Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2012/13.

Transkript

1 NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler 2012/2013, indkaldelse Den 14. februar 2012 Sagsbeh: ME Sagsnr.: 2012/ Dok.nr.: 2012/ Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2012/13. Projekterne ønskes knyttet an til Frederiksberg Kommunes fokus på effektstyring, og derfor bedes ansøgninger indsendt i en form som angivet i skemaet nedenfor. Ansøgning om forlængelse af nedenfor nævnte projekt. For skoleåret 2013/14: Undertegnede har tænkt, de nævnte kommentarer i hver rubrik under benævnelsen: Tilføjelse for skoleåret 2013/14, som en overbygning og udvidelse, af det allerede igangværende projekt. Coaching som redskab til større elevansvar rummelighed og læring i indskolingen. Projekttitel Tilføjelse for skoleåret Og mindfulnes som metode for, at kunne inkludere alle elever. Især urolige og diagnosticerede elever. Skole Projektleder og projektdeltagere Skolen på Duevej Pia Demsitz kommende 2.c og 2.d samt nye to 1. klasser (konkrete effektmål, mål og evaluerbare) Effektmål for projekt Færre elever som skal have specialundervisning. Målet er at: Eleverne tilegner sig redskaber, så de, når de støder på svære følelsesmæssige reaktioner hos sig selv, kan undlade at blokere for indlæring samt kunne fortsætte med at opbygge gode relationer med deres kammerater og lærere. Færre konflikter med behov for støtte fra voksne. Flere selvansvarlige elever. Mere reel tid til undervisning for læreren. Tilføjelse for skoleåret Mere ro og nærvær i timerne. Målet er at eleverne ved hjælp af

2 træning i nærvær og fordybelse oplever en indre ro der kan udmønte sig i ikke at fordømme sig selv og kammeraterne i klassen. Især elever med diagnoser kan her få redskaber, som hjælper dem til at adfærdsregulere sig selv i sociale sammenhænge. Især i klasseværelset på ture og i frikvartererne. Give eleverne så meget kendskab og træning at de bliver i stand til at guide hinanden til nærvær og ro. Indikatorer der anvendes i forhold til målopfyldelse Målemetode (vedr. indikatorerne) (succes-indikatorer/målepunkter) Kammeratskabet blandt eleverne er godt. Bedre frikvarterer. Færre henvendelser til den voksne, om at løse konflikter. Læreren kommer hurtigere i gang med sin undervisning. Bedre resultater fagligt. Tilføjelse for skoleåret Bedre fokusering. både i og uden for undervisningen, og i dagligdagen for eleverne. Mindre støj i undervisningslokalet. Børn med diagnoser bliver bedre til at bede om hjælp inden, det går galt. Større arbejdsglæde. Mere opvakte elever. (hvordan og hvornår måles/evalueres der) Der oprettes en fri matrice med mål som er tilpasset den enkelte klasse /elev. Klassens time skal have et fast punkt:fx Hvordan går det med et givent punkt som retter sig mod mål? Hver måned evalueres jf. den frie matrice, med klasselæreren og teamet ved projektlederens deltagelse i teammødet Projektlederen laver notater, når der foregår coaching af enkelte elever, grupper eller hele klassen. Ledelsen skal sammen med projektlederen evaluere matricen 2 gange årligt. Tilføjelse for skoleåret Der evalueres efter øvelserne med eleverne. Der optages en eller flere sekvenser på flipvideo af øvelser med tilladelse

3 fra forældre og elever. Denne sekvens kan eventuelt debatteres med forældre og herefter ledelsen. projektlederen fører dagbog/notater efter øvelserne for at følge udviklingen af elevernes oplevelser Eleverne vil en gang om ugen få lejlighed til at tegne eller skrive i deres egen dagbog efter en øvelse eller sanseleg. Når der skal være skole/hjemsamtaler, kan et par spørgsmål til eleverne indgå fx: Mærker du forskel på din skoledag, når du laver øvelser? Vil du fortælle om det? /dele det med os? Projektbeskrivelse (aktiviteter) (beskrivelse af selve projektet og de aktiviteter der forventes at være i projektet. Evt. faser i projektet) Eleverne vil først blive præsenteret for hvem og hvad projektlederen står for og kan tilbyde. Eleverne skal kunne opsøge projektlederen indenfor et fastsat tidsrum på 3 lektioner i hver klasse ugentligt. Der vil være mulighed for individuelle - gruppe eller kønsopdelte samtaler. I perioder skal der arbejdes dels med fastlagte temaer som: Gruppearbejde, læringsparathed, etik og moral samt at skabe gode relationer til kammerater og lærere. Der kan endvidere arbejdes ud fra den tematik, som den enkelte klasse befinder sig i på et givent tidspunkt. Aktiviteterne er bl.a.: Oplæg til klassen med øvelser efterfølgende, lege, drama, gruppesamtaler, individuelle samtaler og kønsopdelte samtaler. Der skal anvendes 10 lektioner ugentligt som fordeles mellem 1.klasserne på skemaet. Tilføjelse for skoleåret Der arbejdes med nærvær og fordybelse ved hjælp at kropsøvelser, sanseøvelser og lege der træner fokusering. Hver dag kl kl og de valgte tidspunkter handler om at være tilstedet i nuet. Når eleverne møder i skolen og efter frikvarterer er et godt tidspunkt.

4 Der laves etiske rammer med eleverne: tage sko og kasket af inden man går ind i klassen på de ovennævnte tidspunkter Eleverne bliver spurgt om de ønsker at deltage og vil de ikke, kan de sidde de et særligt sted i klassen, så de ikke forstyrrer. På den måde er de alligevel med men uden tvang. Strukturen er øvelse, lille snak, og sanseøvelse/leg ca. 20 min. Efter en periode når det skønnes at eleverne er godt inde i strukturen og kender øvelserne, kan elever der ønsker at guide klassekammeraterne ind i fordybelse gøre dette. (hvorfor den valgte tilgang, hvilken teori eller hvilke antagelser bygger projektet på; hvorfor forventes der en given effekt og hvorfor skal projektet afvikles som beskrevet) Projektet antager at: Forandringsteori Børn er meget nærværende og besidder en masse potentiale. Nogle fortsætter sin udvikling og opbygger et godt selvværd og selvtillid, hvilket giver en god basis for at være glad og tilfreds med livet i barndommen. Andre børn bliver stående i nogle for dem uheldige vaner og reaktionsmønstre i forhold til omverdenen. For disse børn skabes der måske overbevisninger der er med til at standse deres tro på, hvad de kan opnå fagligt og socialt.. Her kommer coaching ind i billedet og kan støtte disse børn i at finde nogle anvendelige redskaber, så de kan bryde med de dårlige vaner og styrke selvværdet og selvtilliden. Coaching er et godt bud på et værktøj, der kan hjælpe børn med at komme videre i livet, med en hensigtsmæssig adfærd. Coaching styrker børns selvværd og selvtillid Coaching kan være med til at styrke elevens muligheder for at relatere endnu bedre til sine omgivelser. Tilføjelse til skoleåret Projektet bygger på tankegangen om At alle kan lære at tage ansvar for egne handlinger.

5 At alle kan forandre sin egen adfærd og dermed kunne opnå større rummelighed i sine relationer til omgivelserne Økonomi Der ansøges om 6 ugentlige lektioner. Skolen bidrager selv med 4 ugentlige lektioner. Projekter, der ligger inden for følgende temaer, vil blive prioriteret i fordelingen af midlerne: Tema Formål Eksempler til inspiration IT Projekter, der eksperimenterer med og dokumenterer hvordan anvendelse af it og nye organiseringsformer kan frigøre personaleressourcer til andre formål, og give pædagogisk/faglig effekt. Læsebånd på mellemtrinnet hvor der læses på computere med cd-ord som hjælp. Lærer frigøres til fx at understøtte de svageste eller til helt andre opgaver. Naturfaglig kompetence (løfte det naturfaglige niveau hos eleverne) Projekter, der beskriver og konkret afprøver samt dokumenterer effekten af undervisnings-/aktivitetsforløb i samarbejde mellem lærere, pædagoger og naturvejledere/konsulent biologisk central. Effektmåling vedr. faglig læring samt ressourceforbrug og motivation. Natur-matematik; 5. klasse laver matematik i skoven. Biologi-undervisning som fælles forløb på tværs af flere klasser organiseret af de involverede lærere samt naturvejledere. Udnyttelse af faciliteter Projekter, der undersøger, afprøver og dokumenterer effekten af effektiv eller mere hensigtsmæssig udnyttelse af faciliteter (lokaler, materialer, andre muligheder) på tværs af klub/skole eller mellem flere skoler. Projekter, der undersøger, afprøver og dokumenterer effekten af udnyttelse af alternative læringsrum. Særligt natur (udeskole) og byens rum og faciliteter generelt. Projekt mellem skole og klub om bedre udnyttelse af fx værksteder og faglokaler. Altså projekt om Kombinationslokaler. Projekt mellem to skoler om bedre, fælles udnyttelse af deres naturfagslokaler (indrette/anvende rum til det, de er bedst til) Projekt hvor dele af undervisningen forlægges til andre fysiske lokaliteter mop. oplevelse, motivation

6 og læring. Fx historieundervisning via brug af gaderummet, museer osv. Inklusion og undervisning med brug af praktiskmusiske elementer Projekter, der undersøger, afprøver og dokumenterer effekten af undervisningsdifferentieringstiltag og undervisningsformer, der i høj grad inddrager praktisk-musiske elementer, hvor målet er at inkludere flest mulige i undervisningen. Matematikundervisning via rim, remser og sang. Praktisk orienterede undervisningsforløb (eksperimentere, afprøve, bygge osv.). Til orientering kan det oplyses, at mindst ét af de endelige projekter vil få tilknyttet en konsulent fra skoleafdelingen som sparringspartner i forhold til evalueringen af projektet. Skoler, der ønsker at få tilknyttet en konsulent, bedes gøre opmærksom på det i ansøgningen. Projektansøgninger indsendes til Mads Egholm, maeg03@frederiksberg.dk, senest tirsdag den 20. marts Undervisningsudvalgets behandling af ansøgninger forventes at finde sted på mødet den 16. april 2012.