Uddannelse og Kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse og Kompetenceudvikling"

Transkript

1 Skoleafdelingens grundlagspapir om Uddannelse og Kompetenceudvikling Aalborg Kommunes Skolevæsen Rev. 7. oktober 2009

2 Uddannelse og Kompetenceudvikling Skoleafdelingens grundlagspapir om uddannelsespolitik Udgave med kommentarer Udgave 7. oktober 2009 Indledning Uddannelsespolitik og uddannelsesplanlægning på decentralt og på centralt niveau i skolevæsenet skal sikre, at der er fokus på uddannelse, og at medarbejderne har gode muligheder for at deltage i uddannelse, som tilgodeser nedennævnte formål. Uddannelse af de pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunes Skolevæsen har til formål at bidrage til, at medarbejderne til stadighed har den fornødne kompetence til at varetage de opgaver i undervisningsdel og fritidsdel, som følger af gældende lovgivning og Aalborg Kommunes beslutninger, samt at skolevæsenet gennem et veluddannet personale til stadighed har et beredskab til at forberede og udføre, men også initiere velbegrundet forandring og udvikling. Den skal tillige tage sigte på at understøtte medarbejdernes mobilitet i forhold til såvel medarbejdernes egne som skolevæsenets ønsker om og behov for udvikling gennem funktionsskifte, samt muliggøre fastholdelse af ældre medarbejdere, som ønsker at forlænge deres arbejdsliv ud over laveste pensionsalder. De samfundsmæssige forventninger og krav om kvalitet, fornyelse, omstilling og effektivitet skal kombineres med medarbejdernes ønsker om medansvar og udvikling af kompetencer - personligt, fagligt og socialt. Uddannelser er både en pligt og en ret for medarbejdere i skolevæsenet. Uddannelse og kompetenceudvikling forstås i denne tekst som efter- og videreuddannelse af medarbejdere med en mellemlang videregående uddannelse (grunduddannelse fra et seminarium/cvu), men omfatter også medarbejdere i skolevæsenet med funktioner svarende til disse personalegruppers, som endnu ikke har gennemført en mellemlang videregående uddannelse (fx pædagogmedhjælpere og tosprogede lærere) Udtrykket skolevæsen dækker i denne tekst både det decentrale niveau (skolerne) og det centrale niveau (forvaltningen). Skolevæsenets retningslinier for uddannelse og kompetenceudvikling er underordnet indgåede centrale aftaler og underordnet Aalborg Kommunes generelle uddannelsespolitik. Nærværende tekst sigter mod omsætning af den centrale uddannelsespolitik i praksis. Ansvarsplaceringen Ansvarsfordelingen udtrykkes gennem følgende to sætninger. De udtrykker en grundlæggende holdning til decentralisering af både opgave og ansvar og er dermed også udgangspunkt for formulering af forudsætninger og forpligtelser for både det decentrale og det centrale niveau. 1. ANSVARET FOR MEDARBEJDERNES KOMPETENCEUDVIKLING LIGGER DECENTRALT, DVS. PÅ DEN ENKELTE SKOLE INKL. DUS 2. ANSVARET FOR LEDERNES KOMPETENCEUDVIKLING DELES MELLEM DEN ENKELTE SKOLE OG SKOLEAFDELINGEN Ved den enkelte skole forstås som udgangspunkt skolens leder, der i medfør af folkeskolelovens 45 også træffer de afgørelser, som følger af nærværende papir. Det forudsættes herved, at

3 skolens leder tilrettelægger arbejdet således, at den øvrige ledelsesgruppe og medarbejderne inddrages i arbejdet forud for beslutningerne. Ved Skoleafdelingen forstås skolechefen eller den, skolechefen delegerer opgaverne til. Skolechefen har på Skoleafdelingens vegne det overordnede ansvar for at løfte forvaltningens opgaver i denne sammenhæng. Forudsætninger For omsætningen af indledningsafsnittets formål til praksis på institutionsniveau og forvaltningsniveau gælder en række forudsætninger, som må opfyldes og til stadighed være genstand for opfølgning og justering. Der skal som minimum være - KLARE UDANNELSESPOLITISKE MÅL - KLARE RAMMER FOR DECENTRALE DISPOSITIONER - FORMÅLSBESTEMTE DECENTRALE UDDANNELSESMIDLER - INSTITUTIONSLEDERE MED VIDEN OM KOMPETENCEUDVIKLING - FORVALTNINGSSTRUKTUR SOM UNDERSTØTTER DECENTRALE BESLUTNINGER - FORMÅLSBESTEMTE CENTRALE UDDANNELSESMIDLER TIL TILVEJEBRINGELSE AF UDDANNELSESMULIGHEDER - FORVALTNINGSSTRUKTUR OG CENTRAL ØKONOMI SOM UNDERSTØTTER LEDERUDDANNELSE OG LEDERUDVIKLING Det decentrale niveau En skole skal samlet repræsentere en kompetence, der tilgodeser skolens aktuelle opgaveløsning, og skolen skal i tillæg hertil gennem planlægning af uddannelse og anden kompetenceudvikling målrettet arbejde for at sikre kontinuiteten heri og på at forberede sig på forestående opgaver. Den enkelte medarbejder skal have fornøden pædagogisk og fagligpædagogisk baggrund for at varetage sin del af institutionens opgave og sikres gennem periodiske drøftelser med ledelsen indflydelse på vurderingen af, i hvilken retning og i hvilket omfang der er behov for yderligere uddannelse m.m. Medarbejdernes ret og pligt til løbende opkvalificering/kompetenceudvikling er grundlæggende herfor. Den enkelte skole skal bidrage til at muliggøre mobilitet i medarbejdergruppen i forhold til ændrede funktioner på egen skole, men også i forhold til ønsker og behov for mobilitet inden for det samlede skolevæsens opgaveløsning. Klare uddannelsespolitiske formuleringer Omsætningen af de overordnede uddannelsespolitiske mål forudsætter, at den enkelte skole forholder sig til dem og formulerer sig med dem som grundlag. Skolen formulerer sin egen uddannelsespolitik inden for de rammer, skolevæsenets uddannelsespolitik lægger, og på en måde, så at den er både overordnet målsættende og retningsgivende for skolen og samtidig også er en nærværende, tydelig og praktisk referenceramme for lokale overvejelser og beslutninger. Skolerne formulerer sin uddannelsespolitik på en måde, så at den fremstår som dynamisk og med muligheder og behov for periodisk genovervejelse og evt. reformulering. Det indgår, hvilken praksis skolen iværksætter for formulering og justering af uddannelsespolitikken og dens lokale udmøntning i form af skolens uddannelsesplanlægning. I kort form skal skolen forholde sig til: Hvad er der brug for at træffe beslutninger om, hvordan tilvejebringes et godt beslutningsgrundlag, hvordan omsættes beslutningerne i en praktisk uddannelsesplanlægning, og hvordan opsamles og anvendes erfaringer fra planens udmøntning? Medarbejderinddragelse

4 Skolens uddannelsespolitik skal være rammen om den enkelte medarbejders refleksioner over sin professionelle udvikling og tydeliggøre, hvordan både medarbejdergruppers og den enkelte medarbejders overvejelser kan indgå som grundlag for de beslutninger, ledelsen træffer decentralt. Det skal i skolens uddannelsespolitik være tydeligt, hvordan de kollektive organer såvel som individuelle og teambaserede medarbejderudviklings-/uddannelses-/teamsamtaler indgår i det konkrete arbejde. Analyser af kompetenceudviklingsbehov Ledelsen tilvejebringer i samarbejde med medarbejderne analyser af aktuelle og kommende uddannelsesbehov og udviklingsmæssige behov. Skolen formulerer, hvorledes dette arbejde løbende og/eller periodisk gennemføres. Det materiale, der derved fremkommer, er en væsentlig del af fundamentet for de decentrale prioriteringer og beslutninger, men også for medarbejdernes fortsatte refleksioner og er som sådant et fælles materiale på skolen. Prioritering Det er ledelsens opgave, gennem en planlægning af skolens kompetenceudvikling at prioritere skolens ressourcer og at sikre en målrettet og hensigtsmæssig anvendelse af midlerne til kompetenceudvikling. Det skal af skolens planlægning fremgå, hvordan der konkret er besluttet mht. aktuelle og fremtidige indsatsområder, afvejning af institutionsmæssige, kollektive og individuelle behov. Med andre ord: begrundelserne skal være tydelige og være genstand for tilbagevendende revurdering. Grundlæggende er hensynet til at opnå kvalitet for de anvendte ressourcer i forhold til det opgjorte kompetenceudviklingsbehov og i forhold til gennemslaget i skolens og skolevæsenets aktuelle og fremtidige praksis. Det gælder såvel for skolens samlede aktivitet på området som for forventningerne til den enkelte medarbejders andel af planen. Uddannelsesplanlægning og skoleplanen Dele af skolens uddannelsespolitik og den uddannelsesplanlægning, der tilrettelægges på det grundlag, er en permanent del af en skoles skoleplan, som sikrer offentlighed og tydelighed omkring lokale målsætninger, strukturer, principaftaler, procedurer og årlig praksis. Mens skolens overordnede principper og procedurer måske godt vil kunne underlægges en 2-årig periodicitet, er det vigtigt, at skoleplanen muliggør procedurer og uddannelsesplanlægning også med en kortere tidshorisont. Individuel uddannelsesplanlægning Medarbejderudviklingssamtalen/uddannelsessamtalen er omdrejningspunktet for den enkelte medarbejders stilling i den samlede uddannelsesplanlægning. Medarbejder og leder er ansvarlige for at være opmærksomme på kompetenceudviklingsbehov inden for rammerne af skolens og skolevæsenets uddannelsespolitik. En årlig samtale mellem medarbejder og leder er den formelle ramme til sikring heraf. Konklusionen på samtalen skriftliggøres som en individuel uddannelsesplan. Det er et krav til skolen, at den til det centrale niveau redegør for sin uddannelsespolitik og - planlægning som foran beskrevet og herunder således redegør for, hvordan medarbejderinddragelsen sker. De individuelle uddannelsesplaner som sådan er ikke omfattet af indberetningskravet kun bekræftelsen af, at de er udarbejdet og anvendes.

5 Udmøntning af planlægningen Inden for rammerne defineret af skolevæsenets politik og de fælles og generelle retningslinjer ligger ansvaret for og dermed beslutningerne om udmøntningen af en skoles kompetenceudviklingsplan decentralt, dvs. hos skolens leder. Som ved enhver anden målrettet læring er nødvendigheden af overensstemmelse mellem mål, rammer, indhold og vilkår i øvrigt indlysende. En generel oplistning af (organisations)former for efter- og videreuddannelse er uvæsentlig; men væsentlig er understregningen af, at ansvaret for de hensigtsmæssige valg hviler på skoleledelsen i et professionelt samarbejde med evt. eksterne samarbejdsparter. Kompetenceudvikling kan organiseres skoleinternt og uden medvirken udefra. Skolerne skal imidlertid i deres planlægning også forholde sig eksplicit til mulighederne for kvalitative bidrag til udviklingen gennem samarbejde med andre skoler i kommunen, herunder til de muligheder for formel og uformel videndeling inden for skolevæsenet, noget sådant muliggør. I et samarbejde med eksterne undervisere og uddannelsesinstitutioner omfatter ledelsens opgaver bl.a. konkrete aftaler med disse, som specificerer mål, rammer og vilkår, specificerer i hvilket omfang ansvar for den konkrete gennemførelse af uddannelses- og udviklingsforløb påhviler til de eksterne parter, samt hvorledes skolen løbende og efterfølgende sikres den aftalte målopfyldelse og kvalitet. Aftalerne er skolens. De forudsætter ikke godkendelse fra Skoleafdelingen, men kan anvendes til orientering for den. Den enkelte skole eller grupper af skoler kan efter behov inddrage Skoleafdelingen, fx ved drøftelse af procedurer, afdækning af udviklingsbehov, uddannelsesmuligheder, valg af uddannelsesformer, konkret tilrettelæggelse af forløb, evaluering af internt og eksternt tilrettelagte forløb osv. Skoleafdelingen har i den sammenhæng en konsultativ rolle. Evaluering af kompetenceudvikling Begrebet relateres til flere niveauer i skolens kompetenceudviklingsplanlægning. Evaluering fx af samarbejde og procedurer omkring afdækning og formulering af behov, evaluering af konkrete individuelle eller kollektive uddannelsesforløb og evaluering af effekten af gennemførte forløb på skolens og skolevæsenets udvikling og virksomhed har meget forskellige grader af sandsynlighed for at kunne formuleres og konkretiseres. Det er dog altid vigtigt, at skolen forholder sig til både processer og udbytte, så at den mest formålstjenlige ressourceudnyttelse sikres. Skolevæsenets politik for kompetenceudvikling forudsætter ikke en løbende eller periodisk, detaljeret afrapportering til det centrale niveau. Men grundlaget, der i givet fald ville skulle anvendes, vil være til stede på skolen, når den tilrettelægger og gennemfører kompetenceudvikling i overensstemmelse med politikken. Skolen kan derfor til enhver tid, herunder i forbindelse med skoleplansamtalerne, redegøre for og begrunde sine valg. Statistik og data Det centrale niveau kan aperiodisk ønske at skabe grundlag for revurderinger af den centrale ressourceanvendelse til efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling. Skolerne skal derfor sikre sig, at de med relativt kort varsel kan forelægge kvantitative data vedr. skolens ressourceanvendelse inden for området. Redegørelser for kvalitative forhold vil som regel have skolens interne beslutninger som udgangspunkt. I en kontinuerlig decentral uddannelsesplanlægning, der indebærer en høj grad af skriftlighed, vil også kvalitative data som hovedregel foreligge i en form, der om nødvendigt kan videreformidles.

6 Det centrale niveau Det politiske grundlag Forudsætningen for, at skolerne i deres planlægning og gennemførelse af kompetenceudvikling kan handle strategisk, systematisk og ressourceorienteret er, at skolerne kan arbejde ud fra klare uddannelsespolitiske mål. Skolernes individuelle uddannelsespolitiske formuleringer må basere sig på uddannelsespolitiske mål formuleret af byråd/skole- og kulturudvalg, som er retningsgivende for både indsatsområder og uddannelsesniveauer, og som er langsigtede og giver reelle muligheder for at udvikle og vedligeholde de individuelle kompetencer og summen af dem i skolens organisation. De overordnede uddannelsespolitiske mål formuleres med den forudsætning, at kompetenceudvikling er en vedvarende proces, at forventningen til dem er, at de rummer både muligheden for tilpasning til aktuelle behov og beredskab for kommende omstilling uden med kort varsel at skulle bøjes efter dagsaktuel temasætning. Det er et politisk ansvarsområde at afpasse ressourcerne efter målet, så at der tydeligt fremstår en overensstemmelse mellem målformulering og de vilkår, kompetenceudviklingen kan gennemføres under. Tilsvarende er det en politisk opgave at tydeliggøre evt. grænser for skolernes og forvaltningens prioriteringer inden for den samlede ressource til institutionen og forvaltningen, så at skolernes tolkning af opgaven gives de bedste muligheder for at være i overensstemmelse med de politiske beslutninger. I det omfang, det politiske niveau overlader prioriteringerne til forvaltningen, påhviler det forvaltningen at være tilsvarende afklarende, så at skolerne oplever klare rammer for de decentrale dispositioner med både perspektiv og holdbarhed. Skoleafdelingens myndighedsopgave I forlængelse af de politiske beslutninger er det Skoleafdelingens opgave at formulere og udmelde rammer og vilkår samt at fordele de ressourcer, der politisk er besluttet til det decentrale niveaus disposition. Skoleafdelingen formulerer, hvordan skolerne skal melde tilbage til det centrale niveau om ressourcernes anvendelse. Skoleafdelingen har til opgave at følge skolernes varetagelse af det decentrale ansvar for kompetenceudvikling og at redegøre for det over for det politiske niveau. Skoleafdelingen samler og formidler information En forudsætning for en fyldestgørende tilbagemelding til det politiske niveau er et intensivt samarbejde mellem Skoleafdelingen og skolerne. Der skal kunne tilvejebringes informationer om, hvordan den enkelte skole har formuleret til tolkning af uddannelsespolitikken, og hvordan procedurerne i forbindelse med planlægning af uddannelse/kompetenceudvikling er aftalt tilrettelagt. Der må indsamles oplysninger om, hvad skolerne har besluttet at gennemføre og i hvilket omfang, og hvilke ressourcer der anvendes på området, og Skoleafdelingen får fra skolerne oplysning om, hvordan evalueringen af kompetenceudvikling foretages, og hvilke overordnede beslutninger skolen træffer på grundlag af sine evalueringer. Ud over sikring af information til det politiske niveau har tilvejebringelsen af information om kompetenceudvikling på kommunens skoler også det sigte at lette adgang til viden-

7 deling i skolevæsenet om kompetenceudvikling. Informationerne tilvejebringes således også af hensyn til skolerne og skal i videst muligt omfang være til rådighed for disse, inden for skoleområderne og på tværs af disse. Skoleafdelingen har her en formidlende rolle og tilgodeser samtidig formål, som ligger uden for kompetenceudviklingen som sådan fx hensynet til fastholdelse af et samlet skolevæsen både som begreb og realitet. Informationsmængden kan bidrage til overblikket både historisk og aktuelt, og den kan danne grundlag for vurderinger og prioriteringer mht. fremtidig indsats. Den skaber mulighed for at koordinere og iværksætte samarbejde inden for skolevæsenet, hvor behov eksisterer flere steder på samme tid. Den er et af fundamenterne for Skoleafdelingens samarbejde med institutioner for efter- og videreuddannelse og fortsat udvikling og udbud af uddannelse, som svarer til skolevæsenets uddannelsespolitik og den enkelte skoles udmøntning af den. Knyttet hertil er Skoleafdelingens prioritering af de centrale ressourcer til kompetenceudvikling: Til supplering af skolernes generelle indsats med kompetenceudvikling hos medarbejderne, til målrettet efter- og videreuddannelse af særlige grupper og til målrettet indsats på udvalgte områder. Skoleafdelingen formidler og informerer om politiske beslutninger Der påhviler Skoleafdelingen en forpligtelse til at iværksætte information og efteruddannelse vedr. lovgivningsmæssige tiltag o.l. (nye love, lovrevisioner, læseplaner, faghæfter, regler vedr. prøver og anden evaluering osv. samt lokale politiske beslutninger svarende hertil). I et vist omfang er det en opgave, der ikke kan løses af andre specielt når det angår lokale beslutninger om udmøntning af lovningsmæssige o.l. tiltag. Opgaven ligger derfor som en opgave mellem Skoleafdelingen som myndighed og som uddannelsessted/servicefunktion. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Som en del af rammesætningen om kompetenceudvikling i skolevæsenet står, at samfundets institutioner til efter- og videreuddannelse er skolevæsenets primære samarbejdspartnere vedrørende kompetenceudvikling. Skolevæsenet har en fundamental interesse i, at de omfattende erfaringer med efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling af skolevæsenets store medarbejdergruppe samles og anvendes til kvalitetsudvikling af både igangværende og kommende uddannelses- og udviklingsaktiviteter, herunder også udvikling af grunduddannelsen. Skolevæsenet og uddannelsesinstitutionerne har en fælles interesse i, at den erfaringsbaserede kvalitetsudvikling sker i faglige miljøer på højt niveau, - faglige miljøer som er bredt dækkende og har langsigtede perspektiver. Skolevæsenet har klar interesse i, at udviklingen af uddannelse og af efter- og videreuddannelse sker i et nært samspil med praksis. For at fremme, at denne interesse tilgodeses, er en stadig dialog mellem skoler og uddannelsesinstitutioner og mellem forvaltning og uddannelsesinstitutioner en forudsætning. I forvaltningens samarbejde med uddannelsesinstitutionerne er såvel det politiske grundlag for kompetenceudviklingen, de forvaltningsmæssige udmøntninger deraf som den konkrete formidling af uddannelsesplaner og uddannelsesønsker temaer. Samarbejdet mellem forvaltning og uddannelsesinstitutioner angår dermed også udvikling og formulering af kurser og uddannelser, i tillæg til mere driftsbetonede samarbejdsområder som koordinering af opslag, tilmelding, optag osv. Egne kurser

