360⁰ - Evaluering i speciallægeuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "360⁰ - Evaluering i speciallægeuddannelse"

Transkript

1 360⁰ - Evaluering i speciallægeuddannelse Statistisk evaluering og analyse af spørgeramme Max Schmeling, Innometric Statistical Advisor, MSc, Kasper T. Møller - LearningPartners Chief Consultant, MSc

2 Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Baggrund og beskrivelse af indsamlingsmetode... 4 Analyse af datakvalitet... 6 Nonresponse... 7 Nonresponse i datamaterialet... 8 Konklusioner - nonresponse... Fordeling af Item nonresponse indenfor udvalgte spørgsmål... 2 Svarfordeling... 4 Konklusioner datakvalitet generelt... 5 Restrukturering af spørgeramme... 6 Undersøgelse af underliggende faktorer... 6 Opbygning af ny spørgeramme Samarbejde Kommunikator Professionel Leder / Administrator Konklusion - Endelig spørgeramme Fremtidige perspektiver... 3 Målemodel... 3 Drivereffekter Prioritering Prioritetskortene viser Styrker, Trusler, Svagheder og Muligheder Konklusion Bilag - Initial spørgeramme ( anvendt i gruppering ) Bilag 2 Nonresponse for spørgsmål... 4 Bilag 3 Nonresponse for grupper Bilag 4 - Konfirmativ faktor model Bilag 5 - Endelig spørgeramme... 45

3 Forord Denne rapport er udarbejdet af: Max Schmeling - Innometric Statistical Advisor, MSc, Nordborggade43 3th 8000 Århus C og Kasper T. Møller - LearningPartners Chief Consultant, MSc Søren Frichs Vej 42 F 8230 Åbyhøj Baggrund og beskrivelse af indsamlingsmetode, samt indsamling af data er udarbejdet af Kasper T. Møller. Statistisk bearbejdelse af spørgeramme og statistiske tests og modeller er udarbejdet af Max Schmeling. Referencer, spørgsmål, og andre henvendelser skal foretages med forbehold for denne arbejdsdeling. En hel del af processen i at reducere og omstrukturere spørgerammen er sket i samarbejde mellem opgaveforfatterne og Bente Vigh Malling og Gitte Eriksen fra Århus Universitetshospital, Skejby, som i det følgende benævnt repræsentanter for Skejby Sygehus. Dette er sket for at sikre en konceptuel validitet i forhold til den senere anvendelse af spørgerammen. Max Schmeling og Kasper T. Møller 2

4 Indledning Denne rapport tager sit udgangspunkt i indsamlede data for projektet 360: Evaluering i speciallægeuddannelse, og har til formål statistisk, at vurdere den tidligere opstillede spørgeramme med henblik på, at gøre denne så optimal så mulig i forhold til: Sikring af datakvalitet og reliabilitet Statistisk validitet som måleinstrument Konceptuel validitet Sammenlignelighed Fremtidig portabilitet til andre sygehuse Rapporten vil initialt behandle datakvaliteten af de indsamlede data. Dette inkluderer primært behandling af nonresponse, med henblik på at sikre, at datakvaliteten er så høj så mulig, med hensyn til nonresponse. Sekundært behandles fordelingen af data, med henblik på om der er eventuelle problemer og muligheder for forbedringer. Ud fra dette tilpasses spørgerammen, således at datakvaliteten i fremtidige målinger kan sikres på et så højt niveau så muligt. Herefter behandles den underliggende struktur i datamaterialet. Denne behandling sker med henblik på, at sikre entydighed indenfor de grupper, der spørges til, samt sikre, at den konceptuelle forståelse af spørgerammen også bygger på statisk valide antagelser. Behandlingen sker samtidig for at restrukturere spørgerammen, således, at der sikres så høj en entydighed indenfor de fire definerede hovedkompetencer. I denne proces søges det, at forene de forskelle der eksisterer mellem spørgerammer for forskellige faggrupper. Sluttelig vil rapporten søge, at perspektivere den eksisterende måling i forhold til hvilke muligheder, der eksisterer for at tilføre ekstra informationsværdi til fremtidige målinger. 3

5 Baggrund og beskrivelse af indsamlingsmetode Speciallægeuddannelsen har pr.. januar 2004 fået indarbejdet målbeskrivelser for de medicinske specialer, på baggrund af Speciallægekommissionens betænkning fra maj Funktionerne, som varetages af en speciallæge er her sammenfattet i syv roller: medicinsk ekspert, samarbejder, kommunikator, leder/administrator, akademiker, sundhedsfremmer og professionel. Hver af disse roller er beskrevet som et sæt af specifikke kompetencer, den pågældende skal være i besiddelse af for at være rustet til et virke som speciallæge. I forhold til måling og evaluering af de såkaldt bløde kompetencer er feedback er blevet afprøvet i en pilotfase, og efterfølgende valgt til en fast bestanddel af speciallægeuddannelsen på Skejby Sygehus. En 360 -feedback (eller 360 -evaluering) er en metode, der har til hensigt at give et helhedsorienteret statusbillede af den arbejdsmæssige adfærd, sådan som de opleves og opfattes af personen selv og sammenlignet med den opfattelse kolleger, ledere mv. har. I forlængelse af pilotfasen for dette projekt er det blevet besluttet, med udgangspunkt i aktuelt foretagne målinger, at optimere spørgerammen herunder at tilpasse kompetencekataloget til de 4 af de 7 ovenfor nævnte bløde roller, nemlig: samarbejder, kommunikator, leder/administrator og professionel. Datamaterialet er dannet på baggrund af 36 stk. 360-graders rapporter genereret i Hver 360 graders rapport indeholder én persons (feedbackmodtageren) vurdering af sig selv, samt en række tilknyttede personers (respondenter) vurdering af feedbackmodtageren. Hver feedbackmodtager er på en skala fra 0-4 (5 trin, med prædikater fra Næsten aldrig til Altid ) blevet vurderet på 2 udvalgte kompetencer. Kompetencerne og underliggende spørgsmål, som den enkelte feedbackmodtager er blevet vurderet på, er blevet udvalgt af repræsentanter for de respektive involverede afdelinger på Skejby Sygehus. Der optræder 3 grupperinger/afdelinger: KIR/INT (Afdeling I, K og T); MED (Afdeling B og Q) samt GYN (Afdeling Y). Det samlede antal anvendte spørgsmål er 8, fordelt på 7 kompetencer (7 kompetencer med tilhørende spørgsmål er anvendt af alle 3 grupperinger, 5 er anvendt i 2 grupperinger, og i de 3 grupperinger optræder 5 kompetencer, som kun er valgt af én af grupperingerne). Se også bilag. Respondenterne har været opdelt i følgende grupper: ) Selv; 2) Læge, speciallæge; 3) Yngre læge, kollega; 4) Plejepersonale og 5) en Andre gruppe. For hver feedbackmodtager har der været minimum 3 respondenter i hver gruppe (dog ikke Selv-gruppen, der for hver 360 graders rapport kun indeholder feedbackmodtageren selv). Al datamateriale er indsamlet og genereret elektronisk, og efterfølgende blevet udtrukket i tabulatorseparerede filer, og pivoteret i overensstemmelse med den ønskede datastruktur til brug i den statistiske be- Fremtidens Speciallæge. Betænkning fra Speciallægekommissionen. Betænkning nr Sundhedsministeriet, maj 2000.) 4

6 handling. Dataene genereret af Selv erne altså feedbackmodtagernes egne vurderinger er af statistiske validitetshensyn (eksempelvis analyse af nonresponse) ikke medtaget i nærværende analyse. Respondenternes karakterer og nonresponse registreret som Null - givet til hvert spørgsmål er indeholdt i materialet og koblet sammen med følgende variable: Respondentens respondentgruppetilhørsforhold, Spørgsmåls-labels, Spørgsmålets kompetencegruppe-tilhørsforhold. Det betyder at antallet er respondent-svar-sæt er 59. Og at der indgår karakterer/svar i analysen. 5

7 Analyse af datakvalitet I sit udgangspunkt, er spørgerammen delt op i 7 underkategorier, hvor udvalgte dele bruges på tre forskellige grupper KIR/INT, MED og GYN. For at se hvor entydig spørgerammens grupper er i udgangspunktet, er der foretaget en reliabilitets analyse for hver af spørgeskemaets grupper. Der er i denne analyse arbejdet på tværs af de tre grupper, således, at alt data tages med i gruppen hvis muligt. Resultatet ses i tabellen nedenfor. Tabel - Chronbachs Alpha for grupper og spørgsmål Spørgsmål Gruppe CRA CRA if removed Q_2: beder om input fra andre : Samarbejde: 0,702 0,78 Q_7: udviser tillid til andre mennesker 2: Tillidsskabende: 0,879 0,88 Q_: giver konstruktiv kritik 3: Håndtering af kritik: 0,8 0,837 Q_7: beder om hjælp ved store belastninger 4: Stress tolerance: 0,728 0,82 Q_20: involverer kolleger når det er nødvendigt 5: Kender egne grænser: 0,757 - Q_28: stiller afklarende spørgsmål i en samtale 6: Lytte: 0,728 0,82 Q_29: er i stand til at sætte sig ind i andres situation 7: Empati: 0,867 - Q_37: sætter sig ind i andres tilgang og i fremmede kulturer 8: Kommunikation: 0,837 0,842 Q_42: udviser ansvarlighed over for fælles arbejdsopgaver 9: Ansvarlighed overfor kolleger & andre personalegrupper: 0,753 - Q_47: informerer patienterne om evt. komplikationer ved behandling 0: Ansvarlighed overfor patienter: 0,752 0,769 Q_44: følger op på patientforløb 0: Ansvarlighed overfor patienter: 0,752 0,807 Q_52: arbejder på at forbedre egne præstationer : Agerer professionelt: 0,598 0,607 Q_49: overholder tavshedspligten : Agerer professionelt: 0,598 0,626 Q_48: involverer, i muligt omfang, patienten i beslutninger om behandling : Agerer professionelt: 0,598 0,764 Q_53: kan træffe vanskelige beslutninger 2: Beslutningsevne: 0,77 - Q_58: udviser udholdenhed - såvel fysisk som psykisk 3: Udholdenhed: 0,748 - Q_66: uddelegerer arbejdsopgaver 4: Prioritering: 0,776 0,796 Q_68: omstiller sig til nye opgaver og metoder 5: Fleksibel: 0,832 - Q_72: tager relevante konflikter op 6: Konfliktløsning: 0,882 - Q_77: ser problemer fra flere vinkler 7: Problemløsning: 0,84-6

8 Som det ses af tabellen er Chronbachs Alpha for alle grupper, på nær gruppe, over 0,7, der betragtes som den almindelige grænse for at betegne en gruppe af variable som entydige. Samtidig ses den eventuelle forbedring en fjernelse af spørgsmålet vil give i gruppens Chronbachs Alpha værdi. Her ses det, at gruppe kan komme over grænsen på 0,7 ved at fjerne 3 af spørgsmålene fra gruppen. Det er interessant, at notere sig, at der er sammenfald i 6 ud af 9 spørgsmål, der af rapporten 360: - Evaluering i Speciallægeuddannelse, identificeres som problematiske 2. Hvilket understøtter den tidligere konklusion, at disse spørgsmål, kan være problematiske. Overordnet er konklusionen dog, at spørgerammens grupper, hver for sig, er meget veldefinerede i deres udgangspunkt på nær en enkelt spørgsmålsgruppe. En forklaring på dette skal formentlig primært søges i et vellykket designforløb, men en faktor, der bidrager hertil kan ligge i, at spørgsmålsgrupperne er ganske små. Dette betyder at det ikke umiddelbart giver mening, at optimere spørgerammen ved, at fjerne spørgsmål ud fra denne analyse, men nærmere, at slå spørgsmålsgrupper sammen, hvor det er muligt, hvilket vil blive behandlet i senere afsnit. Nonresponse Et andet vigtigt element, i forhold til at skabe en valid spørgeramme er, at minimere nonresponse (manglende svar), da dette kan udgøre en storfejlkilde. Nonresponse dækker over flere typer af nonresponse: Noncontact, Unit nonresponse og item nonresponse 3. Denne rapport vil i det følgende kun behandle item nonresponse, manglende svar fra respondenter på enkelte spørgsmål, da de andre typer enten ikke er relevante, eller skal løses på system niveau. Item nonresponse svarer til, at en respondent ikke svarer på et eller flere af spørgsmålene i spørgeskemaet, og antages, at ske fordi respondenten enten ikke kan, eller vil svare. I praksis er den mest restriktive, og også under visse forudsætninger anbefalelsesværdig måde, at nedbringe item nonresponse på, at fjerne muligheden for at svare ved ikke, og bruge tvungen respons. Dette kræver dog, at det er muligt for alle respondenter, at svare på alle spørgsmål, da det ellers vil introducere systematiske fejl i datamaterialet. Hvis denne meget restriktive form for tvungen respons uden mulighed for valg af en alternativ kategori skal være en mulighed, kræver det at det er muligt for alle, at besvare spørgsmål. Som det også tydeligt vil fremgå senere, er denne forudsætning langtfra opfyldt, hvorfor denne fremgangsmåde ikke vil kunne anbefales. En enkel og mindre restriktiv politik, til at minimere nonresponse og samtidig sikre mod invalide svar er, at bruge ved ikke som en svarmulighed, samtidig med tvungen besvarelse af alle spørgsmål. Denne metode er formentlig den mest brugte metode til dataindsamling, når man ikke er fuldstændig sikker på, om alle respondenter kan besvare alle spørgsmål. Denne metode vil i dette tilfælde formentlig kunne nedbringe størrelsen af nonresponse i forhold til den nuværende håndtering af nonresponse i systemet, hvor der ikke er mulighed alternativt svar, men heller ikke tvungen respons, hvilket gør det meget nemt, at klikke videre, 2 Jens Seeberg, 360: - Evaluering i Speciallægeuddannelse, S. Slowinski, Proceedings of the Survey Research Methods Section, ASA (988),

9 Akkumuleret % og derfor meget nemt, at springe spørgsmål over, hvis man af motivationsmæssige årsager ikke er interesseret i at besvare en spørgsmålsgruppe. En yderligere fordel, ved den anbefalede metode er, at den gør antagelsen om, at data er MAR (Missing At Random) lettere. Da det, at man populært sagt har muligheden for, at skippe spørgsmålsgrupper af motivationsmæssige årsager, eller andre forstyrrelser, netop giver mistanke om, at data er NMAR (Not Missing At Random). Hvis data er MCAR (Missing Completely At Random) eller MAR, vil estimater slet ikke være påvirket, eller kun påvirket meget svagt af de manglende data. Hvis data derimod er NMAR vil estimater være påvirket mere eller mindre systematisk, hvilket vil introducere fejl i estimater og potentielt i de derpå dragne konklusioner. Nonresponse i datamaterialet Den gennemsnitlige nonresponse procent for målingen ligger på 2,5% hvilket må betragtes som værende middel under de givne forudsætninger. Tallet medtager kun manglende svar på enkeltspørgsmål, og ikke respondenter, der helt har undladt, at svare og skal naturligvis vurderes under denne forudsætning. Figur Akkumuleret fordeling af nonresponse for enkelt spørgsmål ,05 0, 0,5 0,2 0,25 0,3 0,35 0,4 0,45 Nonresponse for enkeltspørgsmål i % Som det ses af Figur, er nonresponse for enkeltspørgsmålene skævt fordelt. Omtrent 67 % af spørgsmålene ligger under den gennemsnitlige nonresponse, og kun ca. 0% af spørgsmålene ligger over 30%. Den skæve fordeling indikerer at nogle respondenter enten ikke kan eller vil besvare alle spørgsmål Ses på nonresponse indenfor grupperne i Tabel 2, er det tydeligt, at nogle grupper viser meget højere nonresponse end andre. Det drejer sig om grupperne: 6: konfliktløsning (KIR/INT, MED), 3: Udholdenhed 8

10 (KIR/INT) og 0: Ansvarlighed overfor patienter (GYN). Det vil indenfor disse grupper være meget relevant, at tage en nærmere vurdering af hvorvidt respondentgrupperne rent faktisk er i stand til, at vurdere speciallægen på dette område, og hvorvidt grupperne bør fjernes fra spørgerammen. Tabel 2 Nonresponse indenfor grupper Spørgsmål % nonresponse 6: Lytte: 0,6% 7: Empati: 3,2% : Samarbejde: 5,% 4: Prioritering: 7,7% 2: Tillidsskabende: 8,4% 5: Kender egne grænser: 8,7% 8: Kommunikation: 9,5% 2: Beslutningsevne: 0,2% : Agerer professionelt: 0,6% 7: Problemløsning:,3% 9: Ansvarlighed overfor kolleger & andre personalegrupper: 2,5% 4: Stress tolerance: 4,2% 5: Fleksibel: 5,% 3: Håndtering af kritik: 5,4% 0: Ansvarlighed overfor patienter: 8,% 3: Udholdenhed: 23,6% 6: Konfliktløsning: 35,0% Gennemsnitlig nonresponse 2,5% Af Tabel 3 ses nonresponse for enkeltspørgsmålene, der ligger over den gennemsnitlige nonresponse procent. Som de spørgsmål med højest nonresponse procent ses naturligvis spørgsmål fra førnævnte grupper, men også spørgsmål fra en del andre grupper er involveret. Det er for disse spørgsmål relevant, at tage en vurdering af hvorvidt spørgsmålet ikke kan besvares i tilstrækkelig grad og følgelig bør fjernes fra målerammen. På spørgsmålsniveau, vil følgende handlinger kunne anbefales. Nonresponse procent fra 2,5% til 20%: Overvej om spørgsmålet kan omformuleres eller tilpasses, således, at det er muligt, at opnå højere responsprocent. Overvej hvorvidt spørgsmålet er vigtigt for spørgerammen på et konceptuelt niveau. Hvis begge dele ikke er tilfældet, bør spørgsmålet fjernes fra spørgerammen. Nonresponse procent over 20%: Fjern spørgsmålet fra spørgerammen med mindre det er absolut kritisk for spørgerammens konceptuelle validitet og der kan sikres en højere svarprocent, evt. via omformulering. 9

11 Tabel 3 Spørgsmål med nonresponse over 2,5% Spørgsmål Gruppe % nonresponse Q_7: tilpasser sin indsats til skift i omgivelserne 5: Fleksibel: 3,4% Q_79: samler relevante data 7: Problemløsning: 3,7% Q_45: tager hånd om og guider patienten 0: Ansvarlighed overfor patienter: 3,7% Q_7: beder om hjælp ved store belastninger 4: Stress tolerance: 3,9% Q_69: fremmer og støtter forandringer 5: Fleksibel: 4,0% Q_2: agerer konstruktivt på kritik 3: Håndtering af kritik: 4,6% Q_3: kan acceptere kritik fra andre 3: Håndtering af kritik: 5,9% Q_48: involverer, i muligt omfang, patienten i beslutninger : om Agerer behandling professionelt: 6,7% Q_66: uddelegerer arbejdsopgaver 4: Prioritering: 7,% Q_24: beder i passende omfang om supervision 5: Kender egne grænser: 7,% Q_44: følger op på patientforløb 0: Ansvarlighed overfor patienter: 7,2% Q_80: kan analysere komplekse data 7: Problemløsning: 7,4% Q_4: formår at anvende kritik til forbedring 3: Håndtering af kritik: 9,0% Q_47: informerer patienterne om evt. komplikationer ved 0: behandling Ansvarlighed overfor patienter: 9,% Q_46: indgår realistiske aftaler med patienten 0: Ansvarlighed overfor patienter: 9,6% Q_56: afslutter udrednings- og behandlingsforløb 2: Beslutningsevne: 20,% Q_5: formår at samarbejde med andre afdelinger : Samarbejde: 20,6% Q_8: lægekolleger har tillid til denne person 2: Tillidsskabende: 20,6% Q_43: overholder aftaler med patienter 0: Ansvarlighed overfor patienter: 2,% Q_4: overleverer rapporter struktureret og udtømmende9: Ansvarlighed overfor kolleger & andre 2,3% personalegrupper: Q_59: udfylder lægerollen fagligt - også på nattevagt 3: Udholdenhed: 2,6% Q_49: overholder tavshedspligten : Agerer professionelt: 22,% Q_60: udfylder lægerollen menneskeligt - også på nattevagt 3: Udholdenhed: 22,5% Q_70: opmuntrer og støtter omstillingsparathed hos andre5: Fleksibel: 24,0% Q_37: sætter sig ind i andres tilgang og i fremmede kulturer 8: Kommunikation: 25,% Q_73: viser respekt for implicerede parter 6: Konfliktløsning: 25,% Q_8: håndterer langvarigt pres 4: Stress tolerance: 30,% Q_72: tager relevante konflikter op 6: Konfliktløsning: 3,% Q_62: er opmærksom på eget velbefindende 3: Udholdenhed: 3,8% Q_6: kan sige fra ved fysisk og/eller psykisk overbelastning3: Udholdenhed: 36,4% Q_76: inddrager ledere på højere niveau, hvis relevant 6: Konfliktløsning: 37,7% Q_74: finder rette tid og sted for konfliktløsning 6: Konfliktløsning: 38,9% Q_75: involverer parterne i løsning af konflikter 6: Konfliktløsning: 42,3% Gennemsnitlig nonresponse 2,5% For at højne spørgerammens validitet og reliabilitet anbefales det, at den behandles efter førnævnte handlinger. Selv om at datamaterialet ikke umiddelbart ved en gennemgang af fordelingen af manglende værdier henover personalegrupper ser ud til at indeholde alvorlige biases, vil førnævnte handlinger også minimere risikoen for at dette opstår. 0

12 Konklusioner - nonresponse Efter en gennemgang af spørgerammen ud fra de hidtidige oplysninger blev det besluttet, at fjerne følgende spørgsmål på grund af den høje nonresponse og, enten dårlig formulering eller inklusion andetsteds i spørgerammen. Spørgsmål Q_4: formår at anvende kritik til forbedring Q_56: afslutter udrednings- og behandlingsforløb Q_5: formår at samarbejde med andre afdelinger Q_8: lægekolleger har tillid til denne person Q_59: udfylder lægerollen fagligt - også på nattevagt Q_60: udfylder lægerollen menneskeligt - også på nattevagt Q_70: opmuntrer og støtter omstillingsparathed hos andre Q_73: viser respekt for implicerede parter Q_8: håndterer langvarigt pres Q_72: tager relevante konflikter op Q_62: er opmærksom på eget velbefindende Q_6: kan sige fra ved fysisk og/eller psykisk overbelastning Q_76: inddrager ledere på højere niveau, hvis relevant Q_74: finder rette tid og sted for konfliktløsning Q_75: involverer parterne i løsning af konflikter Q_37: sætter sig ind i andres tilgang og i fremmede kulturer Gruppe 3: Håndtering af kritik: 2: Beslutningsevne: : Samarbejde: 2: Tillidsskabende: 3: Udholdenhed: 3: Udholdenhed: 5: Fleksibel: 6: Konfliktløsning: 4: Stress tolerance: 6: Konfliktløsning: 3: Udholdenhed: 3: Udholdenhed: 6: Konfliktløsning: 6: Konfliktløsning: 6: Konfliktløsning: 8: Kommunikation: Slutteligt blev det besluttet, at der skulle kigges nærmere på fordelingen af item nonresponse henover responsgrupperne, for følgende spørgsmål for, nærmere at kunne bedømme hvorvidt spørgsmålene skal fjernes, eller bibeholdes på det grundlag, at det evt. kun er enkelte responsgrupper, der ikke kan svare på spørgsmålene. For spørgsmålsgruppen 0 er der et naturligt incitament til dette, da gruppen konceptuelt er vigtig for spørgerammen og der ikke umiddelbart kan findes en forklaring i formuleringen, der berettiger den høje item nonresponse.

13 Spørgsmål Q_45: tager hånd om og guider patienten Q_44: følger op på patientforløb Q_47: informerer patienterne om evt. komplikationer ved behandling Q_46: indgår realistiske aftaler med patienten Q_43: overholder aftaler med patienter Q_4: overleverer rapporter struktureret og udtømmende Q_49: overholder tavshedspligten Gruppe 0: Ansvarlighed overfor patienter: 0: Ansvarlighed overfor patienter: 0: Ansvarlighed overfor patienter: 0: Ansvarlighed overfor patienter: 0: Ansvarlighed overfor patienter: 9: Ansvarlighed overfor kolleger & andre personalegrupper: : Agerer professionelt: Fordeling af Item nonresponse indenfor udvalgte spørgsmål Nedenfor ses fordelingen af item nonresponse henover responsgrupperne sammenholdt med den gennemsnitlige item nonresponse for alle spørgsmål. For spørgsmålene Q_43, Q_44, Q_45, Q_46 og Q_47, som udgør hele spørgsmålsgruppen 0. Ansvarlighed overfor patienter, ses der tydelige forskelle i forhold til den gennemsnitlige fordeling. I gruppen Yngre læge (kollega) ses der en væsentlig overrepræsentation af nonresponse. Det samme er i lidt mindre udstrækning tilfældet for gruppen Læge, Speciallæge, med undtagelse af spørgsmålet Q_44, hvor det i stedet er gruppen andre, der er overrepræsenteret. I alle tilfælde end sidstnævnte, er der en tilsvarende underrepræsentation af nonresponse i grupperne Plejepersonale, og Andre. For gruppen Selv er der ingen forskelle, hvilket heller ikke ville være forventeligt. Det er derfor tydeligt, at hele spørgsmålsgruppen er skævt fordelt mht. fordelingen af nonresponse i forhold til den gennemsnitlige fordeling. Spørgsmål Andre Læge, Speciallæge Plejepersonale Selv Yngre læge, kollega Q_43: overholder aftaler med patienter 6% 23% 26% 0% 35% Q_44: følger op på patientforløb 34% 3% 3% 0% 3% Q_45: tager hånd om og guider patienten % 7% 29% 0% 54% Q_46: indgår realistiske aftaler med patienten 5% 25% 8% 0% 43% Q_47: informerer patienterne om evt. komplikationer ved behandling 5% 3% 0% 0% 44% Q_4: overleverer rapporter struktureret og udtømmende 24% 5% 67% % 3% Q_49: overholder tavshedspligten 24% % 44% 0% 20% Alle spørgsmål 20% 7% 36% 0% 27% For spørgsmålet Q_4 er der tale om en kraftig overrepræsentation af item nonresponse indenfor gruppen Plejepersonale, men en underrepræsentation indenfor grupperne Læge, Speciallæge og Yngre læge, kollega til følge. Spørgsmålet har altså betydelige afvigelser fra den gennemsnitlige fordeling af nonresponse. 2

14 Den skæve fordeling viser naturligvis samtidig, at nogle af respondentgrupperne besvarer spørgsmålene i tilfredsstillende grad, hvorfor der ikke er en helt klar begrundelse for, at fjerne spørgsmålene. Ovenstående spørgsmål bibeholdes derfor i den videre analyse. For spørgsmålet Q_49 er der tale om en lettere overrepræsentation indenfor grupperne Plejepersonale og Andre, men der er næppe her tale om en væsentlig afvigelse. Man må altså konkludere, at spørgsmålet, i forhold til den gennemsnitlige fordeling af nonresponse hen over responsgrupperne er jævnt fordelt. Det blev besluttet, at omformulere spørgsmålet og det skal i denne omformulering sikres, at nonresponse sænkes til et acceptabelt niveau. Spørgsmålet ekskluderes i den senere statistiske modellering, men forventes inkluderet i en omformuleret udgave i den endelige model. 3

15 Svarfordeling Af Figur 2 ses svarfordelingen af alle spørgsmål indenfor svarkategorierne. Til sammenligning er vist data fra ECSI indekset for et studie lavet hos Post Danmark målt på henholdsvis en 5 og 0 skala 4 (to separate målinger), samt en tilnærmet normalfordelingskurve for disse målinger. Det er helt tydeligt, at fordelingen af data i denne undersøgelse er meget skæv, og på ingen måde vil kunne opfylde krav om normalfordeling 5, som ofte er en forudsætning anvendelsen af mange statistiske teknikker og metoder. Samtidig, og hvad værre er, er at fordelingen nødvendigvis giver anledning til mistanke om varianskomprimering. Dette betyder tab af varians, og dermed mindre nøjagtige resultater. Dette gælder for alle statistiske mål, selv om nogle mål vil være mere påvirkede end andre. Figur 2 Svarfordeling for alle spørgsmål 60% 50% 40% 30% 20% 0% 0% ECSI 0 point ECSI 5 point 360: evaluering Skejby Normalfordeling Grunden til sammenligningen med tilfredshedsstudier i Figur 2 er, at der er stærke paralleller mellem disse i forhold til forventeligt svar udfald. Selv om man måske vil ønske det, vil man næppe forvente, at de fleste yngre speciallæger klarer sig excellent inden for spørgsmålene. Dette må i midlertidig være konklusionen på nedenstående graf, hvor over 50 % af lægerne bedømmes med den bedst mulige karakter. En meget nærliggende konklusion, som også er set i tilfredshedsstudier er, at skalavalget er for snævert. 4 Kilde: Kristensen, Schmidt og Hatlö, ECSI måling, Post Danmark 5 4

16 Vi vil derfor meget kraftigt anbefale en udvidelse af skalaen til minimum en 7 eller ideelt til en 0 punkts skala, som vil kunne skabe den tilstrækkelige variation i toppen af skalaen, til at multivariate statistiske teknikker, der stiller krav om multivariat normalfordelte data kan anvendes, samt sikre kvaliteten og nøjagtigheden af senere indsamlede data. Studier viser i øvrigt, at skift fra 5 til 0 punkts skala er næsten problemfri. Den eneste forandring i spørgeskemaet er, at det ikke længere er muligt, at navngive hver enkelt svarkategori. I stedet angives kun endepunkterne på en 0 punkts skala således at, = aldrig, meget uenig, meget utilfreds og 0 = altid, meget enig, meget tilfreds, osv. Sammenligning mellem resultater fra forskellige skalaer kan ske ved simpel transformering i forhold til gennemsnit og skalaendepunkter, som vist nedenfor. Studiet fra Post Danmark (Kristensen m. fl.) viste fuld sammenlignelighed i niveau mellem de to skalaer. Med andre ord forandres gennemsnittet ikke ved at ændre skalaen. Dette kan naturligvis ikke generaliseres til alle studier, og det vil i denne måling være naturligt, at tage forbehold for, at den komprimerede skala kan ændre ved gennemsnit. Konklusioner datakvalitet generelt Som vi tidligere har vist er Chronbachs Alpha værdierne meget høje for spørgsmålsgrupperne. Der er et middel niveau af manglende data, og samtidig er fordelingen af dataene meget skæv. Samtidig vil vi i de senere faktoranalyser 6, der bliver foretaget se, at loadings ikke er ekstremt høje ligesom variansforklaringsgraden også kun er middel. Dette rejser igen mistanke om, at vi ser varianskomprimering på grund af den begrænsede skala. En vigtig detalje er her, at det ikke nødvendigvis ville være noget, man kunne forudsige, men alene kan skyldes et højt niveau i vurderingen af spørgsmålene i undersøgelsen. Under alle omstændigheder vil anbefalingen om at ændre skalaen fra en 5 punkts til en 0 punkts skala være meget aktuel. I det følgende vil vi derfor forsøge, i den udstrækning det er muligt, at anvende statistiske teknikker, der er robuste over for de belyste problemer i datamaterialet. 6 Se Tabel 6 - Roterede Faktorloadings. 5

17 Restrukturering af spørgeramme Fra projektets start, har der været arbejdet med tre forskellige spørgerammer, hvor visse spørgsmålsgrupper har været brugt i alle tre, nogle kun i to grupper, og enkelte kun i en faggruppe. Dette præsenterer naturligvis en udfordring i forhold til at anskue datasættet i et samlet perspektiv hen over alle faggrupper. Dette præsenterer specielt et problem i forhold til at skabe en fælles spørgeramme, da modellering af spørgerammen via et strukturelt ligningssystem ikke umiddelbart er muligt. For at muliggøre dette samt for, at minimere nonresponse problemet, er der foretaget en Missing Value Analysis med en efterfølgende imputering af manglende data. Den anvendte metode er EM-algoritmen eller Expectation Maximisation algoritmen, der består af en flertrins iterativ regressions proces, der konvergerer mod at estimere de imputerede værdier så tæt op af gennemsnit og varians for det originale datasæt så muligt. Resultatet er et komplet datasæt, uden manglende værdier, men med samme variation og gennemsnit som det oprindelige datasæt. Metoden er valgt, da simpel erstatning med gennemsnit ødelægger og udvander estimater, i statistiske modeller. EM-algoritmen, kan altså betragtes som den mest neutrale metode til erstatning af manglende værdier. Der er meget anvendelig i denne situation. Undersøgelse af underliggende faktorer Som et udgangspunkt for optimeringen af spørgerammen blev alle spørgsmålskategorier kategoriseret i forhold til hvilken kompetencegruppe, de primært, sekundært og evt. tertiært tilhørte. Denne kategorisering ses i Tabel 4. Første kategori er primærkategorien og de efterfølgende er sekundær og tertiær kategorierne. Ud fra dette ses det, at 7 af kategorierne er uafhængige kategorier, som kun er kategoriseret som tilhørende én kompetencegruppe. Ud fra dette kan vi arbejde med disse 7 kategorier, som et udgangspunkt, for den opdeling, vi leder efter i datamaterialet. I forhold til datareduktion, som er det primære fokus i forhold til spørgerammen på dette tidspunkt, findes der to tilgange, eksplorativ og konfirmativ. Begge tilgange rummer deres styrker og svagheder, og ofte anvendes de begge i sammenhæng. Eksplorativ dataanalyse tager udgangspunkt i data uden nogen form for prædefineret struktur og afdækker mønstre ud fra sammenhænge i variation. Konfirmativ dataanalyse tager udgangspunkt i en defineret struktur, som man ønsker, at efterprøve eksistensen af i et givent datamateriale. 6

Elektronisk 360 s feedback

Elektronisk 360 s feedback Elektronisk 360 s feedback Regionshospitalet Regionshospitalet Målgruppe Alle uddannelseslæger ansat på RRA skal have foretaget 360 s feedback mindst én gang i løbet af deres ansættelse KBU-læger efter

Læs mere

360-graders evaluering eller multiple peer review

360-graders evaluering eller multiple peer review 360-graders evaluering eller multiple peer review Den uddannelsessøgende vælger evt. i samarbejde med hovedvejleder - relevant personale til at indgå i 360-graders evalueringen. Det bør være personale,

Læs mere

360 graders feedback af yngre læger; psykometriske egenskaber og udvikling af optimeret spørgeramme KUL-pulje projekt

360 graders feedback af yngre læger; psykometriske egenskaber og udvikling af optimeret spørgeramme KUL-pulje projekt 360 graders feedback af yngre læger; psykometriske egenskaber og udvikling af optimeret spørgeramme KUL-pulje projekt 2007-2008. Afrapportering 28-01-2009 Århus Universitetshospital, Skejby Gitte Eriksen,

Læs mere

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Herrmann, Kim Jesper 1 & Anna Bager Center for Uddannelse og Læring, Aarhus Universitet Nærværende rapport har til formål at

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 DKBS Trivselsundersøgelse 2012 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 59 Inviterede 74 Svarprocent 80% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

360 graders evaluering

360 graders evaluering 360 graders evaluering Metoden egner sig til bedømmelse af uddannelseslægens kompetencer indenfor kommunikation, samarbejde, leder/administrator/organisator og professionel. Dette er roller, der kræver

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 56 Inviterede 67 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Beregning af indikatorer i trivselsmålingen på EUD. Indledning

Beregning af indikatorer i trivselsmålingen på EUD. Indledning Beregning af indikatorer i trivselsmålingen på EUD Indledning Dette notat beskriver udregningen af de indikatorer, der anvendes i forbindelse med visningen af resultaterne af trivselsmålingen på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016 beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER

EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER EVALUERING KURSUS Alle ansatte ved Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk, Glostrup Hospital, har gennemgået kurset kommunikation med den coachende tilgang. Kurset gennemførtes fra et 2011 til vinteren

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Morten Ring ApS. Svarprocent: 72

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Morten Ring ApS. Svarprocent: 72 MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Morten Ring ApS. Svarprocent: 72 Læsevejledning Her er dine resultater fra målingen af patientoplevet kvalitet i speciallægeklinik, som blev gennemført i perioden

Læs mere

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Øre Næse Hals Klinikken, Esbjerg Svarprocent: 53

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Øre Næse Hals Klinikken, Esbjerg Svarprocent: 53 MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Øre Næse Hals Klinikken, Esbjerg Svarprocent: 53 Læsevejledning Her er dine resultater fra målingen af patientoplevet kvalitet i speciallægeklinik, som blev gennemført

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 94 Inviterede 102 Svarprocent 92% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 7 Omdømme Arbejdsopgaver

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Medarbejdertrivselsmåling 2014

Medarbejdertrivselsmåling 2014 Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Totalrapport November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 910 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Aalborg Kommune. Klimamåling Rapportspecifikationer. Aalborg Kommune Total Gennemførte Inviterede Svarprocent 84%

Aalborg Kommune. Klimamåling Rapportspecifikationer. Aalborg Kommune Total Gennemførte Inviterede Svarprocent 84% Aalborg Kommune Klimamåling 2016 Rapportspecifikationer Gennemførte 12365 Inviterede 14674 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Det samlede resultat

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent:

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent: Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Børn og Unge November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 421 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Sekretariatet Understedsrapport. Antal besvarelser: 6. Svarprocent: 100%

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Sekretariatet Understedsrapport. Antal besvarelser: 6. Svarprocent: 100% ab Antal besvarelser: 6 APV 2012 Svarprocent: 10 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som vises

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 140 Inviterede 149 Svarprocent 94% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Michelle Christine Nielsen Svarprocent: 53

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Michelle Christine Nielsen Svarprocent: 53 MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Michelle Christine Nielsen Svarprocent: 53 Læsevejledning Her er dine resultater fra målingen af patientoplevet kvalitet i speciallægeklinik, som blev gennemført

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 78 PATIENTOPLEVETKVALITET 3 Svarprocent: 6% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6%

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6% Gribskov Kommune Antal besvarelser: 220 ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt 7.-10. klasses elever

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

ELEVPRAKSIS. Teknisk rapport. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. ELEVPRAKSIS l 1

ELEVPRAKSIS. Teknisk rapport. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. ELEVPRAKSIS l 1 ELEVPRAKSIS Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter Teknisk rapport ELEVPRAKSIS l 1 ELEVPRAKSIS Morten Pettersson, Thomas Illum Hansen, Camilla Kølsen og Jeppe Bundsgaard Data

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 69 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 53% Patientoplevetkvalitet 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Center for Epidemiologi og Screening Understedsrapport. Antal besvarelser: 12.

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Center for Epidemiologi og Screening Understedsrapport. Antal besvarelser: 12. ab Antal besvarelser: 12 APV 2012 Svarprocent: 92% RESULTATER PÅ 01 HOVEDOMRÅDER Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2%

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2% Gribskov Kommune Antal besvarelser: 135 ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt 7.-10. klasses elever

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Biostatistisk afdeling Understedsrapport. Antal besvarelser: 27. Svarprocent: 77%

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Biostatistisk afdeling Understedsrapport. Antal besvarelser: 27. Svarprocent: 77% ab Antal besvarelser: 27 APV 2012 Svarprocent: 77% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 45.

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 45. ab Antal besvarelser: 45 APV 2012 Svarprocent: 82% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Almen Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 12.

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Almen Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 12. ab Antal besvarelser: 12 APV 2012 Svarprocent: 55% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Medicinsk Museion Understedsrapport. Antal besvarelser: 18. Svarprocent: 51%

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Medicinsk Museion Understedsrapport. Antal besvarelser: 18. Svarprocent: 51% ab Antal besvarelser: 18 APV 2012 Svarprocent: 51% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Nyreambulatoriet, Viborg Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive og

Læs mere

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Del 3 - Bilag Første del af bilaget indeholder modellen bag den statistiske analyse (effektanalysen).

Del 3 - Bilag Første del af bilaget indeholder modellen bag den statistiske analyse (effektanalysen). OM DENNE RAPPORT Analyseinstituttet interresearch a s har stået for afvikling af Nyborg Forsyning kundetilfredshedsmåling og bearbejdning af data. Kundetilfredshedsmålingen er gennemført via defgo.net,

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING 1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016

Trivselsundersøgelse 2016 Trivselsundersøgelse 2016 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 57 Inviterede 71 Svarprocent 80% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'

Læs mere

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø Bilag 1 til redegørelse i AT-sag: 20110009553/3 MSE A/S Entreprenørfirma Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø 21. Marts 2011 Mads Bendixen Psykolog Artur Meinild Arbejdsmiljøkonsulent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Hjælp til fortolkning af din rapport fra ledelsesevalueringen

Hjælp til fortolkning af din rapport fra ledelsesevalueringen Dato 15-09-2014 Dok.nr. 73601/14 Sagsnr. 12/13192 Ref. KIOL Hjælp til fortolkning af din rapport fra ledelsesevalueringen I forbindelse med Varde Kommunes ledelsesevaluering er datamaterialet fundet gennem

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 12b. Bilag 1 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 PSYKISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 12b. Bilag 1 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 PSYKISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt. 2016 Punkt 12b. Bilag 1 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 PSYKISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT RESUMÉ 6.853 medarbejdere ud af 9.460 mulige har deltaget i undersøgelsen

Læs mere

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013 Resultater for: René Svendsen Rapportspecifikationer Svarprocent Inviterede Gennemførte 100% 1 1 92% 12 11 100% 1 1-0 0 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info

Læs mere