Lederpejling 7 DKFYS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lederpejling 7 DKFYS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010"

Transkript

1 Lederpejling 7 DKFYS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Denne undersøgelse handler om lederne i Danske Fysioterapeuters lederuddannelser, deres erfaringer med og holdninger til innovation samt betingelserne for innovation. Hvor innovation forstås som en proces, som fører til udvikling, spredning og realisering af nye ideer, der skaber forandring.

2 Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfatning Viden om ledelse ved jobstart... 5 Lederuddannelse ved jobstart Lederuddannelse... 7 Længerevarende lederuddannelser... 7 Kortere lederkurser... 9 Netværk og mentor/ledercoach internt og eksternt Innovationsledelse Kompetencer til Innovation Fokus på innovation i hverdagen Tid til innovation i hverdagen Innovationsstrategi Innovation og strategiplaner Innovationsstrategier og innovationsafdelinger Hvad og hvem igangsætter innovation? Hvad igangsætter innovationen? Hvem - eller hvilken gruppe - er kilden til innovation? Hvem samarbejdes der med? Hvilke grupper inddrages? Konkrete innovationer og typer af innovation Innovation i de seneste 3 år Hvilke typer innovationer har der været arbejdet med? Resultater af innovation Resultaterne af innovation... 21

3 Indledning Lederpejlingen i 2010 er den syvende i rækken af undersøgelser, og lederpejlingen i 2010 fokuserer på FTFledernes uddannelse og holdninger til og erfaringer med innovation. Formålet med Lederpejlingen i 2010 har dels været at tilvejebringe viden på områder, der har stor politisk interesse, dels at få en samlet status på områderne, for at kunne følge udviklingen fra tidligere lederpejlinger. Særligt i forhold til udviklingen inden for lederuddannelsesområdet lægger lederpejlingen 2010 sig tæt op ad den foregående lederpejling LP for at kunne følge udviklingen af ledernes uddannelsesniveau. Det er vigtig viden for FTF, hvilke efterog videreuddannelser i ledelse der vælges, særligt i forhold til det arbejde, som FTF og FTF s medlemsorganisationer tilbyder og udfører i relation til lederne. Selve hovedrapporten kan findes på FTF hjemmeside: Denne rapport fra juli 2010 omfatter en specifik analyse af Danske Fysioterapeuter foretaget i relation til det mere generelle materiale behandlet i FTF Lederpejling fra maj Derfor følges strukturen fra Lederpejling ligeledes i denne rapport. Den er således inddelt i to hoveddele, en del 1 om uddannelse (afsnit 2 og 3) og en del 2 om innovation (afsnit 4-9). Det er imidlertid vigtigt at understrege, at der alene er tale om et specifikt udvalgt uddrag af de analyser, der blev præsenteret lederpejling , der er blevet bearbejdet i denne delrapport. For at lette sammenligningen med hovedrapporten har alle tabeller og figurer præsenteret i denne delrapport fastholdt den oprindelige nummerering, hvorfor denne ikke er kontinuerligt fortløbende i denne delrapport. Endelig skal det bemærkes, at ikke alle procenttabeller adderes til 100 pct. af afrundingsmæssige årsager. Den overordnede undersøgelse var internetbaseret, og dataindsamlingen blev gennemført i perioden tirsdag d. 16. marts 2010 til mandag d. 29. marts 2010 i samarbejde med forskningsprojektet CLIPS og i alt blev der indsamlet besvarelser fra 1612 ledere heraf 96 fra Danske Fysioterapeuter. Det er disse 96 respondenter, der udgør datamaterialet for nærværende rapport. Dette relativt lave antal deltagere i denne særkørsel bevirker også, at der visse steder bør tages forbehold for resultaternes entydighed. Og håndfaste konklusioner bør kun drages varsomt på baggrund af dette datamateriale. For en mere dybdegående redegørelse om undersøgelsen og datamaterialet henvises til hovedrapporten. Grundlæggende bør nærværende delrapport læses som et specifikt supplement til den generelle hovedrapport set ud fra Danske Fysioterapeuters perspektiv. Materialet er bearbejdet, analyseret og sammenskrevet af cand.scient.adm. ph.d. Troels Schultz Larsen. Rapporten står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis FTF s eller Danske Fysioterapeuters synspunkter. 3

4 1. Sammenfatning Der hvor lederne i Danske Fysioterapeuter skiller sig ud fra FTF-området og Lederpejling , er for det første gennem den høje andel af ledere, der har en lederuddannelse. Men til trods for dette høje uddannelsesniveau tilkendegiver DKFYS-Lederne at have færre konkrete kvalifikationer, erfaringer og kompetencer til at gennemføre innovationsprocesser og i mindre grad en oplevelse af at have disse end FTFlederne generelt. For det andet når det kommer til de konkrete innovationer, der er gennemført inden for de seneste tre år, viser det sig, at disse oftere er mindre dybdegående, men til gengæld hyppigere er unikke, end det er tilfældet for det samlede FTF-område. Analyserne viser: At 19 pct. af DKFYS-lederne havde en lederuddannelse, før de blev ledere, hvilket er mindre end de 26 pct. af FTF-lederne, der har det i Lederpejling Til gengæld er der sket en markant fremgang i andelen af DKFYS-ledere, der har en lederuddannelse, før de blev ledere siden Lederpejling pct. af ledere i Danske Fysioterapeuter har en lederuddannelse, er i gang med en lederuddannelse eller har dele af en lederuddannelse, hvilket er det absolut højeste blandt FTForganisationerne i Lederpejling Godt 71 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter mener, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad besidder de kompetencer, der skal til for at lede innovationsprocesser Der bruges ikke meget tid på innovation i dagligdagen, ca. 47 pct. bruger slet ikke tid på innovation eller mindre end 5 timer om uge på innovation. Omvendt bruger kun lidt over 3 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter over 11 timer om ugen på innovation. Den faktor, der typisk igangsætter innovationer ifølge lederne i Danske Fysioterapeuter, er ildsjæle eller engagerede medarbejdere i ledernes institution/virksomhed. Gode eksempler andre steder fra og borgernes stigende krav og forventninger er ligeledes faktorer, der typisk igangsætter innovationer. Den gruppe, der hovedsageligt er kilden til innovationer, er medarbejderne efterfulgt af ledelsen på forskellige niveauer. At den gruppe der i flest tilfælde angives typisk at blive inddraget, når innovationsprocesser skal igangsættes, er andre afdelinger eller enheder inden for virksomheden eller institutioner. På andenpladsen kommer topledelsen, og først nede på tredje pladsen kommer brugerne eller kunderne, hvilket adskiller sig fra FTF-området generelt. Der innoveres i virksomhederne/institutionerne, godt 94 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter angiver således, at der har været igangsat minimum én innovationsproces i deres institution/virksomhed indenfor de seneste tre år. Resultaterne af den senest igangsatte innovationsproces relaterer sig hyppigst ifølge lederne i Danske Fysioterapeuter til en forbedret kvalitet af kerneydelserne, og dernæst en forbedret faglighed og herefter kommer forøget arbejdsglæde blandt medarbejderne, mens øget brugertilfredshed og effektivitet er nummer fire og fem på listen. Lederne i Danske Fysioterapeuter vurderer i helt overvejende grad (83 pct.), at effekterne af de seneste innovationer på deres arbejdssted har været positive i en eller anden grad, mens kun 4 pct. mener, at de i nogen grad har været negative. Ingen angiver, at de i høj grad eller i meget høj grad har været negative. 4

5 2. Viden om ledelse ved jobstart Dette afsnit fokuserer på ledernes viden om ledelse forstået som omfanget af deres lederuddannelser, før de på begyndte deres første job som leder. Spørgsmålet er medtaget for det første for at undersøge, hvorledes lederne står rustet, når de træder ind i rollen som leder på en arbejdsplads med de mange alsidige krav, der stilles til den moderne leder. For det andet for at sammenligne med den tilsvarende undersøgelse i LP og i mindre omfang LP Analyserne viser: At 19 pct. af DKFYS-lederne havde en lederuddannelse, før de blev ledere, hvilket er syv procent point mindre end det er tilfældet blandt FTF-lederne som helhed i Lederpejling Til gengæld er der sket en markant fremgang i andelen af DKFYS-ledere, der havde en lederuddannelse, før de blev ledere siden Lederpejling Lederuddannelse ved jobstart Sammenligner man svarene fra denne Lederpejling med svarene på samme spørgsmål i Lederpejlingerne fra hhv. LP og LP6 2008, kan organisationerne inddeles i fire grupper rent udviklingsmæssigt ift., hvor mange ledere der har gennemført en lederuddannelse, inden de starter i deres første lederjob: 1. En gruppe, hvor det synes at være gået relativt markant tilbage. Dette gælder særligt Dansk Socialrådgiverforening og i noget mindre omfang Erhvervsskoleledere i Danmark og Ergoterapeutforeningen. 2. En gruppe, der fastholder samme niveau som sidst bestående af, Kost & Ernæringsforbundet, Dansk Sygeplejeråd, LederForum, Skolelederne (DLF). 3. En gruppe af organisationer med mindre fremgang bestående af Frie Skolers Lærerforening og Danske Bioanalytikere. 4. En gruppe af organisationer med en markant fremgang bestående Danske Fysioterapeuter, BUPL, Finansforbundet, Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd (TAT) og Lederforeningen i TDC. Her befinder Danske Fysioterapeuter sig i gruppen af FTF-organisationer, der har oplevet en markant fremgang siden Lederpejling Denne fremgang skal dog ses i sammenhæng med, at andelen med lederuddannelse før første lederjob i Danske Fysioterapeuter har været blandt de laveste inden for FTFområdet med udgangspunkt i Lederpejling og lederpejling (se figur 2.1 nedenfor). 5

6 Figur 2.1: Andel ledere, der angiver, at de havde en lederuddannelse, før de blev leder, fordelt på medlemsorganisation i hhv. LP og LP (n=1612). Pct. I relation til den generelle udvikling er det imidlertid vigtigt at huske på, at i LP blev det vurderet, at der ikke var sket den store udvikling fra 2003 til 2008 i andelen af FTF-ledere, der havde en uddannelse, før de startede i jobbet som leder. Omvendt synes der nu at tegne sig konturerne af et nyt billede med en langsom men sikker stigning over tid af FTF-ledere, der har en lederuddannelse før første lederjob. 6

7 3. Lederuddannelse Dette afsnit handler om, hvilke lederuddannelser lederne har på nuværende tidspunkt i deres leder-karriere, og hvilke lederuddannelsesaktiviteter de deltager i. Analyserne viser: 95 pct. af ledere i Danske Fysioterapeuter har en lederuddannelse, er i gang med en lederuddannelse eller har dele af en lederuddannelse, hvilket er det absolut højeste blandt FTForganisationerne i Lederpejling Diplomuddannelsen i ledelse er den langt mest udbredte lederuddannelse blandt DKFYS-lederne i denne undersøgelse med ca. 45 pct.. Ledelseskurser er udbredte, idet 67 pct. af lederne har deltaget i ledelseskurser inden for de sidste tre år, og næsten halvdelen har deltaget i mere end et ledelseskursus inden for de sidste tre år. Mentorer og Coaches er udbredte. Således har knap 40 pct. af DKFYS-lederne en mentor eller ledelsescoach uden for deres arbejdsplads, mens ca. 22 pct. har en mentor eller coach indenfor deres arbejdsplads. Netværk for ledere er populære. Over 66 pct. af DKFYS-lederne deltager i et ledelsesnetværk på arbejdspladsen, mens knap 45 pct. deltager i et eksternt ledernetværk Længerevarende lederuddannelser Der er i undersøgelsen spurgt til lederuddannelser på lidt forskelligt niveau. Dels en række længerevarende offentligt anerkendte uddannelser i form af Master, HD og Diplomuddannelse, der alle tages på uddannelsesinstitutionerne, dels længerevarende interne lederuddannelsesforløb. Endelig er der også spurgt til kurser af kortere varighed. I bearbejdningen af disse tal er disse former for lederuddannelser holdt ude fra hinanden. Af de offentligt anerkendte lederuddannelser i form af Diplom, Master og HD er det i særlig grad Diplom i ledelse, lederne gør brug af. Her gælder det, at 17,2 pct. af FTF-lederne har gennemført en diplomuddannelse, og yderligere 16 pct. er i gang med uddannelsen eller har gennemført moduler heraf. Det betyder, at der er 33,3 pct. af FTF-lederne, der enten har gennemført en hel eller dele af Diplom i ledelse. Heroverfor fremgår det af Figur.3.1 nedenfor, at godt 45 pct. af DKFYS-lederne har en diplomuddannelse i ledelse, dele heraf eller er i gang med en. For masteruddannelserne i ledelse gælder det, at 15 pct. af DKFYS har eller er i gang med en sådan mod 4,4 pct. af FTF-Lederne generelt. For DKFYS-lederne gælder det endvidere, at ca. 20 pct. har en intern lederuddannelse, hvilket er lidt mere end FTF-lederne i Lederpejling

8 Figur 3.1: Andel ledere der har taget hele eller dele af en Diplomuddannelse i ledelse, Masteruddannelse med primært fokus på ledelse, HD i organisation og ledelse, intern lederuddannelse, en anden typer leder uddannelse eller slet ingen leder uddannelse (n=1612). Pct. Mere overordnet kan organisationerne inddeles i tre grupper i forhold til medlemmers lederuddannelse: 1. En gruppe bestående af Dansk Sygeplejeråd, Lederforeningen i TDC og Danske Fysioterapeuter hvis ledere for over 93 pct. vedkommende har en lederuddannelse. 2. En gruppe bestående TAT, BUPL, LederForum, Skolelederne i DLF, Dansk Socialrådgiverforening, Ergoterapeutforeningen og Finansforbundet for vis ledere det gælder, at mellem 75 pct. og 90 pct. har en lederuddannelse. 3. En gruppe, hvor kun mellem 50 pct. og 68 pct. har en lederuddannelse. Det er Danske Bioanalytikere, Frie Skolers Lærerforening, Kost & Ernæringsforbundet og Erhvervsskolelederne i Danmark. 8

9 Har du på nuværende tidspunkt gennemført en lederuddannelse? Har du på nuværende tidspunkt gennemført en lederuddannelse? Ja, jeg har gennemført en hel leder uddannelsen Jeg er p.t. i gang med en leder uddannelse Jeg har taget nogle af modulerne i en leder uddannelse Nej Total Danske Fysioterapeuter 44% 26% 20% 10% 100% FTF gennemsnit 43% 16% 24% 18% 100% Tabel 3.2: Andel ledere der har taget en hel eller dele af en leder uddannelse. Pct. Som det også fremgår af ovenstående tabel 3.2., ligger lederne i Danske Fysioterapeuter på niveau med FTF-lederne, når det gælder at have gennemført en hel lederuddannelse. Til gengæld er flere DKFYS-ledere i gang med en lederuddannelse, mens færre kun har taget nogle af modulerne i en lederuddannelse, end det er tilfældet for FTF-området generelt. Kortere lederkurser Endelig er lederne blevet spurgt om, hvorvidt de har deltaget i kortere lederkurser inden for de seneste tre år, og i hvilket omfang og hvilke typer af andre ledelsesudviklingsaktiviteter de har deltaget i, som det fremgår af tabel 3.3 og 3.4 nedenfor. Har du deltaget i kortere lederkurser inden for de seneste 3 år? Har du deltaget i kortere lederkurser inden for de seneste 3 år? Ja, 4 eller Nej, ingen Ja, 1 Ja, 2 Ja, 3 flere Total Danske 33% 27% 9% 9% 21% 100% Fysioterapeuter FTF gennemsnit 27% 27% 22% 11% 12% 100% Tabel 3.3: Andel ledere der har deltaget i et kortere lederkurser inden for de seneste tre år fordelt på sektor. Pct. Tabel 3.3. viser helt overordnet, at 67 pct. af DKFYS-lederne har deltaget i mindst ét kortere ledelseskursus inden for de sidste tre år. Samtidig viser tabellen, at 21 pct. af lederne har været på fire eller flere korte lederkurser inden for de sidste tre år. Netværk og mentor/ledercoach internt og eksternt Analyserne i Lederpejling indikerer, at FTF-lederne anser det for, at en god måde at udvikle sit til tider ensomme lederjob er ved sparring i netværk med jævnbyrdige. Denne tendens synes også at gå igen for lederne i Danske Fysioterapeuter, hvor 2/3 af lederne deltager i et leder netværk på arbejdspladsen. Generelt adskiller Danske Fysioterapeuter sig hovedsageligt fra FTF-lederne i almindelighed ved, at væsentligt flere af DKFYS-lederne deltager i ledernetværker på arbejdspladsen og ved, at en del flere af DKFYS-lederne benytter sig af coaches og mentorer. 9

10 Har du haft eller deltaget i nogen af følgende aktiviteter? LP LP DKFYS 2010 Personlig mentor/ledercoach internt på arbejdspladsen 6% 16,5% 21,9% Personlig mentor/ledercoach uden for arbejdspladsen 16% 31,4% 39,6% Deltager i ledernetværk på arbejdspladsen 36% 50,6% 66,7% Deltager i et ledernetværk uden for arbejdspladsen 31% 43,5% 44,8% Anden lederuddannelse/lederudviklingsaktiviteter: 19% 8,6% 13,5% Ingen af disse 15,8% 15,8% 8,3% Tabel 3.4: Andel ledere der har deltaget i lederudviklingsaktiviteter fordelt på typer af lederudviklingsaktiviteter samt udviklingen fra LP til LP Pct. 4. Innovationsledelse Dette afsnit handler for det første om ledernes kvalifikationer i forhold til at lede innovationsprocesser og for det andet om, i hvilket omfang innovation er et centralt fokuspunkt for ledernes ledelsespraksis, og for det tredje om ledernes oplevelser af og muligheder for at have fokus på innovation i hverdagen. Analyserne viser: Lidt over 40 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter har deltaget i kortere eller længere kurser i innovation, mens knap 60 pct. slet ikke har deltaget i kurser indenfor innovation. Godt 71 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter mener, de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad besidder de kompetencer, der skal til for at lede innovationsprocesser Knap hver fjerde af lederne i Danske Fysioterapeuter mener, at de kun i mindre grad eller slet ikke besidder de kompetencer, der skal til for at lede innovationsprocesser Innovation er et centralt fokuspunkt i deres ledelsespraksis for 53 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter. Der bruges ikke meget tid på innovation i dagligdagen. Ca. 47 pct. bruger slet ikke tid på innovation eller mindre end 5 timer om uge på innovation, og omvendt bruger kun lidt over 3 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter over 11 timer om ugen på innovation. Det understøttes af, at 31 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter kun i mindre omfang eller slet ikke har overskud i hverdagen til at fokusere på innovation, mens lige så mange af lederne tilkendegiver, at de oplever, at deres medarbejdere også kun i mindre omfang eller slet ikke har overskud i hverdagen til at være innovative. Kompetencer til Innovation Ses der konkret på DKFYS-ledernes specifikke innovationsmæssige kvalifikationer og kompetencer, fremgår det af undersøgelsen, at 58,3 pct. hverken har deltaget i kortere kurser, længere kurser eller gennemgået en længere uddannelse med fokus på innovation. Dette er over 10 pct. over FTF-gennemsnittet med udgangspunkt i lederpejling Omvendt er de hyppigst angivende aktiviteter i relation til forskellige innovations kompetencegivende aktiviteter korte innovations kurser på to dage eller mindre, som 27,1 pct. angiver at have deltaget i, og som det fremgår af tabel 4.1. nedenfor, hvilket også er ca.10 procent point under FTF-ledernes gennemsnit. 10

11 Deltagelse i innovations kompetencegivende aktiviteter LP DKFYS 2010 Korte kurser på 2 dage eller mindre 36,7% 27,1% Korte kurser på 3-4 dage 9% Korte kurser på 5-9 dage 1,9% Længere kurser på 10 dage eller mere 2,4% 3,1% HD, Diplom, Master eller anden længere uddannelse i innovation 5,2% 6,3% Nej, har ikke deltaget i kurser/uddannelse om innovation 47,2% 58,3% Tabel 4.1: Andel af FTF og DKFYS-lederne der har deltaget i forskellige innovations kompetencegivende aktiviteter. Pct. Som det fremgår nedenfor i tabel 4.2, vurderer 21 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter, at de i meget høj grad eller i høj grad har de kompetencer, der skal til for at lede innovationsprocesser. Dette er en forskel på godt 10 pct. point i forhold til FTF-lederne generelt. Denne forskel synes således at tegne en tendens i forhold til ledernes angivende kvalifikationer indenfor innovationsområdet, der kunne tyde på, at de formelle kompetencer såvel som oplevelsen af at have de nødvendige kompetencer er noget lavere blandt lederne i Danske Fysioterapeuter end blandt FTF-generelt. Dog angiver halvdelen af lederne (både i DKFYS og i FTF), at de i nogen grad har de kompetencer, der skal til for at lede innovationsprocesser. Dette kunne - ikke overraskende indikere, at der til trods for gode kompetencer på innovationsområdet i Danske Fysioterapeuter stadig er et væsentligt rum for forbedringer. Oplever du selv, at du har de kompetencer, der skal til for at lede innovationsprocesser? LP DKFYS 2010 Kumulativ I meget høj grad 4,1% 1% 1% I høj grad 25,6% 20% 21% I nogen grad 49,9% 50% 71% I mindre grad 13,3% 24% 95% Slet ikke 0,9% Ved ikke 6,2% 5% 100% Total 100% 100% Tabel 4.2: Andel af FTF- og DKFYS-lederne der oplever at have de kompetencer der skal til for at lede innovationsprocesser. Pct. Fokus på innovation i hverdagen I undersøgelsen blev der i tillæg til spørgsmål om ledernes kvalifikationer i forhold til at lede innovationsprocesser også spurgt om, i hvilket omfang innovation var et centralt fokuspunkt for deres ledelsespraksis, og til om oplevelsen af mulighederne for at have fokus på innovation i hverdagen, hvilket fremgår af figur 4.3 nedenfor. Her er det interessant, at lederne i Danske Fysioterapeuter i væsentlig højere grad synes at have fokus på innovation i deres ledelsespraksis i FTF generelt. Således er innovation i meget høj grad eller i høj grad et centralt fokuspunkt i ledernes ledelsespraksis for over halvdelen af lederne i Danske Fysioterapeuter (53 pct.), mens kun 3 pct. af lederne mener, at innovation kun i mindre grad eller slet ikke er et centralt fokus punkt i deres ledelsespraksis. 11

12 Samtidig angiver lederne også, at de i væsentligt større omfang i nogen grad har overskud i hverdagen til at fokusere på innovation, end det er tilfældet blandt FTF-lederne. Således angiver kun 31 pct. af DKFYSlederne, at de kun i mindre omfang eller slet ikke har overskud i hverdagen til at fokusere på innovation. Den samme tendens gør sig gældende for ledernes vurdering af, hvorvidt deres medarbejdere har overskud i hverdagen til at være innovative. Figur 4.3: Lederne i Danske Fysioterapeuters angivelse af i hvilken grad innovation er et fokuspunkt for deres ledelses praksis samt deres oplevelse af overskud til at være innovativ i hverdagen. Pct. Figur 4.3. sammenholdt med LP viser således, at forskellen mellem mange af lederne i Danske Fysioterapeuter på den ene side er oplevelsen, at innovation er central for deres ledelsespraksis og på den anden side er deres oplevelse af ikke at have tid til innovation i hverdagen markant. Men den viser også, at den trods alt er mindre udpræget blandt lederne i Danske Fysioterapeuter, end det er tilfældet for FTFlederne generelt. 12

13 Tid til innovation i hverdagen Af undersøgelsen fremgår det, at der en klar sammenhæng mellem ledernes almindelige arbejdstid og den tid, der anvendes på en almindelig arbejdsuge på innovation. Desto længere en gennemsnits arbejdsuge er, desto mere tid bruger lederne i undersøgelsen på Innovation. Hvor mange timer om ugen bruger du på innovation i løbet af en almindelig arbejdsuge? LP DKFYS 2010 Kumulativ Det bruger jeg ikke tid på 4,9% 2,1% 2,1% Under 5 timer på en almindelig arbejdsuge 47,6% 44,8% 46,9% 6-10 timer 14,9% 29,2% 76,1% Over 11 timer om ugen på en almindelig 6,5% 3,1% 79,2% arbejdsuge Ved ikke 26,1% 21% 100% Total 100% 100% Tabel 4.4: Tid brugt på innovation i en almindelig arbejdsuge. Pct. Først og fremmest er det værd at bemærke, at der er en relativ stor andel af ledere i Danske Fysioterapeuter (21 pct.), der ikke ved, hvor meget tid de bruger på innovation på en almindelig arbejdsuge. Dette kan understøtte ovennævnte diskrepans mellem ledernes angivelse af, at innovation er et centralt fokuspunkt på den ene side og så oplevelsen af i mange tilfælde ikke at have overskuddet til at udøve innovation i hverdagen på den anden side. En anden og eventuelt overlappende forklaringsmulighed kan være, at mange innovationsinitiativer ofte foregår i forbindelse med særlige projekter, indsatser, omstruktureringer eller som særligt innovationstiltag i sig selv over en kortere afgrænset periode, hvorfor angivelsen af timer brugt på innovation pr. uge ikke nødvendigvis dækker hele billedet af den tid, der reelt bliver brugt på innovation. Endelig er det værd at bemærke, at der til trods for, at diskrepansen mellem vigtigheden af innovation og mulighederne for innovation blandt lederne i Danske Fysioterapeuter, er en større andel af disse ledere, der bruger mere tid på innovation på en almindelig arbejdsuge, end det er tilfældet hos FTF-lederne generelt. 5. Innovationsstrategi Dette afsnit handler om de innovationsstrategier, lederne oplever, de er den del af, og som de skal agere i på deres respektive arbejdspladser. Analyserne viser: Ifølge knap 40 pct. af DKFYS-lederne er innovation i meget høj grad eller i høj grad en del af visionerne og strategiplanerne i de institutioner eller virksomheder, som de er ansat i. 41 pct. af DKFYS-lederne angiver endvidere, at i de institutioner eller virksomheder, som de er ansat i, lægger den overordnede ledelse i meget høj grad eller i høj grad stor vægt på innovation i det daglige. 17 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter angiver, at den virksomhed eller institution, de er ansat i, har en specifik innovationsstrategi. 11 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter angiver, at den virksomhed eller institution, de er ansat i, har en særlig innovationsafdeling eller enhed. 13

14 Innovation og strategiplaner Helt kort angiver 39 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter, at innovation i høj grad eller i meget høj grad er en del af strategiplanerne, og yderligere 44 pct. mener, det gælder i nogen grad. Samtidig angiver 41 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter, at den overordnede ledelse, i høj grad eller i meget høj grad, lægger stor vægt på innovation i det daglige, og yderligere 41 pct. mener, det gælder i nogen grad. Begge spørgsmål fremgår af tabel 5.1. og 5.2 nedenfor. I hvor høj grad er innovation en del af strategiplaner og visioner inden for din institution/virksomhed? LP DKFYS 2010 Kumulativ I meget høj grad 9,5% 9% 9% I høj grad 37% 30% 39% I nogen grad 38,3% 44% 83% I mindre grad 10,1% 11% 94% Slet ikke 1,1% 1% 95% Ved ikke 4% 4% 100% Total 100% 100% Tabel 5.1: Er innovation en del af virksomhedens visioner og strategiplan? Pct. Lægger den overordnede ledelse stor vægt på innovation i det daglige? LP DKFYS 2010 Kumulativ I meget høj grad 8,8% 9% 9% I høj grad 37,3% 32% 41% I nogen grad 37,7% 41% 82% I mindre grad 10,1% 13% 95% Slet ikke 1,8% 1% 96% Ved ikke 4,3% 4% 100% Total 100% 100% Tabel 5.2: I hvilken grad ligger den overordnede ledelse vægt på innovation? Pct. Innovationsstrategier og innovationsafdelinger Innovation synes således i vidt omfang at være en del af ledernes og deres institutioners/virksomheders visioner og strategier. Men når spørgsmålet bliver mere specifikt i forhold til, om institutionen eller virksomheden har en specifikt formuleret innovationsstrategi, er dette kun tilfældet for 17 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter. Og i forhold til om de institutioner og virksomhederne, hvor DKFYS-lederne er ansat, har en særlig innovationsenhed, gælder dette ifølge DKFYS-lederne kun for 11 pct. 14

15 Har din institution/virksomhed en formuleret innovationsstrategi? LP DKFYS 2010 Kumulativ Ja 22,8% 17% 17% Nej 58,7% 57% 74% Ved ikke 18,6% 26% 100% Total 100% 100% Tabel 5.3: Har virksomhederne og institutioner en særlig innovationsstrategi? Pct. Har din institution/virksomhed en særlig innovationsafdeling/-enhed? LP DKFYS 2010 Kumulativ Ja 13,7% 11% 11% Nej 73,1% 71% 82% Ved ikke 13,1% 18% 100% Total 100% 100% Tabel 5.4: Har virksomhederne og institutioner en særlig innovations enhed eller afdeling? Pct. At have en formuleret innovationsstrategi er imidlertid ikke det samme som, at institutionerne/virksomhederne er innovative. Men undersøgelserne i lederpejling tyder på, at der er en sammenhæng. Således viser en krydskørsel for hele FTF området, at der er en svag sammenhæng mellem antallet af innovationer inden for de seneste tre år, og så det at have en innovationsstrategi. Således har 37,8 pct. af de virksomheder, der har en formuleret innovationsstrategi, igangsat fem eller flere innovative aktiviteter eller innovationsprocesser inden for de sidste tre år mod kun 22,8 pct. af de virksomheder og institutioner, der ikke har en formuleret innovationsstrategi. Og blandt dem med en innovationsstrategi har 15,5 pct. iværksat mere en 10 innovative aktiviteter eller innovationsprocesser inden for de sidste tre år mod kun 7,9 pct. af de virksomheder og institutioner, der ikke har en formuleret innovationsstrategi. Man bør imidlertid være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er tale om kausalt forhold mellem de to faktorer til trods for, at der meget tyder på, at der er en sammenhæng mellem dem. Samme tendens gør sig i øvrigt gældende i forhold til, hvorvidt institutionerne eller virksomhederne har særlige innovationsafdelinger eller -enheder. Men overordnet synes den ovenfornævnte diskrepans mellem at snakke om innovation versus at bedrive innovation, der i øvrigt ikke udskiller Danske Fysioterapeuter væsentligt fra forhold til FTF-området, at være en del af en bredere tendens, der også kan ses i relation til den enkelte lederes ledelsespraksis og deres oplevelse af at have tid i hverdagen til innovation, som det blev skitseret ovenfor i afsnit Hvad og hvem igangsætter innovation? Dette afsnit omhandler, hvilke faktorer der typisk igangsætter innovation, og hvilke forskellige grupper der hovedsageligt er kilden til disse innovationer. 15

16 Analyserne viser: Den faktor, der typisk igangsætter innovationer ifølge lederne i Danske Fysioterapeuter, er ildsjæle eller engagerede medarbejdere i ledernes institution/virksomhed. Gode eksempler andre steder fra og borgernes stigende krav og forventninger er ligeledes faktorer, der typisk igangsætter innovationer. Den gruppe, der hovedsageligt er kilden til innovationer, er medarbejderne efterfulgt af ledelsen på forskellige niveauer. Hvad igangsætter innovationen? I undersøgelsen var der et spørgsmål om, hvilke faktorer der typisk igangsætter innovation. De 17 faktorer, der spørges til, er valgt på baggrund af et omfattende litteraturarbejde om innovation og på basis af et Delphi-studie med ca. 50 særligt udvalgte eksperter i innovation, der diskuterede barrierer og drivers for samarbejdsdreven innovation. Begge dele gennemført i regi af Clips-forskningsprojektet (www.ruc.dk/clips). Hvilke faktorer igangsætter typisk innovation inden for din institution/virksomhed? LP DKFYS 2010 DKFYS rang Ildsjæle/engagerede medarbejdere 85,2 90,6 1 Gode eksempler andre steder 55,9 62,5 2 Borgernes/kundernes stigende krav og 46,1 57,3 3 forventninger Ny lovgivning mv. 45,7 46,9 7 Færre ressourcer 39,1 49,0 5 Effektivisering 37,1 49,0 5 Nedskæringer 36,9 56,3 4 Politisk pres 36,5 49,0 5 Sammenlægninger/fusioner/omstruktureringer 35,3 47,9 6 Høj medarbejder tilfredshed 32,7 40,6 8 Brændende platform - når der er panik eller krise 30,2 34,4 9 Når der kommer ny ledelse 26,3 19,8 15 Ny teknologi/forskning 24,3 29,2 11 Samarbejde med eksterne parter 23,8 26,0 12 Benchmarking sammenligning med andre 21,7 22,9 13 Omtale i pressen/medierne 21,7 31,3 10 Dårligt arbejdsmiljø 14,8 20,8 14 Øgede ressourcer 14,5 15,6 16 Ved ikke 3,1 1,0 17 Andet 1,4 1,0 18 Tabel 6.1: Faktorer der igangsætter innovation. Pct. Overordnet viste undersøgelsen, at over 90 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter angiver, at det er ildsjæle og engagerede medarbejdere inden for deres virksomhed eller institution, der er den faktor, der i størst omfang typisk igangsætter innovation. Hvilket er lidt højere end blandt FTF-områdets ledere generelt. Efter den ovennævnte fremherskende faktor angiver DKFYS-lederne gode eksempler andre steder fra, brugernes/kundernes stigende krav og forventninger, og ny lovgivning er vigtige faktorer, der typisk igangsætter innovation. I øvrigt, som det fremgår af tabel 6.1 ovenfor, er de væsentligste forskelle mellem, hvilke faktorer FTF-lederne og lederne i Danske Fysioterapeuter hyppigst angiver, at faktorerne: Færre ressourcer, Effektivisering, Nedskæringer, Politisk pres, Sammenlægninger og omstruktureringer mv. (nr. 4, 16

17 5 og 6 på DKFYS listen) i markant højere grad angives af lederne i Danske Fysioterapeuter, end det generelt er tilfældet blandt FTF-lederne. Hvem - eller hvilken gruppe - er kilden til innovation? I forhold til hvilke grupper der hovedsageligt er kilden til innovationerne, er der næsten helt entydig enighed om, at den væsentligste gruppe er medarbejderne. Dette angives af 81,3 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter. Det stemmer også godt overens med de ovenfor nævnte faktorer for, hvad der typisk igangsætter innovationer. Efter medarbejderne nævnes ledelsen på forskellige niveauer særligt mellemniveau og øvre niveau som værende grupper, der hovedsageligt er kilden til innovation, og først herefter nævnes politikerne og brugerne, kunderne og de pårørende af ca. hver fjerde af lederne. At politikerne nævnes af hver fjerde er interessant, da det er væsentligt mere end FTF-gennemsnittet i Lederpejling Hvilke grupper er hovedsageligt kilden til innovationerne inden for din institution/virksomhed? LP DKFYS 2010 DKFYS rang Medarbejderne 73,5 81,3 1 Mellem ledelses niveau 57,7 62,5 2 Øvre ledelses niveau Nedre ledelses niveau 31,1 39,6 4 Brugere/kunder/pårørende 29, Politikere 16, Eksperter/forskere/konsulenter 12,2 17,7 7 Eksterne samarbejdspartnere 11,1 15,6 8 Borgerne 4,8 9,4 9 Ved ikke 3, Andre 1, Tabel 6.2: Grupper der er kilden til innovation. Pct. Som det fremgår af tabel 6.2., er det næsten helt entydigt interne grupper, der fremhæves som de væsentligste kilder til innovation i de virksomheder/institutioner, som lederne i Danske Fysioterapeuter i denne undersøgelse er ansat i. 7. Hvem samarbejdes der med? Dette afsnit handler kort om, hvilke grupper der typisk inddrages, når de institutioner/virksomheder lederne i Danske Fysioterapeuter er ansatte i skal igangsætte innovationsprocesser. Analyserne viser: At den gruppe der i flest tilfælde angives typisk at blive inddraget, når innovationsprocesser skal igangsættes, er andre afdelinger eller enheder inden for virksomheden. Dernæst er det topledelsen, og først nede på tredjepladsen kommer brugerne eller kunderne, hvilket adskiller sig fra FTFområdet. Forskere inddrages dobbelt så hyppigt ifølge lederne i Danske Fysioterapeuter i forhold til, hvad FTF-lederne angiver i lederpejling

18 Hvilke grupper inddrages? På spørgsmålet om hvilke grupper der typisk bliver inddraget, når der skal igangsættes innovative tiltag på DKFYS-ledernes arbejdssted, er der ifølge lederne tre grupper, der skiller sig særligt ud: Andre afdelinger/enheder på arbejdsstedet, topledelsen og så Brugerne/kunderne, der hhv. nævnes af 72,2 pct., 50 pct. og 44,4 pct. af lederne i undersøgelsen. Herefter er der et relativt stort spring ned til nummer fire på listen, forskere eller andre eksperter, der nævnes af 30 pct. af lederne. Samtidig inddrages offentlige institutioner og politikerne også i væsentlig højere grad som typiske grupper, når der skal igangsætte innovationsprocesser i de virksomheder og institutioner, hvor lederne i Danske Fysioterapeuter er ansat, end det er tilfældet i Lederpejling Der tegner sig således et billede af, at en bredere palet af grupper tilsyneladende inddrages, når der skal igangsættes innovationsprocesser i de virksomheder og institutioner, hvor lederne i Danske Fysioterapeuter er ansat end blandt FTF-lederne generelt, (som det fremgår af tabel 7.1 nedenfor). Hvilke af de følgende grupper bliver typisk inddraget når der skal igangsættes innovative tiltag på dit arbejdssted? LP DKFYS 2010 DKFYS rang Brugere/kunder 55,3 44,4 3 Andre afdelinger/enheder mv. fra din 54,4 72,2 1 institution/virksomhed Topledelsen 45, Pårørende (f.eks. forældre/børn eller anden familie) 26,8 25,6 5 Interesseorganisationer 15,6 15,6 7 Forskere eller andre eksperter 15, Offentlige institutioner 14,9 23,3 6 Politikere 14,7 25,6 5 Borgere 8, Private virksomheder 5,4 3,3 10 Ingen af ovenstående 7 13,3 8 Ved ikke 9,4 7,8 9 Tabel 7.1: Grupper der inddrages når der skal innoveres. Pct. 8. Konkrete innovationer og typer af innovation Dette afsnit handler om de konkrete innovationsprocesser, der er igangsat inden for de sidste tre år i de virksomheder eller institutioner, som lederne i Danske Fysioterapeuter er ansat i. Afsnittet afdækker også, hvilke typer af innovationer der var tale om i forbindelse med den seneste gennemførte innovationsproces. Innovations-typen undersøges ud fra tre dimensioner 1) om der var tale om forbedring eller forandring, 2) hvor dybdegående en innovation, der var tale om og 3) hvor unik en innovation, der var tale om. Analyserne viser: Der innoveres i virksomhederne/institutionerne. Godt 94 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter angiver således, at der har været igangsat minimum én innovationsproces i deres institution/virksomhed indenfor de seneste tre år. 18

19 Nogle innoverer mere end andre.lidt over 25 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter angiver, at der har været igangsat mindst fem innovationsprocesser på deres arbejdssted indenfor de seneste tre år. Forandringer, det vil sige nye måder at gøre tingene på, var i mere end 1/2 af tilfældene omdrejningspunktet for den sidst igangsatte innovationsproces. Forbedringer, det vil sige en optimering eller gradvis udvikling af de bestående måder at gøre tingene på, var i mere end 1/3 af tilfældene omdrejningspunktet for den sidst igangsatte innovationsproces. Knap halvdelen af de seneste igangsatte innovationsprocesser var ganske dybdegående, mens ca. 10 pct. var meget dybdegående. Med dybdegående menes, hvor radikal eller hvor omfangsrig typen af innovation der var tale om. Fx om der var tale om mindre praksisforbedringer/-forandringer eller større organisationsforbedringer/-forandringer. Godt 55 pct. af de seneste igangsatte innovationsprocesser var ifølge lederne i Danske Fysioterapeuter set før andre steder, men særligt tilpasset deres konkrete arbejdssted. I 17 pct. af tilfældene var der tale om unikke innovationer blandt de seneste igangsatte innovationsprocesser. Innovation i de seneste 3 år Der blev i undersøgelsen spurgt til, om der havde været igangsat innovative aktiviteter eller innovationsprocesser indenfor de seneste tre år på ledernes arbejdssted og i givet fald hvor mange? Svarene viser, at kun 6 pct. mente, at der ikke havde været igangsat innovationsprocesser på deres arbejdssted indenfor de sidste tre år eller angav, at de ikke vidste, hvorvidt dette havde været tilfældet. Det betyder omvendt, at ca. 94 pct. af lederne i Danske Fysioterapeuter angiver, at der har været igangsat minimum én innovationsproces indenfor de seneste tre år på deres arbejdssted. Samtidig angav 25 pct. af DKFYSlederne, at der på deres arbejdssted var igangsat mindst fem innovationsprocesser inden for de seneste tre år, hvilket er relativt meget mere end FTF-området generelt, som det alt sammen fremgår af tabel 8.1. nedenfor. Har der været igangsat innovative aktiviteter/ innovationsprocesser inden for de seneste tre år på din institution/virksomhed? LP DKFYS 2010 Kumulativ Ja, ,8% 31% 31% Ja, ,9% 38% 69% Ja, ,7% 11% 80% Ja, 7 eller der over 13,8% 14% 94% Nej eller Ved ikke 10,8% 6% 100% Total 100% 100% Tabel 8.1: antal innovationer inden for de seneste tre år. Pct. Hvilke typer innovationer har der været arbejdet med? Ovenstående leder direkte videre til de næste tre spørgsmål, (tabellerne 8.2., 8.3. og 8.4), hvor der spørges til, hvilke typer af innovation der var tale om ved den senest igangsatte innovationsproces på DKFYSledernes arbejdssted. Da innovation er et svær begreb at håndtere, blev dette undersøgt ud fra tre 19

20 forskellige dimensioner. Det vil sige, om der ved den seneste igangsatte innovation blev spurgt, om der var tale om en forbedring eller en forandring, hvor dybdegående denne innovation var, samt hvor unik denne innovation var. Hvor der med de forskellige dimensioner menes: 1. Forbedringer eller forandringer. Med forbedring menes en gradvis udvikling af det bestående af måder at gøre tingene på, mens der med forandring menes nye måder at gøre tingene på 2. Dybden af innovationen. Med dybdegående menes, hvor radikal eller hvor omfangsrig innovation der var tale om. fx om der var tale om mindre praksis forbedringer/forandringer eller større organisations forbedringer/forandringer. 3. Egenarten af innovationen altså hvor unik den seneste igangsatte innovation var i forhold til, om den er set før andre steder, set før andre steder men tilpasset den konkrete kontekst eller slet ikke set andre steder før. Hvilken type innovation var der tale om? LP DKFYS 2010 Kumulativ Forandring 53,9% 54% 54% Forbedring 35,9% 38% 92% Andet 3,2% 6% 98% Ved ikke/missing 7% 2% 100% Total 100% 100% Tabel 8.2: En forbedring eller en forandring. Pct. Hvor dybdegående var typen af innovation? LP DKFYS 2010 Kumulativ Mindre dybdegående 28% 35% 35% Ganske dybdegående 50,2% 47% 82% Meget dybdegående 12,8% 10% 92% Andet 1,2% 3% 95% Ved ikke/missing 7,9% 4% 100% Total 100% 100% Tabel 8.3: Hvor dybdegående en innovation. Pct. Hvor unik var typen af innovation? LP DKFYS 2010 Kumulativ Set før andre steder 18,8% 16% 16% Set før andre steder men særligt tilpasset 58,9% 55% 71% Ikke set før andre steder 10,6% 17% 88% Ved ikke/missing 11,7% 13% 100% Total 100% 100% Tabel 8.4 Hvor unik en innovation. Pct. Tabellerne ( ) viser, at 54 pct. af DKFYS-lederne angiver, at der var tale om forandringer i det sidste igangsatte innovative tiltag eller innovationsproces, mens 38 pct. angiver, at der var tale om forbedringer, 20

