornene let forskyde sig når de fine partikler bliver våde og smørende. Det er netop denne effekt man udnytter når man ved anlæg komprimerer gruset. Så er det meget vådt, ofte med 8-10% vand. Derfor skal belægningen over stabilgruset være tæt. Og under stabiltgruset skal der anvendes et bundsikringslag der bryder kapillært opstigende vand og dræner indstrømmende vand væk. Stabilt grus er altså ikke egnet til en permeabel befæstelse. Der findes dog grusgrave der med udgangspunkt i lokale forekomster laver stabilt grus med en større permeabilitet end sædvanligt, men det koster samtidig i bæreevne. En gammel teknik I 1816 skrev den walisiske vejingeniør John Loudon McAdam ( ) om en ny opbygning med knuste skærver. I Danmark blev makadam, efter McAdam, en befæstelse som blandede den franske og britiske konstruktion. Den danske makadam bestod af bundsten og håndsten med ét eller flere lag skærver oven på. Hvert lag blev efterfyldt med grus der blev vandet ned, mens stenlagene blev tromlet med tunge tromler. En makadam er permeabel for regnvand og bevarer bæreevnen selv om den er våd Når vi arbejder med permeable befæstelser, kan vi derfor bruge erfaringerne fra makadamveje og sammenholde dem med viden om vands strømning i jord. Jordens fine porer binder vandet så hårdt at det kun forsvinder ved fordampning, f.eks. efter lang tids tørke. Mellemporerne er vigtige for plantevækst fordi det er fra dem at rødderne kan optage vand og næringsstoffer. Vandet i mellemporerne flytter sig først fra et lag når de er mæt- Andel af byens areal, % Befolkningstæthed (indbyggere pr. km 2 ) Som alternativ til stabilt grus, opbygges permeable bærelag af knust materiale. Foto fra test i Stenrand Grusgrav med permeabel tre-lags opbygning: 2-3 mm på 5-8 mm skærver og mm skærver i bunden. Jo tættere byen er, desto mere er befæstet. Det befæstede areal kan nå op mod 30%. Det giver derfor god mening også at kigge på dem når regnvandet skal håndteres. Illustration efter Ferguson, GRØNT MILJØ 6/2013

19 Permeabel befæstelse på Stiholmvej. Vandet ledes gennem brede skærvefyldte fuger til underliggende skærvelag. Belægningen kunne i princippet udføres vandret, men er udført med fald mod pladsens midte til den perforerede stålrist. Det giver en ekstra sikkerhed mod oversvømmelse af omliggende bygninger. Stålristen dækker et plantebed opbygget med filterjord der giver god plads til rodudvikling og tilbageholder forurenende stoffer fra vejvandet. tet med vand. Denne viden er vigtig når man som i vejkonstruktion, har tradition for at bruge forskellige lag af grus. Jordens grove porer er for store til at kapillarkræfterne kan holde på vandet der derfor straks drænes af. Grovporerne bliver derved en vigtig faktor for jordens luftskifte og skal kort efter regn igen være luftfyldte for at jordens rødder og øvrige organiske organismer trives. En permeabel jord skal have et intakt system af grovporer. For at sikre strømning i hele befæstelsen må bærelaget bestå af et enkelt ensartet lag - eller få ensartede lag - der sikrer et intakt poresystem. Det er nødvendigt fordi overgange mellem lag altid øger risikoen for at bryde poresystemet da det øvre lag skal være vandmættet før vandet trænger ind i det næste. 5 cm skærver i et lag på 25 cm. Engelsk postvej. McAdam, Bundsten og håndsten i flere lag. Points & CHaussés, fransk romervej. Bundsten, håndsten og skærver. Dansk macadam, ca Dansk stabilgrus på et lag af bundsikringsgrus. Fra ca Vandet siver ned Der er stor forskel på hvor hurtig en permeabel befæstelse leder vandet fra overfladen ned i konstruktionen og derfra videre. En nylagt belægning af belægningssten (låsesten) med skærvefyldte fuger og hulrum infiltrerer 1-10 meter nedbør i timen, men det dækker over store forskelle. En belægning med græsarmering vil i græssets vækstperiode opsuge stort set alt nedbør, mens det vandmættede vækstlag om vinteren kun vil suge ganske lidt. Når man skal dimensionere befæstelsen, kan man tage udgangspunkt i den ønskede regnmængde som befæstelsen skal kunne klare. Man kan også ved beregning undersøge hvor meget en given befæstelse tilbageholder, f.eks. en der allerede er konstrueret. I begge tilfælde kan man medtage andet vand end det der falder direkte på befæstelsen, f.eks. tagvand eller vand fra andre belægninger. I begge beregninger indgår følgende tre forhold: Den dimensionerende nedbør (mm/ time, liter/sek./ha). Jordens infiltrationsevne (K). Og den ønskede magasineringstid i befæstelsen. På ingeniørforeningens hjemmeside ida.dk kan man downloade regneark der hjælper med den hydrauliske dimensionering. Geotekstilens problem At der er flere lag i en befæstelse, er ikke kun et problem fordi man kan afbryde poresystemet. Riskoen er også at lagene blandes sammen. I udlandet anvendes derfor tit et GRØNT MILJØ 6/

20 DIMENSIONERING PÅ TO MÅDER 1. Man tager udgangspunkt i en given regnmængde og dimensionerer befæstelsen derefter Eksempel: Hvordan skal befæstelsen være for at klare en 100 års-regn som den der faldt i København 2. juli 2011? Hvor det var mest intensivt faldt der 50 mm på en halv time. Ved en hulrumsprocent på 30, vil 50 mm nedbør fylde 17 cm i bunden af vejkassen. Men kan vandet ledes hurtigt nok? 50 mm på 30 minutter svarer til 100 mm i timen. Fuge- og afretningslag leder ifølge producenten 15 mm/s = mm/t. med 20% åbent fugeareal giver det i timen. Altså rigeligt. Bærelaget infiltrerer 10 mm/s. Også rigeligt. 2. Man har en befæstelse i forvejen og skal se hvor meget vand vand den kan rumme Eksempel: En parkeringsplads på 1000 m 2 er bygget op som en permeabel belægning med 40 cm skærver med 30% hulrum. Infiltrationsevnen i råjord er sat til 2,1x10-6 m/s (sandet ler). Magasineringskapaciteten er dermed 0,40x0,30= 0,12 meter svarende til 120 mm nedbør. P-pladsen på 1000 m 2 har en samlet kapacitet på 0,12 m x 1000 m 2 = 120 m 3. Kan befæstelsen håndtere en regn på 230 liter/sek/ha? Det svarer til 13,8 liter/m 2 på 10 minutter, en regnhændelse der statistisk sker hvert 10. år. Med 30% hulrum vil vandet dermed stå 41 mm op i befæstelsen. Infiltration gennem vejkassens bund på 2,1 x 10-6 m/s svarer til 0, meter/sek eller 7,56 mm/t. Afdræningstiden er dermed 5,4 timer. geotekstil, f.eks. mellem bærelag og afretningslag. Så undgår man at fugernes og afretningslagets mindre partikler vaskes ned i bærelaget eller rystes ned af trafikken. Effekten er ikke kun at bevare fuger og afretningslag. Den er også at undgå slemme bærelaget til og at tilbageholde forureninger. Af samme grund er der udviklet coatede geotekstiler der med en biologisk aktiv overflade er særligt gode til at tilbageholde miljøfremmede partikler. Erfaringerne viser dog også at geotekstilen selv slemmer til og reducerer befæstelsens infiltrationsevne betydeligt. Ved opgravninger er geotekstilen desuden til besvær. Med mindre andet taler for det, bør geotekstil derfor udelades. Ned mod råjorden udlægges også tit geotekstil for ikke at få vandmættet råjord op i befæstelsen. Om det er nødvendigt, afhænger af råjorden, grundvandets nærhed, terræn, belastning og muligheden for at infiltrere vandet gennem vejkassens sider. Følgen kan dog også her være at befæstelsens infiltrationsevne falder. Som udgangspunkt er den unødvendig. Som alternativ til geotekstil kan man bruge et lag på 50 mm af mindre skærver, f.eks. 6-8 mm. Afretningslaget Det permeable afretningslag skal være så groft at det ikke skylles ned i bærelaget, men fint nok at afrette. I praksis løses det nemmest ved at bruge samme materiale til både fuger og afretningslag. Ved test i Stenrand Grusgrav undersøgte Skov & Landskab i 2012 mindre skærvers tendens til at blande sig ned i grovere skærver. Teoretisk er hulrummene mellem ensartede skærver 1/5 af skærvestørrelsen. Ved at blande 2-8 mm skærver med mm skærver i bærelaget kunne nedblandingseffekten minimeres når man brugte 2-8 mm skærver som afretningslag og fugemateriale. Samtidig kunne man opretholde et hulrum på 30-40%. Som tommelfingerregel kan man regne med at undgå nedblanding når den groveste skærve i det fine øvre lag er på størrelse med den fineste i det grove nedre lag. F.eks. udlægges et lag af skærver på et lag af mm skærver. Bærelag og bundsikring I almindelige befæstelser på jord med normal bæreevne bruger man både bundsikringslag og bærelag. I en permeabel befæstelse kan man med fordel bruge ét skærvelag. Man kan overveje om laget skal bruges til at opmagasinere vand før det infiltreres i jorden eller løber til et konventionelt afløb. Og i givet fald hvor meget vand. NCC markedsfører et drænende bærelag, DrænStabil med en dokumenteret hulrumsprocent på 30. Materialets bæreevne er dokumenteret med et E-modul som stabilt grus (300/350). Råjordens infiltration Råjordens evne til at infiltrere vand er begrænset fordi jorden er komprimeret. Infiltration sker derfor mest gennem vejkassens sider. Råjordens infiltrationsevne kan vurderes efter infiltrationstests som ved anlæg af faskiner (Rørcenteranvisning 009). Hvis lokal infiltration ikke er mulig eller ikke ønskelig, kan der etableres dræn i bunden af vejkassen med forbindelse til konventionelt afløb eller regnvandsbassin. Hvis drænet placeres lidt oppe i vejkassen, opnår man en delvis faskineeffekt og kan udnytte infiltrationen på jorde med ringe infiltrationsevne. Frost-tø-frost En lang vinter med temperatur svingende omkring 0 0 C udfordrer vores befæstelser med is i konstruktionen. Erfaringer fra Sverige tyder dog på at permeable befæstelser ikke fryser lige så meget til som traditionelle befæstelser og derfor heller ikke er så snedækkede og glatte som vi er vant til. I 1994 anlagde Malmö Gatukontor i samarbejde med NCC en teststrækning med tre forskellige befæstelser på Borebäckevägen. Den ene blev udført med permeabel asfalt på 67 cm mm skærver. De to andre befæstelser bestod af tæt asfalt på sandfyldt makadam. Vejen blev testet og viste mindre sætninger på den permeable del af vejen. I Luleå har Luleå Tekniske Universitet bl.a. testet en boligvej der i 1993/94 blev ombygget på grund af problemer med stående vand under forårstøbrud. Undergrunden er af Den permeable befæstelse bortleder vandet gennem belægningens overflade så der ikke forekommer stående vand på belægningen. siltet moræneler. Den nye vej blev opbygget med drænasfalt med et ensartet bærelag af mm skærver på 100 cm. Siden anlæg er der ikke konstateret stående vand. Temperaturmålinger i vejkassen i to vintre viste at den permeable vej frøs til en dybde på 1 og 1,3 meter mod 1,2 og 1,7 meter i en traditionel tæt belægning. Desuden tøede vejen hurtigere op om foråret. Frosthævninger på den permeable vej blev målt til 1,9 og 1,2 cm mod 1,2 og 7,6 cm på traditionel tæt vej. Levetid = vedligehold Både i USA, England og Tyskland er der i de seneste 25 år 20 GRØNT MILJØ 6/2013

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger

Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger - Anvendelse, udførelse og vedligeholdelse BELÆGNINGSGRUPPEN Lokal håndtering af regnvand er blevet meget aktuelt de seneste år, på grund af flere

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Lægning af betonfliser og -belægningssten

Lægning af betonfliser og -belægningssten Lægning af betonfliser og -belægningssten BELÆGNINGSGRUPPEN Lægning af fliser og belægningssten Belægninger med betonfliser eller -belægningssten kan holde i mange år, normalt 20-30 år. Dette er under

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi Glatførebekæmpelse miljø og økonomi - selv om det bliver varmere, skal vi stadig kunne fjerne is fra vejen ATV Vintermøde 2015 Fagsession 3 Klimatilpasning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Beton til gader, pladser og haver

Beton til gader, pladser og haver Beton til gader, pladser og haver BELÆGNINGSGRUPPEN Beton til gader, pladser og haver Vi vil i dette temablad gerne give en masse inspiration, og samtidig give nogle appetitvækkere mht. hvorledes man får

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Permeable befæstelser. PermaGround. Konceptløsninger

Permeable befæstelser. PermaGround. Konceptløsninger Permeable befæstelser PermaGround Konceptløsninger 1 Perma Ground Permeable befæstelser Permeable befæstelser Den øgede mængde nedbør og dennes intensitet skaber problemer i det bynære miljø og forventes

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

ALTÆDENDE. Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ.

ALTÆDENDE. Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ. ALTÆDENDE Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ. ØKONOMIRIGTIG KNUSNING OG GENANVENDELS SKAL OGSÅ VÆRE

Læs mere

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

RIDEBANER. Fakta om ridebaner Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Gældende fra 01 12 2012 Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Foruden efterfølgende regler gældende

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012

AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012 AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012 Indholdsfortegnelse Vi skal have ny gårdmand... 1 Afdelingsmøde 18. September 2012... 2 Der renoveres fortove i Bavnevangen... 2 Storskrald, pap og haveaffald...

Læs mere

All in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.

All in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag. All in one concept Grønne tage Effektive løsninger til specialkonstruktioner Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.dk Grønne tage og taghaver Udviklingen indenfor grønne tage har

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING. Betontrapper

BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING. Betontrapper BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING Betontrapper Der udføres trapper overalt, både på offentlige og private arealer. Ved brug af betontrapper er mulighederne for at variere former, farver

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Regnvand er en ressource

Regnvand er en ressource Pas på dit regnvand Haveselskabet 40.000 medlemmer 11 numre af magasinet Haven (186.000 læsere) Deltagelse i landsdækkende havefestival Deltagelse i 1.000 arrangementer i hele landet Gratis rådgivning

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

RC-750 en sikker investering

RC-750 en sikker investering RC-750 RC-750 en sikker investering Undgå ryg og hofteskader Sikker arbejdsmiljø = mindre sygefravær Kapacitet = 3,7 mand med buskrydder Skrænter optil 50 Regnvandsbassinger Under fjernvarmerør Svært tilgængelige

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper.

Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper. ROBOMOW SALGSHÅNDBOG Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper. Den klipper. Du slipper. Fordele GENERELLE FORDELE VED ROBOMOW Den sparer tid Robomow klipper din græsplæne, mens du slapper

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømning af bundfældningstanke Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømningsordning Tømningsordning Skive Kommune har af hensyn til miljøet indført en obligatorisk tømningsordning, som det ikke er muligt

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART

TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Alvah Routhledge UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Ole Riger-Kusk UDDELING AF

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

14 Road life magazine

14 Road life magazine 14 Road life magazine Tekst & foto: Finn Williams Så kan der pumpes Til de store byggeprojekter i Hovedstaden skal der bruges meget beton. For at kunne håndtere de store mængder har Danmarks største leverandør

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker:

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker: Indledning: Blidahlund og Esperancegaarden har valgt at tilslutte sig andre miljøbevidste boligforeninger ved at håndtere regnvand på egen grund og opnå en række fordele., herunder separering af regnvand

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Udledning til Aarhus Vands nye regnvandssystem eller håndtering af regnvand i egen have Adskillelse

Læs mere

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken LUNDEGÅRDS- PARKEN Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken Nr. 110 Årgang 40 December 2014 2 Lundegårdsparken Glædelig Jul Beboerne i Lundegårdsparken ønskes en rigtig glædelig jul samt

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

J. Jensen A/S. Effektiv sanering med Stål Jet Skånsom sanering med Sponge Jet Termisk varmebehandling

J. Jensen A/S. Effektiv sanering med Stål Jet Skånsom sanering med Sponge Jet Termisk varmebehandling Stålsanering J. Jensen har som de eneste mange års erfaring med sanering i sikre, lukkede kredsløb. Nu har vi udviklet Stål Jet, som er markedets mest effektive, miljørigtige saneringsanlæg. 2 J. Jensen

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010

Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010 Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010 Hvem er Uno Koncept A/S? Enestående sortiment Enestående rådgivning Enestående kvalitet Enestående service Uno håndplukker det bedste inden for gade-

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere