Uddannelse og Kompetenceudvikling
|
|
- Thomas Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skoleafdelingens grundlagspapir om Uddannelse og Kompetenceudvikling Aalborg Kommunes Skolevæsen Rev. 7. oktober 2009
2 Uddannelse og Kompetenceudvikling Skoleafdelingens grundlagspapir om uddannelsespolitik Udgave med kommentarer Udgave 7. oktober 2009 Indledning Uddannelsespolitik og uddannelsesplanlægning på decentralt og på centralt niveau i skolevæsenet skal sikre, at der er fokus på uddannelse, og at medarbejderne har gode muligheder for at deltage i uddannelse, som tilgodeser nedennævnte formål. Uddannelse af de pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunes Skolevæsen har til formål at bidrage til, at medarbejderne til stadighed har den fornødne kompetence til at varetage de opgaver i undervisningsdel og fritidsdel, som følger af gældende lovgivning og Aalborg Kommunes beslutninger, samt at skolevæsenet gennem et veluddannet personale til stadighed har et beredskab til at forberede og udføre, men også initiere velbegrundet forandring og udvikling. Den skal tillige tage sigte på at understøtte medarbejdernes mobilitet i forhold til såvel medarbejdernes egne som skolevæsenets ønsker om og behov for udvikling gennem funktionsskifte, samt muliggøre fastholdelse af ældre medarbejdere, som ønsker at forlænge deres arbejdsliv ud over laveste pensionsalder. De samfundsmæssige forventninger og krav om kvalitet, fornyelse, omstilling og effektivitet skal kombineres med medarbejdernes ønsker om medansvar og udvikling af kompetencer - personligt, fagligt og socialt. Uddannelser er både en pligt og en ret for medarbejdere i skolevæsenet. Uddannelse og kompetenceudvikling forstås i denne tekst som efter- og videreuddannelse af medarbejdere med en mellemlang videregående uddannelse (grunduddannelse fra et seminarium/cvu), men omfatter også medarbejdere i skolevæsenet med funktioner svarende til disse personalegruppers, som endnu ikke har gennemført en mellemlang videregående uddannelse (fx pædagogmedhjælpere og tosprogede lærere) Udtrykket skolevæsen dækker i denne tekst både det decentrale niveau (skolerne) og det centrale niveau (forvaltningen). Skolevæsenets retningslinier for uddannelse og kompetenceudvikling er underordnet indgåede centrale aftaler og underordnet Aalborg Kommunes generelle uddannelsespolitik. Nærværende tekst sigter mod omsætning af den centrale uddannelsespolitik i praksis. Ansvarsplaceringen Ansvarsfordelingen udtrykkes gennem følgende to sætninger. De udtrykker en grundlæggende holdning til decentralisering af både opgave og ansvar og er dermed også udgangspunkt for formulering af forudsætninger og forpligtelser for både det decentrale og det centrale niveau. 1. ANSVARET FOR MEDARBEJDERNES KOMPETENCEUDVIKLING LIGGER DECENTRALT, DVS. PÅ DEN ENKELTE SKOLE INKL. DUS 2. ANSVARET FOR LEDERNES KOMPETENCEUDVIKLING DELES MELLEM DEN ENKELTE SKOLE OG SKOLEAFDELINGEN Ved den enkelte skole forstås som udgangspunkt skolens leder, der i medfør af folkeskolelovens 45 også træffer de afgørelser, som følger af nærværende papir. Det forudsættes herved, at
3 skolens leder tilrettelægger arbejdet således, at den øvrige ledelsesgruppe og medarbejderne inddrages i arbejdet forud for beslutningerne. Ved Skoleafdelingen forstås skolechefen eller den, skolechefen delegerer opgaverne til. Skolechefen har på Skoleafdelingens vegne det overordnede ansvar for at løfte forvaltningens opgaver i denne sammenhæng. Forudsætninger For omsætningen af indledningsafsnittets formål til praksis på institutionsniveau og forvaltningsniveau gælder en række forudsætninger, som må opfyldes og til stadighed være genstand for opfølgning og justering. Der skal som minimum være - KLARE UDANNELSESPOLITISKE MÅL - KLARE RAMMER FOR DECENTRALE DISPOSITIONER - FORMÅLSBESTEMTE DECENTRALE UDDANNELSESMIDLER - INSTITUTIONSLEDERE MED VIDEN OM KOMPETENCEUDVIKLING - FORVALTNINGSSTRUKTUR SOM UNDERSTØTTER DECENTRALE BESLUTNINGER - FORMÅLSBESTEMTE CENTRALE UDDANNELSESMIDLER TIL TILVEJEBRINGELSE AF UDDANNELSESMULIGHEDER - FORVALTNINGSSTRUKTUR OG CENTRAL ØKONOMI SOM UNDERSTØTTER LEDERUDDANNELSE OG LEDERUDVIKLING Det decentrale niveau En skole skal samlet repræsentere en kompetence, der tilgodeser skolens aktuelle opgaveløsning, og skolen skal i tillæg hertil gennem planlægning af uddannelse og anden kompetenceudvikling målrettet arbejde for at sikre kontinuiteten heri og på at forberede sig på forestående opgaver. Den enkelte medarbejder skal have fornøden pædagogisk og fagligpædagogisk baggrund for at varetage sin del af institutionens opgave og sikres gennem periodiske drøftelser med ledelsen indflydelse på vurderingen af, i hvilken retning og i hvilket omfang der er behov for yderligere uddannelse m.m. Medarbejdernes ret og pligt til løbende opkvalificering/kompetenceudvikling er grundlæggende herfor. Den enkelte skole skal bidrage til at muliggøre mobilitet i medarbejdergruppen i forhold til ændrede funktioner på egen skole, men også i forhold til ønsker og behov for mobilitet inden for det samlede skolevæsens opgaveløsning. Klare uddannelsespolitiske formuleringer Omsætningen af de overordnede uddannelsespolitiske mål forudsætter, at den enkelte skole forholder sig til dem og formulerer sig med dem som grundlag. Skolen formulerer sin egen uddannelsespolitik inden for de rammer, skolevæsenets uddannelsespolitik lægger, og på en måde, så at den er både overordnet målsættende og retningsgivende for skolen og samtidig også er en nærværende, tydelig og praktisk referenceramme for lokale overvejelser og beslutninger. Skolerne formulerer sin uddannelsespolitik på en måde, så at den fremstår som dynamisk og med muligheder og behov for periodisk genovervejelse og evt. reformulering. Det indgår, hvilken praksis skolen iværksætter for formulering og justering af uddannelsespolitikken og dens lokale udmøntning i form af skolens uddannelsesplanlægning. I kort form skal skolen forholde sig til: Hvad er der brug for at træffe beslutninger om, hvordan tilvejebringes et godt beslutningsgrundlag, hvordan omsættes beslutningerne i en praktisk uddannelsesplanlægning, og hvordan opsamles og anvendes erfaringer fra planens udmøntning? Medarbejderinddragelse
4 Skolens uddannelsespolitik skal være rammen om den enkelte medarbejders refleksioner over sin professionelle udvikling og tydeliggøre, hvordan både medarbejdergruppers og den enkelte medarbejders overvejelser kan indgå som grundlag for de beslutninger, ledelsen træffer decentralt. Det skal i skolens uddannelsespolitik være tydeligt, hvordan de kollektive organer såvel som individuelle og teambaserede medarbejderudviklings-/uddannelses-/teamsamtaler indgår i det konkrete arbejde. Analyser af kompetenceudviklingsbehov Ledelsen tilvejebringer i samarbejde med medarbejderne analyser af aktuelle og kommende uddannelsesbehov og udviklingsmæssige behov. Skolen formulerer, hvorledes dette arbejde løbende og/eller periodisk gennemføres. Det materiale, der derved fremkommer, er en væsentlig del af fundamentet for de decentrale prioriteringer og beslutninger, men også for medarbejdernes fortsatte refleksioner og er som sådant et fælles materiale på skolen. Prioritering Det er ledelsens opgave, gennem en planlægning af skolens kompetenceudvikling at prioritere skolens ressourcer og at sikre en målrettet og hensigtsmæssig anvendelse af midlerne til kompetenceudvikling. Det skal af skolens planlægning fremgå, hvordan der konkret er besluttet mht. aktuelle og