8 Mens efter- og videreuddannelse, her forstået som længerevarende forløb, er opgaver primært for uddannelsesinstitutionerne, har forvaltningen en række forpligtelser af tidsmæssigt mindre omfang. Ud over lovinformation m.v. tilrettelægger Skoleafdelingen inkl. PPR informationsmøder og korte kurser. Kurser oprettes på Skoleafdelingen initiativ eller rekvireret af enkelte skoler eller samarbejdende grupper af skoler. Skoleafdelingen egne initiativer kan basere sig på indsamling af ideer og oplysninger om behov, hvad der kan ske dels systematisk i forbindelse med periodiske samtaler og indmeldinger, dels usystematisk i forbindelse med den løbende kontakt mellem skoler og Skoleafdelingen. Skoleafdelingen udarbejder en oversigt over planlægning og gennemførelse af korte kurser og redegør i den sammenhæng også for, hvordan rekvirerede kurser kan etableres uafhængig af den systematik, der knyttes til planlagte kurser. Konsulentopgaver I forhold til udmøntning af den enkelte skoles uddannelsespolitik og -planlægning yder Skoleafdelingen konsulentbistand. Det kan ske såvel i formulerings- og planlægningsfasen som i forbindelse med gennemførelse af konkrete kompetenceudviklingsforløb på skolerne. Skoleafdelingen gør synlig, hvordan den på denne måde kan samarbejde med skolerne og yde pædagogisk, psykologisk og fagligpædagogisk bistand til skolernes egen indsats på området. Samarbejde med medarbejderne Ud over de lovbestemte samarbejdsorganer har skolevæsenet et Uddannelsesudvalg, som har en fastlagt repræsentation fra ledere og medarbejdere, og som mødes aperiodisk. Kommissoriet for Uddannelsesudvalget omfatter drøftelse af alle de forhold, der udspringer af skolevæsenets uddannelsespolitik. Skoleafdelingen kan desuden etablere ad hoc samarbejdsgrupper i forbindelse med afgrænsede opgaver, hvor der er behov for inddragelse af andre kompetencer fra forvaltning, skoler og/eller organisationer. Skoleafdelingen og kompetenceudvikling i skoleledelser Ansvaret for medarbejdernes kompetenceudvikling og den tilknyttede, individuelle uddannelsesplanlægning ligger som udgangspunkt hos nærmeste leder, for de fleste medarbejderes vedkommende hos den stedlige skoleleder, som også er ansvarlig for forberedelse af medlederes uddannelsesplanlægning og for konkrete afgørelser i relation dertil. I overensstemmelse med skolevæsenets princip om teamledelse på skolerne stilles alle medlemmer af en teamledelse lige i henseende til uddannelsesret og uddannelsesforpligtelse. Derfor har Skoleafdelingen en særskilt forpligtelse over for den samlede ledergruppe til at beskrive og virkeliggøre rammer og vilkår, men også til at medvirke til individuel rådgivning, planlægning og gennemførelse af ledernes kompetenceudvikling. I overensstemmelse hermed indgås aftaler om teamledelsesmedlemmers kompetenceudviklings-/uddannelsesplaner med Skoleafdelingen.

9 Bilag til Uddannelsespolitik Meget foreløbig skitse til huskeseddel for skolernes uddannelsesplanlægning Skoleledelsens gennemarbejdning af uddannelsespolitikken kan føre til andre og/eller flere formuleringer end nedenstående, som lokalt opleves mere hensigtsmæssige. Der er ingen bestemte formkrav til produktet på den enkelte skole kun et krav om, at skolen forholder sig til hele indholdet i uddannelsespolitikken. Det vil mindst omfatte nedennævnte punkter. Overordnet formål for uddannelse og kompetenceudvikling Skolens egen formålsformulering vedr. uddannelse og kompetenceudvikling Hvem er skolens ansvarlige for uddannelsesplanlægningen og opfølgningen af den? Hvordan inddrages dem samlede teamledelse i den samlede opgave? Hvordan er skolens samlede pædagogiske opgave beskrevet, så at eksisterende kompetencer kan sammenholdes med Uddannelse af de pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunes Skolevæsen har til formål at bidrage til, at medarbejderne til stadighed har den fornødne kompetence til at varetage de opgaver i undervisningsdel og fritidsdel, som følger af gældende lovgivning og Aalborg Kommunes beslutninger, samt at skolevæsenet gennem et veluddannet personale til stadighed har et beredskab til at forberede og udføre, men også initiere velbegrundet forandring og udvikling. Den skal tillige tage sigte på at understøtte medarbejdernes mobilitet i forhold til såvel medarbejdernes egne som skolevæsenets ønsker om og behov for udvikling gennem funktionsskifte, samt muliggøre fastholdelse af ældre medarbejdere, som ønsker at forlænge deres arbejdsliv ud over laveste pensionsalder. En skole skal samlet repræsentere en kompetence, der tilgodeser skolens aktuelle opgaveløsning, og skolen skal i tillæg hertil gennem planlægning af uddannelse og anden kompetenceudvikling målrettet arbejde for at sikre kontinuiteten heri og på at forberede sig på forestående opgaver. Den enkelte medarbejder skal have fornøden pædagogisk og fagligpædagogisk baggrund for at varetage sin del af institutionens opgave og sikres gennem periodiske drøftelser med ledelsen indflydelse på vurderingen af, i hvilken retning og i hvilket omfang der er behov for yderligere uddannelse m.m. Medarbejdernes ret og pligt til løbende opkvalificering/kompetenceudvikling er grundlæggende herfor. Den enkelte skole skal bidrage til at muliggøre mobilitet i medarbejdergruppen i forhold til ændrede funktioner på egen skole, men også i forhold til ønsker og behov for mobilitet inden for det samlede skolevæsens opgaveløsning.

10 den samlede arbejdsopgave? Hvordan er bestemte opgaver og funktioner beskrevet med bestemte kompetencer som forudsætning? Hvordan afdækker skolen behovet for kompetenceudvikling hos medarbejdere og ledelse? Hvilke redskaber anvender skolen til afdækning af kompetenceudviklingsbehov? Hvor ofte foregår dette arbejde? Hvilken grad af offentlighed har dette materiale? Hvordan er det flerårige perspektiv indarbejdet i denne beskrivelse mht. udvikling i arbejdsopgaver og ændring i personalesammensætning? Hvordan beskriver skolen medarbejdernes inddragelse formulering af formål og principper for planlægningen? Hvordan sikrer skolen både langsigtethed og justeringsmuligheder for den konkrete planlægning? Hvordan inddrages den enkelte medarbejder i egen planlægning af kompetenceudvikling? Hvordan gøres ledelsens argumenter for beslutninger vedr. kompetenceudvikling generelt og individuelt - tilgængelige for medarbejderne? Hvordan ser en årsplan og en evt. anden, længere periodeplan for skolens arbejde med planlægning af kompetenceudvikling ud? Hvem på skolen er ansvarlig for opfølgning af aftalte uddannelsesplaner? Hvem på skolen er ansvarlig for konkrete aftaler med institutioner, forvaltning mv. om uddannelsesaktiviteter? Hvilke principper for evaluering af kompetenceudvikling har skolen formuleret? Hvordan udmøntes disse principper i praksis? Hvilke data om behov for og gennemført kompetenceudvikling opsamler skolen løbende?

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering

Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering Side 1 Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013. Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) DIALOG RESULTATER TRIVSEL MUS GRUS KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) 1. INDLEDNING I Syddjurs Kommune gennemføres samtaler i form af medarbejderudviklingssamtaler

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune:

PARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune: Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune: Ungdomsuddannelser: Mariagerfjord Gymnasium SOSU Nord Tech College Mariagerfjord Tradium Anden uddannelsesforberedende

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING

KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING 1. Indledning Dette notat beskriver konceptet for gennemførelse af Trivselsmåling i Syddjurs Kommune. Konceptbeskrivelsen angiver de overordnede principper for gennemførelse

Læs mere

Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering

Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering Side 1 Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest

Job- og kompetenceprofil. Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest Job- og kompetenceprofil Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest Hovedopgave : overordnet ansvarlig for at Center Nord-Vest s og SOF`s strategier og politikker udvikles og

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

Styring og udvikling af kvalitet

Styring og udvikling af kvalitet Styring og udvikling af kvalitet Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne blev

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Nedenstående udgør de overordnede mål og indsatsområder på dagtilbudsområdet i 2014-15. Disse vil danne baggrund for og være styrende for de generelle initiativer

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: Making opportunities work Til: Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet BORGMESTERSEKRETARIATET Dato: 4. februar 2004 Tlf direkte: 4477 2010 Fax direk- 4477 2733 E-mail: tvk@balk.dk Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek Kompetencepolitik Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Indhold Side Forord...3 1. Kompetencepolitik...4 2. Kompetencestrategi...4 Grundlæggende kompetencer...5 Strategiske indsatsområder...6 3.

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

En Århus model. 1. november 2006

En Århus model. 1. november 2006 En Århus model 1. november 2006 Grundlag Flere selvejende institutioner ansætter sammen én område-koordinator og indgår i et mere forpligtende samarbejde, Selvejende er forsat selvstændige juridiske enheder.

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.

Læs mere

Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU)

Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU) Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU) Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Intern

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Rigspolitiets kompetenceudviklingsstrategi 2012-2015

Rigspolitiets kompetenceudviklingsstrategi 2012-2015 Rigspolitiets kompetenceudviklingsstrategi 2012-2015 Formål Rigspolitiets kompetenceudviklingsstrategi udmønter de overordnede rammer, som fastsættes i Politiets og Anklagemyndighedens strategi 2011 2015

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere