Egå sejlklub Duelighedsbevis 11. Aften Vinteren 2015/2016

Transkript

1 Egå sejlklub Duelighedsbevis 11. Aften Vinteren 2015/2016 I nærmer jer slutningen!! 11. aften Repetition: Repetition af Sikkerhed til søs Sejladsplanlægning ved opgaverne Søvejsregler: Ikke flere regler repetition næste gang Navigation: Sikkerhed: Folderne: Opgaver: Meteorologi Havmiljø og VHF/Mobiltelefoni Værd at vid om himmel og hav Værd at vide om VHF og DSC Værd at vide om mobiltelefoni til søs repetitionsopgaver - til næste gang Sikkerhed Godt sømandskab er sikker sejlads under alle forhold. Under sikkerhed skal vi se på Sikkerhed til søs Skipperen m/k ansvar Gasterne/besætning deltagelse deltagelse Påklædning 3 lag Sikkerhedsudstyr Personligt såsom redningsvest og sikkerhedsliner Bådens sikkerhedsudstyr Uheld til søs Kuldeskader observer og hjælp Overbord vær forsigtig og øv jer Redningstjenesten Redning Brand om bord forsigtig! Repetition 1

2 Bådens sikkerheds udstyr Orangefarvede håndflag Repetition Uheld til søs Redningstjenesten Søredningstjenesten - SOK alarmerer kystredningstjenesten søværnets og marinehjemmeværnet flyvevåbnets helikoptere civil og militær redning. politi/falck mm- Redning Opsamling fra redningsflåde mest sikker Redningsflåden ca. 40 m efter båd Når helikopteren nærmer sig skal båd gerne med styrefart - manøvrere således at vinden kommer ind på bagbord side i en vinkel på ca. 30 grader. Repetition Uheld til søs Brand om bord Almindelige brandårsager Tobaksrygning, stearinlys og petroleumslamper, gasanlæg og primusser, fejl i el-installation og teniske installationer, dårlig udluftning benzinmotorer, knaldgas fra batterier mm. Brand slukkes ved kvælning, afkøling og ved kemisk at gribe ind i forbrændingen Slukningsmidler vand i slange eller pøs bruges til træ, papir, tøj o.lign. pulverslukker benzin, diesel, kunststoffer (2 kg - ca. 12 sek.) brandtæppe mindre brande i pantry, gasinstallation, motorrum Der er kun lovkrav omkring gas installation Og 220V i og med det skal udføres af installatør. Repetition 2

3 Sikkerhed Godt sømandskab er sikker sejlads under alle forhold Sejlads planlægning SKAL jeg sejle!! Er båden og grej i orden, hvem sejler jeg med, proviant mm Navigations udstyr kompas, søkort (over hele området), mm Planlæg sejladsen Vurdere farvandet inden ruten tilrettelægges, hør andre om området Farvandsbeskrivelser, sejladsanvisninger (danske regler) Havneoplysninger husk havnelods Vejr og strømforhold sejladsudsigt, dmi, internet, tekst tv og radio (langbølgesenderen på 243 khz kl , 08.45, og 17.45) og telefon 1853 mm Studere Efterretninger for søfarende og lyt til Farvandsefterretninger hver dag 18:03 på langbølge Vanddybder og dybdeforhold, Sejladshindringer/farlige passager studer kortet Sejlrute planlægges Kurser og distancer / punkter udsættes i kort og noteres i logbog Rutepunkter og waypoint indsættes Nødhavn Efterretninger For Søfarende Vindstyrketabel Sejladsplanlægning Eksempel fra bog på at logbogsskema anvendes for indtastning af den planlagte rute Eksempel fra bog på at logbogsskema anvendes som logbogsføring Andre måder at føre skemaerne på er helt i orden. Anvend evt. skema tidligere udleveret til kurser og WP. Rep 3