fremtidige indsatsområder, afvejning af institutionsmæssige, kollektive og individuelle behov. Med andre ord: begrundelserne skal være tydelige og være genstand for tilbagevendende revurdering. Grundlæggende er hensynet til at opnå kvalitet for de anvendte ressourcer i forhold til det opgjorte kompetenceudviklingsbehov og i forhold til gennemslaget i skolens og skolevæsenets aktuelle og fremtidige praksis. Det gælder såvel for skolens samlede aktivitet på området som for forventningerne til den enkelte medarbejders andel af planen. Uddannelsesplanlægning og skoleplanen Dele af skolens uddannelsespolitik og den uddannelsesplanlægning, der tilrettelægges på det grundlag, er en permanent del af en skoles skoleplan, som sikrer offentlighed og tydelighed omkring lokale målsætninger, strukturer, principaftaler, procedurer og årlig praksis. Mens skolens overordnede principper og procedurer måske godt vil kunne underlægges en 2-årig periodicitet, er det vigtigt, at skoleplanen muliggør procedurer og uddannelsesplanlægning også med en kortere tidshorisont. Individuel uddannelsesplanlægning Medarbejderudviklingssamtalen/uddannelsessamtalen er omdrejningspunktet for den enkelte medarbejders stilling i den samlede uddannelsesplanlægning. Medarbejder og leder er ansvarlige for at være opmærksomme på kompetenceudviklingsbehov inden for rammerne af skolens og skolevæsenets uddannelsespolitik. En årlig samtale mellem medarbejder og leder er den formelle ramme til sikring heraf. Konklusionen på samtalen skriftliggøres som en individuel uddannelsesplan. Det er et krav til skolen, at den til det centrale niveau redegør for sin uddannelsespolitik og - planlægning som foran beskrevet og herunder således redegør for, hvordan medarbejderinddragelsen sker. De individuelle uddannelsesplaner som sådan er ikke omfattet af indberetningskravet kun bekræftelsen af, at de er udarbejdet og anvendes.
5 Udmøntning af planlægningen Inden for rammerne defineret af skolevæsenets politik og de fælles og generelle retningslinjer ligger ansvaret for og dermed beslutningerne om udmøntningen af en skoles kompetenceudviklingsplan decentralt, dvs. hos skolens leder. Som ved enhver anden målrettet læring er nødvendigheden af overensstemmelse mellem mål, rammer, indhold og vilkår i øvrigt indlysende. En generel oplistning af (organisations)former for efter- og videreuddannelse er uvæsentlig; men væsentlig er understregningen af, at ansvaret for de hensigtsmæssige valg hviler på skoleledelsen i et professionelt samarbejde med evt. eksterne samarbejdsparter. Kompetenceudvikling kan organiseres skoleinternt og uden medvirken udefra. Skolerne skal imidlertid i deres planlægning også forholde sig eksplicit til mulighederne for kvalitative bidrag til udviklingen gennem samarbejde med andre skoler i kommunen, herunder til de muligheder for formel og uformel videndeling inden for skolevæsenet, noget sådant muliggør. I et samarbejde med eksterne undervisere og uddannelsesinstitutioner omfatter ledelsens opgaver bl.a. konkrete aftaler med disse, som specificerer mål, rammer og vilkår, specificerer i hvilket omfang ansvar for den konkrete gennemførelse af uddannelses- og udviklingsforløb påhviler til de eksterne parter, samt hvorledes skolen løbende og efterfølgende sikres den aftalte målopfyldelse og kvalitet. Aftalerne er skolens. De forudsætter ikke godkendelse fra Skoleafdelingen, men kan anvendes til orientering for den. Den enkelte skole eller grupper af skoler kan efter behov inddrage Skoleafdelingen, fx ved drøftelse af procedurer, afdækning af udviklingsbehov, uddannelsesmuligheder, valg af uddannelsesformer, konkret tilrettelæggelse af forløb, evaluering af internt og eksternt tilrettelagte forløb osv. Skoleafdelingen