Lederpejling 7 ERGO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010

Lederpejling 7 ERGO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Lederpejling 7 ERGO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Denne undersøgelse handler om lederne i Ergoterapeutforeningens lederuddannelser, deres erfaringer

Læs mere

Lederpejling 7 DBIO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010

Lederpejling 7 DBIO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Lederpejling 7 DBIO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Denne undersøgelse handler om lederne i Dansk Bioanalytikeres lederuddannelser, deres erfaringer

Læs mere

Lederpejling 7 FINANS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010

Lederpejling 7 FINANS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Lederpejling 7 FINANS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Denne undersøgelse handler om lederne i Finansforbundets lederuddannelser, deres erfaringer med

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Notat. Danske Fysioterapeuter Ledelsessekretariatet. Til: Cc: Lederpejling en temperaturmåling på lederne

Notat. Danske Fysioterapeuter Ledelsessekretariatet. Til: Cc: Lederpejling en temperaturmåling på lederne Notat Danske Fysioterapeuter Ledelsessekretariatet Til: Cc: Lederpejling en temperaturmåling på lederne FTF har stået for selve undersøgelsesdesignet bag denne undersøgelse af Danske Fysioterapeuters leder-medlemmer.

Læs mere

NR. 7-2010. Lederpejling. FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation

NR. 7-2010. Lederpejling. FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation NR. 7-2010 Lederpejling FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Kommunikation

Læs mere

NR. 7-2010. Lederpejling. FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation

NR. 7-2010. Lederpejling. FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation NR. 7-2010 Lederpejling FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Kommunikation

Læs mere

Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, Kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Marts 2008 ISBN-nummer: 978-87-7356-112-6

Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, Kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Marts 2008 ISBN-nummer: 978-87-7356-112-6 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, Kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Marts 2008 ISBN-nummer: 978-87-7356-112-6 Rapporten kan downloades på www.ftf.dk/lederpejling FTF-Hovedorganisation

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Kvalitet i den offentlige sektor

Kvalitet i den offentlige sektor 2.10.2006 Notat 14930 MELA/KAOL Kvalitet i den offentlige sektor Offentlige ansatte oplever i høj grad, at mulighederne for at levere en god service med god kvalitet er blevet forringet i løbet af de sidste

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008 Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Finansforbundet Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk - www.ftf.dk

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danske Fysioterapeuter.

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danske Fysioterapeuter. Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk -

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Ergoterapeutforeningen.

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Ergoterapeutforeningen. Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk -

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danmarks Lærerforening.

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danmarks Lærerforening. Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Danmarks Lærerforening Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk -

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Stress på arbejdet. 9.5.2006 Notat

Stress på arbejdet. 9.5.2006 Notat 9.5.2006 Notat MELA/kiak Stress på arbejdet FTF har undersøgt omfanget af stress på FTF-arbejdspladserne, konsekvenserne af det høje stress-niveau og baggrunden for, at så mange ansatte føler sig stresset

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på skoleområdet

Konsekvenser af besparelser på skoleområdet ANALYSENOTAT Konsekvenser af besparelser på skoleområdet 1. februar 2012 Otte ud af 10 lærere på besparelsesramte skoler vurderer, at kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere som en konsekvens af besparelserne.

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

er det farligt at stå frem?

er det farligt at stå frem? er det farligt at stå frem? FtF-undersøgelse om offentligt ansattes ytringsfrihed Forord...1 1. Indledning...2 2. Hvad siger lovgivningen?...2 3. Muligheder for ytringsfrihed...2 3.1 Negative konsekvenser

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar FOA - analysesektionen 29. november 2006 Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Regeringen afholder den 30. november sit første temamøde om kvalitetsreformen. FOA

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

LEDELSE AF IDRÆTSANLÆG

LEDELSE AF IDRÆTSANLÆG LEDELSE AF IDRÆTSANLÆG Ledelse af idrætsanlæg Hovedspørgsmål: Hvordan er ledelse af idrætsanlæg organiseret? Hvem er lederne, og hvad er deres baggrund? Hvilke opgaver varetager lederne, og hvordan ser

Læs mere

Rammer og vilkår for god ledelse. Rapport fra en lederpanelundersøgelse FTF 2007

Rammer og vilkår for god ledelse. Rapport fra en lederpanelundersøgelse FTF 2007 Rammer og vilkår for god ledelse Rapport fra en lederpanelundersøgelse FTF 2007 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvem er de offentlige ledere? 4 Ledelse og arbejdsmiljø 8 Hvem tager initiativ til innovation?

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser Februar 2007 mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser DJØF har foretaget en undersøgelse af livsfaser og i den forbindelse spurgt medlemmerne om, hvad de anser for at være de centrale omdrejningspunkter i

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Undersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008.

Undersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008. Ledelsessurvey I forbindelse med delprojektet Ledelse med ambitioner under Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt har KL foretaget en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om kommunernes lederudviklingsaktiviteter.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

På hvilket område er du leder? Procent Antal Børne området 28% 212 Skole området (inkl. SFO, Klub, Ungdomsområdet)

På hvilket område er du leder? Procent Antal Børne området 28% 212 Skole området (inkl. SFO, Klub, Ungdomsområdet) Tabel 1 Hvor mange år har du i alt været leder (medregnende både dit nuværende og alle dine tidligere lederjobs inkl. lederjobs i andre kommuner/og/eller sektorer)? Mindre end ét år 2% 16 1-5 år 14% 110

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne,

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, januar 2007 København, januar 2007 KL s Konsulentvirksomhed Center for Ledelse og Organisation www.kl.dk/kodekssurvey07 Survey blandt

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis Tabelrapport Dette bilag til EVA s evaluering af lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere