EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

Transkript

1 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10: 100 % fordelt ligeligt på de enkelte opgaver Opgavesættet består af 17 sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive dit eksamensnummer på siderne med spørgsmål SKRIV IKKE DIT NAVN PÅ SIDERNE! BEMÆRK: Udnyt eksaminationstiden og besvar spørgsmålene så udtømmende og fyldestgørende som muligt på den afsatte plads! 1

2 Følgende termer anvendes i opgaveformuleringen: Angive (eller anføre): En besvarelse i få, klare ord fx angiv en muskels virkning. Beskrive: Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Besvares som en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger fx beskriv hjernens overflade. Beskriv kort: Detaljer udelades. Definere: En kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk fx definér et perifert ganglion. Gør rede for (eller redegør for): En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsag- /virkningssammenhænge fx gør rede for strækreflexen. Markér, indtegn: Ofte på en skematisk tegning fx markér nc. lentiformis. Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hvirvellegemerne Opdele eller inddele: Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne fx inddel basalganglierne. Tegn: Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse, eller en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. 2

3 Opgave 1 Huden Redegør for den histologiske opbygning af huden. Du bør inkludere begreberne keratinisering, melanisering, vaskularisering og antigen-præsentation i din besvarelse. 3

4 Opgave 1 (fortsat) 4

5 Opgave 2 Knogler A. Beskriv den makroskopiske opbygning af rørknoglen, som den tager sig ud hos barnet i vækst. 5

6 Opgave 2 Knogler B. Beskriv den histologiske opbygning af fuldt udviklet kompakt knoglevæv, som det præsenterer sig på et tværvsnit. Ledsag gerne din besvarelse af en tegning 6

7 Opgave 3 Hjernens transmittersubstanser A. Angiv mindst 5 neurotransmittere i CNS B. Angiv for hver af disse neurotransmitterere et eksempel på hvilke neuronale kerner eller lignende ansamling af neuroner, hvor syntesen forekommer. C. Angiv eksempler på 2 sygdomme, der kan tilskrives mangel på enaf disse neurotransmittere 7

8 Opgave 4 Hjernens barriereforhold A. Beskriv kort begrebet blod-hjerne barrieren B. Beskriv kort dannelsen af cerebrospinalvæsken C. Beskriv kort opbygningen af hjernens ventrikelsystem D. Angiv til hvilket rum cerebrospinalvæsken dræneres fra hjernens ventrikelsystem 8

9 Opgave 5 Columna vertebralis Beskriv opbygningen af columna vertebralis og dens indhold, som den præsenterer sig på et tværsnit på thorakalt niveau, gerne ledsaget af en tegning 9

10 Opgave 6 Det autonome nervesystem i centranervesystemet A. Beskriv den anatomiske opbygning af det autonome nervesystem i centralnervesystemet. Der ønskes en beskrivelse af lokalisationen af relevante perikarya i hjerne og rygmarv. 10

11 Opgave 6 (fortsat) Det autonome nervesystems perifere dele B. Angiv de parasympatiske ganglier, som er tilknyttede hjernenerverne. C. Beskriv kort opbygningen af grænsestrengen, incl. dennes kommunikation med medulla spinalis. D. Beskriv kort hvordan sympatiske nervetråde forløber fra grænsestrengen til hovedet 11

12 Opgave 7 Hjernestammen og hjernenervekerner A. Benævn hjernenerverne og angiv deres tilhørende motoriske og sensoriske kerner. B. Angiv hvor de angivne kerner er beliggende i hjernestammen 12

13 Opgave 8 Synsbanerne A. Angiv tre kerner/kerneområder i hjernen, hvortil retina projicerer. B. Beskriv retinas lagdeling, gerne illustreret af en simpel skematisk tegning 13

14 Opgave 9 Cortex cerebri A. Angiv inddelingen af neocortex cerebri ud fra påviselige gyri og sulci. B. Angiv eksempler på funktioner der kan henføres til de forskellige områder af neocortex. 14

15 Opgave 9 (fortsat) Cortex cerebri C. Beskriv den histologiske opbygning af neocortex med angivelse af lagene. 15

16 Opgave 10 En patient har været udsat for en traumatisk påvirkning af columna vertebralis, der har medført svær halvsidig skade på medulla spinalis s grå og hvide substan svarende til intumescentia cervicalis på højre side. A. Angiv kort de motoriske symptomer, der kan fremkaldes ved undersøgelse af patientens overekstremitet på højre side. B. Angiv kort de motoriske symptomer, der kan fremkaldes ved undersøgelse af patientens overekstremitet på venstre side. C. Angiv kort de motoriske symptomer, der kan fremkaldes ved undersøgelse af patientens underekstremitet på højre side. D. Angiv kort de motoriske symptomer, der kan fremkaldes ved undersøgelse af patientens underekstremitet på venstre side. 16

17 Opgave 10 (fortsat) E. Angiv kort de sensoriske symptomer, der kan fremkaldes ved undersøgelse af patientens overekstremitet på højre side. F. Angiv kort de sensoriske symptomer, der kan fremkaldes ved undersøgelse af patientens overekstremitet på venstre side. G. Angiv kort de sensoriske symptomer, der kan fremkaldes ved undersøgelse af patientens underekstremitet på højre side. H. Angiv kort de sensoriske symptomer, der kan fremkaldes ved undersøgelse af patientens underekstremitet på venstre side. 17