Uddannelse og Kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse og Kompetenceudvikling"

Transkript

1 Skoleafdelingens grundlagspapir om Uddannelse og Kompetenceudvikling Aalborg Kommunes Skolevæsen Rev. 7. oktober 2009

2 Uddannelse og Kompetenceudvikling Skoleafdelingens grundlagspapir om uddannelsespolitik Udgave med kommentarer Udgave 7. oktober 2009 Indledning Uddannelsespolitik og uddannelsesplanlægning på decentralt og på centralt niveau i skolevæsenet skal sikre, at der er fokus på uddannelse, og at medarbejderne har gode muligheder for at deltage i uddannelse, som tilgodeser nedennævnte formål. Uddannelse af de pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunes Skolevæsen har til formål at bidrage til, at medarbejderne til stadighed har den fornødne kompetence til at varetage de opgaver i undervisningsdel og fritidsdel, som følger af gældende lovgivning og Aalborg Kommunes beslutninger, samt at skolevæsenet gennem et veluddannet personale til stadighed har et beredskab til at forberede og udføre, men også initiere velbegrundet forandring og udvikling. Den skal tillige tage sigte på at understøtte medarbejdernes mobilitet i forhold til såvel medarbejdernes egne som skolevæsenets ønsker om og behov for udvikling gennem funktionsskifte, samt muliggøre fastholdelse af ældre medarbejdere, som ønsker at forlænge deres arbejdsliv ud over laveste pensionsalder. De samfundsmæssige forventninger og krav om kvalitet, fornyelse, omstilling og effektivitet skal kombineres med medarbejdernes ønsker om medansvar og udvikling af kompetencer - personligt, fagligt og socialt. Uddannelser er både en pligt og en ret for medarbejdere i skolevæsenet. Uddannelse og kompetenceudvikling forstås i denne tekst som efter- og videreuddannelse af medarbejdere med en mellemlang videregående uddannelse (grunduddannelse fra et seminarium/cvu), men omfatter også medarbejdere i skolevæsenet med funktioner svarende til disse personalegruppers, som endnu ikke har gennemført en mellemlang videregående uddannelse (fx pædagogmedhjælpere og tosprogede lærere) Udtrykket skolevæsen dækker i denne tekst både det decentrale niveau (skolerne) og det centrale niveau (forvaltningen). Skolevæsenets retningslinier for uddannelse og kompetenceudvikling er underordnet indgåede centrale aftaler og underordnet Aalborg Kommunes generelle uddannelsespolitik. Nærværende tekst sigter mod omsætning af den centrale uddannelsespolitik i praksis. Ansvarsplaceringen Ansvarsfordelingen udtrykkes gennem følgende to sætninger. De udtrykker en grundlæggende holdning til decentralisering af både opgave og ansvar og er dermed også udgangspunkt for formulering af forudsætninger og forpligtelser for både det decentrale og det centrale niveau. 1. ANSVARET FOR MEDARBEJDERNES KOMPETENCEUDVIKLING LIGGER DECENTRALT, DVS. PÅ DEN ENKELTE SKOLE INKL. DUS 2. ANSVARET FOR LEDERNES KOMPETENCEUDVIKLING DELES MELLEM DEN ENKELTE SKOLE OG SKOLEAFDELINGEN Ved den enkelte skole forstås som udgangspunkt skolens leder, der i medfør af folkeskolelovens 45 også træffer de afgørelser, som følger af nærværende papir. Det forudsættes herved, at

3 skolens leder tilrettelægger arbejdet således, at den øvrige ledelsesgruppe og medarbejderne inddrages i arbejdet forud for beslutningerne. Ved Skoleafdelingen forstås skolechefen eller den, skolechefen delegerer opgaverne til. Skolechefen har på Skoleafdelingens vegne det overordnede ansvar for at løfte forvaltningens opgaver i denne sammenhæng. Forudsætninger For omsætningen af indledningsafsnittets formål til praksis på institutionsniveau og forvaltningsniveau gælder en række forudsætninger, som må opfyldes og til stadighed være genstand for opfølgning og justering. Der skal som minimum være - KLARE UDANNELSESPOLITISKE MÅL - KLARE RAMMER FOR DECENTRALE DISPOSITIONER - FORMÅLSBESTEMTE DECENTRALE UDDANNELSESMIDLER - INSTITUTIONSLEDERE MED VIDEN OM KOMPETENCEUDVIKLING - FORVALTNINGSSTRUKTUR SOM UNDERSTØTTER DECENTRALE BESLUTNINGER - FORMÅLSBESTEMTE CENTRALE UDDANNELSESMIDLER TIL TILVEJEBRINGELSE AF UDDANNELSESMULIGHEDER - FORVALTNINGSSTRUKTUR OG CENTRAL ØKONOMI SOM UNDERSTØTTER LEDERUDDANNELSE OG LEDERUDVIKLING Det decentrale niveau En skole skal samlet repræsentere en kompetence, der tilgodeser skolens aktuelle opgaveløsning, og skolen skal i tillæg hertil gennem planlægning af uddannelse og anden kompetenceudvikling målrettet arbejde for at sikre kontinuiteten heri og på at forberede sig på forestående opgaver. Den enkelte medarbejder skal have fornøden pædagogisk og fagligpædagogisk baggrund for at varetage sin del af institutionens opgave og sikres gennem periodiske drøftelser med ledelsen indflydelse på vurderingen af, i hvilken retning og i hvilket omfang der er behov for yderligere uddannelse m.m. Medarbejdernes ret og pligt til løbende opkvalificering/kompetenceudvikling er grundlæggende herfor. Den enkelte skole skal bidrage til at muliggøre mobilitet i medarbejdergruppen i forhold til ændrede funktioner på egen skole, men også i forhold til ønsker og behov for mobilitet inden for det samlede skolevæsens opgaveløsning. Klare uddannelsespolitiske formuleringer Omsætningen af de overordnede uddannelsespolitiske mål forudsætter, at den enkelte skole forholder sig til dem og formulerer sig med dem som grundlag. Skolen formulerer sin egen uddannelsespolitik inden for de rammer, skolevæsenets uddannelsespolitik lægger, og på en måde, så at den er både overordnet målsættende og retningsgivende for skolen og samtidig også er en nærværende, tydelig og praktisk referenceramme for lokale overvejelser og beslutninger. Skolerne formulerer sin uddannelsespolitik på en måde, så at den fremstår som dynamisk og med muligheder og behov for periodisk genovervejelse og evt. reformulering. Det indgår, hvilken praksis skolen iværksætter for formulering og justering af uddannelsespolitikken og dens lokale udmøntning i form af skolens uddannelsesplanlægning. I kort form skal skolen forholde sig til: Hvad er der brug for at træffe beslutninger om, hvordan tilvejebringes et godt beslutningsgrundlag, hvordan omsættes beslutningerne i en praktisk uddannelsesplanlægning, og hvordan opsamles og anvendes erfaringer fra planens udmøntning? Medarbejderinddragelse

4 Skolens uddannelsespolitik skal være rammen om den enkelte medarbejders refleksioner over sin professionelle udvikling og tydeliggøre, hvordan både medarbejdergruppers og den enkelte medarbejders overvejelser kan indgå som grundlag for de beslutninger, ledelsen træffer decentralt. Det skal i skolens uddannelsespolitik være tydeligt, hvordan de kollektive organer såvel som individuelle og teambaserede medarbejderudviklings-/uddannelses-/teamsamtaler indgår i det konkrete arbejde. Analyser af kompetenceudviklingsbehov Ledelsen tilvejebringer i samarbejde med medarbejderne analyser af aktuelle og kommende uddannelsesbehov og udviklingsmæssige behov. Skolen formulerer, hvorledes dette arbejde løbende og/eller periodisk gennemføres. Det materiale, der derved fremkommer, er en væsentlig del af fundamentet for de decentrale prioriteringer og beslutninger, men også for medarbejdernes fortsatte refleksioner og er som sådant et fælles materiale på skolen. Prioritering Det er ledelsens opgave, gennem en planlægning af skolens kompetenceudvikling at prioritere skolens ressourcer og at sikre en målrettet og hensigtsmæssig anvendelse af midlerne til kompetenceudvikling. Det skal af skolens planlægning fremgå, hvordan der konkret er besluttet mht. aktuelle og fremtidige indsatsområder, afvejning af institutionsmæssige, kollektive og individuelle behov. Med andre ord: begrundelserne skal være tydelige og være genstand for tilbagevendende revurdering. Grundlæggende er hensynet til at opnå kvalitet for de anvendte ressourcer i forhold til det opgjorte kompetenceudviklingsbehov og i forhold til gennemslaget i skolens og skolevæsenets aktuelle og fremtidige praksis. Det gælder såvel for skolens samlede aktivitet på området som for forventningerne til den enkelte medarbejders andel af planen. Uddannelsesplanlægning og skoleplanen Dele af skolens uddannelsespolitik og den uddannelsesplanlægning, der tilrettelægges på det grundlag, er en permanent del af en skoles skoleplan, som sikrer offentlighed og tydelighed omkring lokale målsætninger, strukturer, principaftaler, procedurer og årlig praksis. Mens skolens overordnede principper og procedurer måske godt vil kunne underlægges en 2-årig periodicitet, er det vigtigt, at skoleplanen muliggør procedurer og uddannelsesplanlægning også med en kortere tidshorisont. Individuel uddannelsesplanlægning Medarbejderudviklingssamtalen/uddannelsessamtalen er omdrejningspunktet for den enkelte medarbejders stilling i den samlede uddannelsesplanlægning. Medarbejder og leder er ansvarlige for at være opmærksomme på kompetenceudviklingsbehov inden for rammerne af skolens og skolevæsenets uddannelsespolitik. En årlig samtale mellem medarbejder og leder er den formelle ramme til sikring heraf. Konklusionen på samtalen skriftliggøres som en individuel uddannelsesplan. Det er et krav til skolen, at den til det centrale niveau redegør for sin uddannelsespolitik og - planlægning som foran beskrevet og herunder således redegør for, hvordan medarbejderinddragelsen sker. De individuelle uddannelsesplaner som sådan er ikke omfattet af indberetningskravet kun bekræftelsen af, at de er udarbejdet og anvendes.

5 Udmøntning af planlægningen Inden for rammerne defineret af skolevæsenets politik og de fælles og generelle retningslinjer ligger ansvaret for og dermed beslutningerne om udmøntningen af en skoles kompetenceudviklingsplan decentralt, dvs. hos skolens leder. Som ved enhver anden målrettet læring er nødvendigheden af overensstemmelse mellem mål, rammer, indhold og vilkår i øvrigt indlysende. En generel oplistning af (organisations)former for efter- og videreuddannelse er uvæsentlig; men væsentlig er understregningen af, at ansvaret for de hensigtsmæssige valg hviler på skoleledelsen i et professionelt samarbejde med evt. eksterne samarbejdsparter. Kompetenceudvikling kan organiseres skoleinternt og uden medvirken udefra. Skolerne skal imidlertid i deres planlægning også forholde sig eksplicit til mulighederne for kvalitative bidrag til udviklingen gennem samarbejde med andre skoler i kommunen, herunder til de muligheder for formel og uformel videndeling inden for skolevæsenet, noget sådant muliggør. I et samarbejde med eksterne undervisere og uddannelsesinstitutioner omfatter ledelsens opgaver bl.a. konkrete aftaler med disse, som specificerer mål, rammer og vilkår, specificerer i hvilket omfang ansvar for den konkrete gennemførelse af uddannelses- og udviklingsforløb påhviler til de eksterne parter, samt hvorledes skolen løbende og efterfølgende sikres den aftalte målopfyldelse og kvalitet. Aftalerne er skolens. De forudsætter ikke godkendelse fra Skoleafdelingen, men kan anvendes til orientering for den. Den enkelte skole eller grupper af skoler kan efter behov inddrage Skoleafdelingen, fx ved drøftelse af procedurer, afdækning af udviklingsbehov, uddannelsesmuligheder, valg af uddannelsesformer, konkret tilrettelæggelse af forløb, evaluering af internt og eksternt tilrettelagte forløb osv. Skoleafdelingen har i den sammenhæng en konsultativ rolle. Evaluering af kompetenceudvikling Begrebet relateres til flere niveauer i skolens kompetenceudviklingsplanlægning. Evaluering fx af samarbejde og procedurer omkring afdækning og formulering af behov, evaluering af konkrete individuelle eller kollektive uddannelsesforløb og evaluering af effekten af gennemførte forløb på skolens og skolevæsenets udvikling og virksomhed har meget forskellige grader af sandsynlighed for at kunne formuleres og konkretiseres. Det er dog altid vigtigt, at skolen forholder sig til både processer og udbytte, så at den mest formålstjenlige ressourceudnyttelse sikres. Skolevæsenets politik for kompetenceudvikling forudsætter ikke en løbende eller periodisk, detaljeret afrapportering til det centrale niveau. Men grundlaget, der i givet fald ville skulle anvendes, vil være til stede på skolen, når den tilrettelægger og gennemfører kompetenceudvikling i overensstemmelse med politikken. Skolen kan derfor til enhver tid, herunder i forbindelse med skoleplansamtalerne, redegøre for og begrunde sine valg. Statistik og data Det centrale niveau kan aperiodisk ønske at skabe grundlag for revurderinger af den centrale ressourceanvendelse til efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling. Skolerne skal derfor sikre sig, at de med relativt kort varsel kan forelægge kvantitative data vedr. skolens ressourceanvendelse inden for området. Redegørelser for kvalitative forhold vil som regel have skolens interne beslutninger som udgangspunkt. I en kontinuerlig decentral uddannelsesplanlægning, der indebærer en høj grad af skriftlighed, vil også kvalitative data som hovedregel foreligge i en form, der om nødvendigt kan videreformidles.

6 Det centrale niveau Det politiske grundlag Forudsætningen for, at skolerne i deres planlægning og gennemførelse af kompetenceudvikling kan handle strategisk, systematisk og ressourceorienteret er, at skolerne kan arbejde ud fra klare uddannelsespolitiske mål. Skolernes individuelle uddannelsespolitiske formuleringer må basere sig på uddannelsespolitiske mål formuleret af byråd/skole- og kulturudvalg, som er retningsgivende for både indsatsområder og uddannelsesniveauer, og som er langsigtede og giver reelle muligheder for at udvikle og vedligeholde de individuelle kompetencer og summen af dem i skolens organisation. De overordnede uddannelsespolitiske mål formuleres med den forudsætning, at kompetenceudvikling er en vedvarende proces, at forventningen til dem er, at de rummer både muligheden for tilpasning til aktuelle behov og beredskab for kommende omstilling uden med kort varsel at skulle bøjes efter dagsaktuel temasætning. Det er et politisk ansvarsområde at afpasse ressourcerne efter målet, så at der tydeligt fremstår en overensstemmelse mellem målformulering og de vilkår, kompetenceudviklingen kan gennemføres under. Tilsvarende er det en politisk opgave at tydeliggøre evt. grænser for skolernes og forvaltningens prioriteringer inden for den samlede ressource til institutionen og forvaltningen, så at skolernes tolkning af opgaven gives de bedste muligheder for at være i overensstemmelse med de politiske beslutninger. I det omfang, det politiske niveau overlader prioriteringerne til forvaltningen, påhviler det forvaltningen at være tilsvarende afklarende, så at skolerne oplever klare rammer for de decentrale dispositioner med både perspektiv og holdbarhed. Skoleafdelingens myndighedsopgave I forlængelse af de politiske beslutninger er det Skoleafdelingens opgave at formulere og udmelde rammer og vilkår samt at fordele de ressourcer, der politisk er besluttet til det decentrale niveaus disposition. Skoleafdelingen formulerer, hvordan skolerne skal melde tilbage til det centrale niveau om ressourcernes anvendelse. Skoleafdelingen har til opgave at følge skolernes varetagelse af det decentrale ansvar for kompetenceudvikling og at redegøre for det over for det politiske niveau. Skoleafdelingen samler og formidler information En forudsætning for en fyldestgørende tilbagemelding til det politiske niveau er et intensivt samarbejde mellem Skoleafdelingen og skolerne. Der skal kunne tilvejebringes informationer om, hvordan den enkelte skole har formuleret til tolkning af uddannelsespolitikken, og hvordan procedurerne i forbindelse med planlægning af uddannelse/kompetenceudvikling er aftalt tilrettelagt. Der må indsamles oplysninger om, hvad skolerne har besluttet at gennemføre og i hvilket omfang, og hvilke ressourcer der anvendes på området, og Skoleafdelingen får fra skolerne oplysning om, hvordan evalueringen af kompetenceudvikling foretages, og hvilke overordnede beslutninger skolen træffer på grundlag af sine evalueringer. Ud over sikring af information til det politiske niveau har tilvejebringelsen af information om kompetenceudvikling på kommunens skoler også det sigte at lette adgang til viden-