4 Sejladsplanlægning Logbogsskema (for opgave 87) Kl.: Log Fra Til WP Position Beh.k. Strøm/ afdrift mv dv St.k.dv dist. Tid 10:00 0,0 Hou Vestmærke WP1 N Sikker kending Ca. 0,3 = havn E til vestmærke 1,5 18 min 0,56 = 10:18 1,5 WP1 Midtfarvandsbøje WP2 N ø2 v ,8 E min 0,62 = 10:52 4,3 WP2 Midtfarvandsbøje WP3 N ø2 ø ,1 E min 0,42 = 11:29 7,4 WP3 Rød WP4 N ø2 v sideafmærkning E min 0,1 = 11:54 9,5 WP4 Endelave WP5 N Sikker kending 0,5 havn E til havn 6 min 12:00 10,0 WP5/ Endelave havn 10,0 2,0 = 2 timer 10:18 10:52 11:29 11:54 12:00 Bemærk Der er flere løsninger på denne. Sikker kending betyder at man man sejler ved at observere de bøjer man skal passere Logbogsskema kan angives på flere måder. Ovenstående er et eksempel. Husk at anvende en havne-lods. Beskriver havn og anløb Op nu opgaverne fra sidst Vind og vejr 4

5 Solen er årsag til vejret Land varmes nemmere op end vand hvilket skaber forskelligt tryk i atmosfæren Lufttrykket måles i hectopascal (hpa) Middellufttrykket ved havoverflader er normalt 1013 hpa og svinger mellem 950 (L) og 1050 hpa (H) Naturen udligner trykkene hvilket skaber vindsystemer. Vinden strømmer fra højtryk mod lavtryk. Jo tættere isobarerne (kurve hvor trykket er ens) er jo mere vind. Danmark ligger i bæltet hvor vinde fra vest er fremherskende. På den nordlige halvkugle vil vinden ved et højtryk gå med uret og ved et lavtryk mod uret Fronter Det danske vejr dannes for en stor del af de vandrende lavtryk Disse tempererede lavtryk indeholder typisk fronter som opstår hvor kolde og varme luftmasser mødes (den kolde polarluft og den varme tropeluft). Fronter vil typisk medføre en del nedbør. Man taler om varmfront som fortrænger køligere luft og koldfront som fortrænger varmere luft Varmfront markeres på vejrkort med buer Koldfront markeres på vejrkort med trekanter Koldfront Skubber den varme luft væk. Skyer dannes men ses kun kort tid i forvejen. Giver typisk kraftige regnbyger og vind Varmfront Skubber den kolde luft væk. Skyer dannes og kan se lang tid i forvejen. Giver typisk silende regn og ikke meget vind 5

6 Varmfront Cirrus/Høje skyer. Hyppigt at en varmfront med dårligt vejr nærmer sig Altostratus Tågeagtige mellemhøje skyer uden tydelig struktur. Indikere at en varmfront nærmer sig Nimbostratus Regnskyer med stor horisontal udstrækning. De forekommer især i forbindelse med fronter og giver tit jævn dagsregn Koldfront Bevæger sig hurtigere end varmfronten Cumulus (blomkålskyer) Kan enten pege på godt vejr eller hvis de tordner sig op bygevejr Nimbostratus Regnskyer med stor horisontal udstrækning. De forekommer især i forbindelse med fronter og giver tit jævn dagsregn Cumulonimbus (bygeskyen) Videreudvikling af Cumulus. Bringer sædvanligvis både torden, lyn og kraftige byger. OG vind. Okklusionsfront Opstår når koldfronten når varmfronten Nimbostratus Regnskyer med stor horisontal udstrækning. De forekommer især i forbindelse med fronter og giver tit jævn dagsregn Vind ved skyer bygesky (cumulunimbus) Cumulonimbus (bygeskyen) Videreudvikling af Cumulus. Bringer også megen vind. 6

7 Lavtryksvandring Forecast Søbrise og landbrise Søbrise: op til 10 m/s Land opvarmes mere end vand. Vinden blæser med køligt luft mod land Landbrise: svag fra 4-6 m/s Typisk klar aften efter søbrise Luften over land afkøler. Den kolde luft blæser fra land til vandet 7

8 Sejladsplanlægning Kan du sejle?? 4-5 m/s ok mindre både 6-8 m/s (søen afgør!!) ok større både 8-13 m/s ok større sødygtige både og kyndigt mandskab >14 m/s ikke ok for lystsejlads Se side 46 i bogen Vind Vindstyrke Betegnelse m/s Knob >km/t 0 Stille 0 <1 <1 1 Næsten stille Svag vind Let vind Jævn vind Frisk vind Hård vind Stiv kuling Hård kuling Stormende 9 kuling Storm Stærk storm Orkan >32 >63 >117 Omreging km/t = m/s * 3,6 knob * 1,852 m/s = km/t / 3,6 knob / 1,944 knob = m/s * 1,944 km/t / 1,852 Vejrmelding: Sejladsudsigt Mobil.dmi.dk (på telefonen) Danmarks radio og tv Rigtige vejrmeldinger: Langbølge på 243 khz Kl døgns farvandsudsigt kl og På tlf og sms m.m. kl evt. vindvarsler, oversigt, kort(landsudsigt), farvandsudsigt, observationsliste, gentag evt. vindvarsler evt. vindvarsler, oversigt, kort(landsudsigt), farvandsudsigt, observationsliste, gentag evt. vindvarsler evt. vindvarsler,oversigt, kort(landsudsigt), syvdøgnsudsigt, farvandsudsigt, femdøgns farvandsudsgt, observationsliste, gentag evt. vindvarsler evt. vindvarsler, evt. kort(varsel), oversigt, syvdøgn, farvandsudsigt, femdøgns farvandsudsigt, observationsliste, gentag evt. vindvarsler 8

9 Observationer Vind N, NØ, Ø. m./sek. Temperatur Celcius Barometer Vindmåler Sigt Meget ringe sigt <1 km. Ringe sigt < 4 km. Moderat sigt 4-10 km. God sigt >10 km Strømmen N, S. Gående Trykket hektopascal 9

10 Havmiljøet og den danske Havmiljølov Havmiljølovens formål er: at værne om natur og miljø med respekt for mennesker dyr og planter begrænse forurening fra skibe, fly og boreplatforme mm. Med stoffer der kan bringe menneskers sundhed i fare skade de levende ressourcer og livet i havet være til gene for bl.a fiskeri og søfart at sikre beredskab til hurtig indsats og bekæmpelse af forurening Lavvande områder er mest sårbare hvorfor der gælder særlige strenge krav i de kystnære områder her kaldet det nationale søteritorium. Havmiljøet og den danske Havmiljølov Nationalt dansk søterritorium 12 sømil fra kyst/basislinjer Indre territorialfarvand indenfor basislinjer Ydre territorialfarvand grænse søterritorium Særligt sårbare områder Østersøområdet og Nordsøområdet (Middelhavet, arktiske områder...) I dansk territorialfarvand er det ikke tilladt: at foretage olie udtømning at udtømme kloakspildevand og Både efter år 2000 skal have holdingtank. Både før år 2000 skal have holdingtank hvis de er længere end 10,5 m og bredere end 2,8 m og bygget efter at udtømme affald (undtaget frisk fiskeaffald) Bundmaling Tin og visse biocider er forbudt men der arbejdes på også at forbyde kobber og resterende biocider. Senest er eksisterende regler tilpasset men igen forlænget. Dumpning herunder Afbrænding er forbudt overalt. Klapning (hører også under dumpning) er tilladt efter tilladelse. Vildreservater og fredede områder Krigsgassser 10

11 VHF og DSC Nødkald: MAYDAY MAYDAY MAYDAY Her er NINA B NINA B NINA B Nødmelding: MAYDAY NINA B OU7077 MAYDAY sømil øst for Skagen. Kollision med ukendt skib. Alvorlig lækage. 3 mands besætning. Rød glasfibersejlbåd. Vi går i redningsflåden. Mobiltelefoni Opgaver til næste gang: Og dem finder I i skipper bogen Da det er repetitionsopgaver - forsøg uden at kigge under svar Tak for i aften 11