har i den sammenhæng en konsultativ rolle. Evaluering af kompetenceudvikling Begrebet relateres til flere niveauer i skolens kompetenceudviklingsplanlægning. Evaluering fx af samarbejde og procedurer omkring afdækning og formulering af behov, evaluering af konkrete individuelle eller kollektive uddannelsesforløb og evaluering af effekten af gennemførte forløb på skolens og skolevæsenets udvikling og virksomhed har meget forskellige grader af sandsynlighed for at kunne formuleres og konkretiseres. Det er dog altid vigtigt, at skolen forholder sig til både processer og udbytte, så at den mest formålstjenlige ressourceudnyttelse sikres. Skolevæsenets politik for kompetenceudvikling forudsætter ikke en løbende eller periodisk, detaljeret afrapportering til det centrale niveau. Men grundlaget, der i givet fald ville skulle anvendes, vil være til stede på skolen, når den tilrettelægger og gennemfører kompetenceudvikling i overensstemmelse med politikken. Skolen kan derfor til enhver tid, herunder i forbindelse med skoleplansamtalerne, redegøre for og begrunde sine valg. Statistik og data Det centrale niveau kan aperiodisk ønske at skabe grundlag for revurderinger af den centrale ressourceanvendelse til efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling. Skolerne skal derfor sikre sig, at de med relativt kort varsel kan forelægge kvantitative data vedr. skolens ressourceanvendelse inden for området. Redegørelser for kvalitative forhold vil som regel have skolens interne beslutninger som udgangspunkt. I en kontinuerlig decentral uddannelsesplanlægning, der indebærer en høj grad af skriftlighed, vil også kvalitative data som hovedregel foreligge i en form, der om nødvendigt kan videreformidles.
6 Det centrale niveau Det politiske grundlag Forudsætningen for, at skolerne i deres planlægning og gennemførelse af kompetenceudvikling kan handle strategisk, systematisk og ressourceorienteret er, at skolerne kan arbejde ud fra klare uddannelsespolitiske mål. Skolernes individuelle uddannelsespolitiske formuleringer må basere sig på uddannelsespolitiske mål formuleret af byråd/skole- og kulturudvalg, som er retningsgivende for både indsatsområder og uddannelsesniveauer, og som er langsigtede og giver reelle muligheder for at udvikle og vedligeholde de individuelle kompetencer og summen af dem i skolens organisation. De overordnede uddannelsespolitiske mål formuleres med den forudsætning, at kompetenceudvikling er en vedvarende proces, at forventningen til dem er, at de rummer både muligheden for tilpasning til aktuelle behov og beredskab for kommende omstilling uden med kort varsel at skulle bøjes efter dagsaktuel temasætning. Det er et politisk ansvarsområde at afpasse ressourcerne efter målet, så at der tydeligt fremstår en overensstemmelse mellem målformulering og de vilkår, kompetenceudviklingen kan gennemføres under. Tilsvarende er det en politisk opgave at tydeliggøre evt. grænser for skolernes og forvaltningens prioriteringer inden for den samlede ressource til institutionen og forvaltningen, så at skolernes tolkning af opgaven gives de bedste muligheder for at være i overensstemmelse med de politiske beslutninger. I det omfang, det politiske niveau overlader prioriteringerne til forvaltningen, påhviler det forvaltningen at være tilsvarende afklarende, så at skolerne oplever klare rammer for de decentrale dispositioner med både perspektiv og holdbarhed. Skoleafdelingens myndighedsopgave I forlængelse af de politiske beslutninger er det Skoleafdelingens opgave at formulere og udmelde rammer og vilkår samt at fordele de ressourcer, der politisk er besluttet til det decentrale niveaus disposition. Skoleafdelingen formulerer, hvordan skolerne skal melde tilbage til det centrale niveau om ressourcernes anvendelse. Skoleafdelingen har til opgave at følge skolernes varetagelse af det decentrale ansvar for kompetenceudvikling og at redegøre for det over for det politiske niveau. Skoleafdelingen samler og formidler information En forudsætning for en fyldestgørende tilbagemelding til det politiske niveau er et intensivt samarbejde mellem Skoleafdelingen og skolerne. Der skal kunne tilvejebringes informationer om, hvordan den enkelte skole har formuleret til tolkning af uddannelsespolitikken, og hvordan procedurerne i forbindelse med planlægning af uddannelse/kompetenceudvikling er aftalt tilrettelagt. Der må indsamles oplysninger om, hvad skolerne har besluttet at gennemføre og i hvilket omfang, og hvilke ressourcer der anvendes på området, og Skoleafdelingen får fra skolerne oplysning om, hvordan evalueringen af kompetenceudvikling foretages, og hvilke overordnede beslutninger skolen træffer på grundlag af sine evalueringer. Ud over sikring af information til det politiske niveau har tilvejebringelsen af information om kompetenceudvikling på kommunens skoler også det sigte at lette adgang til viden-
7 deling i skolevæsenet om kompetenceudvikling. Informationerne tilvejebringes således også af hensyn til skolerne og skal i videst muligt omfang være til rådighed for disse, inden for skoleområderne og på tværs af disse. Skoleafdelingen har her en formidlende rolle og tilgodeser samtidig formål, som ligger uden for kompetenceudviklingen som sådan fx hensynet til fastholdelse af et samlet skolevæsen både som begreb og realitet. Informationsmængden kan bidrage til overblikket både historisk og aktuelt, og den kan danne grundlag for vurderinger og prioriteringer mht. fremtidig indsats. Den skaber mulighed for at koordinere og iværksætte samarbejde inden for skolevæsenet, hvor behov eksisterer flere steder på samme tid. Den er et af fundamenterne for Skoleafdelingens samarbejde med institutioner for efter- og videreuddannelse og fortsat udvikling og udbud af uddannelse, som svarer til skolevæsenets uddannelsespolitik og den enkelte skoles udmøntning af den. Knyttet hertil er Skoleafdelingens prioritering af de centrale ressourcer til kompetenceudvikling: Til supplering af skolernes generelle indsats med kompetenceudvikling hos medarbejderne, til målrettet efter- og videreuddannelse af særlige grupper og til målrettet indsats på udvalgte områder. Skoleafdelingen formidler og informerer om politiske beslutninger Der påhviler Skoleafdelingen en forpligtelse til at iværksætte information og efteruddannelse vedr. lovgivningsmæssige tiltag o.l. (nye love, lovrevisioner, læseplaner, faghæfter, regler vedr. prøver og anden evaluering osv. samt lokale politiske beslutninger svarende hertil). I et vist omfang er det en opgave, der ikke kan løses af andre specielt når det angår lokale beslutninger om udmøntning af lovningsmæssige o.l. tiltag. Opgaven ligger derfor som en opgave mellem Skoleafdelingen som myndighed og som uddannelsessted/servicefunktion. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Som en del af rammesætningen om kompetenceudvikling i skolevæsenet står, at samfundets institutioner til efter- og videreuddannelse er skolevæsenets primære samarbejdspartnere vedrørende kompetenceudvikling. Skolevæsenet har en fundamental interesse i, at de omfattende erfaringer med efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling af skolevæsenets store medarbejdergruppe samles og anvendes til kvalitetsudvikling af både igangværende og kommende uddannelses- og udviklingsaktiviteter, herunder også udvikling af grunduddannelsen. Skolevæsenet og uddannelsesinstitutionerne har en fælles interesse i, at den erfaringsbaserede kvalitetsudvikling sker i faglige miljøer