7 deling i skolevæsenet om kompetenceudvikling. Informationerne tilvejebringes således også af hensyn til skolerne og skal i videst muligt omfang være til rådighed for disse, inden for skoleområderne og på tværs af disse. Skoleafdelingen har her en formidlende rolle og tilgodeser samtidig formål, som ligger uden for kompetenceudviklingen som sådan fx hensynet til fastholdelse af et samlet skolevæsen både som begreb og realitet. Informationsmængden kan bidrage til overblikket både historisk og aktuelt, og den kan danne grundlag for vurderinger og prioriteringer mht. fremtidig indsats. Den skaber mulighed for at koordinere og iværksætte samarbejde inden for skolevæsenet, hvor behov eksisterer flere steder på samme tid. Den er et af fundamenterne for Skoleafdelingens samarbejde med institutioner for efter- og videreuddannelse og fortsat udvikling og udbud af uddannelse, som svarer til skolevæsenets uddannelsespolitik og den enkelte skoles udmøntning af den. Knyttet hertil er Skoleafdelingens prioritering af de centrale ressourcer til kompetenceudvikling: Til supplering af skolernes generelle indsats med kompetenceudvikling hos medarbejderne, til målrettet efter- og videreuddannelse af særlige grupper og til målrettet indsats på udvalgte områder. Skoleafdelingen formidler og informerer om politiske beslutninger Der påhviler Skoleafdelingen en forpligtelse til at iværksætte information og efteruddannelse vedr. lovgivningsmæssige tiltag o.l. (nye love, lovrevisioner, læseplaner, faghæfter, regler vedr. prøver og anden evaluering osv. samt lokale politiske beslutninger svarende hertil). I et vist omfang er det en opgave, der ikke kan løses af andre specielt når det angår lokale beslutninger om udmøntning af lovningsmæssige o.l. tiltag. Opgaven ligger derfor som en opgave mellem Skoleafdelingen som myndighed og som uddannelsessted/servicefunktion. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Som en del af rammesætningen om kompetenceudvikling i skolevæsenet står, at samfundets institutioner til efter- og videreuddannelse er skolevæsenets primære samarbejdspartnere vedrørende kompetenceudvikling. Skolevæsenet har en fundamental interesse i, at de omfattende erfaringer med efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling af skolevæsenets store medarbejdergruppe samles og anvendes til kvalitetsudvikling af både igangværende og kommende uddannelses- og udviklingsaktiviteter, herunder også udvikling af grunduddannelsen. Skolevæsenet og uddannelsesinstitutionerne har en fælles interesse i, at den erfaringsbaserede kvalitetsudvikling sker i faglige miljøer på højt niveau, - faglige miljøer som er bredt dækkende og har langsigtede perspektiver. Skolevæsenet har klar interesse i, at udviklingen af uddannelse og af efter- og videreuddannelse sker i et nært samspil med praksis. For at fremme, at denne interesse tilgodeses, er en stadig dialog mellem skoler og uddannelsesinstitutioner og mellem forvaltning og uddannelsesinstitutioner en forudsætning. I forvaltningens samarbejde med uddannelsesinstitutionerne er såvel det politiske grundlag for kompetenceudviklingen, de forvaltningsmæssige udmøntninger deraf som den konkrete formidling af uddannelsesplaner og uddannelsesønsker temaer. Samarbejdet mellem forvaltning og uddannelsesinstitutioner angår dermed også udvikling og formulering af kurser og uddannelser, i tillæg til mere driftsbetonede samarbejdsområder som koordinering af opslag, tilmelding, optag osv. Egne kurser

8 Mens efter- og videreuddannelse, her forstået som længerevarende forløb, er opgaver primært for uddannelsesinstitutionerne, har forvaltningen en række forpligtelser af tidsmæssigt mindre omfang. Ud over lovinformation m.v. tilrettelægger Skoleafdelingen inkl. PPR informationsmøder og korte kurser. Kurser oprettes på Skoleafdelingen initiativ eller rekvireret af enkelte skoler eller samarbejdende grupper af skoler. Skoleafdelingen egne initiativer kan basere sig på indsamling af ideer og oplysninger om behov, hvad der kan ske dels systematisk i forbindelse med periodiske samtaler og indmeldinger, dels usystematisk i forbindelse med den løbende kontakt mellem skoler og Skoleafdelingen. Skoleafdelingen udarbejder en oversigt over planlægning og gennemførelse af korte kurser og redegør i den sammenhæng også for, hvordan rekvirerede kurser kan etableres uafhængig af den systematik, der knyttes til planlagte kurser. Konsulentopgaver I forhold til udmøntning af den enkelte skoles uddannelsespolitik og -planlægning yder Skoleafdelingen konsulentbistand. Det kan ske såvel i formulerings- og planlægningsfasen som i forbindelse med gennemførelse af konkrete kompetenceudviklingsforløb på skolerne. Skoleafdelingen gør synlig, hvordan den på denne måde kan samarbejde med skolerne og yde pædagogisk, psykologisk og fagligpædagogisk bistand til skolernes egen indsats på området. Samarbejde med medarbejderne Ud over de lovbestemte samarbejdsorganer har skolevæsenet et Uddannelsesudvalg, som har en fastlagt repræsentation fra ledere og medarbejdere, og som mødes aperiodisk. Kommissoriet for Uddannelsesudvalget omfatter drøftelse af alle de forhold, der udspringer af skolevæsenets uddannelsespolitik. Skoleafdelingen kan desuden etablere ad hoc samarbejdsgrupper i forbindelse med afgrænsede opgaver, hvor der er behov for inddragelse af andre kompetencer fra forvaltning, skoler og/eller organisationer. Skoleafdelingen og kompetenceudvikling i skoleledelser Ansvaret for medarbejdernes kompetenceudvikling og den tilknyttede, individuelle uddannelsesplanlægning ligger som udgangspunkt hos nærmeste leder, for de fleste medarbejderes vedkommende hos den stedlige skoleleder, som også er ansvarlig for forberedelse af medlederes uddannelsesplanlægning og for konkrete afgørelser i relation dertil. I overensstemmelse med skolevæsenets princip om teamledelse på skolerne stilles alle medlemmer af en teamledelse lige i henseende til uddannelsesret og uddannelsesforpligtelse. Derfor har Skoleafdelingen en særskilt forpligtelse over for den samlede ledergruppe til at beskrive og virkeliggøre rammer og vilkår, men også til at medvirke til individuel rådgivning, planlægning og gennemførelse af ledernes kompetenceudvikling. I overensstemmelse hermed indgås aftaler om teamledelsesmedlemmers kompetenceudviklings-/uddannelsesplaner med Skoleafdelingen.

9 Bilag til Uddannelsespolitik Meget foreløbig skitse til huskeseddel for skolernes uddannelsesplanlægning Skoleledelsens gennemarbejdning af uddannelsespolitikken kan føre til andre og/eller flere formuleringer end nedenstående, som lokalt opleves mere hensigtsmæssige. Der er ingen bestemte formkrav til produktet på den enkelte skole kun et krav om, at skolen forholder sig til hele indholdet i uddannelsespolitikken. Det vil mindst omfatte nedennævnte punkter. Overordnet formål for uddannelse og kompetenceudvikling Skolens egen formålsformulering vedr. uddannelse og kompetenceudvikling Hvem er skolens ansvarlige for uddannelsesplanlægningen og opfølgningen af den? Hvordan inddrages dem samlede teamledelse i den samlede opgave? Hvordan er skolens samlede pædagogiske opgave beskrevet, så at eksisterende kompetencer kan sammenholdes med Uddannelse af de pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunes Skolevæsen har til formål at bidrage til, at medarbejderne til stadighed har den fornødne kompetence til at varetage de opgaver i undervisningsdel og fritidsdel, som følger af gældende lovgivning og Aalborg Kommunes beslutninger, samt at skolevæsenet gennem et veluddannet personale til stadighed har et beredskab til at forberede og udføre, men også initiere velbegrundet forandring og udvikling. Den skal tillige tage sigte på at understøtte medarbejdernes mobilitet i forhold til såvel medarbejdernes egne som skolevæsenets ønsker om og behov for udvikling gennem funktionsskifte, samt muliggøre fastholdelse af ældre medarbejdere, som ønsker at forlænge deres arbejdsliv ud over laveste pensionsalder. En skole skal samlet repræsentere en kompetence, der tilgodeser skolens aktuelle opgaveløsning, og skolen skal i tillæg hertil gennem planlægning af uddannelse og anden kompetenceudvikling målrettet arbejde for at sikre kontinuiteten heri og på at forberede sig på forestående opgaver. Den enkelte medarbejder skal have fornøden pædagogisk og fagligpædagogisk baggrund for at varetage sin del af institutionens opgave og sikres gennem periodiske drøftelser med ledelsen indflydelse på vurderingen af, i hvilken retning og i hvilket omfang der er behov for yderligere uddannelse m.m. Medarbejdernes ret og pligt til løbende opkvalificering/kompetenceudvikling er grundlæggende herfor. Den enkelte skole skal bidrage til at muliggøre mobilitet i medarbejdergruppen i forhold til ændrede funktioner på egen skole, men også i forhold til ønsker og behov for mobilitet inden for det samlede skolevæsens opgaveløsning.

10 den samlede arbejdsopgave? Hvordan er bestemte opgaver og funktioner beskrevet med bestemte kompetencer som forudsætning? Hvordan afdækker skolen behovet for kompetenceudvikling hos medarbejdere og ledelse? Hvilke redskaber anvender skolen til afdækning af kompetenceudviklingsbehov? Hvor ofte foregår dette arbejde? Hvilken grad af offentlighed har dette materiale? Hvordan er det flerårige perspektiv indarbejdet i denne beskrivelse mht. udvikling i arbejdsopgaver og ændring i personalesammensætning? Hvordan beskriver skolen medarbejdernes inddragelse formulering af formål og principper for planlægningen? Hvordan sikrer skolen både langsigtethed og justeringsmuligheder for den konkrete planlægning? Hvordan inddrages den enkelte medarbejder i egen planlægning af kompetenceudvikling? Hvordan gøres ledelsens argumenter for beslutninger vedr. kompetenceudvikling generelt og individuelt - tilgængelige for medarbejderne? Hvordan ser en årsplan og en evt. anden, længere periodeplan for skolens arbejde med planlægning af kompetenceudvikling ud? Hvem på skolen er ansvarlig for opfølgning af aftalte uddannelsesplaner? Hvem på skolen er ansvarlig for konkrete aftaler med institutioner, forvaltning mv. om uddannelsesaktiviteter? Hvilke principper for evaluering af kompetenceudvikling har skolen formuleret? Hvordan udmøntes disse principper i praksis? Hvilke data om behov for og gennemført kompetenceudvikling opsamler skolen løbende?

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN. Udgave Juli 2011

UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN. Udgave Juli 2011 UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN Udgave Juli 2011 1 UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN DET ER VIGTIGT FOR AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN... Det er vigtigt, at lederstillingerne

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 Børn og Unge Februar 2015 KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 for ledere, pædagogisk personale og konsulenter inden for Børn og Unge 1.1 Indledning og baggrund Med reformen af folkeskolen er der skabt politisk

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Virksomhedsaftale 2010

Virksomhedsaftale 2010 Virksomhedsaftale 2010 indgået mellem og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Brederødvej 40, 3300 Frederiksværk Christina Helverskov Langhoff Skole og Undervisning 1. Beskrivelse af virksomheden

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN. Udgave April 2007

UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN. Udgave April 2007 UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN Udgave April 2007 1 UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN DET ER VIGTIGT FOR AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN... Det er vigtigt, at lederstillingerne

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN

UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN... 3 DET ER VIGTIGT FOR AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN...... 3 UDDANNELSESPOLITIKKENS

Læs mere

Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland. Opsummering af analyse Oktober 2003. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland. Opsummering af analyse Oktober 2003. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland Opsummering af analyse Oktober 2003 Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Indledning Denne rapport præsenterer en analyse af virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

for behandling af budgettet

for behandling af budgettet Inspirationsnotat nr. 2b til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for behandling af budgettet Budgettet har stor indflydelse på arbejds- og personaleforhold. Retningslinje

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC Plan for Kompetenceudvikling 2011-2014 Skole- og institutionsområdet Tårnby Kommune PUC Efterår 2010 Bilag til skoleledermøde dec. 2010 2 Forord Plan for kompetenceudvikling er udarbejdet efter drøftelser

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL TAG LEDERSKAB FOR EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING De lavest hængende frugter - Nedsat ressourceforbrug

Læs mere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam. SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Torben V. Jensen Konsulent, itai a/s Min baggrund Økonomi- og personalechef på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere