Ny prøve i historie, kristendomskundskab og samfundsfag prøve med selvvalgt problemstilling

Transkript

1 Ny prøve i historie, kristendomskundskab og samfundsfag prøve med selvvalgt problemstilling Prøven er enkelfaglig - ens vejledning for alle tre fag Webinar, onsdag den Læringskonsulent i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Liselotte Uhrenholt Liselotte.uhrenholt@stukuvm.dk

2 Webinarets program Kl Intro Lydprøve, Hjælp til teknik Fælles-chat åben Kl Oplæg Hvorfor ny prøve? Prøven trin-for-trin Kl Spørgsmål fra jer Chatten er åben

3 Hvorfor ny prøve? Udvikling af alternative afgangsprøver arbejdsgruppe 2007 Videreudvikling af folkeskolens prøver 2011: o o o Arbejdsgruppe Fokusområder praktisk/mundtlig To prøveformer til forsøg 2012/ /2014: Prøve med 24 timers forberedelse + Prøve med selvvalgt problemstilling o Forligskredsenighed november 2014 o Frivillig 2015 permanent 2016 o Ny bekendtgørelse

4 Evaluering af forsøget

5 Prøvens signalement Ny bekendtgørelse januar 2016 uvm.dk/fp/regler og orienteringer Udgangspunkt i Fælles Mål fremfor gl. mål fra 2009 På baggrund af tilbagemeldinger: Nu mulighed for elevers træk af emner/temaer før fagets udtræk - tidligst 1. april, senest 4 dage før de skriftlige prøver Prøven kan aflægges individuelt eller i grupper ( 2-3 elever pr. gruppe) med individuel bedømmelse Produkt Problemstilling Relevante kilder Fremlæggelse og samtale Lærerstillede spørgsmål

6 Eksempel Kristendomskundskab Emne fra undervisning: Kristendom og Islam Problemstillinger: Er de to religioner mest præget af forskelle eller ligheder? Hvorfor er der så meget splid imellem de to religioner? Elevens delemne: Etik i Bibelen og Koranen Selvvalgt problemstilling: Er etikken i Bibelen og Koranen forskellig og hvorfor? Produkt: Elevproduceret kortfilm, som viser interviews med præst og imam, samt centrale citater fra Bibelen og Koranen. Lærerspørgsmål: Hvilken etik kommer til udtryk i Buddhismen? Hvordan kan spørgsmål om etik hænge sammen med arvesynden ifølge Luther og Paulus? Er mennesket fundamentalt set ondt?

7 Eksempel Historie Emnet fra undervisning: Den kolde krig Problemstillinger: Hvorfor kom det til en konflikt mellem Øst og vest? Kunne konflikten have været undgået? Elevens valgte delemne: Marshall-hjælpen Elevens problemstilling: Hvilken indflydelse havde Marshall-hjælpen på den forskellige udvikling i Øst- og Vesteuropa? Produkt: En stor illustrativ planche på en tavle, som viser udviklingen i Øst og Vest. Grafer og billeder + tekst og tegninger. Lærerstillede spørgsmål: Hvordan spillede de klassiske ideologier ind i konflikten? Har der været noget, som historisk set (før den kolde krig) kan forklare væsentlige forskelligheder imellem Rusland (USSR) og USA? Er der noget der minder om den kolde krig i dag og hvordan?

8 Eksempel Samfundsfag Emne: Politik og ideologi Problemstillinger: Hvordan hænger politik og idelogi sammen? Hvilken indflydelse har ideologierne på politikken i rød og blå blok? Lever ideologierne i dagens Europa? Elevens delemne: Ideologi i dag Selvvalgt problemstilling. Har de klassiske ideologier spillet fallit i dagens Danmark? Produkt: Eleven har lavet interviews ungdomspolitikere og klippet dem sammen til en radioreportage. Lærerstillede spørgsmål: Spiller idelogier en rolle i det europæiske samarbejde? Har Dansk Folkespartis succes noget med ideologi-diskussionen at gøre? Hvordan hænger velfærd, økonomi og idelogi sammen?

9 Prøven trin-for-trin Trækker et emne/tema fra opgivelser tidligst 1. april/senest 5 dage før de skriftlige prøver Vælger underemne, udarbejder problemstilling, vælger kilder (max. 5), udarbejder produkt Vejledning minimum 6 lektioner Elevers selvvalgte problemstilling godkendes af lærer

10 Tidsaspektet minimum 6 lektioners vejledning Mundtlige prøver fra juni Skriftlige prøver fra maj.

11 Efter 25. april: Faget er blevet udtrukket til prøveafholdelse på skolen Læreren opgiver emner og temaer med tilhørende problemstillinger fra sin årsplan og inddrager eleverne Opgiv ikke et bestemt antal temaer, men et antal, som dækker samtlige mål for faget Eleverne trækker enkeltvis eller i grupper (1-3 pers) et emne/tema Ved lodtrækningen blandt de opgivne emner/temaer, skal alle emner være repræsenteret ligeligt, således at alle fagets kompetenceområder er repræsenteret med lige stor vægt. Enkelte emner/temaer må således ikke være overrepræsenteret og antallet af emner/temaer skal derfor være konstant ved hver enkelt lodtrækning. Læg lappen tilbage igen/brug nummersystem. Mindst 6-10 lektioners vejledning, hvor eleven udarbejder (selvvalgt) problemstilling med hjælp fra læreren Problemstilling er en problematik, som kan belyses fra flere vinkler og som ikke indeholder et entydigt svar

12 Elevernes arbejde i de 6-10 vejleder lektioner Eleverne arbejder med deres problemstilling på baggrund af evt. valg af delemne De skal finde kilder, som gerne må være kendte/gennemgåede og udtryk for et udvidet kildebegreb. Kilder skal gøre det muligt at vise kildekritiske kompetencer (ikke kun baggrund/fakta) De skal ikke lave en synopsis, men må naturligvis gerne medbringe en disposition til prøven De skal udarbejde et produkt, som spiller sammen med belysningen af problemstillingen Produktet udarbejdes i normal forberedelsestid (ikke en del af de 6-10 lektioner) Problemstilling og produkt skal godkendes af læreren

13 Lærerens arbejde i de 6 10 vejlederlektioner Sparrer og vejleder eleverne i deres arbejde med selvvalgt problemstilling i relation til det godkendte delemne og problemstilling fra undervisningen Hjælper med indsamling af relevante (gerne kendte) kilder og godkender dem Udarbejder 2-3 lærerstillede spørgsmål (ekstemporalt element) til elevernes problemstillinger Spørgsmål kan pege ud i faget/opgivelserne generelt Sikrer, at eleverne afleverer problemstilling og produkt (evt. film, foto af produkt) således, at de kan være censor i hænde senest 14 dage inden prøven Gælder også de lærerstillede spørgsmål og opgivelser

14 Lærerstillede spørgsmål: -Redegørende, analyserende eller perspektiverende -Sammenhæng med elev-problemstilling -Sikre bredden i faget inddragelse af komp. områder

15 Mellem vejledningslektioner og prøven Elever afleverer produkt, problemstilling og kilder til læreren Læreren udarbejder 2-3 spørgsmål Opgivelser fra undervisningen Alt sendes til censor i hænde senest 14 dage forud for prøven

16 Opgivelserne Opgivelser med emner/temaer med tydlige problemstillinger Opgivelser fra undervisningen i 9. kl. (8. kl. kan inddrages) Problemstillingerne er udarbejdet på baggrund af tydelige læringsmål med udgangspunkt i Fælles Mål Der opgives min. 4 kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling af fagligt stof )f. eks. Prezi, planche, film, rollespil) mindst én It-baseret Der opgives et alsidigt stof indenfor fagets områder (kompetenceområder/færdigheds- og vidensmål) Alle mål tilgodeses (censorvejledning/påpegning) Tekster og andre udtryksformer (mindst 5) både fiktion og nonfiktion (ex. novelle, sangtekst, dokumentarfilm) Skolelederen underskriver, og har dermed det formelle ansvar for opgivelserne

17 Opgivelser og årsplanen Årsplanen - vær på forkant Angiv tydeligt hvilke overordnede områder, der skal være genstand for undervisning Præciser hvilke underemner, tematikker og problemstillinger, der skal arbejdes med indenfor hvert område Angiv specifikt hvilke læringsmål, der er i fokus Gennemgå årsplanen og målene med eleverne Bring løbende årsplanen i spil, fx når der evalueres Inddrag et bredt udvalg af tekster samt flere eksempler på andre materialer og udtryksformer - herunder fx film og ekskursioner Opgivelserne skal indeholde kilder inden for både fiktion og nonfiktion Hvilke kulturtenikker skal eleverne arbejde med i løbet af året? Normalsidetal skal ikke opgives, men konkrete sidehenvisninger og kildehenvisninger til andre udtryksformer skal fremgå Husk, at opgivelserne skal skrives under af skolens leder Lav eventuelt en mappe til eleverne med kopier af tekster og tydelige henvisninger/links til andre udtryksformer og net-baserede materialer

18

19 Emne/tema 5 Problemstillinger og Tekster Andre udtryksformer & besøg Industri - alisering og arbejder kampen Kanonpu nkter: Grundlo ven 1849 Slaget på fælleden nøglespørgsmål Hvordan blev verden anderledes som følge af industrialiseringen? Hvorfor opstår arbejderklassen? Hvilke rettigheder bør der være i et demokrati? Var Grundloven 1849 demokratisk? Er arbejderkampen forbi i dag? Historiebog: Det historiske overblik s Artikel om Grundloven /perioder/det-unge- demokrati /grundloven-1849/ Artikel om systemskiftet 1901: mokratikanon/kap26.html Youtube-klip om systemskiftet 1901: k3yjfmw Maleri fra slaget på fælleden: pan-8/public/1872slaget-002mkbox.jpg?itok=bx89pvcl Film: Plads til os alle Besøg på arbejdermuseet: Udstilling om indutriarbejdet fra 1800-tallet til i dag. Systemskiftet 1901 Novelle: Lønningsdag en idyl. (MArtin Andersen Nexø) Blog om 1. maj: l?articleid=%7bca9f8abf-7d9e-40f3-822c 82b453d8cb8f%7D Kildearbejde: erblik.gyldendal.dk/pdf/op g-s193.pdf Foto: Tømmermænd efter 1. maj

20 Problemstilling En problemstilling er ikke nødvendigvis formuleret med redegørende, analyserende og perspektiverende spørgsmål (indbygget taksonomi) En problemstilling er først og fremmest en fagligt relevant problematik, som kan belyses fra flere vinkler og som der ikke er et entydigt svar på En problemstilling kan formuleres på baggrund af undrende hv-ord til det evt. delemne man har valgt på baggrund af det lodtrukne emne/tema En problemstilling kan afføde enkelte underspørgsmål til den grundlæggende problematik, som afgrænser og fokuserer problemstillingen

21 Kulturteknikker - redskaber til erkendelse og formidling It-baserede: Et produkt udarbejdet vha. diverse web 2.0 programmer En kort film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview En lydmontage, et stykke musik En præsentation udarbejdet vha. diverse itbaserede præsentationsværktøjer. Ikke it-baserede produkter: En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget syet, mv. Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik, mv. En synopse eller andet skriftlig produkt.

22 Produktets anvendelse Skal understrege faglige pointer. Bedømmes ikke isoleret Ikke en håndværk og design prøve Eksempelvis: Dette illustrerer, at Hvis man kigger på, kan man se, at Vi har lavet en., som netop viser. Vi vil nu vise, hvordan Dette afspejler eksempelvis, hvorledes Kernespørgsmål til evt. vejledning: Hvad vil I vise/understrege med det?

23 Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand:

24 Elevproduceret hjemmeside:

25

26 Prøven Kort forberedelse til ukendte lærerstillede spørgsmål (25, 40, 55 minutter) Hjælpemidler, ikke sociale medier eller kommunikation udenfor forberedelsesrummet Prøvesituationen (25, 40, 55 minutter): o Fremlægger besvarelse af problemstilling (7, 14, 21 minutter) o Produktets funktion ikke til bedømmelse i sig selv, men elevernes evne til at anvende produktet til at understøtte faglige pointer i elevernes fremlæggelse o Besvarelse af lærerstillede spørgsmål o Votering individuelle karakterer

27 Ved selve prøven Umiddelbart før prøven får eleverne forberedelsestid til at besvare/tilrettelægge de lærerstillede spørgsmål 25 min for én elev, 40 til to, og 55 til tre elever Eksaminationen inklusiv votering er 25, 40, 55 min. Eksaminationen forløber i 3 dele : a) fremlæggelse af besvarelse af problemstilling med inddragelse af produkt, b) besvarelse af de lærerstillede spørgsmål, c) samtale Kun noter fra forberedelsen ellers ikke. Gerne disposition til 1. del med enkelte talepunkter Læreren hjælper eleven med at disponere tiden Eleverne vægter det faglige stof ligeligt ift. mængde og sværhedsgrad (vejledning forud for prøven) Samtalesituation - eleven har dog mulighed for at redgøre uden afbrydelse Læreren og censor sikrer, at alle kommer til orde Alle hjælpemidler til rådighed (dog ikke kommunikation/sociale medier skolelederens ansvar)

28 Vurdering 1) Faglig belysning af problemstilling med tydelige faglige områder- herunder kildekritisk sigte Inddragelse af produktet ift. problemstillingen (ikke produktet i sig selv) Både positive og negative sider inddrages af eleven Referencer til faglige stofområder Besvarelse af lærerstillede spørgsmål 2) Samtale om faglige problemstillinger (vurderes lige så højt som første del)

29 Vurderingskriterier I historie prøves eleverne i at inddrage relevant viden om historie, herunder: kronologiske sammenhænge analyse, fortolkning og anvendelsen af kilder historiebrug anvendelsen af faglige begreber.

30 Samfundsfag I samfundsfag prøves eleverne i at inddrage relevant viden om samfundsforhold, herunder: politiske og økonomiske forhold sociale og kulturelle sammenhænge analyse, fortolkning og anvendelsen af kilder anvendelsen af faglige begreber.

31 Kristendomskundskab I kristendomskundskab prøves eleverne i at inddrage relevant viden om religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål, herunder: forhold mellem individ og religion samt religion og samfund, kristendom og andre religioner samt livsopfattelser, perspektivering til hverdagsliv og/ eller en større sammenhæng og, anvendelse af faglige begreber.

32 Nyttige links Prøvebekendtgørelsen: Prøvevejledningen: HistorieLab for gratis downlaod af bogen Forenklede Fælles Mål i historie : hhtp://historielab.dk Kontakt: Læringskonsulent Liselotte Uhrenholt: liselotte.uhrenholt@stukuvm.dk