1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden!

Transkript

1 1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden! Parterapeuten konsulterer Bjarne og Minna der har problemer i forholdet med hensyn til utroskab. Parterapeuten har meget god grund til at være overbevist om: 1. At Minna er den utro part i forholdet (da personen, én af de to er utro med er en mand) 2. At Minna har trusser på (han har flere gange under sessionen set trussekanten) Parterapeuten slutter herfra til den begrundede overbevisning: Én af hans to klienter der går i dameundertøj er utro med en mand. Overraskende nok er det Bjarne der er utro med en mand, og Bjarne selv har tilfældigvis en fetich for dameundertøj og har netop denne dag "lånt" et par af Minnas trusser. Deraf, er Parterapeutens formodede begrundelse sand. Men alligevel forekommer det underligt at det er Bjarne der er den utro part I forholdet. Her er der altså tale om en tilfældighed der ikke kan sidestilles med reel viden, men dog samtidig lever op til JTB (justified truth belief) betingelserne. 2. Redegør for, hvordan en indirekte realist ang. sanseerfaring redegør for virkelighedstro hallucinationer! Hvorfor udgør virkelighedstro hallucinationer et problem for en direkte realist ang. sanseerfaring? I indirekte realisme bliver virkeligheden eller omverdenen aldrig opfattet eller erkendt direkte. Det fysiske objekt bliver beskuet enten i form af en repræsentation eller gennem mentale entiteter. Samlet set kan man kalde disse entiteter for sansedata. Indirekte realister mener altså at det eneste vi er i stand til at erkende er bevidsthedsafhængige sansedata, og ikke det fysiske objekt. På samme måde vil en indirekte realist redegøre for en virkelighedstro hallucination. Hallucinationen vil på samme måde som hvis det var en virkelig oplevelse, kun kunne erkendes og

2 komme til udtryk gennem sanse-data. For en direkte realist forholder det sig helt anderledes. Her er omverdenen eller virkeligheden uafhængig af bevidsthed, tanker og lignende. Direkte realister mener at vi, ihvertfald nogen gange, har en umiddelbar eller direkte adgang til omverdenen gennem vores sanser. På samme måde vil sanse-data for en direkte realist altid skulle afspejle et bevidsthedsuafhængigt objekt i den fysiske verden. Dermed vil der altså for en direkte realist ikke være nogen sanse-data uden objekter. En hallucination er ikke bevidsthedsuafhængig, men derimod rene mentale entiteter eller sanse-dataer af en ting eller et objekt der reelt set ikke er der. Derfor har direkte realister et problem når det kommer til at forklare hvordan bevidsthedsafhængige sanse-data kan snyde vores perception eller erkendelse af omverdenen, for hvordan kan hallucinationer opstå når teorien afviser perception af sanse-data fra en ikke-fysisk omverden. Hvis den direkte realisme var sand, ville man nemlig altid kunne skelne en hallucination fra en reel erfaring. 3. Gør rede for forskellen mellem semantisk og metafysisk fænomenalisme! I metafysisk fænomenalisme består virkeligheden kun af sansende bevidstheder og deres sanse-data. Alt er altså reduceret til sanse-data af fænomener eller oplevelser i en stærkt bevidsthedsafhængig verden. Det vi oplever når vi ser omverdenen er bundter af sanse-data uden udspring i et reelt objekt eller en ting. At sige at noget eksisterer i en metafysisk fænomenologisk forstand, er blot at sige at visse sansedata (af f.eks noget rødt, blødt osv) bliver erfaret i netop dette øjeblik. Når disse specielle sanse-data ophører med at blive erfaret, så ophører eksistensen af objektet samtidigt. At sige f.eks at der står et bord i et andet rum er blot at sige at der er en potentiel oplevelse i det rum. Altså hvis en person stod i det rum, ville personen percepere bordet. Det er altså ikke perceptionen der tæller, men derimod den betingende mulighed for at percepere. Den semantiske fænomenalisme tager sit udspring i den metafysiske fænomenalisme men udbygger den ved at sige at alle domme om omverdenen/materielle ting skal kunne oversættes meningsfuldt. I den semantiske

3 position kan man ikke beskrive noget man ikke ser. Hvilket vil sige at begreber om noget der ikke empirisk kan spores tilbage, ikke holder. En dom er altså kun sand hvis bestemte sanse-data optræder i bestemte bevidstheder under bestemte omstændigheder. En sætning som bilen står i garagen, skal kunne oversættes til et specielt sæt af af sanse-data. På samme måde skal sætninger om ikke umiddelbart perceperede objekter kunne oversættes til hypotetiske sætninger som bilen står i garagen kunne oversættes til hvis de og de bestemte betingelser er opfyldt (f.eks lysforhold, at en person rent faktisk befandt sig i garagen, osv) så ville vedkommende opleve de og de bestemse sansedata. Domme om tilsyneladende bevidsthedsuafhængige genstande refererer for en semantisk fænomenalist kun til bevidsthedsafhængige genstande. Helt kort kan man altså sige at den metafysiske fænomenalisme udelukker eksistensen af en bevidshedsuafhængig fysisk verden ved kun at beskæftige sig med termet virkeligheden i form sanse-data. Den semantiske fænomenalisme beskæftiger sig med omverdenen i det omfang at hvis domme om bevidsthedsuafhængige objekter finder sted, skal de kunne oversættes til mentale meningsfulde konstruktioner afspejlet i virkeligheden. 4. Hvad er forskellen(e) mellem Berkeleys metafysiske fænomenalisme og en skepticisme mht. bevidsthedsuafhængige genstandes eksistens? Grundtrækkene i George Berkeleys metafysiske fænomenalisme er forenelige med den klassiske fænomenalisme som afviser en direkte sansning af omverdenen eller virkligheden. Dog mener Berkley ikke at det er nødvendigt at tage stilling til om der reelt set er en ydre verden eller ej. Han mener at en sådan stillingtagen er nytteløs da vi uanset om verden eksisterer som noget materielt/fysisk eller ej, alligevel vil opleve de samme sanse-data. Sanse-data er jo netop i et metafysisk fænomenalistisk synspunkt oplevelser uafhængige af en ydre verden. Altså har vi et matching problem mellem noget rumligt (materielle ting) og noget ikke rumligt (bevidsthed, sjæl, psyke). For Berkley eksisterer der som forklaring på dette problem kun en holdbar løsning; nemlig forholdet mellem en menneskelig bevidsthed og en Guddommelig bevidsthed. Gud både skaber og oplever konstant strukturede

4 oplevelser i bevidstheden. Menneskelige oplevelser eller erfaringer er altså skabt af gud, som samtidig opretholder orden og struktur i vores strøm af sansedata. F.eks vil et objekt der ikke bliver beskuet af et menneske, stadig figurerer som en konstant oplevelse eller erfaring i kraft af Guds omnipotens. Skepticisterne derimod har ikke noget Guddommeligt link til at forklare hvordan forbindelsen mellem bevidsthed og materielle ydre genstande finder sted. I skepticisme består virkeligheden kun af sanse-data, og derfor kan man i et skepticistisk synspunkt aldrig have tilstrækkelig viden til at underbygge en hypotese om hvad virkeligheden eller omverdenens natur er. Her er altså to udligninger af hvad indirekte realisme kan lede til. I skepticismen blev konklusionen; at hvis mentale etniteter i form af en oplevelse ikke hænger sammen med fysiske/materielle objekter så kan vi ikke retfærdiggøre nogen som helst viden om omverdenen. For Berkley blev omverdensproblemet forklaret ud fra antagelsen af en skabende, strukturende og altvidende Gud som det nødvendige link mellem erfaring/oplevelse og et reelt fysisk objekt.

5 Kildeliste Bøger: Grøn, Arne m.fl. Politikens Filosofi Leksikon, udgave 18 oplæg, Politikens Forlag Bonjour, Laurence. Epistemology, 2002, Rowman & Littlefield Websites: Stanford Encyclopedia of Philosophy Powerpoint: Nikolaj Nottelmans Powerpoint nr 5. Fra kurset Erkendelsesteori