på højt niveau, - faglige miljøer som er bredt dækkende og har langsigtede perspektiver. Skolevæsenet har klar interesse i, at udviklingen af uddannelse og af efter- og videreuddannelse sker i et nært samspil med praksis. For at fremme, at denne interesse tilgodeses, er en stadig dialog mellem skoler og uddannelsesinstitutioner og mellem forvaltning og uddannelsesinstitutioner en forudsætning. I forvaltningens samarbejde med uddannelsesinstitutionerne er såvel det politiske grundlag for kompetenceudviklingen, de forvaltningsmæssige udmøntninger deraf som den konkrete formidling af uddannelsesplaner og uddannelsesønsker temaer. Samarbejdet mellem forvaltning og uddannelsesinstitutioner angår dermed også udvikling og formulering af kurser og uddannelser, i tillæg til mere driftsbetonede samarbejdsområder som koordinering af opslag, tilmelding, optag osv. Egne kurser
8 Mens efter- og videreuddannelse, her forstået som længerevarende forløb, er opgaver primært for uddannelsesinstitutionerne, har forvaltningen en række forpligtelser af tidsmæssigt mindre omfang. Ud over lovinformation m.v. tilrettelægger Skoleafdelingen inkl. PPR informationsmøder og korte kurser. Kurser oprettes på Skoleafdelingen initiativ eller rekvireret af enkelte skoler eller samarbejdende grupper af skoler. Skoleafdelingen egne initiativer kan basere sig på indsamling af ideer og oplysninger om behov, hvad der kan ske dels systematisk i forbindelse med periodiske samtaler og indmeldinger, dels usystematisk i forbindelse med den løbende kontakt mellem skoler og Skoleafdelingen. Skoleafdelingen udarbejder en oversigt over planlægning og gennemførelse af korte kurser og redegør i den sammenhæng også for, hvordan rekvirerede kurser kan etableres uafhængig af den systematik, der knyttes til planlagte kurser. Konsulentopgaver I forhold til udmøntning af den enkelte skoles uddannelsespolitik og -planlægning yder Skoleafdelingen konsulentbistand. Det kan ske såvel i formulerings- og planlægningsfasen som i forbindelse med gennemførelse af konkrete kompetenceudviklingsforløb på skolerne. Skoleafdelingen gør synlig, hvordan den på denne måde kan samarbejde med skolerne og yde pædagogisk, psykologisk og fagligpædagogisk bistand til skolernes egen indsats på området. Samarbejde med medarbejderne Ud over de lovbestemte samarbejdsorganer har skolevæsenet et Uddannelsesudvalg, som har en fastlagt repræsentation fra ledere og medarbejdere, og som mødes aperiodisk. Kommissoriet for Uddannelsesudvalget omfatter drøftelse af alle de forhold, der udspringer af skolevæsenets uddannelsespolitik. Skoleafdelingen kan desuden etablere ad hoc samarbejdsgrupper i forbindelse med afgrænsede opgaver, hvor der er behov for inddragelse af andre kompetencer fra forvaltning, skoler og/eller organisationer. Skoleafdelingen og kompetenceudvikling i skoleledelser Ansvaret for medarbejdernes kompetenceudvikling og den tilknyttede, individuelle uddannelsesplanlægning ligger som udgangspunkt hos nærmeste leder, for de fleste medarbejderes vedkommende hos den stedlige skoleleder, som også er ansvarlig for forberedelse af medlederes uddannelsesplanlægning og for konkrete afgørelser i relation dertil. I overensstemmelse med skolevæsenets princip om teamledelse på skolerne stilles alle medlemmer af en teamledelse lige i henseende til uddannelsesret og uddannelsesforpligtelse. Derfor har Skoleafdelingen en særskilt forpligtelse over for den samlede ledergruppe til at beskrive og virkeliggøre rammer og vilkår, men også til at medvirke til individuel rådgivning, planlægning og gennemførelse af ledernes kompetenceudvikling. I overensstemmelse hermed indgås aftaler om teamledelsesmedlemmers kompetenceudviklings-/uddannelsesplaner med Skoleafdelingen.
9 Bilag til Uddannelsespolitik Meget foreløbig skitse til huskeseddel for skolernes uddannelsesplanlægning Skoleledelsens gennemarbejdning af uddannelsespolitikken kan føre til andre og/eller flere formuleringer end nedenstående, som lokalt opleves mere hensigtsmæssige. Der er ingen bestemte formkrav til produktet på den enkelte skole kun et krav om, at skolen forholder sig til hele indholdet i uddannelsespolitikken. Det vil mindst omfatte nedennævnte punkter. Overordnet formål for uddannelse og kompetenceudvikling Skolens egen formålsformulering vedr. uddannelse og kompetenceudvikling Hvem er skolens ansvarlige for uddannelsesplanlægningen og opfølgningen af den? Hvordan inddrages dem samlede teamledelse i den samlede opgave? Hvordan er skolens samlede pædagogiske opgave beskrevet, så at eksisterende kompetencer kan sammenholdes med Uddannelse af de pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunes Skolevæsen har til formål at bidrage til, at medarbejderne til stadighed har den fornødne kompetence til at varetage de opgaver i undervisningsdel og fritidsdel, som følger af gældende lovgivning og Aalborg Kommunes beslutninger, samt at skolevæsenet gennem et veluddannet personale til stadighed har et beredskab til at forberede og udføre, men også initiere velbegrundet forandring og udvikling. Den skal tillige tage sigte på at understøtte medarbejdernes mobilitet i forhold til såvel medarbejdernes egne som skolevæsenets ønsker om og behov for udvikling gennem funktionsskifte, samt muliggøre fastholdelse af ældre medarbejdere, som ønsker at forlænge deres arbejdsliv ud over laveste pensionsalder. En skole skal samlet repræsentere en kompetence, der tilgodeser skolens aktuelle opgaveløsning, og skolen skal i tillæg hertil gennem planlægning af uddannelse og anden kompetenceudvikling målrettet arbejde for at sikre kontinuiteten heri og på at forberede sig på forestående opgaver. Den enkelte medarbejder skal have fornøden pædagogisk og fagligpædagogisk baggrund for at varetage sin del af institutionens opgave og sikres gennem periodiske drøftelser med ledelsen indflydelse på vurderingen af, i hvilken retning og i hvilket omfang der er behov for yderligere uddannelse m.m. Medarbejdernes ret og pligt til løbende opkvalificering/kompetenceudvikling er grundlæggende herfor. Den enkelte skole skal bidrage til at muliggøre mobilitet i medarbejdergruppen i forhold til ændrede funktioner på egen skole, men også i forhold til ønsker og behov for mobilitet inden for det samlede skolevæsens opgaveløsning.
10 den samlede arbejdsopgave? Hvordan er bestemte opgaver og funktioner beskrevet med bestemte kompetencer som forudsætning? Hvordan afdækker skolen behovet for kompetenceudvikling hos medarbejdere og ledelse? Hvilke redskaber anvender skolen til afdækning af kompetenceudviklingsbehov? Hvor ofte foregår dette arbejde? Hvilken grad af offentlighed har dette materiale? Hvordan er det flerårige perspektiv indarbejdet i denne beskrivelse mht. udvikling i arbejdsopgaver og ændring i personalesammensætning? Hvordan beskriver skolen medarbejdernes inddragelse formulering af formål og principper for planlægningen? Hvordan sikrer skolen både langsigtethed og justeringsmuligheder for den konkrete planlægning? Hvordan inddrages den enkelte medarbejder i egen planlægning af kompetenceudvikling? Hvordan gøres ledelsens argumenter for beslutninger vedr. kompetenceudvikling generelt og individuelt - tilgængelige for medarbejderne? Hvordan ser en årsplan og en evt. anden, længere periodeplan for skolens arbejde med planlægning af kompetenceudvikling ud? Hvem på skolen er ansvarlig for opfølgning af aftalte uddannelsesplaner? Hvem på skolen er ansvarlig for konkrete aftaler med institutioner, forvaltning mv. om uddannelsesaktiviteter? Hvilke principper for evaluering af kompetenceudvikling har skolen formuleret? Hvordan udmøntes disse principper i praksis? Hvilke data om behov for og gennemført kompetenceudvikling opsamler skolen løbende?
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereAfsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.
Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling
Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereProtokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering
Side 1 Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereKompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole
Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereBILAG 5. PROTOKOLLAT OM MEDARBEJDERNES INDDRAGELSE OG MED- VIRKEN VED OMSTILLING, UDBUD OG UDLICITERING
Side 45 BILAG 5. PROTOKOLLAT OM MEDARBEJDERNES INDDRAGELSE OG MED- VIRKEN VED OMSTILLING, UDBUD OG UDLICITERING 1. Rammer Parterne er enige om særligt at henlede opmærksomheden på, at medindflydelses-
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetencestrategi Godkendt i HSU 26. september 2016 1. Kompetencestrategi for UCL 1.1 Indledning I University College Lillebælt (UCL) anses medarbejdere og lederes kompetencer
Læs mereSkatteministeriets ledelsespolitik
Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre
Læs mereCirkulære om aftale om. Kompetenceudvikling. Cirkulære af 3. maj 2005 Perst. nr PKAT nr. J.nr
Cirkulære om aftale om Kompetenceudvikling 2005 Cirkulære af 3. maj 2005 Perst. nr. 017-05 PKAT nr. J.nr. 05-610-18 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Bemærkninger til de enkelte
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs merePædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.
Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.
Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereKONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)
DIALOG RESULTATER TRIVSEL MUS GRUS KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) 1. INDLEDNING I Syddjurs Kommune gennemføres samtaler i form af medarbejderudviklingssamtaler
Læs mereBilag C; Aktivitetsplan
Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune
Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereLedelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen
Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens
Læs mereMUS og kompetenceudviklingsplaner
MUS og kompetenceudviklingsplaner Hvorfor dette tema? Et krav i rammeaftale om kompetenceudvikling De faglige organisationer påpeger, at vi ikke lever op til kravene = overenskomstbrud Stikprøver viser,
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet
Læs mereOverordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune
Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereMedarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet
Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Indledning Kompetenceudviklingsstrategien er forbundet med skolens udviklingsstrategi og øvrige planer: Indsatser 2017 Udviklingsstrategi 2016-20: Udvikling af nye, effektive
Læs mereKLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereKONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING
KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING 1. Indledning Dette notat beskriver konceptet for gennemførelse af Trivselsmåling i Syddjurs Kommune. Konceptbeskrivelsen angiver de overordnede principper for gennemførelse
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereHjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område
Hjørring Kommune Sag nr. 85.02.02-A26-1-17 03-01-2018 Side 1. Bilag 3 Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område 1. Overleveringsmateriale til det
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereKort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov
Læs mereAftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK
Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk
Læs mereGod skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø
God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk
Læs merePersonalepolitikkens områder
Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik
Læs mereBørnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup
Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereDirektionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08
Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...
Læs mereAFTALE OM. Kompetenceudvikling
AFTALE OM Kompetenceudvikling 2005 Amtsrådsforeningen KL Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Sundhedskartellet AFTALE om Kompetenceudvikling 2005 med Sundhedskartellets kommentarer Indholdsfortegnelse
Læs mereUnderbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)
Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereFælles Skoleudvikling
Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-
Læs mereJob- og kompetenceprofil. Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest
Job- og kompetenceprofil Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest Hovedopgave : overordnet ansvarlig for at Center Nord-Vest s og SOF`s strategier og politikker udvikles og
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs merePARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune:
Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune: Ungdomsuddannelser: Mariagerfjord Gymnasium SOSU Nord Tech College Mariagerfjord Tradium Anden uddannelsesforberedende
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)
Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereDelpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune
Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereKulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1
Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereProtokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering
Side 1 Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereForberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt
Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor
Læs mereNOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5
NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereEn Århus model. 1. november 2006
En Århus model 1. november 2006 Grundlag Flere selvejende institutioner ansætter sammen én område-koordinator og indgår i et mere forpligtende samarbejde, Selvejende er forsat selvstændige juridiske enheder.
Læs mereIndsatsområde 4: Organisationer i udvikling
12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer
Læs mereAftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereParterne har et fælles ansvar for realiseringen og vil som en del af dette følge op på, om vi når de formulerede målsætninger.
Fælles forståelse mellem Ringsted Kommune og Ringsted-Sorø Lærerforening. Den kursive tekst er den konkrete lokale udmøntning af aftaleparternes punkter. Bilag 4 2016 Arbejdstid Parterne (Danmark Lærerforening
Læs mereKompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek
Kompetencepolitik Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Indhold Side Forord...3 1. Kompetencepolitik...4 2. Kompetencestrategi...4 Grundlæggende kompetencer...5 Strategiske indsatsområder...6 3.
Læs mereKommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020
Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020 Indledning Med Folkeskolereformen er der fastsat mål for, at alle elever trives og bliver så dygtige
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mere