Minikonference 1 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? Moderator: Lene Dørfler
|
|
- Einar Holst
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Minikonference 1 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? Moderator: Lene Dørfler
2 Væsentlige implementeringsudfordringer fremadrettet 1. At få tilstrækkeligt fokus på og opbakning til den tværgående forebyggelsesopgave hos politikere og ledelse 2. At udnytte potentialer ved nye måder at løse opgaverne på i samarbejde med andre aktører 3. At skabe forandringer hos frontmedarbejderne i den daglige praksis
3 Sammen om Sundhed Kommunerne har en unik mulighed og et stort ansvar for at se på tværs af velfærdsområderne og arbejde med sundhed og social trivsel i hele kommunen
4 3 perspektiver 1/1 sides 210b x 210h mm Bodil Kornbek, formand for Social og sundhedsudvalget i Lyngby- Tårbæk Kommune Inge Bank, Sundheds- og omsorgschef i Silkeborg Kommune Peter Emmerich Kr ,- Hansen, partner i IMPLEMENT Consulting Group
5 Velkommen til Bodil Kornbek Formand for social-og sundhedsudvalget i Lyngby-Tårbæk Kommune
6 Sundhedsfremme og forebyggelse - set fra en kommunalpolitikers stol
7 Præsentation Bodil Kornbek 1. periode som formand for Social- og Sundhedsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune 54 år Ikke-ryger Overvægtig Motionerer som gennemsnittet Godt mentalt helbred Hvad motiverer?
8 Hovedbudskaber Fokus på SKALopgave De få midler der er afsat skal prioriteres Samarbejde på tværs Politisk og ideologisk dilemma
9 Hvad står der i lovgivningen? 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne Kilde: Sundhedsloven (Lov nr. 546 af 24. juni 2005)
10 Hvad er vi bundet af? Aftaler Sundhedsaftalen KKRs rammepapir i Region Hovedstaden Forebyggelsespakker
11 Fra viden om hvad der virker til handling 1. Forvaltningen skal formidle den viden 2. Politikere skal acceptere den faglige viden 3. Politikerne tør tage ansvar og handle
12 Fakta om rygning Rygning er den største risikofaktor for dødsfald. Rygning giver forringet livskvalitet. Rygere får 10 år mindre med børnebørnene Rygere har 10 år mere med langvarig belastende sygdom end personer, der aldrig har røget Hvorfor tør vi ikke lovgive eller stille krav, når vi ved at det forringer den enkeltes livskvalitet?
13 Udsatte og sårbare Værdighed Respekt At være en del af et fællesskab At se mennesket i mennesket Den hjemløse, psykisk sårbare, udviklingshæmmede, førtidspensionisten o.s.v. skal også have mulighed for at stoppe rygning, bevæge sig og undgå alkohol
14 Hvad er så dagsorden nu i Lyngby- Taarbæk Vi arbejder med en ny sundhedsstrategi Fremme samarbejde på tværs Modningsproces
15 Velkommen til Inge Bank Sundheds- og omsorgschef i Silkeborg Kommune
16 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsorden hos politikere og topledelse? Inge Bank Sundheds- og omsorgschef Silkeborg Kommune
17 Koncernledelsen i Silkeborg Kommune
18 Den fælles agenda. Sundhed på tværs: Sundhed kan sagtens være både et middel og et mål i samme indsats Tænke sundhed sammen med politikernes, koncernledelsens og de andre afdelingers agenda Ejerskab er vigtigt, ellers falder det til jorden
19 Politisk ejerskab Sundhedsfremme- og forebyggelsesudvalg Stort medansvar Sørge for at politikerne er klædt godt på, velorienterede og med den nyeste viden De gode historier Fælles projekter med andre udvalg
20 Platforme til at skabe forebyggelse på tværs Besparelser Lovgivning Politikker Puljer Sundhedsaftalen
21 Hygiejneorganisation i Silkeborg Kommune Platform for samarbejde på tværs i koncernledelsen: Højt sygefravær Humor
22 Sundhedskonsulent ansat på tværs af Sundhed & Omsorg og Job & Borgerservice Platform for samarbejde på tværs af to forvaltningsområder: Førtids- og fleksjob reformen Flere borgere fylder i begge afdelinger Dagsorden om samarbejde på tværs Relationel koordinering
23 Sundhedsindsats i Socialpsykiatrien Samarbejde mellem Handicap- og psykiatri, psykiatrien & Sundhed- og omsorg Platform for en sundhedsindsats for psykisk syge borgere: Sundhedsaftalen Flere borgere med psykisk sygdom får livsstilssygdomme
24 Helhedsplan Samarbejde mellem 2 boligforeninger, Børn- og familie, Skole, Sundhed- og omsorg samt Job- og borgerservice Platforme for en helhedsorienteret indsats i Socialt boligbyggeri.: Indsatser tættere på sårbare borgere. Ønske om samarbejde på tværs politisk og i koncernledelse Samskabelse Pulje i Landsbyggefonden
25 Når det ikke lykkes Strategisk sundhedsforum bestod af 3 afdelingschefer, som skulle vælge indsatser, der skulle arbejdes med i alle afdelinger. Ingen ejerskab Ikke knyttet op på kerneopgaver eller konkret fælles problem
26 Når det lykkes Fælles indsats på alle niveau Politikere Direktion Chefer og ledere Sundhedskonsulenter og sundhedsfaglige medarbejder
27 Sundhedskonsulenterne Alle afdelinger har en kontaktperson iblandt sundhedskonsulenterne Tilbyde os som arbejdskraft søge midler, lave oplæg etc. Være sparringspartnere for projekt- og procesledere i andre afdelinger. Holde sig opdateret med nyeste viden Dyrke uformelle og formelle netværk: Kaffemaskinen, julefrokoster, intern uddannelse Interessere sig oprigtigt for andres opgaver. Holde sig orienteret om, hvad der foregår generelt i samfundet og i særdeleshed i kommunen
28 Vi skal bygge broer..for ellers løber viden og sammenhæng ud i sandet! 28
29 Velkommen til Peter Emmerich Hansen IMPLEMENT Consulting Group
30 Sundhedsfremme og forebyggelse i kommunerne Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? 12, november 2015
31
32 Den politiske vilje (fra aktuelt projekt) Der er øget behov for systematisk at arbejde med befolkningens sundhedstilstand. Flest mulige borgere tager vare på egen sundhed og har sociale netværk, fysisk aktivitet, naturoplevelser og kostvaner, der modvirker sygdom. Samtidig modvirker målrettede indsatser social ulighed i sundhed. Det store spring fremad: Sundhed går for alvor fra at være et anliggende for én forvaltning til at være et felt, der arbejdes gennemgribende med på tværs af alle kommunens indsatsområder og aldersgrupper. Intensiveringen af arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse påvirker børnehaver, daginstitutioner, folkeskoler og gymnasier, fritids- og sportsaktiviteter, arbejdsliv og arbejdspladser og erhvervsliv, videregående uddannelser samt byens veje og anlæg. På alle felter sættes der ind med nytænkende initiativer, herunder tiltag på tværs af generationer.
33 Hvor er vi på vej hen? Udredning og behandling Rehabilitering og pleje m.v. (tilbage til job, funktions niveau) Monitorering og vedligehold (forebygge recidiv) Sundhedsfremme og forebyggelse (arbejde med faktorer, der fremmer sundhed / reducerer sygdom) - Væk fra top prioritering af reparation og mod top prioritering af populationsorienterede initiativer, rettet mod systematisk forbedret folkesundhed? - Fortsat top prioritering af reparation og med populationsorienterede initiativer som noget rituelt, der tales om, men intet gøres ved?
34 Healthcare: Big Picture Challenges Achieving closer integration between health and social care Shifting from reactive to preventive and anticipatory care Delivering services, focusing on value for money and outcomes
35 Målsætninger vs. Resultatkrav Målsætningerne udgør en fælles ramme og indebærer, at kommunerne medvirker til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser etablerer lokale partnerskaber med praktiserende læger og foreninger om fælles sundhedsindsatser arbejder systematisk med rygestoptilbud, røgfrie miljøer og forebyggelse af rygestart blandt unge sikrer cykel- og gangstier til skoler samt større uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser fokuserer på udearealer, der inspirerer til fysisk aktivitet skaber gode rammer for fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler og på plejecentre forbedrer mental sundhed i dagtilbud og i det hele taget fremmer børns trivsel
36 Resultatkrav, sundhed: Nådesløs gennemsigtighed og forbedringsmål Indikator Kommune Fylke Norge
37 Resultatkrav, sundhed: Nådesløs gennemsigtighed og forbedringsmål
38 I Sverige publicerer SKL (Svenske Kommuner og Landsting) Öppna jämförelser SVERIGE SKL (Sveriges Kommuner och Landsting) har offentliggør hvert år Öppna jämförelser. Öppna jämförelser indeholder resultater indenfor sundhed, ældreomsorg, forebyggelse og rehabilitering, socialtjenester osv. Öppna jämförelser har til formål at stimulere landsting og kommuner til at forbedre kvaliteten og effektivisere indsatserne. Det er samtidig et prioriteret mål, at borgere har fuld adgang til oplysninger om de kommunale og regionale indsatser, og de resultater der er opnået. Der arbejdes løbende med at udvide og forbedre det sæt af indikatorer, der anvendes.
39 Budgetter og budgetcyklus og økonomi Udfordring: De ét årige budgetter Udfordring: Det er en traditionel hindring for gennemslag for sundhedsfremme og forebyggelse, at de er vanskelige at italesætte indenfor rammer som fx MTV eller businesscases
40 Budgetter og budgetcyklus og økonomi Udfordring: De ét årige budgetter Udfordring: Det er en traditionel hindring for gennemslag for sundhedsfremme og forebyggelse, at de er vanskelige at italesætte indenfor rammer som fx MTV eller businesscases Udfordring: Ressourcer og kapacitet Man kunne måske tænke sig, at man efter i dette tiår at have investeret 40 mia. kr. i etablering af nye sygehuse, nu og ud fra samfundsøkonomiske hensyn finder basis for i det kommende årti at investere tilsvarende midler i for alvor at styrke forebyggelse og sundhedsfremme og at forbinde en sådan satsning med klare og bastante krav om effekter.
41 Den organisatoriske forankring af sundhedsfremme og forebyggelse Politiske udvalg, direktører Kultur & fritid Skole & dag tilbud Job center Børn & familie Sundhed Handicap & psykiatri Plan & byg Teknik & miljø Borger service Sundhedsfremme og forebyggelse relevant i alle dele af den kommunale organisation men hvor ligger ansvaret for den tværgående sundhedsopgave?
42 Fokus på segmenter (social ulighed) Analyse for Finansministeriet kommunale velfærdsudgifter og - kontakter (sundhed, social, beskæftigelse). Godt 57% af borgerne i de inkluderede kommuner har ikke velfærdsudgifter og -kontakter overhovedet. 1% af borgerne står for 23% af de samlede velfærdsudgifter. 10% af borgerne står for godt 70% af de samlede velfærdsudgifter.
43 Fokus på segmenter (social ulighed) Analyse for Finansministeriet kommunale velfærdsudgifter og -kontakter (sundhed, social, beskæftigelse). Godt 57% af borgerne i de inkluderede kommuner har ikke velfærdsudgifter og -kontakter overhovedet. 1% af borgerne står for 23% af de samlede velfærdsudgifter. 10% af borgerne står for godt 70% af de samlede velfærdsudgifter. Den effektive populationsorientering er måske lig med den stærkt differentierede orientering! Jf. udfordring: Det er en traditionel hindring for gennemslag for sundhedsfremme og forebyggelse, at de er vanskelige at italesætte indenfor rammer som fx MTV eller businesscases
44 Betal for mængder eller betal for resultater / effekt Aktivitetsbaseret styring (finansiering efter mængder) Hospitals afdelinger Specialister Praksislæger Kommuner
45 Betal for mængder eller betal for resultater / effekt Aktivitetsbaseret styring (finansiering efter mængder) Finansieringssystemet er fragmenteret, og der belønnes ud fra forskellige principper. Der belønnes i væsentligt omfang for antal kontakter (mængder). Ingen incitamenter til at koordinere/skabe sammenhæng i indsatser på tværs af sundhedsaktører. Ingen belønning for kvalitet/resultater. Ingen incitamenter til at investere i og satse på sundhedsfremme. Hospitals afdelinger Specialister Praksislæger Kommuner
46 Betal for mængder eller betal for resultater / effekt Aktivitetsbaseret styring (finansiering efter mængder) Finansieringssystemet er fragmenteret, og der belønnes ud fra forskellige principper. Der belønnes i væsentligt omfang for antal kontakter (mængder). Ingen incitamenter til at koordinere/skabe sammenhæng i indsatser på tværs af sundhedsaktører. Ingen belønning for kvalitet/resultater. Ingen incitamenter til at investere i og satse på sundhedsfremme. Værdibaseret styring (finansiering efter resultater/effekter) Finansieringssystemet er indrettet på tværs af sundhedsaktører og ud fra et grundlæggende princip om at belønne efter koordination/- sammenhæng samt resultater/effekter. Der belønnes ikke for at øge sundhedsindsatserne, men for at sikre den rigtige sammensætning af sundhedsindsatser. Kommuner Praksislæger Specialister Hospitals afdelinger Specialister Praksislæger Kommuner Hospitalsafdelinger
47 At kunne læse terrænet at kunne sproget Det er væsentligt, at sundhedsfremme- og forebyggelseskonsulenter i kommunerne er i stand til at overskue de bevægelser og tendenser, der er i udviklingen af det samlede sundhedsvæsen og hvordan sundhedsfremme og forebyggelse kan tænkes ind netop i sammenhæng med disse bevægelser og tendenser. Det er ofte disse (makroorienterede) bevægelser og tendenser, der optager politiske og topadministrative niveauer og hvis konsulenterne ikke kender disse bevægelser og tendenser og er i stand til at tale ind i dem (og få deres sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativer ind i sammenhæng med dem), så reduceres mulighederne for at opnå gennemslag i egne systemer. Eksempler på aktuelle bevægelser og tendenser er fx: - Ændringer i balancen mellem primært og sekundært sundhedssystem - Øget sammenhæng (og øgede behov for sammenhæng) mellem socialområde, arbejdsmarkedsområde og sundhedsområde - Nye supersygehuse med langt mindre sengekapacitet end nu - Øget orientering mod pakkeforløb og tværgående processer (fx pakkeforløb og den kommende udvidelse af pakkeforløb til også at omfatte de kommunale indsatser) - Øget prioritering af indsatser overfor social ulighed og ulighed i sundhed - Øget fokus på monitoreringsbyrden - Bygninger
48 Sundheds-by - Der er etableret en moderne træningshal, der er bygget delvist ned under jorden, og hvor kuppeltaget er anvendt til rehabiliterings- og træningsbaner for bl.a. ældre med behov for at forbedre eller vedligeholde funktionsniveauer - Idrætsforeninger driver træningshal og idrætsanlæg, men foreningernes idrætsudøvere er til gengæld forpligtet til at bistå med indsatser i forbindelse med forebyggelse, rehabilitering og genoptræning - Socialøkonomiske restauranter er etableret drives med tilskud, men bistår til gengæld med forebyggelse og rehabilitering - Folkeskolelever i de mindste klasser arbejder i naturanlæg med sund kost og ernæring og der dyrkes grøntsager, der anvendes til madlavning for kommunens ældre borgere - Der er etableret en ordning, hvor 1. kontakt med borgere fra bestemte borgersegmenter til kommunen eller praksislægen, umiddelbart følges af fælles og tværgående status. Ordningen med 1. kontakt og tværgående status gælder også på tværs af forvaltninger/indsatsområder - Samlet kompleks er planlagt, hvor boliger for ældre og folkeskole samt daginstitutioner er integreret - Generationstværgående initiativer er udvidet, hvor børn og ældre involveres i fælles aktiviteter børn spiller teater for ældre, og ældre hjælper med undervisning i folkeskoleklasser, fx i historie og samfundsfag - Praksislægekonsultationer er etableret på større arbejdspladser - Fix it ordning er etableret, hvor unge studerende bistår ældre med praktiske problemer (stoppet køkkenvask, ny elektrisk pære, havemøbler ind) - Afhentningsordninger er etableret fx for enlige til arrangementer med kortspil eller Champions League fodbold og hvor basis ligger i evidensen for, at sundhed og social aktivitet i høj grad hænger sammen
49 Temaer og cases. Eksempler Etablering og drift af Sundhedslandsbyer bl.a. som ramme for integration af udredning, behandling, rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse: Hvordan sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind i sammenhæng med udredning, behandling og rehabilitering og ikke som noget, der er på siden. Her er der rigtig mange eksempler fra mange lande også på dokumenterede resultater, når det kommer til fokus på samt opbygning af kapacitet og ressourcer til sundhedsfremme og forebyggelse (Kampoi, Finland; Healthcare Village, Aberdeen, Skotland; New Health Innovation, Sydney, Australien; Royal Children, Melbourne, Australien; Flemmingsberg Hemsjö, Sverige (sammen med Karolinska Instituttet) m.fl. (Dette tema hænger i et vist omfang sammen med tema i næste slide).
50 Temaer og cases. Eksempler Bygninger/fysik samt sundhedsfremme og forebyggelse. Sammentænkning af natur, idræt, sociale aktiviteter, uddannelse og undervisning samt borgerinvolvering idet dette tema i sig selv kan favne over en række forskellige ting (måske er der i virkeligheden tale om flere særskilte temaer). Eksempler, hvor sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind i sammenhæng med etablering af bygninger/fysik, kan fx være: - Ældreboliger og ældreindsatser integreret med skole- og/eller daginstitutionsaktiviteter - Idrætsudøvelse og idrætsfolk, kombineret med rehabilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse Der kan også tænkes mere bredt, det vil sige, at sundhedsfremme og forebyggelse integreres dybt i sammen-hæng med byudvikling således at sundhedsfremme og forebyggelse i høj grad er forankret i Teknik og Miljø området. Der kan her være tale om mere klassiske former (flere cykelstier, flere røgfrie åbne rum etc.), men også om mere nytænkende former, eksempelvis: - Nudging (fx klavertrappen, Stockholm) - Parkourbaner og klatrevægge foran offentlige bygninger/i offentlige rum (fx Drammen) - Kombinationer af familieudflugtssteder med motions- og bevægelsesfaciliteter (fx Ringsted) Ingen kommunal investering i fysik, uanset om det er ændring eller nydannelse, besluttes før der er gennemført et sundhedsfremme- og forebyggelsescheck. (Ingen bygninger opføres eller justeres i dag uden miljø-orienterede analyser reelt er der ikke langt mellem denne form og en udvidet form, hvor sundhedsfremme og forebyggelse indgår på obligatorisk vis).
51 Temaer og cases. Eksempler Sammentænkning af natur, idræt, sociale aktiviteter, uddannelse og undervisning samt borgerinvolvering idet dette tema i sig selv kan favne over en række forskellige ting (måske er der i virkeligheden tale om flere særskilte temaer). Eksempler (ikke udtømmende) hvor sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind eller er basis: - Fix It koncepter (fx a la det svenske, hvor sundhedsfremme og forebyggelse bl.a. gennemføres via besøg fra studerende, der samtidig hjælper ældre borgere med konkrete problemer få havestolene ind, skift en pære, rens vasken osv.) - Socialøkonomiske restauranter eller andre former for socialøkonomiske initiativer, hvor sund kost og sund levevis understøttes og/eller madskoler, hvor hjemløse og sårbare kan lære at lave mad - Hent-aktiviteter (er der nogen dansk term her?): Der arrangeres fx Champions League aftener med mænd, der har været igennem fx cancer- eller hjerte-kar-forløb, og hvor aktiviteterne anvendes til at opspore eventuelle signaler om recidiv, funktionstab m.v. Frivillige er involveret i de case eksempler, der kan anvendes - Etablering af by haver / by landbrug, hvor børn fra børnehaveklasser/daginstitutioner dyrker frugt og grøntsager, der anvendes til egen bespisning og som grundlag for læring vedrørende sund kost - Hjælp til etablering af lægepraksis (subsidiært, sygeplejerskekonsultation) på store arbejdspladser (i udlandet mest rettet mod arbejdspladser med mange mænd, der traditionelt ofte kommer for sent til læge) - Samarbejde med dagligvarebutikker om placering af alkohol og usund kost samt slik (eksempler fra Skotland og England samt Holland) - Ældre Olympiader eller andre former for events, der skaber fokus på motion, bevægelse og sundhed - Bevægelse og fysisk udfoldelse som obligatorisk på arbejdspladser kommunerne kan gå forrest..
52 KL s store fokus på forebyggelse og sundhedsfremme fastholdes Thomas Adelskov, Formand for KL s Social og Sundhedsudvalg: Forebyggelsesopgaven er en skal-opgave i kommunerne, og ikke noget, man kan vælge til eller fra (Nyt fra KL d )
53 Pause til Debat om forandringer i velfærden hvad betyder det for forebyggelsen? I plenumsalen
Minikonference 1 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? Moderator: Lene Dørfler
Minikonference 1 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? Moderator: Lene Dørfler Væsentlige implementeringsudfordringer fremadrettet 1. At få tilstrækkeligt fokus på
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereSammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,
1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereSkriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016
Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Socialområdet Investér før det sker Socialpolitikken lader sig ikke nemt afgrænse og i de senere år er der mange kommuner, som kobler det sociale arbejde meget tæt til de almene
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereSundhedspolitikken i MSO
Sundhedspolitikken i MSO indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Annemarie Zacho Broe, sundhedschef i Sundhed og Omsorg og Otto Ohrt, leder af Sundhedsstrategisk Stab i Sundhed og Omsorg 1 Sundhedspolitikken
Læs mereHvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker?
Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker? 12. november 2015 Morten Hulvej Rod, Nanna Schneekloth Christiansen, Katia Keglberg Hærvig,
Læs mereIMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE
TILGANGE OG REDSKABER PJECE OM IMPLEMENTERINGSKAPACITET OG IMPLEMENTERINGSPROCESSEN INSPIRATION IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE Tilgange og redskaber baseret på erfaringer
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereOpsamling på workshops og dialogmøder. Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet
Opsamling på workshops og dialogmøder Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Formålet med dialogprocessen er at sikre: Inspiration til nye tilgange, perspektiver
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereHjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018
Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018 FORORD Vores borgere skal leve et godt, sundt og langt liv. Det er ambitionen med Hjørring Kommunes nye sundhedspolitik for perioden 2015 2018. S undhedspolitikken
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereJob- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune
Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune Medarbejder i daghjem, Assens Kommune Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-18
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-18 2 Baggrund 3 Sammen om værdighed 4 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 7 Kvalitet, kommunikation, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 9 Mad, måltider og ernæring 10 En værdig død
Læs mereSundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - et debatoplæg
Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - et debatoplæg 1. maj 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereSkanderborg Kommunes sundhedspolitik 2013
Skanderborg Kommune Et sundt fællesskab VISION I Skanderborg Kommune er borgerne sunde og raske. Alle borgere er livsduelige, og der er lige muligheder for at leve et langt liv i trivsel. Der er rammer
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereTalentstrategi 2016 2019
Kunst Kultur Sport Talentstrategi 2016 2019 KUNST KULTUR - SPORT Strategi for talentudvikling i Næstved Kommune 2016 2019 FORMÅL Strategiens formål er at styrke børn og unges muligheder for at udvikle
Læs mere1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18
1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereSamspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Store politiske forventninger til foreninger og frivillige XXX STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereRegnskab 2012. Budget 2013. Budget 2017 Drift 232 233 232 231 231 230
Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2014 prisniveau Regnskab 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Drift 232 233 232 231 231 230 ramme 1 62 65 64 64 64 64 Andre faste ejendomme 0 0 0 0 0 0 Kommunal
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereFAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER
FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs merePlenum 2 Prioritering og samarbejde på sundhedsområdet
Plenum 2 Prioritering og samarbejde på sundhedsområdet torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Kommunaløkonomisk Forum 2013 10.
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereSundhed - ét leveår mere til kommunens borgere
Den 1. januar overtog kommunerne hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse. Fra nationalt hold foreslår Det Nationale Råd for Folkesundhed, at en prioritering af opgaverne tager sit udgangspunkt
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereUNDERUDVALGET VEDRØRENDE PSYKIATRI OG SOCIALOMRÅDET. Kl. 16.30 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup
DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDRØRENDE PSYKIATRI OG SOCIALOMRÅDET Onsdag den 20. august 2008 Kl. 16.30 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Møde
Læs mereJob- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune
Job- og personprofil Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune 1 Indledning Holstebro Kommune søger en ny økonomichef, da vores nuværende har fået job som økonomichef i en privat virksomhed. I job- og
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereSundhedspolitik 2015-2018
Sundhedspolitik 2015-2018 Høringsudkast: Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord...1 Fra vision til virkelighed... 4 Sunde rammer... 6 Lighed i sundhed... 8 Mental sundhed... 9 Sundhed i fællesskab...10
Læs mereMedborgerskabspolitik
l Medborgerskabspolitik 1 2 Forord Fredensborg Kommunes medborgerskabspolitik har til formål at sikre, at kommunens borgere oplever sig selv og hinanden som medborgere, der søger indflydelse og bidrager
Læs mereNyvurdering af administrativ organisation
Nyvurdering af administrativ organisation Fra kommissoriet Målet har været at sikre en administration, der fremstår maksimalt trimmet, og som på den ene side kan levere effektiv betjening af borgerne
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereSymposium Det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen med mulig anvendelse af dele af hospitalsgrunden. Maj 2015
Symposium Det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen med mulig anvendelse af dele af hospitalsgrunden Maj 2015 Hvem? Der er inviteret godt 100 gæster til symposiet. De inviterede gæster kommer fra Frederiksberg
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde
Ældre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde God ledelse i Ældre- og Handicapforvaltningen bygger på forvaltningens tre værdier Nærvær, Ansvarlighed og Respekt. Desuden er Frihedsbrevet og ledernes evne
Læs mereDer findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.
Værdighedspolitikken 2016 Forord- Værdighed Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er. Vi har alle forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt, når vi taler
Læs mereVi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi 2015-2017
Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens Strategi 2015-2017 Indledning Efter års hårdt arbejde, som har bragt os sikkert gennem kommunesammenlægningen i 2007 og en alvorlig økonomisk krise i 2010, står
Læs mereIndhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar
Vores idégrundlag 3 Indhold Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag Værdighed Fællesskab Engagement og ansvar Potentiale og begrænsninger 4 6 8 10 12 14 4 Idégrundlag
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereNETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING
NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING Tema Side 2 af 5 NETVÆRKS- INDBYDELSE Strategi og digitalisering hånd i hånd Tema Side 3 af 5 Strategi og digitalisering hånd i hånd
Læs mereMini-projektbeskrivelse. Cykling uden alder. Holbæk Kommune
Mini-projektbeskrivelse Cykling uden alder Holbæk Kommune 2014 1 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Formål... 3 Projektets ide og forventede forandring... 4 Cykling uden alder Konceptet... 4 Budget...
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereVisionen 2015-2018. Roskilde Kommune mulighedernes markedsplads
Visionen 2015-2018 Byrådssekretariatet Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Roskilde Kommune mulighedernes markedsplads
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mere- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole
MÅLSÆTNING 1 FORMÅL: Gennem den daglige kontakt med forældrene ønsker vi at skabe trygge rammer, hvor børnene udvikler sig til velfungerende og selvstændige mennesker. Det er vort mål, at børnene lærer
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereFOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALGET
2. GENERATION FOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Bo Abildgaard Rammer og vision I forlængelse af Byrådets visioner og kommuneplanen vil Folkesundhed og Omsorgsudvalget i de kommende
Læs merePartnerskabsaftaler en metode til implementering af Hjørring Kommunes sundhedspolitik. Mette Jakobsen, udviklingskonsulent, april 2010
Partnerskabsaftaler en metode til implementering af Hjørring Kommunes sundhedspolitik Mette Jakobsen, udviklingskonsulent, april 2010 Visionen i Hjørring Kommunes sundhedspolitik Sundhedspolitikken er
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereHøring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen".
Punkt 3. Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen". 2014-28512 Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget godkender At
Læs mereKommunernes udfordringer i forhold til rygestop og socialt udsatte
Kommunernes udfordringer i forhold til rygestop og socialt udsatte - Kan projekterfaringerne bruges? Social ulighed i sundhed succes med rygestop, 27. november 2013 Lisbeth Holm Olsen Social ulighed i
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mere08-03-2016 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus 2016. Danskeres helbred. Børns og unges sundhed
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS SUFO Årskursus 2016 Tine Curtis, Leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og Adj. professor, Syddansk Universitet Danskeres helbred 8
Læs mereSpor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed?
Spor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed? Det mentale lever i det sociale. Symptomer og problemadfærd er blot overlevelsesstrategier
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereAalborg Festivals. Sundheds- og Kulturudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 09.04.2014. Punkt 5. 2014-9076.
Punkt 5. Aalborg Festivals. 2014-9076. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der arbejdes videre med at realisere Aalborg Festivals, at mål og handlingsplan
Læs mereSundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar til bydelsplaner gældende for 2013 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren Til Økonomiforvaltningen Att.: specialkonsulent Marc J. Jørgensen, Center for Byudvikling Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar til bydelsplaner
Læs mereFrederiksbergs Kultur- og fritidspolitik
UDKAST den 15. september 2014: Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik Afsæt Et markant kultur- og fritidsliv er med til at gøre en by attraktiv både overfor borgere, der gerne vil bo et sted med mange
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereHjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen
Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen Scan koden med din smartphone og find mere information Når du vælger Greve Kommune som leverandør til den ydelse du har fået visiteret, vil du blive tilknyttet
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereVIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mereJob- og personprofil. Dagtilbudschef Børn og Unge i Holstebro Kommune
Job- og personprofil Dagtilbudschef Børn og Unge i Holstebro Kommune 1 Job- og personprofil for den nye Dagtilbudschef til Holstebro Kommune Indledning Vores Dagtilbudschef gennem 6 år har søgt nye udfordringer.
Læs mereERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET
Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mere